ÆLDRES BRUG AF MEDICIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRES BRUG AF MEDICIN"

Transkript

1 Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere Pernille Dam, Pharmakon & Charlotte Vittrup, Væksthus Hovedstadsregionen; Hanne Herborg, Pharmakon; Charlotte Rossing, Pharmakon; Gitte Femerling, Hillerød Kommune; Anette Petersen, DLI; Lene Reuther, Bispebjerg Hospital; Carsten Hendriksen, Bispebjerg Hospital; Malene Jæpelt, Væksthus Hovedstadsregionen. Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Brugerindsigter Compliance support Social Yoga Mats Forebyggende Selvmonitorering Den intelligente pilleæske 1 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT Tid

2 ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Ældres brug af medicin blev afdækket gennem en interview- og en statistisk undersøgelse. Formålet med begge undersøgelser var at få en øget indsigt i ældres medicinering, der kan ligge til grund for en identifikation af målgrupper for de produkter eller services, der skulle udvikles i projektet. I undersøgelserne blev følgende områder afdækket: Ældres medicinering og medicinbrug Ældres udfordringer med medicinbrug Årsager til non-compliance Ældres holdning til og brug af teknologi DEN STATISTISKE UNDERSØGELSE Der blev gennemført 316 telefoninterviews i februar Der var en ligelig fordeling mellem de to kommuner og de tre aldersgrupper: år, år, + 80 år. Målgruppen blev indkredset ved 4 screeningsspørgsmål, der afdækkede, om de befandt sig i målgruppen. Målgruppen for den statistiske undersøgelse var + 60-årige mænd og kvinder Bosiddende i Hillerød eller Gentofte kommune Borgere, der er i langvarig behandling med mindst et receptpligtigt lægemiddel Borgere, der selv administrerer deres medicin INTERVIEWUNDERSØGELSEN Der blev gennemført 9 etnografiske interviews med 2 mænd og 7 kvinder i alderen år. Alle interviews, på nær ét, foregik i borgerens eget hjem. Målgruppen for interviewundersøgelsen var: + 60-årige mænd og kvinder Bosiddende i Hillerød eller Gentofte Kommune Borgere, der er i langvarig behandling med mindst et receptpligtigt lægemiddel Begge undersøgelser er lavet i februar MED UDGANGSPUNKT I BRUGERINDSIGTER- NE HAR VI IDENTIFICERET 4 TEMATIKKER: 1. Ældres hverdag med medicin 2. Ældres forståelse af medicin og sygdom 3. Ældres hierarkisering af medicin 4. Ældres brug af teknologi 1. ÆLDRES HVERDAG MED MEDICIN Den statistiske undersøgelse viser, at 34 % af ældre har oplevet at glemme at tage deres medicin. Dette skyldes både travlhed, usikkerhed omkring medicinen og svigtende hukommelse. Det samme billede gik igen i interviewundersøgelsen. De ældre, der deltog i interviewundersøgelsen, fortalte om, hvordan det kunne være svært at huske medicinen. Det blev afhjulpet, når de eksempelvis havde etableret en god vane omkring medicinindtaget, som dette citat illustrerer: Det var min søster, der sagde læg dem ved kaffen, for du skal jo have kaffe hver dag, så det gjorde jeg i lang tid, og så vænnede jeg mig til det. Men nu har jeg vænnet mig til, at de er på badeværelset det er jo det første jeg gør, så der står de så lige i øjenhøjde. Nu har jeg gjort det sådan i mange år, så nu husker jeg det. (Kvinde 60 år) Andre har svært ved at huske medicinen, hvis der har været et brud i deres vanlige rutine, fx at de har været ude om aftenen. Forskning viser, at medicinbrugere, der bekymrer sig om, hvorvidt deres medicin kan gøre mere skade end gavn, samt medicinbrugere, der ikke er overbeviste om vigtigheden af deres medicin er i risiko for non-compliance. 13 % af de ældre, der deltog i den statistiske undersøgelse var bekymrede for, at deres medicin ville gøre mere skade end gavn, mens 7 % ikke var overbeviste om vigtigheden af deres medicin. En bekymring, der deltes af flere af informanterne fra interviewundersøgelsen, som eksempelvis denne kvinde: Jeg er ikke så meget for at tage piller eller medicin( ) Jeg har prøvet at spise mig ud af det, men det kan jeg altså åbenbart ikke. Det steg (langtidsblodsukkeret red.) så.. så det dur jo ikke. (Kvinde 67 år). Den statistiske undersøgelse viser, at 79 % af de ældre havde en eller anden form for huskesystem. Det, de primært gør, er at BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT Formålet med projektet er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. Læs mere om Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort i Lev Vel bogen i kapitel 4 2 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

3 koble medicinindtaget til måltider, at dosere medicinen i doseringsæske eller at lade medicinen stå et synligt sted. 36 % af deltagerne i den statistiske undersøgelse havde selv købt en doseringsæske til organisering af deres medicin. I interviewundersøgelsen havde tre af informanterne ingen doseringsæske, mens de øvrige 6 havde heraf får 5 hjælp til doseringen af en hjemmesygeplejerske. Ældre med gode vaner glemmer sjældnere at tage deres medicin. Men det kan være svært at få etableret disse vaner. Det fortalte flere af informanterne i interviewundersøgelsen: Det der medicin, diabetes, det skal jeg trappe op. Det ender med, at jeg skal tage to morgen og to aften. Jeg skulle starte med en morgen i en uge, og i uge to skal jeg tage en morgen og en aften, i uge tre.. osv.. Men dér har jeg bestemt mig for, at jeg sætter min mobil til at alarmere. For det kan jeg ikke gå og holde øje med i starten. Det vil nok tage lang tid for mig at få en ny vane. Det tror jeg. (Kvinde 60 år) En 63-årig mand skal til at injicere sig med insulin. Han indrømmer, at han sommetider glemmer sin medicin midt på dagen. Den nye medicin (insulinen) skal gøres til en vane, siger han. På trods af huskesystemer er det for mange svært at få hverdag med medicin til at hænge sammen. Mange ældre selvregulerer derfor deres medicin, det viste interviewundersøgelsen eksempelvis ved, at: Nogle venter med at tage vanddrivende tabletter, til de er kommet hjem fra dagens ærinder Nogle ændrer på indtagelsestidspunktet for at få hverdagen til at hænge sammen: Jeg tager dem om morgenen, men de vanddrivende piller tager jeg ikke altid om morgenen for dem må jeg tage fra. Hvis jeg skal noget, så kan jeg ikke tage vanddrivende piller. Der går det galt altså. Det er ikke noget, hun har talt med lægen om: Det har jeg selv fundet ud af. Der har jeg talt med min veninde. Hun tager dem heller ikke om morgenen, hvis hun skal noget. (Kvinde 93 år). Skal tage så mange tabletter, at det ikke er muligt at tage dem alle sammen på de ordinerede tidspunkter. Bliver derfor fordelt anderledes over dagen. Glemmer aften/natdosis, hvis man har været ude eller kommer til at gå i seng, før man får taget medicinen, eller spiser aften- og natdosis på samme tid. I den statistiske undersøgelse regulerede 23 % af de ældre deres medicinbrug fx ved at holde pause, tage mere eller mindre end ordineret, ved at springe doser over eller ved helt at holde op med at tage medicinen. DET KAN VÆRE SVÆRT AT HUSKE SIN MEDICIN Den kvalitative og kvantitative undersøgelse bekræfter tidligere forskningsresultater i, at det kan være svært at huske sin medicin. Begge undersøgelser peger på, at det ikke kun er hukommelsesbesvær, der er problemet brud i hverdagens rutiner spiller også en stor rolle. Flere af de ældre, vi har talt med i forbindelse med projektet, virker meget følsomme omkring det at glemme deres medicin nok fordi de selv associerer det med at glemme medicinen med at blive gammel, forkalket eller senil. Hvor yngre mennesker har en erkendelse af, at det at glemme medicinen kan være et udslag af travlhed eller mangel på organisering, så virker det mere følsomt for de ældre. De giver ikke eksplicit udtryk for det, men deres udsagn tyder på, at de er bange for at blive stemplet. DET ER VIGTIGT AT HAVE ET GODT HUSKESYSTEM Vores undersøgelser viser, at det er vigtigt at have et godt system eller nogle gode vaner til at sikre, at man får taget sin medicin. De fleste ældre har sådan et system, men vores statistiske undersøgelse viser, at 1/5 af de ældre ikke har et system. DET ER SVÆRT AT ETABLERE NYE VANER De veletablerede vaner viser sig også at komme under pres, når de ældre får ny medicin, og der derfor skal etableres nye vaner. Indkøringen af nye vaner opleves som besværlig og opmærksomhedskrævende af informanterne i interviewundersøgelsen. ÆLDRE SELVREGULERER FOR AT FÅ HVER- DAGEN TIL AT HÆNGE BEDRE SAMMEN Vores undersøgelser viser, at ældre tager en række bevidste valg omkring deres medicin, og at sådanne valg ofte omfatter regulering af medicinen. De vælger at tage mere eller mindre end ordineret eller vælger at flytte rundt på tidspunkter eller de omstændigheder, hvor medicinen skal tages. 3 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

4 Ældre ser medicin som en udfordring i hverdagen. Medicinen og hverdagen kan tilpasses hinanden på to måder enten regulerer den ældre selv medicinen, så den fungerer mere hensigtsmæssig i forhold til hverdagen, eller også tilpasses hverdagen omkring medicinen, hvilket kan opleves som et kompromis. Der er brug for, at sundhedsprofessionelle har fokus på, hvordan ældres medicinering fungerer sammen med deres hverdagsliv, således at hverdagslivet tilgodeses mest muligt. Som et middel til at få hverdagslivet med medicin til at hænge bedst muligt sammen er det vigtigt at etablere og have gode vaner og rutiner omkring sit medicinindtag. På den måde fylder medicinindtaget mindst muligt i medicinbrugerens bevidsthed, og den opleves som mindre problematisk. 2. ÆLDRES FORSTÅELSE AF MEDICIN OG SYGDOM 75 % af de ældre, der deltog i den statistiske undersøgelse, giver udtryk for, at de har brug for mest mulig information om deres medicin. 30 % giver udtryk for, at de i en eller anden grad har brug for mere information, end de har på nuværende tidspunkt. Omvendt giver næsten halvdelen udtryk for, at for meget information om medicin er dårligt. Interviewundersøgelsen viser ligeledes, at ældre har et stort behov for at få information om deres medicin. Mange af dem har en god forståelse for, hvilke lidelser de får medicin mod. De er gode til at opremse deres lidelser, og man kan få en fornemmelse af, at de laver opremsningen for at retfærdiggøre den hjælp, de modtager. Og som de alle er meget glade for. Der er dog en del, der har svært ved at forstå deres medicinering. En del får så mange lægemidler, at de har mistet overblikket. Det er meget svært at være kompliant, når man ikke forstår behandlingen, og det kan være en udfordring at tilpasse medicinen til dagligdagen eller at gå ind i en dialog med lægen om ens hverdag med medicin, når man har mistet overblikket over sin behandling. ISÆR SUBSTITUTION ER EN VÆSENTLIG UDFORDRING Jeg kan ikke navnene, for ved du hvad det er noget nyt, hver gang du køber, fordi det er et nyt præparat. Det hedder noget forskelligt hver gang ( ) Så jeg tog fejl af pillerne, jeg kunne ikke finde ud af det. (Kvinde 93 år). I flere tilfælde er borgerne begyndt at få hjælp til deres medicinering, idet de har mistet overblik pga. substitution. Den manglende forståelse af medicin og sygdom kan også resultere i usikkerhed og utryghed om, hvorvidt man gør det rigtige. I interviewundersøgelsen fortæller en ældre dame om, at hun har fået at vide, at der er særlige fødevarer, som hun ikke må spise sammen med sin medicin. Hun har glemt, hvilke fødevarer det drejer sig om, og har derfor besluttet at spise det, hun plejer. Alligevel lader det til, at det generer hende ikke at være sikker på, at hun gør det rigtige. Der er ingen tvivl om, at de fleste af de interviewpersoner, der bevidst regulerer deres medicin for at få hverdagen til at gå op, ville have det bedre med at have drøftet det med deres læge og få lægens vurdering af hvilken form for selvregulering, der er mest hensigtsmæssig. 58 % af de ældre, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, havde selv gjort noget for at få information om deres medicin. Af dem fik de fleste information hos deres læge (52 %), mens 41 % søgte information på internettet, og 36 % fik deres information fra indlægssedlerne. 42 % gjorde således ikke noget for at få information om deres medicin. DE ÆLDRE VIL MEGET GERNE FORSTÅ, HVORFOR DE FÅR MEDICIN OG FOR HVAD Vores undersøgelser viser, at de ældre har et stort ønske om information om deres medicin og sygdom, og de viser også samtidig, at de får dækket dette informationsbehov. For at ældre ikke farer vild i informationsjunglen, er der derfor behov for information, der er tilpasset den enkeltes sygdom, behandling og individuelle ønsker til informationens udformning, detaljeniveau og sværhedsgrad. INFORMATION OM MEDICIN OG SYGDOM KAN VÆRE SVÆR AT FORSTÅ På trods af informationsbehov og ældres oplevelse af, at deres informationsbehov er dækket, ser vi, at de kan have svært ved at forstå deres sygdomme, efterhånden som deres lidelser bliver flere og mere komplicerede. De har ofte lægmandsforklaringer på deres sygdomme og præsenterer nogle årsagsforklaringer, der bunder i deres egen forståelse af sammenhænge mellem syg- 4 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

5 domme, indlæggelser og hverdagsliv. Deres viden om medicinen og dens virkningsmekanismer dækker mest over viden om indtagelsestidspunkt og omstændigheder. Efterhånden som deres medicineringer bliver stadig mere komplekse, udfordres både deres viden og overblik. ISÆR SUBSTITUTION ER EN UDFORDRING Generisk substitution dvs. at medicinen bliver udskiftet til det billigste præparat med samme virksomme indholdsstof opleves som en særlig udfordring. De ældre, der deltog i interviewundersøgelsen gav udtryk for, at substitution var med til at øge forvirringen omkring deres medicin. I flere tilfælde havde substitution været en medvirkende årsag til, at de var begyndt at få hjælp til medicindosering, og i enkelte var det den direkte årsag til, at hjælpen satte ind. Der bør udvikles individuelt tilpasset information, der passer til den enkelte ældres sygdom, medicinering og ønsker til information. Der bør arbejdes på at fastholde de selvhjulpne ældres overblik over medicinen. Herunder bør det overvejes, hvorvidt generisk substitution er hensigtsmæssig i alle sammenhænge. 3. ÆLDRES HIERARKISERING AF MEDICIN Ældre ved, at noget medicin er vigtigere end andet. De skelner mellem livsvigtig medicin, vigtig medicin og knap så vigtig medicin. En ægtefælle, der hjælper sin mand med at tage medicin, fortæller: Han er sød til at tage dem, men med aftenpillerne så sker det somme tider at.. Det har jeg jo fundet ud af at jeg skal få ham til at tage dem med aftensmaden. Senere kan det ikke være, for så smutter han i seng. At hierarkisere medicinen lader til at være en måde at håndtere udfordringen med at huske at tage medicinen og at håndtere udfordringer omkring at kunne tage medicinen. En kvinde på 78 år skal tage 32 tabletter om dagen. Hun fortæller, at hun bliver så mæt af dem, at hun har tabt sig 40 kg. Hun ved ikke så meget om medicinen, og hvorfor hun skal tage den. Hun får ikke altid taget den til tiden, men får taget det hele hen over dagen, selvom hun har meget svært ved det. Sygeplejerskerne, der er tilknyttet hendes ældrebolig, prøver at hjælpe hende med at kategorisere medicinen og få seponeret (afsluttet) noget af behandlingen: Nogle af sygeplejerskerne siger så meget behøver du ikke og min læge siger jamen, det skal du have og hvem skal jeg.. Jeg skal jo rette mig efter lægen, ikke? Denne dame får således ikke den nødvendige hjælp til at kategorisere sine tabletter. En anden måde ældre hierarkiserer deres medicin, er ved at skelne mellem de piller de skal tage og dem, de selv må bestemme over. De fleste tager vitaminpiller og ønsker selv at styre deres brug af dem. De vil ikke have dem doseret sammen med den øvrige medicin, da de sætter pris på selv at have kontrol over dem. Som eksempelvis denne 85-årige kvinde, der får hjælp af sygeplejersken til dosering af sin medicin, men som regner med at skulle dosere sin egen medicin igen: Vitaminpillerne står ovre ved køkkenet. Ved siden af fiskeolien står et mindre pilleglas, som viser sig at være piller mod mavesår: Sygeplejersken har sagt, at hun nok skal tage den med ind i dispenseren, men så har jeg sagt til hende, at det behøver hun ikke, for den kan jeg godt selv tage. Hun noterer også selv sine blodsukkerværdier, selvom de automatisk overføres til ambulatoriet. Jeg skriver det [blodsukker-tallet] ned i min lommebog, for ellers kan jeg ikke huske det ( )Det vil jeg helst selv også have styring på. (Kvinde 85 år). ÆLDRE SKELNER MELLEM VIGTIG OG MINDRE VIGTIG MEDICIN Som en strategi til at møde de udfordringer, der er omkring det at tage medicin, inddeler flere af de ældre, der deltog i interviewundersøgelsen, medicinen i kategorier der er livsvigtig medicin og medicin, som er vigtig, men ikke livsvigtig. Hierarkiseringen af medicinen sker både for at huske den livsvigtige medicin, men også som et redskab til prioritering. Der er noget medicin, som de ældre siger, at de virkelig ikke må glemme. AT KUNNE KATEGORISERE MEDICINEN ER EN VIGTIG STRATEGI Hos en af informanterne fra interviewundersøgelsen ser vi, at det kan have store konsekvenser, når den ældre ikke er i stand til at kategorisere sin egen medicin eller at have en dialog med lægen om, at hverdagen med medicin har store konsekvenser for hverdag og livskvalitet. DER SKELNES MELLEM PILLER, MAN SELV MÅ BESTEMME OVER, OG DEM MAN SKAL TAGE Flere af de ældre, der deltog i interviewundersøgelsen, skelner mellem medicin, som lægen har udskrevet, og som 5 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

6 man skal tage, og medicin, som de selv må bestemme over fx vitaminer og kosttilskud. Flere flytter rundt på medicinen i handlinger, der fremstår nærmest rituelle. Fx doseres medicinen fra de originale beholdere til en doseringsæske og videre over i en fin porcelænsskål, hvortil vitaminerne tilsættes. Her ligger medicinen, til den skal indtages. DE ÆLDRE ØNSKER AT BEVARE KONTROLLEN OVER DERES MEDICIN SÅ LÆNGE SOM MULIGT De ældre giver udtryk for, at de gerne vil bevare kontrollen og overblikket over deres medicin så længe som muligt. En enkelt gør meget for at genvinde sit overblik, idet hun i forbindelse med en indlæggelse er begyndt at få hjælp til dosering af medicinen. Hun bevarer kontrollen over et enkelt lægemiddel, ligesom hun noterer sine blodsukkerværdier og holder øje med dem, selvom sygeplejersken automatisk videreformidler værdierne til diabetesambulatoriet. De ældre, der er begyndt at få hjælp til medicinen, virker, som om de ikke bare fralægger sig ansvaret for selve medicinen, men også for at de tager den. Igennem interviewene kan man blive i tvivl om, hvorvidt de ældre tager medicinen for deres egen eller for andres skyld de pårørende eller lægens. Det kan være en god idé at udvikle tiltag, der kan hjælpe ældre med at bevare overblikket over deres medicin. Herunder bør der tages hensyn til den ældres hverdag med medicinen. Ældre, der har vanskeligt ved at overskue deres medicin, eller hvor mængden af medicin volder dem problemer, kan med fordel hjælpes til at prioritere medicinen. Der er stor chance for, at de på egen hånd foretager en prioritering, og sundhedsprofessionelle kan med fordel tage part i denne prioritering for at gøre den mere kvalificeret. Dette vil også sikre, at den praktiserende læge og den ældre borger er enige om, hvad der tages, hvordan og hvor ofte. 4. ÆLDRES BRUG AF TEKNOLOGI Mere end halvdelen af de ældre (58 %), der deltog i den statistiske undersøgelse, har selv gjort noget for at få information om deres medicin.. Af dem har lidt over halvdelen (52 %) søgt information hos deres læge, 41 % har søgt på danske hjemmesider, mens 9 % har søgt på udenlandske hjemmesider. Mere end en tredjedel (36 %) læser indlægssedlen og 10 % søger information på apoteket. 5 % spørger sygeplejersker, mens 4 % søger information via familien. Når de ældre, der deltog i den statistiske undersøgelse, skal beskrive deres teknologiparathed, giver de fleste (56 %) udtryk for, at de er tilfredse med den eller de teknologier, de har, og at de ikke har behov for at prøve nyt. 23 % af de ældre siger, at de har svært ved at forstå elektronik, og at de lader andre bestemme. 11 % investerer kun i teknologier, der har været på markedet i nogle år, men 3 % køber ny teknologi før andre, dog kun teknologi der er gennemtestet. Andre 3 % vil prøve ny teknologi, lige når det kommer på markedet. Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem høj alder og lav teknologiparathed samt, at mændene er mere teknologiparate end kvinderne. En stor del af deltagerne i den statistiske undersøgelse havde en DVD-afspiller i hjemmet (78 %). Mere end halvdelen af de ældre har en trådløs netværksforbindelse (52 %) og et USB-stik (56 %), mens 17 % af de ældre ikke havde nogen af disse teknologier i deres hjem. De fleste ældre bruger mobiltelefoner til samtaler (78 %), og næsten halvdelen (43 %) bruger sms. Ud over mobiltelefoner er de ældre også aktive brugere af internet og s. 58 % af de ældre har været på internettet inden for de sidste 14 dage, og over 50 % har skrevet og besvaret s. Hvor mændene har en højere brug af internettet, viser undersøgelsen, at kvinderne oftere bruger mobiltelefon. Interviewundersøgelsen viste, at de fleste ældre har en mobiltelefon. De ældste havde dog kun mobiltelefonen på foranledning af deres børn og gav udtryk for, at det kun var for deres skyld, at de havde den. Således udtaler en 85-årig kvinde: På en måde vil jeg gerne have det [computer], og på den anden måde så vil jeg hellere tale med dem [børnene ] i telefonen. Men sådan er det jo. Når man er gammel, og når man er ung, så er det sådan lidt forskellige opfattelser, man har af tingene. De [børnene] siger også, at jeg kan gå på kursus, og det kan jeg også godt. Der er noget lige herovre. Men jeg er lidt vant til det oppe fra kommunen, hvor jeg var ansat. Jeg sad oppe ved vandtårnet, og der havde jeg jo maskiner og telefoner, og hvad ved jeg, men jeg skal begynde at gå til noget kursus, hvis jeg rigtig skal have glæde af det, ikke? Citatet illustrerer den udfordring, ældre ser i forhold til at implementere ny teknologi i deres hverdag. De yngre (informanterne under 70 6 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

7 år) har computer en enkelt sågar flere og bruger computer og internet dagligt. Igennem interviewundersøgelsen kom det frem, at de ældre især bliver påvirket til at investere i teknologi af deres børn. I flere tilfælde har børn opfordret til at investere i mobiltelefon eller computer. Det har været ud fra argumenter om tilgængelighed og mulighed for at ringe efter hjælp eller ud fra et ønske om øget kommunikation med den ældre gennem SKYPE eller . Vi så ingen tilfælde, hvor de ældre var blevet opfordret til at investere i teknologier ud fra argumenter om underholdning. Der blev ikke spurgt direkte, men ingen af de ældre nævnte, at det var børnene, der havde opfordret til at investere i fx dvdafspiller. BRUGERINDSIGTERNE VISER, AT: Ældre bruger mobiltelefon og computere Teknologier såsom internet og mobiltelefon er ikke fremmede for mange af de ældre, der deltog i vores undersøgelse. Især de yngre ældre viser sig at være teknologivante. Ældre søger efter information om medicin på internettet Næsten halvdelen af ældre, der gør noget aktivt for at søge information om deres medicin, søger denne form for information på internettet. Næsten hver tiende har søgt efter information om medicin på en udenlandsk hjemmeside. Ældre er åbne over for at bruge teknologier med klare fordele De ældre, der er forbeholdne over for at invitere nye teknologier ind i deres hjem, er mindre afvisende, hvis teknologien har klare fordele for dem, og de kan se en mening med dem. Pårørende er facilitatorer mellem ældre og teknologi Det er især ældres børn, der skubber på for at få dem til at investere i teknologier som mobiltelefon, internet og computer. REFLEKSION Om få år vil Danmark have en ældre befolkning, der er teknologivant og teknologiparat. Det er derfor oplagt at udvikle teknologier, der er intuitive for ældre at anvende, og som giver mening for dem i form af klare fordele for eksempelvis at få relevante oplysninger og bevare overblikket over sin medicin. De pårørende har en stor rolle i at anbefale teknologier til de ældre. Det drejer sig især om teknologier, der ifølge de pårørende kan give tryghed og nærhed eksempelvis i form af at kunne komme i kontakt med sin ældre pårørende gennem mobiltelefon, eller at den ældre pårørende kan ringe efter hjælp. Man må formode, at den omsorg, de pårørende viser, også gælder medicinområdet. De pårørende kan derfor også vise sig at være en relevant distributionskanal med hensyn til teknologier, der støtter de ældre i at tage deres medicin. FAKTA Tid: Aug Feb Projektledelse: Væksthus Hovedstadsregionen Partnere: DELTA, Alexandra Instituttet, Bispebjerg Hospital, Trifork, BioPeople, Pharmakon, Detech Development, Dansk Lægemiddelinformation, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, National Sundheds-IT, Aarhus Universitet - Datalogisk Institut 7 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

8

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DEN INTELLIGENTE PILLEÆSKE History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge & corporation

Læs mere

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Robotteknologiske træningsfliser YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking Sticks

Læs mere

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen

Læs mere

Medicin bestemmer hverdagen

Medicin bestemmer hverdagen Medicin bestemmer hverdagen fra selvhjulpen til afhængig af hjælp Af Pernille Dam, Julie Lynge Andersen, Lea Gulstav Dalgaard, Erik Grönvall, Hanne Herborg, Anette Pedersen, Charlotte Rossing og Charlotte

Læs mere

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 Borgerrettede add-ons til Fælles Medicinkort Charlotte Vittrup 4. april 2011 Lev Vel skaber innovation, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne

Læs mere

KOMMENTARRAPPORT ÆLDRES MEDICINERING KVANTITATIV UNDERSØGELSE

KOMMENTARRAPPORT ÆLDRES MEDICINERING KVANTITATIV UNDERSØGELSE September 2011 KOMMENTARRAPPORT ÆLDRES MEDICINERING KVANTITATIV UNDERSØGELSE - en del af projektet BORGERRETTEDE ADDS ON TIL DET FÆLLES MEDICINKORT Udarbejdet af: Lotte Larsen Katrine Weikop Majbrit Hilaire

Læs mere

Tidlig sporing af Stress

Tidlig sporing af Stress Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Tidlig sporing af Stress Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Social

Læs mere

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår

Læs mere

Robotteknologiske træningsfliser

Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering fra medicinhåndtering til medicinmestring Formål Reducere tid til medicinhåndtering (økonomi)

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere

IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere INTRODUKTION Forkert medicindosering og forglemmelser melser af medi- cinindtag er en af de største utilsigtede e hændelser - i sundhedssektoren. dssektoren.

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

Velfærdsteknologi hvem designer vi for?

Velfærdsteknologi hvem designer vi for? Robotteknologiske træningsfliser Velfærdsteknologi hvem designer vi for? Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar 2012. Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar 2012. Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune Plejecenter Bøgely Uanmeldt tilsyn November 2011 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... 4 3 Anbefalinger... Fejl!

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Opstart af ny behandling

Opstart af ny behandling Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang? December 2013 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Opstart af ny behandling - hvordan sikres

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvorfor skal de overhovedet involveres? Sygdomsmønstre gør patienters

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere