KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE. II.1 Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE. II.1 Indledning"

Transkript

1 KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE II.1 Indledning Statsgældskrise i euroområdet Indsnævring af rentespænd og opbygning af ubalancer efter euroens indførelse Krisen ramte men var i første omgang ikke en gældskrise Usikkerheden omkring konsekvenserne af de statsfinansielle problemer i flere eurolande er en af de primære årsager til den svage økonomiske udvikling i såvel euroområdet som det øvrige Europa. Dette kapitel omhandler statsgældskrisen og berører dens baggrund såvel som mulige løsningstiltag. I årene op til euroens indførelse i 1999 skete en næsten fuldstændig indsnævring af rentespændene på statspapirer mellem de kommende eurolande, jf. figur II.1. En række lande oplevede som følge af fastlåsningen af valutakurserne meget hurtigt lavere renter både på privat gæld og statsgæld. Dette bidrog til, at disse lande kunne opnå en kraftig økonomisk fremgang samtidig med, at lave renteudgifter medvirkede til at forbedre de offentlige finanser. Den økonomiske udvikling var på overfladen gunstig, men gradvist opstod i flere af eurolandene en række ubalancer blandt andet på boligmarkederne, på de finansielle markeder, på statsfinanserne og i relation til konkurrenceevnen. Euromedlemskabet har formentlig forstærket disse ubalancer. Rentespændene på statspapirer var ubetydelige helt frem til umiddelbart efter tilbageslaget i Den økonomiske og finansielle krise betød imidlertid, at de offentlige finanser i de fleste lande blev kraftigt forværrede. De store underskud betød, at der opstod tvivl om en række landes mulighed for at servicere gælden, og i løbet af 2010 og foråret 2011 steg renterne på græske, irske og portugisiske statsobligationer så meget, at de nævnte lande så sig nødsagede til at anmode om nødlån fra andre europæiske lande og den internationale valutafond (IMF). Den manglende tillid er ikke kun resultat af den aktuelle krise, men i høj grad også en konsekvens af en mere grundlæggende uholdbar finanspolitik, blandt andet som resultat af en alt for lempelig finanspolitik i adskillige lande i en årrække. Kapitlet er færdigredigeret den 14. maj

2 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Figur II.1 Pct.point Spanien Italien Frankrig Portugal Irland Rentespænd på statspapirer Anm.: Figuren viser rentespændet på 10-årige statsobligationer i forhold til Tyskland. Seneste observation er april Kilde: EcoWin. Tillidskrise Kapitelindhold Fra omkring sommeren 2011 intensiveredes frygten for, at de statsfinansielle problemer også ville ramme større og mere betydningsfulde økonomier i eurosamarbejdet, herunder Spanien og Italien. Denne frygt gav sig udslag i svigtende tillid til de pågældende landes statsfinanser og bidrog til tilbageholdenhed blandt husholdninger og virksomheder. Den svigtende tillid slog ud i markante fald i aktiekurserne, stigende rentespænd i de udsatte lande og fald i BNP i euroområdet. Flere tillidsindikatorer rettede sig noget i begyndelsen af 2012, men der har igen i den senere tid vist sig at være betydelig bekymring for konsekvenserne af statsgældsproblemerne. Dette kapitel beskriver indledningsvist baggrunden for den europæiske statsgældskrise. I afsnit II.2 gives et kort overblik over den økonomiske udvikling i udvalgte eurolande siden 2000 med særlig fokus på de forhold, der vurderes at have været afgørende for den statsfinansielle krises opståen. Desuden beskrives nogle af de tiltag, der er blevet gennemført i EU-regi siden 2010 for at forhindre statsgældskrisen i at udvikle sig til et nyt stort tilbageslag. I afsnit II.3 diskuteres, hvorfor der generelt er behov for at begrænse de enkelte landes finanspolitik i en møntunion, og den nuværende 146

3 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 indretning af det finanspolitiske regelsæt i EU beskrives. I afsnit II.4 diskuteres forskellige former for kriseinstrumenter, der har til formål at håndtere tilfælde, hvor de finanspolitiske rammer ikke har været tilstrækkelige til at afværge en statsgældskrise. Endelig samles i afsnit II.5 op på den aktuelle statsgældskrise, og der kommenteres på, hvilke tiltag der i den nuværende situation og mere generelt bør anvendes for at afværge eller inddæmme sådanne kriser. II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Fire faser: Euroopstart, finanskrise, genopretning og tillidskrise Dette afsnit giver et overblik over den økonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 og opridser baggrunden for den nuværende statsgældskrise. Indledningsvist betragtes perioden frem mod sommeren 2008, hvor den finansielle krise brød ud og gav sig udslag i faldende aktivitet og stigende ledighed. Derefter beskrives den akutte finanskrise i perioden fra sommeren 2008 og frem til sommeren Efterfølgende betragtes den delvise genopretning af tilliden til den finansielle sektor og den økonomiske aktivitet, der forekom i visse dele af euroområdet fra sommeren 2009 og frem til sommeren Endelig beskrives perioden fra sommeren 2011, hvor der udviklede sig frygt for, at statsfinansielle kriser i enkelte eurolande ville sprede sig til større og mere betydningsfulde lande. Perioden frem mod finanskrisen Stabilitet og fremgang I årene umiddelbart efter etableringen af eurosamarbejdet i 1999 var økonomierne i euroområdet prægede af de negative verdensøkonomiske konsekvenser af den såkaldte dot-com krise i 2000 og senere terrorangrebet i USA den 11. september Den følgende periode fra omkring 2003 og frem mod 2008 var omvendt præget af økonomisk fremgang og stabilitet. Fremgangen i euroområdet kom blandt andet til udtryk ved, at ledigheden faldt fra over 10 pct. i slutningen af 1990 erne til under 7½ pct. i begyndelsen af Faldet i ledigheden i den betragtede periode var markant større i Europa end i eksempelvis USA. 147

4 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Kraftig vækst i Spanien, Irland og Grækenland Der er flere forklaringer på den relativt gunstige udvikling i de europæiske økonomier i denne periode. Fremgangen var ikke udelukkende et europæisk fænomen, men der var dog nogle særlige forhold, der stimulerede aktivitetsfremgangen, i særdeleshed indenfor euroområdet. Euroens indførelse i 1999 bidrog således til kapitalindstrømning og rentefald i flere lande, hvilket var medvirkende til at stimulere forbrugs- og investeringslysten blandt husholdninger og virksomheder. Især Irland og flere sydeuropæiske lande nød godt af rentefaldet, og BNP voksede særlig kraftigt i Irland, Spanien og Grækenland frem mod 2008, jf. figur II.2 og II.3. Den økonomiske fremgang var mindre kraftig, men dog stadig betydelig, i flere central- og nordeuropæiske lande. Figur II = Tyskland 150 Frankrig Holland Irland BNP i udvalgte eurolande Strukturelt Strukturelt Strukturelt Strukturelt Anm.: De lodrette streger svarer til inddelingen i fire delperioder, jf. ovenfor. I figurerne angiver strukturelt BNP OECD s skøn. Strukturelt BNP er normeret til 100 i år Seneste observationer er 4. kvartal Kilde: EcoWin og OECD, Economic Outlook. 148

5 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Figur II.3 BNP i udvalgte eurolande 2000 = Spanien Strukturelt 150 Italien Strukturelt Grækenland Strukturelt Portugal Strukturelt Anm.: Se anmærkning til figur II.2. Kilde: EcoWin og OECD, Economic Outlook Kraftige aktiekursstigninger Den økonomiske fremgang i euroområdet kom også til udtryk ved kraftige stigninger i aktiekurserne frem til 2007, jf. figur II.4. De stigende aktiekurser var dog ikke et særligt europæisk fænomen, og eksempelvis de amerikanske aktiekurser steg også kraftigt. En del af disse kursstigninger har formentlig ligget udover, hvad den økonomiske fremgang har kunnet forklare og afspejlet for positive forventninger til virksomhedernes fremtidige profitabilitet, pris- og renteudvikling samt til risici. Optimismen på aktiemarkederne har samtidig til en vis grad været selvforstærkende, idet stigende aktiekurser i sig selv kan tendere mod at skabe en aktivitetsfremgang, hvilket yderligere stimulerer aktiekurserne. De kraftige aktiekursstigninger ophørte i løbet af 2007, og i 2008 indtraf et kraftigt fald i aktiekurserne som et fundamentalt led i den globale finanskrise. 149

6 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Figur II.4 Aktiekurser i udvalgte eurolande 2000 = Tyskland 160 Frankrig Holland 140 Irland = Spanien 160 Italien Grækenland 140 Portugal Anm.: Seneste observationer er april Kilde: EcoWin. Kraftige boligprisstigninger i visse lande Ligesom aktiemarkederne var boligmarkederne i flere eurolande prægede af kraftige prisstigninger, jf. figur II.5. Boligprisstigningerne var især voldsomme i Spanien, Irland og Frankrig. Ligesom for aktiekurserne har den kraftige vækst i huspriserne formentlig i en vis grad afspejlet illusoriske forventninger omkring fremtidige vækstudsigter og prisudvikling samt en undervurdering af rente og risici. De kraftige boligprisstigninger bidrog til et boom i byggeaktiviteten i lande som Spanien og Irland. Der var dog også enkelte lande, herunder Holland, hvor prisstigningerne på fast ejendom var betydeligt mere afdæmpede, mens husprisstigninger var helt fraværende i Tyskland i den betragtede periode. I de lande, der oplevede kraftige prisstigninger på fast ejendom, blev husprisstigningerne udover den økonomiske fremgang og lave renter understøttet af en kraftig finansiel ekspansion i form af høj udlånsvækst. Dette var i særdeleshed tilfældet i Spanien og Irland fra 2004 og frem til 2008, jf. figur II.6. I flere år voksede udlånene med mere end 20 pct. af BNP i disse lande, hvor udlånene som andel af BNP nåede op på meget høje niveauer over 200 pct. 150

7 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Figur II = Tyskland 225 Frankrig Holland Irland Huspriser i udvalgte eurolande 2000 = Spanien 225 Italien Grækenland Anm.: Seneste observation er 4. kvartal OECD s husprisdatabase indeholder ikke huspriser for Portugal. Kilde: OECD s husprisdatabase Figur II.6 Bankudlån i udvalgte eurolande Pct. af BNP 240 Tyskland 220 Frankrig Holland 200 Irland 180 Pct. af BNP 240 Spanien 220 Italien Grækenland 200 Portugal Anm.: Figurerne viser indenlandsk kredit stillet til rådighed af banksektoren. Kilde: World Development Indicators. The World Bank. 151

8 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Lempelig finanspolitik bidrog til fremgang og brud på stabilitets- og vækstpagten Stor gæld og langsigtede udfordringer På trods af den gunstige økonomiske udvikling havde en stor del af eurolandene betydelige offentlige budgetunderskud i årene op til 2008, jf. figur II.7 og II.8. Dette gælder eksempelvis Grækenland, Portugal og Italien, men også Tyskland og Frankrig. Finanspolitikken bidrog dermed til den kraftige aktivitetsfremgang og var derfor medskyldig i overophedningen af bolig- og aktiemarkederne i flere lande. Mange eurolande havde trods de gunstige konjunkturer budgetunderskud, der konsekvent var lige omkring og i flere tilfælde systematisk over treprocentsgrænsen. De adskillige overskridelser af underskudsgrænsen gav ikke anledning til, at landene blev pålagt sanktioner, som pagten ellers åbnede mulighed for, jf. også afsnit II.3. De systematiske underskud bidrog til, at den offentlige gæld i flere eurolande steg som andel af BNP eller forblev høj. I Grækenland og Italien forblev gælden på et niveau over 100 pct. af BNP, og i Portugal steg gælden fra under 50 pct. i 2000 til næsten 70 pct. i Gælden blev heller ikke nedbragt i lande som Tyskland og Frankrig og lå i begge lande lidt over grænsen på 60 pct. i De gode tider blev altså ikke, eller kun i yderst beskedent omfang, brugt til at konsolidere de offentlige finanser. Der var blandt andet som resultat heraf betydelige problemer relateret til den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, allerede før krisen satte ind. Holdbarhedsberegninger foretaget af EU-Kommissionen i 2006 viste, at de offentlige finanser permanent skulle forbedres med mellem 3 og 4½ pct. af BNP i Tyskland, Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien for at sikre langsigtet balance mellem indtægter og udgifter. Holdbarhedsproblemerne var et resultat af den store offentlige gæld i kombination med de forventede fremtidige demografiske forhold og indretningen af velfærdssystemerne. 152

9 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Figur II.7 Pct. af BNP 8 Offentlig saldo i udvalgte eurolande Tyskland -12 Frankrig Holland Irland Anm.: Den vandrette streg angiver treprocentsgrænsen i stabilitets- og vækstpagten. Irlands budgetunderskud er ikke vist i 2010, da dette var exceptionelt stort som følge af kapitalindskud i banksektoren. Kilde: OECD, Economic Outlook og Eurostat. Figur II.8 Pct. af BNP 8 Offentlig saldo i udvalgte eurolande Spanien -12 Italien Grækenland Portugal Anm.: Den vandrette streg angiver treprocentsgrænsen i stabilitets- og vækstpagten. Kilde: OECD, Economic Outlook og Eurostat. 153

10 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Tillid til de offentlige finanser Konkurrenceevneforværring i Sydeuropa Som nævnt skete der i perioden op til euroens indførelse en indsnævring af rentespændene på statspapirer, og helt frem til sommeren 2008 var spændene (meget) tæt på nul. Der var dermed stor tillid til de offentlige finanser på trods af de betydelige offentlige underskud og den store offentlige gæld. Indsnævringen af rentespændene afspejler blandt andet, at indførelsen af en fælles valuta i euroområdet eliminerede den risikopræmie, der skyldtes valutakursusikkerhed, men også kreditrisikopræmien var stort set fraværende frem til Dette kan afspejle, at aktørerne på de finansielle markeder forventede, at eurokonstruktionen ville gavne den finanspolitiske disciplin. Fraværet af kreditrisikoen kan også opfattes som udtryk for forventninger om, at andre eurolande vil komme lande i alvorlige statsfinansielle problemer til undsætning, såfremt det skulle komme så vidt. I løbet af den betragtede periode oplevede flere lande en betydelig forværring af konkurrenceevnen, jf. figur II.9. Dette var i særdeleshed tilfældet for flere sydeuropæiske lande. Manglende strukturreformer og stivheder på arbejdsmarkederne er formentlig nogle af de væsentlige årsager til, at lønningerne i disse lande steg relativt kraftigt i forhold til produktivitetsudviklingen. Tyskland var et af de eneste eurolande, der oplevede fald i de reale enhedslønomkostninger i den betragtede periode, hvilket blandt andet skal ses i lyset af reformer på arbejdsmarkedet og afdæmpede lønstigninger i den tyske fremstillingssektor. Den svækkede konkurrenceevne i flere sydeuropæiske lande bidrog til betydelige og stigende underskud på landenes betalingsbalancer, jf. figur II.10. Den forværrede betalingsbalance kan desuden være udtryk for, at de sydeuropæiske lande, på grund af deres eksportsammensætning, ikke i lige så høj grad som de nordeuropæiske har kunnet lukrere på fremgang i flere af de asiatiske økonomier. De store betalingsbalanceunderskud afspejlede i visse lande også en generel overophedning. 154

11 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Figur II.9 Enhedslønomkostninger i udvalgte eurolande 1996 = Tyskland 160 Frankrig 150 Holland Irland = Spanien 160 Italien 150 Grækenland Portugal Anm.: Enhedslønomkostninger er defineret som de gennemsnitlige lønomkostninger pr. produceret enhed. I figuren er vist enhedslønomkostninger for hele økonomien. Kilde: OECD. Figur II.10 Pct. af BNP Betalingsbalance i udvalgte eurolande Pct. af BNP 12 Spanien 8 Italien Grækenland 4 Portugal Tyskland Frankrig Holland Irland Kilde: OECD, Economic Outlook. 155

12 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Akut finanskrise Kraftige aktiekursog boligprisfald De europæiske økonomier blev som resten af verden ramt af den finansielle krise, der for alvor udspillede sig, efter den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs i september Konkursen blev blandt andet udløst af massive tab på såkaldte subprime-realkreditlån og generelle prisfald på det amerikanske boligmarked. Dette samt andre krak i den finansielle sektor bidrog til at afsløre, at forventninger og risikovurderinger havde været overoptimistiske. Uroen bredte sig på de internationale finansielle markeder, og i løbet af efteråret 2008 steg risikopræmierne på pengemarkederne kraftigt, jf. figur II.11. Disse forhold var medvirkende til, at aktiekurserne samt forbrugerog erhvervstilliden styrtdykkede henover efteråret 2008 og foråret Flere eurolande, herunder i særdeleshed Spanien, Irland og Frankrig, oplevede ligesom USA betydelige boligprisfald og fald i byggeaktiviteten. En del af faldet i aktie- og boligpriser kan formentlig ses som naturlige korrektioner i lyset af, at priserne i årene op til den finansielle krises udbrud var steget til uholdbart høje niveauer. Figur II.11 Pct.point 4 3 USA Euroområdet Risikopræmie på pengemarkedet Anm.: Figuren viser forskellen mellem usikrede og sikrede (swap) tremåneders pengemarkedsrenter. Seneste observation er medio maj Kilde: EcoWin. 156

13 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Store produktionsfald og stigning i ledigheden De store fald i huspriser, aktiekurser og andre værdiansættelser førte til kraftige fald i forbrug, investeringer og byggeri og dermed til et særdeles stort realøkonomisk tilbageslag. Dette blev forstærket af kraftige opstramninger af kreditvilkårene, blandt andet som følge af de store tab i banksektoren. Også husholdningerne led store formuetab, hvilket bidrog til kraftige fald i efterspørgslen. Resultatet blev, at stort set alle europæiske lande oplevede betydelige produktionsfald og stigninger i ledigheden, jf. figur II.12. Fra første kvartal 2008 og frem til andet kvartal 2009 faldt BNP i euroområdet med 5,5 pct., og ledigheden steg fra begyndelsen af 2008 og frem til begyndelsen af 2010 fra knap 7,5 pct. til over 10 pct. Figur II.12a Samlet BNP-fald fra 2007 til 2009 Figur II.12b Ledighed Pct Pct Tyskland Frankrig Irland Spanien Grækenland Portugal 0 Frankrig Irland Italien Portugal Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Anm.: Figuren til venstre viser faldet i BNP i løbet af 2008 og Bemærk at BNP-faldet i Grækenland i 2008 og 2009 var relativt begrænset, men det fortsatte i 2010 og 2011, hvor BNP faldt med henholdsvis 3,5 pct. og 6,9 pct. Det samlede fald i realt BNP i Grækenland fra 2007 til 2011 på 13 pct. er dermed det største blandt de viste lande. Seneste observationer for ledigheden er december 2011 for Frankrig, 4. kvartal 2011 for Portugal og Grækenland, 1. kvartal for Spanien og april 2012 for Irland og Tyskland. Kilde: EcoWin og OECD, Economic Outlook

14 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Massive politiske reaktioner på krisen De politiske reaktioner på den finansielle uro og det enorme tilbageslag bestod i massive finans- og pengepolitiske lempelser og udstedelse af statslige garantier for indlån samt statslige kapitalindskud i bankerne. De pengepolitiske lempelser tog blandt andet form af rentesænkninger og mindskede krav til bankernes sikkerhedsstillelse. Den aktive finanspolitiske reaktion, i form af skattelettelser og stigninger i offentlig forbrug og investeringer, medførte en forværring af den strukturelle saldo på ca. 3 pct. af BNP i euroområdet fra 2007 til 2009, jf. figur II.13a. Sammen med de automatiske stabilisatorer bevirkede de finanspolitiske lempelser markante forværringer af den faktiske saldo, jf. figur II.13b. Samlet blev saldoen i euroområdet under et forværret med knap 6 pct. af BNP fra 2007 til Forværringen af de offentlige finanser var i særdeleshed markant i Spanien og Irland. For begge lande afspejler den kraftige forværring både virkningen af de automatiske stabilisatorer samt betydelige finanspolitiske lempelser. Figur II.13a Forværring af strukturel saldo fra 2007 til 2009 Pct.point Frankrig Irland Italien Portugal Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Anm.: Figurerne angiver forværringen i løbet af 2008 og Kilde: OECD, Economic Outlook. Figur II.13b Forværring af faktisk saldo fra 2007 til 2009 Pct.point Frankrig Irland Italien Portugal Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet 158

15 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Genopretningsfase Bunden blev nået i sommeren 2009 Todelt aktivitetsfremgang I euroområdet begyndte BNP at vokse igen fra tredje kvartal 2009, omend aktivitetsfremgangen i de fleste lande var behersket. Fremgangen blev i de tidlige faser især trukket af de finans- og pengepolitiske lempelser samt en voksende eksport blandt andet som resultat af, at væksten i flere asiatiske økonomier ikke var ramt så hårdt af krisen. Samtidig bidrog et ophør af lagernedbringelse til fremgangen, som yderligere blev hjulpet godt på vej af en delvis normalisering af forholdene på de finansielle markeder. Dette bidrog til forbedringer i forbruger- og erhvervstilliden samt stigninger i aktiekurserne. Aktivitetsfremgangen i euroområdet har dog været uensartet. Frem mod sommeren 2011 var der en relativt solid konjunkturgenopretning i flere central- og nordeuropæiske lande, herunder i særdeleshed Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Omvendt oplevede flere sydeuropæiske lande, såsom Spanien, Portugal og Grækenland, i denne periode stagnation eller ligefrem yderligere tilbagegang, jf. figur II.14. Forværringen af konkurrenceevnen i en række sydeuropæiske lande har begrænset mulighederne for et eksportdrevet opsving, ligesom frygten for konsekvenserne af statsgældskriserne i særlig grad bidrog til tilbageholdenhed i husholdningernes forbrug og i erhvervsinvesteringerne i disse lande. Figur II.14 BNP i udvalgte eurolande 3. kvartal 2009 = Tyskland Holland 105 Frankrig Irland 3. kvartal 2009 = Spanien Grækenland 105 Italien Portugal Anm.: Seneste observationer er 4. kvartal Kilde: EcoWin. 159

16 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Gældskriser i Grækenland, Irland og Portugal Manglende tillid til de offentlige finanser resulterede i løbet af forsommeren 2010 i kraftigt stigende renter på græske statsobligationer, og Grækenland så sig i maj 2010 nødsaget til at anmode de øvrige europæiske lande og IMF om et nødlån for at kunne servicere sine gældsforpligtelser. Grækenland fik bevilget et 3-årigt lån på 110 mia. euro med tilhørende krav om finanspolitiske stramninger og reformer. I umiddelbar forlængelse af det græske nødlån etablerede EU tiltag, herunder hjælpefonden EFSF, med sigte på at inddæmme gældskrisen, jf. boks II.1. I løbet af efteråret 2010 begyndte problemer i den irske banksektor, som den irske stat forventedes i sidste ende at måtte hæfte for, at presse renten på irske statsobligationer op. Irland så sig derfor i november 2010 nødsaget til at anmode om nødlån, primært for at kunne få mulighed for at indskyde statslig kapital i banksektoren. I april 2011 blev det Portugals tur til at anmode om nødlån, ligeledes efter kraftige stigninger i renten på statsobligationer, jf. figur II.15. Rentestigningerne fulgte blandt andet i kølvandet på politiske problemer med at få vedtaget en plan med sigte på at nedbringe den relativt store portugisiske statsgæld. 160

17 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Figur II.15 Pct.point 40 Irland Grækenland Portugal 30 Rentespænd for 10-årige statspapirer Anm.: Figuren viser rentespændet i forhold til Tyskland. Det store fald i renten på græske statspapirer i marts 2012 skal ses i lyset af omstruktureringen og nedskrivningen af den græske gæld. Seneste observationer er medio maj Kilde: EcoWin. Flere hjælpepakker til Grækenland I sommeren 2011 blev det klart, at den første hjælpepakke til Grækenland ikke var tilstrækkelig til at hindre en uholdbar gældsudvikling. I juli 2011 indgik eurolandene derfor en aftale om lavere renter og forlængede løbetider på det eksisterende lån til Grækenland. I februar 2012 fik Grækenland behov for yderligere nødlån i form af et 4-årigt lån på 130 mia. euro fra eurolandene og IMF. Det var en forudsætning for det nye lån, at gælden til de private investorer skulle nedskrives, og de resterende dele restruktureres. Restruktureringen består af forlængede løbetider, ændrede rentesatser og ombytning af obligationer. 161

18 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Boks II.1 Den europæiske redningsfond EFSM (European Financial Stability Mechanism) blev oprettet i maj 2010 umiddelbart efter, at det første nødlån til Grækenland var givet. EFSM er en fælles fond for de 27 EU-lande, der kan stille garantier for lånepakker på op til 60 mia. euro i alt. Fonden fungerer ved, at Kommissionen kan optage lån på finansmarkederne med sikkerhed i EU-budgettet. EFSF (European Financial Stability Facility) blev oprettet i juni Kun eurolande kan søge om lån i EFSF. Finansieringen af lånene består primært af udstedelsen af EFSF-obligationer baseret på statsgarantier fra eurolande. De enkelte eurolande bidrager med garantier svarende til de andele af deres oprindelige indskud ved oprettelsen af ECB. Den nuværende effektive låneramme er på 440 mia. euro. EFSF kan foretage følgende tiltag: 1) udstede obligationer eller andre gældsinstrumenter, 2) købe op på de primære a) gældspapirmarkeder, 3) handle på de sekundære b) gældspapirmarkeder, 4) udlåne på baggrund af et forebyggende program c) og 5) finansiere kapitalindskud i finansielle institutioner gennem lån til regeringer. EFSF vil ikke tilbyde lån efter juli 2013, og den eneste aktivitet i EFSF vil herefter være at håndtere de indtil da udstedte lån og de tilhørende finansieringstiltag. I november 2010 annonceredes det, at EFSF blev afløst af ESM, jf. afsnit II.3. EFSF har hidtil bidraget til finansieringen af hjælpepakkerne til Irland og Portugal og været involveret i den anden hjælpepakke til Grækenland. De samlede langsigtede forpligtelser pr. 30. marts 2012 for EFSF er ca. 200 mia. euro. d) a) De primære markeder består af udstedelser af gældspapirer. Ofte benyttes en auktionslignende mekanisme. b) De sekundære markeder består af transaktioner, hvori allerede udstedte gældspapirer indgår. Handlen foregår enten gennem bilaterale handler (OTC) eller på børser. c) Lån baseret på forebyggende programmer er til lande, der ikke opfylder kriteriet om at være i akut finansiel krise, men som ikke har adgang til at låne på de finansielle markeder. Landene i det forebyggende program skal således være udsat for midlertidige, ydre finansielle problemer, der kan bringe landet i fare. d) Jf. Statement of the Eurogroup, 30 March

19 II.2 Den makroøkonomiske udvikling i euroområdet siden 2000 Tillidskrise Frygt for at statsgældskrisen spreder sig På trods af annonceringen af en permanent redningsfond i slutningen af 2010 steg frygten for, at større eurolande kunne ende med at gå statsbankerot gradvist igennem Denne nye tillidskrise kom blandt andet til udtryk ved stigninger i renterne på italienske, spanske og i nogen grad franske og belgiske statspapirer. Rentespændene på italienske og spanske statspapirer steg således fra 2 pct.point ved indgangen til 2011 til 5 pct.point i november, jf. figur II.16. Frygten for, at disse lande skulle få problemer med at servicere deres gæld, skyldes sandsynligvis flere forhold, herunder nedjusteringer af vækstforventningerne, politiske besværligheder i EU med at få forhandlet centrale initiativer på plads og folkelig modstand mod nødvendige finanspolitiske opstramninger og strukturreformer i udsatte lande. Figur II.16 Pct.point 6 Frankrig 5 Spanien Italien Belgien Rentespænd jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj Anm.: Figuren viser rentespændet for 10-årige statsobligationer i forhold til Tyskland. Seneste observationer er medio maj Kilde: EcoWin. 163

20 Den europæiske statsgældskrise. Dansk Økonomi, forår 2012 Kobling mellem statspapirer og finansielle markeder Bedring i begyndelsen af 2012 men dog kun midlertidigt Udviklingen forstærkedes af en gensidig kobling mellem udviklingen i statsfinanserne og de finansielle markeder. I takt med at renterne på statspapirer steg, oplevede bankerne nedskrivninger på deres beholdninger af statsobligationer, hvilket gjorde det sværere for bankerne at skaffe likviditet på markederne. Bankerne holdt sig derfor i højere grad tilbage fra at opkøbe statsobligationer fra mere risikable lande og søgte i stedet over mod eksempelvis tyske statspapirer, der opfattes som relativt sikre. Den lavere efterspørgsel efter statsobligationer fra udsatte lande betød stigende renter, hvilket bidrog til yderligere kurstab på bankernes beholdninger af statspapirer. I slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012 blev den negative spiral brudt, og rentespændene på blandt andet spanske og italienske statspapirer faldt tilbage. Baggrunden for dette var en række nye EU-tiltag, som beskrives nærmere i afsnit II.3. Disse initiativer havde til formål at skabe større tiltro til udviklingen i de offentlige finanser og virkede tilsyneladende efter hensigten. En anden faktor, der sandsynligvis har haft indvirkning, er ECB s tiltag, ikke mindst i form af udlån med tre års løbetid. Disse lån har givet banker og andre finansielle institutioner bedre mulighed for at kunne beholde eller ligefrem købe statsobligationer fra udsatte lande. Siden marts er renterne på spanske og italienske statsobligationer imidlertid steget igen, og de lå medio maj måned godt 4 pct.point højere end den tyske statsobligationsrente. Statsfinansielle problemer i Spanien og Italien vil være væsentligt sværere at håndtere via fælleseuropæiske tiltag end kriserne i eksempelvis Grækenland og Portugal, da der er tale om relativt store lande, som har store finansieringsbehov, jf. også afsnit II.4. Der er i særdeleshed udtalt bekymring for de spanske bankers solvens og de eventuelt afsmittende effekter på de offentlige finanser af problemerne i den spanske banksektor. Den bristede boligboble og adskillige års boligprisfald udgør nogle af de primære forklaringer på bekymringerne omkring den spanske banksektor. Dette illustrerer, ligesom det irske tilfælde, at statsfinansielle problemer ikke nødvendigvis i første omgang skyldes usunde offentlige finanser, men også kan være et resultat af andre ubalancer. Spanien fik, som et af få euro- 164

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2012

Dansk Økonomi Forår 2012 Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF

Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF 117 Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF Uffe Mikkelsen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grækenland fik i 2010 et 3-årigt låneprogram,

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere