MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING"

Transkript

1 KAPITEL 1 MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING I Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. januar 2004 kunne man læse, at en række folketingsmedlemmer kritiserede en ny pjece, Demokrati på dansk, som Folketingets Informations- og Kommunikationsafdeling havde udgivet med henblik på navnlig indvandrere på landets sprogskoler (Folketinget, 2003). Kritikerne fremhævede, at pjecen stort set udelukkende beskrev grundloven, partierne, Folketinget, regeringen, domstolene, politiet mv. ikke de dele af det danske demokrati, som indvandrere havde mest mulighed for at komme i kontakt med, og ikke den demokratiske kultur med vægt på samtale, som ifølge én af kritikerne, Naser Khader, er et af de mest karakteristiske træk ved det danske demokrati. Kritikken var ikke helt uberettiget. Pjecen omhandler først og fremmest de formelle politiske institutioner med særlig vægt på partierne og Folketinget. Der er dog også en side med overskriften, Hvordan kan du få indflydelse, der omhandler en række af de måder, hvorpå man kan påvirke de politiske institutioner (p. 15): følg med i den politiske debat stem ved folketingsvalgene stem ved kommunalvalgene skriv et læserbrev ring eller skriv til dem, der er valgt meld dig ind i en forening arranger sammen med andre en demonstration skriv til Folketingets udvalg meld dig ind i et parti Listen går trods alt ud over at stemme ved valgene og deltage i partierne, og den omfatter også mange af de deltagelsesmuligheder, som vil blive omtalt i denne bog. Men den har nogle karakteristiske udeladelser, som omfatter

2 nogle af de former for deltagelse, borgerne benytter mest i hverdagen. I så henseende afspejler pjecen et bestemt syn på demokrati. Men hvad skulle man så fortælle indvandrere og andre om det danske demokrati? Pjecens billedside afspejler i øvrigt også andet: Midt i en strøm af travlt gående mennesker på forsiden ser man tre tørklædeklædte indvandrerpiger næsten skjult i billedet, men diskret fremhævet ved tre forbipasserende danskeres nysgerrige blikke. Pigerne for deres del står i øvrigt stille synes ikke at være en del af det travle, pulserende danske samfund og kigger nærmest lidt henført eller drømmende ud af billedet. Ufrivilligt afspejler såvel tørklæderne som attituden en tilbøjelighed til at stereotypisere indvandrerne. Men det er måske lidt, som da Storm P. blev kritiseret for altid at tegne svenskere med røde næser: Han kunne godt se problemet men hvordan skulle man ellers kunne se, at det var en svensker! Netop spørgsmålet om, hvorvidt alle er med i samfundet som medborgere, og hvordan medborgerne forholder sig til hinanden, er også vigtige aspekter af demokratiets tilstand. Og man kan sige, at selve det, at pjecen er udgivet, afspejler ganske stærke demokratiske idealer om, at alle skal være en del af det demokratiske fællesskab. Det er også kerneelementet i det medborgerskabsperspektiv, der anlægges i bogen her. Men hvad ligger så heri, og hvad er det centrale ved dette fællesskab? HVORDAN SKAL MAN BESKRIVE DEMOKRATIET? Diskussionen om pjecen illustrerer behovet for at få afklaret, hvordan man egentlig skal beskrive demokratiet, set fra borgernes synspunkt. Hvilke aspekter er vigtige? Bogen følger her en tredeling i politiske rettigheder, politisk deltagelse og politiske identiteter, som drøftes nærmere i kapitel 2. Rettigheder kan forstås snævert som juridiske rettigheder (eksempelvis valgret), men bogen her lægger vægt på de faktiske muligheder, dvs. på de mange forskellige måder, hvorpå borgerne kan deltage i politik. Deltagelse henviser til den faktiske udnyttelse af disse rettigheder eller muligheder. Det skal forstås tilsvarende bredt som andet og mere end deltagelse i valg, partier og politiske møder, foreninger mv. Dels er der opstået en række nye deltagelsesformer, dels inddrages også politisk engagement og følelse af at kunne påvirke politik. Endelig er et vigtigt aspekt af demokratiet borgernes politiske identiteter eller måske snarere orientering til politik. Herunder hører både borgernes forhold til hinanden (tillid og tolerance), forholdet til politiske myndigheder og beslutningstagere og orientering til fællesskabet og til kollektive interesser. 8

3 Når det gælder politisk deltagelse, er idealet, at borgerne ikke kun skal være formelt ligestillede, men også have reelt lige muligheder for at påvirke politik og deltage i det politiske liv og at deltagelsen og i særdeleshed følelsen af at have mulighed for at deltage og påvirke er høj. Begge dele indgår i det ideal om fuldt medborgerskab, der præsenteres i kapitel 2. Til dette ideal hører også forskellige idealforestillinger om, hvordan borgerne kan forholde sig til det politiske fællesskab i bred forstand. Opgaven her er dog den analytiske, nemlig at give en slags status over demokratiets tilstand set fra borgernes synsvinkel. Og her er det ikke nok at sammenholde med idealer. Det bør også undersøges, hvordan demokratiets tilstand tager sig ud sammenlignet med andre lande og ikke mindst sammenlignet med tidligere: Er udviklingen gået i retning af en styrkelse eller svækkelse af demokratiet set fra borgernes synsvinkel? Det uddybes kort i det følgende. HVORDAN ER DET SÅ GÅET MED DEMOKRATIET? Danmark har traditionelt brystet sig af et levende demokrati med et rigt foreningsliv, stor folkelig deltagelse og forholdsvis små sociale skel i deltagelsen. Det danske demokrati var gennem hele det 20. århundrede stærkt præget af arbejder- og bondebevægelsens kollektive politiske mobilisering. Foreningslivet omfattede ikke blot partier, landbo- og husmandsforeninger og fagforeninger, men også brugsforeninger, andelsforeninger, kreditforeninger, sparekasser og et væld af andre økonomiske foreninger. Hertil kom gymnastik- og idrætsforeninger, og lidt senere lytter- og seerforeninger, bolig- og lejerforeninger, grundejerforeninger osv. de fleste med en bred folkelig forankring. Nu skal man være forsigtig med at tegne et idylliseret billede af demokratiets guldalder. Men der var lidt om snakken. Danmark skilte sig gennem størstedelen af det 20. århundrede ud ved et rigt foreningsliv og en partiorganisering næsten uden sidestykke, jf. kapitel 5 frem til 1960 erne var pct. af de stemmeberettigede eller mere medlemmer af et politisk parti. Da parti og klasse stort set fulgtes ad, betød det, at den politisk interesserede fortrop af de vigtigste samfundsgrupper var partimedlemmer. Valgdeltagelsen var ligeledes usædvanlig høj, både ved folketings- og lokalvalg. Arbejder- og bondebevægelsens mobilisering betød samtidig, at deltagelsen også var socialt lige fordelt såvel valg- og partideltagelsen som deltagelsen i foreningslivet. 9

4 Selv om valgdeltagelsen i Danmark modsat den internationale tendens er forblevet høj, kunne man let fristes til at se de sidste årtiers udvikling som en forfaldshistorie. Partiernes medlemstal er faldet til under fem pct. af vælgerne. Der er heller ikke mange landmænd tilbage at organisere for landboforeningerne. Og andelsbevægelsen er populært sagt blevet til Arla Foods hvilket i øvrigt er en bedre skæbne end den, der er overgået arbejderkooperationen. På arbejdersiden udgør almindelige lønmodtagere af den slags, der organiseres i LO, til gengæld stadig et stort flertal af de erhvervsaktive. I modsætning til andre lande holder danske fagforeninger også næsten stand i medlemstal men det kniber med deltagelsen og entusiasmen. Bevægelse er der ikke så meget af. Idrætsforeningerne holder også ud, men spørgsmålet er, om de i længden kan modstå presset fra fitnesscentrene. I 1980 erne så man græsrodsbevægelserne som en ny folkelig mobilisering, men også græsrødderne virker i dag noget visne man ser i hvert fald ikke meget til dem. Engang var Danmark også en nation af flittige avislæsere, men i de yngre generationer har avisen længe været på vej ud. Kort sagt: Har der ikke udviklet sig et passivt tilskuerdemokrati, hvor befolkningen følger lidt med fra tid til anden og i sjældne tilfælde blander sig, når deres egne interesser bliver gået for nær? Det er ikke svært at få øje på forfaldstendenser. Men samfundet har ændret sig fra et industrisamfund til et postindustrielt informationssamfund, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at industrisamfundets organisationer har det lidt hårdt. Måske er borgernes politiske engagement og deltagelse blot forskudt til andre områder. Og måske kan borgerne godt se ud over snævre egeninteresser: I hvert fald tegner valgforskningen et billede af forholdsvis engagerede og bevidste vælgere, der godt ved, hvad de gør, og ikke lader sig påvirke særlig meget af personfaktorer mv. (Andersen et al., 1999; Goul Andersen & Borre, 2003). Over for forfaldshistorien står der da også en række tilblivelseshistorier. En af de klassiske optimistiske fortællinger er antagelsen om kognitiv mobilisering: I kraft af det stigende uddannelsesniveau og massemediernes spredning sker der en mobilisering af politisk engagement og deltagelse (Dalton, 1988: 28; Inglehart, 1990: 359). En anden optimistisk fortælling er antagelsen om velfærdsstatens mobilisering (Goul Andersen, 2003b): Hvor 1900-tallets store folkelige bevægelser udgjorde en kollektiv ressource, der kunne afbøde ulighed i individuelle ressourcer, har velfærdsstaten udlignet de individuelle ressourcer, så også de 10

5 grupper, der engang var svage, i dag har ressourcer til at deltage i politik. Samtidig kan man i Skandinavien tale om en aktivistisk velfærdsstat (Hernes, 1988), der har lagt vægt på at inddrage borgerne og skabe nye kanaler for borgerdeltagelse. Endelig er opdragelse til selvstændig og aktiv stillingtagen i Danmark indskrevet i folkeskolens formålsparagraf (Goul Andersen, 2003b). Til forskel fra teorien om kognitiv mobilisering bygger antagelsen om velfærdsstatens mobilisering på, at det er en bevidst politisk indsats, der har givet mobiliseringen. Den rummer derfor også en antagelse om, at det kan gå den anden vej igen. En tredje optimistisk vision er diskussionen om hverdagsmagere (Bang & Sørensen, 1999a; 1999b) og verdensmagere (Tobiasen, 2003a), der bl.a. med udgangspunkt i sociologiske teorier om det postmoderne eller postindustrielle samfund (Beck, 1992; 1996) peger på, at skellene mellem det politiske og det private er nedbrudt, og at mange handlinger i hverdagen har et politisk aspekt: Fra politisk forbrug (undertiden med globalt sigte) over uformel brugerpåvirkning af institutioner, til forskellige former for projektmageri rollerne er sammenblandede i dag. 1 Kapitel 2 diskuterer nærmere, hvad man i dag skal forstå ved politisk deltagelse. BOGENS DATAGRUNDLAG Bogens datagrundlag er først og fremmest en landsdækkende, repræsentativ medborgerundersøgelse, gennemført som besøgsinterview med 1640 danskere i 2000, jf. boks 1.1. Hoveddelen af undersøgelsen er samtidig gennemført som led i en international undersøgelse om Citizenship, Involvement, Democracy. 2 Det giver mulighed for en række internationale sammenligninger, som er yderligere suppleret med forskellige andre internationale undersøgelser, navnlig European Social Survey, der blev gennemført i 22 lande i Til sammenligninger over tid er Medborgerundersøgelsen 2000 suppleret med en undersøgelse af Demokrati fra Neden fra 1998, hvori indgik 2032 svarpersoner. Det var muligt at koordinere de to dataindsamlinger, så 1998-undersøgelsen er sammenlignelig med tidligere undersøgelser i 1979 og 1990 på en række af de punkter, hvor Medborgerundersøgelsen måtte prioritere den internationale sammenlignelighed. Herudover er til belysning af den historiske udvikling navnlig inddraget valgundersøgelserne, der er gennemført ved samtlige folketingsvalg siden

6 BOKS 1.1. Bogens datagrundlag Bogen sammenstykker data fra flere forskellige undersøgelser. De vigtigste er: MEDBORGERUNDERSØGELSEN 2000/CID Hvor intet andet er anført, bygger analyserne på Magtudredningens medborgerundersøgelse, der blev gennemført i januar/februar 2000 og omfatter 1640 (besøgs-)interviews med repræsentativt udvalgte danskere. Data er indsamlet af SFI. Undersøgelsen indgår også som del af en international undersøgelse Citizenship, Involvement, Democracy, der blev gennemført i i 12 europæiske lande. CID bygger på samarbejde mellem selvstændige, nationalt finansierede forskningsprojekter. Det fælles spørgeskema udgjorde en blok på ca. 45 minutters interviewtid. ESS EUROPEAN SOCIAL SURVEY 2002 En stærkt reduceret og modificeret version af CID-spørgeskemaet, udarbejdet af Roger Jowell m.fl. (2003), indgik i European Social Survey, der er finansieret af ESF (European Science Foundation) og gennemført i 22 europæiske lande. Data er benyttet som de forelå oparbejdet af NSD (Norsk Samfunnsvitenskapelig Datatjeneste, Universitetet i Oslo) pr. december 2003, hvor nogle lande endnu ikke havde afleveret. ANDRE DANSKE MEDBORGERUNDERSØGELSER Der er tidligere gennemført danske medborgerundersøgelser i 1979, 1990 og undersøgelsen blev koordineret med 2000-undersøgelsen, så overlap i størst mulig udstrækning blev undgået, og så 1998-undersøgelsen sikrede størst mulig sammenlignelighed med tidligere undersøgelser, mens 2000-undersøgelsen sikrede sammenlignelighed med andre lande undersøgelsen, som er den første egentlige medborgerundersøgelse (Andersen et al., 1993), er delvist sammenlignelige med tilsvarende undersøgelser i Sverige og Norge, men sikrer også sammenlignelighed med den såkaldte til projektet ADen politiske fra 1979 (Damgaard, 1980; Goul Andersen, 1981b), der var den første omfattende kortlægning af danskernes politiske deltagelse undersøgelsen blev gennemført som led i og tjente bl.a. også det formål at belyse borgernes forhold til det lokale politiske niveau (Goul Andersen et al., 2000). VALGUNDERSØGELSERNE Er gennemført (ad hoc) ved samtlige folketingsvalg siden 1971, i perioden umiddelbart efter valget. Der er normalt gennemført ca (besøgs-)interviews, i og dog kun ca I 1971 var antallet ca og i 1973 ca Valgundersøgelserne er beskrevet nærmere på valgprojektets hjemmeside VÆRDIUNDERSØGELSER OG ISSP Enkelte steder er der også benyttet data fra den internationale værdiundersøgelse, som Danmark har deltaget i 1981, 1990 og 1999 (for Danmark se Gundelach & Riis, 1992; Gundelach, 2002a), samt fra International Social Survey Programme (ISSP), som gennemføres årligt, men med skiftende temaer. Værdiundersøgelserne er gennemført i mere end 50 lande verden over, ISSP-undersøgelserne i op til 40 lande. Alle de danske (del-)undersøgelser bortset fra Medborgerundersøgelsen 2000 er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. 12

7 MEDBORGERSKAB, POLITISK DELTAGELSE OG POLITISK KULTUR Men hvilke deltagelses- og indflydelsesmuligheder er det så, der står åbne for borgerne i dag, og hvor meget benyttes de? Hvilke forskydninger er der sket? Er danskerne generelt politisk engagerede og aktive, eller er de snarere passive tilskuere til den politiske proces? Eller er de eventuelt begge dele på én gang engagerede tilskuere? Føler de, at de har mulighed for at påvirke politiske beslutninger? Det udgør ét sæt af spørgsmål, der må stilles til den politiske deltagelse. Et andet hovedspørgsmål er naturligvis, hvem der deltager: De store folkelige bevægelser sikrede, at også de svage grupper blev mobiliseret til politik. Men holder det stadig? Kan den større lighed i ressourcer, som de folkelige bevægelser fik institutionaliseret via velfærdsstaten, opveje den kollektive mobilisering, som bevægelserne repræsenterede? Og hvordan er det gået med andre former for ulighed, herunder uligheden mellem mænd og kvinder? Er der grupper i det danske samfund, som i meget ringe grad deltager i det politiske liv? Disse spørgsmål undersøges sammen med forskellige deltagelsesformer i kapitel 3-10, der omhandler politisk deltagelse. Kapitlerne handler om, hvordan borgerne forholder sig til demokratiet i bred forstand, hvordan de som medborgere er en del af det politiske fællesskab. Det er et felt, der også betegnes politisk kultur et begreb der i Almond og Verbas klassiker The Civic Culture blev defineret som: Holdninger til det politiske system og dets enkelte dele og holdninger til egen rolle i systemet (1963: 12). Almond og Verbas begreb betoner dog udelukkende forholdet mellem borgerne og det politiske system, som fortrinsvis behandles i kapitel 12, mens vi i kapitel 11 skal se nærmere på borgernes forhold til hinanden og i kapitel 13 ser nærmere på borgernes orientering til fællesskabet. I kapitel 2 præsenteres nærmere de begreber og teoretiske perspektiver, der ligger til grund for analysen: medborgerskabsbegrebet og bogens underliggende medborgerskabsperspektiv. Det er en tilgang, der i visse henseender bryder med traditionelle perspektiver på politisk deltagelse og politisk kultur, men også indoptager en række elementer herfra. 13

8 Noter 1. Amerikanske forskere har udbygget dette videre med en (mindre optimistisk) påstand om, at det politiske er blevet mere og mere privat at politik er blevet en vare, jf. Bennett (2004) en opfattelse, det dog i europæisk og skandinavisk sammenhæng er sværere at abonnere på. 2. CID-projektet byggede på et samarbejde mellem projektgrupper i 12 lande. European Science Foundation (ESF) har finansieret samarbejdet, der blev ledet af professor Jan W. van Deth, Universitetet i Mannheim. 14

E t g a n s ke l e vende d e m o krat i

E t g a n s ke l e vende d e m o krat i E t g a n s ke l e vende d e m o krat i MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland - ALTERNATIVET 1 Navn og omfang Stk. 1. Navnet på storkredsen er Sjælland, herefter i vedtægterne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu

Effektmåling af informationskampagner. Kasper Møller Hansen. cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Effektmåling af informationskampagner Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk www.kaspermhansen.eu Overblik Hvem stemmer og hvem stemmer ikke? Motivation, valgdeltagelseshistorik

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse

Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Rudersdal Kommune Spørgsmål om lovligheden af spørgeskema vedrørende borgertilfredshedsundersøgelse Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Rudersdal Kommune ikke i forbindelse med spørgeskemaets

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Emmaus Express nr. 29 marts 2015

Emmaus Express nr. 29 marts 2015 Emmaus Express nr. 29 marts 2015 - oversat fra engelsk til dansk af Émilie Motte - fodnoter af Jørgen Olsen. Side 1 Rettigheder for alle. Måden hvorpå Emmaus-grupper i fællesskab sætter gang i bevægelsens

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Valgdeltagelsen blandt danske unge

Valgdeltagelsen blandt danske unge a. Redegørelse Valgdeltagelsen blandt danske unge Af: Yosef Bhatti, ph.d. og Kasper Møller Hansen, professor Københavns Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Kommunalreformen knækker nærdemokratiet

Kommunalreformen knækker nærdemokratiet Kommunalreformen knækker nærdemokratiet Nærdemokratiet er svækket. 66 pct. af danskerne mener, at politiske beslutninger er rykket længere væk fra deres hverdag, og 56 pct. mener, det demokratiske fællesskab

Læs mere