LFA som metodisk værktøj i gentænkningen af. Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse

Transkript

1 Navn: Tommy Bæk Torpegaard CPR-nr: Studium: Kultur og formidling Fagets titel: Fundraising, idéudvikling og projektplanlægning Undervisers navn: Lotte Jensen Opgavens titel: LFA som metodisk værktøj i gentænkningen af Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse Emnefagets titel: Emne I Censur: Intern Vinter 2005 Årgang: 2004 Udlån?: Nej Antal typeenheder: ca (24,9 normalside) Syddansk Universitet, Odense Center for Kulturstudier (underskrift)

2 Indhold Indledning s. 2 s. 3 Metodiske overvejelser s. 3 Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse s. 5 Baggrunden for projektet s. 5 Projektets mål og forventede resultater s. 5 Projektets indhold s. 6 Projektets samarbejdspartnere s. 7 Projektets økonomi/budget s. 8 SWOT-analyse s. 9 Strategi s. 9 Logical Framework Approach s Problematiserende beskrivelse s Interessentanalyse s Problemanalyse s Målanalyse s Identificering af projektets hovedelementer (projektmatrix) s Valg af indikatorer s. 23 Kort om implementeringsplan s. 23 Identificering af sponsoreringskilder s. 24 Pigehøjskole 2 og Logical Framework Approach s. 26 Overvejelser om Logical Framework Approach s. 26 Pigehøjskole 2 s. 27 Involvering af interessenter s. 27 Fokus på mål ikke på problemer s. 28 Sponsorater s. 28 Perspektiverende konklusion s. 30 Litteratur s. 32 Bilag i papirformat s. 33 Nr. 1: Samarbejdserklæring s. 34 Nr. 2: SWOT-analyse s. 36 Nr. 3: Interessentanalyse s. 37 Nr. 4: Uddybende interessentanalyse s. 38 Nr. 5: Problemtræ s. 39 Nr. 6: Måltræ s. 40 Nr. 7: Analyse af alternativerne s. 41 1

3 Indledning Brenderup Højskole gennemførte i foråret 2005 projektet Pigehøjskole på Brenderup Højskole - kvinder med anden etnisk baggrund i det offentlige rum som aktive samfundsborgere i det danske samfund. Projektet blev støttet af midler fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet via Lov om Folkehøjskoler og Lov om Folkeoplysning. Højskoleforløbet etablerede en etnisk og kønsmæssig adskillelse som udgangspunkt for læringssituationen, som foruden de mere traditionelle højskolefag fx sang & musik og samfunds- & demokratilære - bød på intensiv danskundervisning på basisniveau eller på 9. eller 10. klasses niveau med efterfølgende eksamen, forberedelseshold til social og sundhedsskolen, ikke-voldelig kommunikation, vejledning, psykologi og personlig udvikling 1. Forløbet viste, at kostskoleformen koblet med det specifikke fag- og aktivitetsindhold skabte grundlag for en dynamisk læringsparathed og motivation for personlige livs-, uddannelsesog erhvervsvalg. Eller udtrykt med én af elevernes egne ord: Jeg blev også bedre til at sige fra og mere bevidst på, hvad jeg skal, og bedre til at tage en beslutning. Jeg har altid villet være aktiv og integrere mig og være selvstændig, men på den her skole er jeg blevet mere bevidst om det, at jeg kan. Jeg er blevet stærkere. Jeg skal begynde på Social og sundhedsskolen 1. august. 2 Pga. kursusforløbets faglige og personlige succes for den enkelte elev, blev det besluttet at indsende en ny ansøgning til Integrationsministeriet om støtte til et lignende projekt med opstart primo Den indsendte ansøgning blev dog afslået af Integrationsministeriet bl.a. ud fra den begrundelse, at projektet ikke tog tilstrækkelig stilling til den efterfølgende forankringsproces i elevernes hjemkommuner. Derudover gjorde Ministeriet det klart, at de principielt ikke yder støtte til institutioners drift; hér anskuet i form af den ugentlige elevbetaling. Ikke desto mindre var Ministeriets konsulenter af den opfattelse, at hvis Brenderup Højskole tog hånd om disse elementer i en ny ansøgning, ville Ministeriet tage ansøgningen om til fornyet overvejelse. Dette resulterede i, at Brenderup Højskole i slutningen af september måned 2005 ansatte et lille team bestående af tre personer, som fik til opgave at udfærdige en ansøgning til Integrationsministeriets pulje Forstærket beskæftigelsesindsats over for familiesammenførte samt flygtninge- og indvandrerkvinder til aflevering 3 uger efter start 3. 1 IntegrationsForum Fyn (2005). 2 Ibid., s Holdet bestod af Lotte S. Brinkmann fra monitor media i Vollsmose, Jacob Lundgaard fra konsulentfirmaet Jacob Lundgaard Rådgivning, samt af undertegnede. 2

4 Arbejdet resulterede i ansøgningen. Dette projektoplæg har bl.a. sat endnu mere fokus på de nydanske piger og kvinders adgang til arbejde og uddannelse; samtlige elever skal således i praktik på en virksomhed og på en uddannelsesinstitution. Herudover er der blevet lagt op til en langt større inddragelse af de kommunale instanser, bl.a. i form af trepartssamtaler, hvilket skal være med til at sikre den efterfølgende forankringsproces. Som nævnt er der i udformningen ikke blevet anvendt nogen metodiske værktøjer udover almindelig sund fornuft, og det er i denne sammenhæng således interessant at se, hvad anvendelsen af et metodisk værktøj ville have betydet for projektets endelige form, indhold og mulighed for succes. Problemformuleringen lyder derfor således: Med udgangspunkt i ansøgningen til Integrationsministeriet, Pigehøjskole: 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse, vil opgaven søge at afdække LFA s (Logical Framework Approach) egnethed til idéudvikling og projektplanlægning, herunder til identificering af relevante partnerskaber og sponsoreringskilder. Metodiske overvejelser Opgaven vil med Logical Framework Approach som metode gentænke projektet Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse i sine overordnede bestanddele, hvilket vil give et kvalitativt anderledes produkt i den anden ende, og netop denne antagelse begrunder afgrænsningen af opgavens emnefelt. Indledningsvist skitseres det ansøgte projekts væsentligste punkter for at give et overblik projektet i sin helhed (hele ansøgningen er at finde i opgavens vedlagte elektroniske bilag). Herefter vil en SWOT-analyse blive anvendt på projektet for indledningsvist at identificere åbenbare styrker og svagheder, samt muligheder og trusler i forhold til projektets gennemførelse. 3

5 I opgavens centrale del vil Logical Framework Approach blive anvendt som analytisk og metodisk redskab i behandlingen af pigehøjskoleprojektet. Fordele og ulemper, styrker og svagheder og generelle betragtninger vil blive diskuteret undervejs. Dette vil munde ud i en vurdering af Logical Framework Approach som analytisk værktøj efterfulgt af en gennemgang af hovedpunkterne i det LFA-modificerede projekt. Endelig vil projektets indholdsmæssige idé blive perspektiveret til integrationsdebatten og demokratisk medborgerskab i en perspektiverende konklusion. 4

6 Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse Baggrunden for projektet Pigehøjskolen tager udgangspunkt i mange rapporter, undersøgelser og førstehåndsberetninger og disses gentagne tilkendegivelser af, at minoritetskvinder isoleres i familiernes privatsfære og dermed forhindres i frit at vælge aktivt deltagende medborgerskab på samfundslivets forskellige niveauer, fx uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt 4. Således lever mange minoritetsfamilier med traditionelle kønsrollemønstre, hvor kvinder og piger ikke respekteres som ligeværdige med mænd og drenge. Dette bevirker, at mange minoritetskvinder lever isoleret i hjemmet, hvor de er underlagt familiens sociale kontrol, hvilket igen begrænser muligheden for at deltage i det offentlige liv og skabe værdifulde kontakter til arbejdsmarkedet, uddannelsesinstitutioner og social- og sundhedsområdet 5. Pigehøjskolen tager således afsæt i den veldokumenterede viden om, at mange piger i års alderen med anden etnisk baggrund end dansk isoleres i hjemmene 6. Konsekvenserne af dette samfundsfravær er bl.a. en enorm reduktion af personlig og social udvikling, demokra-tisk medborgerdannelse og positiv arbejdsidentitet. Projektets mål & forventede resultater Den danske højskoletradition har en 150 år lang erfaring med (ud-)dannelse af unge; dvs. indføring i dansk kultur, samfund og mentalitet som fundament for frigørelse og personlig modning, baseret på kostskoleformen som ramme for sociale og personlige kompetencer. Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick off til selvforsørgelse har som mål at integrere 40 nydanske piger/kvinder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De 40 elever, der indskrives på højskolen vil via intensiv læring opnå et større kendskab til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, egne kvalifikationer samt ønsker for fremtiden og derigennem bryde nogle af de barrierer, der sænker integrationsprocessen; barrierer i form af manglende 4 Se fx Regeringen (2003), Socialforskningsinstituttet (2005), LG Insight (2005) og LG Insight (2004). 5 Regeringen (2003), s Socialforskningsinstituttet (2005), s. 7. 5

7 uddannelses-, arbejdsmæssige og sproglige kompetencer, samt manglende incitamenter til og tro på beskæftigelsesmuligheden 7. Projektet har i sin helhed adskillige delmål og succeskriterier, hvoraf nedenstående skal fremhæves i denne sammenhæng: - Det forventes, at mindst 90 % af deltagerne fuldfører højskolekurset, og at 50 % heraf umiddelbart efter forløbets afslutning påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller ordinær beskæftigelse og således kommer ud af offentlig forsørgelse. - Samtlige deltagere vil få udarbejdet realistiske personlige handleplaner for uddannelse og selvforsørgelse % af de dertil indstillede elever består 9. el. 10. kl. afgangseksamen i dansk 8. Projektets indhold Projektet gennemføres over to forløb på hver 17 uger for i alt 40 etniske minoritetskvinder. Højskoleforløbet henvender sig udelukkende til piger med anden etnisk baggrund. Dette gøres for at imødekomme piger i familier, hvor ærbarhedsidealer spiller en afgørende rolle for pigernes deltagelse i aktiviteter udenfor hjemmet, og dermed for at fastholde fokus på det personlige og faglige indhold i forløbet. Ærbarhedsidealerne indebærer for nogle, især muslimske grupper, at kvinder bl.a. ikke bør være alene i selskab med mænd uden for familien, at der er visse regler forbundet med påklædningen og at nogle muslimske kvinder ikke ønsker at dyrke sport, hvis de samtidigt er synlige for mænd 9. Eleverne skal derfor ikke i samme udstrækning bekymre sig om, hvorvidt bestemte handlinger underminerer deres ærbarhed, og elevens familie vil ikke i samme grad være nervøse for at sende datteren på et højskoleophold, da de er forsikret om, at der fx ikke vil være drenge tilstede. At projektet ligeledes er afgrænset etnisk begrundes med et rent pragmatisk, administrativt udgangspunkt. Projektet vil blive gennemført inden for rammerne af et almendannende højskoleforløb og vil således have fokus på aktivt medborgerskab, danskkundskaber, ikke-voldelig kommunikation, dansk kultur, personlig afklaring og demokrati. Men herudover vil undervisning og aktiviteter bibringe eleverne evnen til at træffe et kvalificeret erhvervs- og uddannelsesvalg 7 LG Insight (2004). 8 Brenderup Højskole (2005), s Socialforskningsinstituttet (2005), s

8 samt tilegne sig nødvendige forudsætninger for at gennemføre og fastholde målsætningen: Uddannelses- og erhvervspraktik, vejledning, skriftlig og mundtlig dansk med mulighed for afgangseksamen, forskole til social- og sundhedsuddannelserne, kommunikation, job- og uddannelsessøgning og IT-undervisning. Projektet vil desuden aktivt medvirke til iværksættelse af job- og uddannelsesforløb efter endt forløb. For at øge uddannelses- og erhvervsfrekvensen, det personlige og faglige netværk samt afhjælpe gensidig diskrimination og fordomme flyttes en række af aktiviteterne på projektets beskæftigelses- og uddannelsesdel væk fra højskolen og ud til det omgivende samfund, hvor eleverne kan teste deres evne til at agere og navigere på andre samfundsplaner, end de er vant til. Herved får de dansk arbejdsplads- og uddannelseskultur ind under huden, og de får et vigtigt indblik i, hvad der kræves af dem for at komme i selvforsørgelse. Der udarbejdes skriftlige handleplaner og udslusningssamtaler mellem elev, vejleder og elevens sagsbehandler, som er inddraget under hele forløbet; dels for at sikre effektiviteten i vejledningen, dels for at forankre resultaterne i elevens hjemkommune efter endt forløb 10. Projektets samarbejdspartnere For at optimere succesraten og forankringen af projektet er der udarbejdet samarbejdserklæringer omkring uddannelses- og erhvervspraktik, aktivitetsgennemførelse og rekruttering. Disse samarbejdserklæringer er ikke kontrakter; de har ingen bindende karakter og er mest af alt et udtryk for den enkelte institutions eller organisations moralske og positive opbakning til projektet 11. De er bl.a. blevet udarbejdet med det formål at påvise overfor Integrationsministeriet, at der er mange store og små interessenter, som mener, at dette projekt er nødvendigt, og derigennem måske være medvirkende til Ministeriets positive respons. Herudover har de haft funktion af at etablere kontakt til de interessenter, hvis aktive og positive involvering i projektet anses som nødvendigt for succesfuld gennemførelse. 10 For detaljeret uge- og aktivitetsplan henvises til Brenderup Højskole (2005), s I opgavens papirbilag nr. 1, Samarbejdserklæring, findes en udførlig liste over parter, der har underskrevet erklæringen. 7

9 Projektets økonomi/budget Da Integrationsministeriet ved indsendelse af den første ansøgning til Pigehøjskole 119 dage/24 timer gjorde det klart, at de betragtede elevbetalingen i Brenderup Højskoles budget som en ydelse til højskolens drift, som de principielt ikke kan yde støtte til, har Brenderup Højskole besluttet at skaffe midlerne til elevbetalingen gennem sponsorater. Brenderup Højskole vil således, som en del af forankringsprocessen, tegne elevsponsorater svarende til ca. kr blandt virksomheder samt private og kommunale institutioner for i videst muligt omfang at gøre opholdet gratis for deltagerne, som ikke selv har de fornødne økonomiske ressourcer til at betale for opholdet - enkelte kommuner finansierer dog opholdet for deres henviste borgere 12. Højskolen/projektet er garanteret godt 2 mio. kr. af Undervisningsministeriet via Lov om Folkehøjskoler Der er ikke indgået aftaler om sponsorater, inden ansøgningens indsendelse. 13 For specificeret budget henvises til Brenderup Højskole (2005), s

10 SWOT-analyse Det kan i forbindelse med gentænkningen af projektet Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse være nyttigt indledningsvist at foretage en situationsanalyse for at afdække, hvordan projektets interne og eksterne situation ser ud, for herfra at kunne videreudvikle ideen. Hertil kan man bruge en SWOT-analyse. SWOT står for Strenghts, Weaknesses, Opportunities og Threats. Formålet med analysen er at finde frem til projektets stærke (Strengths) og svage (Weaknesses) sider samt muligheder (Opportunities) og trusler (Threats). SWOT-analysen giver i vores tilfælde et overblik over Pigehøjskolens status, som det ser ud nu 14. Når vi har vurderet og erkendt projektets status, har vi en større mulighed for at lave en strategi for projektets fremtidige virke. SWOT en, som af pladsmæssige hensyn findes i bilag til opgaven 15, giver et godt og hurtigt overblik over, hvori projektets interne styrker og svagheder består og hvori trusler og muligheder i omgivelserne ligger placeret. Vi kan således benytte SWOT en som grundlag for projektets videre udarbejdelse af planer for fremtiden. Planerne skal bygge på projektets styrker og forsøge at eliminere dets svagheder, samt sikre at de åbenbare muligheder i omgivelserne forsøges udnyttet, og de trusler, der kan forudses, elimineres. SWOT-analysen tydeliggør, at Pigehøjskoleprojektet, foruden at benytte de identificerede styrker konstruktivt, skal søge at eliminere svagheder som fx manglende indgåelse af sponsoraftaler, samarbejdskontrakter & -aftaler og inddragelse af virksomheder ved at i mødekomme dem med indarbejdelsen af mulighederne fx indgåelse af aftaler og kontrakter - i projektets fremtidige strategi. Strategi De eksterne muligheder og trusler har en afgørende betydning for, hvor attraktivt et projekt er, og hvor stor chancen er for succesfuld gennemførelse. Derfor er det nødvendigt at udarbejde en strategi, der er rettet mod omgivelsernes muligheder og forankret i projektets styrker (kerneydelserne). Herudover skal strategien virke som et forsvar mod trusler fra omgivelserne. Det kan naturligvis være ret så kompliceret at fjerne alle trusler i forbindelse 14 Københavns Amt (u. årst.), s Se bilag nr. 2, SWOT-analyse på Pigehøjskole 119 dage/24 timer kick-off til selvforsørgelse. 9

11 med Pigehøjskolen fx det politiske klima og lovgivningen på området men ikke desto mindre kan man i strategien aktivt forholde sig til, om det er trusler, som man er villig til at leve med eller om man vil gentænke hele sit koncept, for den vej igennem at søge at minimere truslerne. I de følgende afsnit vil jeg forsøge at gentænke ansøgningen til Integrationsministeriet omkring Pigehøjskole 119 dage/24 timer inden for rammerne af Logical Framework Approach for bl.a. at afdække, hvorvidt dette værktøj kunne have været blevet benyttet i udformningen af projektansøgningen og herved have elimineret nogle af projektets svagheder og minimeret projektets eksterne trusler. 10

12 Logical Framework Approach Logical Framework Approach (LFA) er en metode til systematisk at analysere, planlægge og følge op på større projekter og programmer. LFA blev oprindeligt udviklet i USA i slutningen af 1960 erne som et værktøj til anvendelse i den amerikanske ulandsbistand, men LFA er siden da blevet et anvendt og udbredt værktøj for stort set alle, der beskæftiger sig med ulandsbistand 16. Således benytter fx DANIDA, NORAD og AusAID sig af metoden i dag. Til grund for denne opgaves gennemgang af de enkelte metoder vil således blive lagt NORAD s håndbog i LFA 17. LFA-metoden er et målorienteret værktøj, som kan anvendes i hele projektets levetid, dvs. lige fra idéudviklingfasen til evalueringsdelen. LFA kan inddeles i en række logisk på hinanden følgende faser, hvor udgangspunktet for proceduren er et ønske om at forbedre en given situation. I store udviklingsprojekter kan det fx være at forbedre kvaliteten af drikkevand i Palæstina eller forbedre infrastrukturen i Burkina Faso. I LFA kan der være tale om, at man står med et egentligt problem, som man gerne vil have løst, eller at man har sat sig et mål, som man nu ønsker at finde ud af, hvordan man når. Under alle omstændigheder opfattes forandringsprocessen, der skal lede hen til den ønskede situation, som et projekt 18. Faserne udgør et serielt forløb, men der er altid mulighed for at springe tilbage i forløbet og foretage nødvendige ændringer eller tilpasninger, hvis uventede problemstillinger dukker op. Logical Framework Approach stiller en mængde værktøjer til rådighed, og jeg vil i det følgende beskæftige mig med de nedenstående seks elementer, da de udgør hovedbestanddelen i LFA (hvis man ser bort fra implementerings- og evalueringsdelen): 1. Problemet (problematiserende beskrivelse) 2. Interessentanalyse (stakeholderanalyse) 3. Problemanalyse (problemtræ) 4. Målanalyse (måltræ) 5. Projektelementer (LFA-matrix) 6. Indikatorer 16 AusAID (2000), s NORAD (1999). 18 Olsen (2002), s

13 1. Problematiserende beskrivelse I ansøgningen til Integrationsministeriet vedr. Pigehøjskole 119 dage/24 timer 19 er der ikke blevet fulgt noget metodisk værktøj. Det officielle ansøgningsskema til Ministeriet er så detaljeret og dog så løst, at man nemt kommer til at udfylde det med de tanker, man har gjort sig i gruppen omkring projektets form, indhold og formål. Det betyder, at vi tager en række ubekendte for givet; fx hvori problemet ligger placeret! Dette kan til dels forklares med, at ansøgningen er rettet til Integrationsministeriet; et ministerium, der netop er oprettet og som udlodder puljer, fordi Regeringen mener, at der er problemer med integrationsprocessen i Danmark 20. Men havde vi benyttet os af Logical Framework Approach, ville vi fra starten have stået med en beskrivelse af problemet, som havde gjort os i stand til at arbejde ud fra en fælles forestilling, og som ikke mindst havde dannet det grundlag, hvorpå den øvrige projektbeskrivelse ville stå mere solidt 21. Det sted, hvor vi mest eksplicit redegør for problemet, som vi ser det, er i ansøgningens punkt 8, som omhandler projektets baggrund. Her skriver vi, at projektet er relevant, fordi: - ca. 25 % af de etniske kvinder er ledige, mod ca. 8 % danske kvinder. - ca. 40 % af de etniske kvinder er erhvervsaktive el. søgende, mod mere end 70 % af den øvrige kvindelige befolkning. - de etniske kvinder typisk udviser og besidder ringe incitament, engagement og kompetencer i forhold til målsætningen om selvforsørgelse, og fordi de arbejdsmarkedspolitiske aktører i nogen grad savner tro, viden, metoder og redskaber til at vejlede og kompetenceudvikle kvinderne. - kvinderne ikke bliver integreret i det danske samfund, før de opnår erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund for at blive aktive medborgere på lige vilkår med den øvrige befolkning. 22 Benytter vi os af LFA, vil vi som udgangspunkt udfærdige en kort beskrivelse af problemet, dog med de væsentlige problemstillinger angivet. I vores tilfælde kunne den lyde som følger: Danmark er et land med et relativt lille antal flygtninge/indvandrere i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med. Til trods for Regeringens stramninger på asyl- og familiesammenføringsområdet og øget fokus på integrationsområdet og indførsel af forskellige job- og mentorordninger, er der fortsat for mange flygtninge/indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet 23 og uddannelsesinstitutionerne 24 ; altså de steder, som anses for nøglen til integration Se det elektroniske bilag for fuld version af ansøgningen Pigehøjskole 119 dage/24 timer. 20 Se fx Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og integration (2005), s. 119, 126, 143, 155 og NORAD (1999), s Brenderup Højskole (2005), s Partsudvalget (2000), s Tænketanken (2005), s

14 Som resultat heraf er der en relativ stor procentdel af flygtninge/indvandrere, som befinder sig i det offentlige system og på offentlig forsørgelse 26. Dette belaster de offentlige budgetter og boligområderne 27 ; det er en medvirkende årsag til sociale problemer; det genererer negativ omtale og negativt fokus i medierne, og det er en medvirkende årsag til kulturelle, religiøse og etniske konflikter og spændinger i samfundet som helhed 28. For den enkelte flygtning/indvandrer har det især personlige, økonomiske og sociale konsekvenser for pigerne/kvinderne, da de ligeledes berøres af indre faktorer i form af sociokulturelle, religiøse og traditionelle kønsrollemønstre 29, som besværliggør mønsterbrud i dobbelt forstand. På grundlag af den problematiserende beskrivelse påbegyndes en vidtfavnende interessentanalyse, hvor berørte interessegrupper, individer og institutioner identificeres Interessentanalyse I den originale ansøgning vedr. Pigehøjskolen er der kun i begrænset omfang redegjort for de forskellige grupper, som vil blive berørt af projektet. Mens det således står helt eksplicit, at projektets målgruppe er 40 etniske minoritetspiger i alderen år, der modtager offentlig forsørgelse 31, så skal man lede efter de andre interessenter. Dette hænger naturligvis sammen med, at ansøgningen er resultatet af en idé- og planlægningsfase, som LFA s interessentanalyse er en del af. Pointen hér er, at ansøgningen ville have set anderledes ud, hvis interessentanalysen og de efterfølgende værktøjer var blevet benyttet. Derfor skal vi i det følgende se nærmere på interessentanalysen i forbindelse med Pigehøjskolen. Organisationer, autoriteter og interessegrupper har forskellige motiver og interesser på forskellige niveauer, og i denne fase skal de parter identificeres, som kan have positiv eller negativ indflydelse på eller blive berørt af projektet. Dette er det første skridt mod en forståelse af problemet. For at forstå problemet, må man forstå interessenterne (stakeholders). Målet med interessentanalysen er derfor at afdække og diskutere de forskellige gruppers forventninger og interesser, fordi de er vigtige for projektets succesfulde gennemførelse. 25 Regeringen (2003), s Beskæftigelsesministeriet (2005), s Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2005), s LG Insight (2005), s Ibid., s NORAD (1999), s Brenderup Højskole (2005), s

15 Et fundamentalt krav i Logical Framework Approach er, at et projekt og projektets mål skal afspejle samfundets og interessegruppernes behov; projektet skal således ikke sættes i værk for at imødekomme institutioners interne behov 32. Man kunne her indvende, at ansøgningen fra Brenderup Højskole i sig selv afspejler højskolens eget ønske om rekrutteringskilde i en tid, hvor højskolebevægelsen generelt er på tilbagetog og hvor eleverne (og økonomiske midler) således ikke hænger på træerne. Ansøgningen bygger dog på et veloverstået forløb af lignende karakter med støtte fra Integrationsministeriet, hvor netop det traditionelle højskolemiljø vurderes at have spillet en afgørende rolle for målgruppen 33 : Højskoleformen betyder, at den enkelte elev bliver set som et særegent individ, og ikke blot som en generaliseret anden, samtidig med at der er fokus på fællesskab 34. Højskoleforløbet har bl.a. til hensigt at lette adgangen til det aktive medborgerskab, som må vurderes som integrationsprocessens mål. Traditionelt bygger medborgerskabsbegrebet på civile, politiske og sociale rettigheder, men det henviser ligeledes til udfyldelsen af disse; altså i hvilket omfang de formelle lige rettigheder omsættes i lige reelle muligheder. Det at udvikle og besidde medborgerskabskompetencer, bl.a. evnen til lydhørhed, forhandling af mening, åbenhed og til at kunne udtrykke sig 35, er betydelige elementer i den sociale integration og i skabelsen af det følelses- og identitetsmæssige tilhørsforhold til et samfund. Et højskoleophold med fokus på uddannelse af medborgere kan derfor ses som et vægtigt element i hele integrationsprocessen. Forsøger samfundet ikke at give etniske minoriteter muligheden for at erhverve sig de nødvendige kompetencer og dermed forudsætningerne for deltagelse, kunne resultatet meget vel blive en ny almue i det danske samfund - en almue som ikke gøres til folk! Ikke mange betvivler, at samfundet har interesse i integration af flygtninge/indvandrere. Og man kan i den forbindelse spørge om, hvorvidt Pigehøjskolen blot tilgodeser de behov, som samfundet har, og i samme håndvending negligerer flygtninge/indvandreres interesser? Vil de overhovedet integreres? Og på hvis præmisser? Eller er de med Pigehøjskolen blot en brik i Regeringens integrationspolitik? Der er ingen nemme svar herpå, for havde man opfundet den dybe integrationstallerken, så var Pigehøjskoleprojektet i lighed med andre integrationsprojekter ikke en nødvendighed. 32 NORAD (1999), s IntegrationsForum Fyn (2005). 34 Ibid., (2005), s Marianne Horsdal in Korsgaard (2004), s. 127/

16 Langt de fleste undersøgelser slår fast, at indvandrere som hovedregel gerne vil integreres, men at der ligeledes er mange interne og eksterne barrierer involveret i dette ønske. Såfremt Pigehøjskolen skulle få bevilliget midler til at gennemføre endnu et projektforløb, kan det ikke afvises, at projektet vurderes som støttende den siddende regerings politik på området, men det skal dog slås fast, at ingen elever kommer til højskolen, uden at det er deres eget aktive og frie valg. Det er således hverken tvungen aktivering, socialisering eller civilisering, men et tilbud, som man kan tage imod eller lade være. Dog er der ingen tvivl om, at projektet ville nyde godt af at inddrage et bottom-up approach i idéudviklingsfasen. Medindflydelse giver medansvar. Ved at benytte målgruppens indgangsvinkel til projektet styrker man samtidig projektets mulighed for gennemførelse og succes, da målgruppen således har medindflydelse på alle vigtige led af processen. Dog skal man ved udvælgelse af repræsentanter for målgruppen hér flygtninge/indvandrere være omhyggelig, for bottom-up strategien kan skabe risiko for en skævudvikling. Det er således let at forestille sig, at det er de ressourcestærke i målgruppen de velargumenterende, velformulerede og stærke som går ind i projektet og præger det i en retning, som er meningsfulde for dem selv, hvilket ikke er meningen. Interessentanalysen (bilag nr. 3) identificerer en mængde direkte og indirekte interessenter, som i den ene eller anden grad kan påvirke projektet, hvilket bevirker, at man må diskutere og afgøre, hvilke af grupperne man skal give prioritet i forhold til udformningen af projektet 36. En workshop etableres, hvor deltagere fra ovennævnte interessenter bl.a. identificerer de grupper, hvis interesser skal have forrang i projektplanlægningens indledende faser. Dette kan for mindre projekter umiddelbart være urealistisk i opstartsfasen, da især de større organisationer og institutioner kan være svære at få i tale og afsætte ressourcer til at deltage i noget, som endnu ikke har vist resultater, men som bare er en god idé. Men lad os antage, at alle gerne vil deltage i en workshop, og at denne workshop i kraft af ideen om en pigehøjskole vælger at fokusere på virksomheder og nydanske kvinder (se bilag nr. 4). Når hovedgrupperne er fundet, skal man se nærmere på 1) de hovedproblemer, som grupperne står overfor, 2) deres væsentligste behov og interesser set fra gruppens eget synspunkt, 3) gruppernes potentiale; altså styrker og svagheder og endelig 4) koblingen grupperne imellem, dvs. interessekonflikter, samarbejdsmønstre og afhængighed af andre grupper 37 (bilag nr. 4). 36 NORAD (1999), s Ibid., s

17 Den uddybende interessentanalyse (bilag nr. 4) er ikke en udtømmende afdækning af de to parters positive og negative indflydelse på projektet og hinanden. Derimod er det en måde, hvorpå man kan opstille de enkelte interessenter for at skabe overblik og finde frem til og udvælge den eller de gruppers interesser, som er vitale for projektets gennemførelse 38 - og i sidste ende en mulighed for at skabe dialog og bygge bro ved at lokalisere evt. konflikter og samarbejde. Interessentanalysen i Logical Framework Approach gør det muligt for projektet at identificere de partnerskaber, hvis aktive deltagelse og hjælp er essentiel for projektets succes. Disse partnerskaber kan dernæst behandles mere indgående i den uddybende interessentanalyse. Et partnerskab indeholder mange af de samme elementer som et sponsorat (se s. 24), men partnerskabet indebærer et udvidet samarbejde samt at begge partner aktivt går ind i udviklingen af feltet til fælles vinding: afdække mulighederne, udvikle aktiviteterne og tilvejebringe de nødvendige ressourcer og kompetencer med gensidig respekt for hinandens specialer og virkefelter 39. I forbindelse med Pigehøjskolen er det indlysende tidligt i forløbet at screene området lokalt og regionalt for afdækning af potentielle partnerskaber med virksomheder. Ikke alene ønsker vi at have samarbejdsaftaler vedrørende praktik ophold, men vi kunne også nyde godt af virksomhederne i idéudviklings- og projektplanlægningsfasen, da de er projektets endestation, forstået på den måde, at projektets resultat gerne skulle være 40 uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate nydanske kvinder. Bl.a. derfor indtager virksomhederne en vigtig rolle i nedenstående problemanalyse. I det følgende trin i Logical Framework Approach vil jeg fokusere på pigerne/kvinderne med anden etnisk baggrund end dansk og virksomhederne, da disses indstilling til og positive deltagelse i projektet må anses som værende essentiel for projektets gennemførelse. 38 Ibid., s NyX (2002), s

18 3. Problemanalyse Den problematiserende beskrivelse definerede et problemområde, som nu skal behandles mere indgående for at finde frem til problemets årsager og virkninger. Hertil anvendes et såkaldt problemtræ. Deltagerne i en etableret workshop diskuterer sig frem til konsensus om det problem, som anses for at være det væsentligste punkt i det overordnede problem. Dette nøgle-problem (focal problem) indtegnes dernæst i et skema, som er baseret på en årsagsog virkningssammenhæng. Problemtræet optegnes med virkningerne øverst, herefter nøgleproblemet i midten og nederst årsagerne til problemerne. Der kan således identificeres adskillige årsags-virkningskæder i problemtræet. Graden af detaljerigdom kan diskuteres, men det er vigtigt, at træet giver mulighed for at identificere et eller nogle få nøgleproblemer 40. Af problemtræet fremgår det (se bilag nr. 5), hvori de væsentlige årsager til og virkninger af nøgleproblemet ligger placeret. Problemanalysen og træet ville klart kunne drage fordel af at blive udfærdiget af de identificerede interessenter i en workshop, hvor man således fra hovedpersonerne kunne få input om årsager til og virkninger af nøgleproblemet. Helt optimalt ville det være at etablere to eller tre forskellige workshops med forskellige deltagere, hvorefter man ville kunne indkredse problemets årsager og virkninger ad forskellige ruter med forskelligt perspektiv og vægtning 41. Problemtræet har nogle åbenlyse fordele. Problemstillingerne, som workshoppen ser dem, opstilles på en enkelt og overskuelig måde, hvilket giver det et skær af medejerskab fra deltagernes og dermed interessenternes synspunkt. En anden åbenlys fordel ved at benytte sig af metoden bag problemtræet er, at man ved det eksplicitte krav om konsensus sikrer, at projektet ikke bevæger sig i den ene eller anden interessegruppes retning uden, at der er enighed om denne kurs. Et åbenlyst problem kan det dog være at komme frem til denne konsensus. Den helt indlysende ulempe ved problemtræet er dog, at det nemt resulterer i en oversimplificering af problemet; oversimplificeres problemet, vil det samme gøre sig gældende med målet i nedenstående målanalyse med urealistiske målsætninger som konsekvens heraf. 40 Olsen (2002), s AusAID (2000), s

19 4. Målanalyse Efter endt problemanalyse omformuleres alle elementerne i problemtræet, så udsagnene bliver af positiv karakter; altså til udsagn om ønskværdige situationer (se bilag nr. 6). Herved skabes et måltræ, der viser sammenhængen imellem projektets formål (der er en omskrivning af problemtræets virkninger), projektets mål (en omskrivning af nøgleproblemet) og projektets midler (omskrivning af problemtræets årsager) 42. Konkret starter man i toppen med omskrivningen af problemtræets negative udsagn og arbejder sig herefter nedad. Nøgleproblemet omskrives ligeledes til et mål, og skal ikke længere fremhæves. Årsags-virknings-forholdet skal nu for alvor stå sin prøve ved at tjekke efter, om dét at nå målet på et niveau er tilstrækkeligt til at nå målet på det næste. Efter omskrivningen skal man fra bunden af måltræet kunne bevæge sig opad og naturligt følge udviklingens logik: Means X in order to achieve end Y 43. Måltræet står nu færdigt (bilag nr. 6), men det er vigtigt diskutere det med interessenterne, inden man lægger sig fast på formåls- og målformuleringerne. Herefter kan man gå videre til beslutningen om at fortsætte eller afbryde processen, hvis det anses for nødvendigt 44. Hertil bruger man en analyse af alternativerne. Der kan således i målanalysen identificeres op til flere forskellige måder at nærme sig en løsning på problemet på; flere forskellige middel-mål-kæder. Der kunne således også foreligge projektmål, som andre projekter i området tager sig af; disse målbeskrivelser skal slettes. Endelig forekommer det, at identificerede midler til at nå et mål ligger uden for projektets direkte kontrol. Med mindre den manglende opfyldelse af disse er underminerende for projektets gennemførelse, skal man blot slette eller ignorere dem 45. I vores måltræ (bilag nr. 6) er det tydeligt, at samfundets positive indstilling ligger uden for projektets umiddelbare indflydelse; derfor vil det i det følgende blive ignoreret som ikke afgørende for projektets gennemførelse. Det samme gør sig gældende med forældreuddannelse, som forudsætter familiernes fulde deltagelse i og opbakning til højskoleforløbet. Da en del af eleverne til det sidste forløb kom til højskolen fra krisecentre eller c/o-adresser, 42 Olsen (2002), s NORAD (1999), s Olsen (2002), s NORAD (1999), s

20 udelukker dette punkt sig selv. Det vurderes dog, at det ikke er afgørende for projektets gennemførsel, hvorfor også dette punkt ignoreres. I måltræet er det ligeledes nemt at identificere to forskellige middel-mål-kæder (markeret med tal og forskellig farve i måltræet bilag nr. 6): - Mulighed 1: Individ- og kompetenceorienteret - Mulighed 2: Virksomhedsorienteret Afgørelse om projektstrategi kan hjælpes på vej af et skema, som ud fra udvalgte kriterier udgift, mulighed for succes, cost/benefit, tidshorisont og social risiko - vurderer den enkelte strategis effektivitet 46 (se bilag nr. 7). Mulighed 1: Skoling af piger/kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund uden inddragelse af virksomheder (eller uddannelsesinstitutioner). Chancen for succes er relativ lille, hvis virksomhederne fortsat er modvillige i forhold til flygtninge/indvandrere. Mulighed 2: Oplysning om flygtninge/indvandrere, lovgivning, støtteordninger etc. må anses for at være en relativ dyr model. Der er ingen garanti for succes, hvis flygtninge/indvandrere fortsat ikke bliver kompetenceudviklet /opkvalificeret. Mulighed 1 + 2: Den dyreste løsning, men ligeledes den løsning, som må anses som værende den mest bæredygtige og med størst mulighed for succes. Det er vigtigt så godt som muligt at overveje alle tilgængelige strategier inden igangsætning af større projekter, men det er ligeledes vigtigt at understrege, at projektplanlægning ikke er en lineær proces, hvor man mekanisk bevæger sig fra det ene trin til det andet frem mod den bedste løsning 47. I et projekt som Pigehøjskolen er den menneskelige faktor særdeles uforudsigelig, og det kan således godt være, at man bevæger sig to skridt frem og ét tilbage (eller omvendt), før man ankommer ved det forudbestemte mål. Hvor problemtræet viser årsags-virknings forholdet mellem problemerne, så viser måltræet middel-mål forholdet mellem målsætningerne. Måltræet får vendt de negative problemer i problemtræet til i stedet at afspejle positive målsætninger, og måltræet gør det på en nem 46 NORAD (1999), s AusAID (2000), s

21 og overskuelig måde klart, at problemerne ikke er uløselige, og at alle problemer indeholder sin egen løsning. Den visuelle opstilling har derudover den fordel, at det leder direkte frem til udviklingen af projektets narrative beskrivelse i LFA-matrixen 48. Som beskrevet under behandlingen af problemtræet er den åbenlyse risiko dog, at enkeltelementerne bliver for simplificerede, således bærer også målanalysen præg af at være blevet udfærdiget af én person, og derfor implicit denne ene persons indgangsvinkel til problemområdet. I det nedenstående vil der blive arbejdet videre med kombinationen af mulighed (som illustreret i måltræet). 5. Identificering af projektets hovedelementer (projektmatrix) Projektmålet er nu blevet besluttet, og der skal foretages en videreudvikling og detaljeret beskrivelse af projektet i sin helhed. I denne fase af Logical Framework Approach skal der bl.a. defineres indikatorer for det, projektet opnår, så det er muligt at vurdere projektets succes. Projektbeskrivelsen (LFA-matrixen) for Pigehøjskolen er at finde nedenfor, hvorefter de enkelte elementer vil blive gennemgået for at give en kort forklaring på, hvad de indeholder og indebærer af konsekvenser for den endelige udformning af gentænkningen af projektet. 48 Ibid., s

22 Formål Øget sammenhængskraft i samfundet (integration og aktivt medborgerskab). Indikator - Færre registrerede sociale problemer i deltagerens familie (samtaler m. sagsbehandler og interviews). - X antal elever flyttet fra socialt boligbyggeri. - Registrering af positiv medieomtale i forbindelse med projektets resultater. Forudsætninger - Projektets deltagere gennemfører/forbliver i uddannelse og beskæftigelse. Mål Forhøjelse af etniske kvinders deltagelse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Indikator - X antal deltagere i uddannelse i eller beskæftigelse X antal uger efter endt forløb. Forudsætninger - Samfundets overordnede holdning til flygtninge/indvandrere holder mindst status quo. - At der er ledige praktik-, uddannelses- og arbejdspladser i deltagernes lokal- eller nærområde. Resultater (output) 1. Uddannelses- eller arbejdsmarkedsparate deltagere. 2. Velinformerede virksomheder - velvillige overfor ansættelse af flygtninge/ indvandrere. 3. Etableret bæredygtigt samarbejde ml. højskole og virksomhed. 4. Indgåelse af samarbejde ml. kommuner og højskole. Indikator - Samtlige deltagere gennemgår undervisningsforløb. - X antal elever består kompetencegivende undervisning. - X antal elever deltager i virksomheds- og uddannelsespraktik. - X % af involverede virksomheder og kommuner indgår samarbejdsaftale med højskolen. Forudsætninger - At deltagerne og virksomhederne fuldfører forløbet. - At deltagernes familier støtter op om projektet. Aktiviteter 1. Undervisning og vejledning. 2. Uddannelses- og virksomhedspraktik. 3. Undervisning af virksomheder. 4. Afholdelse af møder, arrangementer, temadage etc. 5. Forankring. Inputs 1. Undervisere og undervisningstimer. 2. Midler til praktikforløb. 3. Midler til eksterne eksperter. 4. Midler til arrangementer. 5. Midler til materialer. 6. Midler til generel informationsspredning. Forudsætninger - At midler fremskaffes i tide. - At deltagere er rekrutteret og indledende aftaler indgået med virksomheder og kommuner. Figur 1: Projektmatrix. Læsevejledning Projektmatrixen skal læses nedefra og op: Eks.: Inputs vil under givne forudsætninger kunne række til at gennemføre aktiviteterne; aktiviteterne vil under givne forhold kunne producere resultaterne; resultaterne vil under givne forudsætninger opnå målet. 21

23 Projektets formål (udviklingsmål) Det overordnede mål, som projektet ikke kan garantere alene, men som det bidrager til opnåelsen af. Formålet er den situation, som man med projektet gerne vil bevæge sig hen imod og som forklarer, hvorfor projektet er sat i verden 49. Projektets mål Målet skal kunne garanteres af projektet selv. Målet skal formuleres som den situation, projektet skal føre frem til, hvis det gennemføres succesfuldt og inden for tidsplanen 50. Projektets resultat (produkt/output) Det, som projektet frembringer, kaldes projektets produkt eller dets output. Fælles for alle outputs er, at der er fokus på de egenskaber, produktet har. Det eller de produkter, som kan garanteres af projektet som resultat af aktiviteterne 51. Aktiviteter De handlinger eller det arbejde som projektet udfører for at omdanne inputs til outputs. Input (ressourceindsats) Projektets råmaterialer i form af midler, mandskab, materialer osv. som anses som nødvendige for gennemførelsen af aktiviteterne 52. Indikatorer (objektive succeskriterier) Hvad skal der til, for at man mener at have opnået projektets formål, mål m.m.? Succeskriterierne skal være så objektive som muligt og beskrives i form af direkte indikatorer (kvantitative: hvor meget? Og tidsmæssige: hvornår?) og indirekte indikatorer (kvalitative: hvor godt?). Ikke alting lader sig umiddelbart måle, derfor er det bedre at benytte adskillige indikatorer frem for en enkelt NORAD (1999), s Ibid., s Olsen (2002), s NORAD (1999), s Ibid., s

24 6. Valg af indikatorer Indikatorer kan være svære at bestemme, da det ikke er muligt at måle alting kvantitativt. Ikke desto mindre er det i vores tilfælde forholdsvist nemt at finde objektive og dermed målbare indikatorer. Man kunne dog vælge at supplere disse indikatorer med mere kvalitative: Hvordan synes deltageren selv, at højskoleopholdet har rykket hende? Hvordan har deltagelsen haft (hvis nogen) indflydelse på livet i familien? Altså indikatorer baseret på samtaler, interviews og spørgeskemaer, hvilket er kvalitative elementer, som har sin berettigelse i enhver evaluering. Alternativt vil man i et projektforløb kunne indlægge metodisk arbejde under aktiviteterne, hvor man udvikler objektive modeller til at vurdere subjektive indikatorer. Disse modeller ville således blive en del af projektets output. Kort om implementeringsplan Når projektet er beskrevet i projektmatrixen, kan aktiviteterne danne basis for en overordnet implementeringsplan, der kan udformes på flere forskellige måder. Der kan fx være tale om en milepælsplan indeholdende vigtige datoer og hvad der skal være nået på disse tidspunkter (jf. Integrationsministeriets ansøgningsskema) 54. Ressourceforbruget er udgangspunktet for udarbejdelsen af projektets budget. Budgettet udarbejdes ved at omsætte det ressourceforbrug, der er planlagt i projektmatrixen til omkostninger 55. I vores tilfælde er der både tale om omkostninger til forbrug af interne ressourcer - undervisere og undervisningstimer - og omkostninger til anvendelse af eksterne ressourcer, fx til konsulent- og ekspertbistand. 54 Olsen (2000), s Ibid., s

25 Identificering af sponsoreringskilder Overordnet brug Logical Framework Approach på en projektidé er ikke logisk anvendelig i forhold til identificering af sponsoreringskilder. Interessentanalysen udpeger ikke nødvendigvis egnede sponsoreringskilder. Integrationsministeriet og øvrige institutioner er en åbenlys undtagelse finansieringsmæssigt, men bevilling af midler herfra kan ikke betragtes som sponsorater. I forbindelse med den oprindelige ansøgning til Integrationsministeriet har Brenderup Højskole valgt at løbe en økonomisk risiko i og med, at der ved indsendelsen af ansøgningen ikke er indgået forhandlinger om sponsorater med virksomheder. Det har været en risiko, som højskolen har været bevidst om under hele forløbet, og det er derfor en risiko, som de har valgt at leve med. Risikoen ligger naturligvis i, at Ministeriet kunne hævde, at projektet ikke vil kunne gennemføres, når disse sponsorbeløb ikke er i hus, og at Ministeriet som logisk konsekvens heraf ville undlade at bevillige midler til Pigehøjskolen. Havde vi benyttet Logical Framework Approach ville vi kunne have minimeret denne trussel ved umiddelbart efter projektdesignet at have gået målrettet efter at skaffe forhåndsaftaler omkring sponsorater med virksomheder, eller ved simpelthen at gentænke projektet og projektets økonomi, således at der fra starten var lagt en strategi i forhold til sponsordelen. Udgangspunktet for en sådan strategi kunne være at udarbejde en liste over potentielle virksomheder, en informationsbank. De potentielle virksomheder, der matcher ens projekt eller institution, identificeres fx gennem egen viden, netværk, lokale erhvervsråd og den lokale avis 56. Det gode match handler dels om at identificere de virksomheder, som kunne have fordel af at blive associeret med projektet og institutionen bag, samt at vælge dem som kulturinstitutionen gerne vil associeres med. I indkredsningen af potentielle samarbejdspartnere vil det i vores tilfælde være relevant at se nærmere på de virksomheder, der matcher højskolen i forhold til mission, værdier, målgruppe, geografi og størrelse. Sponsorater indebærer en gensidig forpligtelse parterne imellem; ingen virksomheder indgår sponsoraftale uden selv at få noget ud af det. Med et sponsorat understreges en forventning om levering af ydelser fra både virksomhed og kulturinstitution. 56 NyX (2002), s

26 Sponsorering handler om at finde frem til de virksomheder i erhvervslivet, som man gerne vil knytte sit navn til, modtage penge af, og som man mener, at man har et åbenlyst værdifællesskab eller et potentielt værdigenererende fællesskab med. Ud fra kriterier som relation til lokalsamfundet, image, mission, værdier, geografi og størrelse 57 har Brenderup Højskole efter udfærdigelse og indsendelse af ansøgning fx identificeret Middelfart Sparekasse som en åbenlys sponsor i forbindelse med Pigehøjskolen 58. Inden fastlæggelse af sponsorstrategi bør højskolen gøre sig klart, hvad der skal karakterisere samarbejdet. Højskolen sætter som udgangspunkt selv sine grænser og retningslinier for, hvordan samarbejdet med erhvervslivet skal indledes. Samarbejdet skal dog ikke blot ses som en finansieringskilde til projektets gennemførelse: samarbejdet er en kilde til nye, positive udfordringer til innovation 59. I næste afsnit skal vi kort have opsummeret alle de enkeltdele, som opgaven har gennemgået op til nu: hvordan ser Pigehøjskole-projektet ud nu, hvor vi har taget dets grundelementer og behandlet dem inden for Logical Framework Approach s analytiske rammer? 57 Ibid., s Endnu er der ikke etableret kontakt til Middelfart Sparekasse, da Brenderup Højskole har en åbenlys interessekonflikt, da de i skrivende stund søger om lån i Sparekassen i forbindelse med ombygning. 59 NyX (2002), s

27 Pigehøjskole 2 og Logical Framework Approach Overvejelser om Logical Framework Approach I forbindelse med anvendelsen af Logical Framework Approach på Pigehøjskolen blev der på baggrund af den problematiserende beskrivelse opstillet en interessentanalyse, som viser identificeringen af de institutioner, organisationer og øvrige interessenter, som kan have en positiv eller negativ indvirkning på eller blive berørt positivt eller negativt af projektets iværksættelse og implementering. Listen giver et meget godt overblik over interessenternes og således også potentielle partnerskabers placering. Interessentanalysen kommer ikke ud af den blå luft, og som med så mange andre ting i livet, så tænker flere hoveder (normalt) bedre end ét. Derfor vil projektgruppen med fordel kunne have benyttet sig af tilgængelige og let anvendelige værktøjer under idéudviklingsfasen som fx brainstorming, hvor man hurtigt får en liste over gyldige ideer til projektets udformning 60. Et andet og mere struktureret værktøj kunne være de såkaldte 6 tænkehatte (Edward de Bono), som kan benyttes i forbindelse med LFA s faser, fx i forbindelse med udformningen af problem- og måltræ. Med metoden opnås en helhedsorienteret og gennemtænkt løsning, da hele spektret af perspektiver anvendes. Dette sker ved, at alle bidrager til løsningen ud fra de seks forskellige tænkemåder, som hattene repræsenterer, uden hensyntagen til om den enkelte tænkemåde på det givne tidspunkt understøtter deltagernes personlige præferencer. Herved får man indarbejdet alle perspektiver i sin gennemgang, spændende lige fra det kølige overblik (blå hat), til fakta og objektivitet (hvid hat), følelser og intuition (rød hat), kritisk vurdering (sort hat), optimisme (gul hat) og humor og alternative provokationer (grøn hat) 61. Logical Framework Approach har i denne gennemgang vist sig at være et særdeles stærkt værktøj i forbindelse med projektplanlægning generelt og logisk visualisering specielt. Ikke desto mindre må det betragtes som et overordnet ramme- værktøj, som for at fungere optimalt skal benyttes sammen med en del mindre redskaber. LFA kan fx ikke anvendes i forbindelse med identificering af sponsoreringskilder i denne gennemgang. Hér er det nødvendigt at supplere med andre metoder; metoder som fx involverer kreativ tænkning i form af de Bono s tænkehatte. SWOT-analysen fremstår som værende et effektivt redskab i identificeringen af de udfordringer, som man i et projekt eller en institution står overfor, og SWOT en 60 Finansministeriet (1999), s Ibid., s