DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER"

Transkript

1 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet været for højt til tysk økonomi, så en mere aktiv politik for at reducere inflationen i Sydeuropa og Irland vil kunne holde renten nede og underbygge væksten i Tyskland. Rentestigninger udover de 0,25 procentpoint, der forventes i december 2006, er ikke i tråd med ECB s pengepolitik de seneste år, og kan ikke forsvares ud fra den aktuelle udvikling i inflation og produktionspotentiale. Renteudviklingen er central i et spirende opsving, og Den Europæiske Centralbank har ført en relativ ekspansiv pengepolitik de seneste år. I forhold til den tyske økonomi har renten dog været for høj, og man kan frygte, at et for højt renteniveau kan slå opsvinget i Tyskland i stykker. I stedet bør de eurolande, der trækker inflationen opad, føre en strammere finans- og strukturpolitik, så de lande, der har svært ved at holde momentum - herunder Tyskland og Frankrig kan have fortsat glæde af en relativ lav rente. Som situationen er i øjeblikket, betaler de svageste økonomier prisen for, at de øvrige ikke har styr på inflationen. Den Europæiske Centralbank hæver sandsynligvis renten yderligere 1/4 procentpoint den 7. december i år. En sådan rentestigning virker dog noget paradoksal, idet inflationen har været faldende og ligger på et relativt lavt niveau, kerneinflationen er konstant og lav og den realiserede produktion ligger under den potentielle produktion (negativ output gap). Samlet set vurderes det, at denne rentestigning er tilstrækkelig til at holde europæisk økonomi på sporet og endda vil være en tilbagevenden til en strammere pengepolitik, end ECB har haft tidligere. Med mindre der sker store uforudsete ændringer i europæisk økonomi, vurderer AErådet derfor, at der ikke er behov for yderligere rentestigninger i P:\GS\december 2006\rentepolitik-av.doc

2 2 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Et af usikkerhedsmomenterne i euro-området er, hvordan Den Europæiske Centralbanks rentepolitik vil blive i den kommende tid. Alle forventer, at renten vil stige på baggrund af opjusteringerne af vækstskønnene, men det er usikkert hvor meget. Den nedadgående tendens i energipriserne, man ser i øjeblikket, dæmper inflationen og tager noget af presset for rentestigninger af ECB. På den anden side kan den stigende vækst i euro-området og den stigende inflation, der sandsynligvis følger, lægge et pres på renten i Europa. ECB har i de seneste år ført en relativ ekspansiv pengepolitik set i forhold til hele euro-området, mens pengepolitikken har været for stram i forhold til Europas syge økonomi, Tyskland. Problemet i euro-området er, at vækst og inflation varierer meget, og ECB må forsøge at føre en rentepolitik, der passer på gennemsnittet af dem. Teoretisk må landene med lav vækst bruge finanspolitikken til at stimulere økonomien og udligne forskelle. Men da EU s stramme budgetpolitik sætter meget snævre grænser, er lande som Tyskland og Frankrig reelt blevet bundet på både hænder og fødder. En stram budgetpolitik kan være hensigtsmæssig, når man ser på de udfordringer Europa står overfor med hensyn til demografisk udvikling. Men det må på den anden side betyde, at rentepolitikken skal hjælpe de svage økonomier på vej og for ikke at få for stor ubalance i euro-området, bør kravene til lande med høj vækst (og ikke mindst høj inflation) være betydelig strengere. De kan, som reglerne er i dag, køre på frihjul. Realiseret og forventet rente I fastsættelsen af Centralbankernes rolle i økonomien har der længe været konsensus om, at en centralbank skal holde sig til en fast regel for, hvordan den fastsætter renten. Hvis Centralbanken troværdigt kan melde ud hvilket niveau, inflationen ligger på nu og i fremtiden, er denne sikkerhed i sig selv med til at holde priserne i ro. Det skyldes, at permanent usikkerhed om prisudviklingen vil resultere i højere lønkrav, fordi lønmodtagerne vil være sikre på reallønsfremgang. Usikkerhed om prisudviklingen kan dermed udvikle sig til en løn/pris spiral. For at have troværdighed i sine udmeldinger, er det nødvendigt med en regelbaseret politik, der ikke ændres fra år til år.

3 3 Økonomen John B. Taylor opstillede i 1993 en simpel sammenhæng imellem rente, inflation og produktionspotentiale som eksempel på en sådan pengepolitisk regel. Sammenhængen var simpel og passede nogenlunde med den udvikling, man havde set i USA frem til da. Denne standard Taylorregel er vist i boks 1. Stiger inflationen over målsætningen, hæver Centralbanken renten 1½ gang mere end overskridelsen for at dæmpe inflationen. Taylor antager også, at Centralbanken tager lidt hensyn til produktionen, så renten sænkes, hvis produktionen - alt andet lige - ligger under produktionspotentialet. Boks 1. Taylor reglen I nedenstående analyse er brugt en standard Taylor regel: i-i* = 1½ (π- π*) +½ (y-y*), som kan omskrives til i = r*-½*π*+1½ π +½ (y-y*), hvor i er den nominelle rente (som centralbanken fastsætter) i* er målsætningen for den nominelle rente (implicit sat til 4) r* er den langsigtede realrente (sat til 2), π* er inflationsmålsætningen (sat til 2), π er den realiserede inflation og y-y* er outputgappet. Det kan teoretisk vises, at parametrene i denne standard Taylorregel svarer til en centralbank, der fører inflationsbekæmpende rentepolitik. Kilde: John B. Taylor, Discretion versus Policy rules in Practice, Carnegie-Rochester Conference Series on Public Policy 39 (1993) North-Holland. Stephan Sauer & Figur 1 viser den faktiske rente siden ECB s begyndelse 1. januar 1999 kombineret med de renter, man kunne forvente ud fra en standard Taylorregel med hhv. den samlede inflation og kerneinflationen (inflationen renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer). I figuren kan man se, at med undtagelse af 1999 har den faktiske rente (fuldt optrukken) ligget lavere end den rente, man kunne forvente ud fra en Taylorregel baseret på den faktiske inflation (den stiplede linje). Sammenligner man renten med forventningen ud fra en Taylorregel baseret på kerneinflationen (den prikkede linje), ser man, at den faktiske rente har ligget under fra 2001 til i dag. I gennemsnit næsten en procentenhed lavere end Taylor reglen antyder.

4 4 Figur 1 illustrerer således, at ECB siden 2001 har ført en mere ekspansiv pengepolitik, end man kunne forvente ud fra inflationsudviklingen og produktionspotentialet. Forskellen er dog blevet indsnævret i 2005, og i 2006 forventes billedet at vende. Figur 1. Rente og forudset rente, ,0 4,0 Procent 3,0 2,0 1,0 0, Rente via Taylorregel Rente via Taylorregel med kerneinflation Faktiske rente Anm.: 2006 tal er prognose. Renten er under forudsætning af, at renten hæves 0,25 procentpoint i december, hvilket allerede er indlejret i markedsrenten. Kilde: Europa kommissionen, Eurostat og AErådet. Ifølge traktaten skal ECB s forfølge målsætningen om prisstabilitet. Den målsætning har ECB operationaliseret til en målsætning om, at inflationen skal ligge under men tæt på 2 procent. Inflationen i euro-området har dog ligget (lidt) over 2 procent i alle årene undtagen i 1999, så man kan let få den tanke, at selvom ECB ikke har formuleret det nogen steder, indgår udviklingen i kerneinflationen også i deres overvejelser om rentetilpasninger. Tabel 1 viser den gennemsnitlige inflation og kerneinflation i euro-området fra 1999 til Tabel 1. Inflation og kerneinflation i euro-området, Stigning i procent pr. år Inflation 1,1 2,1 2,3 2,2 2,1 2,1 2,2 Kerneinflation 1,1 1,0 1,9 2,5 2,0 2,1 1,5 Kilde: EuroStat Betyder de tilsyneladende lave renter de seneste år, at kritikken af ECB s (for stramme) pengepolitik er helt forfejlet? Både ja og nej. I sig selv er

5 5 pengepolitikken ikke specielt stram jf. figur 1, så det er nærmere kombinationen af den førte penge- og finanspolitik, der kan kritiseres. Figur 2 viser den faktiske rente i Tyskland sammenholdt med den rente, man kunne forvente med en Taylorregel, der fastsatte renten ved hjælp af den bagvedliggende inflation og output gap i Tyskland. Det ses, at den faktiske rente i alle årene undtagen 2004 har ligget højere eller på linje med den rente, man kunne forvente i Tyskland ud fra en standard Taylorregel. På trods af ECB s løse rentepolitik har renten altså i lange perioder været for høj for Tyskland. Det er også forventningen til renteudviklingen i år. Og frygten kan selvfølgelig være, at ECB hæver renten mere og hurtigere, end tysk økonomi kan følge med til - og dermed sætter det spirende opsving over styr. Figur 2. Rente og forudset rente i Tyskland, ,0 4,0 Procent 3,0 2,0 1,0 0, Rente via Taylorregel med kerneinflation Faktiske rente Kilde: Europa kommissionen, OECD og AErådet. Mere fokus på synderne Det er altså andre euro-lande, der i perioden har trukket inflationen og dermed renten opad i hele euro-området. Tabel 2 viser euro-landenes gennemsnitlige kerneinflation og afvigelsen af euro-gennemsnittet i perioden. I tabellen ses, at det er Irland, Portugal og Spanien, der har haft den højeste kerneinflation i perioden, mens Tyskland og Finland har ligget i bunden. Da euro-økonomierne har forskellige størrelse, varierer det hvor meget, de bidrager til den samlede inflation i området. I den sidste kolonne er vist hvor

6 6 meget, de enkelte lande har bidraget til ekstra inflation i området. Det ses, at Spaniens bidrag er størst fordi landet både er relativt stort og har haft høj inflation. Alene Spanien har i gennemsnit trukket gennemsnitsinflationen i euro-området op med 0,12 procentenheder pr. år, mens Italien gennemsnitligt har trukket inflationen i euro-området op med 0,09 procentenheder. Ifølge standard Taylor reglen, vil merinflationen fra Spanien bidrage til en rente, der er (0,12*1,5=) 0,18 procentenheder højere end ellers. Mindre lande som Grækenland, Holland og Portugal har også samlet set bidraget betydeligt til at hæve gennemsnitsinflationen og dermed renten - i euro-området. Flere af de sydeuropæiske euro-lande samt Irland har altså haft en kerneinflation betydeligt over målsætningen på 2 procent og har dermed været medvirkede årsag til, at renten i euro-området har været for høj i forhold til lande som f.eks. Tyskland. Tabel 2. Kerneinflation i euro-landene, Gennemsnitlig kerneinflation Afvigelse fra Euro-gennemsnit Vægt i Euroinflationen (gns.) Bidrag til afvigelse fra gennemsnit pr. år Procent enheder Procent Procent enheder Procent Irland 3,5 1,8 1,2 0,02 Grækenland 3,1 1,4 2,0 0,03 Portugal 3,0 1,2 2,0 0,03 Spanien 2,8 1,1 10,5 0,12 Luxembourg 2,3 0,6 0,2 0,00 Italien 2,2 0,5 19,0 0,09 Holland 2,2 0,5 5,3 0,03 Belgien 1,6-0,2 3,5-0,01 Frankrig 1,6-0,2 20,6-0,04 Østrig 1,5-0,3 3,1-0,01 Finland 1,4-0,3 1,6 0,00 Tyskland 1,0-0,8 30,9-0,23 Euro 1,7 0,0 100,0 - Kilde: AErådet på baggrund af Eurostat Som den økonomiske politik i EU er indrettet i øjeblikket, er det Tyskland, der står med problemet, idet renten har været for høj i forhold til tysk økonomi, og aktiv finanspolitik har været umulig på grund af store offentlige underskud. En økonomisk politik, der i højere grad tilgodeser de svageste økonomier, bør indeholde langt strengere forholdsregler i forhold til Irland og de sydeuropæiske lande. Det kunne bl.a. være at lægge mere pres indenfor områder, der kan holde inflationen i ro såsom konkurrencepolitik og strukturpolitik

7 7 samt sanktioner, hvis landene fører (uholdbar) økonomisk politik f.eks. med skattelettelser i højkonjunktur, som det er set flere steder. Alternativet til at styre den økonomiske politik hårdere i de lande, der øger inflationen i euro-området, er at lade de svage klare sig selv, som det er sket de seneste år. Tyskland har haft underskud på sine offentlige finanser i alle de år, ECB har eksisteret, undtagen i Fra 2001 og frem har underskuddet ligget imellem 3 og 4 procent af BNP. Først i år forventes Tyskland at overholde vækst- og stabilitetspagten. Samtidigt har den førte pengepolitik været for stram i forhold til de forhold, Tyskland er stået overfor. Man burde altså for at komme ud af denne onde cirkel køre en hård kurs overfor de lande, der trækker inflationen i euro-området opad - kombineret med en lav rente til at stimulere væksten i de lande, der har problemer. Og det nuværende tidspunkt, hvor Tyskland ser ud at komme ud af sine værste problemer, er et fint tidspunkt at revidere euro-områdets økonomiske politik. Nu kan man lave ændringer af principielle årsager og ikke for specifikt at redde Tyskland. Det vil betyde, at man i fremtiden vil kunne undgå en tilsvarende ond cirkel, som Europa har været inde i de seneste år. Tidlige rentestigninger Der er en generel forventning i markedet til, at ECB vil hæve renten yderligere med 25 basispoint i december i år. Umiddelbart er det dog svært at finde en grund til at hæve renten yderligere, da inflationen har været faldende og fortsat er lav, kerneinflationen er konstant (og lav) og det forventes, at produktionen i euro-området ligger under den potentielle produktion i stort set alle euro-lande i år. Figur 3 viser ECB s rentefastsættelse sammenholdt med inflationsudviklingen. I oktober sidste år toppede inflationen på cirka 2,6 procent, hvilket blev efterfulgt af en rentestigning i december måned. I sensommeren er inflationen styrtdykket på grund af faldende energipriser samtidigt med, at kerneinflationen permanent har ligget omkring 1,5 procent. Denne moderate prisudvikling skal ses i sammenhæng med, at Europakommissionen vurderer, at de fleste euro-lande ligger under kapacitetsgrænsen med hensyn til produktion, jf. tabel 2.

8 8 Figur 3. Rente og inflation i euro-området, ,50 3,00 2,50 Procent 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 jan Kilde: EcoWin mar maj jul sep nov jan 04 Inflation [c.o.p 261 obs] ECB's policy rente mar maj jul sep nov jan 05 mar maj jul sep nov 06 Kerneinflation [c.o.p 261 obs] Source: Reuters EcoWin Tabel 3. Output gap Procent af potentiel BNP Irland 2,7-1,4 Portugal 0,8-2,0 Spanien 0,7-0,9 Frankrig 0,7-0,8 Luxembourg 0,6-0,9 Italien 0,5-1,0 Finland 0,3 0,1 Holland 0,3-1,2 Belgien 0,2-0,6 Grækenland 0,0 1,5 Østrig 0,0-0,2 Tyskland -0,2-0,2 Euro 0,3-0,6 Anm.: Output gap angiver forskellen imellem realiseret og potentiel produktion. Kilde: Europa Kommissionens AMECO database, opdateret 6. november Målt på den aktuelle udvikling i inflation og output gap er der altså ikke basis for at hæve renten yderligere og det er paradoksalt, at renten hæves på et tidspunkt, hvor inflationen falder og potentialet for yderligere produktion er stort. Eneste forklaring skulle i givet fald være, at ECB forsøger at komme tilbage på sporet med hensyn til rentepolitikken, så politikken i højere grad end nu er inflationsdæmpende - og dermed følger Taylorreglen. Tabel 4 illustrerer, at det nuværende renteniveau (hvor den yderligere rentestigninger i år er inkluderet) vil resultere i en rente, der ligger nogenlunde på

9 9 det renteniveau, man kunne forvente ud fra en standard Taylorregel og som angivet ovenfor altså en rente, der ligger over det niveau, man kunne forvente ud fra udviklingen i de grundlæggende økonomiske størrelser som inflation og output gap. For 2006 som gennemsnit betyder rentestigninger i slutningen af året dog relativt lidt, så det er nok så interessant at se på renteniveauet for næste år. Her ses det tilsvarende, at det nuværende renteniveau vil betyde, at renten ligger lidt over det niveau, som Taylorreglen forudsiger ud fra de fundamentale økonomiske variable. En stigning i renten i år på yderligere 0,25 procentpoint vil skubbe renten 0,5 procentenheder over, hvad Taylorreglen forudsiger, og en stigning på 0,5 procentpoint igennem det første halve år vil lægge rente på et niveau 0,6 procentpoint højere, end de fundamentale økonomiske baggrundsvariable tilsiger. Tabel 3. Rentescenarier for 2006 og 2007 År Scenario Rente via Taylorregel Realiseret rente Forskel Procent ,7 2,2-0, ,25 procentpoint i december ,1 3,1 0, Uændret rente i ,4 3,7 0, Yderligere 0,25 procentpoint i ,4 3,9 0, Yderligere 0,50 procentpoint i ,4 4,0 0,6 Anm.: Taylorreglen er baseret på kerneinflationen som forudsættes at blive 1,9 procent i Rentestigningerne i 2007 forudsættes at komme efter henholdsvis 1. og 2. kvartal. Kilde: AErådet på basis af Europa Kommissionen og OECD. Set udfra ECB s tidligere rentepolitik, udviklingen i inflation og output gap samt Taylorreglens fingerpeg, er det AErådets vurdering, at det ikke er nødvendigt at hæve renten yderligere i 2007 med mindre, der sker en uforudset økonomisk udvikling i Europa.

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Lave renter og billige lån, pas på overophedning

Lave renter og billige lån, pas på overophedning Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten status i 2002

Stabilitets- og vækstpagten status i 2002 4 Stabilitets- og vækstpagten status i 00 Tina Winter Frandsen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Den generelle vækstafmatning i Europa har betydet, at de offentlige finanser

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Hvad er meningen med tysk rente under 1 %?

Hvad er meningen med tysk rente under 1 %? Hvad er meningen med tysk rente under 1 %? Renterne har brugt sommeren på at rejse sydover, dvs. falde og falde. Især de europæiske renter er faldet i lige linje og har sendt den tyske s rente ned på nyt

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1. STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Analyseopgaver til IØ

Analyseopgaver til IØ LØS OPGAVER OM INFLATION Analyseopgaver til IØ Opgaverne henvender sig primært, men ikke kun, til undervisningen i international økonomi (IØ). Opgave A 1. Hvordan vil prisudviklingen blive påvirket af

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

ET SCENARIO FOR VÆKST OG VELSTAND I EUROPA - SAMARBEJDE GØR FORSKELLEN. 29.november Af Anita Vium. Resumé:

ET SCENARIO FOR VÆKST OG VELSTAND I EUROPA - SAMARBEJDE GØR FORSKELLEN. 29.november Af Anita Vium. Resumé: 29.november 2004 Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 ET SCENARIO FOR VÆKST OG VELSTAND I EUROPA Resumé: - SAMARBEJDE GØR FORSKELLEN Prognoserne for europæisk økonomi er forsat ikke særligt opmuntrende.

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse

Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse K hospodářskému růstu v Evropské unii přispívají pozitivní ekonomické impulsy. Oživení unijního hospodářství, které by za jiných okolností bylo mírné a cyklické,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed

Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande

Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande 15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,

Læs mere

Eurolandene har overskud på handlen med omverden

Eurolandene har overskud på handlen med omverden Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende

Læs mere

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal NØGLETAL UGE 7 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom Danmarks Statistik med

Læs mere

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger!

Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Nyhedsbrev Kbh. 1. aug 2018 Markedskommentar juli: Fornuftige regnskaber og nøgletal samt tilnærmelser mellem USA og EU på handelsområdet giver aktiestigninger! Fortsat udsigt til stabil global vækst jf.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Stabilitets- og vækstpagten status i 2001

Stabilitets- og vækstpagten status i 2001 4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Aftagende vækst i de kommende år

Aftagende vækst i de kommende år Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,

Læs mere

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?

1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Indførelsen af eurosedler og -mønter

Indførelsen af eurosedler og -mønter 1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere