Fotografernes professionelle fremtid

Transkript

1 Fotografernes professionelle fremtid En rapport til Dansk Journalistforbund

2 Fotografernes professionelle fremtid Rapport af Peter From Jacobsen

3 Udgiver UPDATE Juni 2007 Redaktion Peter From Jacobsen Grafisk Design Mollerup Designlab A/S Forsidefoto Hung Tien Vu DTP Mindit ApS

4 Management summary Én gang fotograf, altid fotograf. Udstyret med en stærk faglighed og kvalitetssans, men med en vis ulyst til at bevæge sig ud over den klassiske fotografrolle, som den der trykker på knappen. Det er det billede, der tegner sig af reklame-, presse- og tv-fotograferne anno Samtidig er mediemarkedet under voldsom forandring i disse år, og meget tyder på, at efterspørgslen efter fotografer som rent tekniske underleverandører vil mindskes betydeligt. Der vil i stigende grad være behov for visuelle kompetencer på mediearbejdspladserne. Men efterspørgslen efter disse kompetencer vil blive anderledes end tidligere. Groft sagt: I stedet for at vide alt om udstyret skal fotograferne vide alt om, hvordan de bruger det til at skabe effektfulde, interessante, vedkommende og relevante billeder. Endvidere skal fotograferne i stigende grad kunne indgå i de teams, den kommunikative proces i stigende grad gennemføres i. Fotograferne er ikke længere i sikkerhed i ly af et teknisk monopol. I stedet må de ud og kæmpe med andre fagligheder på det stadigt voksende område, hvor de visuelle kompetencer i fremtiden vil udspille og udvikle sig. Det er i korthed konklusionen i rapporten Fotografernes professionelle fremtid. Rapporten udgives som resultat af et analysearbejde gennemført for Dansk Journalistforbund i perioden februar-maj Udgangspunktet for analysen er de forandringer, som mediebranchen i disse år gennemgår som følge af den teknologiske, markedsmæssige og samfundsmæssige udvikling. Nogle af de faggrupper, der befinder sig midt i spændingsfeltet, er reklamefotografer, pressefotografer og tv-fotografer. Fotograferne må se et forbavsende paradoks i øjnene: At selvom efterspørgslen efter både levende billeder og stillfotos aldrig været større, så oplever et stort og stigende antal fotografer, at deres position på arbejdsmarkedet er svækket, og at deres faglige fremtid tegner usikker. Rapportens formål er at udpege de udviklingstræk, der har størst betydning for fotografernes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, og give nogle bud på, hvad fotografernes selv, Dansk Journalistforbund og andre kan gøre for at forberede fotograferne bedst muligt til det fremtidige mediemarked. I forbindelse med arbejdet med rapporten er cirka 1100 fotografer blevet spurgt om deres nuværende arbejde og ønsker til deres faglige udvikling. 575 har svaret på spørgsmålene. Desuden er der gennemført 16 interviews med nøglepersoner på og omkring markederne for billeder. Endelig henvises til et omfattende kildemateriale i form af bøger, rapporter og artikler om billeder og fotografers arbejde. Selvom reklame-, presse- og tv-fotografers arbejde på mange måder er karakteriseret af forskelligheder, så har de en række udfordringer til fælles: Deres markeder for billeder er under pres fra forskellig side:

5 Den tekniske udvikling har gjort det let at betjene fotoudstyr, hvilket i princippet kan gøre mange flere mennesker til fotografer. Det truer fotograferne på alle tre områder. Digitaliseringen har gjort lagring og genbrug af billeder betydeligt lettere og billigere. Det er både en trussel og en mulighed for still-fotografer. Internettet har gjort det let at sende og modtage billeder, og da de fleste i dag har et kamera om få år også et videokamera på sig, vil mange almindelige mennesker kunne levere fotos fra nyhedsbegivenheder. Det truer i princippet fotografer på nyhedsmedierne. Følgende centrale forskelle og ligheder mellem de tre fotograf-områder er kommet til syne under arbejdet med rapporten: Konvergensen sejrer især på nyhedsmedierne. Flere og flere fotografer vil her blive flerfunktionelle, bortset fra specialister inden for deres felt. Reklamefotografer og især pressefotografer involveres generelt i lav grad i planlægning og idéudvikling. På tv-området er fotograferne i højere grad en del af et holdarbejde. På alle tre områder vil fotograferne i stigende omfang skulle involveres direkte i den centrale skabelsesproces. Det stiller krav om, at især stillfotografer reklame- og pressefotografer i højere grad end tidligere ser sig selv som holdspillere. Et forholdsvis stort antal stillfotografer oplever, at deres faglige udviklingsmuligheder er begrænsede. Især stillfotografer ser tydeligvis sig selv som fotografer med stort F. Forholdsvis få udtrykker ønsker om at udvikle deres visuelle kompetencer i nye faglige retninger. Pressefotografer føler sig i mindre grad end de to andre grupper værdsat af deres faglige omgivelser. I alle tre grupper viser svarene et betydeligt arbejdspres, der i en del tilfælde går over i decideret stress. På alle tre områder vil fotograferne i stigende grad skulle levere højt kvalificerede specialydelser frem for rugbrødsarbejde. Nogle fotografer vil skulle udvikle sig til flerfunktionelle generalister, og andre vil med fordel kunne specialisere sig yderligere. Men alle kan med fordel søge væk fra den midtbane, hvor mange vil og kan udføre fotografisk arbejde af en vis kvalitet. Fotografernes professionelle fremtid, Management summary Hidtil har mange fotografers arbejde været præget af en adskillelse mellem tænkningen af det visuelle arbejde - og så udførelsen. Fotograferne er blevet set på som tekniske underleverandører. Og det har tydeligvis smittet af på fotografernes selvopfattelse. Der ser ud til at være et stort potentiale for medievirksomhederne i at kunne inddrage og udnytte fotografernes visuelle kompetencer mere og på andre måder end tidligere. Mange fotografer kan udvikle sig til at blive langt mere centrale mediemedarbejdere, end de er i dag. Det kræver dog en stor indsats af dem selv, af deres fagforening, af efteruddannelsesinstitutionerne og ikke mindst af medievirksomhedernes ledelser. 5

6 Hvad kan fotograferne gøre? Alle fotografer bør stille sig selv disse tre spørgsmål: Er min faglige viden så specialiseret og leverer jeg billeder af så høj en kvalitet, at mit arbejde ikke vil kunne overtages af andre? Har jeg evner og kompetencer til, at mine billedmæssige viden kan komme i spil på nye måder ud over det at trykke på knappen, og kan jeg indgå aktivt i det holdarbejde, der i stigende grad vinder frem som arbejdsform på mediearbejdspladserne? Når jeg nu ikke længere kan sikre min jobmæssige fremtid alene på basis af et teknisk monopol, hvilken slags fotograf vil jeg så være? Rapporten nævner mange nye positioner, hvor den billedmæssige kernekompetence kan komme i spil på nye måder. Fotograferne må aktivt søge nogle af disse nye positioner ud fra overvejelser om, hvad deres stærke sider er og på hvilke områder de har behov for at blive bedre. Hvad kan efteruddannelsesinstitutionerne gøre? Rapporten nævner en række områder, hvor der er behov for forløb på masterclass-niveau. Det gælder kerneområder som lyssætning, fototeknik og billedredigering. Især reklamefotograferne udtrykker behov for at få bygget oven på mange års praktisk erfaring. Der ser desuden ud til at være behov for, at fotografer på alle tre områder får suppleret deres kerneviden med konceptuelle kompetencer, der sætter dem i stand til at udvikle og gennemføre egne indholdsprocesser og samtidig gør fotograferne til mere attraktive og aktive medarbejdere i samspil med andre fagligheder. Efteruddannelse der igangsætter og understøtter en sådan udvikling kunne med fordel supplere de nuværende tilbud. Hvad kan medieledelserne gøre? Er de redaktionelle chefer klar over den guldgrube af kompetencer, der ligger uudnyttet hen i deres fotoafdelinger, spørger en fotograf i en kommentar i spørgeskemaundersøgelsen. Denne rapport peger på en række områder, hvor fotografernes kompetencer i høj grad kunne komme i spil på nye måder. Medieledelser, der vil inspirere, udfordre og kræve noget mere, er et afgørende element i en positiv udvikling af både medieprodukterne og de medarbejdere, der producerer dem. Det gælder ikke mindst fotograferne. 6

7 Hvad kan Dansk Journalistforbund gøre? I takt med forandringerne på arbejdsmarkedet er de fleste fagforeninger på vej mod nye identiteter og eksistensberettigelser. Fotografernes situation og udfordringer er et klart eksempel på en gruppe af medlemmer, som har behov for andre former for hjælp end bare sikring af løn og arbejdsforhold i klassisk forstand. Det er en udfordring for den rolle og identitet, en fagforening traditionelt indtager. Både i forhold til hvad den står for i sig selv og i forhold til etablering af samarbejde og netværk med andre organisationer og virksomheder. Dansk Journalistforbund er i forvejen et af de fagforbund, der klarest har markeret, at man ønsker at arbejde bredere end tidligere, hvilket DJ Uddannelse & Kompetence er et tydeligt udtryk for. Rapporten opfordrer blandt andet DJ til at Fotografernes professionelle fremtid, Management summary Opbygge et fagligt miljø for reklamefotograferne, der i nogen grad oplever sig selv som fagligt hjemløse efter skiftet til DJ. Fagligt og økonomisk at understøtte de forandringsprocesser, som fotografer kommer til at gennemgå i de kommende år. Udvikle supplerende tilbud til freelance-fotografer. På det holdningsmæssige plan at hjælpe faget over i en ny selvforståelse, hvor fotograferne bliver aktive kreative medspillere i de processer, de er en del af. 7

8 Indhold Management summary, 5 Forord, 11 Afgrænsning og metode, 13 Fotografernes arbejde i dag, 15 Status over beskæftigelse og efterspørgsel efter billeder, 15 Hvad laver fotograferne i dag?, 16 Tendenser der vil påvirke fotografers fremtidige arbejde, 21 Kommercialisering, 21 Digitalisering, 21 Internettets videreudvikling, 22 Mediekonvergens, 22 Borgernes billeder, 23 Tekniske barrierer mindskes, 24 Faggrænser falder, 25 Segmentering, 26 De kritiske billedbrugere, 27 Fotografernes professionelle fremtid?, 29 Første vinkel: Fremtidens efterspørgsel efter fotografernes ydelser, 29 Anden vinkel: Fotografernes kerneydelse: Hvor skal de især være gode?, 32 Tredje vinkel: Organisering af det fotografiske arbejde, 34 Fjerde vinkel: Fotografen som underleverandør eller central medspiller?, 36 Femte vinkel: Fotografernes syn på egne karriere og udviklingsmuligheder, 38 Sjette vinkel: Fotografernes status og spillerum for udvikling, 42 Syvende vinkel: Indflydelse på eget arbejde, arbejdsmiljø og ophavsret, 43 Konklusioner, 47 Kilder, 51 Interviews, 53

9 Forord Det er forandringens tid, vi lever i. Især hvis man er engageret i ja måske ligefrem henter sin indtjening i mediebranchen. Nogle oplever det som en fantastisk tid, hvor nye muligheder viser sig stort set hver eneste dag. Andre føler sig trykkede og pressede af de forandringer, der skyller ind over den arbejdsplads og den faglighed, man er en del af. Men ingen er upåvirkede af de grundlæggende udviklingstræk, der præger både mediebranchen og det samfund, den er en del af. Denne rapport tager afsæt i nogle af de centrale udviklingstræk i mediebranchen og diskuterer mulige konsekvenser for professionelle fotografers beskæftigelses- og udviklingsmuligheder. Rapporten er resultat af en undersøgelse gennemført for Dansk Journalistforbund i foråret Formålet med arbejdet var At levere et kvalificeret bud på centrale problemstillinger for fotografers fremtidige arbejde inden for journalistik og kommunikation og hermed bidrage til Dansk Journalistforbunds og fotograffagets videre arbejde med at forberede fotograferne bedst muligt til denne fremtid. Fotografernes professionelle fremtid, Forord Resultatet skal være en aktuel status på de udviklingstræk, der påvirker fotografers arbejde i disse år. Rapporten er tænkt som et bidrag til, at fotograffaget og de del-fagligheder, det består af, selv diskuterer fremtids- og udviklingsmuligheder og sætter initiativer i gang, der styrker den enkelte fotografs kompetence og jobmuligheder. Det betyder, at rapportens indhold skal ses som pejlemærker for det videre arbejde. I konklusionen er nævnt en række mere eller mindre konkrete forslag til veje at gå for fotografer, uddannelsesinstitutioner, medievirksomheder og Dansk Journalistforbund. Alle, som er optaget af fotografernes professionelle fremtid, er meget velkomne til at deltage i den videre debat. Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt fotografer organiseret i Dansk Journalistforbund. Denne undersøgelse kunne ikke være gennemført uden fotojournalist Michael Bagers indsats. Ikke alene har Michael Bager stået for alt praktisk arbejde i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer og indsamling og bearbejdning af data. Michael Bager har også bidraget med gode ideer og konstruktiv feedback undervejs. Også tak til fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg, UPDATE, som har bidraget med formulering af spørgeskema til tv-fotografer. Og endelig skal der lyde en tak til alle øvrige, som er interviewet til denne undersøgelse og har givet gode råd og feedback i forbindelse med rapportens tilblivelse. 9

10 Afgrænsning og metode Ved begrebet professionelle fotografer forstås i denne sammenhæng personer, som henter hovedparten af deres indtægt som reklamefotograf, pressefotograf, fotojournalist, tv-fotograf, videojournalist eller lignende. Enten som fastansat eller freelance. Det kan være svært at afgrænse området præcist, men her tænkes først og fremmest på folk, som er direkte involveret i billedarbejdet og sekundært de redigerende funktioner, om end de områder for en dels vedkommende er sammenfaldende. Undersøgelsen og analysen tager udgangspunkt i erfaringer og holdninger hos de cirka 1500 fotografer, som er medlemmer af Dansk Journalistforbund og undergrupperne Pressefotografforbundet, DJFotograferne og TV-gruppen. I samarbejde med fotojournalist Michael Bager, Fyns Amts Avis, og fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg, UPDATE, er i marts 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor cirka 1100 fotografer de personer det blev vurderet som muligt og relevant at nå via modtog et link til et spørgeskema målrettet pressefotografer, reklamefotografer eller tv-fotografer. De blev stillet spørgsmål om deres nuværende arbejde, forventninger til deres faglige fremtid og ønsker om kompetenceudvikling. 575 svarede, hvilket er godt halvdelen af de 1100 fotografer, der blev spurgt og godt en tredjedel af det samlede antal medlemmer. Ud over denne kvantitative informationsindsamling omfatter undersøgelsen en kvalitativ del i form af interviews med personer, som er udvalgt ud fra deres viden om og interesse for billedbrug i medierne og fotografers arbejdsforhold. En liste over interviewpersonerne kan ses sidst i rapporten. Endelig udgør skriftligt materiale i form af undersøgelser, rapporter, bøger og artikler en betydelig del af grundlaget for undersøgelsen. En samlet fortegnelse over disse kilder kan ses sidst i rapporten. 10

11 Fotografernes arbejde i dag Status over beskæftigelse og efterspørgsel efter billeder Efterspørgslen efter billeder har aldrig været større. Det gælder såvel still-fotos som levende billeder, billeder i såvel journalistiske medier som medier udgivet i reklame- eller kommunikationsøjemed. Overalt efterspørges der originale, interessante kreative visuelle løsninger, der spiller sammen med det budskab, der ønskes fortalt. Alle kilder til denne rapport bekræfter denne tendens som med én stemme. Billeder er en central del af kommunikationen hvilket formål den nu end måtte have. Ser man på ledigheden blandt de fotografer, som er medlemmer af Dansk Journalistforbund, (Kilde 1 og 2, se kildeliste) er situationen værst for reklamefotograferne, der er organiseret i gruppen DJFotograferne. Her var 9,5% af de 485 medlemmer i denne gruppe ledige i februar Det var dog mere end en halvering i forhold til to år tidligere, hvor ledigheden var 20,5%. Også TV Gruppen, hvor tv-fotograferne er organiseret, har oplevet et kolossalt fald i ledigheden i de sidste to år. Fra 14% til 6,5%. Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes arbejde i dag Pressefotograferne har hele tiden haft en forholdsvis beskeden arbejdsløshed. Den er dog også faldende. Fra 5,7% i februar 2006 til 2,8% i februar Ledighedstallene er dog alle behæftet med en vis usikkerhed. I a-kasse sammenhæng betragtes freelance fotografer som selvstændige, hvis de melder sig ledige. De er derfor tvunget til at sælge alle aktiver og lukke firmaet, hvor med de afskærer sig fra en revitalisering af deres fotografiske indtægt. Formanden for DJFotograferne, Peter Thornvig, vurderer, at det afholder en del freelancere fra at melde sig ledige, selvom de har en meget lav omsætning. Havde fotografer samme mulighed som mange andre timelaflønnede freelancere for supplerende understøttelse, ville ledighedstallet være højere. Konsulent Per Nielsen, Dansk Journalistforbund, vurderer, at det først og fremmest er det økonomiske opsving, der har givet fotograferne mere at lave suppleret med ekspansionen i flere af Danmarks største mediehuse. Desuden har DJ også mærket effekten af en øget indsats i forhold til efteruddannelse. Interessen for at blive uddannet fotojournalist er også større end nogensinde. Danmarks Journalisthøjskole havde i foråret 2006 hele 180 ansøgere til 16 pladser, hvilket var rekord. Og rekorden blev slået igen i 2007 med 201 ansøgere til det samme antal pladser. Søgningen til uddannelsen som fotograf på Medieskolerne i Viborg har de senere år været stabil, vurderer studieleder på uddannelsen, Gunner Byskov. Det typiske billede her er, at omkring 100 unge begynder på grundforløbet på skolen, og tre ud af fire falder så fra i løbet af grundforløbet. Den anden af de to fotografuddannelser i Danmark findes på Københavns tekniske Skole. 11

12 Danske pressefotografer anerkendes på alle områder også uden for landets grænser for deres dygtighed, hvilket jævnligt udløser priser af forskellig art. Denne berømmelses-effekt kan være en af årsagerne til det stærkt stigende antal ansøgere til fotojournalistuddannelsen, mens interessen for at blive reklamefotograf er mere jævn. Det foregående var hovedsagelig positive nyheder. Det er dog ikke alle pejlemærker, der kan understøtte det rosenrøde billede af et fotograffag i fuld fremgang. En spørgeskemaundersøgelse blandt freelancefotografer (Kilde 3, se kildeliste) viste i 2005, at fire ud af ti fotografer havde oplevet en faldende omsætning i forhold til året forinden. Lønmæssigt kæmper fotograferne på alle områder fortsat for at følge med andre jobkategorier inden for deres felt. Det er tankevækkende, at fotografer på alle områder -trykte medier, tv-området og reklame/kommunikationsområdet - lønmæssigt ligger lavest af alle. Især på kommunikationsområdet tjener fotografer gennemsnitligt meget mindre ( kr. eller mere om måneden) end andre beskæftigede på dette område (4). Alt dette kan kort opsummeres til følgende: Fotograferne befinder sig som udgangspunkt i et marked for billeder, der er i stor fremgang. Alligevel oplever en betydelig del af de fotografer, som lever hovedsagelig af fotografi, aktuelle vanskeligheder. Og de må frygte, at det i fremtiden bliver endnu sværere at leve af at fotografere. Senere i rapporten peges på en række udviklingstræk, der påvirker efterspørgslen efter fotografernes ydelser. Hvad laver fotograferne i dag? I det følgende tegnes et forholdsvis grovkornet billede af, hvad fotograferne hovedsagelig er beskæftiget med i dag. Kilder er især fotografernes egne svar på spørgeskemaundersøgelsen, suppleret med input fra interviews og tidligere undersøgelser. Reklame- og fagfotografer Langt hovedparten af denne gruppe, som er afgrænset af deres medlemskab af DJ s specialgruppe DJFotograferne (fremover kaldet reklamefotografer) har naturligt nok levering af bestilte fotos og/eller billedbehandling som deres primære opgaver. 73% leverer billeder dagligt eller mindst en gang om ugen, 90% arbejder med billedbehandling dagligt eller på ugebasis. 32% er tilsvarende hyppigt involveret i idéudvikling og planlægning af opgaver, mens de øvrige flere end to ud af tre sjældent eller aldrig er med i den planlæggende fase. Reklamefotograferne blev også spurgt om en række andre opgaver, men svarene viser, at de løses af langt færre. 12% arbejder hyppigt med redigering og layout af trykt materiale, 8% arbejder tilsvarende tit med videoproduktion/redigering, it-vedligeholdelse eller som underviser/konsulent. 12

13 Og endnu færre (2-5%) arbejder hyppigt med enkel eller avanceret webproduktion, udvikler komplette kommunikationsløsninger eller rådgiver om kommunikationsstrategi. Lidt flere laver de nævnte typer opgaver nogle gange om året. Men det store billede er, at hovedparten af de svarende fotografer stort set aldrig arbejder med hele kommunikationsløsninger eller med web/videoproduktion. 40 % Figur Reklame- og fagfotografers arbejde 20 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 10 april 2007) % Kameraarbejde Redigering Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes arbejde i dag Gør jeg hver dag 0 Mindst en gang om ugen Leverer fotos efter bestilling Billedbehandling Indgår i idéudvikling og planlægning af reklame/kommunikationsopgaver Redigering og layout af trykte publikationer Udvikler og producerer komplette kommunikationsløsninger Videoproduktion og/eller -redigering It-vedligeholdelse og - udvikling Undervisning og konsulentarbejde Lydoptagelse/bearbejdning Producerarbejde Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Leverer færdige indslag (videojournalist) Gør jeg hver dag Mindst en gang om ugen Fotojournalister/pressefotografer Denne gruppe har om muligt endnu mere fokus på traditionelle foto-opgaver: Produktion og levering af bestilte fotos samt billedbehandling. 76% leverer dagligt eller på ugebasis bestilte fotos, mens hele 93% har billedbehandling som daglig opgave. Nogenlunde lige så mange (som blandt reklamefotograferne) 33% er hyppigt involveret i planlægning og idéudvikling, mens altså igen to ud af tre sjældnere er det. 12% har faste opgaver med vedligeholdelse og udvikling af it, mens 7% jævnligt arbejder med video, 6% redigerer/layouter til tryk, og kun et par procent leverer enkle eller avancerede produktioner til web. 13

14 % Andre tidkrævende opgaver, som nævnes af stillfotograferne i de to grupper, er arkivering og rådgivning i forhold til billeddatabaser. Desuden nævner enkelte fotografer ledelse og forskellige helt specifikke opgaver. 40 Figur 2 % Pressefotografers arbejde 20 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, april 2007) Leverer bestilte fotos til andres artikler Gør jeg hver dag Billedbehandling Skriver artikler Leverer komplette artikler med tekst og fotos Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Redigering og layout af journalistisk stof Videoproduktion - optagelse og/eller redigering It-vedligeholdelse og - udvikling Undervisning og konsulentarbejde Mindst en gang om ugen 0 Leverer bestilte fotos til andres artikler Gør jeg hver dag Billedbehandling Skriver artikler Leverer komplette artikler med tekst og fotos Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Redigering og layout af journalistisk stof Videoproduktion - optagelse og/eller redigering It-vedligeholdelse og - udvikling Undervisning og konsulentarbejde Mindst en gang om ugen 14

15 80 70 % Kameraarbejde Gør jeg hver dag Redigering Lydoptagelse/bearbejdning Producerarbejde Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Leverer færdige indslag (videojournalist) Bidrager med video eller still-fotos til multimedie-pakker (nettet) Leverer still-fotos Undervisning og konsulentarbejde Fig 3 30 Tv-fotografers arbejde 20 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 10 april 2007) 0 Kameraarbejde Redigering Lydoptagelse/bearbejdning Producerarbejde Gør jeg hver dag Mindst en gang om ugen Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes arbejde i dag Leverer færdige indslag (videojournalist) Mindst en gang om ugen Tv-fotografer Kun godt 100 af de adspurgte er tv-fotografer, som er medlemmer af DJ-gruppen TV-gruppen. 51 af dem har svaret, og det antal er så lille, at disse svar ikke nødvendigvis giver et præcist billede af tv-fotografers arbejde. Svarene må blot betegnes som pejlemærker. Med forbehold for det forholdsvis lille antal svar må det dog noteres, at tv-fotografer arbejder bredere end de to førnævnte grupper. 75% har kameraarbejde som deres primære funktion, som de udfører på dagseller ugebasis. 58% arbejder hyppigt med redigering af indslag, mens 47% arbejder med lyd. Hele 68% er dagligt eller ugentligt involveret i planlægning og idéudvikling, 36% leverer stillfotos dagligt/ugentligt, 25% arbejder ligeså jævnligt som videojournalist (der researcher, interviewer og filmer færdige indslag), og 10% har hyppige opgaver som undervisere/konsulenter. I det følgende vil jeg se på en række tendenser, der for tiden påvirker mediebranchen og som følge også markederne for billeder og fotografers arbejde. 15

16 16

17 Tendenser der vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Kommercialisering Markedsbetingelserne bestemmer valg og strukturelle forhold i de fleste brancher. Sådan har det traditionelt været i vores del af verden. Generelt ser man dog på de fleste områder og markeder en skærpet konkurrencesituation. Det gælder ikke mindst i mediebranchen, hvor stadig flere aktører flokkes om nogenlunde den samme mængde opmærksomhed, hvilket naturligvis udfordrer kreativiteten, men også kræver stadig mere effektiv produktion. Det er en udvikling, de fleste medarbejdere i mediebranchen allerede mærker i form af stress og andre former for pres på produktiviteten. Og det er en udvikling, både fotografer og andre mediemedarbejdere vil komme til at forholde sig mindst lige så meget til i fremtiden. En særlig konsekvens af kommercialiseringen opleves i de journalistiske medier, hvor medieudgivelse i stigende grad tænkes ud fra en kommerciel tankegang og i mindre grad ud fra en publicistisk. Det betyder først og fremmest et øget fokus på kunderne/brugerne og deres ønsker og behov. En af effekterne af dette øgede brugerfokus er en øget bevidsthed om visuel fremtræden og præsentation i det hele taget. Det er en tendens, der især kan iagttages i magasin- og reklamebranchen, men også dagblade som Politiken og Nyhedsavisen satser mere på den visuelle side end tidligere set. Selvom der også er undtagelser, er den overordnede tendens en øget opmærksomhed på billeder, hvilket isoleret set er positivt for fotograferne. Denne opmærksomhed vil på længere sigt blive vekslet til en øget efterspørgsel efter professionelle fotografers kerneydelse: Billeder der indholds- og formmæssigt er interessante at se på. Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Digitaliseringen At stort set al information inklusive billeder nu findes i digital form, er næppe en nyhed for nogen men de fulde konsekvenser af, at alt kan formuleres som nuller og ét-taller og formidles via internettet, har vi ikke set endnu. Det betyder i stort set alle brancher en ny informationsøkonomi og en forandret konkurrencesituation. På godt og ondt kan hele verden blive dit marked. Du får nye konkurrenter men også nye muligheder. Markedet for billeder åbner sig, hvilket allerede har ført til kolossalt faldende priser på udenlandske arkivbilleder. De stærkt faldende priser på arkivfotos fører til et langt større forbrug. For fotografer fører det umiddelbart til en relativt lavere efterspørgsel på originale fotos altså billeder taget til lejligheden. 17

18 Men udviklingen må også få enhver fotograf og virksomhed, der beskæftiger sig med billeder, til at overveje, hvordan man bedst udnytter disse nye muligheder til arkiv-salg. Hvis man kan gøre sine gode billeder tilgængelige og søgbare på nettet, kan der ligge gode indtægtsmuligheder i fremtiden. Og så er det vel næsten overflødigt at sige, at digitaliseringen har gjort det muligt at få billeder frem på få sekunder, selv fra fjerne egne af verden. Som et eksempel på det fik den norske lokalavis Romerikes Blad få timer efter tsunami-katastrofen adskillige henvendelser fra lokale folk, som var på ferie i Fjernøsten og som tilbød dokumenterende fotos af katastrofen (5). Internettets videreudvikling I naturlig forlængelse af digitaliseringen kommer den tredje vigtige faktor, der er på vej til at forandre blandt andet mediebranchen: Internettet. Mens man i visse mediehuse vel stadig håber, at det går væk af sig selv, er andre i fuld gang med at omstille sig og begynde at udnytte internettets store muligheder. Det er blandt andet det, man kalder Web 2.0 : At nettet udvikler sig til et socialt medie baseret på interaktion, dialog og deling af viden snarere end traditionel énvejskommunikation. Det vil betyde en ændret rolle for medier og mediemedarbejdere. Funktionen som gatekeeper den der sorterer og prioriterer nyheder og information vil uden tvivl blive forandret, i takt med at flere og flere almindelige mennesker (ikke-mediefolk) får mulighed for og ønsker at bidrage med viden og holdninger. Det gælder også billeder fra nyhedsbegivenheder og hverdagsliv. Det aspekt omtales særskilt nedenfor under Borgernes billeder. Men med stadigt stigende kapacitet/hastighed på nettet betyder det umiddelbart en vældig eksplosion i brugen af stillfotos, lyd og levende billeder. Det vi for enkelhedens skyld kan vælge at kalde multimedia. Internettet var fra starten hovedsagelig et tekst-medie, men udviklingen går i retning af et mere og mere visuelt internet, hvilket rummer uendelige muligheder for alle typer af fotografer. Både for at udvikle og producere interessante fortællinger. Og for at skabe en ny levevej og eventuelt tjene gode penge. Mediekonvergens Begrebet tog oprindelig afsæt i den forestilling, at mediekanalerne ville konvergere (smelte sammen) i ét apparat, som borgerne ville bruge til at modtage information og journalistik. Mens vi venter på det, har begrebet fået bredere betydninger. Dels at medievirksomheder (i tråd med tankegangen nævnt under kommercialisering) må følge brugerne, hvor de går hen og udgive på platforme, der bedst 18

19 tjener brugernes konkrete behov. Og dels at man må forsøge at genudnytte indholdet (grundmaterialet i kampagnen, artiklen, reklamen m.m.) i formidlingen på de forskellige kanaler. Å ikke ha web-tv på nettsidene i dag, er som å levere en avis i svart/hvitt når læserne venter farger, sagde Thomas Mattson, chefredaktør i den svenske avis Expressen allerede for to år siden til det norske magasin Dagens Medier (6). I debatten blandt journalister og andre mediemedarbejdere, har konvergensen især haft en negativ klang som en smart måde at udnytte medarbejdernes ressourcer yderligere, hvilket uomgængeligt vil føre til et øget arbejdspres og en faldende kvalitet i det leverede produkt. Der kan henvises til en del eksempler på, at det kan blive resultatet. Hvad der har været mindre fremtrædende i debatten har været, at en samtænkning af mediekanalernes forskellige styrker rummer mulighed for at fortælle historier og formidle historier på en interessant måde for både producenter og brugere. I denne sammenhæng handler flerfunktionaliteten især om still- og video-fotografering. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring 10% af både reklameog pressefotografer jævnligt optager video. Det er betydeligt flere end for bare få år siden. Og den anden vej rundt går det endnu hurtigere: Spørgeskemaundersøgelsen viste, at næsten halvdelen af tv-fotograferne jævnligt leverer stillfotos. Den udvikling vil fortsætte, og mange flere fotografer vil blive flerfunktionelle. Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Borgernes billeder Da stormen Per i januar 2007 havde raseret store dele af Sverige, var mange svenske aviser i dagene efter fyldt med billeder taget af læserne. Eksempelvis publicerede Göteborgs-Posten læserbilleder af de flere hundrede, der blev sendt ind. Folk nærmest druknede os i billeder, selvom vi end ikke havde opfordret dem til at sende fotos ind, fortalte Ulrika Karlsson fra avisen til det svenske Journalisten (7). Lars Holmquist, sekretær i Pressfotografernes Klubb, ser værdien i læsernes billeder: Fördelen är att medierna får snabbare nyhetsbevakning och närvaro. Risken ligger väl inom källkritiken, siger Lars Holmquist til Journalisten. Han mener, at det stiller større krav til billedredaktørerne om at vurdere det materiale, redaktionerne modtager. De må i højere grad arbejde som skrivende reportere og kritisk vurdere ægthed i det, billedet viser. Også den norske gren af billedbureauet Scanpix er begyndt at modtage folkets still-billeder og videoer. For 1500 kr. overdrages salgs- og brugsretten til bureauet, der lagrer det i en permanent database. 19

20 Danske aviser bruger også i større stil billeder indsendt af læserne. Ekstra Bladet får dagligt op mod hundrede billeder sendt via sms og bruger to-tre ugentligt som bærende fotos samt et større antal mindre illustrationsfotos, for eksempel på avisens skolefodboldsider. Potentialet er enormt. Teknikken bliver bedre og bedre, og vi har en god dialog med vores læsere. Det kan blive til rigtig mange gode artikler og til forrygende fotos, siger chefredaktør Jan Jensen til Mediawatch (8). Han mener ikke, det fører til færre udgifter til eller opgaver for Ekstra Bladets professionelle fotografer. Tværtimod. En af de kendteste fortalere for den såkaldte borgerskabte journalistik, den amerikanske journalist Dan Gilmor, mener til gengæld (9), at selvom fotograf-faget aldrig har været mere livskraftigt og vitalt så bliver det svært for fotograferne at overleve i en verden, hvor stadig flere almindelige mennesker tager fotos af de begivenheder, hvor de er til stede. Hvordan kan professionelle fotografer nogensinde konkurrere, spørger han. Det handler om tilstedeværelse og fotograferne kan ikke være flere steder på én gang. Indlægget kickstartede en meget lang debat, der resulterede i en betydelig nuancering af standpunktet. Nej, professionelle fotografer vil næppe kunne konkurrere på egentlig dokumenterende nyhedsbilleder i fremtiden. Men journalistik og billedfortælling er så meget mere end det. Beskrivelser og fortolkninger af verdens gang i form af reportager, dokumentarer og features vil fotograferne fortsat kunne levere mere overbevisende og interessant end de fleste amatørfotografer. Ovennævnte tema har i nogen grad også relevans for tv-fotografer, da amatørvideo-sekvenser formentlig også i stigende grad vil strømme til tv-stationerne. Tekniske barrierer mindskes Den teknologiske udvikling har tidligere gjort faggrupper overflødige, og i disse år oplever mange fotografer, at de ikke længere kan gemme sig bag tekniske barrierer. Det er ikke længere svært for lægfolk hverken at optage eller redigere med rimelige resultater afhængig af de standarder man sætter. Teknikken er blevet hvermands eje. Jeg må for eksempel erkende, at min 11-årige datter klipper bedre end jeg, siger eksempelvis TV 2 s cheffotograf Michael Lindebjerg, i et interview til denne undersøgelse. For stillfotograferne er det Photoshop, der har afløst mørkekammerets mysterier. Det giver mulighed for betydelig redigering af billederne, hvilket er baggrunden for en stor etisk diskussion blandt fotograferne. Rent praktisk kan både middelmådige billeder i nogen grad rettes op, og det er muligt at pudse gode billeder yderligere op. Billedredigering bliver formentlig en endnu vigtigere kompetence i fremtiden. 20

21 Desuden betyder lukningen af mørkekamrene, at fotograferne ikke længere behøver at være gemt væk i et hjørne af redaktionen, men de kan også helt praktisk lettere blive involveret i den centrale idéudvikling og planlægning. Tom Kennedy, tidligere fotoredaktør på National Geographic og nu multimedia-redaktør på Washington Post (10), opfordrer fotograferne til at tage de nye teknologiske redskaber i brug og fokusere på, hvordan det nu er muligt både lettere og bedre at fortælle interessante historier. Faggrænser falder I forlængelse af, at det bliver stadig lettere at håndtere det tekniske i både optagelse og redigering, tages et stigende antal billeder af andre end de faglærte fotografer. På tv-området vinder de såkaldte VJ s (Video Journalists) frem på mange tvstationer. Det er reportere, der alene researcher, interviewer, laver billeder og evt. også redigerer indslaget. Nogle af disse VJ s er omskolede fotografer, men i betydeligt omfang er der også tale om journalist-uddannede. På reklame- og kommunikationsområdet oplever mange fotografer, at et stigende antal enkle fotoopgaver løses af AD ere eller andre medarbejdere på reklamebureauer eller informationsmedarbejdere i organisationer eller virksomheder. På de trykte journalistiske mediearbejdspladser har der traditionelt været en aftalebaseret faggrænse, der bortset fra i særlige situationer - forhindrede journalisterne i at fotografere. I de sidste par år er der dog åbnet for, at journalisterne selv kan fotografere. Pressefotograferne bør blande sig mere i de redaktionelle beslutninger, konkluderede en CFJE-undersøgelse i Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse til pressefotograferne om netop fotograferende journalister opgjorde Michael Bager i september 2006, at 24 dagblade havde indført en sådan ordning, mens andre var i gang med forhandlinger om det (11). Svarene fra fotograferne viste, at ordningerne endnu kun har kunnet mærkes blandt freelancerne, hvor knapt halvdelen siger, at de har mistet opgaver på den konto. Fotograf-bemandingen er uændret de fleste steder, og fotograferne tager stort set lige så mange opgaver som før. Behandling og redigering af billederne tager andre sig af (typisk journalisterne selv eller reproteknikere). Alt er altså stort set som før inde på arbejdspladserne. Erfaringer fra Norge og Sverige viser dog, at det næppe vil fortsætte. I de to nabolande har der ikke været en tilsvarende faggrænse, og situationen er her langt mere opdelt. På en del mindre redaktionelle arbejdspladser har man ingen uddannede fotografer ansat. Eksempelvis satser den svenske lokalavis-kæde Ingress Media fuldt og helt på multijournalister, der alle skriver, fotograferer, redigerer og layouter egne historier (12). 21

22 Andre mindre mediehuse satser deres fotoressourcer på særlige projekter, hvor billederne er bærende i fortællingen. I Norge er det først og fremmest lands- og regionalaviser som Aftenposten, Dagbladet, VG og Bergens Tidende og større lokalaviser som Drammens Tidende og Fædrelandsvennen, som fortsat satser kraftigt på at egentlige fotofaglige miljøer, hvor fotograferne tager hovedparten af de redaktionelle billeder. Rent teknisk er videoredigering blevet let at have med at gøre. Mange journalister på tv-stationer såvel som i bladhuse kaster sig over den nye måde at fortælle historier på. (Foto: Søren Juul Eriksen) Pointen i alt dette er, at når flere kan udføre en opgave - uden tekniske eller faglige grænser vil beslutningen om, hvem der skal gøre det blive truffet helt og holdent ud fra et bestemt mix af økonomiske (hvem kan gøre det lettest og billigst) og kvalitetsmæssige (hvem kan gøre det bedst) overvejelser. Det vil give et stort spænd i de valg, der bliver truffet rundt omkring. Et stigende antal enkle fotoopgaver vil blive løst uden faglært fotografbistand. Men samtidig vil et betydeligt antal opgaver fortsat kunne løses af professionelle fotografer, under forudsætning af at de kan overbevise beslutningstagerne om, at kvalitets-argumentet vejer tungere end det økonomiske. Segmentering Sammen med kommercialiseringen er segmentering en af de centrale drivkræfter i medieudviklingen. De såkaldte omnibusmedier som de store dagblade har det stadig sværere, og mediehusene satser i stigende grad på at udvikle specialiserede medier til udvalgte målgrupper. Den udvikling har været undervejs i årevis. Den amerikanske professor i journalistik Philip Meyer, som er forfatter til bogen The Vanishing Newspaper, gør opmærksom på, at andelen af amerikanere, som læser avis på en given dag, i de sidste 40 år er faldet fra 80% til under 50% (13). Det er i de senere år blevet betydelig lettere og billigere at begynde at udgive på papir eller på nettet, og stort set alle virksomheder, organisationer og netværk opfatter sig i et eller andet omfang som kommunikerende med en målgruppe - og er derfor i en vis forstand en medievirksomhed. Alle disse medievirksomheder forsøger at finde deres helst fremtrædende plads. Udviklingen vil give øget forskellighed på mange forskellige akser: Én skala kan fokusere på omnibus/enkel formidling kontra baggrund/fordybelse. En anden kan handle om mainstream kontra originalitet. En tredje om effektiv informationsøgning kontra underholdning/oplevelse. Fortsæt selv. For fotograferne som for alle andre mediemedarbejdere betyder det, at de i stadig højere grad må forholde sig til de forskellige målgrupper og mediekoncepter, de producerer til, og må udvikle billedsprog og visuelle løsninger rettet mod de forskellige kanaler. Sammen med kommercialiseringen betyder det, at man konstant bliver udfordret, skubbet og puffet til mister kunder, får nye kunder, bliver omplaceret, 22

23 fyret, og får nye jobs. Mediebranchen er blevet et ustabilt marked at være en del af. De kritiske billed-forbrugere Lad os slutte med en kendsgerning, der må muntre de fleste professionelle fotografer op. Det er ingen nyhed, men i stigende grad en kendsgerning, medier må forholde sig til: Medieforbrugerne er interesserede og kritiske brugere af billeder. De såkaldte eyetrack-analyser, hvor man følger print- eller web-læseres øjenbevægelser, mens de læser, viser samstemmende, at billedernes størrelse, form og indhold har stor betydning for både interesse for og forståelse af det læste (14). Og kvalitative interviews med læsere understøtter, at de fleste mennesker er bevidste billedbrugere, som er i stand til at skelne mellem billedets blikfang og indhold. Søren Pagter gennemførte i 2004 for CFJE (en del af det nuværende UPDATE) en undersøgelse, der viste, at læserne er i stand til at forholde sig bevidst og kritisk både til billeders selvstændige kvalitet og deres funktion i sammenhængen (15). En af undersøgelsens hovedpointer var, at aviserne undervurderer læsernes billedforståelse og ønsker. Selvom undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer den betydning, billeder og den visuelle præsentation har for læsningen så er der tilsyneladende endnu et stort udviklingspotentiale. Fra hovedsagelig at være et ord-baseret medie bliver internettet nu mere og mere visuelt. En attraktiv legeplads for fotografer, som ønsker at lege med multimedia. (Grafik: Jens Nex) Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Flemming Sørensen (se interviewliste) beskriver situationen sådan, at de fleste medieaktører nu har erkendt billeders betydning i kommunikationen men det står endnu ikke klart for ret mange, hvilke billeder der egner sig bedst i konkrete sammenhænge. Ole Munk og Maj Ribergaard har i de senere år været konsulenter og rådgivere for et stort antal dagblade og magasiner, som har arbejdet med at udvikle deres produkter visuelt. Deres hovedbudskab er, at billedsiden sammen med ordene skal udgøre en kommunikativ helhed. I den forbindelse opfordrer de til, at visuelt orienterede medarbejdere indgår aktivt i den redaktionelle proces og medvirker til at gøre et ofte abstrakt indhold forståeligt. Det er ofte ikke tilfældet, mener de. Det tidligere CFJE (nu UPDATE) har i de senere år i stigende grad udbudt kurser, der har til formål at ruste visuelle medarbejdere blandt andre fotografer til at kunne blive en mere central del af disse processer. Et ganske beskedent antal fotografer har deltaget i disse kurser. Alt dette underbygger påstanden om, at der fortsat og i stigende grad - være brug for professionelle visuelt orienterede mediemedarbejdere, der kan hjælpe 23

24 med at skabe større sammenhæng mellem det, medieorganisationerne faktisk ønsker at opnå og så de faktiske medieprodukter. Der er i reklame- og tv-branchen generelt større tradition for at arbejde med billeders funktion og kvalitet, men også her må det vurderes, at brugerne er et skridt foran medierne, og at der er behov for visuelle medarbejdere, som kan og vil styrke arbejdet med billeder og måden at bruge dem på. 24

25 Fotografernes professionelle fremtid? Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres vurdering af, i hvor høj grad der om fem år vil være brug for deres nuværende faglige viden og erfaring. Her er pressefotograferne de mest skeptiske. Kun 14% af PF erne tror, at der om fem år vil være mere brug for deres faglighed end i dag, mens næsten dobbelt så mange (26%) af reklamefotograferne tror, at de vil være mere efterspurgt om fem år. Nogenlunde lige så mange (28%) af tv-fotograferne tror tilsvarende på en lys fremtid. Omvendt tror hver fjerde pressefotograf og tv-fotograf, at deres faglige fremtid tegner mere dyster. Henholdsvis 25% og 24% tror, at der vil blive mindre brug for deres faglighed om fem år. Igen er flere reklamefotografer positive. Kun 15% tror, at der bliver mindre brug for dem. Men hvad kommer præcis til at tegne denne fremtid? Det skal de følgende sider hjælpe til at give en pejling på. Fotografernes professionelle fremtid er opdelt i følgende syv indfaldsvinkler: 1. Fremtidens efterspørgsel efter fotografernes ydelser 2. Fotografernes kerneydelse: Hvor skal de især være gode? 3. Organisering af det fotografiske arbejde 4. Fotografen som underleverandør eller central medspiller 5. Fotografernes syn på egne karriere- og udviklingsmuligheder 6. Fotografernes status og spillerum for udvikling 7. Indflydelse på eget arbejde, arbejdsmiljø og ophavsret % Fig 4 Pressefotografer Reklamefotografer Tv-fotografer Fotografernes tro på fremtiden Andelen af fotografer, som tror, at efterspørgslen efter deres nuværende viden og erfaring vil være større end i dag. (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, foråret 2007) Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes profesionelle fremtid? Første vinkel: Fremtidens efterspørgsel efter fotografernes ydelser Alle udsagn og undersøgelser tyder på, at efterspørgslen efter billeder er voksende, og at væksten vil fortsætte i de kommende år. Det gælder fotojournalistik, reklamefotos, stillbilleder og levende billeder. Over alt er der en stor og voksende forståelse for betydningen af billeder og visuel kommunikation. Det er dog ikke ensbetydende med, at behovet for professionelle fotografers ydelser er lige så stort. Tre centrale faktorer, der vil påvirke denne efterspørgsel, er følgende. 1. Kilder til billeder Der er mange forskellige kilder til at skaffe sig billeder på. En række af de mest betydningsfulde er: Arkiver. Især stillfotos til reklame- og journalistiske formål er blevet både billige og let tilgængelige via digitalisering og internet. Det er meget billigt at skaffe især person- og genrefotos, der sælges til få kroner stykket uden begrænsninger i brugen af bureauer som Colourbox.com, Istockphoto og lignende. 25

26 Borgernes egne billeder. Som nævnt tidligere modtager de fleste medier et stigende antal billeder fra læserne/seerne/brugerne, hvoraf et stigende antal publiceres i tv, på web og på print, i forbindelse med både nyhedsdækning og mere tidløse projekter. Andre faggrupper tager i stigende grad billeder. I takt med at det er blevet lettere at skaffe et brugbart resultat, sker det stadig oftere, at en medarbejder på et reklamebureau selv tager et foto til en kampagne, eller at en tv-journalist selv filmer en historie. For slet ikke at glemme de fotograferende journalister på dagblade og magasiner. Genbrug fra medie til medie. Aller-koncernens ønske om at kunne bruge billeder i både danske og udenlandske magasiner er et eksempel på udviklingen. Der aftales i stigende grad udveksling og genbrug af stof på tværs af kanalerne i den enkelte medieorganisation samt bytte/videresalg af indhold organisationer imellem. Virksomheder og organisationer tilbyder i stigende omfang fotos kvit og frit og uden klausuler til brug i forskellige sammenhænge, der tjener deres interesse. Fotos og videoklip er i stigende grad tilgængelige fra fildelingssites som Flickr og YouTube. Medieorganisationer kæmper for deres rettigheder, men det er en hård kamp, som det i skrivende stund er svært at spå om resultatet af. Alle disse kilder til billeder er i vækst og vil fortsætte med at stige. Det betyder, at der kun i visse sammenhænge er brug for en fotografs kompetencer. Eksempelvis trækker en organisation som Gyldendal (Kilde: interview med Troels Rydahl, se interview-liste) på en stor del af de nævnte kilder, når bøger og websites skal illustreres. Kun når en særlig visuel opgave skal løses, eller det drejer sig om at finde et bestemt billed-udtryk, hidkaldes en fotograf. Et andet eksempel er et fagblad som Lederne, hvor en stor del af billederne er købt for få kroner hos Colourbox, mens alle fotografressourcer samles om at finde de bedst mulige billeder til det bærende opslag i magasinet (Kilde: Interview med Ulla Bechsgaard, se interviewliste) 2. Øget variation i udtryk En anden central tendens i efterspørgslen efter visuelle ydelser er den stigende variation i det visuelle udtryk. Det gælder naturligt nok i reklameverdenen, hvor fragmenteringen i folks livsstil og segmenterede medieforbrug fører til meget forskelligartet visualisering i reklame og kommunikation. Men det gælder også journalistikken på tryk og på tv. VJ-journalistikken og dogme- og andre tendenser fra filmverdenen har de senere år udfordret tv-fotografers faglighed og sat nye standarder for kvalitet i billedjournalistikken på godt og ondt. Under alle omstændigheder er spændet i måder at gå til nyhedsog dokumentarjournalistikken på vokset radikalt de senere år. I visse trykte medier især magasiner er der en stille revolution i gang. Allerede i 1998 påviste medieforskeren Bruno Ingemann, RUC, at læserne i en vis udstrækning var klar til at acceptere flere forskellige typer af fotos også i visse sammenhænge manipulerede konstruerede fotos (16). 26