universitetsuddannelser for fremtiden

Transkript

1 universitetsuddannelser for fremtiden

2 Universitetsuddannelser for fremtiden Distribution: Telefon: Redaktion: Nikolaj Borg Burmeister Rektorkollegiet Telefax: Udgivelse: København, december 2003, 1. oplag, ISBN Vester Voldgade 121 A, 4. sal Layout & tryk: www. illusion grafisk.dk 1552 København V Website: Denne publikation kan med tydelig kildeangivelse frit anvendes og kopieres. Publikationen findes også i pdf-format på Rektorkollegiets website.

3 Viden er vejen til vækst. Højtuddannede er midlet til et højt afkast. Derfor er gode universitetsuddannelser en afgørende investering i fremtidens vidensamfund. Foto: Jørgen Schytte

4 Linda Nielsen ved immatrikulation Foto: Joachim Rode

5 Forord Viden er vejen til vækst. I vidensamfundet er denne sandhed blevet endnu mere påtrængende. Vi har hele tiden brug for ny viden og nye kompetencer, hvis det danske samfund også i fremtiden skal være blandt verdens rigeste og mest oplyste. Beregninger viser, at virksomheder med højtuddannet arbejdskraft tjener langt mere per medarbejder end andre virksomheder. De danske universiteter uddanner dygtige akademikere akademikere, der har høj faglig ekspertise og generelle kompetencer til at overskue komplicerede problemstillinger. Det er kvalifikationer, det danske samfund vil få stadig mere brug for, hvis vi skal kunne klare os i det globale vidensamfund. Set i forhold til mange andre uddannelser prioriteres universitetsuddannelser lavt i Danmark. Rektorkollegiet har nærlæst regeringens forslag til Finanslov for 2004, hvoraf det fremgår, at universiteterne får langt færre midler per år til hver type uddannelse end de fleste andre uddannelsesinstitutioner. Hvis Danmark også i fremtiden skal være et velstående samfund, skal vi investere i uddannelse. Rektorkollegiet mener, vi bør begynde med at investere mere i universitetsuddannelserne. Gode universitetsuddannelser er vejen til et videnbaseret erhvervsliv, der giver et stort økonomisk afkast. Med denne publikation sætter Rektorkollegiet fokus på universitetsuddannelserne, på deres betydning for samfundets velstand og på samfundets investeringer i netop universitetsuddannelse. God læselyst. Linda Nielsen Formand for Rektorkollegiet Rektor for Københavns Universitet 5

6 Arbejdsmarkedet har brug for akademikere Danmark har et stigende behov for at uddanne personer, der kan overskue komplekse problemstillinger. Ellers vil virksomheder, offentlige instanser og interesseorganisationer lede i blinde efter fornuftige løsninger på de udfordringer, de bliver sat over for. Akademikere udgør en stadig stigende andel af arbejdsstyrken Andelen af en årgang, der vælger at tage en akademisk uddannelse, er vokset markant. Blandt de årige er det således 3,4%, der har en universitetsuddannelse. Derimod har 9,2% af de årige en universitetsuddannelse. Højeste fuldførte uddannelse, 2002 Med vidensamfundet er antallet af akademikere i beskæftigelse steget markant. I 1980 var der ca akademikere på arbejdsmarkedet. I 2000 var antallet vokset til Fra 1980 til 2000 var der et tilsvarende fald i antallet af personer med kun en folkeskoleuddannelse. Arbejdsstyrken bliver med andre ord stadig bedre uddannet. Behov for flere akademikere i fremtiden Antallet af akademikere vil fortsat stige. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opgjort, at der i 2020 vil være akademikere. For tiden er der en afmatning i efterspørgselen efter akademikere. Men rapporter fra såvel Dansk Industri som OECD peger på, at der kun er tale om en midlertidig, konjunkturbestemt tendens. Også i fremtiden vil der være et stigende behov for mange typer akademikere. Akademikere giver små virksomheder en konkurrencefordel Arbejdsmarkedsstyrelsen mener, at virksomheder,» som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat det gælder både lavteknologiske virksomheder og små virksomheder klarer sig bedre i indirekte performancemål (fx evnen til at udvikle nye produkter), hvis de har bare én akademiker ansat.«arbejdsmarkedsstyrelsen: Analyse af akademikeres arbejdsmarked, 2003 Bachelor Kandidat Bachelor + kandidat ,7 7,5 9, ,5 6,4 6, ,2 5,3 5, ,1 3,3 3,4 I alt 0,7 5,9 6,6 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2003, s.107 Note: Alle kandidater er også bachelorer» Også i fremtiden vil der være et stigende behov for akademikere«6

7 Stagnation i antallet af ph.d.-studerende Virksomheder og offentlige organisationer efterspørger i stigende grad akademikere med en forskeruddannelse (ph.d.). Bevillingerne til forskeruddannelse er stagneret de seneste år. På de fleste felter herunder ingeniørvidenskab (teknik) bliver der derfor uddannet færre ph.d.er end for blot få år siden. Brug for flere forskere Forskeruddannede vil også være efterspurgte i de kommende år. Videntunge virksomheders forskning ventes at vokse. Og regeringen har lagt op til et betragteligt løft i den offentlige forskningsindsats frem mod år En forskeruddannelse tager 3 år. Derfor skal vi allerede nu begynde at uddanne flere forskere. Bevillingerne til forskeruddannelse skal øges, hvis universiteterne skal kunne uddanne flere forskere. Danmarks Forskningsråd: Der er brug for flere ph.d.-studerende Danmarks Forskningsråd vurderer,» at ph.d.-produktionen bør forøges fra de nuværende ca. 900 årligt til snarest muligt.«danmarks Forskningsråd, Årsrapport 2002, s. 9»Danske virksomheder skal være dygtigere og smartere end andre. Flere højtuddannede medarbejdere er en afgørende parameter for erhvervslivets konkurrencedygtighed, og DI s medlemsvirksomheder aftager flere og flere højtuddannede både fra Danmark og udlandet.«direktør Ole Krog, Dansk Industri»Bevillingerne til forskeruddannelse skal øges, hvis universiteterne skal kunne uddanne flere forskere«7

8 Billige universitetsuddannelser Mandag Morgen har i en analyse sammenlignet borgernes holdninger til videregående uddannelser med andre vigtige samfundsopgaver. Analysen viste, at videregående uddannelser er noget af det, befolkningen vurderer har den højeste samfundsnytte. Kvalitet koster Regeringens forslag til Finanslov for 2004 opgør universiteternes bevillinger til undervisning, lokaler m.m. pr. studerende. Finanslovsforslaget lægger op til et fortsat fald i universiteternes bevillinger pr. studerende. Befolkningens vurdering af samfundsnytte Videregående uddannelser... 2,3 Praktiserende læger ,3 Politiet ,2 Sygehuse ,2 Folkeskole ,2 Børnehaver/vuggestuer ,1 Biblioteker ,0 Plejehjem ,9 Kulturelle arrangementer.... 1,8 Hjemmehjælp ,8 Aktivering af ledige ,6 Integration af indvandrere... 1,5 Kilde: Mandag Morgen, 1. september 2003 s.19 Eksempelvis er bevillingerne pr. ingeniørstuderende faldet fra kr. i 1998 til kr. i Med nedskæringerne er der blevet flere studerende pr. underviser, mindre undervisning og mere trangt i øvelseslokaler og laboratorier. Hvis Danmark også på sigt skal levere universitetsuddannelser og forskning af international kvalitet, skal udviklingen vendes. Kvalitet koster. 8

9 » Danske universitetsuddannelser kan blive verdens bedste, hvis vi prioriterer dem lige så højt som erhvervsuddannelserne«lave uddannelsestakster Med udgangspunkt i regeringens forslag til Finanslov 2004 har Rektorkollegiet lavet en liste over, hvor mange penge der bevilges til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt erhversuddannelser. Listen kan ses på s En sammenligning af uddannelsestaksterne viser, at universitetsuddannelserne har relativt få midler til at undervise. Langt de fleste universitetsuddannelser findes i den billigste tredjedel af listen. Humaniora, samfundsvidenskab, erhvervssprog og erhvervsøkonomi har endog de laveste uddannelsestakster. Der er kun ganske få universitetsuddannelser på listens top 100 og kun én uddannelse på top 10 (dyrlæge). Der er med andre ord ingen sammenhæng mellem uddannelsernes studerende og vejleder/underviser nær og hyppig kontakt mellem niveau og de midler, samfundet som uddannelsesmæssigt omdrejningspunkt. Hvis danske universi- stiller til rådighed for undervisningen. Eksempelvis er uddannelsestaksterne til smede, murere, kræve langt større investeringer teter skal tilbyde det samme, vil det glarmestre m.fl. højere ( i universitetsuddannelserne kr.) end uddannelsestaksten til ingeniører ( kr.). Universitetsuddannelserne kræver ofte adgang til højt specialiseret En universitetsuddannelse er teoretisk, og studieformen kræver en med andre ord ikke kun værktøjs- og meget kostbart udstyr. Det er udpræget grad af selvstændighed. magere, kranførere, smede osv., Men en universitetsuddannelse der har behov for, at det nyeste er ikke et selvstudium. Verdens udstyr er tilgængeligt for deres førende universiteter har netop uddannelse. Småpenge til danske universitetsuddannelser I 2003 investerede samfundet kr. pr. år i uddannelsen af en samfundsvidenskabelig kandidat. Et år som kandidatstuderende ved Harvard University s Kennedy School of Government koster til sammenligning knap kr. i undervisningsafgift. Samfundsvidenskab, Danmark: kr. Kennedy School of Government, Harvard University: kr. 9

10 Uddannelsestakster Forslag til Finanslov 2004 Korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt erhvervsuddannelser Hvad er uddannelsestaksterne? Uddannelsestaksterne viser det beløb, en institution får til at undervise én studerende/elev i et år (et årsværk). Nogle erhvervsuddannelser varer mindre end et år. I disse tilfælde omregnes antallet af studerende/elever til hele årsværk. Eksempelvis tæller to studerende, der hver har fået undervisning i et halvt år, tilsammen et årsværk. Taksterne inkluderer ikke bevillinger til fællesudgifter, bygninger, forskning samt praktik.

11 Op til 20 gange flere penge til AMU-kurser end til universiteternes deltidsuddannelser Universiteterne udbyder mange deltidsuddannelser, fx HD og masteruddannelser. Men den statslige finansiering af uddannelserne er Uddannelsestakster (fratrukket egenbetaling) til et årsværk ved AMU-kurser, 2003 Takst (kr.) begrænset. Uddannelsestaksterne til universi fx kloakarbejde for maskinførere teternes deltidsuddannelser svinger fra fx rutebuskørsel fx betjening af rendegravere kr. til kr. pr. årsværk. Til sammenlig fx svagstrømsteknik ning er uddannelsestaksterne for de korte ar fx anlægsgartnerteknik bejdsmarkedskurser op til 20 gange så høje fx kasse- og kundebetjening fx salgsledelse 11

12 Viden er vejen til vækst og velstand Viden, velstand og vækst Viden om effektive og smarte måder at producere, udvikle, transportere, kommunikere og organisere på er vejen til velstand og vækst. Med vidensamfundet er adgang til viden og især ny viden blevet mere afgørende for et samfunds velstand og vækst. I vidensamfundet er der behov for en veluddannet arbejdsstyrke, der kan udnytte den nyeste viden. Uddannelse og viden er fundamentet for et samfunds evne til at udvikle nye og bedre produkter og service såvel som nye metoder til at producere kendte varer og ydelser på. Viden og uddannelse er midlet til at bevare og udbygge Danmarks velstand. Uddannelse tiltrækker vækst Investering i uddannelse er en sikker investering. Vækst og velstand samles i områder med stor videnproduktion og et varieret udbud af højtuddannet arbejdskraft. Videntunge virksomheder giver et stort afkast Videnskabsministeriet har opgjort, at virksomheder med 5% akademikere har en værditilvækst på kr. pr. ansat. Værditilvæksten i virksomheder med mere end 15% er til sammenligning kr. pr. ansat. Kilde: Danmarks Statistik, Regeringens videnstrategi 2003; VTU s egne tal; Hougaard-Jensen m.fl., 2003» Investering i uddannelse er en sikker investering«12 Foto: Jesper Munch

13 Hvad kan en akademiker? Generelle kompetencer og specialiseret faglig ekspertise Universitetet er et væksthus for de studerendes kritiske sans og grundighed. De studerende undervises af kvalificerede forskere, der introducerer dem til videnskabens krav om dokumentation og argumentation. De studerende oplever, at problemstillinger bliver stadig mere komplekse, des mere man sætter sig ind i dem. En universitetsuddannelse omfatter store opgaver, herunder specialet, for at lære de studerende at sætte sig systematisk og effektivt ind i en kompliceret problemstilling og finde nye svar. Alle akademikere har disse generelle kompetencer. Men det betyder ikke, at alle akademikere er ens. Akademikere er desuden højt kvalificerede specialister. Universiteterne arbejder med at beskrive såvel de faglige som de personlige kompetencer, de studerende opnår på uddannelserne. Hermed styrkes både de studerendes mulighed for at vælge spor i uddannelsen og arbejdsgivernes mulighed for at ansætte en person med den rigtige kompetenceprofil. Anvendelig viden En moderne virksomhed har brug for medarbejdere, der kender den nyeste viden og kan bruge de mest avancerede metoder. Derfor er det afgørende, at akademikere undervises af forskere og introduceres for den fremmeste grundforskning. En akademiker skal kunne omsætte teorier til praksis og ny viden til resultater. Derfor er konkret anvendelse af viden en fast bestanddel i uddannelserne, i form af praktikophold, projekter og cases.» En akademiker skal kunne omsætte teorier til praksis og ny viden til resultater«13

14 Udvikling af universitetsuddannelser Kraftig vækst i antallet af studerende Antallet af universitetsstuderende er de seneste godt 10 år vokset fra godt til godt Væksten har primært fundet sted inden for humaniora og til dels sundhedsvidenskab. I midten af 90 erne var der et fald i antallet af studerende ved naturvidenskab og teknik som følge af svigtende optag. Efter årtusindeskiftet er dette fald dog tæt på at være udlignet. De nye studerendes valg af fag I 2003 blev der optaget nye studerende på landets universiteter. De nye studerende er fordelt med godt 1/3 på humaniora, godt 1/3 på samfundsvidenskab og knap 1/3 på natur, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. 14

15 Uddannelsesreform Videnskabsministeriet har i foråret 2003, som led i den nye universitetslov, varslet en reform af universitetsuddannelserne. Reformens sigte er, at flere skal have mulighed for at tage en universitetsuddannelse samt at mindske frafald og spildtid på studierne. Derfor skal vejledningen af såvel studiesøgere og studerende styrkes. En intensivering af vejledningen giver ikke blot de studerende bedre mulighed for at vælge den rette uddannelse men også for undervejs i studiet at overveje uddannelsens erhvervsrelevans. Uddannelsernes struktur, indhold og relevans skal hele tiden udvikles og evalueres, så uddannelserne bliver erhvervsrelevante, og arbejdsløsheden kan bringes ned. Samtidig skal der skabes øget fleksibilitet for at give mulighed for national og international mobilitet. Principielt skal alle uddannelser have en struktur med år. Universiteterne er de eneste, som besidder den faglige ekspertise, der er nødvendig for at sikre det faglige niveau for de forskningsbaserede uddannelser og den faglige progression i uddannelserne. Disse elementer er væsentlige i de studerendes tilegnelse af kvalifikationer og kompetencer. Derfor har universiteterne brug for større handlefrihed for at kunne sikre en mangfoldighed af uddannelsestilbud og uddannelser af høj faglig kvalitet. Som et vigtigt led i uddannelsesreformen skal der udarbejdes nye bekendtgørelser. Blandt andet vil Videnskabsministeriet udarbejde en fælles bekendtgørelse for alle bachelor- og kandidatuddannelser. Rektorkollegiet tager aktivt del i udarbejdelsen af de nye bekendtgørelser og vil arbejde for, at der skabes så fleksible og gode rammer for fremtidens uddannelser som muligt.» Universiteterne ønsker at bruge uddannelsesreformen til at styrke de studerendes faglige og personlige kvalifikationer og deres mulighed for at træffe velovervejede valg gennem hele studieforløbet.«15

16 Uddannelser af høj kvalitet De danske universiteter leverer uddannelser af høj kvalitet. Derfor er udenlandske uddannelsesinstitutioner glade for at modtage danske studerende og forskere, ligesom stadig flere dygtige forskere og studerende tager til Danmark. og har den nødvendige faglige progression. Når de studerende skal sammensætte deres uddannelse, får de ikke et»tag-selv-bord«. De skal derimod vælge mellem et antal fagligt sammenhængende»menuer«.» Universiteterne har koblet fleksibilitet og faglig progression«de danske universitetsuddannelsers høje kvalitet skyldes universiteternes arbejde for faglig sammenhæng og progression. En universitetsuddannelse består af relaterede fag og bliver stadig sværere, som uddannelsen skrider frem. Samtidig skal uddannelserne være fleksible. Universiteterne arbejder for at gøre uddannelserne stadig mere fleksible, fx i forbindelse med studieskift og skift mellem universiteter. 16 Universiteterne har ansvaret for, at uddannelserne er både fleksible Foto: Lars Kruse

17 Tjek på kvaliteten Universiteterne arbejder konstant på at sikre uddannelsernes kvalitet. Aktiv inddragelse af studerende og undervisere er en af nøglerne til kvalitetsudviklingen. Begge parter har erfaring, der bidrager til kvalitetsuddannelser. Den aktive inddragelse af studerende og undervisere finder eksempelvis sted i studienævnene. Alle uddannelser har et studienævn. I studienævnet diskuterer repræsentanter for forskere og studerende den faglige udvikling og reviderer studieordningen. Studienævnet udpeger desuden censorer og behandler de studerendes løbende evalueringer af undervisningen. Uddannelsernes kvalitet sikres også af et censorkorps. Censorkorpset sikrer upartiskhed i karaktergivningen og dermed i vurderingen af uddannelsernes kvalitet. Mange af censorkorpsets medlemmer er ansat i virksomheder, organisationer m.m., der ansætter akademikere. Dermed medvirker censorkorpset til, at uddannelserne tilpasses omverdenens krav til akademikere. Universiteternes ret til at begrænse optaget på uddannelserne ud fra faglige kriterier er med til at sikre uddannelsernes kvalitet. Når universiteterne kun optager kompetente studerende, kan undervisningen finde sted på et tilstrækkeligt højt niveau. Danmarks Evalueringsinstitut EVA Universiteternes løbende interne evalueringer suppleres af evalueringer foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. EVA sikrer, at uddannelserne løbende gennemgår en ekstern, systematisk evaluering. Se EVAs hjemmeside på Aktiv inddragelse af studerende og undervisere er en af nøglerne til kvalitetssikringen af uddannelserne«17

18 Udbud af uddannelser og studiepladser 18 Uddannelse er langsigtet investering Samfundet og den enkelte skal have glæde af en uddannelse i år. Derfor kan kortsigtede behov på arbejdsmarkedet ikke bruges til langsigtet uddannelsesplanlægning. Udbud af uddannelser og studiepladser Udbuddet af uddannelser bestemmes af Videnskabsministeriet, der godkender nye uddannelser. Desuden fastlægger ministeriet på enkelte dyre uddannelser antallet af studiepladser, fx lægestudiet. Inden for disse rammer beslutter universiteterne, på baggrund af bl.a. deres forskningsfaglige ekspertise, hvilke uddannelser og hvor mange studiepladser, de vil udbyde. Studienævnene diskuterer løbende den faglige udvikling, uddannelsernes sammensætning og» Samfundet og den enkelte skal have glæde af en uddannelse i år«udbuddet af fag. De laver oplæg til nye studieplaner og udvikler uddannelserne. De studerendes præferencer spiller en afgørende rolle for udbuddet af uddannelser og studiepladser. Populære uddannelser udvider antallet af studiepladser, mens upopulære uddannelser skærer ned. Endelig spiller mulighederne for beskæftigelse ind. Det er de færreste, der tager en uddannelse uden at have overvejet mulighederne for beskæftigelse. Universiteterne arbejder i stigende grad for at assistere de studerende i valg og sammensætning af uddannelse, der kan føre frem til drømmejobbet. Der foregår en løbende styrkelse af erhvervs- og studievejledningen på universiteterne. Efter- og videreuddannelse Universiteterne udbyder i stigende omfang efter- og videreuddannelse. På universiteterne kan man finde korte kurser såvel som hele uddannelser. Universiteterne udbyder stadig flere masteruddannelser, dvs. deltidsuddannelser på kandidatniveau. Antallet af studenterårsværk ved masteruddannelserne er eksempelvis steget fra godt 350 i 1999 til over 1000 i På kan man få et samlet overblik over universiteternes efter- og videreuddannelsestilbud.

19 Danske universiteter Fagområde Hum Samf Tek/ Nat Sund Antal stud. Antal ph.d. Videnskabeligt personale Grundlagt Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Århus Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet IT-Universitetet i København

20 Rektorkollegiet fremmer de 12 danske universiteters indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.