universitetsuddannelser for fremtiden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "universitetsuddannelser for fremtiden"

Transkript

1 universitetsuddannelser for fremtiden

2 Universitetsuddannelser for fremtiden Distribution: Telefon: Redaktion: Nikolaj Borg Burmeister Rektorkollegiet Telefax: Udgivelse: København, december 2003, 1. oplag, ISBN Vester Voldgade 121 A, 4. sal Layout & tryk: www. illusion grafisk.dk 1552 København V Website: Denne publikation kan med tydelig kildeangivelse frit anvendes og kopieres. Publikationen findes også i pdf-format på Rektorkollegiets website.

3 Viden er vejen til vækst. Højtuddannede er midlet til et højt afkast. Derfor er gode universitetsuddannelser en afgørende investering i fremtidens vidensamfund. Foto: Jørgen Schytte

4 Linda Nielsen ved immatrikulation Foto: Joachim Rode

5 Forord Viden er vejen til vækst. I vidensamfundet er denne sandhed blevet endnu mere påtrængende. Vi har hele tiden brug for ny viden og nye kompetencer, hvis det danske samfund også i fremtiden skal være blandt verdens rigeste og mest oplyste. Beregninger viser, at virksomheder med højtuddannet arbejdskraft tjener langt mere per medarbejder end andre virksomheder. De danske universiteter uddanner dygtige akademikere akademikere, der har høj faglig ekspertise og generelle kompetencer til at overskue komplicerede problemstillinger. Det er kvalifikationer, det danske samfund vil få stadig mere brug for, hvis vi skal kunne klare os i det globale vidensamfund. Set i forhold til mange andre uddannelser prioriteres universitetsuddannelser lavt i Danmark. Rektorkollegiet har nærlæst regeringens forslag til Finanslov for 2004, hvoraf det fremgår, at universiteterne får langt færre midler per år til hver type uddannelse end de fleste andre uddannelsesinstitutioner. Hvis Danmark også i fremtiden skal være et velstående samfund, skal vi investere i uddannelse. Rektorkollegiet mener, vi bør begynde med at investere mere i universitetsuddannelserne. Gode universitetsuddannelser er vejen til et videnbaseret erhvervsliv, der giver et stort økonomisk afkast. Med denne publikation sætter Rektorkollegiet fokus på universitetsuddannelserne, på deres betydning for samfundets velstand og på samfundets investeringer i netop universitetsuddannelse. God læselyst. Linda Nielsen Formand for Rektorkollegiet Rektor for Københavns Universitet 5

6 Arbejdsmarkedet har brug for akademikere Danmark har et stigende behov for at uddanne personer, der kan overskue komplekse problemstillinger. Ellers vil virksomheder, offentlige instanser og interesseorganisationer lede i blinde efter fornuftige løsninger på de udfordringer, de bliver sat over for. Akademikere udgør en stadig stigende andel af arbejdsstyrken Andelen af en årgang, der vælger at tage en akademisk uddannelse, er vokset markant. Blandt de årige er det således 3,4%, der har en universitetsuddannelse. Derimod har 9,2% af de årige en universitetsuddannelse. Højeste fuldførte uddannelse, 2002 Med vidensamfundet er antallet af akademikere i beskæftigelse steget markant. I 1980 var der ca akademikere på arbejdsmarkedet. I 2000 var antallet vokset til Fra 1980 til 2000 var der et tilsvarende fald i antallet af personer med kun en folkeskoleuddannelse. Arbejdsstyrken bliver med andre ord stadig bedre uddannet. Behov for flere akademikere i fremtiden Antallet af akademikere vil fortsat stige. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opgjort, at der i 2020 vil være akademikere. For tiden er der en afmatning i efterspørgselen efter akademikere. Men rapporter fra såvel Dansk Industri som OECD peger på, at der kun er tale om en midlertidig, konjunkturbestemt tendens. Også i fremtiden vil der være et stigende behov for mange typer akademikere. Akademikere giver små virksomheder en konkurrencefordel Arbejdsmarkedsstyrelsen mener, at virksomheder,» som ellers ikke har tradition for at have akademikere ansat det gælder både lavteknologiske virksomheder og små virksomheder klarer sig bedre i indirekte performancemål (fx evnen til at udvikle nye produkter), hvis de har bare én akademiker ansat.«arbejdsmarkedsstyrelsen: Analyse af akademikeres arbejdsmarked, 2003 Bachelor Kandidat Bachelor + kandidat ,7 7,5 9, ,5 6,4 6, ,2 5,3 5, ,1 3,3 3,4 I alt 0,7 5,9 6,6 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2003, s.107 Note: Alle kandidater er også bachelorer» Også i fremtiden vil der være et stigende behov for akademikere«6

7 Stagnation i antallet af ph.d.-studerende Virksomheder og offentlige organisationer efterspørger i stigende grad akademikere med en forskeruddannelse (ph.d.). Bevillingerne til forskeruddannelse er stagneret de seneste år. På de fleste felter herunder ingeniørvidenskab (teknik) bliver der derfor uddannet færre ph.d.er end for blot få år siden. Brug for flere forskere Forskeruddannede vil også være efterspurgte i de kommende år. Videntunge virksomheders forskning ventes at vokse. Og regeringen har lagt op til et betragteligt løft i den offentlige forskningsindsats frem mod år En forskeruddannelse tager 3 år. Derfor skal vi allerede nu begynde at uddanne flere forskere. Bevillingerne til forskeruddannelse skal øges, hvis universiteterne skal kunne uddanne flere forskere. Danmarks Forskningsråd: Der er brug for flere ph.d.-studerende Danmarks Forskningsråd vurderer,» at ph.d.-produktionen bør forøges fra de nuværende ca. 900 årligt til snarest muligt.«danmarks Forskningsråd, Årsrapport 2002, s. 9»Danske virksomheder skal være dygtigere og smartere end andre. Flere højtuddannede medarbejdere er en afgørende parameter for erhvervslivets konkurrencedygtighed, og DI s medlemsvirksomheder aftager flere og flere højtuddannede både fra Danmark og udlandet.«direktør Ole Krog, Dansk Industri»Bevillingerne til forskeruddannelse skal øges, hvis universiteterne skal kunne uddanne flere forskere«7

8 Billige universitetsuddannelser Mandag Morgen har i en analyse sammenlignet borgernes holdninger til videregående uddannelser med andre vigtige samfundsopgaver. Analysen viste, at videregående uddannelser er noget af det, befolkningen vurderer har den højeste samfundsnytte. Kvalitet koster Regeringens forslag til Finanslov for 2004 opgør universiteternes bevillinger til undervisning, lokaler m.m. pr. studerende. Finanslovsforslaget lægger op til et fortsat fald i universiteternes bevillinger pr. studerende. Befolkningens vurdering af samfundsnytte Videregående uddannelser... 2,3 Praktiserende læger ,3 Politiet ,2 Sygehuse ,2 Folkeskole ,2 Børnehaver/vuggestuer ,1 Biblioteker ,0 Plejehjem ,9 Kulturelle arrangementer.... 1,8 Hjemmehjælp ,8 Aktivering af ledige ,6 Integration af indvandrere... 1,5 Kilde: Mandag Morgen, 1. september 2003 s.19 Eksempelvis er bevillingerne pr. ingeniørstuderende faldet fra kr. i 1998 til kr. i Med nedskæringerne er der blevet flere studerende pr. underviser, mindre undervisning og mere trangt i øvelseslokaler og laboratorier. Hvis Danmark også på sigt skal levere universitetsuddannelser og forskning af international kvalitet, skal udviklingen vendes. Kvalitet koster. 8

9 » Danske universitetsuddannelser kan blive verdens bedste, hvis vi prioriterer dem lige så højt som erhvervsuddannelserne«lave uddannelsestakster Med udgangspunkt i regeringens forslag til Finanslov 2004 har Rektorkollegiet lavet en liste over, hvor mange penge der bevilges til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt erhversuddannelser. Listen kan ses på s En sammenligning af uddannelsestaksterne viser, at universitetsuddannelserne har relativt få midler til at undervise. Langt de fleste universitetsuddannelser findes i den billigste tredjedel af listen. Humaniora, samfundsvidenskab, erhvervssprog og erhvervsøkonomi har endog de laveste uddannelsestakster. Der er kun ganske få universitetsuddannelser på listens top 100 og kun én uddannelse på top 10 (dyrlæge). Der er med andre ord ingen sammenhæng mellem uddannelsernes studerende og vejleder/underviser nær og hyppig kontakt mellem niveau og de midler, samfundet som uddannelsesmæssigt omdrejningspunkt. Hvis danske universi- stiller til rådighed for undervisningen. Eksempelvis er uddannelsestaksterne til smede, murere, kræve langt større investeringer teter skal tilbyde det samme, vil det glarmestre m.fl. højere ( i universitetsuddannelserne kr.) end uddannelsestaksten til ingeniører ( kr.). Universitetsuddannelserne kræver ofte adgang til højt specialiseret En universitetsuddannelse er teoretisk, og studieformen kræver en med andre ord ikke kun værktøjs- og meget kostbart udstyr. Det er udpræget grad af selvstændighed. magere, kranførere, smede osv., Men en universitetsuddannelse der har behov for, at det nyeste er ikke et selvstudium. Verdens udstyr er tilgængeligt for deres førende universiteter har netop uddannelse. Småpenge til danske universitetsuddannelser I 2003 investerede samfundet kr. pr. år i uddannelsen af en samfundsvidenskabelig kandidat. Et år som kandidatstuderende ved Harvard University s Kennedy School of Government koster til sammenligning knap kr. i undervisningsafgift. Samfundsvidenskab, Danmark: kr. Kennedy School of Government, Harvard University: kr. 9

10 Uddannelsestakster Forslag til Finanslov 2004 Korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt erhvervsuddannelser Hvad er uddannelsestaksterne? Uddannelsestaksterne viser det beløb, en institution får til at undervise én studerende/elev i et år (et årsværk). Nogle erhvervsuddannelser varer mindre end et år. I disse tilfælde omregnes antallet af studerende/elever til hele årsværk. Eksempelvis tæller to studerende, der hver har fået undervisning i et halvt år, tilsammen et årsværk. Taksterne inkluderer ikke bevillinger til fællesudgifter, bygninger, forskning samt praktik.

11 Op til 20 gange flere penge til AMU-kurser end til universiteternes deltidsuddannelser Universiteterne udbyder mange deltidsuddannelser, fx HD og masteruddannelser. Men den statslige finansiering af uddannelserne er Uddannelsestakster (fratrukket egenbetaling) til et årsværk ved AMU-kurser, 2003 Takst (kr.) begrænset. Uddannelsestaksterne til universi fx kloakarbejde for maskinførere teternes deltidsuddannelser svinger fra fx rutebuskørsel fx betjening af rendegravere kr. til kr. pr. årsværk. Til sammenlig fx svagstrømsteknik ning er uddannelsestaksterne for de korte ar fx anlægsgartnerteknik bejdsmarkedskurser op til 20 gange så høje fx kasse- og kundebetjening fx salgsledelse 11

12 Viden er vejen til vækst og velstand Viden, velstand og vækst Viden om effektive og smarte måder at producere, udvikle, transportere, kommunikere og organisere på er vejen til velstand og vækst. Med vidensamfundet er adgang til viden og især ny viden blevet mere afgørende for et samfunds velstand og vækst. I vidensamfundet er der behov for en veluddannet arbejdsstyrke, der kan udnytte den nyeste viden. Uddannelse og viden er fundamentet for et samfunds evne til at udvikle nye og bedre produkter og service såvel som nye metoder til at producere kendte varer og ydelser på. Viden og uddannelse er midlet til at bevare og udbygge Danmarks velstand. Uddannelse tiltrækker vækst Investering i uddannelse er en sikker investering. Vækst og velstand samles i områder med stor videnproduktion og et varieret udbud af højtuddannet arbejdskraft. Videntunge virksomheder giver et stort afkast Videnskabsministeriet har opgjort, at virksomheder med 5% akademikere har en værditilvækst på kr. pr. ansat. Værditilvæksten i virksomheder med mere end 15% er til sammenligning kr. pr. ansat. Kilde: Danmarks Statistik, Regeringens videnstrategi 2003; VTU s egne tal; Hougaard-Jensen m.fl., 2003» Investering i uddannelse er en sikker investering«12 Foto: Jesper Munch

13 Hvad kan en akademiker? Generelle kompetencer og specialiseret faglig ekspertise Universitetet er et væksthus for de studerendes kritiske sans og grundighed. De studerende undervises af kvalificerede forskere, der introducerer dem til videnskabens krav om dokumentation og argumentation. De studerende oplever, at problemstillinger bliver stadig mere komplekse, des mere man sætter sig ind i dem. En universitetsuddannelse omfatter store opgaver, herunder specialet, for at lære de studerende at sætte sig systematisk og effektivt ind i en kompliceret problemstilling og finde nye svar. Alle akademikere har disse generelle kompetencer. Men det betyder ikke, at alle akademikere er ens. Akademikere er desuden højt kvalificerede specialister. Universiteterne arbejder med at beskrive såvel de faglige som de personlige kompetencer, de studerende opnår på uddannelserne. Hermed styrkes både de studerendes mulighed for at vælge spor i uddannelsen og arbejdsgivernes mulighed for at ansætte en person med den rigtige kompetenceprofil. Anvendelig viden En moderne virksomhed har brug for medarbejdere, der kender den nyeste viden og kan bruge de mest avancerede metoder. Derfor er det afgørende, at akademikere undervises af forskere og introduceres for den fremmeste grundforskning. En akademiker skal kunne omsætte teorier til praksis og ny viden til resultater. Derfor er konkret anvendelse af viden en fast bestanddel i uddannelserne, i form af praktikophold, projekter og cases.» En akademiker skal kunne omsætte teorier til praksis og ny viden til resultater«13

14 Udvikling af universitetsuddannelser Kraftig vækst i antallet af studerende Antallet af universitetsstuderende er de seneste godt 10 år vokset fra godt til godt Væksten har primært fundet sted inden for humaniora og til dels sundhedsvidenskab. I midten af 90 erne var der et fald i antallet af studerende ved naturvidenskab og teknik som følge af svigtende optag. Efter årtusindeskiftet er dette fald dog tæt på at være udlignet. De nye studerendes valg af fag I 2003 blev der optaget nye studerende på landets universiteter. De nye studerende er fordelt med godt 1/3 på humaniora, godt 1/3 på samfundsvidenskab og knap 1/3 på natur, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. 14

15 Uddannelsesreform Videnskabsministeriet har i foråret 2003, som led i den nye universitetslov, varslet en reform af universitetsuddannelserne. Reformens sigte er, at flere skal have mulighed for at tage en universitetsuddannelse samt at mindske frafald og spildtid på studierne. Derfor skal vejledningen af såvel studiesøgere og studerende styrkes. En intensivering af vejledningen giver ikke blot de studerende bedre mulighed for at vælge den rette uddannelse men også for undervejs i studiet at overveje uddannelsens erhvervsrelevans. Uddannelsernes struktur, indhold og relevans skal hele tiden udvikles og evalueres, så uddannelserne bliver erhvervsrelevante, og arbejdsløsheden kan bringes ned. Samtidig skal der skabes øget fleksibilitet for at give mulighed for national og international mobilitet. Principielt skal alle uddannelser have en struktur med år. Universiteterne er de eneste, som besidder den faglige ekspertise, der er nødvendig for at sikre det faglige niveau for de forskningsbaserede uddannelser og den faglige progression i uddannelserne. Disse elementer er væsentlige i de studerendes tilegnelse af kvalifikationer og kompetencer. Derfor har universiteterne brug for større handlefrihed for at kunne sikre en mangfoldighed af uddannelsestilbud og uddannelser af høj faglig kvalitet. Som et vigtigt led i uddannelsesreformen skal der udarbejdes nye bekendtgørelser. Blandt andet vil Videnskabsministeriet udarbejde en fælles bekendtgørelse for alle bachelor- og kandidatuddannelser. Rektorkollegiet tager aktivt del i udarbejdelsen af de nye bekendtgørelser og vil arbejde for, at der skabes så fleksible og gode rammer for fremtidens uddannelser som muligt.» Universiteterne ønsker at bruge uddannelsesreformen til at styrke de studerendes faglige og personlige kvalifikationer og deres mulighed for at træffe velovervejede valg gennem hele studieforløbet.«15

16 Uddannelser af høj kvalitet De danske universiteter leverer uddannelser af høj kvalitet. Derfor er udenlandske uddannelsesinstitutioner glade for at modtage danske studerende og forskere, ligesom stadig flere dygtige forskere og studerende tager til Danmark. og har den nødvendige faglige progression. Når de studerende skal sammensætte deres uddannelse, får de ikke et»tag-selv-bord«. De skal derimod vælge mellem et antal fagligt sammenhængende»menuer«.» Universiteterne har koblet fleksibilitet og faglig progression«de danske universitetsuddannelsers høje kvalitet skyldes universiteternes arbejde for faglig sammenhæng og progression. En universitetsuddannelse består af relaterede fag og bliver stadig sværere, som uddannelsen skrider frem. Samtidig skal uddannelserne være fleksible. Universiteterne arbejder for at gøre uddannelserne stadig mere fleksible, fx i forbindelse med studieskift og skift mellem universiteter. 16 Universiteterne har ansvaret for, at uddannelserne er både fleksible Foto: Lars Kruse

17 Tjek på kvaliteten Universiteterne arbejder konstant på at sikre uddannelsernes kvalitet. Aktiv inddragelse af studerende og undervisere er en af nøglerne til kvalitetsudviklingen. Begge parter har erfaring, der bidrager til kvalitetsuddannelser. Den aktive inddragelse af studerende og undervisere finder eksempelvis sted i studienævnene. Alle uddannelser har et studienævn. I studienævnet diskuterer repræsentanter for forskere og studerende den faglige udvikling og reviderer studieordningen. Studienævnet udpeger desuden censorer og behandler de studerendes løbende evalueringer af undervisningen. Uddannelsernes kvalitet sikres også af et censorkorps. Censorkorpset sikrer upartiskhed i karaktergivningen og dermed i vurderingen af uddannelsernes kvalitet. Mange af censorkorpsets medlemmer er ansat i virksomheder, organisationer m.m., der ansætter akademikere. Dermed medvirker censorkorpset til, at uddannelserne tilpasses omverdenens krav til akademikere. Universiteternes ret til at begrænse optaget på uddannelserne ud fra faglige kriterier er med til at sikre uddannelsernes kvalitet. Når universiteterne kun optager kompetente studerende, kan undervisningen finde sted på et tilstrækkeligt højt niveau. Danmarks Evalueringsinstitut EVA Universiteternes løbende interne evalueringer suppleres af evalueringer foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. EVA sikrer, at uddannelserne løbende gennemgår en ekstern, systematisk evaluering. Se EVAs hjemmeside på Aktiv inddragelse af studerende og undervisere er en af nøglerne til kvalitetssikringen af uddannelserne«17

18 Udbud af uddannelser og studiepladser 18 Uddannelse er langsigtet investering Samfundet og den enkelte skal have glæde af en uddannelse i år. Derfor kan kortsigtede behov på arbejdsmarkedet ikke bruges til langsigtet uddannelsesplanlægning. Udbud af uddannelser og studiepladser Udbuddet af uddannelser bestemmes af Videnskabsministeriet, der godkender nye uddannelser. Desuden fastlægger ministeriet på enkelte dyre uddannelser antallet af studiepladser, fx lægestudiet. Inden for disse rammer beslutter universiteterne, på baggrund af bl.a. deres forskningsfaglige ekspertise, hvilke uddannelser og hvor mange studiepladser, de vil udbyde. Studienævnene diskuterer løbende den faglige udvikling, uddannelsernes sammensætning og» Samfundet og den enkelte skal have glæde af en uddannelse i år«udbuddet af fag. De laver oplæg til nye studieplaner og udvikler uddannelserne. De studerendes præferencer spiller en afgørende rolle for udbuddet af uddannelser og studiepladser. Populære uddannelser udvider antallet af studiepladser, mens upopulære uddannelser skærer ned. Endelig spiller mulighederne for beskæftigelse ind. Det er de færreste, der tager en uddannelse uden at have overvejet mulighederne for beskæftigelse. Universiteterne arbejder i stigende grad for at assistere de studerende i valg og sammensætning af uddannelse, der kan føre frem til drømmejobbet. Der foregår en løbende styrkelse af erhvervs- og studievejledningen på universiteterne. Efter- og videreuddannelse Universiteterne udbyder i stigende omfang efter- og videreuddannelse. På universiteterne kan man finde korte kurser såvel som hele uddannelser. Universiteterne udbyder stadig flere masteruddannelser, dvs. deltidsuddannelser på kandidatniveau. Antallet af studenterårsværk ved masteruddannelserne er eksempelvis steget fra godt 350 i 1999 til over 1000 i På kan man få et samlet overblik over universiteternes efter- og videreuddannelsestilbud.

19 Danske universiteter Fagområde Hum Samf Tek/ Nat Sund Antal stud. Antal ph.d. Videnskabeligt personale Grundlagt Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Århus Danmarks Farmaceutiske Universitet Danmarks Pædagogiske Universitet IT-Universitetet i København

20 Rektorkollegiet fremmer de 12 danske universiteters indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011328 Vidensdeling og organisatorisk læring September 2011 , februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Fredrik Nielsens Vej 5 8000

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Distribution: Rektorkollegiet Vester Voldgade 121 A, 4. sal 1552 København V Telefon: 33925405 Telefax: 33925075 E-mail: rks@rks.dk Website:

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere