Billedet som anker. Metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning CHRISTINA HEE PEDERSEN. Adgang til feltet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billedet som anker. Metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning CHRISTINA HEE PEDERSEN. Adgang til feltet"

Transkript

1 Billedet som anker Metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning CHRISTINA HEE PEDERSEN Institut for Kommunikation, Roskilde Universitetscenter, Postboks 260, DK-4000 Roskilde, Samtaler med udgangspunkt i billeder giver forskeren mulighed for at forstå betydningdannelsens relationelle karakter. Samtidig får samtalens deltagere mulighed for at bearbejde og nytolke kollektive og individuelle erfaringer på anderledes måder, end når de kun taler sammen. Hvad er det egentlig billeder kan, som ord alene ikke formår? Dette spørgsmål vil nærværende artikel illustrere og diskutere. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i erfaringer fra en billedøvelse, designet til at indfange kønnede betydninger i danske bistandsorganisationer. Mit ærinde er først og fremmest at præsentere billedøvelsen, så den kan bruges af og inspirere andre kommunikationsforskere, som søger at forstå den kompleks betydningsdannelse i kommunikation mellem mennesker. 1 Mine mangeårige erfaringer med billeder i undervisning og forskning bekræfter at billeder som metodisk tilgang ikke bare udvider undersøgerens horisont, deltagerne spindes ligeledes ind i spændende refleksioner, hvor de ofte lærer i mødet med andre deltageres oplevelser og tolkninger. 2 Således bringer billedøvelsen også diskussionen om medforskerperspektivet i kommunikationsforskning på banen. I mit seneste forskningsprojekt udtrykte dialogen omkring billederne, hvordan køn, gøres i en diskursiv praksis, og på hvilke finurlige måder sproget aktivt sætter grænser, styrer processer og udtaler normer i forhold til den sociale kategori køn. Billedet/tegningen/fotografiet blev en hjælper som medvirkede til at etablere en dialog i en medarbejdergruppe i en organisation. Det bliver det anker, hvortil deltagerne kunne knytte betydning. I nærværende artikel præsenteres læseren præsenteres for billedøvelsen, samt for eksempler på den type af empiri, som den genererer. Jeg vil ligeledes antyde mulige tolkningsvinkler på det præsenterede materiale. Mit ærinde med artiklen er som sagt at inspirere til metodisk nytænkning og kreativitet. Øvelsen er designet til en specifik kontekst, andre forskere må så bruge og transformere den i forhold til deres specifikke forskningskontekster og formål. Det som er den centrale pointe er at inddragelse af billedmateriale i empiriindsamlingen på afgørende vis udvide vores forståelser af kommunikationens kompleksitet og give konkret indsigt i, hvordan individuel og kollektiv betydningsdannelse foregår i en kommunikativ praksis. Adgang til feltet Formålet med det forskningsprojekt, hvor billedøvelsen blev udviklet som et af flere metodiske greb, var at få fat i hvilke forestillinger, forståelser og forventninger om køn, man kan finde i danske bistandsorganisationer i dag. Kønnet skabes og genskabes i organisationslivet, og hvis skal man forstå forandringer i kønsrelationerne aktuelt, må man udforske de måder, hvorpå vi er tilstede i vores organisationer. Fra forskningsprojektets start var det klart, at selve den måde bistandsverdenen fungerer på ville kunne repræsentere en alvorlig hindring, når jeg skulle indsamle data. Den danske bistandsverdenen er relativt lukket, skønt den enkelte organisation i sin selvforståelse næppe ville nikke genkendende til en sådan karakteristik. Jeg har selv et mangeårigt personligt kendskab til feltet, og nogle af mine informanter ville derfor identificere mig som forhenværende deltager i feltet, hvilket ville påvirke deres syn på mig og min praksis. Det stod klart, at det ville blive for vanskeligt at udføre deltagerobservation over en længere periode indenfor i organisationerne. For aktørerne i denne verden er der ofte meget på spil, dels fordi feltets aktiviteter til 41

2 stadighed er under offentlighedens lup og dels fordi mange forhold og resultater ikke findes egnede til hverken offentliggørelse eller dybdegående akademisk analyse. Endvidere var tid en ressource i høj kurs. De fleste af de organisationer forskningsprojektet involverede er organisationer der er pressede af de globale udviklingstendenser. Jeg forudså derfor ligeledes, at det ville blive vanskeligt at finde organisationer, der var i stand til eller villige til at afsætte tid til et tilfældigt udefrakommende forskningsprojekts aktiviteter. Hvis forskningsprojektet havde haft en mere konsulentagtig karakter, ville dette måske have kunnet lade sig gøre. Men da mit mål var eksplorativt og metodisk eksperimentelt, ønskede jeg ikke fra starten at lade mig begrænse af forventninger om et konkret output med direkte anvendelsesværdi for de involverede organisationer. 3 Jeg måtte finde en måde at komme i nærheden af de kønnede betydningsformer, uden at leve med i organisationernes dagligliv. Øvelsesdesign Svaret blev et design af en billedøvelse, hvis formål det var at bringe mig tættere på de forståelser af køn, som er virksomme hos bistandsverdenens medlemmer. Jeg forestillede mig, at et dialogisk forløb med billedet som anker ville blive muligt at finde både nye og gamle opfattelser af maskuliniteter, femininiteter, mænd, kvinder og kønsneutralitet ikke at forglemme. Gennem et årstid havde jeg indsamlet en mængde billeder fra aviser, fagblade, dameblade og medlemsblade. Det blev til en bunke på 160 forskellige billeder. Billederne var udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at lægge mange forskellige slags betydninger ind i dem. Der var fotografier såvel som tegninger, både konkrete og mere abstrakte. Billederne skulle kunne tale til forskellige mennesker og forskellige perceptionsniveauer. De skulle også kunne relatere sig til arbejdslivet og endelig måtte de være egnede til at åbne for diskussioner om køn i organisationer. Øvelsen var 100 % forskerstyret, både når det gælder udvælgelsen af de mange billeder, og når det gælder forløb og form. Øvelsens gennemførelse forudsatte, at deltagerne havde tillid til min evne til at styre forløbet og at de undervejs i forløbet på den workshop, hvor billedøvelsen foregik, følte, at min kollega og jeg som procesansvarlige kunne vores kram. Øvelsen var designet, så deltagerne ville komme til at veksle mellem forskellige tilstande og aktiviteter ( det til diskussion og forhandling omkring betydning mellem deltagerne. Der var altså tale om et guidet forløb, hvor valg, refleksioner, meningsudvekslinger og forhandlinger afløste hinanden i en interaktiv, kommunikativ dynamik, men med fast styring og med forskeren som tourguide. At deltage krævede fastholdelse af en høj koncentration over længere tid af både deltagere og forsker. Billedøvelsens forløb og forudsætninger Tillid er vigtig, hvis man skal føre en gruppe mennesker gennem et forløb som det denne billedøvelse indebærer. Derfor var introduktionen til øvelsen af afgørende betydning. Mennesker er generelt bange for det der med billeder. De fleste er klar over, at går man først i dialog med og omkring et billede, så bruger man sider af sig selv, man ikke har kontrol over på helt samme måde, som hvis man svarer på et spørgsmål i et interview. De fleste har været vidne til eller har oplevet, at leg med billeder kan føre til både manipulation og magtmisbrug. Den enkelte deltager kunne frygte, at en tredje person, som under denne billedøvelse ville være enten en kollega eller forskeren, kunne finde på at gå analyserende ind og vurdere ens personlighed ud fra et specifikt billedvalg. Derfor var det meget vigtigt at understrege, at vi i vores tolkninger ikke var interesserede i at etablere en sammenhæng mellem personlighed og billedvalg. Vi gjorde det helt klart, at vi ønskede at tage de betydninger den enkelte tillagde et billede for pålydende. Billedøvelsen forudsætter en forsker med pædagogiske erfaringer og gennemslagskraft i forhold til grupper. Han eller hun må hvile sikkert i sin faglighed og være opmærksom og koncentreret, mens øvelsen gennemføres. Forløbet er langt og kræver deltagernes fulde opmærksomhed, engagement og fokusering. Det er en forudsætning for, at deltagerne accepterer at lægge processen i hendes eller hans hånd. Deltagerne skal føle sig sikre på, at deres tillid ikke vil blive misbrugt. I mit tilfælde var mit kendskab til feltet og min mangeårige erfaring med voksenpædagogik af uvurderlig betydning. Min mandlige forskningsassistent og jeg gennemførte to workshops med hver 6 deltagere. 4 Den ene havde Ngo-ansatte som deltagere, mens deltagerne på den anden workshop var ansatte i en privat virksomhed. I den private virksomhed deltog 4 mænd og 2 kvinder. I Ngo en var det lige omvendt: 4 kvinder og 2 mænd. 5 Billedøvelsen består af 5 momenter og varer omkring halvanden time: 42

3 Moment 1 De første ti minutter gik deltagerne rundt og kiggede på de mange billeder. Billederne lå spredt ud på gulv og borde. De store billeder lå for sig selv, de mellemstore billeder for sig og de små billeder for sig. Denne opdeling i størrelse er valgt, så billedstørrelsen i sig selv ikke skulle få overdreven betydning for valget af billeder. Hvis billederne havde ligget blandet, ville de store billeder nemlig nemt, blot i kraft af deres størrelse, få større opmærksomhed end de mindre. 6 Hver deltager var udstyret med en lille blok og blev nu bedt om at kigge på billederne i omkring 15 minutter uden at tale sammen. Det var vigtigt at gøre opmærksom på, at notesblokken var personlig og at ingen, heller ikke forskerne, ville få adgang til deres noter bagefter. Deltagerne skulle udvælge fire billeder, som ville kunne repræsentere fire egenskaber, man efter deres mening måtte besidde for at have det godt i deres organisation. Under begge workshops bad deltagerne selv om en omformulering af spørgsmålet, så deres svar kun kom til at omfatte deres egen afdeling, og ikke hele organisationen. Her skal forskeren var fleksibel og hurtigt tage stilling til hvordan hun/han vil reagerer på en anmodning om forandring af designet. Man kunne indvende, at den valgte formulering af spørgsmålet indeholder en slags ontologisk dilemma, i hvert fald set ud fra det poststrukturalistiske perspektiv, som har været projektets. Spørgsmålets sproglige formulering underbygger en individforståelse, hvor egenskaber er noget individuelt og personligt, som findes i det enkelte menneske, så man cementerer måden at tænke individ på i stedet for at afnaturalisere eller sætte spørgsmålstegn ved den. I det moderne arbejdsliv ses måden, man har det på sin arbejdsplads som et resultat af den måde, man er på. Om man kan leve op til de krav, der stilles, kommer an på ens personlighed. I vores kulturs hverdagsforståelse er egenskaber noget personligt, noget man enten har eller kan tilegne sig og gøre til sin ejendom gennem bestemte læreprocesser. Det er ikke sådan, jeg selv forstår hverken læring eller praksis. Som forsker i et praksisfelt må man dog vælge at give praksisfeltets sprog forrang og prioritere mulighederne for at skabe en fælles kommunikationsplatform, hvor forsker og deltager kan forstå hinandens ræsonnementer. Man må bruge både begreber og sprog, som genkendes af de mennesker, man ønsker at etablere en dialog med. Derfor blev billedøvelsens centrale spørgsmål: Hvilke fire egenskaber er det godt at besidde for at have det godt i min afdeling/organisation? Deltagerne på de to workshops fik at vide, at hvis de ikke kunne finde et billede, der var i stand til at repræsentere det, de ønskede at udtrykke, så skulle de blot på et stykke karton tegne den ting, de personer, den situation eller det, som skulle symbolisere de egenskaber, de ville have frem. Denne mulighed benyttede ingen af deltagerne på de to workshops sig dog af. Alligevel tror jeg, det er vigtigt, at friheden til selv at finde et selvvalgt udtryk er til stede. Selv med 160 billeder er der en risiko for, at en deltager ville kunne føle sig begrænset af mine valg. Herefter bad jeg deltagerne om at kigge en ekstra gang på de fire billeder, de havde valgt og tegne et omrids af billedet i notesblokken, nedskrive den egenskab, det skulle repræsentere, og endelig koble stikord til egenskaben, som ville få dem til at huske begrundelserne for deres valg. Moment 2 Efter den individuelle refleksion og valget af de fire billeder fortalte mænd og kvinder hver for sig i kønsopdelte grupper om deres valg. De blev bedt om ikke at afbryde hinanden, men lave en runde, og derefter begrænse sig til at spørge til begrundelserne for hvert enkelt valg. Moment 3 Herefter blev kvindegruppen og mandegruppen bedt om at lave en rundkreds omkring et tomt bord, hvor de lagde de valgte billeder frem til skue for hele gruppen. Det betød for begge workshops, at 20 billeder kom på banen, da enkelte billeder var blevet valgt af flere deltagere. De næste 20 minutter diskuterede gruppen sig frem til syv billeder som svar på det oprindelige spørgsmål: Hvilke egenskaber er gode at besidde for at have det godt i jeres afdeling? Deltagerne blev bedt om at indgå i en forhandling med de andre og argumentere for egne valg. Moment 4 Efter at gruppen var nået til enighed om 7 billeder/ egenskaber fulgte ti minutters individuel refleksion. Deltagerne skulle kigge på de syv udvalgte billeder og overveje om selve billederne eller de egenskaber, de skulle repræsentere på nogen måde havde noget med køn at gøre? Hvis det var tilfældet, skulle de overveje, hvad de havde med køn at gøre og på hvilken måde kønnet kom til udtryk i billedet selv og i de kompe- 43

4 tencer/ egenskaber, de havde valgt. De personlige kommentarer til disse spørgsmål blev ligeledes fastholdt som stikord i den lille notesbog. Moment 5 Endelig fulgte endnu en runde, hvor deltagerne først delagtiggjorde hinanden i deres refleksioner om køn uden at afbryde. Som afslutning på forløbet blev der åbnet op for spørgsmål og fri diskussion omkring synspunkter og tolkninger samt nye tanker, som øvelsen i sig selv bragte på banen. Også øvelsens brugbarhed blev kommenteret og evalueret. Til sidst uddelte jeg en beskrivelse af billedøvelsen til deltagerne, så de, hvis de selv var blevet inspirerede, kunne bruge den i andre sammenhænge. Hele workshoppen blev optaget på bånd. * * * Jeg kaldte øvelsen Kønnede betydninger og deres rationaler. Som det fremgår, havde det spørgsmål, som først og fremmest guidede øvelsen, ikke noget eksplicit med køn at gøre. Senere års metodologiske diskussioner indenfor feministiske forskningskredse i Skandinavien har været inde på, at man ikke nødvendigvis bør italesætte kønsproblematikken for at undersøge kønnede betydninger og praksisser (bl.a. Haavind 2000). Hvis man arbejder deltagerorienteret, som jeg har gjort, mener jeg dog, at man af etiske grunde bør lægge sine forskningsinteresser klart frem i forhold til de deltagere, som har indvilliget i at bruge deres tid på at deltage i et forskningsprojekt. I dette tilfælde vidste deltagerne, at det var køn, der var på dagordenen på workshoppen ingen tvivl om det. Alligevel har det nok været strategisk velvalgt at gå til øvelsen med et spørgsmål, som ikke i første omgang signalerede køn. Køn inddrages først eksplicit i moment 4, hvor deltagerne bliver bedt om at overveje, om deres valg og de tilhørende billeder har noget med køn at gøre. Jeg tror, det kan have haft betydning for den ligefremme måde, de fleste forholdt sig til spørgsmålet om køn på under øvelsen. Den tabuisering, kønsspørgsmål i en årrække har været omgivet af i Danmark, forhindrer til tider, at man overhovedet kan få åbnet dialogen. Her tror jeg øvelsens design gjorde en forskel. For at give læseren en fornemmelse af hvilken type empiri, man som forsker sidder inde med efter denne billedøvelse, vil jeg i det følgende give en smagsprøve på den type svar, den enkelte workshopdeltager i det private firma fremkom med under moment 2 sammen med nogle af de begrundelser, som ledsagede enkelte valg. Siden vil jeg gengive et længere uddrag af forhandlingen i den kønsblandede gruppe (moment 3) i samme firma omkring udvælgelsen af et billede, som skulle repræsentere en egenskab, de kaldte evnen til at klare tidspres. Jeg vil undervejs sporadisk antyde mulige analysevinkler på materialet. Endelig vil jeg vise, at en billedøvelse som denne, indeholder mange muligheder i forhold til deltagerorienteret forskning og påvise hvor i forløbet medforskerperspektivet åbnes af øvelsen. I den afsluttende diskussion omkring øvelsens femte moment opstod der hos deltagerne nemlig flere gange refleksioner og tolkninger på både proces og indhold, som aktivt har præget det videre analysearbejde. Hvad er det billeder kan, som ord alene ikke formår? Billederne forstås i billedøvelsen som sagt som hjælpere. Deltagerne skulle bruge billederne som det sted, hvor de kunne holde fast i de betydninger, de tillagde vigtige egenskaber i deres organisationer. Det visuelle sprog har en fasthed og materialitet, det verbale er foruden. Billederne ville ligge der på bordet foran deltagerne. De ville ikke forsvinde igen som flygtige ord eller sætninger. For at begribe karakteren af den proces, man sætter i gang og er vidne til i billedøvelsen, må der foretages en skelnen mellem verbalsprog og billedsprog. En af de grundlæggende forskelle mellem disse sprogtyper forstået som samlinger af tegn er, at billeder har et langt mere omfattende indhold end et enkelt ord eller en sætning (Kjørup 1991: 64). Billedet er sammensat af mange elementer, som man hverken kan se hvor ender eller begynder. Indholdet i et billede må forklares med ord ofte i uendelige sætninger fordi det for det meste er mangetydigt. Et billedes betydning kan først præciseres gennem verbalsproget. Det er ordene, der åbner op for billedets tolkningsmuligheder. Jeg var ikke interesseret i, at deltagerne skulle analysere billedernes udtryk og indhold og deres eventuelle betydning som billede. Jeg ønskede som nævnt heller ikke at finde fiktive sammenhænge mellem f.eks. personlighed og billedvalg. Billederne skulle derimod være i stand til at repræsentere en lang række andre betydninger, som ikke nødvendigvis skulle relateres direkte til de kulturelle koder og konventioner, som lå i selve billedet. Hensigten med øvelsen var, at billederne skulle fungere som en slags hjemmelavede metaforer for betragteren, en hel samling af betydninger, som hun eller han gennem sine beskrivelser af en bestemt egenskab kunne knytte betydninger til. Man kunne også sige, at billedet skulle være et referencepunkt et anker for både for dialogen mellem deltagerne og for den individuelle betyd- 44

5 ningsdannelse. En anden forskel mellem billedsprog og det verbale er, at verbalt sprog er lineært og drives fremad. Ordene kommer efter hinanden. Sådan er det ikke med billedet. Det kan læses i den rækkefølge beskueren ønsker, mens den pågår. Deltagerne på workshoppen skulle lede efter et billede, som for dem at se ville være i stand til at udtrykke en vigtig egenskab. Billedets betydninger blev på den måde en slags første tolkningstilbud, som med det enkelte billedes betydningskoder ville blive brugt som afsæt til at referere til nye betydninger. Når samtalen foregår omkring et konkret materialiseret udtryk, i dette tilfælde et billede kan man gå til og fra elementer i billedet helt som det passer til situationen eller sindstilstanden. Man kan gå ind i et billede mange steder fra, også selv om det ofte er individuelt, hvad der prikker i den enkelte i et billede og gør, at deltageren trækkes hen mod det. (Barthes: 1987:38). I den forbindelse er det interessant at lægge mærke til, hvordan talesproget indikerer den måde, hvorpå vi forstår og forholder os til et billede. Vi taler om billedet som en tredimensionel virkelighed og henviser f.eks. til, at vi kan gå ind i et billede med hele vores krop, for der er masser at opleve derinde! Hele kroppen, ikke bare synssansen, er involveret i perceptionen. Billederne ligger altså der på bordet foran deltagerne som en invitation og det bliver de ved med under hele seancen. På workshoppen skulle den enkeltes billedvalg fungere som et mødested for deltagernes forhandlinger om hvilke billeder og hvilke betydningsindhold, der skulle repræsentere den samlede gruppe af både mænd og kvinder. Specielt under moment 1 hvor hele deltagergruppen går ordløse rundt og kigger på de 160 billeder kan man sige, at de lader deres opmærksomhed strømme frit. De skærper synssansen, studerer del og helhed, mens de prøver at gøre 4 billeder til et svar på det spørgsmål, der er blevet dem stillet. Der opstår en særlig stemning i rummet, når folk går rundt og observerer. Denne kondenserede og kollektive opmærksomhedstilstand er vi ikke vant til. Ole Thyssen taler om, at vi som mennesker beskytter os for verden ved både at være uopmærksomme og ved at forenkle den kompleksitet, vi lever i. Øjet har en iboende trang til at selektere og organisere, så man kan sige, at selve synet helt fysisk reducerer det komplekse. Vi kan ikke se det hele på en gang. At se er til stadighed at skære fra og lægge til. Samtidig er det indirekte en måde at opfatte sig selv og sin egen position på. 6 Efter et stykke tid virker det som om, billederne begynder at tale mere og mere med. Det er helt naturligt i moment 4, hvor deltagerne opfordres til også at inddrage de kønnede betydninger, de ser i billederne som billeder, men kan også iagttages i moment 5, hvor gruppen begynder at tolke med på hele processen og revidere egne tolkninger. Perceptionen af et fast materialiseret billede, som ikke bevæger sig giver beskueren tid til at finde sammenhænge og mønstre og til at forstå noget af den kompleksitet, vi lever i. Men det er ikke billedet som interagerer med beskueren. Det er beskueren, der udvider sin relation til billedet. Billedet er ikke levende og det er ikke en reel gensidighed og udveksling mellem person og billede, vi er vidne til. Det, der er tale om, er det, Lisbeth Thorlacius kalder en aktiv reception (Thorlacius ). Det, der sker, er, at der i denne langsomme oplevelses- mode, som deltagerne befinder sig i, pludselig bliver plads til, at billedet lukker op for, at man dels selv opdager nye betydninger, dels bliver inspireret til nye tolkninger af billedet gennem at få del i de andre deltageres oplevelse. Over tid opdager og udforsker beskueren mange mulige tolkningsbud. Man kommer rundt i billedet, skræller flere lag af, afsøger nye forståelser og giver plads eller forrang til nye fortolkninger. Det bliver meget tydeligt, at fastheden og materialiteten er relativ. Betydningsdannelsernes bevægelighed er uomtvistelig. En illustration af dette forhold kan ses i forhold til nedenstående billede, som i det private firma blev valgt til at repræsentere egenskaben analytisk kompetence, altså den faglighed det ansås for godt at besidde, hvis man skulle trives i organisationen. Både mænd og kvinder var enige om, at billedet var godt til at repræsentere netop denne egenskab. Først under moment 5 opdagede deltagerne, at det billede, de havde valgt til at repræsentere faglighed, er et billede af en slags løgnedetektor (se ordet false nedover siden), og at kvinden på billedet bliver overvåget, måske er det endda af en 45

6 mands øje? Og så syntes de pludselig ikke det var velegnet til at repræsentere analytisk kompetence. Eksempler på betydninger, billedøvelsen fik frem på det individuelle niveau. I det følgende giver jeg en smagsprøve på betydninger, billedøvelsen fik frem på workshoppen med ansatte fra den private bistandsorganisation. 7 Deltagerne havde alle havde været ansat i virksomheden mellem 1 og 2 år. Det vil sige, at de alle i Jean Laves forstand var newcommers. De var dog ikke alle newcommers indenfor bistandsverdenen. Tre af dem havde mange års arbejde i bistandsverdenen på bagen, enten i Ngo er eller i Danida. En kvinde og tre mænd var i trediverne, en kvinde og en mand midt i fyrrerne. De deltagende mænd har mindre børn, kun den unge kvinde har ingen børn. Denne livsbetingelse har ifølge de to deltagende kvinder stor betydning for mændenes svar, hvilket de ved en senere lejlighed insisterede på, at jeg ikke måtte glemme som forklaringsramme. Det stillede spørgsmål: Hvilke fire egenskaber er det godt at besidde for at have det godt i min afdeling / organisation blev besvaret på to væsensforskellige måder i mandegruppen. To af mændene svarede på, hvad de kunne ønske sig af afdelingen, for at de personligt ville kunne trives (bedre/ endnu bedre). Den ene af de to forholdt automatisk alle sine svar til værdier (skønt det jo var egenskaber og ikke værdier, der var blevet spurgt til). Han beskriver gennem sine valg værdier, som han selv værdsætter i firmaet. En tredje blandede svar, som var forbundet med hans egne ønsker om en bedre organisation med svar, som svarede på det stillede spørgsmål. Kun en af de mandlige deltagere forholdt sig direkte til det stillede spørgsmål. En forklaring kunne være måden spørgsmålet er formuleret på, men da denne uklarhed ikke opstod på workshoppen i Ngo en, tolker jeg de privatansattes opfattelse af mit spørgsmål som et udtryk for eksistensen af stærke diskurser om værdier i organisationsudvikling, som omgiver konsulenterne i firmaet til dagligt og som de selv er aktive producenter af. Kasper, der tidligere har arbejdet i en Ngo, og ikke har været ansat i den private sektor længe, taler ud fra hvad han savner i sit arbejdsliv i afdelingen. Han efterlyser mere åbenhed og mindre skråsikkerhed og siger: Vi kan måske have lidt tendens til at være lidt skråsikre, fordi det er vi vant til. Det er jo os, der skal ud og rådgive andre og den skråsikkerhed bærer vi måske også med os i vores daglige arbejde i forhold til vores kolleger og der synes jeg, sådan ligesom viser en sårbarhed, en åbenhed. Kasper nævner som mange andre humor som en vigtig egenskab. Det er vigtigt at kunne dumme sig, lave noget skørt og grine af det sammen, understreger han. Han efterlyser nærhed og kammeratskab og ville ønske, at man i højere grad kunne være en hel person og ikke først og fremmest blive betragtet som en faglig profil. Kaspers position som nyligt ankommet medlem i organisationen kan ses i materialet. I mange af hans udtalelser ligger der en implicit kritik af arbejdskulturen i den private konsulentbranche, og også af, hvad jeg ville kalde denne arbejdskulturs maskuline snit. Jeg er sikker på, at konteksten, nemlig en workshop om køn, præger både kvinders og mænds svar på billedøvelsens spørgsmål. Skønt jeg ikke spørger direkte til køn, kender deltagerne mit forskningsprojekts emne og er indstillede på at arbejde med køn på workshoppen. Det, at 6 medarbejdere pludselig befinder sig sammen i et usædvanligt rum omkring temaet køn, vil selvsagt påvirke de svar, der bliver givet under øvelsen. Konteksten giver Kasper en mulighed for at positionere sig selv som åben med en anden slags maskulinitet, den ikke-skråsikre. Han kan positionere sig både overfor kvinderne i firmaet, de andre mænd og overfor min kollega og jeg de udefrakommende forskere/eksperter, fordi selve konteksten legitimerer emnets relevans. Kasper understreger, at han ønsker at være mere end det, han tendentielt bliver reduceret til: en faglig skråsikker profil. Her viser han sig også overfor kvinderne som en potentiel alliancepartner. Man kunne ligeledes forestille sig, at han nærmer sig mændene som gruppe ved at understrege vigtigheden af kammeratskab, muligheden for at dumme sig og det sociale engagement. Kasper vælger følgende 4 egenskaber: Åbenhed, humor, det sociale, samarbejde. Søren virker meget optaget af sammenhængen mellem firma og ansat. Han taler i termer, som vidner om, at han ser organisationen ud fra et klart værdimanagementperspektiv. Han taler inden for or- 46

7 ganisationens egen selvforståelse og forholder sig til dens skueværdier (Schein 1986). Søren er den, der mest implicit taler ud fra et virksomheds-vi. Han vælger et billede af Eiffeltårnet til at repræsentere vision. Så har jeg valgt Eiffeltårnet, fordi jeg synes, det signalerer noget omkring en vision, et mål, et fælles mål for alle. At vi stræber efter noget samlet. Han forholder sig ikke til det stillede spørgsmål, men svarer ud fra hvilke fire værdier, han mener, er vigtige for afdelingen, værdier som han samtidig præsenterer som sine egne. som gør, at man kan trives. Et andet valg falder på billedet af en afrikansk kvinde som energisk skovler jord væk på en vej. Erik siger: og så var der et lille billede af en afrikansk kvinde, der stod ude på en vej med sin kanga dernede i Østafrika og gravede som en besat (småler), som en sindssyg smed grus op og hun skal så symbolisere engagement. Jeg tror det er afgørende for at kunne have det godt her, at der er engagement, en stor portion engagement. Som flere mænd (også på Ngo-workshoppen) har han valgt billedet af de to sydeuropæisk udseende mænd med armen om hinanden. Dette billede virker som en magnet på flere af de mandlige deltagere, og tillægges hos Søren betydningen: fællesskab som værdi. For Søren er en dialogisk og åben ledelsesstil vigtig, han bryder sig ikke om skjulte dagsordener. Han vil inkluderes og synes at mene, at parathed til at diskutere i åben dialog ledelse og medarbejdere imellem er centralt for en virksomhed. Det er svært at se, om der ligger en indirekte kritik af firmaets ledelsesstil i disse udtalelser. Det virker mere som en fremsigelse af en almindeligt anerkendt managementdiskurs i firmaet. Søren er også den, som taler klarest om, at man som individ er meget udsat og har brug for støtte til at turde tage de udfordringer, der ligger i konsulentarbejdet. De fire værdier Søren fremdrog, var: Fællesskab, åben ledelse, opbakning, vision. Erik har arbejdet i Danida, før han kom til det private firma, og er dermed eksempel på en af de mange indenfor bistandsbranchen, som har bevæget sig mellem disse forskellige organisationstyper. Også Erik nævner humor som en vigtig kompetence, Samtidig skal man efter Eriks mening kunne acceptere den meget fleksible måde der samarbejdes på. Man skal kunne leve med, at forskellige folk laver forskellige ting i forskelligt tempi og man skal være åben for samarbejde. Så på spørgsmålet om hvilke fire egenskaber man efter hans mening må besidde for at have det godt i deres afdeling, svarer Erik : Humor, fleksibilitet åbenhed, engagement. Daniel har været i firmaet i en årrække og har arbejdet sig op til at blive konsulent. Daniel har helt små børn og det pres, der følger med livet som småbørnsforældre, kan være en vægtig årsag til, at han reagerer afvisende overfor samtlige spørgsmål, hvor de kvindelige kolleger eller jeg antyder forskelle mellem mænds og kvinders situation. Daniel udtrykker, at arbejdspresset er voldsomt, og det er vigtigt for ham at udtale sig direkte om de modsætninger, han føler, der er mellem arbejdsliv og privatliv. Hans udtalelser tyder, på at disse problemer er meget påtrængende for ham og at de udgør et dagligt dilemma. Man skal kunne lide udfordringer for at kunne trives i firmaet, siger han. Dog ville han ønske, det kunne foregå med sikkerhedsnet. Daniel valgte billedet af forretningsmanden, der går på line, til at repræsentere denne situation. Under manden 47

Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning

Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning Af Christina Hee Pedersen Hvad kan egentlig billeder, som ord alene ikke formår? Det er et spørgsmål som denne artikel vil

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Min ledelsesevaluering

Min ledelsesevaluering Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater.

Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. TID: Kurset varer 2 dage: 16 og 17. Maj 2013 KL: 9,30-16 Et kursus på 2 dage for Centerets undervisere i forumteaterets muligheder/ facilitator greb.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere