MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING"

Transkript

1 KAPITEL 1 MEDBORGERSKAB OG POLITISK FORANDRING I Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. januar 2004 kunne man læse, at en række folketingsmedlemmer kritiserede en ny pjece, Demokrati på dansk, som Folketingets Informations- og Kommunikationsafdeling havde udgivet med henblik på navnlig indvandrere på landets sprogskoler (Folketinget, 2003). Kritikerne fremhævede, at pjecen stort set udelukkende beskrev grundloven, partierne, Folketinget, regeringen, domstolene, politiet mv. ikke de dele af det danske demokrati, som indvandrere havde mest mulighed for at komme i kontakt med, og ikke den demokratiske kultur med vægt på samtale, som ifølge én af kritikerne, Naser Khader, er et af de mest karakteristiske træk ved det danske demokrati. Kritikken var ikke helt uberettiget. Pjecen omhandler først og fremmest de formelle politiske institutioner med særlig vægt på partierne og Folketinget. Der er dog også en side med overskriften, Hvordan kan du få indflydelse, der omhandler en række af de måder, hvorpå man kan påvirke de politiske institutioner (p. 15): følg med i den politiske debat stem ved folketingsvalgene stem ved kommunalvalgene skriv et læserbrev ring eller skriv til dem, der er valgt meld dig ind i en forening arranger sammen med andre en demonstration skriv til Folketingets udvalg meld dig ind i et parti Listen går trods alt ud over at stemme ved valgene og deltage i partierne, og den omfatter også mange af de deltagelsesmuligheder, som vil blive omtalt i denne bog. Men den har nogle karakteristiske udeladelser, som omfatter

2 nogle af de former for deltagelse, borgerne benytter mest i hverdagen. I så henseende afspejler pjecen et bestemt syn på demokrati. Men hvad skulle man så fortælle indvandrere og andre om det danske demokrati? Pjecens billedside afspejler i øvrigt også andet: Midt i en strøm af travlt gående mennesker på forsiden ser man tre tørklædeklædte indvandrerpiger næsten skjult i billedet, men diskret fremhævet ved tre forbipasserende danskeres nysgerrige blikke. Pigerne for deres del står i øvrigt stille synes ikke at være en del af det travle, pulserende danske samfund og kigger nærmest lidt henført eller drømmende ud af billedet. Ufrivilligt afspejler såvel tørklæderne som attituden en tilbøjelighed til at stereotypisere indvandrerne. Men det er måske lidt, som da Storm P. blev kritiseret for altid at tegne svenskere med røde næser: Han kunne godt se problemet men hvordan skulle man ellers kunne se, at det var en svensker! Netop spørgsmålet om, hvorvidt alle er med i samfundet som medborgere, og hvordan medborgerne forholder sig til hinanden, er også vigtige aspekter af demokratiets tilstand. Og man kan sige, at selve det, at pjecen er udgivet, afspejler ganske stærke demokratiske idealer om, at alle skal være en del af det demokratiske fællesskab. Det er også kerneelementet i det medborgerskabsperspektiv, der anlægges i bogen her. Men hvad ligger så heri, og hvad er det centrale ved dette fællesskab? HVORDAN SKAL MAN BESKRIVE DEMOKRATIET? Diskussionen om pjecen illustrerer behovet for at få afklaret, hvordan man egentlig skal beskrive demokratiet, set fra borgernes synspunkt. Hvilke aspekter er vigtige? Bogen følger her en tredeling i politiske rettigheder, politisk deltagelse og politiske identiteter, som drøftes nærmere i kapitel 2. Rettigheder kan forstås snævert som juridiske rettigheder (eksempelvis valgret), men bogen her lægger vægt på de faktiske muligheder, dvs. på de mange forskellige måder, hvorpå borgerne kan deltage i politik. Deltagelse henviser til den faktiske udnyttelse af disse rettigheder eller muligheder. Det skal forstås tilsvarende bredt som andet og mere end deltagelse i valg, partier og politiske møder, foreninger mv. Dels er der opstået en række nye deltagelsesformer, dels inddrages også politisk engagement og følelse af at kunne påvirke politik. Endelig er et vigtigt aspekt af demokratiet borgernes politiske identiteter eller måske snarere orientering til politik. Herunder hører både borgernes forhold til hinanden (tillid og tolerance), forholdet til politiske myndigheder og beslutningstagere og orientering til fællesskabet og til kollektive interesser. 8

3 Når det gælder politisk deltagelse, er idealet, at borgerne ikke kun skal være formelt ligestillede, men også have reelt lige muligheder for at påvirke politik og deltage i det politiske liv og at deltagelsen og i særdeleshed følelsen af at have mulighed for at deltage og påvirke er høj. Begge dele indgår i det ideal om fuldt medborgerskab, der præsenteres i kapitel 2. Til dette ideal hører også forskellige idealforestillinger om, hvordan borgerne kan forholde sig til det politiske fællesskab i bred forstand. Opgaven her er dog den analytiske, nemlig at give en slags status over demokratiets tilstand set fra borgernes synsvinkel. Og her er det ikke nok at sammenholde med idealer. Det bør også undersøges, hvordan demokratiets tilstand tager sig ud sammenlignet med andre lande og ikke mindst sammenlignet med tidligere: Er udviklingen gået i retning af en styrkelse eller svækkelse af demokratiet set fra borgernes synsvinkel? Det uddybes kort i det følgende. HVORDAN ER DET SÅ GÅET MED DEMOKRATIET? Danmark har traditionelt brystet sig af et levende demokrati med et rigt foreningsliv, stor folkelig deltagelse og forholdsvis små sociale skel i deltagelsen. Det danske demokrati var gennem hele det 20. århundrede stærkt præget af arbejder- og bondebevægelsens kollektive politiske mobilisering. Foreningslivet omfattede ikke blot partier, landbo- og husmandsforeninger og fagforeninger, men også brugsforeninger, andelsforeninger, kreditforeninger, sparekasser og et væld af andre økonomiske foreninger. Hertil kom gymnastik- og idrætsforeninger, og lidt senere lytter- og seerforeninger, bolig- og lejerforeninger, grundejerforeninger osv. de fleste med en bred folkelig forankring. Nu skal man være forsigtig med at tegne et idylliseret billede af demokratiets guldalder. Men der var lidt om snakken. Danmark skilte sig gennem størstedelen af det 20. århundrede ud ved et rigt foreningsliv og en partiorganisering næsten uden sidestykke, jf. kapitel 5 frem til 1960 erne var pct. af de stemmeberettigede eller mere medlemmer af et politisk parti. Da parti og klasse stort set fulgtes ad, betød det, at den politisk interesserede fortrop af de vigtigste samfundsgrupper var partimedlemmer. Valgdeltagelsen var ligeledes usædvanlig høj, både ved folketings- og lokalvalg. Arbejder- og bondebevægelsens mobilisering betød samtidig, at deltagelsen også var socialt lige fordelt såvel valg- og partideltagelsen som deltagelsen i foreningslivet. 9

4 Selv om valgdeltagelsen i Danmark modsat den internationale tendens er forblevet høj, kunne man let fristes til at se de sidste årtiers udvikling som en forfaldshistorie. Partiernes medlemstal er faldet til under fem pct. af vælgerne. Der er heller ikke mange landmænd tilbage at organisere for landboforeningerne. Og andelsbevægelsen er populært sagt blevet til Arla Foods hvilket i øvrigt er en bedre skæbne end den, der er overgået arbejderkooperationen. På arbejdersiden udgør almindelige lønmodtagere af den slags, der organiseres i LO, til gengæld stadig et stort flertal af de erhvervsaktive. I modsætning til andre lande holder danske fagforeninger også næsten stand i medlemstal men det kniber med deltagelsen og entusiasmen. Bevægelse er der ikke så meget af. Idrætsforeningerne holder også ud, men spørgsmålet er, om de i længden kan modstå presset fra fitnesscentrene. I 1980 erne så man græsrodsbevægelserne som en ny folkelig mobilisering, men også græsrødderne virker i dag noget visne man ser i hvert fald ikke meget til dem. Engang var Danmark også en nation af flittige avislæsere, men i de yngre generationer har avisen længe været på vej ud. Kort sagt: Har der ikke udviklet sig et passivt tilskuerdemokrati, hvor befolkningen følger lidt med fra tid til anden og i sjældne tilfælde blander sig, når deres egne interesser bliver gået for nær? Det er ikke svært at få øje på forfaldstendenser. Men samfundet har ændret sig fra et industrisamfund til et postindustrielt informationssamfund, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at industrisamfundets organisationer har det lidt hårdt. Måske er borgernes politiske engagement og deltagelse blot forskudt til andre områder. Og måske kan borgerne godt se ud over snævre egeninteresser: I hvert fald tegner valgforskningen et billede af forholdsvis engagerede og bevidste vælgere, der godt ved, hvad de gør, og ikke lader sig påvirke særlig meget af personfaktorer mv. (Andersen et al., 1999; Goul Andersen & Borre, 2003). Over for forfaldshistorien står der da også en række tilblivelseshistorier. En af de klassiske optimistiske fortællinger er antagelsen om kognitiv mobilisering: I kraft af det stigende uddannelsesniveau og massemediernes spredning sker der en mobilisering af politisk engagement og deltagelse (Dalton, 1988: 28; Inglehart, 1990: 359). En anden optimistisk fortælling er antagelsen om velfærdsstatens mobilisering (Goul Andersen, 2003b): Hvor 1900-tallets store folkelige bevægelser udgjorde en kollektiv ressource, der kunne afbøde ulighed i individuelle ressourcer, har velfærdsstaten udlignet de individuelle ressourcer, så også de 10

5 grupper, der engang var svage, i dag har ressourcer til at deltage i politik. Samtidig kan man i Skandinavien tale om en aktivistisk velfærdsstat (Hernes, 1988), der har lagt vægt på at inddrage borgerne og skabe nye kanaler for borgerdeltagelse. Endelig er opdragelse til selvstændig og aktiv stillingtagen i Danmark indskrevet i folkeskolens formålsparagraf (Goul Andersen, 2003b). Til forskel fra teorien om kognitiv mobilisering bygger antagelsen om velfærdsstatens mobilisering på, at det er en bevidst politisk indsats, der har givet mobiliseringen. Den rummer derfor også en antagelse om, at det kan gå den anden vej igen. En tredje optimistisk vision er diskussionen om hverdagsmagere (Bang & Sørensen, 1999a; 1999b) og verdensmagere (Tobiasen, 2003a), der bl.a. med udgangspunkt i sociologiske teorier om det postmoderne eller postindustrielle samfund (Beck, 1992; 1996) peger på, at skellene mellem det politiske og det private er nedbrudt, og at mange handlinger i hverdagen har et politisk aspekt: Fra politisk forbrug (undertiden med globalt sigte) over uformel brugerpåvirkning af institutioner, til forskellige former for projektmageri rollerne er sammenblandede i dag. 1 Kapitel 2 diskuterer nærmere, hvad man i dag skal forstå ved politisk deltagelse. BOGENS DATAGRUNDLAG Bogens datagrundlag er først og fremmest en landsdækkende, repræsentativ medborgerundersøgelse, gennemført som besøgsinterview med 1640 danskere i 2000, jf. boks 1.1. Hoveddelen af undersøgelsen er samtidig gennemført som led i en international undersøgelse om Citizenship, Involvement, Democracy. 2 Det giver mulighed for en række internationale sammenligninger, som er yderligere suppleret med forskellige andre internationale undersøgelser, navnlig European Social Survey, der blev gennemført i 22 lande i Til sammenligninger over tid er Medborgerundersøgelsen 2000 suppleret med en undersøgelse af Demokrati fra Neden fra 1998, hvori indgik 2032 svarpersoner. Det var muligt at koordinere de to dataindsamlinger, så 1998-undersøgelsen er sammenlignelig med tidligere undersøgelser i 1979 og 1990 på en række af de punkter, hvor Medborgerundersøgelsen måtte prioritere den internationale sammenlignelighed. Herudover er til belysning af den historiske udvikling navnlig inddraget valgundersøgelserne, der er gennemført ved samtlige folketingsvalg siden

6 BOKS 1.1. Bogens datagrundlag Bogen sammenstykker data fra flere forskellige undersøgelser. De vigtigste er: MEDBORGERUNDERSØGELSEN 2000/CID Hvor intet andet er anført, bygger analyserne på Magtudredningens medborgerundersøgelse, der blev gennemført i januar/februar 2000 og omfatter 1640 (besøgs-)interviews med repræsentativt udvalgte danskere. Data er indsamlet af SFI. Undersøgelsen indgår også som del af en international undersøgelse Citizenship, Involvement, Democracy, der blev gennemført i i 12 europæiske lande. CID bygger på samarbejde mellem selvstændige, nationalt finansierede forskningsprojekter. Det fælles spørgeskema udgjorde en blok på ca. 45 minutters interviewtid. ESS EUROPEAN SOCIAL SURVEY 2002 En stærkt reduceret og modificeret version af CID-spørgeskemaet, udarbejdet af Roger Jowell m.fl. (2003), indgik i European Social Survey, der er finansieret af ESF (European Science Foundation) og gennemført i 22 europæiske lande. Data er benyttet som de forelå oparbejdet af NSD (Norsk Samfunnsvitenskapelig Datatjeneste, Universitetet i Oslo) pr. december 2003, hvor nogle lande endnu ikke havde afleveret. ANDRE DANSKE MEDBORGERUNDERSØGELSER Der er tidligere gennemført danske medborgerundersøgelser i 1979, 1990 og undersøgelsen blev koordineret med 2000-undersøgelsen, så overlap i størst mulig udstrækning blev undgået, og så 1998-undersøgelsen sikrede størst mulig sammenlignelighed med tidligere undersøgelser, mens 2000-undersøgelsen sikrede sammenlignelighed med andre lande undersøgelsen, som er den første egentlige medborgerundersøgelse (Andersen et al., 1993), er delvist sammenlignelige med tilsvarende undersøgelser i Sverige og Norge, men sikrer også sammenlignelighed med den såkaldte til projektet ADen politiske fra 1979 (Damgaard, 1980; Goul Andersen, 1981b), der var den første omfattende kortlægning af danskernes politiske deltagelse undersøgelsen blev gennemført som led i og tjente bl.a. også det formål at belyse borgernes forhold til det lokale politiske niveau (Goul Andersen et al., 2000). VALGUNDERSØGELSERNE Er gennemført (ad hoc) ved samtlige folketingsvalg siden 1971, i perioden umiddelbart efter valget. Der er normalt gennemført ca (besøgs-)interviews, i og dog kun ca I 1971 var antallet ca og i 1973 ca Valgundersøgelserne er beskrevet nærmere på valgprojektets hjemmeside VÆRDIUNDERSØGELSER OG ISSP Enkelte steder er der også benyttet data fra den internationale værdiundersøgelse, som Danmark har deltaget i 1981, 1990 og 1999 (for Danmark se Gundelach & Riis, 1992; Gundelach, 2002a), samt fra International Social Survey Programme (ISSP), som gennemføres årligt, men med skiftende temaer. Værdiundersøgelserne er gennemført i mere end 50 lande verden over, ISSP-undersøgelserne i op til 40 lande. Alle de danske (del-)undersøgelser bortset fra Medborgerundersøgelsen 2000 er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. 12

7 MEDBORGERSKAB, POLITISK DELTAGELSE OG POLITISK KULTUR Men hvilke deltagelses- og indflydelsesmuligheder er det så, der står åbne for borgerne i dag, og hvor meget benyttes de? Hvilke forskydninger er der sket? Er danskerne generelt politisk engagerede og aktive, eller er de snarere passive tilskuere til den politiske proces? Eller er de eventuelt begge dele på én gang engagerede tilskuere? Føler de, at de har mulighed for at påvirke politiske beslutninger? Det udgør ét sæt af spørgsmål, der må stilles til den politiske deltagelse. Et andet hovedspørgsmål er naturligvis, hvem der deltager: De store folkelige bevægelser sikrede, at også de svage grupper blev mobiliseret til politik. Men holder det stadig? Kan den større lighed i ressourcer, som de folkelige bevægelser fik institutionaliseret via velfærdsstaten, opveje den kollektive mobilisering, som bevægelserne repræsenterede? Og hvordan er det gået med andre former for ulighed, herunder uligheden mellem mænd og kvinder? Er der grupper i det danske samfund, som i meget ringe grad deltager i det politiske liv? Disse spørgsmål undersøges sammen med forskellige deltagelsesformer i kapitel 3-10, der omhandler politisk deltagelse. Kapitlerne handler om, hvordan borgerne forholder sig til demokratiet i bred forstand, hvordan de som medborgere er en del af det politiske fællesskab. Det er et felt, der også betegnes politisk kultur et begreb der i Almond og Verbas klassiker The Civic Culture blev defineret som: Holdninger til det politiske system og dets enkelte dele og holdninger til egen rolle i systemet (1963: 12). Almond og Verbas begreb betoner dog udelukkende forholdet mellem borgerne og det politiske system, som fortrinsvis behandles i kapitel 12, mens vi i kapitel 11 skal se nærmere på borgernes forhold til hinanden og i kapitel 13 ser nærmere på borgernes orientering til fællesskabet. I kapitel 2 præsenteres nærmere de begreber og teoretiske perspektiver, der ligger til grund for analysen: medborgerskabsbegrebet og bogens underliggende medborgerskabsperspektiv. Det er en tilgang, der i visse henseender bryder med traditionelle perspektiver på politisk deltagelse og politisk kultur, men også indoptager en række elementer herfra. 13

8 Noter 1. Amerikanske forskere har udbygget dette videre med en (mindre optimistisk) påstand om, at det politiske er blevet mere og mere privat at politik er blevet en vare, jf. Bennett (2004) en opfattelse, det dog i europæisk og skandinavisk sammenhæng er sværere at abonnere på. 2. CID-projektet byggede på et samarbejde mellem projektgrupper i 12 lande. European Science Foundation (ESF) har finansieret samarbejdet, der blev ledet af professor Jan W. van Deth, Universitetet i Mannheim. 14

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

E t g a n s ke l e vende d e m o krat i

E t g a n s ke l e vende d e m o krat i E t g a n s ke l e vende d e m o krat i MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Nærmere om projektet og forfatterne

Nærmere om projektet og forfatterne Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Nærmere om projektet og forfatterne www.valg.aau.dk maj 2007 1 1. Om Det Danske Valgprojekt og Valgundersøgelsen 2005

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 09-02-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. februar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG

POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG POLITISK LEDERSKAB OG BORGERDIALOG Holbæk Kommune har en klar ambition om at styrke dialogen om den politiske retning og inddrage borgere, brugere og virksomheder i udviklingen af politikker og løsninger.

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/

cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ Hvad fik os til at stemme? Valgdeltagelse og mobilisering ved 2013 og hvordan kan vi bruge disse erfaringer til borgerinddragelse mellem valgene Kasper Møller Hansen cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kmh@ifs.ku.dk

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Valgundersøgelsen 2007

Valgundersøgelsen 2007 Valgundersøgelsen 2007 Sammenligninger mellem og kombination af web-panel, CAPI, enquete og web-enquete Rolls-Royce of Survey Analysis Svenske levekårsundersøgelse 1998 N = 8.000 Gns. Interviewtid = 90

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Fremtidens beboerdemokrati

Fremtidens beboerdemokrati Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Indledning side 2. Problemformulering side 3. Metodiske overvejelser side 3. Opfattelser af et demokratisk samfund side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Indledning side 2. Problemformulering side 3. Metodiske overvejelser side 3. Opfattelser af et demokratisk samfund side 3 Indholdsfortegnelse side 1 Indledning side 2 Problemformulering side 3 Metodiske overvejelser side 3 Opfattelser af et demokratisk samfund side 3 Udviklingen i den politiske deltagelse side 4 Politisk

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere