Fotografernes professionelle fremtid

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotografernes professionelle fremtid"

Transkript

1 Fotografernes professionelle fremtid En rapport til Dansk Journalistforbund

2 Fotografernes professionelle fremtid Rapport af Peter From Jacobsen

3 Udgiver UPDATE Juni 2007 Redaktion Peter From Jacobsen Grafisk Design Mollerup Designlab A/S Forsidefoto Hung Tien Vu DTP Mindit ApS

4 Management summary Én gang fotograf, altid fotograf. Udstyret med en stærk faglighed og kvalitetssans, men med en vis ulyst til at bevæge sig ud over den klassiske fotografrolle, som den der trykker på knappen. Det er det billede, der tegner sig af reklame-, presse- og tv-fotograferne anno Samtidig er mediemarkedet under voldsom forandring i disse år, og meget tyder på, at efterspørgslen efter fotografer som rent tekniske underleverandører vil mindskes betydeligt. Der vil i stigende grad være behov for visuelle kompetencer på mediearbejdspladserne. Men efterspørgslen efter disse kompetencer vil blive anderledes end tidligere. Groft sagt: I stedet for at vide alt om udstyret skal fotograferne vide alt om, hvordan de bruger det til at skabe effektfulde, interessante, vedkommende og relevante billeder. Endvidere skal fotograferne i stigende grad kunne indgå i de teams, den kommunikative proces i stigende grad gennemføres i. Fotograferne er ikke længere i sikkerhed i ly af et teknisk monopol. I stedet må de ud og kæmpe med andre fagligheder på det stadigt voksende område, hvor de visuelle kompetencer i fremtiden vil udspille og udvikle sig. Det er i korthed konklusionen i rapporten Fotografernes professionelle fremtid. Rapporten udgives som resultat af et analysearbejde gennemført for Dansk Journalistforbund i perioden februar-maj Udgangspunktet for analysen er de forandringer, som mediebranchen i disse år gennemgår som følge af den teknologiske, markedsmæssige og samfundsmæssige udvikling. Nogle af de faggrupper, der befinder sig midt i spændingsfeltet, er reklamefotografer, pressefotografer og tv-fotografer. Fotograferne må se et forbavsende paradoks i øjnene: At selvom efterspørgslen efter både levende billeder og stillfotos aldrig været større, så oplever et stort og stigende antal fotografer, at deres position på arbejdsmarkedet er svækket, og at deres faglige fremtid tegner usikker. Rapportens formål er at udpege de udviklingstræk, der har størst betydning for fotografernes fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, og give nogle bud på, hvad fotografernes selv, Dansk Journalistforbund og andre kan gøre for at forberede fotograferne bedst muligt til det fremtidige mediemarked. I forbindelse med arbejdet med rapporten er cirka 1100 fotografer blevet spurgt om deres nuværende arbejde og ønsker til deres faglige udvikling. 575 har svaret på spørgsmålene. Desuden er der gennemført 16 interviews med nøglepersoner på og omkring markederne for billeder. Endelig henvises til et omfattende kildemateriale i form af bøger, rapporter og artikler om billeder og fotografers arbejde. Selvom reklame-, presse- og tv-fotografers arbejde på mange måder er karakteriseret af forskelligheder, så har de en række udfordringer til fælles: Deres markeder for billeder er under pres fra forskellig side:

5 Den tekniske udvikling har gjort det let at betjene fotoudstyr, hvilket i princippet kan gøre mange flere mennesker til fotografer. Det truer fotograferne på alle tre områder. Digitaliseringen har gjort lagring og genbrug af billeder betydeligt lettere og billigere. Det er både en trussel og en mulighed for still-fotografer. Internettet har gjort det let at sende og modtage billeder, og da de fleste i dag har et kamera om få år også et videokamera på sig, vil mange almindelige mennesker kunne levere fotos fra nyhedsbegivenheder. Det truer i princippet fotografer på nyhedsmedierne. Følgende centrale forskelle og ligheder mellem de tre fotograf-områder er kommet til syne under arbejdet med rapporten: Konvergensen sejrer især på nyhedsmedierne. Flere og flere fotografer vil her blive flerfunktionelle, bortset fra specialister inden for deres felt. Reklamefotografer og især pressefotografer involveres generelt i lav grad i planlægning og idéudvikling. På tv-området er fotograferne i højere grad en del af et holdarbejde. På alle tre områder vil fotograferne i stigende omfang skulle involveres direkte i den centrale skabelsesproces. Det stiller krav om, at især stillfotografer reklame- og pressefotografer i højere grad end tidligere ser sig selv som holdspillere. Et forholdsvis stort antal stillfotografer oplever, at deres faglige udviklingsmuligheder er begrænsede. Især stillfotografer ser tydeligvis sig selv som fotografer med stort F. Forholdsvis få udtrykker ønsker om at udvikle deres visuelle kompetencer i nye faglige retninger. Pressefotografer føler sig i mindre grad end de to andre grupper værdsat af deres faglige omgivelser. I alle tre grupper viser svarene et betydeligt arbejdspres, der i en del tilfælde går over i decideret stress. På alle tre områder vil fotograferne i stigende grad skulle levere højt kvalificerede specialydelser frem for rugbrødsarbejde. Nogle fotografer vil skulle udvikle sig til flerfunktionelle generalister, og andre vil med fordel kunne specialisere sig yderligere. Men alle kan med fordel søge væk fra den midtbane, hvor mange vil og kan udføre fotografisk arbejde af en vis kvalitet. Fotografernes professionelle fremtid, Management summary Hidtil har mange fotografers arbejde været præget af en adskillelse mellem tænkningen af det visuelle arbejde - og så udførelsen. Fotograferne er blevet set på som tekniske underleverandører. Og det har tydeligvis smittet af på fotografernes selvopfattelse. Der ser ud til at være et stort potentiale for medievirksomhederne i at kunne inddrage og udnytte fotografernes visuelle kompetencer mere og på andre måder end tidligere. Mange fotografer kan udvikle sig til at blive langt mere centrale mediemedarbejdere, end de er i dag. Det kræver dog en stor indsats af dem selv, af deres fagforening, af efteruddannelsesinstitutionerne og ikke mindst af medievirksomhedernes ledelser. 5

6 Hvad kan fotograferne gøre? Alle fotografer bør stille sig selv disse tre spørgsmål: Er min faglige viden så specialiseret og leverer jeg billeder af så høj en kvalitet, at mit arbejde ikke vil kunne overtages af andre? Har jeg evner og kompetencer til, at mine billedmæssige viden kan komme i spil på nye måder ud over det at trykke på knappen, og kan jeg indgå aktivt i det holdarbejde, der i stigende grad vinder frem som arbejdsform på mediearbejdspladserne? Når jeg nu ikke længere kan sikre min jobmæssige fremtid alene på basis af et teknisk monopol, hvilken slags fotograf vil jeg så være? Rapporten nævner mange nye positioner, hvor den billedmæssige kernekompetence kan komme i spil på nye måder. Fotograferne må aktivt søge nogle af disse nye positioner ud fra overvejelser om, hvad deres stærke sider er og på hvilke områder de har behov for at blive bedre. Hvad kan efteruddannelsesinstitutionerne gøre? Rapporten nævner en række områder, hvor der er behov for forløb på masterclass-niveau. Det gælder kerneområder som lyssætning, fototeknik og billedredigering. Især reklamefotograferne udtrykker behov for at få bygget oven på mange års praktisk erfaring. Der ser desuden ud til at være behov for, at fotografer på alle tre områder får suppleret deres kerneviden med konceptuelle kompetencer, der sætter dem i stand til at udvikle og gennemføre egne indholdsprocesser og samtidig gør fotograferne til mere attraktive og aktive medarbejdere i samspil med andre fagligheder. Efteruddannelse der igangsætter og understøtter en sådan udvikling kunne med fordel supplere de nuværende tilbud. Hvad kan medieledelserne gøre? Er de redaktionelle chefer klar over den guldgrube af kompetencer, der ligger uudnyttet hen i deres fotoafdelinger, spørger en fotograf i en kommentar i spørgeskemaundersøgelsen. Denne rapport peger på en række områder, hvor fotografernes kompetencer i høj grad kunne komme i spil på nye måder. Medieledelser, der vil inspirere, udfordre og kræve noget mere, er et afgørende element i en positiv udvikling af både medieprodukterne og de medarbejdere, der producerer dem. Det gælder ikke mindst fotograferne. 6

7 Hvad kan Dansk Journalistforbund gøre? I takt med forandringerne på arbejdsmarkedet er de fleste fagforeninger på vej mod nye identiteter og eksistensberettigelser. Fotografernes situation og udfordringer er et klart eksempel på en gruppe af medlemmer, som har behov for andre former for hjælp end bare sikring af løn og arbejdsforhold i klassisk forstand. Det er en udfordring for den rolle og identitet, en fagforening traditionelt indtager. Både i forhold til hvad den står for i sig selv og i forhold til etablering af samarbejde og netværk med andre organisationer og virksomheder. Dansk Journalistforbund er i forvejen et af de fagforbund, der klarest har markeret, at man ønsker at arbejde bredere end tidligere, hvilket DJ Uddannelse & Kompetence er et tydeligt udtryk for. Rapporten opfordrer blandt andet DJ til at Fotografernes professionelle fremtid, Management summary Opbygge et fagligt miljø for reklamefotograferne, der i nogen grad oplever sig selv som fagligt hjemløse efter skiftet til DJ. Fagligt og økonomisk at understøtte de forandringsprocesser, som fotografer kommer til at gennemgå i de kommende år. Udvikle supplerende tilbud til freelance-fotografer. På det holdningsmæssige plan at hjælpe faget over i en ny selvforståelse, hvor fotograferne bliver aktive kreative medspillere i de processer, de er en del af. 7

8 Indhold Management summary, 5 Forord, 11 Afgrænsning og metode, 13 Fotografernes arbejde i dag, 15 Status over beskæftigelse og efterspørgsel efter billeder, 15 Hvad laver fotograferne i dag?, 16 Tendenser der vil påvirke fotografers fremtidige arbejde, 21 Kommercialisering, 21 Digitalisering, 21 Internettets videreudvikling, 22 Mediekonvergens, 22 Borgernes billeder, 23 Tekniske barrierer mindskes, 24 Faggrænser falder, 25 Segmentering, 26 De kritiske billedbrugere, 27 Fotografernes professionelle fremtid?, 29 Første vinkel: Fremtidens efterspørgsel efter fotografernes ydelser, 29 Anden vinkel: Fotografernes kerneydelse: Hvor skal de især være gode?, 32 Tredje vinkel: Organisering af det fotografiske arbejde, 34 Fjerde vinkel: Fotografen som underleverandør eller central medspiller?, 36 Femte vinkel: Fotografernes syn på egne karriere og udviklingsmuligheder, 38 Sjette vinkel: Fotografernes status og spillerum for udvikling, 42 Syvende vinkel: Indflydelse på eget arbejde, arbejdsmiljø og ophavsret, 43 Konklusioner, 47 Kilder, 51 Interviews, 53

9 Forord Det er forandringens tid, vi lever i. Især hvis man er engageret i ja måske ligefrem henter sin indtjening i mediebranchen. Nogle oplever det som en fantastisk tid, hvor nye muligheder viser sig stort set hver eneste dag. Andre føler sig trykkede og pressede af de forandringer, der skyller ind over den arbejdsplads og den faglighed, man er en del af. Men ingen er upåvirkede af de grundlæggende udviklingstræk, der præger både mediebranchen og det samfund, den er en del af. Denne rapport tager afsæt i nogle af de centrale udviklingstræk i mediebranchen og diskuterer mulige konsekvenser for professionelle fotografers beskæftigelses- og udviklingsmuligheder. Rapporten er resultat af en undersøgelse gennemført for Dansk Journalistforbund i foråret Formålet med arbejdet var At levere et kvalificeret bud på centrale problemstillinger for fotografers fremtidige arbejde inden for journalistik og kommunikation og hermed bidrage til Dansk Journalistforbunds og fotograffagets videre arbejde med at forberede fotograferne bedst muligt til denne fremtid. Fotografernes professionelle fremtid, Forord Resultatet skal være en aktuel status på de udviklingstræk, der påvirker fotografers arbejde i disse år. Rapporten er tænkt som et bidrag til, at fotograffaget og de del-fagligheder, det består af, selv diskuterer fremtids- og udviklingsmuligheder og sætter initiativer i gang, der styrker den enkelte fotografs kompetence og jobmuligheder. Det betyder, at rapportens indhold skal ses som pejlemærker for det videre arbejde. I konklusionen er nævnt en række mere eller mindre konkrete forslag til veje at gå for fotografer, uddannelsesinstitutioner, medievirksomheder og Dansk Journalistforbund. Alle, som er optaget af fotografernes professionelle fremtid, er meget velkomne til at deltage i den videre debat. Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt fotografer organiseret i Dansk Journalistforbund. Denne undersøgelse kunne ikke være gennemført uden fotojournalist Michael Bagers indsats. Ikke alene har Michael Bager stået for alt praktisk arbejde i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer og indsamling og bearbejdning af data. Michael Bager har også bidraget med gode ideer og konstruktiv feedback undervejs. Også tak til fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg, UPDATE, som har bidraget med formulering af spørgeskema til tv-fotografer. Og endelig skal der lyde en tak til alle øvrige, som er interviewet til denne undersøgelse og har givet gode råd og feedback i forbindelse med rapportens tilblivelse. 9

10 Afgrænsning og metode Ved begrebet professionelle fotografer forstås i denne sammenhæng personer, som henter hovedparten af deres indtægt som reklamefotograf, pressefotograf, fotojournalist, tv-fotograf, videojournalist eller lignende. Enten som fastansat eller freelance. Det kan være svært at afgrænse området præcist, men her tænkes først og fremmest på folk, som er direkte involveret i billedarbejdet og sekundært de redigerende funktioner, om end de områder for en dels vedkommende er sammenfaldende. Undersøgelsen og analysen tager udgangspunkt i erfaringer og holdninger hos de cirka 1500 fotografer, som er medlemmer af Dansk Journalistforbund og undergrupperne Pressefotografforbundet, DJFotograferne og TV-gruppen. I samarbejde med fotojournalist Michael Bager, Fyns Amts Avis, og fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg, UPDATE, er i marts 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor cirka 1100 fotografer de personer det blev vurderet som muligt og relevant at nå via modtog et link til et spørgeskema målrettet pressefotografer, reklamefotografer eller tv-fotografer. De blev stillet spørgsmål om deres nuværende arbejde, forventninger til deres faglige fremtid og ønsker om kompetenceudvikling. 575 svarede, hvilket er godt halvdelen af de 1100 fotografer, der blev spurgt og godt en tredjedel af det samlede antal medlemmer. Ud over denne kvantitative informationsindsamling omfatter undersøgelsen en kvalitativ del i form af interviews med personer, som er udvalgt ud fra deres viden om og interesse for billedbrug i medierne og fotografers arbejdsforhold. En liste over interviewpersonerne kan ses sidst i rapporten. Endelig udgør skriftligt materiale i form af undersøgelser, rapporter, bøger og artikler en betydelig del af grundlaget for undersøgelsen. En samlet fortegnelse over disse kilder kan ses sidst i rapporten. 10

11 Fotografernes arbejde i dag Status over beskæftigelse og efterspørgsel efter billeder Efterspørgslen efter billeder har aldrig været større. Det gælder såvel still-fotos som levende billeder, billeder i såvel journalistiske medier som medier udgivet i reklame- eller kommunikationsøjemed. Overalt efterspørges der originale, interessante kreative visuelle løsninger, der spiller sammen med det budskab, der ønskes fortalt. Alle kilder til denne rapport bekræfter denne tendens som med én stemme. Billeder er en central del af kommunikationen hvilket formål den nu end måtte have. Ser man på ledigheden blandt de fotografer, som er medlemmer af Dansk Journalistforbund, (Kilde 1 og 2, se kildeliste) er situationen værst for reklamefotograferne, der er organiseret i gruppen DJFotograferne. Her var 9,5% af de 485 medlemmer i denne gruppe ledige i februar Det var dog mere end en halvering i forhold til to år tidligere, hvor ledigheden var 20,5%. Også TV Gruppen, hvor tv-fotograferne er organiseret, har oplevet et kolossalt fald i ledigheden i de sidste to år. Fra 14% til 6,5%. Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes arbejde i dag Pressefotograferne har hele tiden haft en forholdsvis beskeden arbejdsløshed. Den er dog også faldende. Fra 5,7% i februar 2006 til 2,8% i februar Ledighedstallene er dog alle behæftet med en vis usikkerhed. I a-kasse sammenhæng betragtes freelance fotografer som selvstændige, hvis de melder sig ledige. De er derfor tvunget til at sælge alle aktiver og lukke firmaet, hvor med de afskærer sig fra en revitalisering af deres fotografiske indtægt. Formanden for DJFotograferne, Peter Thornvig, vurderer, at det afholder en del freelancere fra at melde sig ledige, selvom de har en meget lav omsætning. Havde fotografer samme mulighed som mange andre timelaflønnede freelancere for supplerende understøttelse, ville ledighedstallet være højere. Konsulent Per Nielsen, Dansk Journalistforbund, vurderer, at det først og fremmest er det økonomiske opsving, der har givet fotograferne mere at lave suppleret med ekspansionen i flere af Danmarks største mediehuse. Desuden har DJ også mærket effekten af en øget indsats i forhold til efteruddannelse. Interessen for at blive uddannet fotojournalist er også større end nogensinde. Danmarks Journalisthøjskole havde i foråret 2006 hele 180 ansøgere til 16 pladser, hvilket var rekord. Og rekorden blev slået igen i 2007 med 201 ansøgere til det samme antal pladser. Søgningen til uddannelsen som fotograf på Medieskolerne i Viborg har de senere år været stabil, vurderer studieleder på uddannelsen, Gunner Byskov. Det typiske billede her er, at omkring 100 unge begynder på grundforløbet på skolen, og tre ud af fire falder så fra i løbet af grundforløbet. Den anden af de to fotografuddannelser i Danmark findes på Københavns tekniske Skole. 11

12 Danske pressefotografer anerkendes på alle områder også uden for landets grænser for deres dygtighed, hvilket jævnligt udløser priser af forskellig art. Denne berømmelses-effekt kan være en af årsagerne til det stærkt stigende antal ansøgere til fotojournalistuddannelsen, mens interessen for at blive reklamefotograf er mere jævn. Det foregående var hovedsagelig positive nyheder. Det er dog ikke alle pejlemærker, der kan understøtte det rosenrøde billede af et fotograffag i fuld fremgang. En spørgeskemaundersøgelse blandt freelancefotografer (Kilde 3, se kildeliste) viste i 2005, at fire ud af ti fotografer havde oplevet en faldende omsætning i forhold til året forinden. Lønmæssigt kæmper fotograferne på alle områder fortsat for at følge med andre jobkategorier inden for deres felt. Det er tankevækkende, at fotografer på alle områder -trykte medier, tv-området og reklame/kommunikationsområdet - lønmæssigt ligger lavest af alle. Især på kommunikationsområdet tjener fotografer gennemsnitligt meget mindre ( kr. eller mere om måneden) end andre beskæftigede på dette område (4). Alt dette kan kort opsummeres til følgende: Fotograferne befinder sig som udgangspunkt i et marked for billeder, der er i stor fremgang. Alligevel oplever en betydelig del af de fotografer, som lever hovedsagelig af fotografi, aktuelle vanskeligheder. Og de må frygte, at det i fremtiden bliver endnu sværere at leve af at fotografere. Senere i rapporten peges på en række udviklingstræk, der påvirker efterspørgslen efter fotografernes ydelser. Hvad laver fotograferne i dag? I det følgende tegnes et forholdsvis grovkornet billede af, hvad fotograferne hovedsagelig er beskæftiget med i dag. Kilder er især fotografernes egne svar på spørgeskemaundersøgelsen, suppleret med input fra interviews og tidligere undersøgelser. Reklame- og fagfotografer Langt hovedparten af denne gruppe, som er afgrænset af deres medlemskab af DJ s specialgruppe DJFotograferne (fremover kaldet reklamefotografer) har naturligt nok levering af bestilte fotos og/eller billedbehandling som deres primære opgaver. 73% leverer billeder dagligt eller mindst en gang om ugen, 90% arbejder med billedbehandling dagligt eller på ugebasis. 32% er tilsvarende hyppigt involveret i idéudvikling og planlægning af opgaver, mens de øvrige flere end to ud af tre sjældent eller aldrig er med i den planlæggende fase. Reklamefotograferne blev også spurgt om en række andre opgaver, men svarene viser, at de løses af langt færre. 12% arbejder hyppigt med redigering og layout af trykt materiale, 8% arbejder tilsvarende tit med videoproduktion/redigering, it-vedligeholdelse eller som underviser/konsulent. 12

13 Og endnu færre (2-5%) arbejder hyppigt med enkel eller avanceret webproduktion, udvikler komplette kommunikationsløsninger eller rådgiver om kommunikationsstrategi. Lidt flere laver de nævnte typer opgaver nogle gange om året. Men det store billede er, at hovedparten af de svarende fotografer stort set aldrig arbejder med hele kommunikationsløsninger eller med web/videoproduktion. 40 % Figur Reklame- og fagfotografers arbejde 20 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 10 april 2007) % Kameraarbejde Redigering Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes arbejde i dag Gør jeg hver dag 0 Mindst en gang om ugen Leverer fotos efter bestilling Billedbehandling Indgår i idéudvikling og planlægning af reklame/kommunikationsopgaver Redigering og layout af trykte publikationer Udvikler og producerer komplette kommunikationsløsninger Videoproduktion og/eller -redigering It-vedligeholdelse og - udvikling Undervisning og konsulentarbejde Lydoptagelse/bearbejdning Producerarbejde Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Leverer færdige indslag (videojournalist) Gør jeg hver dag Mindst en gang om ugen Fotojournalister/pressefotografer Denne gruppe har om muligt endnu mere fokus på traditionelle foto-opgaver: Produktion og levering af bestilte fotos samt billedbehandling. 76% leverer dagligt eller på ugebasis bestilte fotos, mens hele 93% har billedbehandling som daglig opgave. Nogenlunde lige så mange (som blandt reklamefotograferne) 33% er hyppigt involveret i planlægning og idéudvikling, mens altså igen to ud af tre sjældnere er det. 12% har faste opgaver med vedligeholdelse og udvikling af it, mens 7% jævnligt arbejder med video, 6% redigerer/layouter til tryk, og kun et par procent leverer enkle eller avancerede produktioner til web. 13

14 % Andre tidkrævende opgaver, som nævnes af stillfotograferne i de to grupper, er arkivering og rådgivning i forhold til billeddatabaser. Desuden nævner enkelte fotografer ledelse og forskellige helt specifikke opgaver. 40 Figur 2 % Pressefotografers arbejde 20 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, april 2007) Leverer bestilte fotos til andres artikler Gør jeg hver dag Billedbehandling Skriver artikler Leverer komplette artikler med tekst og fotos Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Redigering og layout af journalistisk stof Videoproduktion - optagelse og/eller redigering It-vedligeholdelse og - udvikling Undervisning og konsulentarbejde Mindst en gang om ugen 0 Leverer bestilte fotos til andres artikler Gør jeg hver dag Billedbehandling Skriver artikler Leverer komplette artikler med tekst og fotos Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Redigering og layout af journalistisk stof Videoproduktion - optagelse og/eller redigering It-vedligeholdelse og - udvikling Undervisning og konsulentarbejde Mindst en gang om ugen 14

15 80 70 % Kameraarbejde Gør jeg hver dag Redigering Lydoptagelse/bearbejdning Producerarbejde Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Leverer færdige indslag (videojournalist) Bidrager med video eller still-fotos til multimedie-pakker (nettet) Leverer still-fotos Undervisning og konsulentarbejde Fig 3 30 Tv-fotografers arbejde 20 (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 10 april 2007) 0 Kameraarbejde Redigering Lydoptagelse/bearbejdning Producerarbejde Gør jeg hver dag Mindst en gang om ugen Indgår i journalistisk planlægning og idéudvikling Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes arbejde i dag Leverer færdige indslag (videojournalist) Mindst en gang om ugen Tv-fotografer Kun godt 100 af de adspurgte er tv-fotografer, som er medlemmer af DJ-gruppen TV-gruppen. 51 af dem har svaret, og det antal er så lille, at disse svar ikke nødvendigvis giver et præcist billede af tv-fotografers arbejde. Svarene må blot betegnes som pejlemærker. Med forbehold for det forholdsvis lille antal svar må det dog noteres, at tv-fotografer arbejder bredere end de to førnævnte grupper. 75% har kameraarbejde som deres primære funktion, som de udfører på dagseller ugebasis. 58% arbejder hyppigt med redigering af indslag, mens 47% arbejder med lyd. Hele 68% er dagligt eller ugentligt involveret i planlægning og idéudvikling, 36% leverer stillfotos dagligt/ugentligt, 25% arbejder ligeså jævnligt som videojournalist (der researcher, interviewer og filmer færdige indslag), og 10% har hyppige opgaver som undervisere/konsulenter. I det følgende vil jeg se på en række tendenser, der for tiden påvirker mediebranchen og som følge også markederne for billeder og fotografers arbejde. 15

16 16

17 Tendenser der vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Kommercialisering Markedsbetingelserne bestemmer valg og strukturelle forhold i de fleste brancher. Sådan har det traditionelt været i vores del af verden. Generelt ser man dog på de fleste områder og markeder en skærpet konkurrencesituation. Det gælder ikke mindst i mediebranchen, hvor stadig flere aktører flokkes om nogenlunde den samme mængde opmærksomhed, hvilket naturligvis udfordrer kreativiteten, men også kræver stadig mere effektiv produktion. Det er en udvikling, de fleste medarbejdere i mediebranchen allerede mærker i form af stress og andre former for pres på produktiviteten. Og det er en udvikling, både fotografer og andre mediemedarbejdere vil komme til at forholde sig mindst lige så meget til i fremtiden. En særlig konsekvens af kommercialiseringen opleves i de journalistiske medier, hvor medieudgivelse i stigende grad tænkes ud fra en kommerciel tankegang og i mindre grad ud fra en publicistisk. Det betyder først og fremmest et øget fokus på kunderne/brugerne og deres ønsker og behov. En af effekterne af dette øgede brugerfokus er en øget bevidsthed om visuel fremtræden og præsentation i det hele taget. Det er en tendens, der især kan iagttages i magasin- og reklamebranchen, men også dagblade som Politiken og Nyhedsavisen satser mere på den visuelle side end tidligere set. Selvom der også er undtagelser, er den overordnede tendens en øget opmærksomhed på billeder, hvilket isoleret set er positivt for fotograferne. Denne opmærksomhed vil på længere sigt blive vekslet til en øget efterspørgsel efter professionelle fotografers kerneydelse: Billeder der indholds- og formmæssigt er interessante at se på. Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Digitaliseringen At stort set al information inklusive billeder nu findes i digital form, er næppe en nyhed for nogen men de fulde konsekvenser af, at alt kan formuleres som nuller og ét-taller og formidles via internettet, har vi ikke set endnu. Det betyder i stort set alle brancher en ny informationsøkonomi og en forandret konkurrencesituation. På godt og ondt kan hele verden blive dit marked. Du får nye konkurrenter men også nye muligheder. Markedet for billeder åbner sig, hvilket allerede har ført til kolossalt faldende priser på udenlandske arkivbilleder. De stærkt faldende priser på arkivfotos fører til et langt større forbrug. For fotografer fører det umiddelbart til en relativt lavere efterspørgsel på originale fotos altså billeder taget til lejligheden. 17

18 Men udviklingen må også få enhver fotograf og virksomhed, der beskæftiger sig med billeder, til at overveje, hvordan man bedst udnytter disse nye muligheder til arkiv-salg. Hvis man kan gøre sine gode billeder tilgængelige og søgbare på nettet, kan der ligge gode indtægtsmuligheder i fremtiden. Og så er det vel næsten overflødigt at sige, at digitaliseringen har gjort det muligt at få billeder frem på få sekunder, selv fra fjerne egne af verden. Som et eksempel på det fik den norske lokalavis Romerikes Blad få timer efter tsunami-katastrofen adskillige henvendelser fra lokale folk, som var på ferie i Fjernøsten og som tilbød dokumenterende fotos af katastrofen (5). Internettets videreudvikling I naturlig forlængelse af digitaliseringen kommer den tredje vigtige faktor, der er på vej til at forandre blandt andet mediebranchen: Internettet. Mens man i visse mediehuse vel stadig håber, at det går væk af sig selv, er andre i fuld gang med at omstille sig og begynde at udnytte internettets store muligheder. Det er blandt andet det, man kalder Web 2.0 : At nettet udvikler sig til et socialt medie baseret på interaktion, dialog og deling af viden snarere end traditionel énvejskommunikation. Det vil betyde en ændret rolle for medier og mediemedarbejdere. Funktionen som gatekeeper den der sorterer og prioriterer nyheder og information vil uden tvivl blive forandret, i takt med at flere og flere almindelige mennesker (ikke-mediefolk) får mulighed for og ønsker at bidrage med viden og holdninger. Det gælder også billeder fra nyhedsbegivenheder og hverdagsliv. Det aspekt omtales særskilt nedenfor under Borgernes billeder. Men med stadigt stigende kapacitet/hastighed på nettet betyder det umiddelbart en vældig eksplosion i brugen af stillfotos, lyd og levende billeder. Det vi for enkelhedens skyld kan vælge at kalde multimedia. Internettet var fra starten hovedsagelig et tekst-medie, men udviklingen går i retning af et mere og mere visuelt internet, hvilket rummer uendelige muligheder for alle typer af fotografer. Både for at udvikle og producere interessante fortællinger. Og for at skabe en ny levevej og eventuelt tjene gode penge. Mediekonvergens Begrebet tog oprindelig afsæt i den forestilling, at mediekanalerne ville konvergere (smelte sammen) i ét apparat, som borgerne ville bruge til at modtage information og journalistik. Mens vi venter på det, har begrebet fået bredere betydninger. Dels at medievirksomheder (i tråd med tankegangen nævnt under kommercialisering) må følge brugerne, hvor de går hen og udgive på platforme, der bedst 18

19 tjener brugernes konkrete behov. Og dels at man må forsøge at genudnytte indholdet (grundmaterialet i kampagnen, artiklen, reklamen m.m.) i formidlingen på de forskellige kanaler. Å ikke ha web-tv på nettsidene i dag, er som å levere en avis i svart/hvitt når læserne venter farger, sagde Thomas Mattson, chefredaktør i den svenske avis Expressen allerede for to år siden til det norske magasin Dagens Medier (6). I debatten blandt journalister og andre mediemedarbejdere, har konvergensen især haft en negativ klang som en smart måde at udnytte medarbejdernes ressourcer yderligere, hvilket uomgængeligt vil føre til et øget arbejdspres og en faldende kvalitet i det leverede produkt. Der kan henvises til en del eksempler på, at det kan blive resultatet. Hvad der har været mindre fremtrædende i debatten har været, at en samtænkning af mediekanalernes forskellige styrker rummer mulighed for at fortælle historier og formidle historier på en interessant måde for både producenter og brugere. I denne sammenhæng handler flerfunktionaliteten især om still- og video-fotografering. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring 10% af både reklameog pressefotografer jævnligt optager video. Det er betydeligt flere end for bare få år siden. Og den anden vej rundt går det endnu hurtigere: Spørgeskemaundersøgelsen viste, at næsten halvdelen af tv-fotograferne jævnligt leverer stillfotos. Den udvikling vil fortsætte, og mange flere fotografer vil blive flerfunktionelle. Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Borgernes billeder Da stormen Per i januar 2007 havde raseret store dele af Sverige, var mange svenske aviser i dagene efter fyldt med billeder taget af læserne. Eksempelvis publicerede Göteborgs-Posten læserbilleder af de flere hundrede, der blev sendt ind. Folk nærmest druknede os i billeder, selvom vi end ikke havde opfordret dem til at sende fotos ind, fortalte Ulrika Karlsson fra avisen til det svenske Journalisten (7). Lars Holmquist, sekretær i Pressfotografernes Klubb, ser værdien i læsernes billeder: Fördelen är att medierna får snabbare nyhetsbevakning och närvaro. Risken ligger väl inom källkritiken, siger Lars Holmquist til Journalisten. Han mener, at det stiller større krav til billedredaktørerne om at vurdere det materiale, redaktionerne modtager. De må i højere grad arbejde som skrivende reportere og kritisk vurdere ægthed i det, billedet viser. Også den norske gren af billedbureauet Scanpix er begyndt at modtage folkets still-billeder og videoer. For 1500 kr. overdrages salgs- og brugsretten til bureauet, der lagrer det i en permanent database. 19

20 Danske aviser bruger også i større stil billeder indsendt af læserne. Ekstra Bladet får dagligt op mod hundrede billeder sendt via sms og bruger to-tre ugentligt som bærende fotos samt et større antal mindre illustrationsfotos, for eksempel på avisens skolefodboldsider. Potentialet er enormt. Teknikken bliver bedre og bedre, og vi har en god dialog med vores læsere. Det kan blive til rigtig mange gode artikler og til forrygende fotos, siger chefredaktør Jan Jensen til Mediawatch (8). Han mener ikke, det fører til færre udgifter til eller opgaver for Ekstra Bladets professionelle fotografer. Tværtimod. En af de kendteste fortalere for den såkaldte borgerskabte journalistik, den amerikanske journalist Dan Gilmor, mener til gengæld (9), at selvom fotograf-faget aldrig har været mere livskraftigt og vitalt så bliver det svært for fotograferne at overleve i en verden, hvor stadig flere almindelige mennesker tager fotos af de begivenheder, hvor de er til stede. Hvordan kan professionelle fotografer nogensinde konkurrere, spørger han. Det handler om tilstedeværelse og fotograferne kan ikke være flere steder på én gang. Indlægget kickstartede en meget lang debat, der resulterede i en betydelig nuancering af standpunktet. Nej, professionelle fotografer vil næppe kunne konkurrere på egentlig dokumenterende nyhedsbilleder i fremtiden. Men journalistik og billedfortælling er så meget mere end det. Beskrivelser og fortolkninger af verdens gang i form af reportager, dokumentarer og features vil fotograferne fortsat kunne levere mere overbevisende og interessant end de fleste amatørfotografer. Ovennævnte tema har i nogen grad også relevans for tv-fotografer, da amatørvideo-sekvenser formentlig også i stigende grad vil strømme til tv-stationerne. Tekniske barrierer mindskes Den teknologiske udvikling har tidligere gjort faggrupper overflødige, og i disse år oplever mange fotografer, at de ikke længere kan gemme sig bag tekniske barrierer. Det er ikke længere svært for lægfolk hverken at optage eller redigere med rimelige resultater afhængig af de standarder man sætter. Teknikken er blevet hvermands eje. Jeg må for eksempel erkende, at min 11-årige datter klipper bedre end jeg, siger eksempelvis TV 2 s cheffotograf Michael Lindebjerg, i et interview til denne undersøgelse. For stillfotograferne er det Photoshop, der har afløst mørkekammerets mysterier. Det giver mulighed for betydelig redigering af billederne, hvilket er baggrunden for en stor etisk diskussion blandt fotograferne. Rent praktisk kan både middelmådige billeder i nogen grad rettes op, og det er muligt at pudse gode billeder yderligere op. Billedredigering bliver formentlig en endnu vigtigere kompetence i fremtiden. 20

21 Desuden betyder lukningen af mørkekamrene, at fotograferne ikke længere behøver at være gemt væk i et hjørne af redaktionen, men de kan også helt praktisk lettere blive involveret i den centrale idéudvikling og planlægning. Tom Kennedy, tidligere fotoredaktør på National Geographic og nu multimedia-redaktør på Washington Post (10), opfordrer fotograferne til at tage de nye teknologiske redskaber i brug og fokusere på, hvordan det nu er muligt både lettere og bedre at fortælle interessante historier. Faggrænser falder I forlængelse af, at det bliver stadig lettere at håndtere det tekniske i både optagelse og redigering, tages et stigende antal billeder af andre end de faglærte fotografer. På tv-området vinder de såkaldte VJ s (Video Journalists) frem på mange tvstationer. Det er reportere, der alene researcher, interviewer, laver billeder og evt. også redigerer indslaget. Nogle af disse VJ s er omskolede fotografer, men i betydeligt omfang er der også tale om journalist-uddannede. På reklame- og kommunikationsområdet oplever mange fotografer, at et stigende antal enkle fotoopgaver løses af AD ere eller andre medarbejdere på reklamebureauer eller informationsmedarbejdere i organisationer eller virksomheder. På de trykte journalistiske mediearbejdspladser har der traditionelt været en aftalebaseret faggrænse, der bortset fra i særlige situationer - forhindrede journalisterne i at fotografere. I de sidste par år er der dog åbnet for, at journalisterne selv kan fotografere. Pressefotograferne bør blande sig mere i de redaktionelle beslutninger, konkluderede en CFJE-undersøgelse i Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse til pressefotograferne om netop fotograferende journalister opgjorde Michael Bager i september 2006, at 24 dagblade havde indført en sådan ordning, mens andre var i gang med forhandlinger om det (11). Svarene fra fotograferne viste, at ordningerne endnu kun har kunnet mærkes blandt freelancerne, hvor knapt halvdelen siger, at de har mistet opgaver på den konto. Fotograf-bemandingen er uændret de fleste steder, og fotograferne tager stort set lige så mange opgaver som før. Behandling og redigering af billederne tager andre sig af (typisk journalisterne selv eller reproteknikere). Alt er altså stort set som før inde på arbejdspladserne. Erfaringer fra Norge og Sverige viser dog, at det næppe vil fortsætte. I de to nabolande har der ikke været en tilsvarende faggrænse, og situationen er her langt mere opdelt. På en del mindre redaktionelle arbejdspladser har man ingen uddannede fotografer ansat. Eksempelvis satser den svenske lokalavis-kæde Ingress Media fuldt og helt på multijournalister, der alle skriver, fotograferer, redigerer og layouter egne historier (12). 21

22 Andre mindre mediehuse satser deres fotoressourcer på særlige projekter, hvor billederne er bærende i fortællingen. I Norge er det først og fremmest lands- og regionalaviser som Aftenposten, Dagbladet, VG og Bergens Tidende og større lokalaviser som Drammens Tidende og Fædrelandsvennen, som fortsat satser kraftigt på at egentlige fotofaglige miljøer, hvor fotograferne tager hovedparten af de redaktionelle billeder. Rent teknisk er videoredigering blevet let at have med at gøre. Mange journalister på tv-stationer såvel som i bladhuse kaster sig over den nye måde at fortælle historier på. (Foto: Søren Juul Eriksen) Pointen i alt dette er, at når flere kan udføre en opgave - uden tekniske eller faglige grænser vil beslutningen om, hvem der skal gøre det blive truffet helt og holdent ud fra et bestemt mix af økonomiske (hvem kan gøre det lettest og billigst) og kvalitetsmæssige (hvem kan gøre det bedst) overvejelser. Det vil give et stort spænd i de valg, der bliver truffet rundt omkring. Et stigende antal enkle fotoopgaver vil blive løst uden faglært fotografbistand. Men samtidig vil et betydeligt antal opgaver fortsat kunne løses af professionelle fotografer, under forudsætning af at de kan overbevise beslutningstagerne om, at kvalitets-argumentet vejer tungere end det økonomiske. Segmentering Sammen med kommercialiseringen er segmentering en af de centrale drivkræfter i medieudviklingen. De såkaldte omnibusmedier som de store dagblade har det stadig sværere, og mediehusene satser i stigende grad på at udvikle specialiserede medier til udvalgte målgrupper. Den udvikling har været undervejs i årevis. Den amerikanske professor i journalistik Philip Meyer, som er forfatter til bogen The Vanishing Newspaper, gør opmærksom på, at andelen af amerikanere, som læser avis på en given dag, i de sidste 40 år er faldet fra 80% til under 50% (13). Det er i de senere år blevet betydelig lettere og billigere at begynde at udgive på papir eller på nettet, og stort set alle virksomheder, organisationer og netværk opfatter sig i et eller andet omfang som kommunikerende med en målgruppe - og er derfor i en vis forstand en medievirksomhed. Alle disse medievirksomheder forsøger at finde deres helst fremtrædende plads. Udviklingen vil give øget forskellighed på mange forskellige akser: Én skala kan fokusere på omnibus/enkel formidling kontra baggrund/fordybelse. En anden kan handle om mainstream kontra originalitet. En tredje om effektiv informationsøgning kontra underholdning/oplevelse. Fortsæt selv. For fotograferne som for alle andre mediemedarbejdere betyder det, at de i stadig højere grad må forholde sig til de forskellige målgrupper og mediekoncepter, de producerer til, og må udvikle billedsprog og visuelle løsninger rettet mod de forskellige kanaler. Sammen med kommercialiseringen betyder det, at man konstant bliver udfordret, skubbet og puffet til mister kunder, får nye kunder, bliver omplaceret, 22

23 fyret, og får nye jobs. Mediebranchen er blevet et ustabilt marked at være en del af. De kritiske billed-forbrugere Lad os slutte med en kendsgerning, der må muntre de fleste professionelle fotografer op. Det er ingen nyhed, men i stigende grad en kendsgerning, medier må forholde sig til: Medieforbrugerne er interesserede og kritiske brugere af billeder. De såkaldte eyetrack-analyser, hvor man følger print- eller web-læseres øjenbevægelser, mens de læser, viser samstemmende, at billedernes størrelse, form og indhold har stor betydning for både interesse for og forståelse af det læste (14). Og kvalitative interviews med læsere understøtter, at de fleste mennesker er bevidste billedbrugere, som er i stand til at skelne mellem billedets blikfang og indhold. Søren Pagter gennemførte i 2004 for CFJE (en del af det nuværende UPDATE) en undersøgelse, der viste, at læserne er i stand til at forholde sig bevidst og kritisk både til billeders selvstændige kvalitet og deres funktion i sammenhængen (15). En af undersøgelsens hovedpointer var, at aviserne undervurderer læsernes billedforståelse og ønsker. Selvom undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer den betydning, billeder og den visuelle præsentation har for læsningen så er der tilsyneladende endnu et stort udviklingspotentiale. Fra hovedsagelig at være et ord-baseret medie bliver internettet nu mere og mere visuelt. En attraktiv legeplads for fotografer, som ønsker at lege med multimedia. (Grafik: Jens Nex) Fotografernes professionelle fremtid, Tendenser det vil påvirke fotografers fremtidige arbejde Flemming Sørensen (se interviewliste) beskriver situationen sådan, at de fleste medieaktører nu har erkendt billeders betydning i kommunikationen men det står endnu ikke klart for ret mange, hvilke billeder der egner sig bedst i konkrete sammenhænge. Ole Munk og Maj Ribergaard har i de senere år været konsulenter og rådgivere for et stort antal dagblade og magasiner, som har arbejdet med at udvikle deres produkter visuelt. Deres hovedbudskab er, at billedsiden sammen med ordene skal udgøre en kommunikativ helhed. I den forbindelse opfordrer de til, at visuelt orienterede medarbejdere indgår aktivt i den redaktionelle proces og medvirker til at gøre et ofte abstrakt indhold forståeligt. Det er ofte ikke tilfældet, mener de. Det tidligere CFJE (nu UPDATE) har i de senere år i stigende grad udbudt kurser, der har til formål at ruste visuelle medarbejdere blandt andre fotografer til at kunne blive en mere central del af disse processer. Et ganske beskedent antal fotografer har deltaget i disse kurser. Alt dette underbygger påstanden om, at der fortsat og i stigende grad - være brug for professionelle visuelt orienterede mediemedarbejdere, der kan hjælpe 23

24 med at skabe større sammenhæng mellem det, medieorganisationerne faktisk ønsker at opnå og så de faktiske medieprodukter. Der er i reklame- og tv-branchen generelt større tradition for at arbejde med billeders funktion og kvalitet, men også her må det vurderes, at brugerne er et skridt foran medierne, og at der er behov for visuelle medarbejdere, som kan og vil styrke arbejdet med billeder og måden at bruge dem på. 24

25 Fotografernes professionelle fremtid? Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres vurdering af, i hvor høj grad der om fem år vil være brug for deres nuværende faglige viden og erfaring. Her er pressefotograferne de mest skeptiske. Kun 14% af PF erne tror, at der om fem år vil være mere brug for deres faglighed end i dag, mens næsten dobbelt så mange (26%) af reklamefotograferne tror, at de vil være mere efterspurgt om fem år. Nogenlunde lige så mange (28%) af tv-fotograferne tror tilsvarende på en lys fremtid. Omvendt tror hver fjerde pressefotograf og tv-fotograf, at deres faglige fremtid tegner mere dyster. Henholdsvis 25% og 24% tror, at der vil blive mindre brug for deres faglighed om fem år. Igen er flere reklamefotografer positive. Kun 15% tror, at der bliver mindre brug for dem. Men hvad kommer præcis til at tegne denne fremtid? Det skal de følgende sider hjælpe til at give en pejling på. Fotografernes professionelle fremtid er opdelt i følgende syv indfaldsvinkler: 1. Fremtidens efterspørgsel efter fotografernes ydelser 2. Fotografernes kerneydelse: Hvor skal de især være gode? 3. Organisering af det fotografiske arbejde 4. Fotografen som underleverandør eller central medspiller 5. Fotografernes syn på egne karriere- og udviklingsmuligheder 6. Fotografernes status og spillerum for udvikling 7. Indflydelse på eget arbejde, arbejdsmiljø og ophavsret % Fig 4 Pressefotografer Reklamefotografer Tv-fotografer Fotografernes tro på fremtiden Andelen af fotografer, som tror, at efterspørgslen efter deres nuværende viden og erfaring vil være større end i dag. (Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, foråret 2007) Fotografernes professionelle fremtid, Fotografernes profesionelle fremtid? Første vinkel: Fremtidens efterspørgsel efter fotografernes ydelser Alle udsagn og undersøgelser tyder på, at efterspørgslen efter billeder er voksende, og at væksten vil fortsætte i de kommende år. Det gælder fotojournalistik, reklamefotos, stillbilleder og levende billeder. Over alt er der en stor og voksende forståelse for betydningen af billeder og visuel kommunikation. Det er dog ikke ensbetydende med, at behovet for professionelle fotografers ydelser er lige så stort. Tre centrale faktorer, der vil påvirke denne efterspørgsel, er følgende. 1. Kilder til billeder Der er mange forskellige kilder til at skaffe sig billeder på. En række af de mest betydningsfulde er: Arkiver. Især stillfotos til reklame- og journalistiske formål er blevet både billige og let tilgængelige via digitalisering og internet. Det er meget billigt at skaffe især person- og genrefotos, der sælges til få kroner stykket uden begrænsninger i brugen af bureauer som Colourbox.com, Istockphoto og lignende. 25

26 Borgernes egne billeder. Som nævnt tidligere modtager de fleste medier et stigende antal billeder fra læserne/seerne/brugerne, hvoraf et stigende antal publiceres i tv, på web og på print, i forbindelse med både nyhedsdækning og mere tidløse projekter. Andre faggrupper tager i stigende grad billeder. I takt med at det er blevet lettere at skaffe et brugbart resultat, sker det stadig oftere, at en medarbejder på et reklamebureau selv tager et foto til en kampagne, eller at en tv-journalist selv filmer en historie. For slet ikke at glemme de fotograferende journalister på dagblade og magasiner. Genbrug fra medie til medie. Aller-koncernens ønske om at kunne bruge billeder i både danske og udenlandske magasiner er et eksempel på udviklingen. Der aftales i stigende grad udveksling og genbrug af stof på tværs af kanalerne i den enkelte medieorganisation samt bytte/videresalg af indhold organisationer imellem. Virksomheder og organisationer tilbyder i stigende omfang fotos kvit og frit og uden klausuler til brug i forskellige sammenhænge, der tjener deres interesse. Fotos og videoklip er i stigende grad tilgængelige fra fildelingssites som Flickr og YouTube. Medieorganisationer kæmper for deres rettigheder, men det er en hård kamp, som det i skrivende stund er svært at spå om resultatet af. Alle disse kilder til billeder er i vækst og vil fortsætte med at stige. Det betyder, at der kun i visse sammenhænge er brug for en fotografs kompetencer. Eksempelvis trækker en organisation som Gyldendal (Kilde: interview med Troels Rydahl, se interview-liste) på en stor del af de nævnte kilder, når bøger og websites skal illustreres. Kun når en særlig visuel opgave skal løses, eller det drejer sig om at finde et bestemt billed-udtryk, hidkaldes en fotograf. Et andet eksempel er et fagblad som Lederne, hvor en stor del af billederne er købt for få kroner hos Colourbox, mens alle fotografressourcer samles om at finde de bedst mulige billeder til det bærende opslag i magasinet (Kilde: Interview med Ulla Bechsgaard, se interviewliste) 2. Øget variation i udtryk En anden central tendens i efterspørgslen efter visuelle ydelser er den stigende variation i det visuelle udtryk. Det gælder naturligt nok i reklameverdenen, hvor fragmenteringen i folks livsstil og segmenterede medieforbrug fører til meget forskelligartet visualisering i reklame og kommunikation. Men det gælder også journalistikken på tryk og på tv. VJ-journalistikken og dogme- og andre tendenser fra filmverdenen har de senere år udfordret tv-fotografers faglighed og sat nye standarder for kvalitet i billedjournalistikken på godt og ondt. Under alle omstændigheder er spændet i måder at gå til nyhedsog dokumentarjournalistikken på vokset radikalt de senere år. I visse trykte medier især magasiner er der en stille revolution i gang. Allerede i 1998 påviste medieforskeren Bruno Ingemann, RUC, at læserne i en vis udstrækning var klar til at acceptere flere forskellige typer af fotos også i visse sammenhænge manipulerede konstruerede fotos (16). 26

Dansk Journalistforbund. Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

Dansk Journalistforbund. Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ 2007 Dansk Journalistforbund Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ 1 Indhold Et fælleskab med plads til forskelle, 3 Et fællesskab med plads til forskelle

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Freelanceundersøgelse 2010

Freelanceundersøgelse 2010 4 feb 10 Rapport Freelanceundersøgelse 2010 Dansk Journalistforbund december/januar 2010 Udarbejdet af Kirstine Baloti, faglig konsulent i DJ Indledning Henover jul og nytår 2009/2010 gennemførte DJ en

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten

Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillings- og profilbeskrivelse: Journalistisk redaktør for Fysioterapeuten Stillingsbetegnelse Journalistisk redaktør Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat, afdelingen Marketing

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Hvor hører jeg til? Dansk Journalistforbund medier & kommunikation. Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

Hvor hører jeg til? Dansk Journalistforbund medier & kommunikation. Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ 2011 Dansk Journalistforbund medier & kommunikation Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Hvordan er vi organiseret og hvor mange arbejder så med online???? 2003 1 Webredaktør 1 Chef

Hvordan er vi organiseret og hvor mange arbejder så med online???? 2003 1 Webredaktør 1 Chef September 2008 1 Hvordan er vi organiseret og hvor mange arbejder så med online???? 2003 1 Webredaktør 1 Chef 2007 Digitale Medier hos Fynske Medier 1 Salgsleder 1 Salgssupport 10-12 Salgskonsulenter 8

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed

Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed København, den 23.05.2014 Ny undersøgelse: Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed Fire ud af ti danskere mener, at Se og Hør-sagen har påvirket deres generelle opfattelse af journalister negativt.

Læs mere

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister i Italien Af Morten Olsen Tirsdag den 27. juni 2017 Nye tal viser, at det er sværere end nogensinde for danske virksomheder

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser

om videre... Journalistiske arbejdspladskurser om videre... Journalistiske arbejdspladskurser Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet JOURNALISTISKE ARBEJDSPLADSKURSER Kom videre... Som noget nyt tilbyder Center for Journalistik på

Læs mere

Ligestilling blandt dimittender

Ligestilling blandt dimittender Feb 09 Notat Ligestilling blandt dimittender For andet år i træk viser DJs dimittendstatistik, at der i praksis er ligestilling blandt nyuddannede. Lige mange mænd og kvinder får næsten det samme i løn.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl. 10-17 Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale) Dagsorden Mødeleder og referent Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Velkommen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sådan sætter du din pris

Sådan sætter du din pris PRISSTATISTIK November 2016 Sådan sætter du din pris Hvad skal du koste? DJ giver de gode råd om din markedsresearch og din prissætning, og medlemmer har adgang til en række prisundersøgelser inden for

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK?

PRAKTIKANT TIL ADVICE-NETVÆRK? TIL ADVICE-NETVÆRK? Har du lyst til at arbejde analytisk, strategisk og kreativt med kommunikation på et af landets førende kommunikationsbureauer? Og er du klar til at arbejde med komplekse problemstillinger

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Medlemsundersøgelse II 2007-08

Medlemsundersøgelse II 2007-08 Dansk Journalistforbund Organisationsbladgruppen Medlemsundersøgelse II 2007-08 Undersøgelse af journalistiske medarbejderes arbejdsforhold og faglige identitet i organisationer og på organisationsblade

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Mediegruppen bevæger mennesker

Mediegruppen bevæger mennesker Mediegruppen bevæger mennesker 03 Fra ide til færdig løsning Hos Mediegruppen har vi arbejdet med internettet siden bureauets start i 1997. Vi har været med fra de traditionelle løsninger i HTML og de

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 I stedet for den traditionelle indledning vil jeg i år lægge ud med et centralt emne for branchen, som vi i PD Danske Lokalavisers

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen

Udvalget skal bl.a. som led i sit arbejde: Overveje hvilke muligheder, der er for at indrette public serviceformidlingen Høring om forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet. Public service-udvalget har i medfør af sit kommissorium en række konkrete opgaver. Udvalget ønsker i den sammenhæng

Læs mere

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering Udgivet af Dansk Journalistforbund i samarbejde med Pressefotograferne & Fotograferne i DJ. De indhentede oplysninger om gængse

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund

Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund Mediernes Tilstandsrapport 2016 Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund Mediernes Tilstandsrapport 2016 er udarbejdet af: Den Danske Publicistklub

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig 2014 BREVETS STYRKE FIND VEJ TIL DANSKERNES HJERTER Brevets styrke 2014 er en analyse af danskernes forhold til kommunikation fra virksomheder via fysisk brev og brev lagt i e-boks sammenlignet med, web,

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Handlingsprogram 2013-2015

Handlingsprogram 2013-2015 2013 Dansk Journalistforbund Handlingsprogram 2013-2015 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet journalistforbundet.dk

Læs mere

Reklamer i tv er ikke

Reklamer i tv er ikke salg og markedsføring // tv-reklamer Reklamer i tv er ikke Det er ikke kun de store virksomheder, der kan have glæde af tv-mediets evne til at skabe hurtige resultater. Også mindre virksomheder kan med

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af

Læs mere

informationsspecialister

informationsspecialister Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder Klar til fagligt lederskab Den teknologiske forandringsbølge rummer masser af job. Mange af dem findes ikke endnu,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere