Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder"

Transkript

1 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 1: Statslige casebeskrivelser

2 Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder på statsligt niveau Rapport udarbejdet af Oxford Research A/S for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ligestillingsafdelingen Rapporten er finansieret af Nordisk Ministerråd Udgivelsesår September, 2014 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45)

3 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Indhold CASEBESKRIVELSER Lov om ændring af folkeskoleloven Om lov om ændring af folkeskoleloven Arbejdet med ligestillingsvurdering Dokumentation af resultater og effekter Resultater og effekter Hvad kan vi lære af casen? Förändringar i föräldraförsäkringen granskning av Proposition 2013/14: Om Förändringar i föräldraförsäkringen Jämställdhetsintegrering av Förändringar i föräldraförsäkringen prop. 2013/14: Dokumentation av resultat och effekter Resultat och effekter Vad kan vi lära av denna fallstudie? Lov om ændring af lov om børns forsørgelse Om lov om ændring af lov om børns forsørgelse Arbejdet med ligestillingsvurdering Dokumentation af resultater og effekter Resultater og effekter Hvad kan vi lære af casen? Kompetanseheving i barnehagene Om Kompetanseheving i barnehagene Arbeidet med likestillingsvurdering Dokumentasjon av resultater og effekter Resultater og effekter Hva kan vi lære av casen? Gender Budgeting - The elderly at nursing homes Om Gender Budgeting - The elderly at nursing homes Arbejdet med ligestillingsvurdering Dokumentation af resultater og effekter Resultater og effekter Hvad kan vi lære af casen? Jämställdhetsintegreringen av Försäkringskassan Om jämställdhetsintegreringen av Försäkringskassan Arbetet med jämställdhetsintegrering Dokumentation av resultat och effekter Resultat och effekter Vad kan vi lära av denna fallstudie? The action plan for reducing social exclusion About the action plan for reducing social exclusion Working with gender mainstreaming Documentation of results and effects Results and effects What can we learn from this case? Mixed rooms i forsvaret Om Mixed rooms Arbeidet med likestillingsvurdering Dokumentasjon av resultater og effekter 50

4 1.8.4 Resultater og effekter Hva kan vi lære av casen? Tryggt och jämnt jämställdhetsintegrering i planeringen av stads- och tätortsmiljö Om Tryggt och jämnt Arbetet med jämställdhetsintegrering Dokumentation av resultat och effekter Resultat och effekter Vad kan vi lära av denna fallstudie? Herrefedt Nøglehullets kampagne Om Herrefedt Arbejdet med ligestillingsvurdering Dokumentation af resultater og effekter Resultater og effekter Hvad kan vi lære af casen? Danmark Læser En læsekampagne Om Danmark læser Arbejdet med ligestillingsvurdering Dokumentation af resultater og effekter Resultater og effekter Hvad kan vi lære af casen? 71

5 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Casebeskrivelser Dette bilag indeholder de udvalgte cases i deres fulde længde, som sammen med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse udgør datagrundlaget for kortlægningens tværgående analyse på statsligt niveau. De statslige cases er udvalgt ud fra den kvantitative undersøgelse bestående af de danske ligestillingsredegørelser og spørgeskemaundersøgelser i de øvrige fire nordiske lande. Udvælgelsen er desuden sket med input fra opdragsgiver, tilknyttede nationale eksperter og den tværnordiske referencegruppe. Det har været essentielt at inddrage cases, som både omhandlede lovforslag, kampagner, projekter og programmer. Særligt lovforslag har været væsentlige at inddrage, da lovforslag er en central kerneydelse i ministerierne. De øvrige typer cases giver et bredt indblik i ligestillingsvurdering på statsligt niveau. Det kvalitative datagrundlag består af 11 good practice-eksempler, som er udvalgt med geografisk spredning af de nordiske lande. Casestudiet gør det muligt at opnå detaljeret viden om indsatserne og kan derfor medvirke til at uddybe de gode metoder, løsningsmuligheder eller særlige problematikker, som kan have indflydelse for borgerne, de ansatte og serviceniveauet. Der er udført i alt 11 cases på statsligt niveau. Casestudierne er foretaget i Danmark (4), Sverige (3), Norge (2), Finland (1) og Island (1). I bilaget er casene struktureret, så lovforslag præsenteres først, dernæst programmer, projekter og til slut kampagner. Den kvalitative dataindsamling er foregået i april og maj 2014 på de nordiske sprog samt på engelsk i Island. Afrapporteringen af cases er udarbejdet på dansk, norsk, svensk samt engelsk. 1 1 Sverige har fået ny regering efter dataindsamlingen på indeværende kortlægning er afsluttet. 1

6

7 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder 1.1 LOV OM ÆNDRING AF FOLKESKOLELOVEN Lov om ændring af lov om Folkeskolen og andre love er udarbejdet af Kontoret for Folkeskolepolitik og lovgivning i Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet - et af de 20 danske ministerier - dækker Undervisningsministeriets departement samt to styrelser: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen samt Styrelsen for IT og Læring (UNI-C). Ydermere er statsinstitutionerne Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Center for Undervisningsmiljø og Sorø Akademi placeret under Undervisningsministeriet. Departementet består af kontorerne Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser foruden de kontorer, som varetager ministerbetjening, økonomi samt lov og kommunikation. Undervisningsministeriets departements indtægtsførte bevilling var i 2013 på 342,1 mio. kr. Ressortområdet dækker dagtilbud, folkeskoler og frie grundskoler, ungdomsuddannelserne samt grund- og efteruddannelser til voksne samt anden uddannelse og vejledning. I departementets arbejde med folkeskolen findes henholdsvis Center for Udvikling af Folkeskolen og Kontor for Folkeskolepolitik og lovgivning. Den 13. juni 2013 blev en ny folkeskolereform vedtaget af den danske regering med tilslutning fra partierne Dansk Folkeparti og Venstre 2. Reformen skal indføre en længere og mere varieret skoledag, og hensigten med reformen er desuden at indfri mål i forhold til, at folkeskolen dels skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, dels skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Derudover skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes blandt andet ved løbende målinger af skolernes trivsel. 3 Som led i udarbejdelse af reformen og den tilknyttede lovgivning har man foretaget en ligestillingsvurdering af tiltagene. Casen er et eksempel på, hvordan kønsaspektet er tænkt ind som faktor fra første fase i udviklingen af lovforslaget. På baggrund af forskningsbaseret viden 4 om, at drenge klarer sig mindre godt end piger i folkeskolen, er køn prioriteret som perspektiv gennem hele udviklingsarbejdet med reformen generelt og hermed i udformningen af den tilknyttede lovgivning Om lov om ændring af folkeskoleloven Den nye folkeskolereform blev vedtaget 13. juni 2013 og træder i kraft august Baggrunden for reformen og lovforslaget var, som det fremgår i aftalen mellem den danske regering og partierne Dansk Folkeparti og Venstre, følgende: Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen 2 KL s hjemmeside om folkeskolereformen Aftale mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen UVM s hjemmeside om folkeskolereformen Lovforslagets bemærkninger punkt 3, UVM s hjemmeside Et af de seneste eksempler herpå i international sammenhæng er PIRLS-undersøgelsen fra En dansk/norsk undersøgelse viser, at lærerne vurderer, at dette hænger sammen med forskellen på drenge og pigers motivation og arbejdsindsats i skolen (Nordahl, T., A-K. Sunnevåg, A.M. Aasen, og A. Kostøl (2010): Uligheder og variationer Danske elevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. Høgskolen i Hedmark og University College Nordjylland). 3

8 uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover har Danmark relativt set få fagligt stærke elever (Den danske regering ). 5 Målet for reformen er således at styrke elevernes faglige kompetencer. Der er opstillet en række resultatmål vedrørende elevernes faglige udvikling, herunder følgende: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Samtlige lærere i 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. I resultatmålene er der udover punktet om, at mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne - ikke sat tal på. I stedet fremgår det, hvordan andelen af de dygtigste og de mindst dygtige skal henholdsvis stige og reduceres. Den relative fordeling skal altså ændres. Der er i forbindelse med reformens målsætninger ikke udviklet særlige mål for henholdsvis drenge og piger, da reformen inkluderer begge køn. Således tænkes der i fællesindikatorer, som blandt andet kvantitativt kan måles i de nationale test. Konkret indeholder reformen tre indsatsområder, som skal gøre det muligt for kommuner og skoler at opnå de opstillede mål. 1) En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Dette skal give kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever trives og udvikler sig fagligt og alsidigt. 2) Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Med reformen er der afsat 1 mia. kr. til at styrke efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger. Midlerne kan også anvendes til at understøtte øget inklusion og it i undervisningen mv. Derudover er der afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. 3) Reformen handler om at få klare mål og regelforenklinger, hvor Fælles Mål præciseres og forenkles væsentligt med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Derudover indeholder reformen en række regelforenklinger, blandt andet om timetalsstyring, holddannelse og kvalitetsrapporter, som skal skabe større frihed for kommunerne til at tilrettelægge arbejdet med folkeskolen Arbejdet med ligestillingsvurdering I udviklingen af lovforslaget benyttede Undervisningsministeriets departement sig af evidensbaseret viden på uddannelsesområdet. Derudover indgik kønsopdelt statistik som baggrund for udformningen af lovgivningen. Dvs. at folkeskolens udfordringer og styrker blev undersøgt, hvilket har mundet ud i lovforslaget om ændring af folkeskolen. Chefkonsulenten, som udarbejdede lovgivningen, havde netop været involveret i Skolerådets 7 arbejde og 5 KL s hjemmeside om folkeskolereformen Aftale mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen KL s hjemmeside om folkeskolereformen, Fakta: Handler.aspx, Skolerådet (Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen) er et uafhængigt råd, der har til formål at følge, vurdere og rådgive undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen. Skolerådet blev fra 1. januar 2014 omdannet til Rådet for Børns Læring i forbindelse med folkeskolereformen

9 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder sad således inde med den nyeste viden på området. Vedkommende havde derfor nemt ved at udfærdige ligestillingsvurderingen af lovforslaget, hvor det ifølge hende handler om at kunne koble sit faglige felt (jura og folkeskole) med kønsaspektet. Lovforslaget blev vurderet som umiddelbart kønsneutralt, da der indføres en længere skoledag for både drenge og piger. Lovforslaget er dog udformet på baggrund af undersøgelser, der viser, at drenge klarer sig mindre godt end pigerne, hvad angår deres faglige kompetencer. Skolens organisering er således tilpasset pigers motiver generelt mere end drengenes, hvilket har givet udslag i de fagligt svagere drenge i skolen. Som det fremgår i lovforslagets bemærkninger forsøges der hermed at indrette skolen, så den giver lige muligheder til både drenge og piger: Med lovforslaget gives der således bedre mulighed for, at der kan arbejdes med undervisnings- og arbejdsformer i skolen, som har en anden karakter end den traditionelle ofte meget bogligt baserede undervisning. Om disse andre undervisnings- og arbejdsformer er der forskningsmæssige indikationer for at antage, at de vil forbedre især drengenes motivation og arbejdsindsats i skolen og dermed også deres faglige resultater. På den baggrund har forslaget efter Undervisningsministeriets opfattelse positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drengene. Forslaget er kønsneutralt i forhold til pigerne i folkeskolen. (Uddrag fra ligestillingsvurderingen af folkeskoleloven, Folketingstidende A, Lovforslag L 51 af den ). 8 Af citatet fra forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (den ) fremgår det, at skolen som institution skal indrettes, så den i højere grad tilgodeser drengene, sådan at de ikke længere forfordeles i forhold til pigerne i folkeskolen. Perspektiver på ligestillingsvurderingen I forbindelse med ligestillingsvurderingen af lovforslaget påpeger flere af interviewpersonerne dog, at det ikke nødvendigvis giver mening udelukkende at have fokus på køn, men at køn kan være en ud af flere faktorer, som man skal indtænke ved udviklingen af nye tiltag. På folkeskoleområdet handler det ifølge informanterne i lige så høj grad om faktorer i forhold til social arv og tosprogede børn, som skal indtænkes. På den måde tænker de mere helhedsorienteret og trækker (ubevidst) på intersektionalitetstankegangen, hvor sammenhængen mellem flere forskellige faktorer fx køn og klasse, eller køn og etnicitet påvirker individets muligheder. Derudover påpeger de, at en af de nye ting ved udviklingen af folkeskolereformen og loven netop er helhedstankegangen, da man har forsøgt at tænke politik, forskning/evidens og jura sammen. Det har også bevirket, at der er etableret et fælles folkeskolekontor, som både indeholder folkeskolepolitik, folkeskolelovgivning og viden og forskning på området, hvilket tidligere var separate kontorer. Kontorchefen formulerer formålet med dette således: Vi vil gerne længere op ad evidensstigen og finde sikker viden, som kan bidrage til politikudviklingen. Derfor er disse tre [funktioner] sat sammen for at videndele og sammensmelte de områder til en bedre proces. I tænkningen gør vi derfor meget ud af at koble de områder for hele tiden at tænke viden og politikudviklingen sammen. Politikken skal jo være forankret i virkeligheden Chefkonsulenten påpeger desuden, at denne helhedstankegang i højere grad giver mulighed for at inddrage kønsaspektet ved politikudvikling og lovgivning, fx hvis forskning viser, at der er store kønsforskelle på et givent område. Organiseringen og forankringen af arbejdet med ligestillingsvurdering I 2013 blev der i Undervisningsministeriet udpeget en ligestillingsrådgiver til intern sparring og vejledning i forbindelse med ligestillingsspørgsmål. Rådgiveren skal dels skabe opmærksomhed på ligestillingsområdet, og dels være 8 Lovforslagets bemærkninger punkt 3, UVM s hjemmeside

10 en person, som medarbejdere personligt kan henvende sig til med ligestillingsspørgsmål. Funktionen blev således oprettet for at tydeliggøre området. Ifølge rådgiveren er netop udpegningen af en ligestillingsrådgiver med til i højere grad at synliggøre en generel opbakning til ligestilling i ministeriet, og medarbejderne kan således henvende sig ét sted, når ligestillingsspørgsmål opstår. Ligestillingsrådgiveren bruges særligt i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag, men der kommer også andre henvendelser såvel internt som eksternt. Rådgiveren er dog ikke blevet benyttet i forbindelse med udviklingen af folkeskolereformen. Ligestillingsvurdering indgår imidlertid ikke som en fast del af programmet i de lovteknikkurser, som nye fuldmægtige bliver uddannet via. Dog blev der i 2013 afholdt et kursus for sagsbehandlerne, som arbejder med lovforslag, med eksterne konsulenter om ligestillingsvurdering. Ifølge flere af informanterne foregår der ikke en systematisk ligestillingsvurdering af samtlige lovforslag i ministeriet, og de vurderer desuden, at ligestillingsvurdering ikke altid er lige relevant. Ifølge kontorchef Lotte Groth Andersen handler dette primært om, at ligestillingsvurdering af lovforslaget ofte sker for sent i processen, da den bedste ligestillingsvurdering ifølge hende sker allerede i politikformuleringen og intentionerne med politikken. Hvis man efterfølgende går ind og undersøger, om det konkrete lovforslag fx har flere konsekvenser for kvinder, så bliver det lidt for søgt ifølge hende. Som kontorchef efterspørger hun derfor heller ikke per automatik ligestillingsvurderinger af de konkrete lovforslag. Derudover bunder hendes grad af fokus på ligestillingsvurdering i hendes holdning til arbejdet med ligestilling, og hvor man som samfund bør sætte ind. Hun mener, at man skal starte et andet sted end blot ligestillingsvurdering af lovgivning og services, hvis man ønsker at opnå mere ligestilling mellem kønnene. Ifølge hende handler det i højere grad om at opbygge et højt niveau af faglige kompetencer og viden om god praksis blandt fagprofessionelle, fx at læreren ved, hvad god praksis er på sit område, før vedkommende er i stand til at arbejde med ligestilling i praksis. Det handler således om at finde ud af: Hvad er virksomme indsatser for at rette det her op nedefra? Det er at klæde dem på, som er sammen med børnene! Det er vigtigst, at pædagogerne kan finde ud af at arbejde med børn for at arbejde med ligestilling. Ifølge hende er viden om det faglige felt således en forudsætning for at kunne arbejde med ligestilling i praksis, og det er der, hun mener, at de som ministerium skal ligge deres kræfter Dokumentation af resultater og effekter Der vil foregå løbende dokumentation af indsatsens resultater. Dels skal regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter hvert år følge op på folkeskolens resultater på baggrund af de nationale mål, samt vurdere om der er behov for justering af indsatsen. Dette skal ske på baggrund af en årlig statusredegørelse fra Undervisningsministeriet. 9 Dels er der på nuværende tidspunkt iværksat følgeforskning og evalueringsarbejde over de næste fem år. Evalueringsarbejdet består af systematisk indsamling af data fra et panel af 400 skoler, herunder forældre, elever, lærere, pædagoger og skoleledere og deres erfaringer med implementeringen af reformen. Panelets besvarelse skal ifølge pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet "blandt andet være med til at skabe et solidt indblik i, hvordan undervisning og den nye skoledag bliver tilrettelagt, og hvordan den bliver oplevet af eleverne". (Pressemeddelelse, 400 skoler inviteres med i panel om den nye skole, ) Desuden består aktiviteterne af spørgeskemaer til forvaltninger, registerdata samt et antal evaluerings- og følgeforskningsprojekter, der skal afdække reformens temaer. Dokumentationsaktiviteter er tilrettelagt i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, SFI - Det Nationale 9 KL s hjemmeside om folkeskolereformen Aftale mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

11 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Forskningscenter for Velfærd, Via University College, Børneforskningscenteret og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning Resultater og effekter Reformen træder i kraft i august 2014, hvilket betyder, at der endnu ikke er resultater af reformen og ændringen af Folkeskoleloven. I forbindelse med reformens målsætninger er der ikke udviklet særlige mål for henholdsvis drenge og piger, da reformen inkluderer begge køn. Dog ventes det, at folkeskolereformen vil have større effekt for drengene generelt, da drenge udgør størstedelen af de elever, hvis faglige kompetenceniveau og trivsel er lav og derfor særligt skal forøges med reformen. Den statistiske dokumentation af resultater og effekter vil derfor også være kønsopdelt Hvad kan vi lære af casen? Kønsaspektet skal tænkes ind fra start, når lovgivningen udfærdiges, for at det skal skabe mest værdi. I dette tilfælde har man som udgangspunkt for udviklingen af reformen vidst, at drengene generelt har et lavere uddannelsesniveau, og at der tabes en større gruppe drenge end piger i den nuværende folkeskole. Dette handler dog også om konsekvenser af negativ social arv og tosprogethed. Ved hjælp af en helhedstankegang, hvor man sammentænker jura, politik og forskning/viden, vil kønsaspektet i højere grad kunne komme i spil. Dvs. hvis forskning viser kønsforskelle, vil politikken og juraen også lettere kunne tage udgangspunkt i dette. Viden om ens faglige felt er en forudsætning for at kunne arbejde med ligestilling i praksis. Kilder KL, Aftale mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen KL, Folkeskolereformen: Fakta Undervisningsministeriet, Hjemmeside om folkeskolereformen Lovforslagets bemærkninger punkt 3, UVM s hjemmeside Undervisningsministeriet, Pressemeddelelse, 400 skoler inviteres med i panel om den nye skole, Interviewpersoner Kontorchef Lotte Groth Andersen, Kontor for Folkeskolepolitik- og Lovgivning, Undervisningsministeriet Chefkonsulent, Liz Lausten, Kontor for Folkeskolepolitik- og Lovgivning, Undervisningsministeriet Fuldmægtig og Ligestillingsrådgiver, Nanna Hvass Jacobsen, Juridisk kontor, Undervisningsministeriet 7

12

13 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder 1.2 FÖRÄNDRINGAR I FÖRÄLDRAFÖRSÄKRINGEN GRANSKNING AV PROPO- SITION 2013/14:4 Föräldrapenningen är en central del av den svenska familjepolitiken. Föräldraförsäkringen bidrar till att män och kvinnor kan kombinera föräldraskap och arbetsliv. 10 Den 1 januari 2014 gjordes det en förändring i möjligheten till uttag av föräldrapenningen mot bakgrund att det dåvarande systemet riskerade att skapa en inlåsningseffekt för nyanlända 11 kvinnor i Sverige. Inlåsningseffekter resulterade i ett försenat inträde på arbetsmarknaden för de nyanlända kvinnorna. Proposition Nya åldersgränser och ökad flexibilitet i föräldraförsäkringen (prop. 2013/14:4) förändrade möjligheten att ta ut valfritt antal dagar efter det att barnet har fyllt fyra år, där man i det nya lagförslaget inte får ta ut mer än 20 % av dagarna efter det att barnet fyllt fyra år. Däremot kan de kvarvarande 20 % tas ut fram tills det att barnet är tolv år jämfört med tidigare åtta. 12 När en proposition bereds på regeringskansliet har Jämställdhetsenheten på Utbildningsdepartementet i uppdrag att säkerställa jämställdhetsintegrering av propositionen. Jämställdhetsenheten granskar inte alla propositioner utan de vars innehåll kan få effekt på jämställdheten mellan kvinnor och män utifrån de jämställdhetspolitiska målen. Föräldraförsäkringen är en av de viktigaste socialförsäkringarna ur ett jämställdhetsperspektiv och med en sådan stor förändring som prop. 2013/14:4 innebar genomfördes det en gemensamberedning mellan Socialdepartementet, Jämställdhetsenheten och andra berörda departement. 13 Socialdepartementet var det departement som ansvarade för beredning av propositionen om en förändring i föräldraförsäkringen. Socialdepartementet ansvarar för politikområden inom hälso- och sjukvård, ekonomisk familjepolitik, socialförsäkringar, barn- och ungdomsvården, boende och byggande samt trossamfund. Departementet styr över 57 myndigheter, fem statliga bolag, fyra stiftelser och en ideell förening. Några av de största myndigheterna som styrs av Socialdepartementet är Försäkringskassan, Länsstyrelserna, Socialstyrelsen och Statskontoret. Under 2013 förfogade Socialdepartementet över 290 miljarder SEK som skulle fördelas till de myndigheter och organ som departementet styr över 14. Fokus för denna fallstudie är förändringen av föräldraförsäkringen och den jämställdhetsintegrering som sker i beredningen av en proposition på det svenska regeringskansliet Om Förändringar i föräldraförsäkringen Bakgrunden till propositionen om en förändring i föräldraförsäkringen kom i olika steg. Att socialförsäkringssystemet innebar en möjlig inlåsningseffekt uppdagades i arbetet med etableringspropositionen om nyanlända invandrares arbetsmarknadsetablering. 15 Det man upptäckte var att tiden för arbetsmarknadsetablering för nyanlända kvinnor var dubbelt så lång som den för nyanlända män i Sverige. Det var tydligt att kvinnorna påbörjade sin etableringsperiod senare, de gick in senare i arbetsmarknadsinsatser och i mindre utsträckning. Nyanlända kvinnor fick därmed mindre omfattande hjälp och stöd för att få ett arbete. Ersättningsfrågan hamnade därför i fokus i den efterföljande statliga offentlig utredningen SOU 2012:9 (den s.k. AKKA-utredningen) och i delbetänkandet Förmån och fälla nyanländas uttag av föräldrapenning som presenterade de resultat som i sin tur låg till grund för den förändring i föräldraförsäkringen som genomfördes. AKKA-utredningen AKKA-utredningen hade i uppdrag att utreda hur nyanlända kvinnors deltagande på arbetsmarknaden skulle kunna öka. Tanken bakom AKKA-utredningen var att undersöka effekterna av olika delar av socialförsäkringen för nyanlända kvinnors etablering på arbetsmarknaden. Nyanlända kvinnor i Sverige har lägre sysselsättningsgrad 10 Prop. 2013/14:4. 11 Definition nyanländ: en utrikes född person som varit folkbokförd i Sverige kortare tid än fyra år (SOU 2012:9). 12 SOU 2012:9. 13 Regerigen Regeringens vårbudget Prop. 2009/10:60. 9

14 än både utrikesfödda män och inrikes födda kvinnor och män. Dessutom är skillnaden i sysselsättningsgrad mellan utrikesfödda kvinnor och män större än bland inrikes födda kvinnor och män detta trots att utrikesfödda kvinnors värdering av att ha ett arbete är lika högt som utrikesfödda män och ännu högre än inrikes födda. 16 Nyanlända kvinnors låga sysselsättningsgrad beskrivs av integrationsminister Erik Ullenhag som en av de största jämställdhetsutmaningarna idag. 17 Framförallt är den första tiden i Sverige viktig för att lära sig språket, skapa kontakter och känna delaktighet i det nya samhället. 18 Föräldraförsäkringen fick prioritet i AKKA-utredningen och utredningen skulle lämna ett delbetänkande redan efter fyra månader. Undersökningen av effekterna av föräldrapenningen utgjordes av tre steg: Kartläggning av uttaget av föräldrapenning för nyanlända (dvs. under de fyra första åren i Sverige). Utskick av en enkät för att undersöka hur inrikes och utrikesfödda män och kvinnor värderade arbete. Utskick av en enkät till svenska kommuner gällande deras hantering av ansökningar om kompletterande försörjningsstöd för de som har rätt till föräldrapenning. Kartläggningen av uttaget av föräldrapenningen visade att uttaget varierade mellan olika grupper av nyanlända, framförallt fanns det två olika grupper. En relativt stor andel av de nyanlända tog inte ut några föräldrapenningdagar alls, vilket troddes bero på dålig kunskap om det svenska socialförsäkringssystemet. Sedan var det en annan grupp av kvinnor som tog ut ett stort antal föräldrapenningdagar i en följd, troligen för att de föder barn i Sverige i kombination med det barn de hade när de invandrade. Denna grupp av kvinnor försenade kraftigt sitt inträde på arbetsmarknaden. 19 Den attitydundersökning som genomfördes visade att utrikes födda kvinnor och män hade en generellt mer positiv inställning till arbete än vad arbetssökande inrikes födda hade. De sökte även arbete mer intensivt än vad personer som var födda i Sverige gjorde. 20 Attitydundersökningen visade därmed att viljan att arbeta hos nyanlända inte var lägre än inrikes födda, utan högre, och att det inte var anledningen till att nyanlända i större utsträckning var sysslolösa. Enkätundersökningen till kommunerna om rätten till försörjningsstöd 21 vid föräldrapenningsuttag visade att principerna i socialtjänstlagen och föräldrapenningen gick emot varandra. Socialtjänstlagen säger att alla andra möjligheter till försörjning ska vara uttömda innan det att individen får försörjningsstöd. Flertalet kommunhandläggare uppgav att de applicerar denna princip även om individens enda försörjning är föräldrapenning. Två av fem handläggare uppgav även att de skulle applicera den principen även om det innebar att en kvinna med barn och rätt till föräldrapenning som deltog i SFI 22 var tvungen att avbryta sitt deltagande i svenskundervisningen till följd att barnet inte kan gå på förskola (ett uttag av föräldrapenning gör att barnet inte har rätt till en plats på förskolan). Den nyanlända kvinnan var därför tvingad till att vara hemma med barnet och inte delta i SFI så länge hon hade rätt till föräldrapenning. Kartläggningen av nyanländas föräldrapenninguttag, nyanländas attityder till arbete samt kommunernas bedömning av försörjningsstöd visade sammantaget på en oönskad inlåsningseffekt av föräldrapenningen för nyanlända kvinnor. I AKKA-utredningen lämnades det två rekommendationer till hur denna inlåsning skulle kunna undvikas, varav den ena var grunden till propositionen om en förändring i föräldraförsäkringen. 16 SOU 2012:9. 17 Regeringen SOU 2012:9. 19 SOU 2012:9. 20 SOU 2012:9. 21 Försörjningsstöd är den svenska benämningen för socialbidrag och som betalas ut av kommuner. 22 Svenska för invandrare (SFI).

15 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bakgrund till föräldrapenning i Sverige Svenska föräldrar får ta ut 480 föräldrapenningdagar per barn. Ersättningen är knappt 80 % av förälderns individuella inkomst vid barnets födsel men är lägst 180 SEK per föräldrapenningdag. Föräldrapenningdagarna kunde innan det nya lagförslaget (prop. 2013/14:4) fördelas valfritt under barnets uppväxt fram tills det att barnet var åtta år. Varje förälder ska ta ut minst 60 dagar var men i övrigt kan föräldrarna fördela föräldrapenningdagarna valfritt mellan sig. 23 Det har under senare år genomförts ett antal insatser för att öka männens uttag av föräldrapenningdagar eftersom kvinnorna i större utsträckning är hemma med barnet i Sverige. En sådan insats är jämställdhetsbonusen som infördes Om föräldrapenningdagarna fördelas lika mellan föräldrarna blir föräldrapenningen automatiskt högre under den period när den förälder som tagit ut minst antal föräldrapenningdagar är hemma. Jämställdhetsbonusen är 50 SEK per dag och högst SEK per barn. 24 Det nya lagförslaget Propositionen om en förändring i föräldraförsäkringen arbetades fram av Socialdepartementet under Det nya lagförslaget påverkade inte ersättningsnivå eller antal föräldradagar utan fokuserade på när föräldrarna kan ta ut föräldradagarna. Propositionen Nya åldersgränser och ökad flexibilitet i föräldraförsäkringen föreslog huvudsakligen en begränsning av uttaget av föräldrapenningdagar fram tills det att barnet var fyra år. Enligt förslaget skulle 80 % av föräldrapenningdagarna användas innan det att barnet var fyra år, men att möjligheten till uttag av de resterande 96 dagarna skulle höjas från åtta år tills det att barnet fyllt tolv. 25 Det nya lagförslaget var ett förslag för att minska den oönskade inlåsningseffekt som nyanlända kvinnor fick i och med den tidigare utformningen av systemet. Propositionen antogs av riksdagen och infördes från och med den 1 januari Beredningsprocessen Prop. 2013/14:4 följde den ordinarie beredningsprocessen som föreligger i en svensk lagstiftningsprocess. I detta avsnitt behandlas kortfattat den rådande lagstiftningsprocessen i Sverige, hur propositioner jämställdhetsintegreras samt hur jämställdhetsintegreringen av proposition 2013/14:4 gick till. Lagstiftningsprocessen i Sverige Lagförslag i Sverige kan komma från regeringen eller riksdagen. Ett lagförslag som kommer från riksdagen kallas för motion, medan ett förslag från regeringen kallas för en proposition. Innan regeringen kommer med en proposition tillsätts en utredning i frågan. Efter utredningen arbetar berörda departement på regeringskansliet fram en proposition utifrån det förslag som regeringen har gett. Innan regeringen lämnar över propositionen till riksdagen skickar regeringen ett utkast till Lagrådet som kontrollerar att det nya lagförslaget inte strider mot grundlagen eller någon annan lag. Sedan lämnar regeringen över propositionen till riksdagen som fattar beslut om vilka propositioner som ska antas. Regeringen lämnar över ungefär 200 propositioner per år till riksdagen. 26 Jämställdhetsintegrering av propositioner På utbildningsdepartementet finns Jämställdhetsenheten som ansvarar för samordningen av jämställdhetspolitiska frågor. Enheten bevakar att det finns ett jämställdhetsperspektiv i samtliga politikområden och ser till att propositioner jämställdhetsintegreras. 27 Jämställdhetsenheten ska granska propositioner vars innehåll kan ge effekt på jämställdheten mellan kvinnor och män utifrån de jämställdhetspolitiska målen och ge förslag på hur ett jämställdhetsperspektiv ytterligare kan infogas de propositioner som kan ha en påverkan på jämställdhet. En granskning av 23 Försäkringskassan Försäkringskassan:1 25 Prop. 2013/14:4. 26 Regeringen:1. 27 Regeringen

16 jämställdheten i propositioner kan gå till på olika sätt, där jämställdhetsperspektivet kan vara tydligare i vissa propositioner än i andra. En granskning av en proposition ur ett jämställdhetsperspektiv kan göras på olika sätt, exempelvis genom att: Granska propositionen så att språkbruket är jämställt. Att man uttrycker att förändringen gäller både för kvinnor och för män. Att språkbruket inte är stereotypt. Granska så att den undersökning som ligger till grund för lagförslaget tar hänsyn till jämställdhet. Granska statistiken som använts i propositionens underlag för att se om den är könsuppdelad. Ta hänsyn till de eventuella effekter som propositionen kan ha på jämställdhet. Det finns ingen fastlagd metod för arbetet med att jämställdhetsintegrera propositioner utan det gäller att se till varje proposition. Däremot påpekar Jämställdhetsenheten att det ofta finns ett jämställdhetsperspektiv med i propositioner och att det sällan är svårt att införa det eftersom alla departement arbetar för att uppnå jämställdhet Jämställdhetsintegrering av Förändringar i föräldraförsäkringen prop. 2013/14:4 Socialdepartementet är det departement som var ansvarigt för bredningen av propositionen om en förändring i föräldraförsäkringen. I ett första skede arbetades det fram en promemoria med Jämställdhetsenheten där de fick se till att det fanns ett jämställdhetsperspektiv i propositionen. Promemorian skickades därefter på remiss. Efter det att remissvaren kommit in fortsatte Socialdepartementet med att utarbeta propositionen. Jämställdhetsenheten deltog även i slutskedet av arbetet med propositionen i en gemensam beredning. 28 Det var flera departement involverade i den gemensamma beredningen av denna proposition då det berörde flera olika politikområden, blandt andet Socialdepartementet, Utbildningsdepartementet och Arbetsmarknadsdepartementet. Propositionen hade enligt Jämställdhetsenheten redan ett starkt jämställdhetsperspektiv då bakgrunden till den var att tidigarelägga arbetsmarknadsinträdet för nyanlända kvinnor. Något som jämställdhetsenheten däremot kritiserade propositionen för var att den inte specificerade vilka 96 dagar som sparades. Om en förälder inte hade använt de 60 föräldrapenningdagar som var vikta för denne innan barnet var fyra år, tyckte Jämställdhetsenheten att dessa dagar fortfarande skulle tillhöra den partnern. Föräldrarna skulle därmed inte valfritt kunna fördela de kvarvarande 96 dagarna om den ena partnern inte hade använt sina 60 dagar. Jämställdhetsenheten pekade på att den största ojämställdheten i föräldraförsäkringen är att det oftast är en partner som tar ut en mycket större andel av föräldradagarna jämfört med den andra. Att inte specificera att varje förälders 60 dagar sparades om de inte var uttagna före barnets fyraårsdag var inte förenligt med ett jämställdhetsperspektiv. Jämställdhetsenhetens kritik gick inte igenom utan originalpropositionen stod fast efter förhandlingen i den gemensamma beredningen. Men då propositionen i grunden var ett bra förslag ur jämställdhetssynpunkt lade Jämställdhetsenheten ner kritiken till förmån för att propositionen skulle antas Dokumentation av resultat och effekter Det finns ännu inga resultat av den förändring i föräldraförsäkringen som prop. 2013/14:4 innebar. Det nya lagförslaget infördes den 1 januari 2014 och gäller enbart barn födda efter det datumet. Därför kommer det ta tid innan det går att utvärdera och dokumetere effekterna av den relativt stora förändring som har genomförts. Den förändring som har gjorts förväntas ha ekonomiska-, beteende-, administrativa- och jämställdhetseffekter. 28 Gemensam beredning: Om ett regeringsärende berör något annat departements ansvarsområde eller något annat statsråd i det egna departementet ska ärendet beredas i samråd med övriga berörda statsråd (Regeringen:2).

17 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Resultat och effekter De nya reglerna för uttag av föräldrapenningen förväntas förändra beteendet hos föräldrar. För nyanlända beräknas uttaget av föräldrapenningdagar att minska då man inte kan ta ut mer än 96 dagar efter det att barnet är fyra år. 29 Barn som invandrar med sina mammor, där mammorna inte får nya barn i Sverige, är barnen i genomsnitt 3,5 år. Eftersom nyanländas barn i denna grupp är så pass gamla beräknas därför nyanlända kvinnors uttag och därmed kostnaden för föräldraförsäkringen att minska. För inrikes födda förväntas beteendet förändras så att föräldrarna tar ut större andel av föräldradagarna när barnet är litet samt att de kommer använda resterande dagar när barnet är lite äldre än i tidigare system, vilket kommer öka kostnaden för föräldraförsäkringen. Huruvida den förändring som görs i föräldraförsäkringen kommer att öka eller minska kostnaderna generellt sett är därför svårt att prognostisera. Effekterna i beteendemönster beräknas inte kunna mätas förrän tidigast De administrativa förändringarna är en förändring av Försäkringskassans IT-system och utbildning av handläggare. Framförallt förväntas lagförslaget ge en effekt på jämställdheten. Förhoppningen är att nyanlända kvinnor får ett starkare incitament till att komma in i arbetslivet och få ekonomisk självständighet. 30 Sammanfattande slutsatser Propositionen Nya åldersgränser och ökad flexibilitet i föräldraförsäkringen infördes som ny lag den 1 januari 2014 och innebar att föräldrapenning efter det att barnet fyllt fyra år enbart kan lämnas under 96 dagar. Dessutom höjs åldern för uttagandet av de resterande 96 dagarna till tolv år jämfört med tidigare åtta. Slutsatser: Jämställdhetsintegrering har blivit en del av ordinarie verksamhet på det svenska regeringskansliet och något som departementen har rättat sig efter i arbetet med propositioner. De flesta politikområden, t.ex. socialförsäkringarna kan ge oönskade effekter för olika grupper (t.ex. inlåsningseffekt för nyanlända kvinnor) som skapar behov av jämställdhetsintegrering. Olika delar av välfärdssystemets regelverk kan ha principer som står emot varandra (t.ex. socialbidrag och föräldrapenning). Bakgrunden till lagförslaget var en undersökning som upptäckte att föräldraförsäkringen hade blivit en inlåsningsfälla för nyanlända kvinnor med barn eller nyanlända kvinnor som föder barn i Sverige, i och med att de senarelägger inträdet på arbetsmarknaden. Det har även visats att ett snabbt inträde i arbetsmarknadsinsatser och språkundervisning är viktigt för ett i sin tur ha ett snabbt inträde på arbetsmarknaden. Föräldraförsäkringen hindrade detta inträde både genom att det ger incitament för kvinnor att vara hemma med barnet samtidigt som att kvinnor med rätt till föräldrapenningen inte får försörjningsstöd eller förskoleplats till sitt barn. Beredningsprocessen för propositionen följde ordinarie lagstiftningsprocess och eftersom grundtanken med propositionen hade ett jämställdhetsperspektiv hade regeringskansliets jämställdhetspolitiska bevakare, Jämställdhetsenheten, inga större invändningar mot propositionen. Eftersom propositionen infördes den 1 januari 2014 finns det ännu inga dokumenterade effekter då det inte förväntas ha några effekter förrän tidigast Vad kan vi lära av denna fallstudie? Utvärdera socialförsäkringarna för att se om det slår olika för olika grupper och att de inte skapar oönskade effekter på jämställdhet. Undersöka om olika delar av socialförsäkringssystemets principer står emot varandra (t.ex. socialbidrag och föräldrapenning). 29 Prop. 2013/14:4. 30 Prop. 2013/14:4. 13

18 Föräldraförsäkringen är en av de försäkringar som är mycket viktig ur ett jämställdhetsperspektiv eftersom den ger både kvinnor och män en möjlighet att kombinera arbetsliv och föräldraskap. Att föräldraförsäkringen i sin tur innebar en inlåsningseffekt för nyanlända kvinnor var svårt att förutse. Den lärdom som arbetet med denna proposition har gett är att det är svårt att på förhand veta hur socialförsäkringssystem påverkar befolkningen ur ett jämställdhetsperspektiv, men även att det sällan görs utredningar om vilka effekterna av ett välfärdssystem faktiskt är på olika grupper i samhället. Källor Försäkringskassan:1. Om jämställdhetsbonus der/barnet_fott/om_jamstalldhetsbonus/!ut/p/b0/04_sj9cpykssy0xplmnmz0vmaf- GjzOKNDQ0MLJ0MHQ38w0yMDDx9XHw8XALDDNzdzPULsh0VAf5W4fM!/ Försäkringskassan Föräldrapenning. Proposition 2009/10:60. Nyanlända invandrares arbetsmarknadsetablering egenansvar med professionellt stöd. Integrations och jämställdhetsdepartementet. Prop. 2013/14:4. Nya åldersgränser och ökad flexibilitet i föräldraförsäkringen. Regeringen:1. Lagstiftningsprocessen. Regeringen:2. Gemensam beredning. Regeringen Integrationsminister Erik Ullenhag kommenterar AKKA-utredningen. Regeringen Enheter och sekretariat Regeringens vårbudget SOU 2012:9. Förmån och fälla - nyanländas uttag av föräldrapenning. Delbetänkande av Utredningen om ökat arbetskraftsdeltagande bland nyanlända utrikes födda kvinnor och anhöriginvandrare (AKKA-utredningen). Respondenter Elin Landell, särskild utredare Utbildningsdepartementet, särskild utredare AKKA-utredningen Lars Wittenmark, tjänsteman på Jämställdhetsenheten på Utbildningsdepartementet (nu pensionerad), jämställdhetsenhetens representant i beredningsprocessen av prop. 2013/14:4.

19 Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter af offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder 1.3 LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BØRNS FORSØRGELSE Lov om ændring af lov om børns forsørgelse er udarbejdet af Kontoret for familieret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold blev dannet den 3. februar Siden sammenlægningen af ressortområder er relativt ny, findes der endnu ikke offentliggjorte tal og oplysninger for ministeriet 31. Det tidligere Social- og Integrationsministerium havde 300 ansatte og havde en driftsbevilling på 681,3 mio. kr. på finansloven for Ministeriets nettoudgifter udgjorde ca. 138,9 mia. kr. i Størstedelen af ministeriets udgifter er lovbundne, dvs. fastsat direkte i lovgivningen om den pågældende ydelse. Godt og vel 80 % af de lovbundne udgifter forventedes i 2012 at gå til folkepension. Herudover er lidt over 16 % af de lovbundne udgifter i 2012 relateret til førtidspension. De resterende lovbundne udgifter dækker blandt andet over boligsikring, forskellige former for børnetilskud og refusion af dele af kommunernes udgifter i konkrete sager om hjælp og støtte til personer under 67 år (under Den centrale refusionsordning). 32 Ministeriet består foruden departementet af Ankestyrelsen, Socialstyrelsen og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt en række råd, nævn og selvejende institutioner: Børnerådet, Det Centrale Handicapråd, Frivilligrådet, Rådet for Socialt Udsatte, Psykolognævnet, Ældreforum og Rådet for Etniske Minoriteter. Lovforslaget Lov om ændring af lov om børns forsørgelse er en ændring af en eksisterende lov om børns forsørgelse. Loven går tilbage til 1961, og der er ikke ændret i grundlaget for børneforsørgelse siden. Der er foretaget mindre ændringer, og rammerne for at arbejde inden for loven har været vide. Med lovforslaget foreslås det, at behandlingen af sager om løbende børnebidrag og uddannelsesbidrag forenkles og effektiviseres, blandt andet således at der fremover kun tages hensyn til bidragsbetalerens indkomstforhold ved vurderingen af bidragets størrelse, og ved at fristen for ansøgning om fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag skærpes og tydeliggøres. Regelforenklinger forventes at effektivisere statsforvaltningens arbejde, idet sagsbehandlingen gøres nemmere, men det forventes ligeledes, at ændringerne vil skabe øget gennemsigtighed og mindre bureaukrati for forældre i relation til forsørgelsen af deres børn 33. Ved at lette statsforvaltningens sagsbehandling forventes en besparelse på 5 mio. kr. årligt. Lovforslaget er good practice, fordi der er foretaget ligestillings-relevanstest af lovforslaget, som proceduren i ministeriet foreskriver, og efterfølgende er der foretaget en dybdegående analyse af konsekvenserne ved lovforslaget for henholdsvis mænd og kvinder. Dette er brugt aktivt i lovteksten, hvor der er fokus på, at ændringerne i reglerne ikke skal være mere fordelagtige for det ene køn frem for det andet; og der bruges bevidst kønsneutrale formuleringer i lovteksten Om lov om ændring af lov om børns forsørgelse Ved finansloven for 2013 indgik den danske regering sammen med partierne Enhedslisten og Liberal Alliance en aftale om en ny struktur for statsforvaltningerne for at få en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne, der 1. juli 2013 blev lagt sammen til én samlet myndighed. Lovforslaget er et led i udmøntningen af denne aftale. Aftalen indeholdt blandt andet regelforenklinger og effektiviseringer i forhold til statsforvaltningens område på 93 mio. kr. 31 Maj-juni Sm.dk Ministeriet i tal

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet

Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet Sigurjón Mýrdal sigurjon.myrdal@mrn.is Fagrådet om lærernes og skoleledernes profesjonelle udvikling; funksjon og verksamhet NORDISKA LÄRARORGANISATIONERS SAMRÅD Styrelsemöte, Reykjavík 29.11.2016 NLS

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Bevægelse i skoledagen 2016

Bevægelse i skoledagen 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Oktober 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Populationsundersøgelse 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2011/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: 006.14L.311 Fremsat den 11. april 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Asferg Skole Aftalemål 2017

Asferg Skole Aftalemål 2017 Asferg Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 Tirsdalens Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Havndal Skole Aftalemål 2017

Havndal Skole Aftalemål 2017 Havndal Skole Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Socialstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Civilstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Forslag. Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Danmarks Evalueringsinstituts

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af personale og skoleledere samt fokus på opfølgning og dokumentation A. Kommissorium Der skal udarbejdes

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere