Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Christa Trandum

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Christa Trandum Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i brandsikkerhed Masteruddannelsen i brandsikkerhed (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 19. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i Brandsikkerhed Master of Fire Safety Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8869 AUDD 8869 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet det landsdækkende censorkorps for ingeniøruddannelserne, fagområdet bygning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2.. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til masteruddannelsen: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeteknologi) Diplomingeniør retning bygning Teknikumingeniør retning bygning Akademiingeniør retning bygning. Øvrige uddannelser er adgangsgivende under forudsætning af at have bestået DTU s adgangskursus: Professionsbachelor bygningskonstruktør. Adgang til masteruddannelsen i brandsikkerhed er betinget af, at ansøgere har gennemført en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau samt har mindst 2 års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Det kan være erfaring med brandteknisk byggesagsbehandling i offentlige myndigheder, brandteknisk produktudvikling hos byggevareproducenter, som rådgivende ingeniør inden for byggebranchen, brandsikkerhed, brandforsikring, sikkerhedsansvarlige

3 i firmaer, brandteknisk prøvning, brandinspektion og stillinger som brandinspektører og brand- og beredskabschefer. Ansøgere, der ikke har tekniske forudsætninger på mindst bachelorniveau, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have relevant uddannelse, der kan sidestilles hermed, kan optages på uddannelsen, men der kan ikke dispenseres fra kravet om 2 års erhvervserfaring. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i brandsikkerhed Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det brandtekniske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teknisk-videnskabelige område Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i brandsikkerhed består af: Kernefaglig ekspert Professor, Anders Olsson, Institutionen för teknik, Linné Universitetet Aftagerrepræsentant HR-udviklingskonsulent, Irene Chabior, MT Højgaard A/S Studerende Masterstuderende, Lene Kim Dehn, masteruddannelsen i IT, ITU Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Universitetet har den 17. februar 2011 indsendt præciseringer vedr. universitetets muligheder for opgørelse af VIP og DVIP årsværk, herunder VIP/DVIP ratio samt STUD/VIP rationen i relation til uddannelsen. Endvidere har universitetet indsendt præciseringer vedr. dets mulighed for at opgøre antallet af forskningspublikationer for uddannelsen. Universitetet har den 9. maj indsendt universitetets kvalitetshåndbog. Universitetet har den 7. juni fremsendt bekræftende mail i relation til implementeringen af en kravspecifikation for de studerendes erhvervserfaring i forbindelse med uddannelsens adgangskrav. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. februar Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 11. maj Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni 2011 Bemærkninger Ingen bemærkninger. 5

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet kun i mindre grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, og at universitetet ikke tilstrækkeligt klart har beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af relevans og kvalitet på uddannelsesniveauet. Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet andelen af undervisningen, som ifølge universitetet alene varetages af DVIP ere er næsten dobbelt så høj som landsgennemsnittet for det tekniskvidenskabelige hovedområde, og at det på den baggrund er akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende kun i nogen grad undervises af VIP ere. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet det vurderes, at DTU s kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som indsamler og analyserer data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv., som kan anvendes på uddannelsesniveau. 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted Lyngby Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Teknisk videnskabelige Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Figur 1: Viser oplysninger om antallet af optagne samt fuldførte grader. År Studenterbestand 2008F E F E F E 26 Figur 2: Viser en oversigt over studenterbestanden opgjort pr. semester. Ifølge universitetet er Bestanden for forårssemesteret (opgjort pr. 1/3) fremgår ovenfor ligesom bestanden for efterårssemesteret (opgjort pr. 1/10), af den grund at deltidsmasterstuderende er indskrevet et semester af gangen, da de tilmelder sig kursusmodulerne enkeltvis. Derfor kan deltagerantal og sammensætning variere fra semester til semester. Heraf følger at deltagerantallet opgøres pr. semester og ikke årligt. (Dokumentationsrapport, s. 23) 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Viden En master i brandsikkerhed Har viden om de særlige forhold ved brandsikkerhed, kender problemstillingerne omkring forandring og innovation indenfor området og forstår spillet omkring aktører og interessenter. Har indsigt i brandudvikling, materialernes egenskaber, dannelse af toksiske gasser, konstruktioner, brandtekniske installationer samt præskriptive- og funktionskrav. Er i stand til at gennemføre en brandteknisk dimensionering. Har en omfattende ekspertise i at brandtekniske installationer og løsninger, kan kritisk tage stilling til denne viden og påvise, hvor der er problemer, der trænger til en videnskabelig bearbejdning. Har en metodisk tilgang til løsning af komplekse problemer inden for brandsikkerhed. Færdigheder En master i brandsikkerhed Kan anvende videnskabelige metoder, der er almindelige indenfor forskningsfeltet brandsikkerhed, såsom gennemføre beregninger og analysere komplekse scenarier inden for området. Kan udnytte sin viden om brandsikkerhed til at gennemføre brandteknisk dimensionering i designfasen af byggeprojekter Kan formulere og følge en brandteknisk rapport og vurdere om sikkerhedsniveauet er opnået Kan kritisk tage stilling til teoretiske problemstillinger og metoders begrænsninger indenfor det faglige område brandsikkerhed Kan forholde sig konstruktivt nyorienterende til praktiske problemer indenfor brandsikkerhed Kan formidle emner relateret til det faglige område brandsikkerhed til både fagfæller og almindeligt interesserede. Kompetencer En master i brandsikkerhed Styre og udvikle nye metoder til optimering af brandsikkerhed på et meget kompetent niveau. At arbejde med brandsikkerhed er komplekst og er karakteriseret ved en høj grad af uforudsigeligelighed, der konstant fordrer implementering og udvikling af nye løsningsmodeller. Se begrænsningerne i sin egen faglige viden i forhold til andre grupper og derfor tage ansvar for sin egen faglige udvikling. 9

13 Uddannelsens struktur Figur 1: viser uddannelsens struktur, jf. dokumentationsrapport s

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Ifølge universitetet omfatter dialogen med aftagere og aftagerpaneler henholdsvis DTU s overordnede aftagerpanel, instituttets aftagerpanel samt aftagere, som uddannelsesniveauet mødes med. Universitetets dialog med aftagerpaneler og aftagere beskrives nærmere nedenfor. Universitet anfører at dialogen med aftagerpaneler omfatter repræsentanter for såvel den private og offentlige del af byggesektoren herunder entreprenører, arkitekter og styrelser. Eksempelvis er MT Højgaard repræsenteret i universitetets overordnede aftagerpanel, mens også arkitektfirmaet Henning Larsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen er repræsenteret i DTU Bygs aftagerpanel. Ifølge universitetet, består det institutforankrede aftagerpanel for DTU Byg af følgende medlemmer: Professor, Arkitekt MAA Louis Becker, Henning Larsen Architechts Administrerende direktør Ingelise Bogason, ALECTIA Divisionsdirektør Niels Kjeldgaard, MT Højgaard Kontorchef Lasse Sundahl, Erhvervs- og Byggestyrelsen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Medlemmerne af instituttets aftagerpanel mødes en gang årligt. På aftagerpanelets møde den 23. november 2010 blev akkrediteringsansøgningen ifølge universitetet drøftet og panelet underskrev i den forbindelse en udtalelse til støtte for masteruddannelsen i brandsikkerhed (Bilag 2). Af instituttets aftagerpanels drøftelse af uddannelsen fremgår det blandt andet, at ( ) uddannelsen i høj grad sigter mod at give kandidaterne den grundlæggende viden, som er essentiel for at kunne håndtere generelle problemstillinger vedr. funktionsbaserede brandkrav, og at uddannelsen på denne måde imødekommer nye myndighedskrav til bl.a. rådgivere og kommunalt ansatte. (Bilag 2, s. 1) Foruden dialogen med instituttets aftagerpanel drøftes uddannelsen ifølge universitetet også i DTU s fælles aftagerpanel, som består af 1-2 medlemmer sammensat fra de enkelte institutters aftagerpaneler. Det fælles aftagerpanel har ifølge universitetet til formål at drøfte spørgsmål om universitetets uddannelser, herunder målsætning for disse, uddannelsernes indhold og opbygning, rekruttering af studerende og relevanskriterier for nye uddannelser. Der har i løbet af 2010 været afholdt to møder i aftagerpanelet. På aftagerpanelets møde den 1. december 2010 har panelet fået forelagt akkrediteringsansøgningen til afsluttende diskussion. (Bilag 1) Ifølge universitetet afholdes der videre møder for uddannelsens undervisere, hvortil der også med mellemrum inviteres repræsentanter fra erhvervslivet. Universitetet anfører i den sammenhæng, at Senest stod studielederen på masteruddannelsen i Brandsikkerhed, Anne Dederichs, i spidsen for et møde med repræsentative aftagere den 15. september Her blev emner som uddannelsens nye studieordning (gældende fra 1. januar 2010) samt krav til projekter diskuteret. En del af mødet bestod af en workshop om uddannelsen med emnet: Hvilke fremtidige forandringer er der behov for? Mødet afsluttedes med en præsentation af den 11

15 aktuelle forskning i brandsikkerhed på DTU Byg. Referat fra dette møde er vedlagt som bilag 3. (Dokumentationsrapport, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens særlige karakter som en efter- og videreuddannelse også giver uddannelsens undervisere og ledelse mulighed for løbende at indhente viden om kompetencebehovet i sektoren, idet de studerende typisk har flere års erfaring i byggesektoren. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng positivt, at underviserne på mødet tilkendegav, at de netop oplevede, at de studerendes praksiserfaring gav underviserne mulighed for at få et praksisrettet perspektiv på deres egen forskning. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på strukturen for dialogen, som omfatter dialog med såvel universitetets overordnede aftagerpanel, som DTU Byg s aftagerpanel og møder med aftagere lokalt på uddannelsesniveauet. Dog er det akkrediteringspanelets vurdering, at den lokalt forankrede dialog med aftagere i form af lærerseminarer kun i nogen grad er løbende og systematisk. Således vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af bilag 3, at det er uklart i hvilket omfang deltagerlisten også omfatter aftagerrepræsentanter og i givet fald hvornår en videre drøftelse af uddannelsen med disse aftagere vil finde sted. Akkrediteringspanelet bemærker videre kritisk, at det kommunale arbejdsmarked, som akkrediteringspanelet vurderer, udgør et af uddannelsens primære arbejdsmarkeder inden for den offentlige forvaltning særligt gennem brandteknisk byggesagsbehandling ikke omfattes af universitetets dialog. Universitetet anfører i bilag 2, i relation til DTU Bygs Advisory Board s drøftelser af uddannelsen den 23. november 2010, at Advisory Board ser et betydeligt internationalt potentiale med hensyn til både fremtidig rekruttering af studerende og kandidaternes fremtidige arbejdsområder. Advisory Board anbefaler derfor, at internationaliseringsaspektet indgår i planerne for uddannelsens fremtidige udvikling. (Bilag 2, s. 1) Akkrediteringspanelet vurderer, at det i dokumentationsrapporten ikke er tilstrækkeligt tydeligt beskrevet, hvordan universitetet konkret har forholdt sig til denne anbefaling. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at uddannelsens ledelse på besøget tilkendegav, at være opmærksomme på aftagerpanelets anbefaling. Således tilkendegav ledelsen at have etableret et første kursus, som udbydes på engelsk blandt andet med henblik på også at kunne udvikle uddannelsen i en mere international retning eventuelt via en mulighed for specialisering gennem studiet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen også tilkendegav, at være meget opmærksomme på de eventuelle udfordringer der måtte være forbundet med et sådant ønske fra aftagernes side om øget internationalisering, herunder eksempelvis tilpasningen af uddannelsens indhold, som i overvejende grad tager afsæt i dansk lovgivning omkring brandsikkerhed i forbindelse med byggeri og de sproglige kompetencekrav til såvel undervisere og studerende. Endvidere noterer akkrediteringspanelet, at deltagerne i forbindelse med seminaret den 15. september 2010 blandt andet også drøftede, hvorvidt uddannelsen dækker behovet i industrien og blandt kommuner, og at følgende resultater er afrapporteret direkte fra dialogen i forbindelse med det konkrete emne: Lav en survey blandt aftagerne Installationsfolk kunne blive interesserede i uddannelsen For meget bredde, gerne mere dybde For lavt niveau Det er en fejl at udelade bygningslovgivningen (BR, driftsmæssige forskrifter, tekniske forskrifter) Viden om lovgivning er et must enten som modul eller krav. 12

16 (Bilag 3, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer videre, at det ikke i tilstrækkelig grad fremgår af universitetets dokumentationsrapport, hvilke aftagere der har bidraget til dialogen på seminaret den 15. september, og hvordan universitetet har forholdt sig til resultaterne af dialogen. Således er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet overordnet set anvender dialogen med aftagere og aftagerpaneler i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, men at det ikke tilstrækkeligt tydeligt fremgår af dokumentationsrapporten, hvordan universitetet konkret har forholdt sig til dialogen med aftager og aftagerpaneler. Akkrediteringspanelet har særligt lagt ovenstående eksempler til grund for sin vurdering. Dialog med dimittender Ifølge universitetet sikrer en række tiltag en løbende dialog med dimittender og kommende dimittender. Blandt disse tiltag nævner universitetet sit alumnenetværk samt systematiske dimittendundersøgelser. Universitetet anfører, at DTU gennemfører hvert tredje år en dimittendundersøgelse. Dimittendundersøgelsen fra 2008 omfattede imidlertid ikke dimittender fra masteruddannelsen i Brandsikkerhed. DTU s næste dimittendundersøgelse gennemføres i foråret 2011, og kandidater fra masteruddannelserne vil blive omfattet på lige fod med DTUs øvrige dimittender. (Dokumentationsrapport, s. 5) Universitetet anfører videre, at Dialogen med såvel tidligere som kommende dimittender finder desuden sted ved særlige sociale og faglige arrangementer, herunder eksamensfesten og underviserseminarer. Disse arrangementer gennemføres på skift hvert andet år, og dimittender inviteres til at deltage. Eksamensfesten er et heldagsarrangement, hvor kommende dimittender præsenterer deres projekter ved postersessions, og hvor der afholdes forskningsseminarer og workshops om masteruddannelsen i brandsikkerhed. Arrangementet bidrager som helhed til at udvikle uddannelsens struktur og indhold. Den kommende eksamensfest finder sted d. 8. april Underviserseminaret fandt sidste gang sted d. 15. september Begge arrangementer fokuserede fagligt set på udvikling og sikring af uddannelsens kvalitet (Dokumentationsrapport, s. 4). På baggrund af ovenstående er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet aktuelt kun i mindre grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, men at inddragelsen af uddannelsens dimittender i universitetets dimittendundersøgelser fremadrettet vil kunne sikre en løbende og systematiseret dialog. Det er videre akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Universitetet anfører i sit høringssvar, at Dimittendundersøgelsen, der blev gennemført på DTU i 2008, er hovedsageligt baseret på data indhentet fra studerende, der havde læst på de gamle 5-årige kandidatuddannelser fra før Bolognamodellen blev implementeret. Ved den kommende dimittendundersøgelse, der gennemføres i løbet af 2011, vil der blive indhentet specifikke data for alle de nye 3-årige bacheloruddannelser, 2- årige kandidatuddannelser samt deltidsmasteruddannelserne. På baggrund af undersøgelsen vil der blive udarbejdet materiale, der beskriver dels de enkelte uddannelser (hhv. civilingeniør, diplomingeniør og deltidsmastere), dels retningsspecifikke data. Ansvaret for gennemførsel af dimittendundersøgelsen er placeret i AUS, og dekanen for DTU s uddannelser har det ledelsesmæssige ansvar for at følge op på undersøgelsens resultater. Resultaterne drøftes i DTU s kollegiale udvalg samt i de relevante institutstudienævn og i DTU s aftagerpanel. På baggrund af drøftelserne tages der initiativer til at imødegå eventuelle udfordringer. (Universitetets høringssvar af 27. maj 2011) På baggrund af universitetets dokumentationsmateriale samt høringssvar vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet kun i mindre grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, men at inddragelsen af uddannelsens dimittender i universitetets dimittendundersøgelser, herunder den dimittendundersøgelse, som ifølge universitetet gennemføres i 2011, fremadrettet vil kunne sikre en løbende og systematiseret dialog. 13

17 Det er videre akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har beskrevet, de centrale og overordnede procedure for anvendelsen af resultaterne fra universitetets dimittendundersøgelser, men at det fortsat, ikke er tilstrækkeligt klart beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af relevans og kvalitet på uddannelsesniveauet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet kun i mindre grad er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, og at universitetet ikke tilstrækkeligt klart har beskrevet, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender anvendes i sikringen af relevans og kvalitet på uddannelsesniveauet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at universitetet er i dialog med relevante aftagere og aftagerpaneler samt anvender dialogen i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at inddragelsen af uddannelsens dimittender i universitetets dimittendundersøgelser, herunder den dimittendundersøgelse, som ifølge universitetet gennemføres i 2011, fremadrettet vil kunne sikre en løbende og systematiseret dialog, og at universitetet har beskrevet overordnet og centrale procedurer for anvendelsen af resultaterne af universitetets dimittendundersøgelser. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-5 Bilag 1: Udtalelse brandsikkerhed 1. december Bilag 2: Udtalelse vedr. master i brandsikkerhed 23. november Bilag 3: Referat af uddannelsesseminar med aftagere den 15. september

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og dens fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres af forskere fra gruppen for brandsikkerhed ved Sektionen for bygningsdesign, hvis forskning i tilstrækkelig grad vurderes at afspejle sig i uddannelsens fagelementer. Universitetet anfører, at forskningen inden for brandsikkerhed fokuserer på brand- og miljøkemi, branddynamik, konstruktionsbrandteknik, bygningsbrandteknik samt risikostyring og risikovurdering. Således forskers der ifølge universitetet blandt andet inden for de fysiske love for brand- og røgspredning, konstruktionsmaterialers brandmodstand, gældende regler på brandområdet samt risikostyringsprocesser. (Dokumentationsrapport, s. 7) Videre anfører universitetet, at På masteruddannelsen i brandsikkerhed er der en entydig sammenhæng mellem undervisernes forskningsområder og de kurser, som de underviser i. Fastansatte videnskabelige medarbejdere (VIP) er hovedansvarlige for de kurser, der udbydes på masteruddannelsen. Tabel 2 nedenfor viser sammenhæng mellem undervisernes forsknings- og undervisningsemner. (Dokumentationsrapport, s. 8) Af tabel 2 s. 9 i dokumentationsrapporten som er den tabel universitetet henviser til i ovenstående citat fremgår det, at underviserne på en række af uddannelsens konstituerende fagelementer som eksempelvis branddynamik, brandteknisk dimensionering samt konstruktionsbrandteknik undervises af forskere, hvis forskning fokuserer på eksempelvis brandteknisk dimensionering, brandkemi og -dynamik samt konstruktionsbrandteknik. Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Vurderingen bygger på en gennemgang af CV erne for uddannelsens tilrettelæggere og centrale undervisere angivet i bilag 6 og universitetets redegørelse s. 10, hvoraf det fremgår, at følgende VIP ere er involveret i den daglige tilrettelæggelse og koordinering af uddannelsen: Lektor og studieleder Anne Dederichs, (Gruppen for brandsikkerhed, DTU Byg) Docent og studienævnsformand Per Goltermann, (Gruppen for brandsikkerhed, DTU Byg) Videre angiver universitetet følgende undervisere som centrale for uddannelsen: Anne Dederichs, Lektor, studieleder, DTU Byg Kristian Hertz, Professor, sektionsleder DTU Byg Grunde Jomas, Adjunkt, DTU Byg Luisa Giuliani, Adjunkt, DTU Byg 15

19 Per Goltermann, Docent, DTU Byg Aldis Larusdottir, PhD studerende, DTU Byg Annemarie Poulsen, PhD studerende, DTU Byg. (Dokumentationsrapport, s. 10) Ifølge universitetet er det særligt studielederen, der i det daglige står for arbejdet med at tilrettelægge uddannelsen og forvalte dette arbejde i samarbejde med de tilknyttede undervisere. Det er videre studielederen, der udarbejdelser kursusbeskrivelser læringsmål, undervisningsemner samt pensum, som koordineres og diskuteres på lærermøder før kursusstart. Endvidere er det studielederen, der behandler eventuelle tvivlsspørgsmål eller praktiske problemer i løbet af undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker, at det også på mødet med uddannelsens ledelse blev tilkendegivet, at studienævnet har det overordnede ansvar for uddannelsens studieordning, og at alle kursusbeskrivelser godkendes her. Ligeledes tilgår alle evalueringer gennemført på uddannelsen studienævnet via studielederen. VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet noterer, at der For at sikre tilstrækkelig nærhed til praksis ( ), ifølge universitetet benyttes eksterne undervisere i undervisningen svarende til et omfang af 27 %. (Dokumentationsrapport, s. 11) Universitetet anfører videre, at De eksterne undervisere er alle dimittender fra masteruddannelsen i brandsikkerhed, og de har derfor den relevante akademiske kompetence til at varetage undervisningen på uddannelsen. VIP/DVIP ratioen på masteruddannelsen i Brandsikkerhed er derfor på 3,7. (Dokumentationsrapport, s. 11) Til sammenligning er den landsgennemsnitlige VIP/DVIP ratio for hovedområdet opgjort til 7,22 og 6,88 for henholdsvis 2009 og 2010 jf. ACE Denmarks Notat om sammenligningsgrundlag april I supplerende oplysninger af 17. februar 2011 henviser universitetet endvidere til, at Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange VIP- og DVIP-årsværk, der undervises i på de tre uddannelser [herunder masteruddannelsen i brandsikkerhed, red], da DTU ikke opgør VIP-årsværk på de enkelte studieretninger og linjer. Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger/linjer, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af institutter og bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snæver, undervisningen på en enkelt studieretning. Der er således ikke muligt at opgøre et eksakt tal for VIP-årsværk på en specifik uddannelse. (Supplerende oplysninger af 17. februar 2011) Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende tilkendegav, at de i et varierende omfang oplevede forelæsninger, der blev varetaget af eksterne undervisere (DVIP), og at disse undervisere bidrog med et praksisrelateret perspektiv på de studerendes nye teoretiske viden. Akkrediteringspanelet konstaterer, at det opgjorte omfang af DVIP ere til 27 procent er markant højere end den gennemsnitlige andel af DVIP årsværk inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetets opgørelse ikke baserer sig på årsværk og derfor ikke er direkte sammenlignelig med landsgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at omfanget af DVIP svarende til 27 procent alt andet lige er markant højere end de 15 procent, som kendetegner landsgennemsnittet på hovedområdet. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende kun i nogen grad undervises af VIP ere. Af universitetets høringssvar fremgår det, at Når de studerende, oftere end hvad der er sædvanligt, undervises af DVIP ere, skyldes det, at der er tale om en praksisnær og anvendelsesorienteret uddannelse. I uddannelsen kobles det praksisnære med den nyeste forskning for dermed at sikre, at de studerende bibringes en viden, der gør dem i stand til at agere i praksisfeltet og forholde sig til både kendte og nye problemstillinger, der opstår som følge af den teknologiske udvikling indenfor byggeriet. De studerende undervises både af VIP 16

20 og DVIP ere, og der er i samspillet mellem de to typer af undervisere, den faglige indsigt, der er en forudsætning for at de studerende efter endt uddannelse kan foretage risikovurderinger inden for brandsikkerhed, forankres. DTU er opmærksom på, at den høje andel af DVIP ere kræver et særligt fokus for at sikre, at uddannelsen bibeholder et forskningsmæssigt fokus. DVIP ernes faglige forudsætninger sikres derfor via en løbende dialog med de fastansatte VIP ere. DVIP erne er dermed ikke afkoblet fra det forskningsbaserede miljø, men bibringer den forskningsbaserede tilgang en uvurderlig praksisorienteret dimension. Udover den løbende dialog vil der fremover tillige blive afholdt et årligt seminar mellem DVIP ere og VIP ere med deltagelse af Learning Lab DTU, hvor der både drøftes faglige og didaktiske problemstillinger. Endelig kan det nævnes, at de relativt små hold betyder, at de studerende har en tæt kontakt med og nem adgang til de VIP ere der er tilknyttet uddannelsen. (Universitetets høringssvar af 27. maj 2011) På baggrund af universitetets dokumentationsrapport og høringssvar er akkrediteringspanelet opmærksomt på DVIP ernes bidrag til en praksisnær dimension i uddannelsen, men vurderer fortsat, at omfanget af DVIP svarende til 27 procent er markant højere end de 15 procent, som kendetegner landsgennemsnittet på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og at de studerende dermed kun i nogen grad undervises af VIP ere. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at universitetet fremover ønsker at afholde et årligt seminar mellem DVIP ere og VIP ere med deltagelse af Learning Lab DTU, hvor både faglige og didaktiske problemstillinger vil kunne drøftes. Antal studerende pr. VIP Ifølge universitetet var der den 1. juni ressourceudløsende studerende på masteruddannelsen. Universitetet anfører videre, at ( )5 VIP deltog løbende og aktivt i undervisningen. Studenter/VIP-ratioen er derfor 7:1. (Dokumentationsrapport, s. 12) Videre anfører universitetet, at Da deltagerantallet pr. kursus er forholdsvist lavt (i gennemsnit ca studerende) er det på trods af strukturen med intensive seminarforløb og fjernundervisning muligt for de studerende at have en tæt kontakt til deres undervisere, som nemt kan kontaktes pr. mail, via CampusNet eller ved direkte henvendelse. (Dokumentationsrapport, s. 11) På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger til grund for sin vurdering, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplevede at have en tæt kontakt med deres undervisere, og at disse eksempelvis altid svarede på mails inden for et døgn samt kunne være tilgængelige online om aftenen. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Således udbydes undervisning på alle kursusmoduler, ifølge universitetet, ( ) koncentreret omkring tre intensive seminarforløb pr. kursus á 1½ undervisningsdage. Undervisningen foregår på DTUs campus i Lyngby. Undervisningen på disse seminarforløb suppleres af fjernundervisning via CampusNet (...) Her udnyttes de gode faciliteter som CampusNet tilbyder i form af chatroom, konferencer, muligheden for at stille og aflevere opgaver elektronisk. (Dokumentationsrapport, s. 11) Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet lægger særligt til grund for sin vurdering, at forskningsmiljøet bag uddannelsen, som alene beskæftiger sig med forskning inden for brandsikkerhed er et relativt lille miljø bestående af henholdsvis en professor, en lektor, to adjunkter og to ph.d.-studerende. Akkrediteringspanelets vurdering bygger videre på universitetets redegørelse, CV erne for uddannelsens undervisere i bilag 10 samt universitetets opgørelse af niveau 2 og niveau 1 artikler for Sidstnævnte er gengivet nedenfor: 17

21 Artikler i tidsskrifter niveau 1: 3 Artikler i tidsskrifter niveau 2: 1 (Tallene er opgjort for 2010 pr. 1. november 2010) Universitetet anfører, at Som dokumentation for det bagvedliggende forskningsmiljøs kvalitet og omfanget af det internationale forskningssamarbejde henvises til de nævnte medarbejderes deltagelse i internationale forskningssamarbejder, herunder konferencedeltagelse (som arrangør eller key note-speaker eller bidragyder i form af conference proceedings ), forskningsnetværk, Centers of Excellence, gæsteophold på anerkendte forskningsinstitutioner, redaktørfunktioner, medlemskaber af internationale forskningskomiteer osv. (Dokumentationsrapport, s. 13) Ved en nærmere gennemgang af CV erne i bilag 6 vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er aktivt publicerende også i internationale anerkendte tidsskrifter samt deltager i en lang række forskningsprojekter og internationale konferenceaktiviteter. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det bagvedliggende forskningsmiljø samarbejder med en række udenlandske universiteter heriblandt TU Delft i Holland, Princeton University, École Central i Paris samt University of Maryland. (Dokumentationsrapport, s. 9) Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet andelen af undervisningen, som ifølge universitetet alene varetages af DVIP ere er næsten dobbelt så høj som landsgennemsnittet for det teknisk-videnskabelige hovedområde, og at det på den baggrund er akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende kun i nogen grad undervises af VIP ere. Det er imidlertid akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem forskningen og undervisningen, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere, og at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til det bagvedliggende forskningsmiljø. Videre er det akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af en høj kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4: Strategi Bilag 5: DTU-uddannelsespolitik. Bilag 6: CV er for de centrale forskere bag uddannelsen. Supplerende oplysninger af 17. februar

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn master i brandsikkerhed. Akkrediteringspanelet lægger til grund for sin vurdering, at uddannelsens konstituerende fagelementer fokuserer på forskellige aspekter af brandsikkerhed, herunder blandt andet brandkemi, branddynamik og brandteknisk dimensionering, samt at uddannelsens formål ifølge universitetet er: ( ) at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer til: Håndtering af metoder inden for brandteknisk dimensionering og tekniske løsninger, hvor man skal forstå brandens udvikling, materialernes egenskaber ved høje temperaturer, deres strukturelle forandringer og dannelse af miljøfarlige og toksiske emissioner i brand. Konstruktioners reaktion på brand samt menneskers adfærd ved brand Udførelse af kvalificeret brandsikring af bygninger og forståelse for design og udvikling af brandsikrede bygninger og andre konstruktioner i forhold til gældende lovgivning Almen viden om teknisk-naturvidenskabelige forhold såvel som kendskab til jura og psykologi. (Bilag 7, s. 1) Akkrediteringspanelet noterer, at uddannelsen ifølge universitetets beskrivelse giver kompetence til ( ) ansættelse i autoriserede stillinger som brandinspektører og brand- og beredskabschefer eller beskæftigelse med brandteknisk projektering i rådgivende ingeniørfirmaer, brandteknisk byggesagsbehandling i offentlige myndigheder, brandteknisk produktudvikling hos byggevareproducenter eller brandforsikring. (Bilag 7, s. 1) Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetets beskrivelse ovenfor kan læses således, at den studerende alene på baggrund af masteruddannelsen i brandsikkerhed vil kunne opnå ansættelse som brandinspektør eller brand- og beredskabschef samt kunne varetage brandtekniske byggesagsbehandling, der også foretages jf. bestemmelserne i beredskabslovens 34 og 35 samt forskrifter, udstedt i medfør af beredskabslovens 33. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at eksempelvis brandteknisk byggesagsbehandling jf. beredskabslovens 34 og 35 samt forskrifter, udstedt i medfør af beredskabslovens 33 ifølge Bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet nr. 41 af 21. januar 1998 med senere ændringer 25, stk. 1 og 2 også forudsætter, at den studerende har gennemgået Beredskabsstyrelsens uddannelse i brandteknisk byggesagsbehandling og har bestået den afsluttende prøve. Denne uddannelses indhold beskrives nærmere i Beredskabsstyrelsens direktiv om brandteknisk byggesagsbehandling af 21. december Akkrediteringspanelet bemærker videre, at det er uklart hvorvidt den studerende alene med udgangspunkt i masteruddannelsen i brandsikkerhed vil kunne ansættes som brandinspektør og/eller brand- og beredskabs- 19

23 chef, idet det blandt andet fremgår af Beredskabsstyrelsens vejledning til Beredskabsloven, at der er ( ) fastsat uddannelsesmæssige krav til det personale, der skal udføre specielle opgaver inden for det kommunale redningsberedskab, herunder til det personale, der skal varetage den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet, og det personale, der skal varetage den brandtekniske byggesagsbehandling samt foretage brandsyn. Hvis beredskabschefen skal varetage disse opgaver, skal han derfor også have den dertil fornødne uddannelse. (Beredskabsstyrelsens vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation pkt. 2.2) Niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en mastergrad. Akkrediteringspanelets vurdering bygger i særlig grad på, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet svarende til masterniveauet. Eksempelvis ved, at den studerende opnår færdigheder og kompetencer, der blandt andet sikrer, at den studerende kan anvende videnskabelige metoder, der er almindelige indenfor forskningsfeltet brandsikkerhed, såsom gennemføre beregninger og analysere komplekse scenarier inden for området. samt kan kritisk tage stilling til teoretiske problemstillinger og metoders begrænsninger indenfor det faglige område brandsikkerhed (Bilag 7, s. 2). Læringsmål som akkrediteringspanelet vurderer stemmer overens med kvalifikationsrammens krav om, at den studerende eksempelvis skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for den valgte specialisering samt Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller (Den Danske Kvalifikationsramme). Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Mål for læringsudbytte Bilag 8: Studieordning for master i brandsikkerhed 20

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af dokumentationsrapporten, at Adgang til masteruddannelsen i brandsikkerhed er betinget af, at ansøgere har gennemført en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau samt har mindst 2 års erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Ansøgere, der ikke har en teknisk uddannelse på mindst bachelorniveau, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, kan optages på uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 17) Videre anfører universitetet, at målgruppen blandt de ingeniøruddannede primært er personer, ( ) der har eller søger beskæftigelse i brandvæsener, ved brandteknisk prøvning og rådgivning, i offentlige myndigheder, ved brandforsikring samt i ingeniørfirmaer, hvor deres kendskab til brandteknik benyttes ved projektering og byggesagsbehandling. (Dokumentationsrapport, s. 17) Tilsvarende er målgruppen for uddannelsen blandt de studerende, der kommer med en professionsbacheloruddannelse som bygningskonstruktør ifølge universitetet primært ( ) ansatte med erhvervserfaring som sagsbehandlere eller projektledere i statslige eller kommunale organisationer, tekniske forvaltninger, beredskaber samt ansatte med baggrund i projekterende ingeniørvirksomhed, produktudviklere og byggevareproducenter. (Dokumentationsrapport, s. 17) Universitetet angiver videre, at For gruppen af bygningskonstruktører er der etableret en overgangsuddannelse. Der vil således blive krævet et suppleringskursus for denne gruppe i form af et matematisk/fysisk kursus, der indeholder områder som integraler, differentialer, differentialligninger, lineær algebra, mekanik, kemi, termodynamik, strømningsmekanik m.v. (Dokumentationsrapport, s. 17) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det videnskabelige teoretiske og metodiske niveau i uddannelsen, jf. det beskrevne niveau i uddannelsens kompetenceprofil i nogle tilfælde vil kunne udfordres af de studerendes teoretiske adgangsgivende forudsætninger. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at både uddannelsens ledelse og undervisere havde fokus på at sikre indholdet af videnskabelig teori og metode i undervisningen, herunder også igennem anvendes af videnskabelige artikler som pensum og gennem kurser i videnskabelig opgaveskrivning. Akkrediteringspanelet bemærker videre positivt, at der i forhold til optagelse på uddannelsen stilles krav om, at bygningskonstruktører skal have gennemført og bestået et suppleringskursus i ingeniørmæssig matematik og fysik. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet beskriver progressionen i uddannelsens således Uddannelsen er opbygget således, at der først gås i dybden med forskellige, relevante fagelementer med muligheder senere for individuelle specialiseringer. De mest grundlæggende obligatoriske kurser er lagt i starten af uddannelsen på de første to semestre, og de danner efterfølgende afsæt for mere fagspecifikke kurser på 3. semester og det afsluttende masterprojekt på 4. semester, som afslutter uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 19) Videre specificerer universitetet sammenhængen mellem uddannelsens enkelte fagelementer således: De obligatoriske moduler giver den studerende en stadig dybere viden og en høj grad af færdighedstilegnelse inden for en række brandtekniske fag... Et godt eksempel på et af uddannelsens obligatoriske moduler er kurset Brandteknisk dimensionering (11B13), som ligger på uddannelsens tredje semester. Kurset bygger 21