TEKNIKANALYSE. Diplomtræneropgave udarbejdet af Morten Pedersen og Jan Scheel. 1. maj 2004

Transkript

1 TEKNIKANALYSE Diplomtræneropgave udarbejdet af Morten Pedersen og Jan Scheel 1. maj 2004 Diplomtræneruddannelsen Dansk Orienterings-Forbund

2 Side 1 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING TEORI Udvikling og metodeindlæring Orienteringsteknik og analyseskemaer Opbygning af tekniske færdigheder Teoretisk udgangspunkt ANALYSEDESIGN Design af nyt analyseskema Dataindsamling Erfaringer fra dataindsamling OPBYGNING AF ORIENTERINGSMODEL Intensitet på træningen i forhold til indlæring Justering af træningen efter træningsgruppens niveau Hvordan justerer løberen intensiteten Typer af momenttræning i forhold til fejltyper ANALYSE AF INDIVIDUELLE Beskrivelse af arbejdsprocessen Målet med arbejdsprocessen Resultater fra analysearbejdet på det individuelle plan Case teknikanalyse for D15-16 løber Case teknikanalyse for H17-18 løber ANALYSE AF GRUPPER Metodiske overvejelser Fakta om datagrundlaget Databehandling og undersøgelsesparametre Input til statistikprogrammet Analyseresultater Strækkets fem fejltyper/steder De fire dele af banen og samlet resultat Forskelle mellem køn Forskelle mellem aldersgrupper Forskelle mellem klitterræn og andre terræntyper Træning og konkurrence... 34

3 Side 2 8. KONKLUSION Konklusion på brug af det udarbejdede analyseskema Konklusion på det individuelle niveau Konklusion på gruppeniveau LITTERATURLISTE BILAG 1. NOF NIVÅSTIGEN 2. ANALYSESKEMAER OG VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE 3. UNDERSØGELSESPARAMETRE TIL GRUPPEDEL 4. TEKNIKANALYSE FOR D15-16 LØBER 5. TEKNIKANALYSE FOR H17-18 LØBER 6. ORIENTERINGSMODEL OG ANALYSEVÆRKTØJ

4 Side 3 1. INDLEDNING Orienteringsløb er en kompleks sport. Den indeholder mange elementer som udøveren skal kunne beherske for at kunne gennemføre det perfekte løb. Der er psykologiske/koncentrationsmæssige, o-tekniske, taktiske og fysiske elementer. Endvidere er der ikke nogen klar definition af, hvad de enkelte elementer indeholder. Især det centrale begreb o-teknik er ofte meget vagt formuleret eller defineret forskelligt hos forskellige forfattere. 1 Ofte defineres o-teknik med følgende: beherskelse af en række teknikker/ redskaber (f.eks grovorientering, finorientering, kurvelæsning, temposkifte, finkompas osv.), som man evner at bruge på rette tidspunkt. Hvad der er den rette teknik på hvilket tidspunkt er mere uklart, og ofte forskelligt fra løber til løber. Endvidere knytter der sig det problem til o-teknik, at det kan være meget svært at gøre de enkelte teknikker (såvel tekniske og mentale) målbare. Hvis man vil forsøge at medtage alle disse elementer i en samlet evaluering af en udøvers præstation, kan det hurtigt blive ret komplekst og komme til at foregå på mange niveauer. Skemaer til analyse af orienteringsløb vil derfor ofte kun komme rundt om en udvalgt del af alle de faktorer, der spiller ind på den samlede præstation. Fokuset i et analyseskema vil være præget af den bagvedliggende opfattelse af, hvad orienteringsteknik er, og hvad ophavsmanden til skemaet har lagt vægt på at analysere. I opgaven vil eksisterende teori benyttes, som præsenteres og inddrages aktivt i løberens arbejde. Der vil ud fra teorien blive opstillet en arbejdsmetode og et analyseværktøj til forbedring af løberens teknik. 1 Orienteringsanalyseskemaer, Steen Olsen, 1998, s.6.

5 Side 4 2. PROBLEMFORMULERING Denne opgave vil primært beskæftige sig med brugen af orienteringsanalyseskemaer, som et redskab til at undersøge den o-tekniske udvikling hos ungdomsløbere. Opgavens omfang betyder, at det ikke vil være muligt at komme dybdegående omkring den fysiske og mentale udvikling. Først vil der blive udarbejdet et analyseskema, der enkelt og overskueligt behandler tekniske problemer på orienteringsstrækket. Dette skema vil danne udgangspunkt for opgavens analyser. På baggrund af en større gruppe løberes udfyldte skemaer, vil det blive undersøgt om der er tendenser til at specielle fejltyper gør sig gældende for gruppen af årige orienteringsløbere. Et anden målsætning med opgaven er, at den både skal virke som et praktisk eksempel på, hvordan man som træner og løber kan arbejde med en systematisk brug af analyseskemaer i sin træning. Ligeledes er det et mål at belyse, hvilke punkter det er vigtigt man sætter fokus på i træningen af ungdomsløbere, og hvordan man kan gøre dette. Analyserne i opgaven vil komme til at foregå på to niveauer. Et individuelt niveau, hvor skemaerne benyttes i traditionel forstand på to løbere. Disse udfylder flere skemaer, hvorefter man kan analysere disse for den enkelte løber, og finde svage og stærke sider, samt se en udvikling over en periode. Dette uddybes med et praktisk eksempel på den individuelle vejledning for teknikudvikling, sideløbende med analysen af de udfyldte skemaer. Et overordnet mål, er at præsentere en orienteringsmodel, der gennem analysearbejde skal danne grundlag for at løberne kan opbygge en personlig orienteringsmodel. I den anden del, vil skemaerne blive brugt på gruppeniveau. Målet er her at undersøge om man ved hjælp af analyseskemaerne og statistiske metoder kan sige noget mere generelt om en større gruppe af løbere. Eksempelvis om der er forskel mellem aldersgrupper, eller om nogle momenter viser sig at volde større eller mindre problemer i forhold til andre momenter.

6 Side 5 3. TEORI 3.1 Udvikling og metodeindlæring Når man har med en flok ungdomsløbere at gøre, hvad enten det er på et Ungdom 2-kursus, Junior-kursus eller TKC-træning, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ofte er en meget uhomogen gruppe. Der vil være store forskelle i fysisk, mental og o-teknisk udvikling. Selv indenfor den samme årgang kan der være op flere års forskel i reel udvikling. Derfor vil det også være meget forskelligt, hvad den enkelte løber har brug for, fra trænerens side. Udbyttet af den enkelte træning vil også variere meget. Den o-tekniske udvikling foregår ikke nødvendigvis lineært, men kan ske i kraftige ryk, der veksler med lange perioder, hvor det ser ud som om at udviklingen står helt stille. Det kan også være svært at vurdere om fremgang skyldes træning eller generel aldersbetinget udvikling (både fysisk og mentalt). Her er det vigtigt, at man som træner har tålmodighed med udøveren, og fortsat bakker denne op. Det er også vigtigt, at man ikke går for hurtigt frem på niveautrappestigen, da løberen gerne skal nå at føle sig tryg på et trin, inden der skrides videre til det næste. 2 Perioden fra år er dog også en periode hvor løberen generelt (set i forhold til resten livet) tager et meget stort spring i sin udvikling. På relativt få år udvikler man sig fra at løbe korte og lette baner, til at løbe svære og relativt lange baner. 3.2 Orienteringsteknik og analyseskemaer. Som tidligere nævnt vil denne opgave beskæftige sig med den o-tekniske udvikling hos ungdomsløbere. Analyseskemaer til evaluering af træning og konkurrencer vil blive brugt som det primære redskab i undersøgelsen det orienteringstekniske niveau hos årige orienteringsløbere. Steen Olsen har i sin diplomtræneropgave fra 1998 analyseret forskellige analyseskemaer 3. Blandt de analyserede skemaer er to fra Orienteringsteknik i 2 Topsportsakademi Orientering, DOF, 2004; Orientering för barn och ungdom SOFT, 2001 s Orienteringsanalyseskemaer, Steen Olsen, 1998.

7 Side 6 Danmark medtaget. Det første skema Bomanalyse fokuserer på bom, med mulighed for hvert stræk at angive bommets type, sted, terræn og årsag mm. Det andet skema Teknikanalyse er også strækvist opdelt, men fokuserer på en vurdering af vejvalget og hvilken teknik man har brugt på de enkelte stræk: Grovorientering, finorientering, temposkifte eller glidende løb. 4 Et skema der står i modsætning til disse er Kärkkäinens Konkurrenceanalyseskema. Det tager udgangspunkt i løbet som en helhed, og fokuserer på løberens tanker og koncentration før og under løbet. Kärkkäinen har også udarbejdet et Orienteringsanalyseskema, der analyserer hvert stræk. Men i modsætning til i skemaerne fra Orienteringsteknik i Danmark fokuseres her på koncentration, planlægning og gennemførelse. Stedsangivelse af bom holder sig til de tre forskellige dele af strækket: udløb, midtpå og indløb. 5 Ovenstående fire eksempler viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilket skema man bruger, da skemaerne kun kan sige noget om de ting de spørger til og fokuserer på. Idet orienteringsteknik er et vidtfavnende begreb, er det ikke muligt for et skema at medtage alle aspekter i o-løbet. Et skema skal indeholde relevante kategorier for det man ønsker at analysere, og give mening i forhold til ens opfattelse af o-teknik. Endvidere skal der være målbare kategorier, og klare retningslinier for udfyldelse. Der skal være fokus på både stærke og svage sider. Skemaet skal være med til at skabe refleksive tanker hos udøveren og så skal det helst være strækvist inddelt med mulighed for at skrive uddybende kommentarer Opbygning af tekniske færdigheder I tabel 3.1 er trænerens forkusering i de forskellige alders- og udviklingstrin opstillet, hvor indsatsområder for træneren er angivet. I NOFs litteratur Orienteringsteknisk trening er udviklingen beskrevet med udviklingstrin fra A-Ø (se bilag 1), hvor orienteringsløbet bliver mere kompleks med stigende trin. 7 4 Orienteringsteknik i Danmark, DOF, 1986, s Fra Gå lige i posten Orienteringstræning af Olli-Pekka Kärkkäinen. 6 Orienteringsanalyseskemaer, Steen Olsen, 1998, s Orienteringsteknisk trening, NOF, 1991.

8 Side 7 Gruppe 8 Børn -> 12 år Ungdom år Juniorer år Ungsenior år Tabel 3.1: Udviklingsniveau i forhold til alder. Hvilke påvirkninger oplever løberen i denne aldersklasse? Udviklingsniveau. NOF-trappe 8 A-I G-U (X) 9 M-X (Ø) 10 - Løber lette baner. - Er igang med at lære kort og kompas. - Løberen skifter både fra lette til mellemsvære baner (13-14 år) samt fra mellemsvære til svære baner (15-16 år). - Løberen oplever derved store ændringer i de tekniske krav. - Løberen oplever at de fysiske krav bliver afgørende i konkurrence, men ligeledes for gennemførelsen af teknikken. - Løberen skal her finde ud af om han/hun vil satse mere på o- sporten. - Længere baner (fysiske krav til gennemførelse af teknik). - Længere stræk (tekniske krav - vejvalgsproblemer) - Større mentale krav (konkurrencemomentet + vigtige konkurrencer). Hvordan skal træneren påvirke løberen til at kunne håndtere teknikken iht. konkurrencekrav? - Legen er det vigtigste. - Opfølgning på den tekniske træning er ikke vigtig. - Konkurrencen er ikke vigtig. - Påvirkning af løbsrytme. Mere jævn rytme/flyd og ikke så meget intervalløb (teknisk læse kort i fart). - Teknikken skal styre farten. - Stor fokus på indlæring af grundlæggende tekniske færdigheder (dvs. indlæring ved lavere intensitet). - Vejledning omkring fysisk træning for at indlære teknik i rette fart. - Introduktion til træning af konkurrencespecifikke påvirkninger af løberen (trin Y-Ø på NOF-trappe). - Teknisk analyse skal introduceres. - Løberen skal kunne grundlæggende teknikker ved konkurrencefart. - Løberen skal i teknikken arbejde med sikkerhed, fart og automatisering (for at kunne håndtere et stigende spændingsniveau). - Teknisk analyse skal have en central rolle i den tekniske udvikling. - Trænersamtale (eller anden erfaren løber) om teknikken er vigtig. V-Ø - Benhård konkurrence. - Som juniorårene, men løberen skal nu have oplært færdigheder til at arbejde selvstændigt med teknikken. - Trænersparing er meget vigtig, men retter sig mere mod de fysisk/mentale dele af teknikken. 3.4 Teoretisk udgangspunkt. I analysen af orienteringsteknik hos årige er det valgt primært at fokusere på planlægning og gennemførelse af det enkelte stræk. Der er opstillet følgende model for et stræk, symboliseret med figur Gruppeinddeling og udviklingstrin jf. Topsportsakademi Orientering, DOF, Ved en senere juniorsatsning skal der arbejdes målrettet med alle tekniske færdigheder for de bedste, for senere at kunne arbejde mere konkurrencemålrettet. 10 Ved mesterskabssatsning skal der for de bedste arbejdes til Niveau 7, dvs mestre alle situationer.

9 Side 8 A B Vejvalgsudtagning Udløb Udløb-SSU Posttagningen Gennemførelse / fastholdelse Figur 3.1: Opdeling af orienteringsstrækket. Hver enkelt stræk er opdelt i 5 delelementer (se bilag 2 for yderligere beskrivelse): Vejvalgsudtagning/ strækplanlægning: Inden man løber fra posten har man planlagt et vejvalg og en plan for, hvordan man skal gennemføre dette. Udløb: Hvordan man kommer ud fra posten til første sikre checkpunkt. Udløb til SSU: Delen fra man er sikker på sit udløb og til SSU. Posttagning: Fra SSU til posten: Her skal posten spides. Fastholdelse og gennemførelse: Ved hvert enkelt stræk vurderes hvordan man har gennemført strækplanen (herunder vejvalg, se bilag 6 afsnit 2.1). Yderligere ses på følgende forskellige faser af banen og løbet: Post 1 og 2: Her sker der ofte bom, hvis koncentration eller nervøsitet ikke er på det rette niveau inden start. Første del: De første 3-5 stræk, hvor det gælder om at komme helt ind på kortet, og få en god rytme i sit løb. Anden del: Fra 5 stræk til trætheden melder sig. Tredje del: Fra trætheden begynder til målgang, hvor det er vigtigt at man holder koncentrationen og ikke begynder at slække på sin teknikudførelse, samt at man har en taktik for hvad man skal gøre ved træthed.

10 Side 9 I visse dele af analysen inddrages stræktype i analysen af den enkelte løbers præstation (se bilag 2 for oversigt og forklaring af forskellige stræktyper). Andre steder vil terræntype blive inddraget i analysen. 11 Ved at bruge ovenstående model ses bort fra andre momenter, herunder hvilken teknik løberne bruger hvornår, og om dette er den rigtige. Dette er en afvejning af, hvad der er realistisk at have med i en undersøgelse, så den ikke bliver for omfattende. Ovenstående fokus er valgt ud fra følgende overvejelser: Orienteringsløb handler om at komme hurtigst muligt fra post til post (set i et konkurrencemæssigt perspektiv). Ved udelukkende at fokusere på vejvalg og gennemførelse undgås indviklede udredninger af forskellige typer af orienteringsteknikker, og hvornår det vil være relevant at bruge dem. Succes er ofte afhængig af, om man har tænkt sig om, inden man forlader posten, og holder sig til sin plan undervejs på strækket. Det ønskes at inddrage relativt mange løbere i analysen. En simpel inddeling af strækket er for de fleste nemmere at forstå og forholde sig til, end hvis man spørger hvilken o-teknik de bruger. 11 Ud fra definitioner i Orienteringsteknik i Danmark 2, DOF, 1986, s

11 Side ANALYSEDESIGN I dette afsnit beskrives dataindsamlingen til senere analyse. 4.1 Design af nyt analyseskema Med udgangspunkt i det teoretiske fokus beskrevet i afsnit 3.4 er der udarbejdet et nyt analyseskema. Dette for at få et skema, der indeholder kategorier, der svarer nøjagtigt til det valgte analysefelt. Indledningsvis skal løberen angive personlig data og løbsdata. Dernæst er det muligt at skrive kommentarer til forberedelsen til løbet. Analysen af selve løbet foregår i et strækskema. Her er det for hvert stræk muligt at notere mellemtid, samlet løbstid, og komme med en vurdering af sin præstation på de fem delelementer på hvert stræk. Endelig er der mulighed for at angive stræktype og kommentarer til strækket. I bunden af strækskemaet samles op på hele banen ved at summere antallet af stræk, hvor hvert delelement gik henholdsvis godt og dårligt. Denne summering kan overføres til en gennemførselsprocent for alle delmomenter for hele løbet, således at løberen kan få et samlet tal for, hvor godt løbet er gået. Dette kan løberen sammenligne fra løb til løb. Skemaet slutter med at løberen skal reflektere lidt over løbet, og notere hvad der var det bedste ved løbet, og hvilke erfaringer løberen kan tage med sig videre fra dette løb. Skemaet kan ses i bilag 2, hvor der er en vejledning til udfyldelse. Skemaet er vedlagt i to forskellige versioner. Det første er benyttet i projektets dataindsamling. Det anden er udviklet med henblik på fremtidigt brug. Ændringerne bygger på erfaringer under projektets dataindsamling, som gerne skulle føre til at skemaet er blevet mere klart og brugbart. Analyserne i dette projekt vil primært bruge informationen fra strækskemaet. De øvrige dele i analyseskemaet er medtaget, da det er målet, at skemaet skal kunne bruges af løbere og trænere i den daglige træning. Her opfattes disse elementer er meget anvendelige, og benyttes i arbejdet med den individuelle vejledning (afsnit 6).

12 Side 11 Ved brugen af analyseskemaerne er der en række områder, som løber og træner skal være opmærksom på. Udfyldelsen er udtryk for en løbers subjektive vurdering af, hvordan det er gået. Derfor skal man være meget forsigtig med at sammenligne skemaer på tværs af en løbergruppe, da to løbere ikke udfylder skemaerne ens. Ligeledes er der heller ikke to løb der er helt ens. Derimod er skemaerne gode til at belyse relative udviklinger i teknikken hos den enkelte løber over tid. Det endelige procenttal, som man kan få ud af skemaet, har derfor forskellige betydning for forskellige løbere, men skal sammenlignes med løberens procenttal fra tidligere løb. 4.2 Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået på to forskellige måder. Til gruppeanalysen er det foregået ved, at der på to Junior-kurser og to Ungdom-2 kurser er indsamlet skemaer fra løbere, der er udfyldt efter en af kursets træninger. En del af disse løbere har også udfyldt skemaer efter deltagelse i Nordjysk 2-dages og en TKC-træning i TKC Nordjylland. Dette har i alt givet 86 skemaer, som vil danne grundlag for analysen i afsnit 7. Til den individuelle analyse har to løbere udfyldt skemaet for 20 konkurrencer eller træninger. Analysen i afsnit 6 vil endvidere blive fulgt op af samtaler med de to løbere, samt skygning af den ene. 4.3 Erfaringer fra dataindsamling Præsentationen af analyseskemaerne er generelt blevet modtaget positivt hos løberne. For mange (især hos de yngste) var det første gang de stiftede bekendtskab med et analyseskema, og en struktureret måde at evaluere deres løb på. Dette betød at mange kom til at reflektere meget mere over deres løb, end de hidtil havde været vant til. Der har endda også været kommentarer om at udfyldelsen af skemaet har givet dem mere, end selve træningen. Enkelte løbere har taget skemaet til sig, og selv arbejdet videre med det i et regneark.

13 Side OPBYGNING AF ORIENTERINGSMODEL I dette afsnit gives et bud på en måde at arrangere og følge op på teknisk træning, i forhold til analyseskeamets inddelinger samt overordnede betragtninger for orienteringstræning. Der gives ligeledes et bud på, hvorledes løberen kan optimere o- løbspræstationen, med sigte på resultatoptimering. 5.1 Intensitet på træningen i forhold til indlæring Opbygningen og indlæring af personlig orienteringsmodel tager lang tid, og kræver en stor indsats primært af løberen, men også fra træneren. Målet om den optimale præstation kan overordnet inddeles i nedenstående kategorier: Oplæring i processerne omkring orienteringsteknik. Træne/indlære orienteringsteknikker, så de bliver rutine ved konkurrencefart. Bruge de indlærte/rutineprægede orienteringsteknikker i konkurrence til resultatoptimering. Den optimale præstation er grundlæggende det løb, hvor teknik og fart er fuldstændig afstemt, og dermed ingen bom. Omvendt er dette løb ikke nødvendigvis det optimale resultatmæssigt, sandsynligvis fordi orienteringsprocessen med 100% sikkerhed er for tidskrævende. Det optimale løb vil derfor ofte være det løb, hvor kontrolleret offentsiv orientering med en accept af bomrisiko udføres. I dette løb vil der være svej (10-25 sek), og kunsten er at opdage disse svej inden de bliver til egentlige bom. I orienteringsmodellen skal der derfor være plads til ikke at have 100% kortkontakt, men samtidig skal evnen til at observere være meget høj. Er den det, vil den øvede løber hurtigt kunne finde tilbage på kortet, og korrigere. For at løberen kan opbygge tekniske færdigheder samt arbejde med personlig orienteringsmodel, gives følgende forslag til progression i den tekniske udvikling for den enkelte løber:

14 Side Opbygning af teoretisk fundament for løberen. Præsentation af teori, herunder forenkling af teori med høj fokus på kvalitet i information til løberne fremfor kvantitet (bevidst begrænsning af informationer justeringsmuligheder af teknikken skal fremstå relativt enkle for løberen rettet mod praktisk anvendelse). Der arbejdes skiftevis med enkeltdele af teknikken (delmetode) og den samlede teknik (helmetode) øger indlæringspotentialet. 2. Bevidstgørelse af løberen for eksempel gennem analyseskemaer og tekniksamtale, men løberen skal ligge meget energi i processen fra erkendelse til handling. 3. Mestring til træning (lav til moderat løbsintensitet, lav stressintensitet). 4. Mestring til træning (høj løbsintensitet, lav stressintensitet). 5. Mestring til træning (høj løbsintensitet, høj stressintensitet) = konkurrencetræning (modeltræning) 6. Mestring til konkurrence + forskellige terræntyper Den enkelte løber skal dermed først flytte trin på udvikingstrappen, når færdigheden er indøvet ved konkurrencehastighed, ellers indlæres forkert teknik. Det er en vanskelig opgave med en løbergruppe på løbere, at sikre den rette progression for den enkelte løber. 5.2 Justering af træningen efter træningsgruppens niveau Overordnet kan det være problematisk, at en løbergruppe har stor variation i alder og udviklingsniveau. Alligevel er det trænerens opgave og ansvar at have en fornemmelse af, hvor gruppens svage punkter er, og ud fra dette lave momenttræninger. Træneren kan opnå denne viden på forskellige måder med stigende arbejdsindsats (men samtidig kvalitet): Teoretisk/erfaringsmæssigt kendskab til udviklingsniveau for aldersgruppen. Snakke med de enkelte løbere efter træningen. Skygning af løberne i skoven (giver muligheden for at sammenholde det løberne fortæller med trænerens aktuelle observationer). Løberne udfylder evalueringsskema efter træningen, hvor de kort anfører, hvilken træningsform de selv synes de har behov for (tidsforbrug for løberen er maks. 2 min og evaluering afleveres til træningen). Suppleres med skygning. Løberne udfylder analyseskemaer til træning og konkurrence, og afleverer disse til træneren, der får muligheden for at få et samlet og detaljeret billede af gruppen styrker og svagheder. Suppleres med skygning.

15 Side Hvordan justerer løberen intensiteten Orienteringsløb på højere niveau er systematisk og bevidst tankearbejde. Kun løberen beslutter, hvad der sker i skoven. Det er derfor helt centralt for løberen at være bevidst og aktiv i egen udvikling. Med et vedholdende arbejde med teknikken og orienteringsprocessen vil løberen opnå et højt niveau af automation, dvs konstant, automatisk tankearbejde. Orienteringsprocessen i skoven kan fremstilles efter nedenstående model (se figur 5.1). 12 Plan Vha. kortet Visualisering Terrænbillede Forventninger til hvad du skal se. Observationer Fra terrænet ventetid Figur 5.1: Model for orienteringsprocessen. Strækplan laves inden posten forlades. Ud fra kortets informationer visualiseres de terrænbilleder/genstande der er vigtige for en sikker og hurtig orientering, Man prøver at finde terrænobjekter, som modsvarer forventninger og indholdet af visualiseringen. Løberen skal være bevidst om hvad ventetiden benyttes til (fremadlæsning, fysisk optimering osv.). Når visualiseringen/forventninger stemmer overens med terræn skal intensiteten øges. Det er kun løberen, der kan foretage denne vurdering, men trænerens oplæg til træningen skal i høj grad tage hensyn til og vejlede de forskellige udviklingstrin, og dermed grundlæggende foreskelle i intensiteten på træningen. 12 Med inspiration fra materiale af Olli-Pekka Kärkkäinen med titlen Gå lige i posten Orienteringstræning.

16 Side Typer af momenttræning i forhold til fejltyper Når det er konstateret, at en løber eller løbergruppe har problemer med et område af teknikken, skal der arbejdes detaljeret med dette område. Dette foregår med momenttræninger, som er meget velbeskrevne i litteraturen. Der er taget udgangspunkt i den danske bog Orienteringsteknik i Danmark 4 samt i den norske bog Orienteringsteknisk trening 14 samt internetversionen og videreudviklingen af sidstnævnte bog. Tabel 5.1 indeholder information om typer af momenttræninger, der er relevante i forhold til forskellige fejltyper. Typer af momenttræninger er velbeskrevne i litteratur, og derfor er der henvist til denne. Indsatsområdet for den enkelte løber, med analysemodellen, er ikke alderbetinget, men betinget af de fejltyper som analysereaultetet har vist. Dermed tages højde for de udviklingsmæssige forskelle, og træningen tilrettelægge ikke udelukkende på baggrund af alder. Beskrivelsen af momenttræninger er i DOFs Orienteringsteknik 2 beskrevet i følgende kategorier: Finorientering Grovorientering Trafiklysmetoden Glidende løb Bomteknik I NOFs litteratur Orienteringsteknisk trening er udviklingen beskrevet med udviklingstrin fra A-Ø. Træningseffekten af de forskellige trin er forsøgt placeret i forholde til de fejltyper, der arbejdes med i analysemodellen. Tabel 5.1 er således en vejledning til såvel træner som løber i at målrette træningsindsatsen mod en konstateret hyppig fejltype igennem analysearbejdet (jf. analyseskema bilag 2).

17 Side 16 Tabel 5.1: Oversigt over træningsmomenter for de enkelte dele af o-teknikken. Overordnet teknik Grov-o Farttilpasning Fin-o Fejlretning Flyd Projektets analysemodel Vejvalg Strækplan Udløb Udløb-SSU SSU-Post Gennemførelse Flyd Løbsdisponering Trænes med Delmetode Delmetode Delmetode Delmetode Delmetode Delmetode Helmetode Grundlæggende teknik 13 Glidende løb (glidende løb) Grov-o Trafiklys Fin-o Bomteknik NOF nivåstigen G, U, T, Y-Ø (G), O, P Y-Ø (G), I, M, N, O, P, T, V, W, X Y-Ø O, S, T Y-Ø H, O, (P), Q, R, T Y-Ø I bilag 6 er gives en vejledning til at arbejde med de mentale og tekniske færdigheder, sat i forhold til de inddelinger, der er i analyseskemaet. Der er konkrete forslag til træningsindhold samt modelspørgsmål til at finde frem til eventuelle manglende fokusering i orienteringsprocessen. Y-Ø Y-Ø 13 Orienteringsteknik i Danmark 2, DOF, Orienteringsteknisk trening, NOF, NOF: 16 Det er forudsat at løbergruppen fra år er grundigt introducerede til trin A-F, herunder skovtilvænning, ledelinieorientering og løb væk fra ledelinierne, jf. Bilag 1.

18 Side ANALYSE AF INDIVIDUELLE Denne del af opgaven omhandler teknikindlæring ved bruge af analyseskemaer i den individuelle vejledning af løberen. Der er arbejdet med et teknisk udviklingsforløb for 2 løbere, en D15-16 og en H Beskrivelse af arbejdsprocessen Indledningsvis er der givet en grundig gennemgang af analyseskemaet, så løber og træner tolker udfyldelsen på tilnærmelsesvis samme måde. Ved projektstart for de to løbere er udleveret materiale svarende til bilag 2 samt figur 3.1. Arbejdsgangen har været som nedenstående: 1. Løberen udfylder analyseskemaer for ca. 10 vigtige løb. I denne proces dannes grundlaget for at starte en dialog mellem træner og løber. Løberen bevidstgøres ved selv at beskrive sin teknik. 2. Ud fra dette ses fejltendenser i orienteringen iht. afsnit 3.4 og bilag 2. Der tages en generel snak omkring orienteringsteknik iht. orienteringsmodellen beskrevet i afsnit 5. I forhold til fejlretning og idéer til træning er der udarbejdet vejledning til løber og træner (bilag 6). Yderligere indeholder samtalen følgende: De krav orienteringssporten stiller til såvel tekniske, mentale og fysiske færdigheder på løberens udviklingstrin. Dette for at finde ud af, hvor der ligger det største forbedringspotentiale for teknikken, f.eks. skyldes utilfredsstillende teknisk udførsel en dårlig fysisk form eller nogle mentale barrierer ved konkurrencer. Generel samtale om orienteringsteknik, herunder præsenteres løberen for forskellige måder at orientere på afhængig af detalje-

19 Side 18 ringsgraden i orienteringen. Yderligere snakkes om forskellige orienteringsteknikker (grov-o, fin-o, kompas osv.). Processen i skoven, dialogen og bevidstgørelsen skal gøres klart for løberen. Der er ikke noget der kommer af sig selv. Det kræver hårdt arbejde fra løberen, for at opnå en god og stabil orienteringsteknik. Ud fra denne 1. samtale aftales mellem løber og træner indsatsområder og målsætninger for teknikken indtil 2. samtale. 3. Løberen skygges ud fra følgende setup (dette er udført for D15-16 løber). 1.del: Retroaktiv orientering løber styrer skyggen. 2.del: Forventninger / visualisering Løber fortæller højt ved posten om planen til næste post (konkrete kontrolpunkter/terrængenstande). Ved næste post sammenholdes plan med det observerede. Indeholdte planen gode og tilstrækkelige/for mange punkter? 3.del: Løberen fortæller højt skift i orienteringsteknikken, f.ex grov-o til fin-o. SSU nævnes højt, og løberen stopper fysisk ved SSU. 4.del: Normal baneforløb, hvor løberen gennemfører teknikken 100% (dvs. nul bom ). Høj fokus på farttilpasning. Løberens egne forestillinger i forhold til egen teknik iagttages af træneren i skoven. Herved ønskes at opnå, at løberen også gennemfører den orienteringsteknik, som løberen selv har beskrevet. Ved skygningen opsamler træneren kommentarer fra løberen (enten skriftligt eller i hukommelsen), af de umiddelbare udtalelser løberen har til egen teknikgennemførsel. Ddette sammenlignes senere med de konklusioner løberen har ved udfyldelse af analyseskema samtale, hvor løberen igen har udfyldt ca. 10 analyseskemaer. Grundlaget for denne samtale er nu 20 analyseskemaer samt skygning, og der er nu fra både løber og træner opbygget en god viden om løberens stærke og svage sider. Herefter fastsættes indsatsområder og målsætning for teknikken.

20 Side 19 Herefter kan pkt. 3 og 4 gentages indtil et tilfredsstillende niveau er opnået. Det er naturligvis sjældent, at en træner kan arbejde så detaljeret med en enkelt løber. Et godt alternativ er at løberne inddeles i 2-personers arbejdsgrupper Målet med arbejdsprocessen På dette tidspunkt i processen har løberen gjort sig vigtige erfaringer i skoven, og med grundig opsamling er disse erfaringer struktureret således, at løberen ved, hvor de primære forbedringspotentialer findes. Løberen vil ofte føle et større ejerskab og engagement til at arbejde seriøst med at få integreret en solid orienteringsteknik og dermed få automatiseret en personlig orienteringsmodel. Succeskriteriet for arbejdet er at løberen føler en sikkerhed overfor at kunne håndtere højt spændingsniveau i vigtige konkurrencer samt en sikkerhed i forhold til forskellige terræntyper i såvel Danmark som udlandet. Sidstnævnte tager flere år, men orienteringsmodellen skal gennemføres uanset terræntypen, blot modificeres efter de særpræg den konkrete terræntype/konkurrencetype indeholder. Dette velvidende, at enkelte terræntyper vil generere flere fejl end andre. 6.2 Resultater fra analysearbejdet på det individuelle plan Som nævnt er der arbejdet med 2 løbere efter ovenstående fremgangsmåde. Erfaringen er, at træneren får et meget præcist billede at løberens orienteringstekniske niveau, og der opleves en mere præcis og målrettet sparing med løberen. Yderligere er det erfaret, at løberen gennem dette arbejde, gør sig væsentlig flere overvejelser og tager mere initiativ til selvhjælp. Resultaterne fra arbejdet med de to løbere er præsenteret i efterfølgende afsnit og 6.2.2, og det ønskes primært med fremstilling af resultaterne at opstille en arbejdsmetode, som andre trænere eller løbere kan benytte i træningsarbejdet. Der er i det følgende forsøgt at få de væsentligste dele af den individuelle samtale præsenteret. Der vil imidlertid være dele af samtalen, der ikke kan præsenteres, og den del vil nok være meget afhængig af trænerens indgangsvinkel og holdning til arbejdet med teknisk udvikling Case teknikanalyse for D15-16 løber Udgangspunktet for løberen er skift fra D13-14 (mlm.svære baner) til D15-16 (svære baner). Der har ikke været løbet svære baner til konkurrencer, udelukkende til træning (TKC + træningsløb).

21 Side Resultat af første gennemgang af analyseskemaer og samtale I bilag 4 er data for første gennemgang af analyseskemaer. Resultatet for analyseskemaerne er suppleret med en samtale om teknik og forberedelsesrutiner. Dette danner grundlag for følgende analyseresultat: Skiftet fra 2003 til 2004 har forventeligt givet færre plusser og flere minusser. Dette er blot konstateret, og løbene fra 2003 er udelukkende brugt til en samtale om teknik og konkurrenceforberedelse. De største fejlprocenter er knyttet til kategorierne udløb-ssu og posttagning med henholdsvis 17 og 28%. De største fejlprocenter er knyttet til stræktyperne fin og grov med henholdsvis 35 og 32%. Det bemærkes at fejlprocenten for stræktypen vejvalg er faldet fra 32% til 17% fra 2003 til 2004 på trods af skiftet fra mlm.svære til svære baner. Generelt udføres en god forberedelsesrutine, men har ved øget spændingsniveau sværere ved at finde den gode orientering (som alle andre o- løbere). Ud fra analyseresultatet er det aftalt at der arbejdes med følgende områder indtil næste samtale. Bruge kompas ved hver post, så udløbet bliver sikkert og korrekt. Vejvalgsplanlægning, ud fra en forventning om, at større planlægning vil øge sikkerheden på såvel udløb-ssu og posttagning. Dette udføres ved at løberen ikke forlader posten uden at have en plan for hele det efterfølgende stræk. Stoppe undervejs på strækket hver gang der er tvivl om retningen, brug af kompas. Stoppe fysisk ved SSU, for derved at øge fokus på skiftet fra grov-o til fin-o (hvis dette er nødvendigt). Alternativt blot at oplære en øget sikkerhed i orienteringen. Stoppet er således ikke nødvendigvis en blivende del af løberens orientering, men i en indlæringsperiode benyttes dette som virkemiddel. Øve høj koncentration også ved træning, således at træningen bliver konkurrencetræning også på koncentrationssiden. Målsætning: Procenter for kategorierne vejvalg og udløb skal fastholdes under 10%. Procent for kategorien udløb-ssu skal ned på 10%. Procent for kategorierne posttagning og gennemførsel skal ned på 15%.

22 Side Resultat af anden gennemgang af analyseskemaer I bilag 4 er data for anden gennemgang af analyseskemaer. I anden gennemgang har løberen et godt kendskab til udfyldelsen af analyseskemaerne samt større kendskab de faktorer, der påvirker orienteringspræstationen. Løberen har ved 2. gennemgang ikke fået udfyldt stræktypen, der sikrer at løberen tænker over orienteringsteknikken i forhold til den nødvendige detaljering i henhold til stræktypedefinitionerne (bilag 2). Den er således udfyldt af træneren for at få sammenhæng i analysen. I sammenligningen mellem 1. og 2. gennemgang af analyseskemaerne er der ikke taget specielle hensyn til terræntyperne. Baggrunden er, at orienteringsmodellen skal opbygges til fungere uanset terræntype (farttilpasning). Analyseresultatet kan ses i tabel 6.1: De største fejlprocenter er fortsat knyttet til kategorierne udløb-ssu og posttagning med henholdsvis 17 og 18%. De største fejlprocenter er knyttet til stræktyperne fin og vejvalg med henholdsvis 43 og 33%. Det bemærkes at fejlprocenten for stræktypen grov er faldet fra 32% til 23% fra 1. til 2. gennemgang. Løberen har forbedret forberedelsesrutinen. Arbejder med at finde rytmen ved højere stressniveau. Tabel 6.1: Opfølgning på målsætninger (tal i parentes er opnået procent). Område Målsætning 1. gennemg. Målsætning 2. gennemg. Status Vejvalg < 10% (6%) < 10% (3%) Målsætning fastholdt Udløb < 10% (12%) < 10% (10%) Målsætning opnået Udl.-SSU < 10% (17%) < 10% (17%) Målsætning ikke opnået SSU-post < 15% (26%) < 15% (18%) Målsætning ikke opnået Gennemf. < 15% (27%) < 15% (29%) Målsætning ikke opnået Det er af væsentlig betydning hvilke terræntyper, der er benyttet ved de 2 gennemgange af analyseskemaer. Fremadrettet målsætning:

23 Side 22 Procenter for kategorierne velvalg og udløb skal fastholdes under 10%. Procent for kategorien udløb-ssu skal ned på 10%. Procent for kategorierne posttagning og gennemførsel skal ned på 15% Udfyldelsen af skemaerne skal ske iht. vejledning (bilag 2). Fortsætte med teknikforbedringer, som er listet under gennemgang af analyseresultatet i 1. gennemgang Resultat af skygning Nedenstående (tabel 6.2) er de observationer som blev opnået ved skygning af løberen i Rold Øst / Jægersborg. Generelt var løbsområdet relativt detaljefattigt, hvilket resultatet i nogen grad bærer præg af. Tabel 6.2: Resultater af skygning af D15-16 løber. 1.del Indhold i skygningen Retroaktiv orientering - løber styrer skyggen. Resultat af skygningen - Mangler øvelse i at være bevidst omkring hvilke terrængenstande, der er vigtige for en sikker orientering (retningen opnås delvist med kompas og intuition). - Har svært ved at slippe stierne / store ledelinier, og i stedet benytte kurverne i orienteringen. 2.del 3.del 4.del Forventninger / visualisering Løber fortæller højt ved posten om planen til næste post (konkrete kontrolpunkter/terrængenstande). Ved næste post sammenholdes plan med det observerede. Indeholdte planen gode og tilstrækkelige/for mange punkter? Skift i orienteringsteknik / SSU Løberen fortæller højt skift i orienteringsteknikken, f.ex grov-o til fin-o. SSU nævnes højt, og løberen stopper fysisk ved SSU. Normal baneforløb Normal baneforløb, hvor løberen gennemfører teknikken 100% (dvs. nul bom ). Høj fokus på farttilpasning. - Opøvede/trænede evnen til at følge planen på hele strækket igennem træningen, hvor planen i starten blev ændret undervejs. - Planen indeholdt mere væk fra stierne / store ledelinier. - Nogle steder dog svært ved at finde terrængenstande til planen. - Bruger SSU meget aktivt. - Løb i denne terræntype primært grovorientering, men er bevidst om skiftet fra grov-o til fin-o. - Denne del af banen gik ikke optimalt. - Løb flere stræk uden plan. Generelt er det opfattelsen, at løberen kan udføre alle de vigtige teknikker indenfor orienteringsteknik, når de separeres ved en momenttræning og lavere intensitet. Der skal arbejdes med at få teknikken gennemført, når hun er både i trænings- og konkurrencesituationen, med det sammensatte o-løb.

24 Side 23 Skygningen gav ligeledes indtrykket af, at løberen arbejder meget målrettet med den rigtige teknik, og dermed er på rette vej mod den optimale præstation. Skygningen gav anledning til at tale om detaljering i teknikken på de forskellige strækdele, og dermed minimere tidsforbruget på grovorienteringsdelen af strækket. Som træner giver skygningen en sikkerhed for, at løber og træner refererer til det samme i o-teknikken, ved at gennemføre ovenstående skygningsprogram. Nu vil samtalen fremover være mere præcis, forhåbentlig med et godt udbytte for løberen Case teknikanalyse for H17-18 løber Udgangspunktet for løberen er 2.års H17-18, og har således løbet svære baner til konkurrencer i 4 sæsoner. Sæsonen 2003 var præget af manglende fysisk form (if. løberen), og dette er væsentligt bedre i Resultat af første gennemgang af analyseskemaer og samtale I bilag 5 er data for første gennemgang af analyseskemaer. Resultatet for analyseskemaerne er suppleret med en samtale om teknik og forberedelsesrutiner. Dette danner grundlag for følgende analyseresultat: Et højere fysisk niveau har givet mere ro i orienteringen, hvilket umiddelbart kan ses med 2 løb i 2004 med meget høje plus-procenter på henholdsvis 91% og 84%. De største fejlprocenter er knyttet til kategorierne udløb-ssu og posttagning med henholdsvis 9 og 13%. De største fejlprocenter er knyttet til stræktyperne grov og vejvalg med henholdsvis 17 og 33%. Det bemærkes at fejlprocenten for stræktypen fin på nuværende tidspunkt er 6%, hvilket må betragtes som tilfredsstillende. Generelt er forberedelsesrutinen blevet bedre fra 2003 til 2004, bl.a. ved brug af trigger i startrutinen. Ud fra analyseresultatet er det aftalt at der arbejdes med følgende områder indtil næste samtale. Vejvalgsplanlægning, ud fra en forventning om, at større planlægning vil øge sikkerheden på såvel udløb-ssu og posttagning. Specifik metode til at få dette gennemført er ikke aftalt. Løberen er anbefalet at stoppe fysisk ved SSU, for derved at øge fokus på skiftet fra grov-o til fin-o.

25 Side 24 Det er aftalt at øve høj koncentration også ved træning, således at træningen bliver konkurrencetræning også på koncentrationssiden. Målsætning: Procenter for kategorierne vejvalg og udløb skal fastholdes på nuværende niveau, dvs. under 2%. Procent for kategorien udløb-ssu skal ned på 5%. Procent for kategorierne posttagning og gennemførsel skal ned på 10%. Til samtalen blev der snakket omkring afstand til vinderen af banen, som umiddelbart var mere end den forventelige fysiske forskel. Dette i relation til gennemførelsen af teknikken, og muligheden for at presse teknikken yderligere for at minimere tidstabet ved orienteringsprocessen Resultat af anden gennemgang af analyseskemaer I bilag 5 er data for anden gennemgang af analyseskemaer. I anden gennemgang har løberen et godt kendskab til udfyldelsen af analyseskemaerne samt større kendskab de faktorer, der påvirker orienteringspræstationen. I sammenligningen mellem 1. og 2. gennemgang af analyseskemaerne er der ikke taget specielle hensyn til terræntyperne. Baggrunden er, at orienteringsmodellen skal opbygges til fungere uanset terræntype (farttilpasning). Til brug ved 2. gennemgang af analyseskemaerne har løberen udfyldt for 3 løb. Dette er for få til at give et analyseresultat, der statistisk er anvendeligt. Alligevel er det forsøgt at se på fejltendenser for de udfyldte skemaer. Generelt er fejlprocenterne lave, og ligger på et tilfredsstillende niveau iht. de målsætninger, der er sat op ved 1. gennemgang. Der er målopfyldelse i alle kategorier, med undtagelse af vejvalg. Umiddelbart ser det ud som om, at der kan arbejdes på at gøre forberedelsen lidt mere eksakt og målrettet. Taktikken hurtigt, men sikkert.. og fart på hele vejen.. er nok typiske målsætninger/forventninger på aldergruppen (særligt drengene), men det er vigtigt at få defineret, hvad der ligger i begreberne. For alle 3 løb, som er udfyldt i 2. gennemgang, gælder det, at der ikke er tegnet vejvalg på kortene. Dette er en væsentlig mangel, og nok en af de vigtigste dele af evalueringen efter løbet. Løberen opfordres til at være grundigere med denne del, som skal ske sideløbende med udfyldelsen af analyseskemaet.

26 Side 25 Som den sidste iagttagelse noteres, at løbstiden i forhold til banevinderen med kendt løbsstyrke, umiddelbart er for stor. Dette skyldes umiddelbart, iht. udfyldelsen af analyseskemaerne, ikke tekniske vanskeligheder på banen. Men, som nævnt ved 1. gennemgang af skemaer, skal der givetvis arbejdes med at presse orienteringen, således at det fysiske tidstab minimeres. I sammenhæng med dette fysiske arbejde, ligger der en væsentlig målsætning og udfordring for løberen i at holde de lave fejlprocenter, mens fysikken optimeres.

27 Side ANALYSE AF GRUPPER I dette afsnit benyttes analyseskemaerne til at analyse for en gruppe af løbere. Hermed undersøges om skemaerne kan være med til at give information om nogle generelle træk hos en bestemt gruppes orienteringsteknik. Herunder ses på om køn, alder eller terræntype har nogen betydning for løbernes fejltyper/steder. Eller om de enkelte fejltyper/steder skiller sig ud i forhold til hinanden. Målet med analyserne er at undersøge om der er forskel på en række parametre, både som helhed, men også mellem forskellige grupper (køn, alder, terræntype). Er der forskel i det samlede resultat for de forskellige fejltyper/steder på strækket? Er der dele af banen, der volder større problemer end andre? Bommes der mere på de to første poster end på hele banen, som helhed? Er der forskel mellem drengenes og pigernes resultater? Er der forskel mellem aldersgrupper? Bliver der bommet mere i klitterrænerne end i de andre terræntyper? Er der forskel mellem træning og konkurrence på fejlprocenten? 7.1 Metodiske overvejelser Tidligere i opgaven er det blevet fremhævet at man ikke kan sammenligne analyseskemaer for forskellige personer, da deres vurdering af hvad der er gået godt og dårligt vil være forskellig. Eksempelvis kunne man forestille sig at en 14-årig og en 20-årig ikke har samme opfattelse af, hvad der er en fejl. Et lille svaj vil for den yngste måske ikke blive vurderet som nogen fejl af betydning, hvorimod den ældste måske er meget kritisk overfor selv små fejl. Skemaet siger heller ikke noget om, hvor godt det reelt er gået. Det er kun løberens egen opfattelse af præstationen, der giver sig til kende i skemaet (dog angives egen tid og vindertid, hvilket kan give træneren et indtryk af præstationen). Igen kunne man forestille sig at to personer har løbet samme bane, men at den hurtigste måske har vurderet sit løb mere negativt end langsomste, selvom dette ikke stemmer overens med resultatet.

28 Side 27 På trods af ovenstående benyttes skemaerne med disse forbehold på tværs af personer. En måde at imødegå nogle af måleproblemerne på, er ved at have mange skemaer med i analysen. Der vil altid være nogen, der vurderer sin præstation hårdere end gennemsnittet, og andre lettere end gennemsnittet. Men har man skemaer nok med, vil disse to grupper sandsynligvis opveje hinanden, og dermed gøre analyseresultaterne anvendelige. Hvis man har tilstrækkelig mange skemaer med, skulle der også gerne vise sig et generelt mønster for hvor fejlene laves. Eller hvilke grupper der laver bestemte fejl oftere end andre. 7.2 Fakta om datagrundlaget Der er indsamlet i alt 86 analyseskemaer. Skemaerne stammer fra følgende træning og konkurrencer angivet i tabel 7.1. Tabel 7.1: Oversigt over dataindsamling. Begivenhed Alder Antal Løbsområde Terræntype 17 Løbstype og dato U2-kursus Silkeborg Nordskov Nord- og østjylland Vejvalgstræning 22/ U2-kursus Tranum Vestjysk klitterræn Træning 28/ Juniorkursus 30/ Tvorup Øst Vestjysk klitterræn Temposkifte træning Juniorkursus Ølgryde Plantage Træning 31/ TKC Nord 16/ Hellum Siem Nord- og østjylland Kortdistance Træning Nordjysk Ålbæk Vestjysk klitterræn Konkurrence 19 13/ Nordjysk Tversted Vestjysk klitterræn Konkurrence 19 14/ Diverse 4 Træning 44 forskellige personer har været med i undersøgelsen, og har udfyldt et skema 1-6 gange. Deltagerne er fra år gamle, med en gennemsnitsalder på 16,1. 33% (27 stk.) af de indsamlede skemaer fra piger og 66% (57 stk.) fra drenge. 70 (81,4%) skemaer er udfyldt efter træning og 16 (18,6%) efter konkurrence. 17 Terræntypen refererer til terræninddelinger i Orienteringsteknik del af o-teknisk test i TKC Nordjylland. 19 Nordjysk 2-dages.

29 Side 28 Fordeling på terræntype er: 17 o 24 (28%) fra Nord- og østjylland. o 17 (20%) plantage. o 45 (52%) Vestjysk klitterræn. 7.3 Databehandling og undersøgelsesparametre Alle skemaer er blevet lagt ind statistikprogrammet SPSS. Her er oplysningerne fra strækskemaet blevet omkodet til værdier der går fra 0-1. Dette er sket ved at et + har fået værdien 2, 0 værdien 1 og værdien 0. Herefter er disse værdier blevet lagt sammen, og delt med det maksimalt mulige pointtal, det er muligt at få i en kategori. Herved får man en værdi der svarer til 1 hvis man har + i alle felter og 0 hvis man har i alle felter. Herved opnås, at det er nemt at omtolke værdien til et procenttal for, hvor godt det er gået i forhold til det bedst mulige Input til statistikprogrammet Baggrundsparametre, herunder navn, alder, dato, antal år udøveren har løbet orienteringsløb, træning eller konkurrence og terræntype (østjysk, hede/plantage, klitterræn). Yderligere er følgende parametre undersøgt (se bilag 3 for beregningsgrundlag). Vejvalgudtagning/ strækplan Udløb Midtpå stræk Posttagning Gennemførelse Post 1 og 2 Første del af banen Midterste del af banen Sidste del af banen Samlet score 7.4 Analyseresultater De følgende undersøgelser vil bygge på sammenligninger af gennemsnit for de 10 undersøgelsesparametre. Sammenligningerne vil ske både for hele gruppen under et, ved at sammenligne undersøgelsesparametrene med hinanden, og for grupper, ved at sammenligne to forskellige gruppers gennemsnit på den samme parameter.

30 Side Strækkets fem fejltyper/steder Af tabel 7.2 fremgår det at det kun er gennemsnitsværdien for udløbet, der er væsentlig forskellige fra de andre steder på strækket. Her ligger løbernes succesrate ca. 10%-point bedre end på de andre momenter (de opnår 87% af den maksimale score, mod 74-79% på de andre momenter). Dette viser at det ikke er med hensyn til udløb at løberne har de største problemer. Dette er ikke så overraskende, da udløbet også er den korteste del af strækkets delmomenter, og kun varer indtil første sikre kontrolpunkt efter posten (noget man ofte kan se fra posten). Tabel 7.2. Gennemsnit for de fem delmomenter. Parameter Gennemsnit Vejvalg 0,7946 Udløb fra post 0,8702 Midt på delstræk 0,7669 Posttagning 0,7447 Gennemførelse 0,7488 Figur 7.1 viser spredningen for de fem delmomenter. Den tykke sorte streg angiver medianværdien på de enkelte parametre, og boksen og den tynde streg viser spredningen. Her kan man se at alle parametrene trækker op mod værdien 1. Dette skyldes at det for løberne går mere godt end skidt, eller sagt på en anden måde at de er mere tilbøjelige til at sætte et plus i forhold til et minus. Endvidere kan man se at spredningen er mindre på kategorierne udløb og posttagning. Løberne præsterer på disse to dele mere ensartet end på de andre dele, hvor der er stor forskel på løbernes præstation.