Penge- og valutamarkedet under finanskrisen
|
|
- Eva Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet, der omfatter markedet for bankernes indbyrdes lån og korte værdipapirer, spillede en central rolle under den finansielle uro, der brød ud i august 27 og udviklede sig til en international finansiel og økonomisk krise i forlængelse af Lehman Brothers' betalingsstandsning i september 28. I del 2 af denne kvartalsoversigt er der en nærmere analyse af penge- og valutamarkedet under krisen. 1 I denne artikel gives et sammendrag af de vigtigste resultater og erfaringer. Bankerne i en række lande, herunder i Danmark, var meget afhængige af finansiering på de internationale penge- og kapitalmarkeder. Under krisen blev bankerne i flere lande tilbageholdende med at låne ud til hinanden, og de fik vanskeligt ved at finansiere sig på pengemarkedet, især i dollar. Da krisen kulminerede i efteråret 28, frøs pengemarkederne til. Krisen har vist, at det er vigtigt, at pengeinstitutterne indretter deres likviditetsstyring, så de begrænser deres afhængighed af finansiering på enkeltmarkeder, hvor likviditeten kan forsvinde med stor hast. Nationalbanken og Finanstilsynet har på den baggrund styrket overvågningen af pengeinstitutternes styring af likviditet. Centralbankerne verden over reagerede hurtigt og massivt på krisen med en række ekstraordinære tiltag for at understøtte bankernes likviditet og finansieringsmuligheder. Nationalbanken foretog udlån i dollar og euro til pengeinstitutterne dels fra valutareserven, dels via swapaftaler med den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB. Vores regressionsanalyser viser, at tiltagene forbedrede likviditetsforholdene i valuta mærkbart. 1 Jf. Carina Moselund Jensen, Anders Jørgensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Penge- og valutamarkedet under krisen, del 2 i denne kvartalsoversigt.
2 88 Det danske pengemarked i kroner blev også ramt. Det kom fx til udtryk i det danske spænd mellem usikrede og sikrede pengemarkedsrenter, der, ligesom i en række lande, blev kraftigt udvidet. Vores empiriske analyser viser, at det danske spænd i begyndelsen af krisen i høj grad blev drevet af likviditetsforholdene i euroområdet. I løbet af 29 blev spændet hovedsageligt udtryk for en kreditpræmie. Det afspejler, at krisen gik fra at være en likviditetskrise til at være en kreditkrise. De små pengeinstitutter betalte i gennemsnit en øget merrente i pengemarkedet i forhold til store institutter, og de var nødt til at øge antallet af modparter for at få den fornødne likviditet. Nationalbanken oprettede ekstraordinære likviditetsfaciliteter, men omfanget af lån i den forbindelse var meget begrænset. Nationalbankens likviditetstildeling blev således altovervejende foretaget på sædvanlig vis via de pengepolitiske instrumenter, der viste sig at være robuste og fleksible med hensyn til at sikre pengeinstitutterne den fornødne likviditet. Kronen kom under pres, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer i efteråret 28. I overensstemmelse med fastkurspolitikken intervenerede Nationalbanken massivt i valutamarkedet til fordel for kronen, der forblev stabil over for euro under krisen. Da krisen var på sit højeste, var det ikke muligt at erstatte udstrømningen fra valutareserven med statslige lån. Krisen viste således, at der var behov for en stor valutareserve til intervention til fordel for kronen, og Nationalbanken har mere end fordoblet valutareserven i forhold til udgangspunktet før krisen i efteråret 28. Krisen viste også, at der kan opstå behov for, at Nationalbanken må foretage valutaudlån til pengeinstitutterne fra valutareserven, fordi de er afhængige af finansiering i valuta. HVORDAN SPREDTE KRISEN SIG TIL DANMARK? Et afgørende element i krisens opståen var markedet for boliglån til mindre kreditværdige amerikanske boligejere (subprime-markedet). Flere amerikanske banker, men også banker i andre lande havde investeret i aktiver med eksponering over for det amerikanske boligmarked, hvor der var stigende tab. Aktiverne var ofte komplekse finansielle instrumenter, hvor den reelle eksponering var vanskelig at gennemskue. Disse forhold medvirkede til, at bankerne i stigende grad blev usikre på modparternes kreditværdighed og deres egen likviditetssituation, og de blev tilbageholdende med at låne ud på pengemarkedet. Det afspejlede sig i et øget spænd mellem usikrede og sikrede pengemarkedsrenter, jf. figur 1, venstre side. Det danske spænd lå over euroområdets fra slutningen af 28 og frem til slutningen af 21.
3 89 SPÆND MELLEM USIKREDE OG SIKREDE RENTER I UDVALGTE LANDE OG FAKTORER I DET DANSKE SPÆND Figur 1 Procentpoint Spænd mellem usikrede og sikrede renter 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Danmark Euroområdet USA Storbritannien Sverige Procentpoint Faktorer i det danske spænd 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Kreditpræmie, Danmark Likviditetspræmie, Danmark Spænd, euroområdet Faktisk spænd Anm.: Baseret på 3-måneders-pengemarkedsrenter. Venstre figur: Lodrette streger er sat ved 9. august 27 (uroen brød ud, da den franske bank BNP Paribas annoncerede, at den ophørte med at betale afdrag og beregne mark-to-market for tre investeringsselskaber, der var eksponeret over for subprime-markedet) og 15. september 28 (Lehman Brothers gik i betalingsstandsning). Sidste observation 31. maj 211. Højre figur viser resultatet af en regressionsanalyse, hvor det danske spænd forklares med euroområdets spænd samt variable for kredit- og likviditetspræmier på det danske marked. Sidste observation 1. juni 21. Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Bloomberg og Reuters EcoWin. Krisen på det amerikanske marked spredte sig til det danske marked via euroområdets. Vores estimationer i artiklen i del 2 peger på, at en stor del af det danske spænd mellem usikrede og sikrede renter kan forklares ved det tilsvarende spænd for euroområdet, der i stort omfang afspejlede en knaphed på likviditet. I løbet af 29 blev det danske spænd imidlertid overvejende et udtryk for en kreditpræmie, dvs. en pris for kreditrisiko, jf. figur 1, højre side. Det afspejler, at krisen gik fra at være en likviditetskrise til at være en kreditkrise. Det høje kreditrelaterede spænd er ved første øjekast bemærkelsesværdigt i lyset af Bankpakke 1, der indebar statsgaranti for alle indskud i pengeinstitutterne fra oktober 28 til september 21. En væsentlig del af forklaringen er, at pengeinstitutterne i vid udstrækning fastsatte kreditpolitikken, som om Bankpakke 1 ikke eksisterede. Endvidere kan nogle markedsdeltagere have været usikre på, hvor hurtigt de ville kunne modtage penge fra staten, hvis en modpart gik konkurs. Såfremt staten først var i stand til at honorere krav med en vis forsinkelse, ville en modparts konkurs kunne medføre tab som følge af manglende likviditet. Flere banker i en række lande finansierede sig i stort omfang via korte lån i udenlandsk valuta, især dollar, på de internationale pengemarkeder. Det er nøglen til at forstå, at problemerne på det amerikanske marked for boligfinansiering, der spredte sig til det amerikanske pengemarked, hurtigt udviklede sig til en global krise. Hastigheden skal ses i lyset af, at flere af de store internationale banker, som var centrale i kreditformidlingen på tværs af valutaer, blev hårdt ramt af problemerne på det amerikanske boligmarked. Det betød, at de i stort omfang lukkede
4 9 AFVIGELSE FRA DEN DÆKKEDE RENTEPARITET Figur 2 Procentpoint 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -, Kroner/dollar Euro/dollar Kroner/euro Anm.: Lodrette streger er sat ved 9. august 27 og 15. september 28, jf. figur 1. "Kroner/dollar" udtrykker omkostningerne ved at låne i kroner kombineret med FX swap til dollar fratrukket omkostningerne ved direkte låntagning i dollar. Tilsvarende for "Kroner/euro" og "Euro/dollar". Sidste observation 31. maj 211. Kilde: Bloomberg. for deres internationale pengemarkedsudlån. Under krisen blev det derfor vanskeligt og dyrt at skaffe dollar, da amerikanske banker blev tilbageholdende med at låne ud. De havde selv brug for dollarlikviditet og var bekymrede for de europæiske bankers kreditværdighed. Der opstod derfor mangel på dollar i den forstand, at det blev vanskeligt for fx europæiske banker at låne dollar direkte på pengemarkedet. De blev i stedet i stigende grad nødt til at låne dollar indirekte ved at låne i andre valutaer, fx euro, og swappe til dollar via FX swapmarkedet. Det pressede renten på dollarfinansiering via FX swap kraftigt op i forhold til renten på direkte lån i dollar, hvilket indebar store afvigelser fra den dækkede renteparitet, jf. figur 2. 1 Tilsvarende opstod der afvigelser fra den dækkede renteparitet mellem dollar og kroner og mellem euro og kroner. De danske pengeinstitutters direkte krediteksponering over for det amerikanske boligmarked var begrænset, men de var ligesom bankerne i en række andre lande eksponerede over for udviklingen på de internationale pengemarkeder, fordi de var meget afhængige af kort finansie- 1 Den dækkede renteparitet udtrykker, at omkostningen ved at låne direkte i en valuta, fx dollar, er den samme som at optage lån i en anden valuta, fx kroner, og samtidig indgå en FX swap fra kroner til dollar. Hvis der er store afvigelser fra den dækkede renteparitet, er det tegn på, at de finansielle markeder fungerer dårligt.
5 91 PENGEINSTITUTTERNES LÅNTAGNING PÅ PENGE- OG KAPITALMARKEDERNE OPDELT PÅ INSTRUMENTER OG VALUTA Figur 3 6 Fordelt på finansieringskilder Fordelt på valuta I alt (højre akse) Centralbanker Andre MFI'er Kort gæld Lang gæld I alt (højre akse) Dollar Euro Kroner Schweizerfranc Anm.: Opgørelsen omfatter danske pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1 og 2 ekskl. deres udenlandske filialer og datterbanker. Lån fra MFI'er er nettolåntagning hos andre MFI'er end centralbanker og udenlandske filialer og datterbanker. Gæld er udstedte gældsinstrumenter. Kort gæld er udstedelser med oprindelig løbetid på under 1 år, mens lang gæld har løbetid på over 1 år. Sidste observation december 21. Kilde: Danmarks Nationalbank. ring i valuta, især dollar og euro, jf. figur 3, højre side. Da udenlandske banker i stor stil ophørte med at yde lån til pengeinstitutterne i efteråret 28, lånte institutterne i stedet i vid udstrækning fra centralbanker, jf. figur 3, venstre side. HVAD GJORDE NATIONALBANKEN FOR AT SIKRE FINANSIERING I VALUTA? På grund af manglen på dollar og euro indgik Nationalbanken i lighed med nogle andre centralbanker i efteråret 28 swapaftaler med Federal Reserve, Fed, og ECB for at kunne tilføre henholdsvis dollar og euro til pengeinstitutterne i Danmark. Nationalbanken foretog også FX swapudlån i dollar og euro fra valutareserven i september og oktober 28. Nationalbankens swapaftaler med Fed og ECB medvirkede til, at finansieringsforholdene i valuta blev mærkbart forbedret. Vores empiriske undersøgelser i artiklen i del 2 peger på, at swapaftalen med Fed medførte en reduktion i afvigelsen fra den dækkede renteparitet mellem dollar og kroner på i alt knap 7 basispoint, mens swapaftalen med ECB reducerede afvigelsen fra den dækkede renteparitet mellem euro og kroner med godt 6 basispoint. Det afspejler, at markedsdeltagerne blev beroliget af Feds og ECB's opbakning til at sikre dollar- og eurofinansieringen. Resultaterne er i tråd med lignende undersøgelser for andre lande. Nationalbankens udlån i euro fra valutareserven understøttede finansieringsforholdene i euro, mens effekten af udlån i dollar var mindre klar. En del af forklaringen er, at euroudlånet var betydeligt større end dollarudlånet.
6 92 PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTERNES LÅN OG INDSKUD I NATIONALBANKEN Figur Pengepolitiske lån Indskudsbeviser Folioindestående Nettostilling Anm.: Sidste observation 3. december 21. Kilde: Danmarks Nationalbank. HVAD SKETE DER PÅ DET DANSKE PENGEMARKED I KRONER? Fleksibiliteten i indretningen af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter medvirkede til, at det danske pengemarked var forholdsvis velfungerende i den første del af krisen. Der blev senere indført ekstraordinære faciliteter. Omfanget af lån i forbindelse hermed var dog meget begrænset, men tiltagene var vigtige af hensyn til pengeinstitutternes sikkerhed for at kunne opfylde kravene til likviditet ifølge lov om finansiel virksomhed. 1 Omsætningen på det danske pengemarked faldt ligesom i andre lande under krisen. Den blev koncentreret i den helt korte ende af markedet og skiftede fra usikrede udlån til sikrede, efterhånden som de øgede kredit- og likviditetsrisici afholdt pengeinstitutter fra at yde længere usikrede udlån. Det korte interbank-marked blev delvis erstattet af mellemværender med Nationalbanken. Pengeinstitutterne øgede således både deres lån og indskud i Nationalbanken i efteråret 28, jf. figur 4. Bruttoopbygningen toppede i december 28, hvor penge- og realkreditinstitutternes beholdning af indskudsbeviser oversteg deres nettostilling over for Nationalbanken med godt 28 mia. kr. Heraf kunne omkring 17 mia. kr. tilskrives, at nogle institutter placerede i indskudsbeviser, mens 1 Jf. 152 i lov om finansiel virksomhed.
7 93 SPÆND MELLEM PENGEINSTITUTTERNES INDLÅNSRENTER OG ANTALLET AF LÅN I DAG TIL DAG-MARKEDET Figur 5 Procentpoint,6 Dag til dag-rentespænd til store pengeinstitutter Antal 3 Antallet af pengeinstitutternes lån,5 25,4,3,2 2 15, , Mellemstore pengeinstitutter Små pengeinstitutter Store Mellemstore Små Anm.: De lodrette streger angiver 9. august 27 og 15. september 28, jf. figur 1. Store, mellemstore og små pengeinstitutter refererer til Finanstilsynets gruppe 1, 2 og dages glidende gennemsnit. Sidste observation 3. september 21. Kilde: Danmarks Nationalbank. andre optog pengepolitiske lån. De øgede bruttopositioner over for Nationalbanken afspejlede dermed i stort omfang, at pengeinstitutter med et likviditetsoverskud placerede det i Nationalbanken frem for at videreudlåne likviditeten. Institutter med et finansieringsbehov måtte derfor optage pengepolitiske lån frem for at låne i pengemarkedet. Fra oktober 28 understøttede Bankpakke 1 institutternes indbyrdes likviditetsudveksling. Rentemarginalen mellem Nationalbankens udlånsrente og indskudsbevisrenten, som blev indført i juni 29 for at give institutterne et incitament til i højere grad at udligne likviditetsforskelle indbyrdes frem for at benytte Nationalbankens faciliteter, har også medvirket til reduktionen af institutternes bruttopositioner over for Nationalbanken. Særligt nogle af de små og mellemstore pengeinstitutter blev ramt af problemerne på pengemarkedet. De små og mellemstore institutter betalte i gennemsnit en betydelig præmie på usikrede dag til dag-lån i efteråret 28 på,25-,5 procentpoint, jf. figur 5, venstre side, og i perioder for nogle institutter 2-3 procentpoint. De små institutter blev nødt til at øge antallet af lån og modparter for at sikre deres finansiering, og de omtrent fordoblede antallet af lån og modparter i forbindelse med, at uroen brød ud i sommeren 27, jf. figur 5, højre side. HVAD SKETE DER PÅ VALUTAMARKEDERNE OG MED KRONEN? Kronen kom under pres, da internationale investorer trak sig ud af mindre valutaer i efteråret 28. Manglen på valuta medvirkede også til presset på kronen, da nogle investorer indfriede deres lån i valuta i stedet for at forny dem og i stedet finansierede sig i kroner. Det øgede efterspørgslen efter valuta i forhold til kroner. Der var desuden indika-
8 94 KRONENS KURS OVER FOR EURO OG INTERVENTIONSKØB Figur 6 Kroner pr. euro 7, ,3 2 7, ,4 1 7,45 5 7,5 7,55-5 7,6-1 7, Interventionskøb (højre akse) Markedskurs Centralkurs Båndgrænser (+/- 2,25 pct.) Anm.: Centralkurs og båndgrænser i ERM2. Omvendt skala på venstre akse. Daglige interventioner. Sidste observation 3. december 29. Kilde: Danmarks Nationalbank. tioner på, at nogle investorer spekulerede i, at Nationalbanken ikke ville være i stand til at opretholde fastkurspolitikken. Den danske fastkurspolitik over for euro indebar, at Nationalbanken intervenerede for betydelige beløb, jf. figur 6, og de danske pengepolitiske renter blev forhøjet i en periode, hvor centralbankerne generelt nedsatte renterne. Transmissionen fra de pengepolitiske renter til kronekursen blev svækket betydeligt, og det var umuligt umiddelbart at erstatte udstrømningen fra valutareserven med statslige valutalån, da krisen var på sit højeste. Nationalbankens tiltag bidrog til at stabilisere kronekursen. Statens udstedelse af 3-årige statsobligationer, som var stærkt efterspurgt af den danske pensionssektor, og Bankpakke 1 bidrog også til at stabilisere situationen. 1 Under krisen forblev kronen stabil, tæt på centralkursen over for euro. KONKLUSION: ERFARINGERNE FRA KRISEN Krisen har vist, at det er vigtigt, at pengeinstitutterne indretter deres likviditetssyring, så de begrænser deres afhængighed af enkeltmarkeder, hvor likviditeten kan forsvinde med stor hast. Nationalbanken og 1 Udstedelsen af 3-årige statsobligationer understøttede efterspørgslen efter kroner i den udstrækning, at pensionsselskaberne solgte europæiske obligationer for at købe danske statspapirer.
9 95 Finanstilsynet har på den baggrund styrket deres overvågning af pengeinstitutternes likviditet. Krisen medførte, at spændet mellem de usikrede og sikrede danske pengemarkedsrenter blev øget. Det danske spænd blev i den første del af krisen i høj grad drevet af likviditetsforholdene i euroområdet. I løbet af 29 blev spændet hovedsageligt udtryk for en kreditpræmie. Det afspejler, at krisen gik fra at være en likviditetskrise til at være en kreditkrise. Et andet krisetegn var, at penge- og realkreditinstitutter med et likviditetsoverskud i stigende omfang valgte at placere det i Nationalbanken frem for at videreudlåne likviditeten. Institutter med et finansieringsbehov måtte derfor låne i Nationalbanken frem for at låne i pengemarkedet. Den manglende udveksling af likviditet på pengemarkedet viste sig i slutningen af 28 ved, at institutterne under ét samtidig lånte og placerede i Nationalbanken for op til 28 mia. kr. Denne bruttoopbygning blev efterfølgende reduceret. Nationalbankens indførelse af en rentemarginal mellem udlåns- og indskudsbevisrenten i juni 29 medvirkede hertil. Særligt nogle af de små pengeinstitutter blev ramt af problemerne på pengemarkedet. Sammenlignet med store institutter betalte de små i slutningen af 28 i gennemsnit en merrente på,25-,5 procentpoint for lån i dag til dag-pengemarkedet, der er centralt for institutternes løbende likviditetsstyring. I enkelte tilfælde var præmien for nogle institutter på 2-3 procentpoint. De små institutter fordoblede antallet af modparter. De var nødt til at øge antallet af modparter for at sikre deres likviditet. Nationalbankens pengepolitiske instrumenter viste sig under krisen at være robust indrettet, og det var ikke nødvendigt at justere deres udformning. Det åbne vindue ved Nationalbankens markedsoperationer, der indebærer, at institutterne kan opnå den mængde lån, som de efterspørger, den brede adgang til instrumentariet og det dybe sikkerhedsgrundlag gav pengeinstitutterne stor fleksibilitet med hensyn til at opnå den likviditet, som de efterspurgte. Krisen viste, at der i en situation med pres på kronen kan være behov for større beløb til intervention, end hvad tidligere erfaringer tilsagde. Nationalbanken har mere end fordoblet valutareserven i forhold til situationen, før presset på kronen for alvor satte ind. Pengeinstitutternes afhængighed af finansiering i dollar og euro viste også, at der kan opstå behov for, at Nationalbanken foretager udlån af valuta fra valutareserven. Under krisen foretog Nationalbanken dog primært udlån af valuta via swapaftaler med Fed og ECB, og kun i begrænset omfang fra valutare-
10 96 serven. Regressionsanalyserne viser, at disse aftaler var effektive til at forbedre likviditetsforholdene i dollar og euro. Det afspejler, at markedsdeltagerne blev beroliget af Feds og ECB's opbakning til at sikre finansieringen i de to valutaer. Aftalerne reducerede afvigelsen fra den dækkede renteparitet mellem kroner og dollar med 7 basispoint, mens reduktionen af afvigelsen fra den dækkede renteparitet mellem kroner og euro var på omkring 6 basispoint. Resultaterne er i tråd med lignende undersøgelser for andre lande.
Penge- og valutamarkedet under krisen
67 Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereKvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling
57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til
Læs mereCentralbankernes tiltag og balancer under krisen
105 Centralbankernes tiltag og balancer under krisen Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling FRA LIKVIDITETSKRISE TIL KREDITKRISE Den finansielle krise har udviklet sig i etaper. Fra sommeren
Læs mereDet danske pengemarked ved lave renter
9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt
Læs mereAktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner
117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne
Læs mereAnvendelsen af de pengepolitiske instrumenter
9 Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter INDLEDNING Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, centralbanker
Læs mereLavere omsætning på det danske pengemarked
75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet
Læs mereUdviklingstendenser på det danske pengemarked
95 Udviklingstendenser på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et velfungerende pengemarked sikrer et klart gennemslag
Læs mereSENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET
SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs merePengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter
45 Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter Steen Ejerskov, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Smidig finansiering mellem bankerne i pengemarkedet er en
Læs mereFinansiel uro, likviditet og centralbankerne
37 Finansiel uro, likviditet og centralbankerne Morten Kjærgaard, Handelsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING De finansielle markeder har siden sommeren 2007 været præget af uro.
Læs mereRentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet
DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end
Læs mereTale til Finansrådets årsmøde 5. december 2007 Nationalbankdirektør Nils Bernstein
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 17 Offentligt Må ikke offentliggøres før talen er holdt den 5. december 2007 kl. 12.00 Det talte ord gælder Tale til Finansrådets årsmøde 5. december
Læs mereKRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015
KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 6 MONETÆRE OG FINANSIELLE TENDENSER SEPTEMBER 217 Stabil krone og få interventioner Kronen har de seneste seks måneder været stabil på et niveau, der
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Politikens konference "Det lærte vi af finanskrisen" Fredag den 12. november 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Danmark havde fra midten af
Læs mereIntroduktion Lange rentespænd over for
Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereValutareserven og styring af risiko under krisen
Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereNationalbanken og pengeinstitutternes likviditet
87 Nationalbanken og pengeinstitutternes likviditet Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling og Thomas Sangill, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Likviditetsforholdene i pengeinstitutterne
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereAktiviteten i det danske pengemarked
85 Aktiviteten i det danske pengemarked Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske pengemarked er markedet mellem penge- og realkreditinstitutter
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 15.
RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 15. MARTS 217 NR. 2 Stabil krone og roligt pengemarked Kronen har i de seneste måneder ligget stabilt over for euroen på et niveau lidt stærkere end centralkursen. I lyset
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 15.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereTALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereRentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016
Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven
Læs mereDanmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K
Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereDanske realkreditobligationer under den finansielle uro
Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 51 Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Carsten Andersen, Handelsafdelingen og Claus Johansen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs mereAfkast rapportering - oktober 2008
HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereDårlige finansieringsmuligheder
Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet
Læs mereKonjunkturNYT - uge 10
KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketinget Økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juni 2013 Kvantitative lempelser
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereLikviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet
S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereDanmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012
Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereNationalbankens indtjening og risiko under krisen
69 Nationalbankens indtjening og risiko under krisen Søren Schrøder og Susanne Hougaard Thamsborg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Centralbanker verden over har spillet en vigtig rolle under den finansielle
Læs mereOversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs merek r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9
k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at
Læs mereKvartalsoversigt - 4. kvartal 2010
111 Valutamarkedet 2010 Maria Sinding-Olsen, StatistiskAfdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvert tredje år indsamler Bank for International Settlements, BIS, statistik over omsætningen på valutamarkederne
Læs mereTALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. december 2015
TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 7. december 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse overordnede budskaber: På
Læs mereRenteprognose juli 2015
Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket
Læs mere5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?
5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har
Læs mereRenteprognose: Vi forventer at:
Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning
Læs mereØkonomiNyt nr. 9 2009
ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del 1 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2011 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,
Læs mereUdvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi
DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX
Læs mereting Foreningen Nykredit arbejder for
ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 14. DECEMBER 218 NR. 24 Ny finansiering af almene boliger styrker statspapirmarkedet I 218 har staten opkøbt alle de udbudte statsgaranterede realkreditobligationer til finansiering
Læs mereÅret der gik 2007. Valuta i 2007
Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned
Læs mereKvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen
47 Cibor Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen INDLEDNING Copenhagen Interbank Offered Rate, Cibor, har, ligesom andre internationale pengemarkedsreferencerenter som Libor og Euribor,
Læs mereI dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.
30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse
Læs mereUdbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente
31 Udbud af amerikanske statsobligationer og den lange rente Søren Schrøder og Esben Humble Slotsbjerg, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I kølvandet på den finansielle krise befinder
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation
Læs mereKonjunkturNYT - uge 31
KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige
Læs mereDen finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv
Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014
DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende
Læs mereKonjunkturNYT - uge 30
KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende
Læs mereKonjunkturNYT uge 14
KonjunkturNYT uge 4 3.-7. april 7 Side af KonjunkturNyt Uge 4 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen
Læs mereNationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereRenteprognose august 2015
.8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken
Læs mereRenteprognose september 2015
07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres
Læs mereHvordan virker pengepolitikken i Danmark?
49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereStyring af renterisiko på valutareserven
19 Styring af renterisiko på valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Ultimo 2000 var valutareserven på 122 mia.kr., og den udgør således en væsentlig del af Nationalbankens
Læs mere