DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER"

Transkript

1 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet været for højt til tysk økonomi, så en mere aktiv politik for at reducere inflationen i Sydeuropa og Irland vil kunne holde renten nede og underbygge væksten i Tyskland. Rentestigninger udover de 0,25 procentpoint, der forventes i december 2006, er ikke i tråd med ECB s pengepolitik de seneste år, og kan ikke forsvares ud fra den aktuelle udvikling i inflation og produktionspotentiale. Renteudviklingen er central i et spirende opsving, og Den Europæiske Centralbank har ført en relativ ekspansiv pengepolitik de seneste år. I forhold til den tyske økonomi har renten dog været for høj, og man kan frygte, at et for højt renteniveau kan slå opsvinget i Tyskland i stykker. I stedet bør de eurolande, der trækker inflationen opad, føre en strammere finans- og strukturpolitik, så de lande, der har svært ved at holde momentum - herunder Tyskland og Frankrig kan have fortsat glæde af en relativ lav rente. Som situationen er i øjeblikket, betaler de svageste økonomier prisen for, at de øvrige ikke har styr på inflationen. Den Europæiske Centralbank hæver sandsynligvis renten yderligere 1/4 procentpoint den 7. december i år. En sådan rentestigning virker dog noget paradoksal, idet inflationen har været faldende og ligger på et relativt lavt niveau, kerneinflationen er konstant og lav og den realiserede produktion ligger under den potentielle produktion (negativ output gap). Samlet set vurderes det, at denne rentestigning er tilstrækkelig til at holde europæisk økonomi på sporet og endda vil være en tilbagevenden til en strammere pengepolitik, end ECB har haft tidligere. Med mindre der sker store uforudsete ændringer i europæisk økonomi, vurderer AErådet derfor, at der ikke er behov for yderligere rentestigninger i P:\GS\december 2006\rentepolitik-av.doc

2 2 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Et af usikkerhedsmomenterne i euro-området er, hvordan Den Europæiske Centralbanks rentepolitik vil blive i den kommende tid. Alle forventer, at renten vil stige på baggrund af opjusteringerne af vækstskønnene, men det er usikkert hvor meget. Den nedadgående tendens i energipriserne, man ser i øjeblikket, dæmper inflationen og tager noget af presset for rentestigninger af ECB. På den anden side kan den stigende vækst i euro-området og den stigende inflation, der sandsynligvis følger, lægge et pres på renten i Europa. ECB har i de seneste år ført en relativ ekspansiv pengepolitik set i forhold til hele euro-området, mens pengepolitikken har været for stram i forhold til Europas syge økonomi, Tyskland. Problemet i euro-området er, at vækst og inflation varierer meget, og ECB må forsøge at føre en rentepolitik, der passer på gennemsnittet af dem. Teoretisk må landene med lav vækst bruge finanspolitikken til at stimulere økonomien og udligne forskelle. Men da EU s stramme budgetpolitik sætter meget snævre grænser, er lande som Tyskland og Frankrig reelt blevet bundet på både hænder og fødder. En stram budgetpolitik kan være hensigtsmæssig, når man ser på de udfordringer Europa står overfor med hensyn til demografisk udvikling. Men det må på den anden side betyde, at rentepolitikken skal hjælpe de svage økonomier på vej og for ikke at få for stor ubalance i euro-området, bør kravene til lande med høj vækst (og ikke mindst høj inflation) være betydelig strengere. De kan, som reglerne er i dag, køre på frihjul. Realiseret og forventet rente I fastsættelsen af Centralbankernes rolle i økonomien har der længe været konsensus om, at en centralbank skal holde sig til en fast regel for, hvordan den fastsætter renten. Hvis Centralbanken troværdigt kan melde ud hvilket niveau, inflationen ligger på nu og i fremtiden, er denne sikkerhed i sig selv med til at holde priserne i ro. Det skyldes, at permanent usikkerhed om prisudviklingen vil resultere i højere lønkrav, fordi lønmodtagerne vil være sikre på reallønsfremgang. Usikkerhed om prisudviklingen kan dermed udvikle sig til en løn/pris spiral. For at have troværdighed i sine udmeldinger, er det nødvendigt med en regelbaseret politik, der ikke ændres fra år til år.

3 3 Økonomen John B. Taylor opstillede i 1993 en simpel sammenhæng imellem rente, inflation og produktionspotentiale som eksempel på en sådan pengepolitisk regel. Sammenhængen var simpel og passede nogenlunde med den udvikling, man havde set i USA frem til da. Denne standard Taylorregel er vist i boks 1. Stiger inflationen over målsætningen, hæver Centralbanken renten 1½ gang mere end overskridelsen for at dæmpe inflationen. Taylor antager også, at Centralbanken tager lidt hensyn til produktionen, så renten sænkes, hvis produktionen - alt andet lige - ligger under produktionspotentialet. Boks 1. Taylor reglen I nedenstående analyse er brugt en standard Taylor regel: i-i* = 1½ (π- π*) +½ (y-y*), som kan omskrives til i = r*-½*π*+1½ π +½ (y-y*), hvor i er den nominelle rente (som centralbanken fastsætter) i* er målsætningen for den nominelle rente (implicit sat til 4) r* er den langsigtede realrente (sat til 2), π* er inflationsmålsætningen (sat til 2), π er den realiserede inflation og y-y* er outputgappet. Det kan teoretisk vises, at parametrene i denne standard Taylorregel svarer til en centralbank, der fører inflationsbekæmpende rentepolitik. Kilde: John B. Taylor, Discretion versus Policy rules in Practice, Carnegie-Rochester Conference Series on Public Policy 39 (1993) North-Holland. Stephan Sauer & Figur 1 viser den faktiske rente siden ECB s begyndelse 1. januar 1999 kombineret med de renter, man kunne forvente ud fra en standard Taylorregel med hhv. den samlede inflation og kerneinflationen (inflationen renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer). I figuren kan man se, at med undtagelse af 1999 har den faktiske rente (fuldt optrukken) ligget lavere end den rente, man kunne forvente ud fra en Taylorregel baseret på den faktiske inflation (den stiplede linje). Sammenligner man renten med forventningen ud fra en Taylorregel baseret på kerneinflationen (den prikkede linje), ser man, at den faktiske rente har ligget under fra 2001 til i dag. I gennemsnit næsten en procentenhed lavere end Taylor reglen antyder.

4 4 Figur 1 illustrerer således, at ECB siden 2001 har ført en mere ekspansiv pengepolitik, end man kunne forvente ud fra inflationsudviklingen og produktionspotentialet. Forskellen er dog blevet indsnævret i 2005, og i 2006 forventes billedet at vende. Figur 1. Rente og forudset rente, ,0 4,0 Procent 3,0 2,0 1,0 0, Rente via Taylorregel Rente via Taylorregel med kerneinflation Faktiske rente Anm.: 2006 tal er prognose. Renten er under forudsætning af, at renten hæves 0,25 procentpoint i december, hvilket allerede er indlejret i markedsrenten. Kilde: Europa kommissionen, Eurostat og AErådet. Ifølge traktaten skal ECB s forfølge målsætningen om prisstabilitet. Den målsætning har ECB operationaliseret til en målsætning om, at inflationen skal ligge under men tæt på 2 procent. Inflationen i euro-området har dog ligget (lidt) over 2 procent i alle årene undtagen i 1999, så man kan let få den tanke, at selvom ECB ikke har formuleret det nogen steder, indgår udviklingen i kerneinflationen også i deres overvejelser om rentetilpasninger. Tabel 1 viser den gennemsnitlige inflation og kerneinflation i euro-området fra 1999 til Tabel 1. Inflation og kerneinflation i euro-området, Stigning i procent pr. år Inflation 1,1 2,1 2,3 2,2 2,1 2,1 2,2 Kerneinflation 1,1 1,0 1,9 2,5 2,0 2,1 1,5 Kilde: EuroStat Betyder de tilsyneladende lave renter de seneste år, at kritikken af ECB s (for stramme) pengepolitik er helt forfejlet? Både ja og nej. I sig selv er

5 5 pengepolitikken ikke specielt stram jf. figur 1, så det er nærmere kombinationen af den førte penge- og finanspolitik, der kan kritiseres. Figur 2 viser den faktiske rente i Tyskland sammenholdt med den rente, man kunne forvente med en Taylorregel, der fastsatte renten ved hjælp af den bagvedliggende inflation og output gap i Tyskland. Det ses, at den faktiske rente i alle årene undtagen 2004 har ligget højere eller på linje med den rente, man kunne forvente i Tyskland ud fra en standard Taylorregel. På trods af ECB s løse rentepolitik har renten altså i lange perioder været for høj for Tyskland. Det er også forventningen til renteudviklingen i år. Og frygten kan selvfølgelig være, at ECB hæver renten mere og hurtigere, end tysk økonomi kan følge med til - og dermed sætter det spirende opsving over styr. Figur 2. Rente og forudset rente i Tyskland, ,0 4,0 Procent 3,0 2,0 1,0 0, Rente via Taylorregel med kerneinflation Faktiske rente Kilde: Europa kommissionen, OECD og AErådet. Mere fokus på synderne Det er altså andre euro-lande, der i perioden har trukket inflationen og dermed renten opad i hele euro-området. Tabel 2 viser euro-landenes gennemsnitlige kerneinflation og afvigelsen af euro-gennemsnittet i perioden. I tabellen ses, at det er Irland, Portugal og Spanien, der har haft den højeste kerneinflation i perioden, mens Tyskland og Finland har ligget i bunden. Da euro-økonomierne har forskellige størrelse, varierer det hvor meget, de bidrager til den samlede inflation i området. I den sidste kolonne er vist hvor

6 6 meget, de enkelte lande har bidraget til ekstra inflation i området. Det ses, at Spaniens bidrag er størst fordi landet både er relativt stort og har haft høj inflation. Alene Spanien har i gennemsnit trukket gennemsnitsinflationen i euro-området op med 0,12 procentenheder pr. år, mens Italien gennemsnitligt har trukket inflationen i euro-området op med 0,09 procentenheder. Ifølge standard Taylor reglen, vil merinflationen fra Spanien bidrage til en rente, der er (0,12*1,5=) 0,18 procentenheder højere end ellers. Mindre lande som Grækenland, Holland og Portugal har også samlet set bidraget betydeligt til at hæve gennemsnitsinflationen og dermed renten - i euro-området. Flere af de sydeuropæiske euro-lande samt Irland har altså haft en kerneinflation betydeligt over målsætningen på 2 procent og har dermed været medvirkede årsag til, at renten i euro-området har været for høj i forhold til lande som f.eks. Tyskland. Tabel 2. Kerneinflation i euro-landene, Gennemsnitlig kerneinflation Afvigelse fra Euro-gennemsnit Vægt i Euroinflationen (gns.) Bidrag til afvigelse fra gennemsnit pr. år Procent enheder Procent Procent enheder Procent Irland 3,5 1,8 1,2 0,02 Grækenland 3,1 1,4 2,0 0,03 Portugal 3,0 1,2 2,0 0,03 Spanien 2,8 1,1 10,5 0,12 Luxembourg 2,3 0,6 0,2 0,00 Italien 2,2 0,5 19,0 0,09 Holland 2,2 0,5 5,3 0,03 Belgien 1,6-0,2 3,5-0,01 Frankrig 1,6-0,2 20,6-0,04 Østrig 1,5-0,3 3,1-0,01 Finland 1,4-0,3 1,6 0,00 Tyskland 1,0-0,8 30,9-0,23 Euro 1,7 0,0 100,0 - Kilde: AErådet på baggrund af Eurostat Som den økonomiske politik i EU er indrettet i øjeblikket, er det Tyskland, der står med problemet, idet renten har været for høj i forhold til tysk økonomi, og aktiv finanspolitik har været umulig på grund af store offentlige underskud. En økonomisk politik, der i højere grad tilgodeser de svageste økonomier, bør indeholde langt strengere forholdsregler i forhold til Irland og de sydeuropæiske lande. Det kunne bl.a. være at lægge mere pres indenfor områder, der kan holde inflationen i ro såsom konkurrencepolitik og strukturpolitik

7 7 samt sanktioner, hvis landene fører (uholdbar) økonomisk politik f.eks. med skattelettelser i højkonjunktur, som det er set flere steder. Alternativet til at styre den økonomiske politik hårdere i de lande, der øger inflationen i euro-området, er at lade de svage klare sig selv, som det er sket de seneste år. Tyskland har haft underskud på sine offentlige finanser i alle de år, ECB har eksisteret, undtagen i Fra 2001 og frem har underskuddet ligget imellem 3 og 4 procent af BNP. Først i år forventes Tyskland at overholde vækst- og stabilitetspagten. Samtidigt har den førte pengepolitik været for stram i forhold til de forhold, Tyskland er stået overfor. Man burde altså for at komme ud af denne onde cirkel køre en hård kurs overfor de lande, der trækker inflationen i euro-området opad - kombineret med en lav rente til at stimulere væksten i de lande, der har problemer. Og det nuværende tidspunkt, hvor Tyskland ser ud at komme ud af sine værste problemer, er et fint tidspunkt at revidere euro-områdets økonomiske politik. Nu kan man lave ændringer af principielle årsager og ikke for specifikt at redde Tyskland. Det vil betyde, at man i fremtiden vil kunne undgå en tilsvarende ond cirkel, som Europa har været inde i de seneste år. Tidlige rentestigninger Der er en generel forventning i markedet til, at ECB vil hæve renten yderligere med 25 basispoint i december i år. Umiddelbart er det dog svært at finde en grund til at hæve renten yderligere, da inflationen har været faldende og fortsat er lav, kerneinflationen er konstant (og lav) og det forventes, at produktionen i euro-området ligger under den potentielle produktion i stort set alle euro-lande i år. Figur 3 viser ECB s rentefastsættelse sammenholdt med inflationsudviklingen. I oktober sidste år toppede inflationen på cirka 2,6 procent, hvilket blev efterfulgt af en rentestigning i december måned. I sensommeren er inflationen styrtdykket på grund af faldende energipriser samtidigt med, at kerneinflationen permanent har ligget omkring 1,5 procent. Denne moderate prisudvikling skal ses i sammenhæng med, at Europakommissionen vurderer, at de fleste euro-lande ligger under kapacitetsgrænsen med hensyn til produktion, jf. tabel 2.

8 8 Figur 3. Rente og inflation i euro-området, ,50 3,00 2,50 Procent 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 jan Kilde: EcoWin mar maj jul sep nov jan 04 Inflation [c.o.p 261 obs] ECB's policy rente mar maj jul sep nov jan 05 mar maj jul sep nov 06 Kerneinflation [c.o.p 261 obs] Source: Reuters EcoWin Tabel 3. Output gap Procent af potentiel BNP Irland 2,7-1,4 Portugal 0,8-2,0 Spanien 0,7-0,9 Frankrig 0,7-0,8 Luxembourg 0,6-0,9 Italien 0,5-1,0 Finland 0,3 0,1 Holland 0,3-1,2 Belgien 0,2-0,6 Grækenland 0,0 1,5 Østrig 0,0-0,2 Tyskland -0,2-0,2 Euro 0,3-0,6 Anm.: Output gap angiver forskellen imellem realiseret og potentiel produktion. Kilde: Europa Kommissionens AMECO database, opdateret 6. november Målt på den aktuelle udvikling i inflation og output gap er der altså ikke basis for at hæve renten yderligere og det er paradoksalt, at renten hæves på et tidspunkt, hvor inflationen falder og potentialet for yderligere produktion er stort. Eneste forklaring skulle i givet fald være, at ECB forsøger at komme tilbage på sporet med hensyn til rentepolitikken, så politikken i højere grad end nu er inflationsdæmpende - og dermed følger Taylorreglen. Tabel 4 illustrerer, at det nuværende renteniveau (hvor den yderligere rentestigninger i år er inkluderet) vil resultere i en rente, der ligger nogenlunde på

9 9 det renteniveau, man kunne forvente ud fra en standard Taylorregel og som angivet ovenfor altså en rente, der ligger over det niveau, man kunne forvente ud fra udviklingen i de grundlæggende økonomiske størrelser som inflation og output gap. For 2006 som gennemsnit betyder rentestigninger i slutningen af året dog relativt lidt, så det er nok så interessant at se på renteniveauet for næste år. Her ses det tilsvarende, at det nuværende renteniveau vil betyde, at renten ligger lidt over det niveau, som Taylorreglen forudsiger ud fra de fundamentale økonomiske variable. En stigning i renten i år på yderligere 0,25 procentpoint vil skubbe renten 0,5 procentenheder over, hvad Taylorreglen forudsiger, og en stigning på 0,5 procentpoint igennem det første halve år vil lægge rente på et niveau 0,6 procentpoint højere, end de fundamentale økonomiske baggrundsvariable tilsiger. Tabel 3. Rentescenarier for 2006 og 2007 År Scenario Rente via Taylorregel Realiseret rente Forskel Procent ,7 2,2-0, ,25 procentpoint i december ,1 3,1 0, Uændret rente i ,4 3,7 0, Yderligere 0,25 procentpoint i ,4 3,9 0, Yderligere 0,50 procentpoint i ,4 4,0 0,6 Anm.: Taylorreglen er baseret på kerneinflationen som forudsættes at blive 1,9 procent i Rentestigningerne i 2007 forudsættes at komme efter henholdsvis 1. og 2. kvartal. Kilde: AErådet på basis af Europa Kommissionen og OECD. Set udfra ECB s tidligere rentepolitik, udviklingen i inflation og output gap samt Taylorreglens fingerpeg, er det AErådets vurdering, at det ikke er nødvendigt at hæve renten yderligere i 2007 med mindre, der sker en uforudset økonomisk udvikling i Europa.

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001

INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 i:\april-2001\inter-a-04-01.doc April 2001 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 Indholdsfortegnelse SIDE Resumé 3 1. Amerikansk økonomi og betydningen for Europa 4 1.1 USA mysteriet er løst 7

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015

Kvartalsrapport. 2. kvartal 2015 Kvartalsrapport 2. kvartal 2015 RESUME Økonomiske udsigter Efter et dyk i den økonomiske vækst i USA i 1. kvartal 2015, primært som følge af ekstraordinære forhold, er den økonomiske vækst i 2. kvartal

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger Rentefaldet vendte tilbage i marts, da den amerikanske centralbank (Fed) signalerede, at de ikke har travlt med at hæve renten, og de vil være

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere