Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i ledelse af byggeri

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i ledelse af byggeri Masteruddannelsen i ledelse af byggeri (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 14. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i ledelse af byggeri Master of Construction Management Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8872 AUDD 8872 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet det landsdækkende censorkorps for ingeniøruddannelserne, fagområde bygning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2.. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende: Bygningsingeniør (diplom, teknikum, akademi og civil). Adgang til masteruddannelsen i ledelse af byggeri er betinget af, at ansøgere har gennemført en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau samt har mindst 2 års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Ansøgere, der ikke har en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan optages på uddannelsen, men der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års erhvervserfaring. Erhvervserfaring og uddannelsesbaggrund kan være bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør og andre der beskæftiger sig med at lede byggeprocesser eller arbejder med ejendomsforvaltning, FM (Facilities Management)- relaterede opgaver og lignende, ligesom erfaring kan være opnået fra alle typer virksomheder i

3 byggeriet: bygherrer, kommuner, myndigheder, entreprenører, rådgivere og uddannelsesinstitutioner. Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: Fravælgelse vil ske ud fra ansøgningstidspunktet. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i ledelse af byggeri Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det teknisk-videnskabelige område Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det teknisk-videnskabelige område Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i ledelse af byggeri består af: Kernefaglig ekspert Lektor, Mats Persson, School of Business and Engineering, Halmstad University Aftagerrepræsentant HR-udviklingskonsulent, Irene Chabior, MT Højgaard A/S Studerende Masterstuderende, Lene Kim Dehn, masteruddannelsen i IT, ITU Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Universitetet har den 17. februar 2011 indsendt præciseringer vedr. universitetets muligheder for opgørelse af VIP og DVIP årsværk, herunder VIP/DVIP ratio samt STUD/VIP rationen i relation til uddannelsen. Endvidere har universitetet indsendt præciseringer vedr. dets mulighed for at opgøre antallet af forskningspublikationer for uddannelsen. Universitetet har den 9. maj 2011 indsendt universitetets kvalitetssikringshåndbog. Universitetet har den 7. juni fremsendt bekræftende mail i relation til implementeringen af en kravspecifikation for de studerendes erhvervserfaring i forbindelse med uddannelsens adgangskrav. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 25. februar 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 11. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni 2011 Bemærkninger Ingen bemærkninger. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i ledelse af byggeri på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet kun i nogen grad indgår i en systematisk dialog med uddannelsens dimittender, og at universitetet ikke tilstrækkeligt klart har beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af relevans og kvalitet på uddannelsesniveauet. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvordan universitetet har forholdt sig til konkrete input fra dialogen med aftagere og aftagerpaneler. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet DTU s kvalitetssikringssystem vurderes kun i nogen grad at leve op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som indsamler og analyserer data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv., som kan anvendes på uddannelsesniveau. 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted Lyngby Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Teknisk-videnskabelige hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Figur 1: Viser oplysninger om antallet af optagne samt fuldførte grader. År Studenterbestand 2008F E F E F E 14 Figur 2: Viser en oversigt over studenterbestanden opgjort pr. semester. Ifølge universitetet er Bestanden for forårssemesteret (opgjort pr. 1/3) fremgår ovenfor ligesom bestanden for efterårssemesteret (opgjort pr. 1/10), af den grund at deltidsmasterstuderende er indskrevet et semester af gangen, da de tilmelder sig kursusmodulerne enkeltvis. Derfor kan deltagerantal og sammensætning variere fra semester til semester. Heraf følger at deltagerantallet opgøres pr. semester og ikke årligt. (Dokumentationsrapport, s. 23) 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Master i ledelse af byggeri: Har viden om de særlige forhold ved byggeriet som branche, kender problemstillingerne omkring forandring og innovation indenfor byggeriet og forstår spillet omkring aktører og interessenter. Har kendskab til facilities management, arbejdsmiljø og det nye indenfor projektstyrings værktøj. Har en omfattende viden om byggeprocessen i dens kontekst, kan kritisk tage stilling til denne viden og påvise, hvor der er problemer, der trænger til en videnskabelig bearbejdning og hvordan. Færdigheder Master i ledelse af byggeri: Kan anvende videnskabelige metoder, der er almindelige indenfor forskningsfeltet ledelse af byggeri, såsom interviews og case studier Kan udnytte sin viden om byggeprocessen og kendskab til projektledelse i byggeriet til at deltage i ledelse af byggeprojekter Kan kritisk tage stilling til teoretiske problemstillinger indenfor det faglige område ledelse af byggeri, såsom kritikken af byggeriets manglende produktivitetsudvikling, årsager til arbejdsmiljøproblemer, interessent analyse, byggeprocessens karakter og lignende. Kan forholde sig konstruktivt nyorienterende til praktiske problemer i byggeprocessen såsom hvordan samarbejdet mellem parterne kan forbedres, uforudsete hændelser kan undgås, drifts- og vedligeholdelseshensyn kan inddrages i planlægning, projektering og udførelse mm. Kan formidle og diskutere emner relateret til det faglige område ledelse af byggeri til både fagfæller og almindeligt interesserede. Kompetencer Master i ledelse af byggeri Kan styre og udvikle arbejdssituationer i byggeprocessen på et meget kompetent niveau og ud fra en forståelse af, at de er komplekse og præget af uforudsigelighed. Kan påtage sig en ledende rolle i samarbejder i byggeprocessen, hvor der er involveret forskellige faglige grupper og forskellige typer af virksomheder Kan se begrænsningerne i sin egen faglige viden i forhold til andre grupper og derfor tage ansvar for sin egen faglige udvikling. 9

13 Uddannelsens struktur Figur 1: viser uddannelsens struktur, jf. dokumentationsrapport s

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på strukturen for dialogen, som omfatter dialog med såvel universitetets overordnede aftagerpanel, DTU Managements aftagerpanel samt et til uddannelsen lokalt forankret rådgivende aftagerpanel. De enkelte aftagerpaneler beskrives nærmere nedenfor. Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet på alle tre niveauer er i dialog med repræsentanter for byggesektoren herunder entreprenører, bygherrer og rådgivere. Således er eksempelvis MT Højgaard repræsenteret i universitetets overordnede aftagerpanel, mens også interesseorganisationerne Dansk Byggeri og Arkitektforeningen er repræsenteret i det uddannelsesspecifikke aftagerpanel. Ifølge universitetet, består det institutforankrede aftagerpanel for DTU Management af følgende medlemmer: Administrerende direktør Christina Lage, Nordea Invest Underdirektør Peter Trier Schleidt, Danske Bank Direktør Knud Erik Christensen, COWI A/S Vicedirektør Gert Mølgaard, NNE Pharmaplan Research manager Per Hessellund Lauritsen, Siemens Wind Power. (Dokumentationsrapport, s. 2) Medlemmerne af instituttets Advisory Board mødes 2-3 gange årligt. På et møde den 16. november 2010 drøftede Advisory Bordet akkrediteringsansøgningen og underskrev i den forbindelse en udtalelse til støtte for masteruddannelsen i ledelse af byggeri (Bilag 2). Ifølge universitetet har det uddannelsesspecifikke aftagerpanel for masteruddannelsen i ledelse af byggeri videre følgende medlemmer: Arkitekt Rasmus Brodersen, selvstændig, (nuværende studerende) Afdelingsleder Ashton Funck, Odense Tekniske Skole, (tidligere studerende) Institutdirektør Per Langaa Jensen, DTU Management Chefkonsulent Jacob Ravn Thomsen, Konstruktørforeningen Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri Bygherrerådgiver Jeppe Blak Lunddahl, IdaByg Projektleder Ingelise Heine Bengtson, Akademisk Arkitektforening (Bilag 6). Af mødet med uddannelsens ledelse fremgik det, at det uddannelsesspecifikke aftagerpanel mødtes en til to gange om året. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens særlige karakter som en efter- og videreuddannelse også giver uddannelsens undervisere og ledelse mulighed for løbende at indhente viden om kompetencebehovet i sektoren, idet de studerende typisk har flere års erfaring i byggesektoren. 11

15 Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng positivt, at underviserne på mødet tilkendegav, at de netop oplevede, at de studerendes praksiserfaring gav underviserne mulighed for at få et praksisrettet perspektiv på deres egen forskning. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet overordnet set anvender dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, men at det ikke fremgår tydeligt af dokumentationsrapporten, hvordan universitetet konkret har forholdt sig til dialogen med aftager og aftagerpaneler. Eksempelvis anfører universitetet i bilag 2, i relation til DTU Managements Advisory Board s drøftelser af uddannelsen den 16. november 2010, at panelet også fremkom ( ) med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan skærpe uddannelsens profil yderligere ved at fokusere på, hvem uddannelsen er målrettet mod, og øge indsatsen for at markedsføre uddannelsen, da den ikke er så bredt kendt. Advisory Boardet peger desuden på, at man kan overveje at inddrage emner som forretningsplan, inddragelse af borgere og økonomi i uddannelsen, men at det selvfølelig skal hænge sammen med uddannelsens profil og målgruppe. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan universitetet konkret har forholdt sig til disse anbefalinger. Et tilsvarende eksempel herpå er mødeindkaldelsen af 21. september 2010 sendt til det uddannelsesspecifikke aftagerpanel. Heraf fremgår det, at Mødet er tænkt som et indledende møde, hvor I får en grundig orientering om uddannelsen som baggrund for en diskussion af, hvordan uddannelsen skal udvikles fremover. Vi kommer nok også ind på hele problematikken om efteruddannelse på diplom/master niveau i byggeriet. (Bilag 6) Akkrediteringspanelet bemærker, at det også i forbindelse med dette møde ikke fremgår tydeligt af dokumentationsrapporten, hvilke resultater der kom ud af dialogen og hvordan uddannelsens ledelse har forholdt sig til resultaterne. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i forbindelse med etableringen af uddannelsen i 2003 har gennemført en lang række aktiviteter med henblik på, at afdække kompetencebehovet for eftervidereuddannelse i byggesektoren, herunder også i udformningen af den konkrete uddannelse. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at universitetet i den forbindelse var i dialog med relevante virksomheder og organisationer inden for byggesektoren. Dialog med dimittender Ifølge universitetet sikrer en række tiltag en løbende dialog med dimittender og kommende dimittender. Blandt disse tiltag nævner universitetet sit alumnenetværk samt systematiske dimittendundersøgelser. Universitetet anfører, at I 2008 blev alumnenetværket bl.a. benyttet til at lave en omfattende dimittendundersøgelse for kandidatårgangene I 2011 vil der blive gennemført endnu en dimittendundersøgelse, hvor dimittender fra masteruddannelsen i Ledelse af Byggeri også vil blive inddraget. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet anfører videre, at den løbende dialog med dimittenderne i forhold til den konkrete uddannelse master i ledelse af byggeri sikres ( )ved, at der hvert år afholdes en alumni dag på den første fredag i november. Ca. halvdelen af dimittenderne plejer at komme (i år står der 31 personer på alumnernes adresseliste). Den seneste alumni-dag blev afholdt den 5. november med deltagelse af otte alumni. (Dokumentationsrapport, s. 3) Endvidere fremgår det af bilag 20, at der er i 2005 er gennemført en dimittendundersøgelse af uddannelsens hold 1, som omfatter i alt 7 besvarelser. De studerende svarer her generelt, at de i høj grad har følt, at uddannelsen har ført til en forbedring af deres kompetencer såvel de generelle som specifikke. De studerende finder ligeledes, at de gennem uddannelsen har fået en forståelse for byggeprocessen som helhed og at uddannelsen har givet dem kompetencer til at samarbejde med personer med andre faglige baggrunde. Dog tilkendegiver nogle af de studerende et ønske om, at uddannelsen også ville kunne adressere anlægsdimensionen. En tilkendegivelse som akkrediteringspanelet genfinder i DTUs overordnede Advisory Boards drøftelse af 1. december Af bilag 1 fremgår det således, at Der fremkom i den sammenhæng et forslag om, at ud- 12

16 dannelsen udvides til at omfatte ikke kun ledelse af byggeri, men også anlægs- og større projekteringsopgaver. (Bilag 1) Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsens ledelse på besøget tilkendegav, at de var opmærksomme på ønsket om et øget fokus på anlægsdimensionen, men at der på nuværende tidspunkt ikke var en forskningsmæssig dækning for sådanne fagelementer, og at man løbende arbejdede med balancen mellem både at skabe bredde og dybde i det aktuelle kursusudbud inden for rammen af de normerede 60 ECTS-point. På baggrund af ovenstående er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet kun i nogen grad er i systematisk dialog med uddannelsens dimittender. Vurderingen lægger særligt til grund, at der lokalt på uddannelsen er gennemført en enkeltstående dimittendundersøgelse i 2005, og at alumni-dagen kun i nogen grad vurderes systematisk at sikre en dialog med bredden i dimittendgruppen. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at alumni-dagen tilrettelægges og gennemføres løbende og systematisk og henvender sig specifikt til 31 af uddannelsens dimittender, som aktuelt er medlem af det alumninetværk, der knyttes til masteruddannelsen i ledelse af byggeri. Akkrediteringspanelet bemærker videre, at dialogen med uddannelsens dimittender ifølge universitetet fremover forventes også at blive gennemført løbende og systematisk som led i universitetets dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at universitetet kun i mindre grad systematisk og løbende anvender dialogen med uddannelsens dimittender i forhold til sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på, at universitetet i sin redegørelse ikke tilstrækkeligt tydeligt har beskrevet, hvordan uddannelsens ledelse har forholdt sig til dialogen med uddannelsens dimittender. Universitetet anfører i sit høringssvar, at Dimittendundersøgelsen, der blev gennemført på DTU i 2008, er hovedsageligt baseret på data indhentet fra studerende, der havde læst på de gamle 5-årige kandidatuddannelser fra før Bolognamodellen blev implementeret. Ved den kommende dimittendundersøgelse, der gennemføres i løbet af 2011, vil der blive indhentet specifikke data for alle de nye 3-årige bacheloruddannelser, 2- årige kandidatuddannelser samt deltidsmasteruddannelserne. På baggrund af undersøgelsen vil der blive udarbejdet materiale, der beskriver dels de enkelte uddannelser (hhv. civilingeniør, diplomingeniør og deltidsmastere), dels retningsspecifikke data. Ansvaret for gennemførsel af dimittendundersøgelsen er placeret i AUS, og dekanen for DTU s uddannelser har det ledelsesmæssige ansvar for at følge op på undersøgelsens resultater. Resultaterne drøftes i DTU s kollegiale udvalg samt i de relevante institutstudienævn og i DTU s aftagerpanel. På baggrund af drøftelserne tages der initiativer til at imødegå eventuelle udfordringer. (Universitetets høringssvar af 27. maj 2011) På baggrund af universitetets dokumentationsmateriale samt høringssvar vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at universitetet kun i mindre grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, men at inddragelsen af uddannelsens dimittender i universitetets dimittendundersøgelser, herunder den dimittendundersøgelse, som ifølge universitetet gennemføres i 2011, fremadrettet vil kunne sikre en løbende og systematiseret dialog. Det er videre akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har beskrevet, de centrale og overordnede procedure for anvendelsen af resultaterne fra universitetets dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid fortsat, at universitetet ikke tilstrækkeligt klart har beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af relevans og kvalitet på uddannelsesniveauet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet kun i nogen grad indgår i en systematisk dialog med uddannelsens dimittender, og at universitetet ikke tilstrækkeligt klart har beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af relevans og kvalitet på uddannelsesniveauet. 13

17 Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere og overordnet set anvender denne i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Omend akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan universitetet har forholdt sig til konkrete input fra dialogen med aftagere og aftagerpaneler. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-7 Bilag 1: Udtalelse fra DTU s aftagerpanel d. 1/ Bilag 2: Udtalelse fra Advisory Board på DTU Management d.16/ Bilag 3: Input til udvikling af uddannelsen, referat af workshop 31/ samt referencegruppen fra august 2001 Bilag 4: Workshop om kompetencebehov i byggeriet, 19/ (Program og referat) Bilag 5: Rapport om kompetencebehov i byggeriet, oktober Bilag 6: Det rådgivende panel for Master i Ledelse af Byggeri, mødeindkaldelse. Bilag 7: Program for torsdag eftermiddage, eksempler fra forår og efterår Bilag 8: Liste over titler på masterafhandlinger på MLB, januar Bilag 9: Invitation til alumnidag, eksempel Bilag 20: Dimittendundersøgelse, 1. hold, MLB. Oplysninger fra besøget den 25. februar Universitetets høringssvar af 27. maj

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og dens fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelserne udgøres af forskere fra nedenstående forskningsenhed, og at forskningen ved sektion for planlægning og ledelse af byggeri som yderligere beskrevet nedenfor vurderes at afspejle sig i uddannelsens fagelementer. Den centrale forskningsenhed bag uddannelsen er ifølge universitetet: Sektionen for planlægning og ledelse af byggeri, DTU Management (Dokumentationsrapport, s. 6) Universitetet anfører, at forskningen ved Sektionen for planlægning og ledelse af byggeri i særlig grad fokuserer på ( ) organisation og nye roller, forandring og processer, samarbejdsformer, projektarbejde og arbejdsmiljø, samt at forskningen ofte er knyttet til konkrete byggeprojekter eller initiativer i branchen. (Dokumentationsrapport, s. 6) Videre anfører universitetet, at Underviserne underviser i det, de forsker i. I nedenstående tabel er vist underviserne, deres forskningsområde og deres kursus på masteruddannelsen for holdene og Der etableres hermed en sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. (Dokumentationsrapport, s. 6) Af tabel 1 s. 6 i dokumentationsrapporten som er den tabel universitetet henviser til i ovenstående citat fremgår det, at underviserne på en række af uddannelsens konstituerende fagelementer som eksempelvis innovation i byggeriet, brugertilpasset byggeproduktion samt partnering undervises af forskere, hvis forskning fokuserer på eksempelvis viden, læring og innovation, strategi og forretningsudvikling samt Construction Management og brugertilpasning. Forskningens samvirke med praksis Ifølge universitetet har Sektionen for planlægning og ledelse af byggeri ved DTU Management ( ) et tæt samarbejde med aktører i byggeerhvervet. Forskningen er ofte knyttet til konkrete byggeprojekter eller initiativer i branchen. (Dokumentationsrapport, s. 6) Som eksempler på konkrete samarbejder mellem Sektionen for planlægning og ledelse af byggeri og praksis nævner universitetet flere aktuelle forskningsprojekter, som udarbejdes i tæt tilknytning til eksempelvis facilities management industrien, Codan og Byggeriets Evalueringscenter. På baggrund af universitetets redegørelse er det akkrediteringspanelets vurdering, at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse s. 7f 15

19 hvoraf det fremgår, at følgende VIP ere fra Sektionen for planlægning og ledelse af byggeri er involveret i den daglige tilrettelæggelse og koordinering af uddannelsen: Lektor og studieleder Kristian Kristiansen lektor og studienævnsformand Susanne Balslev Nielsen. På universitetets hjemmeside angives videre følgende undervisere som centrale for uddannelsen: Lektor Steen Bonke Lektor Kirsten Jørgensen Lektor Niclas Andersson Lektor Per Andersen Jensen Post doc Christian Langhoff Thuesen. Ifølge universitetet er det særligt studielederen, der i det daglige står for arbejdet med at tilrettelægge uddannelsen og forvalte dette arbejde i samarbejde med de tilknyttede undervisere. Det er videre studielederen der udarbejdelser kursusbeskrivelsernes læringsmål, undervisningsemner samt pensum, som koordineres og diskuteres på lærermøder før kursusstart. Endvidere er det studielederen, der behandler eventuelle tvivlsspørgsmål eller praktiske problemer i løbet af undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at det på mødet med uddannelsens ledelse blev tilkendegivet, at studienævnet har det overordnede ansvar for uddannelsens studieordning, og at alle kursusbeskrivelser godkendes i her. Ligeledes tilgår alle evalueringer gennemført på uddannelsen studienævnet via studielederen. VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet noterer, at der ifølge universitetet ikke er tilknyttet DVIP er til uddannelsen. (Supplerende dokumentation af 17. februar 2011), men at der ( ) indimellem bruges eksterne undervisere (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende tilkendegav, at de i et varierende omfang oplevede forelæsninger, der blev varetaget af eksterne undervisere (DVIP), og at disse undervisere bidrog med et praksisrelateret perspektiv på de studerendes nye teoretiske viden. Antal studerende pr. VIP Ifølge universitetet var der i efterårssemestret 2010 indskrevet 18 studerende på masteruddannelsen. Dette svarer ifølge universitetet til 15 studerende, der tager kurser i omfang svarende til 15 ECTS-points. Universitetet anfører videre, at Da der altid er tre undervisere på et semester (masterafhandlingssemestret undtaget), kan studenter/underviser ratioen opgøres til 5:1. Denne ratio er typisk for uddannelsen, da deltagerantallet næsten altid ligger tæt på 15 fuldtidsstuderende. (Dokumentationsrapport, s. 8) Videre anfører universitetet, at der er ( ) løbende kontakt mellem undervisere og studerende i forbindelse med opgaveskrivning og dertil hørende vejledning, ligesom lærerne altid kan kontaktes pr. mail, over CampusNet eller ved direkte henvendelse. (Dokumentationsrapport, s. 8) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger videre til grund for sin vurdering, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplevede at have en tæt kontakt med deres undervisere, og at disse eksempelvis altid svarede på mails inden for et døgn. 16

20 Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Således udbydes uddannelsen ifølge universitetet med faste forelæsninger og øvelsestimer hver anden torsdag og fredag fra klokken 9-16 i universitetets bygning 101 i Lyngby. Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Vurderingen bygger særligt på universitetets redegørelse, CV erne for uddannelsens undervisere i bilag 10 samt universitetets opgørelse af niveau 2 og niveau 1 artikler for Sidstnævnte er gengivet nedenfor: Artikler i tidsskrifter niveau 1: 5 Artikler i tidsskrifter niveau 2: 3 (Tallene er opgjort for 2010 pr. 1. november 2010 og akkrediteringspanelet antager at den opgjorte produktion alene vedrører Sektionen for planlægning og ledelse af byggeri.) Universitetet anfører, at Som dokumentation for det bagvedliggende forskningsmiljøs kvalitet og omfanget af det internationale forskningssamarbejde henvises til de nævnte medarbejderes deltagelse i internationale forskningssamarbejder, herunder konferencedeltagelse (som arrangør eller key note-speaker eller bidragyder i form af conference proceedings ), forskningsnetværk, Centers of Excellence, gæsteophold på anerkendte forskningsinstitutioner, redaktørfunktioner, medlemskaber af internationale forskningskomiteer osv. (Dokumentationsrapport, s. 9) Ved en nærmere gennemgang af CV erne i bilag 15 vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er aktivt publicerende også i internationale anerkendte tidsskrifter samt deltager i en lang række forskningsprojekter og internationale konferenceaktiviteter. Endvidere noterer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet også arrangerer flere internationale konferencer som eksempelvis The Nordic Conference on Construction Economics and Organisation. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det bagvedliggende forskningsmiljø samarbejder med en række udenlandske universiteter heriblandt TU Delft i Holland, NTNU i Norge, Kungliga Tekniska Hogskola i Sverige samt University of California. (Dokumentationsrapport, s. 9) Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 10: CV er for undervisere på Master i Ledelse af Byggeri Supplerende oplysninger af 17. februar Oplysninger fra besøget den 25. februar

21 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Ifølge universitetet omfatter uddannelsen ( ) hele byggeprocessen fra den tidligste idé over planlægning, projektering og udførelse til drift, vedligehold og nedrivning og inddrager såvel det bebyggede miljø som byggeriets betingelser i offentlig regulering og samfundsmæssige forhold. Ligeledes er både den overordnede planlægning, koordinering og kontrol af projektet fra den tidligste start for at sikre et byggeri, der opfylder bygherrens krav og samfundets behov til aftalt pris og tid, og det strategiske overblik over projektet i dets forløb med samarbejde og kommunikation mellem sammensatte grupper af aktører og interessenter omfattet. Og endelig omfattes foruden ledelse af konkrete projekter også forandring og udvikling af byggeprocessen som sådan. (Bilag 11, s. 1) På baggrund heraf vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn master i ledelse af byggeri. Akkrediteringspanelet lægger videre til grund for sin vurdering, at uddannelsens ifølge universitetet indeholder uddannelsen konstituerende fagelementer så som projektledelse med Bygnings Informations Model (BIM), arbejdsmiljøledelse, kvalitetsledelse, projektøkonomi samt brugertilpasset byggeproduktion. Fagelementer som akkrediteringspanelet vurderer i særlig grad fokuserer på den operationelle ledelse i de forskellige faser af et byggeri. Tilsvarende fremgår det blandt andet af uddannelsens kompetenceprofil, at den studerende skal opnå færdigheder til at kunne udnytte sin viden om byggeprocessen og kendskab til projektledelse i byggeriet til at deltage i ledelse af byggeprojekter samt kunne forholde sig konstruktivt nyorienterende til praktiske problemer i byggeprocessen, herunder hvordan samarbejdet mellem parterne kan forbedres, uforudsete hændelser kan undgås, drifts- og vedligeholdelseshensyn kan inddrages i planlægning, projektering og udførelse mm. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at uddannelsens titel ledelse af byggeri vil kunne skabe en forventning hos de studerende om, at disse vil kunne opnår kompetencer inden ledelse på et strategisk og taktisk niveau som eksempelvis top- og eller personaleledelse og dermed eventuelt forvente en master of business administration (MBA) lignende profil inden for byggeri. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at uddannelsens ledelse på besøget tilkendegav, at uddannelsens titel også skulle være med til at understrege det akademiske niveau, og at eksempelvis begrebet byggeledelse isoleret set ville kunne opleves som ledelse af byggepladser, hvilket ifølge ledelsen heller ikke i tilstrækkelig grad ville være retvisende for uddannelsens profil. Niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en mastergrad. Akkrediteringspanelets vurdering bygger i særlig grad på, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet svarende til masterniveauet. 18

22 Eksempelvis ved, at den studerende opnår færdigheder og kompetencer, der blandt andet sikrer, at den studerende kan anvende videnskabelige metoder, der er almindelige indenfor forskningsfeltet ledelse af byggeri, såsom interviews og case studier samt kan kritisk tage stilling til teoretiske problemstillinger indenfor det faglige område ledelse af byggeri, såsom kritikken af byggeriets manglende produktivitetsudvikling, årsager til arbejdsmiljøproblemer, interessent analyse, byggeprocessens karakter og lignende. (Bilag 11, s. 2) Læringsmål som akkrediteringspanelet vurderer stemmer overens med kvalifikationsrammens krav om, at den studerende eksempelvis skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering samt Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller (Den Danske Kvalifikationsramme). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 11: Mål for læringsudbytte Bilag 12: Studieordning for Master i Ledelse af Byggeri 19

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Adgang til masteruddannelsen i Ledelse af Byggeri er betinget af, at ansøgere har gennemført en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau samt har mindst 2 års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Ansøgere, der ikke har en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan optages på uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 12) Videre anfører universitetet, at Over halvdelen af de optagne studerende på uddannelsen siden starten har været bygningskonstruktører, mens knap den anden halvdel af de optagne har haft en kort ingeniøruddannelse (akademi-, teknikum- eller diplomingeniør) eller en arkitektuddannelse som baggrund. Den typiske deltager på uddannelsen er 40+, mens der dog også ofte er nogle, der kun har nogle få års erhvervserfaring ( )Deltagerne kommer fra en bred kreds af byggeriets virksomheder: tegnestuer, rådgivende ingeniører, entreprenører, producenter, bygherrer m.m. (Dokumentationsrapport, s. 12) Af bilag 14, hvoraf det fremgår, at 33 af de i alt 59 studerende, der er optaget på uddannelsen siden 2003 har været bygningskonstruktører, mens kun én har haft en civilingeniør baggrund. 11 studerende har haft en akademi-, teknikum- eller diplomingeniør baggrund og øvrige 6 har været arkitekter. Dermed er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen i særlig grad henvender sig til bygningskonstruktører og andre med en teknisk rettet professionsbacheloruddannelse. Om sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau skriver universitetet, at En af de store udfordringer i byggeriet er netop, at der er mange forskellige aktører involveret i en byggesag, at aktørerne har forskellige fagligheder, kommer fra virksomheder med divergerende interesser, og at ansvaret for byggesagen ofte overleveres flere gange under forløbet. En vigtig pointe i uddannelsen er derfor at skabe en fælles forståelse af byggeprocessen og indsigt i de andre aktørers bidrag til helheden. Følgende pædagogiske og didaktiske virkemidler er derfor særligt vigtige i uddannelsen: Bredt sammensatte grupper, hvor de studerende kan lære af hinanden og gennem hinanden. Grupperne sammensættes af studielederen - og fastholdes så vidt muligt i hvert fald på 1. og 2. semester så der er deltagelse fra forskellige fag og typer af virksomheder En udbredt dialog i undervisningen, hvor de studerendes praktiske erfaringer hele tiden bringes frem og inddrages og sættes i sammenhæng med den forskningsbaserede viden, som underviserne kommer med. Problemorientering. Deltagerne skriver opgaver med selvvalgt problemformulering på mange af kurserne og bliver derfor tvunget til at integrere deres praktiske viden med den forskningsbaserede viden. Et indbygget undervisningsmodul, der bruges til supplerende og understøttende aktiviteter. (Dokumentationsrapport, s. 12) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det videnskabelige teoretiske og metodiske niveau i uddannelsen, jf. det beskrevne niveau i uddannelsens kompetenceprofil i nogle tilfælde vil kunne udfordres af de studerendes teoretiske adgangsgivende forudsætninger, særligt for så vidt, at de studerende har en ældre 20

24 adgangsgivende bygningskonstruktøruddannelse, der ikke har været tilrettelagt som en professionsbacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at både uddannelsens ledelse og undervisere havde fokus på at sikre indholdet af videnskabelig teori og metode i undervisningen, herunder igennem anvendes af videnskabelige artikler som pensum samt ved at give de studerende et introducerende kursus i videnskabelig rapportskrivning og et tilsvarende kursus i videnskabsteori. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet beskriver progressionen i uddannelsens således De obligatoriske kurser på 1. og 2. semester er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil og udgør fundamentet for opnåelse af den faglige spidskompetence i det afsluttende masterprojekt. Det konkrete udbud af og indholdet i de obligatoriske kurser justeres løbende inden for studieordningens rammer og vil til stadighed afspejle udviklingen i teknologi og opdukkede nye forsknings- og arbejdsområder for uddannelsens studerende ( ) På tredje semester gives mulighed for at specialisere sig gennem valgfrie kurser. (Dokumentationsrapporten, s. 14) Videre specificerer universitetet sammenhængen mellem uddannelsens første og andet semester således: På første semester er vægten lagt på kurser, der giver en forståelse af byggeprocessen i dens kontekst. Byggeprocessen bliver set i sammenhæng med byggeriet som branche i kurset Byggeriets udviklingstræk. I kurset Innovation i byggeriet bliver der skabt en forståelse for de særlige problemer, der er forbundet med at skabe innovation i byggeriet. Endelig bliver brugerinddragelse i den vigtige, tidlige programfase brugt til at give indsigt i byggeprocessen i forhold til anvendelsen af de færdige bygninger. Der sker i kurset Brugertilpasset byggeproduktion ( ) På andet semester er vægten lagt på det mere redskabsorienterede idet redskaberne dog hele tiden ses i sammenhæng med en dybere forståelse af byggeprocessen: Facilities Management handler om drift og vedligehold af bygninger. I Projektøkonomi gives redskaber til bedre at kunne styre økonomien i byggeprojekter. I kurset Arbejdsmiljøledelse gives værktøj til at skabe en mere sikker arbejdsplads. (Dokumentationsrapport, s. 13f) Det er på baggrund heraf akkrediteringspanelets vurdering, at der faglig progression fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at uddannelsens moduler udbydes i cykler med et års mellemrum, og at det principielt er muligt for de studerende at påbegynde uddannelsen med de kurser, der udbydes på 3. semester. Det er imidlertid akkrediteringspanelets opfattelse også på baggrund af mødet med de studerende, at de studerende i overvejende grad påbegynder uddannelsen ved at starte med de kurser, der udbydes på uddannelsens 1. semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det fremgår af kursusbeskrivelserne i bilag 13, at de studerende eksempelvis i forbindelse med fagelementet facility management skal kunne Analysere en problemstilling med inddragelse af teori og empiri samt konkludere analysen ud fra et FM-perspektiv [Facility Management perspektiv, red] samt i forbindelse med fagelementet innovation i byggeriet skal kunne anvende relevante begreber, principper og værktøjer i forhold til løsning af en konkret innovationsudfordring (Bilag 13). Tilsvarende fremgår det af læringsmålene for fagelementet kvalitetsledelse i byggeriet, at de studerende blandt andet Skriftlig og mundtlig kunne levere analytisk, sammenhængende og argumenterende fremstillinger som svar på selvformulerede problemstillinger indenfor kursets emner. samt i forbindelse med fagelementet partnering videre skal kunne formulere en problemstilling, der sammenkæder metodiske og teoretiske overvejelser i en kohærent løsningsmodel, der kan appliceres på et empirisk materiale i en praktisk kontekst (Bilag 13). 21

25 Ovennævnte eksempler illustrer ifølge akkrediteringspanelets læringsmål for de enkelte fagelementer, som efter akkrediteringspanelets vurdering understøtter centrale mål i uddannelsens kompetenceprofil såsom, eksempelvis, at den studerende Kan kritisk tage stilling til teoretiske problemstillinger indenfor det faglige område ledelse af byggeri, såsom kritikken af byggeriets manglende produktivitetsudvikling, årsager til arbejdsmiljøproblemer, interessent analyse, byggeprocessens karakter og lignende samt kan formidle og diskutere emner relateret til det faglige område ledelse af byggeri til både fagfæller og almindeligt interesserede (Bilag 11). Prøveformer Universitetet har i tabel 3 s. 16 illustreret anvendelsen af eksamensformer i forbindelse med udprøvningen af de enkelte fagelementer. Tabel er gengivet nedenfor i sin fulde form. (Dokumentationsrapport, s. 16) Det er på den baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i overvejende grad udprøves gennem projektopgaver i kombination med mundtlige eksamen eller præsentation, og at de valgte prøveformer understøtter udprøvningen af centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen forstået som ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det generelle videnskabelige teoretiske og metodiske niveau i uddannelsen, jf. uddannelsens kompetenceprofil i nogle tilfælde vil kunne udfordres af de studerendes teoretiske adgangsgivende forudsætninger, særligt for så vidt, at de studerende har en ældre adgangsgivende bygningskonstruktøruddannelse, der ikke har været tilrettelagt som en professionsbacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet er dog i den sammenhæng opmærksomt på, at både uddannelsens ledelse og undervisere havde fokus på at sikre indholdet af videnskabelig teori og metode i undervisningen, herunder igennem anvendes af videnskabelige artikler i pensum samt ved at give de studerende et introducerende kursus i videnskabelig rapportskrivning og et tilsvarende kursus i videnskabsteori. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Ifølge universitetet stilles der ved ansættelse af medarbejdere i faste faculty-stillinger (lektorer og professorer) krav om dokumenteret pædagogisk kompetence. Ansøgere fra DTU skal have deltaget i DTU s eget pædagogikumforløb, UDTU eller i tilsvarende forløb under ansættelsen på DTU. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i UDTU, skal en dekan vurdere og godkende det alternative forløb. Hvis det ikke kan godkendes, kan den nye VIP ansættes betinget af, at vedkommende inden for en angivet periode gennemfører UDTU. For adjunkter udarbejder institutterne i samarbejde med LearningLab DTU en plan for gennemførelse af UDTU under ansættelsen. (Dokumentationsrapport, s. 16) Om pædagogikumforløbet UDTU skriver universitetet, at Uddannelsen tilbydes alle nye undervisere (adjunkter, postdocs, sektorforskere m.fl.). Målet med UDTU er, at nye undervisere tilegner sig viden, metoder 22