demokratiske deltagelsesformer blandt unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "demokratiske deltagelsesformer blandt unge"

Transkript

1 d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen c/o DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø ISBN: December

2

3 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge Demokratiske deltagelsesformer blandt unge Indledning De unges forhold til politik har længe nydt stor bevågenhed. I løbet af 9-tallet blev opdragelsen af unge til demokrati et af højskolebevægelsens formål. Senere blev det et normativt grundlag for folkeskolen, selv om ordet demokrati først i 9 blev skrevet direkte ind i folkeskolens formålsparagraf. Med den store bevågenhed er også fulgt bekymringer: Er politik overhovedet noget, der interesserer de unge? Er de unge godt nok rustet til at deltage i demokratiet? I de senere år har diskussionen kredset om tre problemstillinger: - Er der tegn på, at de unge bliver mindre engagerede i samfundsforhold og politik? - Findes der tegn på et skifte hos de unge fra den traditionelle parlamentariske deltagelsesform til nye, utraditionelle deltagelsesformer? - Hænger de to typer deltagelse sammen hos de unge, eller er der tale om adskilte søjler i deltagelsen? Diskussionen om de unges forhold til politik fik ny næring med en bog, som den amerikanske politolog Robert D. Putnam publicerede i under den sigende titel: Bowling Alone (Putnam, ). Titlen signalerer, at amerikanerne i stedet for at bowle i klubber er begyndt at bowle for sig selv sammen med venner og familie. Heri så Putnam en generel tendens, nemlig at folk kerer sig mindre om de fælles samfundsproblemer og vender den kollektive deltagelse ryggen. En sådan udvikling så Putnam i sammenhæng med et generationsskifte, hvor mere samfundsbevidste generationer er på vej til at blive afløst af generationer med en mere individualistisk indstilling til samfundet. Er Putnams dystre forudsigelser for USA også dækkende for Europa? Det har været diskuteret frem og tilbage (Stolle & Hooghe, ). I nogle lande ser man et fald i valgdeltagelsen og i den faglige, religiøse og partipolitiske organisering, mens deltagelsen på andre områder er steget. Herhjemme talte magtudredningen om et ganske levende demokrati og fandt i absolut forstand ikke tegn på et faldende engagement hos de unge (Goul Andersen, :99). Tvivlen nager dog fortsat, og med jævne mellemrum rejses nye advarselssignaler om politisk apati i befolkningen, herunder navnlig blandt de unge, som ofte ses i sammen-

4 hæng med en større mistillid til politiske ledere og politiske institutioner. Det er korrekt, at der over en årrække kan iagttages et fald i den politiske tillid i en række vestlige lande, men ikke i Danmark. Desuden er en sammenhæng mellem politisk mistillid og apati langtfra givet. Manglende tillid kan også være forbundet med større politisk aktivitet. Under alle omstændigheder er det fortsat vigtigt at tage pulsen på befolkningens demokratiske deltagelse, herunder at kaste et særligt blik på de unge, fordi ændringer i de unges forhold til politik og politisk deltagelse kan give et fingerpeg om mulige fremtidige ændringer i det politiske deltagelsesmønster og hermed også en mulighed for at påvirke udviklingen. Generationsperspektivet vil derfor være et vigtigt perspektiv, når vi analyserer de unges politiske deltagelse. I generationsperspektivet ligger der en antagelse om en vedvarende prægning af de oplevelser og erfaringer, personer har med politik og politisk deltagelse i deres ungdom. Et typisk eksempel er den såkaldte 6-generation. Denne generation tog i 9 erne nogle nye deltagelsesformer i anvendelse, som de, der tilhørte denne generation, holdt fast på senere i livet. Nogle af dem, f.eks. underskriftindsamlinger, blev tilmed bredt ud til andre generationer, både nye og gamle. Over for generationsperspektivet står et andet perspektiv, nemlig at deltagelsen ændrer sig i løbet af livet. Det er f.eks. velkendt, at de unges interesse for og deltagelse i kommunalpolitik er ret lav, men at engagementet vokser i takt med, at de bliver ældre, slår rod og får interesser knyttet til kommunale institutioner som f.eks. daginstitutioner og skole. Et andet hovedperspektiv, der normalt anlægges på befolkningens deltagelse, herunder de unges, er et lighedsperspektiv. Det er et grundlæggende princip i vores type samfund, at alle har de samme muligheder for at tilkendegive deres interesser. Når det handler om valg, hedder princippet: Et individ, én stemme, samme værdi. Et sådant princip hylder vi også i forbindelse med afstemninger på andre områder, f.eks. i foreningsregi. Men når det drejer sig om deltagelse i offentligheden, udmøntes lighedsprincippet snarere på den måde, at alle skal have samme muligheder for at komme til orde. Her er det ikke sikkert, at synspunkter tæller lige meget. Ideelt set er deres værdi afhængig af kvaliteten af argumentet, men vi ved jo også, at magtpositioner spiller en rolle. Men uanset om synspunkterne slår igennem i offentligheden og over for de politiske beslutningstagere eller ej, er det afgørende for den demokratiske legitimitet, at mulighederne for at komme til orde er ligeligt fordelt. Anvendes dette princip på de unge, vil det sige, at en ung person skal have samme mulighed som en ældre person for at gøre sine synspunkter gældende. En indikation på, om de har det, kan vi få ved at se, om der er forskel på de unges og de ældres politiske deltagelse. Et tredje perspektiv er et såkaldt ressourcemobiliseringsperspektiv, hvor bestemte samfundsgrupper bruger deltagelsen til at fremme deres synspunkter og interesser i offentligheden og over for de politiske beslutningstagere. En sådan mobilisering fandt sted blandt de unge i 9 erne. For denne gruppe unge, som senere fik en særlig generationsbeteg-

5 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge nelse, nemlig 6-generationen, hæftet på sig, var den politiske deltagelse ikke kun et middel til at blive hørt. At deltage i politik, og helst på en anderledes og iøjnefaldende måde, havde et formål i sig selv. Ud over at forme en bestemt politisk identitet var den politiske deltagelse med til at forme denne generations kulturelle identitet. Ungdomsforskere har derfor siden spejdet efter, om senere generationer på lignende markant vis tager bestemte politiske deltagelsesformer til sig som en måde at iscenesætte sig selv på over for omverdenen. Ud over et ressourcemobiliseringsperspektiv er det derfor også muligt at operere med et særligt ungdomskulturelt perspektiv. Meget taler imidlertid for, at den relativt brede politiske mobilisering af en bestemt aldersgruppe ledsaget af et kulturelt opbrud var fænomener, der specifikt knyttede sig til 6-generationen. Noget tilsvarende er ikke set siden. Det vil derfor i det følgende være de to første perspektiver, der er fokus på. Jeg vil starte med at belyse ændringerne i de unges politiske engagement fra 9 til. De data, der er til rådighed herfor, stammer fra den europæiske værdiundersøgelse (www.europeanvaluesstudy.eu), herunder den danske. I og med at de samme spørgsmål er gentaget i fire på hinanden følgende undersøgelser med ca. års mellemrum, er der ikke blot mulighed for at belyse, om unge forholder sig anderledes til politik, end de gjorde før i tiden, men også, om der er tegn på generationsmæssige forandringer, som vil kunne få længerevarende betydning. Jeg vil derefter belyse de unges forhold til politik i et europæisk perspektiv. Er danske unge mere eller mindre politisk engagerede end andre unge i Europa? Af særlig interesse er det at sammenligne med lande, der ligger tæt på Danmark, dvs. Norge og Sverige. Endelig vil jeg belyse de unges politiske engagement sammenholdt med de ældres. Fokus vil være på tre grupper af unge, nemlig de --årige, de --årige og de -9- årige. De data, der ligger til grund for denne del af undersøgelsen, stammer hovedsageligt fra European Social Survey, (www.europeansocialsurvey.org), som i modsætning til European Values Study også inkluderer de --årige.

6 Udviklingen i de unges politiske engagement 9 Er de unge blevet mere ligeglade med politik? En sådan opfattelse kan man som nævnt ofte støde på, men som det fremgår af tabel, er der flere unge i dag end for og år siden, der mener, at politik er vigtigt, og som siger, at de interesserer sig for politik. Der er også flere unge i dag, der diskuterer politik med venner sammenlignet med 999 og 99. Der er desuden grund til at bemærke, at unge i dag diskuterer politik lige så ofte som den meget aktive generation af unge i 9. Noget tyder således på, at vi efter et par årtier med lidt mindre politisk engagerede unge er tilbage på niveauet for 6-generationen. Tabel Udviklingen i unges forhold til politik 9-. Procentandele Politik er vigtigt Interesse for politik Diskuterer politik med venner Ingen oplysninger Ingen oplysninger 9 6 Note: Svarkategorierne meget og noget interesseret er lagt sammen. Det samme er svarkategorierne, at man taler ofte og nu og da politik med venner, samt at man synes politik er meget vigtigt og noget vigtigt. Før 9 blev den politiske deltagelse som regel afgrænset til valgdeltagelse, deltagelse i politiske møder, partideltagelse samt øvrig foreningsdeltagelse. Bortset fra den øvrige foreningsdeltagelse rettede alle disse aktiviteter sig mod de parlamentariske organer, herhjemme Folketinget og kommunalbestyrelse. I 9 erne skete der en eksplosion i brugen af deltagelsesformer, og flere af de nye deltagelsesformer som happenings, boykot, besættelser etc. rettede sig ikke snævert mod det parlamentariske liv, men bredere mod den politiske offentlighed. Det blev derfor almindeligt at sondre mellem gamle og nye deltagelsesformer eller bedre, mellem konventionelle og ukonventionelle deltagelsesformer. Det var navnlig de unge, der tog de nye deltagelsesformer til sig, og ved siden af bekymringen for, at for meget protestaktivitet kunne vanskeliggøre den nødvendige politiske styring og i værste fald føre til tilstande af anarki, frygtede man, at de unge ville vende de mere traditionelle former for parlamentarisk deltagelse ryggen. En sådan bekymring er imidlertid blevet gjort til skamme. De unge, der i 9 erne var aktive i de nye protestbevægelser, og som betjente sig af nye, ukonventionelle former for deltagelse, benyttede nemlig også de gamle, konventionelle former for deltagelse. Snarere end som erstatninger for fungerede de nye deltagelsesformer som supplementer til den traditionelle deltagelse (Andersen et.al., 99).

7 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge Men hvordan er det gået med senere ungdomsgenerationer? Hvordan ser det ud med den politiske deltagelse blandt de unge i dag sammenlignet med tidligere, f.eks. de meget politisk aktive unge omkring 9? Jeg skal starte med at belyse udviklingen i den konventionelle deltagelse og derefter gå videre til den ukonventionelle deltagelse. Valgdeltagelsen er belyst i et andet notat (Bhatti & Hansen, ), og mødedeltagelse findes der ingen sammenlignelige data på. Jeg skal derfor som eksempel på en konventio- Tabel Udviklingen i de unges foreningsdeltagelse 9-. Procentandele Socialt arbejde 6 Kulturelle foreninger 6 9 Fagforeninger Politiske partier Frivilligt arb Den tredje verden m.m. Miljø 9 9 Faglige foreninger 6 9 Ungdomsarbejde 6 6 Beboergrupper Frivilligt arb Sport og fritid 9 9 Foreninger for sundhed Kvindegrupper Fredsbevægelser

8 nel deltagelsesform belyse udviklingen i de unges foreningsdeltagelse. Tabel viser, hvordan det er gået med de unges medlemskab af forskellige foreningstyper og graden af frivilligt arbejde i disse foreninger fra 9 over 99 og 999 frem til. De tomme felter for 9 skyldes, at der mangler oplysninger, eller at oplysningerne ikke er sammenlignelige. Et overordnet blik viser, at det er gået frem, både når det drejer sig om medlemskab af foreninger og frivilligt arbejde. Den største fremgang finder vi blandt de kulturelle foreninger. Langt flere unge er i dag medlemmer af sådanne foreninger end tidligere. Der er også flere unge, som laver frivilligt arbejde. Også i foreninger for socialt arbejde og foreninger, der beskæftiger sig med tredjeverdensproblemer og menneskerettigheder, kan der noteres pæne stigninger i medlemstallet for de unge. Selv i de politiske partier er de unge i dag bedre repræsenterede, end de var i 9. Egentlig tilbagegang sammenholdt med 9 finder vi kun i fagforeninger og faglige foreninger. Lægger man det hele sammen og ser på det gennemsnitlige medlemskab, viser det sig faktisk, at stigningen i foreningsmedlemskabet fra 99 til er større for de unge end for de øvrige aldersgrupper (Torpe, ). Også når det drejer sig om det frivillige arbejde, er stigningen blandt de unge i top. I dette tilfælde sammen med de ældre over 6 år. Det er bemærkelsesværdigt, at de unge i, både når det drejer sig om medlemskab og frivilligt arbejde, kommer næsten på linje med de midaldrende. Den frygt, der tidligere har været givet udtryk for, at nutidens og fremtidens mere individualistisk sindede unge vil vælge foreningerne fra, synes således ikke at være begrundet. Desuden ser det ud til, at de mindre aktive unge-generationer i 99 og 999 bliver mere aktive med tiden. Det kan vi konstatere ved at følge fødselskohorterne (tabel ). Som det ses (tabel ), øger de, der var unge i 99 og 999, deres medlemskab, i takt med at de bliver ældre, hvorved de bringer deres organisationstilhørsforhold på linje med de meget aktive efterkrigsgenerationer. Der er derfor intet, der tyder på, at de unge i 9 erne og 99 erne har gjort op med foreningstanken. Det ser blot ud til, at de har udskudt deres foreningsdeltagelse. Tabel Fødselskohorter og gennemsnitligt medlemskab ,9,,,,,,,,6,,,9 Det gælder også fagforeningsmedlemskabet, hvor det viser sig, at de unge fra 999 frem til hæver deres organisationsprocent fra til, hvilket bringer dem på linje med de ældre generationer (Torpe, ). 6

9 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge Hvis vi herefter vender blikket mod udviklingen i den ukonventionelle deltagelse, så fremgår denne af tabel. De former for deltagelse, der her er nævnt, er klart præget af den tid, hvor de blev formuleret, nemlig i slutningen af 9 erne. I dag vil man næppe spørge til besættelse af bygninger og fabrikker. Desuden savnes nye kategorier, der kan måle politisk forbrug. Det råder jeg bod på i det efterfølgende. Tabel De unge og ukonventionel politisk deltagelse 9-. Procentandele Har deltaget Vil måske deltage Har deltaget Vil måske deltage Har deltaget Vil måske deltage Har deltaget Vil måske deltage Underskriftsindsamlinger Boykot Lovlige demonstrationer Overenskomststridige strejker 6 Besættelse af bygninger og fabrikker Boykot og overenskomststridige strejker er mere sjældne foreteelser blandt de unge i dag end tidligere, og besættelse af bygninger og fabrikker en lige så sjælden. Derimod er der en markant vækst i antallet af unge, der har deltaget i en underskriftindsamling, lige som der er en klar vækst i den andel, der har deltaget i en lovlig demonstration. Når så mange flere har deltaget i en underskriftindsamling, er noget af forklaringen uden tvivl, at det med internettet er blevet meget nemmere at deltage i en sådan aktivitet. Vi bemærker desuden, at selv om mange ikke har deltaget i en boykot eller en overenskomststridig strejke, er der er et stort deltagelsespotentiale. Mange og flere end tidligere siger, at de muligvis vil deltage i sådanne aktiviteter. Konklusionen er, at de unge i dag ikke er mindre aktive, end de var før. Faktisk kan de sagtens måle sig med den såkaldte 6-generation, måske lige bortset fra villigheden til at besætte bygninger og fabrikker. Hvis vi sammenholder resultaterne for den konventionelle og den ukonventionelle deltagelse, er der således ikke noget, der tyder på, at de unge erstatter den ene form for deltagelse med den anden. Intet indikerer, at de unge skifter én type deltagelse, nemlig den konventionelle, ud med en anden type, nemlig den ukonventionelle. Tværtimod tyder alt på, at de unge er aktive på flere områder på én gang. Mere om det i det følgende.

10 Politisk engagement blandt danske unge sammenlignet med andre lande Tidligere undersøgelser af politisk deltagelse blandt unge har vist, at danske unge har et mere engageret forhold til politik, har større tro på egne evner til at gøre en forskel, deltager mere i foreningslivet og har mere tillid til de politiske institutioner end unge i andre lande, f.eks. i vore nabolande Norge og Sverige (Amnå et.al., ; Fridberg & Levinsen, ). Et sådant billede bekræfter denne undersøgelse. Knap halvdelen af danske unge siger, de følger med i politik via tv, radio eller avis. Det er noget mindre end personer på år og derover, hvor procent siger det samme, men det ligger langt over gennemsnittet på knap procent for de lande, der indgår i den seneste runde af den europæiske værdiundersøgelse (EVS, ). Tabel Unges (-9-årige) forhold til politik i Europa. Procentandele og gennemsnit. Danmark Holland Norge Sverige Gennemsnit ( lande) Interesse for politik 6 6 Politik ofte kompliceret 9 Tilfreds med demokratiets funktionsevne, 6, 6, 6,,9 Tillid parlamentet 6,6,,,, Tillid domstolene, 6, 6,6,9,9 Kilde: European Social Survey,. Som det fremgår af tabel, er danske unge langt mere interesserede i politik end unge i andre europæiske lande, og færre danske unge udtrykker politisk afmagt. Politisk afmagt er målt på et spørgsmål om, hvor ofte man finder politik så kompliceret, at man har svært ved at finde ud af, hvad der foregår. Det ses også, at danske unge er mere tilfredse med, hvordan demokratiet fungerer end i andre europæiske lande, lige som de også har større tillid til det nationale parlament og til domstolene. De sidste tre spørgsmål er målt på en skala fra til, hvor står for henholdsvis fuld tilfredshed og fuld tillid. Bemærkelsesværdigt er ikke mindst, at Danmark i så høj grad skiller sig ud fra Norge og Sverige. Forskellene mellem Danmark på den ene side og Norge og Sverige på den anden har undret ungdomsforskere (Amnå et.al., ). Ikke mindst forekommer afstanden til Norge, når det drejer sig om interesse for politik, påfaldende. Intet tyder på, at forskellene hænger sammen med en forskellig opdragelse til demokrati. Formodningen er snarere, at

11 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge de politiske institutioner i Danmark har været mere imødekommende end de tilsvarende institutioner i Norge og Sverige (Amnå et.al., :). Spørgsmålet er, om denne forskel går igen, når vi ser på de unges aktive deltagelse i politik (tabel 6). Det ser ud til at være tilfældet, for så vidt angår valgdeltagelsen. I alt procent af danske unge angiver at have stemt ved det sidste nationale valg. Det er en noget større andel end i Norge og Sverige og Europa generelt. Afstanden mellem de unges og de ældres valgdeltagelse er også mindre i Danmark end i andre lande. I Norge, Sverige og Holland kan de unges mindre valgdeltagelse gøres op til henholdsvis procentpoint, procentpoint og procentpoint. For de europæiske lande er gennemsnittet 9 procentpoint. I Danmark er forskellen kun på procentpoint. Tabel 6 Politisk deltagelse blandt unge (-9 år) i Europa. Procentandele. Danmark Holland Norge Sverige Gennemsnit ( lande) Stemte ved sidste valg 6 af politisk parti Kontaktet politiker eller embedsmand Arbejdet i en anden organisation 9 Båret et kampagneskilt 6 Deltaget i underskriftsindsamling 6 Deltaget i en lovlig demonstration 6 Boykottet visse produkter 6 Kilde: European Social Survey,. Der spørges til deltagelsen inden for det seneste år. Den både absolut og relativt større valgdeltagelse blandt danske unge betyder dog ikke, at danske unge er mere aktive end unge i andre lande, når det drejer sig om medlemskab af et politisk parti eller kontakter til politikere eller embedsmænd. Når det drejer sig om andet organisationsarbejde, ligger de tre skandinaviske lande sammen med Holland noget over det europæiske gennemsnit. Det er ikke overraskende. Det er alle lande med en stærk foreningstradition. Hvor danske unge interesserer sig mere for politik og stemmer mere end unge i Norge og Sverige, er billedet det modsatte, når vi kaster blikket på de såkaldte ukonventionelle former for deltagelse. På dette område er svenske og norske unge gennemgående mere aktive end danske unge. Undtagelsen er demonstrationsdeltagelse, men det skal ses i lyset 9

12 af, at der i den forudgående periode var omfattende demonstrationer for større velfærd i den offentlige sektor i Danmark. Selv om danske unge er mindre aktive end svenske og norske unge, når det drejer sig om ukonventionel deltagelse, er de dog mere aktive end i Europa som helhed. Desuden ser det i modsætning til Norge og Sverige ikke ud til, at der i Danmark er en modsætning mellem deltagelsen i den parlamentariske kanal og de ikke-parlamentariske kanaler. Dette indtryk bekræfter en statistisk analyse. Den viser nemlig, at der blandt danske unge er en sammenhæng mellem ukonventionel deltagelse og deltagelse i valg. Hvor valghandlingen og deltagelse i såkaldte protestaktiviteter gensidigt stimulerer hinanden blandt danske unge, gælder det samme ikke norske og svenske unge. En anden indikation på det samme er, at de unge, der er medlemmer af og aktive i foreninger, der arbejder med tredjeverdensproblemer og miljøproblemer, følger mere med i politik via tv, radio og aviser end andre unge (Den Danske Værdiundersøgelse, ). Politisk engagement blandt danske unge sammenlignet med andre aldersgrupper Som et af de få survey-programmer inddrager European Social Survey også unge under, nemlig --årige. For Danmark er denne gruppe stor nok til, at der kan analyseres på den (N = 6). Tabel gengiver, hvordan aldersgrupperne fra år til år forholder sig til politik. Som det fremgår, stiger interessen for politik med alderen, men efter det. år er de unges politiske interesse på niveau med de ældre. Også afmagten aftager med alderen, men her ser vi et spring fra de --årige til de -- årige. Efter det. år er afmagten nogenlunde ens for alle aldersgrupper. Sammenhængende med den lidt større interesse for politik tyder noget på, at det har en effekt, at de unge får valgret ved det. år. Hvad angår tilfredsheden med demokratiet og tilliden til de politiske institutioner, ligger de unge i det store og hele på linje med de Tabel Aldersgrupper og forhold til politik. Procentandele og gennemsnit på skalaer fra -. Interesse for politik Politik ofte for kompliceret Tilfreds med demokratiet Tillid til folketinget Tillid til domstolene - år, 6,, - år, 6, 6, -9 år,6 6,, -9 år,6 6,,6-69 år 6, 6,, Kilde: European Social Survey, Danmark,.

13 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge øvrige aldersgrupper. De --årige scorer dog lidt lavere. Hvordan ser det ud med den politiske deltagelse blandt de unge sammenlignet med de øvrige aldersgrupper? Tabel viser den konventionelle deltagelse og tabel 9 den ukonventionelle deltagelse. Selv om der ikke går nogen direkte linje fra politisk deltagelse til politisk indflydelse, kan forskelle i deltagelsen indikere, at nogle grupper er bedre end andre til at synliggøre deres ønsker og krav. Tabel Aldersgrupper og konventionel politisk deltagelse. Procentandele. Stemte ved sidste valg af et politisk parti Kontaktet politiker eller embedsmand Arbejdet i politisk parti eller aktionsgr. Arbejdet i anden organisation - år - år -9 år -9 år -69 år Kilde: European Social Survey, Danmark Som det fremgår af tabel er de unge gennemgående lidt dårligere med, når det gælder konventionel politisk deltagelse, men forskellene er, som vi allerede har konstateret, ikke graverende store. Når det drejer sig om de indbyrdes forskelle mellem de unge, er tallene bag procentangivelserne for små til, at vi kan fæstne lid til dem. Vender vi os imod den ukonventionelle deltagelse (tabel 9), viser det sig, at de unge er ganske godt med, især hvad angår det at bære kampagnebadge og demonstrere, men også når det drejer sig om underskriftindsamlinger. De unge er dog på den anden side ikke, som det af og til påstås, mere aktive end de ældre, når det drejer sig om protestaktiviteter. Sådan var det engang, nemlig da 6-generationens medlemmer var unge, men sådan er det ikke længere. Man kan altid diskutere, om rækken af deltagelsesformer, som respondenterne spørges om, er udtømmende. Men helt sikkert er det, at der i tabel 9 mangler én deltagelsesform, som har fået større betydning de senere år, nemlig den form for politisk forbrug, der består i, at man af etiske eller politiske grunde køber bestemte varer. Desuden kan man savne politisk deltagelse på internettet. For at råde bod på dette er der suppleret med nogle resultater fra en ikke offentliggjort For en enkelt kategori er der dog tale om en sammenblanding af konventionel og ukonventionel deltagelse, nemlig hvor der er spurgt til, om man har arbejdet i et politisk parti eller en aktionsgruppe. Det kan selvfølgelig undre, at tallene i tabel fortæller, at mere end 9 procent stemte ved sidste folketingsvalg, når vi nu ved, at stemmeprocenten faktisk ikke var højere end knap procent. Det skyldes utvivlsomt en kombination af to ting: dels en mindre overrepræsentation i undersøgelsen af politisk aktive, dels at folk mener, de bør stemme og derfor tror, de har stemt.

14 Tabel 9 Aldersgrupper og ukonventionel politisk deltagelse. Procentandele. Båret kampagnebadge Deltaget i underskriftsindsamling Deltaget i en demonstration Boykottet visse produkter - år - år år -9 år 6-69 år Kilde: European Social Survey, Danmark,. undersøgelse foretaget af Integrationsministeriet, hvor indfødte danskere og indvandrere er blevet spurgt om deres politiske deltagelse. I tabel bringes resultaterne for politisk forbrug og internetdeltagelse for de indfødte danskeres vedkommende. Tabel Politisk forbrug og internetdeltagelse for indfødte danskere. Procentandele. Køber bestemte varer af etiske eller politiske grunde Skriver læserbreve til avisen eller til avisens internetside Skriver indlæg til debatfora på nettet i øvrigt - år -9 år år 6-9 år -6 år 6- år 9 Kilde: Integrationsministeriet, 9. Som det fremgår, er de helt unge underrepræsenterede, for så vidt angår politisk forbrug og læserbreve. De -9-årige er til gengæld godt med på begge områder. Faktisk er der flest i denne aldersgruppe, som tager etiske og politiske hensyn, når de køber ind. Det er fortsat kun et lille mindretal, der bruger nettet til debat uden om avisernes debatfora på nettet, og her viser der sig ikke at være den store forskel mellem aldersgrupperne. Til gengæld ved vi fra en anden undersøgelse, at selv om de unge er stærkt underrepræsenterede, når det drejer sig om at holde sig orienteret om politik i aviser og tv, er de unge den aldersgruppe, der bruger internettet mest til det formål (Andersen, ).

15 Demokratiske deltagelsesformer blandt unge Konklusion Det spørgsmål, der blev rejst indledningsvis, om vi kan finde tegn på, at de unge er blevet mindre engagerede i politik og samfund, kan besvares med et klart nej. Unge har i dag et mere aktivt forhold til samfundet, både holdningsmæssigt og i praksis, end unge i 9 erne og 99 erne. Ganske vist er de unge på nogle områder mindre politisk engagerede end de ældre, men heri er der ikke noget nyt. Nyt er derimod, at de unge er i færd med at indhente de ældre, f.eks. når det drejer sig om foreningsdeltagelse. Den megen tale om, at de unge er blevet mere individualistiske, ser således ikke ud til at have sat sig spor i deres vilje til at deltage i foreningslivet. Desuden bekræfter denne undersøgelse tidligere undersøgelser, der viser, at danske unge er længere fremme i skoene end andre landes unge, når det handler om politisk deltagelse. Især er forskellen til de lande, vi naturligt sammenligner os med, lande som Holland, Norge og Sverige, bemærkelsesværdig. Unge anvender i dag såvel konventionelle som ukonventionelle deltagelsesformer, og intet tyder på, at ukonventionelle protestaktiviteter for de unge træder i stedet for konventionelle aktiviteter som valgdeltagelse og foreningsdeltagelse. Faktisk viser det sig, at de to former for deltagelse gensidigt stimulerer hinanden. Det står i modsætning til Norge og Sverige, hvor der ikke findes en sådan sammenhæng for de unge. Alt i alt tegner dette notat et mere optimistisk billede af danske unges politiske engagement end det, man af og til finder i den offentlige debat. Der er dog ikke tale om noget nyt billede, men snarere en bekræftelse af, hvad både danske og internationale undersøgelser tidligere har vist. Måske med den tilføjelse, at det på visse områder, bl.a. foreningsdeltagelsen, faktisk står bedre til, end man turde håbe på.

16 Litteratur Amnå, E., Ekman, T. & Almgren, E. (). The end of a distinctive model of democracy? Country-diverse orientations among young Scandinavians. Scandinavian Political Studies, Vol., no.. Andersen, J., Christensen, A.-D., Langberg, K. & Siim, B. (99). Medborgerskab demokrati og politisk deltagelse. Aarhus: Systime. Andersen, J. (). Unge ser politik, pp. 6- i: Levinsen, K. og Muusmann, N. (red.). Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund. København: Ungdomsringen. Bhatti, Y. & Hansen, K.M. (). Valgdeltagelsen blandt danske unge. Redegørelse. Valgretskommissionen. Fridberg, T. & Levinsen, K. (). Unge, foreningsliv og frivillig deltagelse pp. 9- i: Levinsen, K. & Muusmann, N. (red.). Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund. København: Ungdomsringen. Goul Andersen, J. (). Et ganske levende demokrati. Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Putnam, R.D. (). Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New York: Simon & Schuster. Stolle, D. & Hooghe, M. (). Inaccurate, exceptional, one-sided or irrelevant? The debate about the alleged decline of social capital and civic engagement in Western societies. British Journal of Political Science, pp Torpe, L. (). Foreningsdanmark pp. - i: Gundelach, P. (red.). Små og store forandringer danskernes værdier siden 9. København: Hans Reitzel (under udgivelse).

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

politiske temaer, der optager de unge

politiske temaer, der optager de unge Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

unge i det repræsentative demokrati

unge i det repræsentative demokrati b. Redegørelse unge i det repræsentative demokrati Af: Jens Nygaard Nielsen, politisk konsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier

FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier Hele befolkningen Hele befolkningen Hele befolkningen FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier FAKTA: Prioritering af værdier Personer med baggrund i ungdomsorganisationer vægter selvstændighed,

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk.

Infotekst 1: De første spørgsmål handler om dit nærmiljø og dit netværk. Infotekst 1: De første handler om dit nærmiljø og dit netværk. 1. Hvilken slags bolig bor du i? Lejet lejlighed Rækkehus, kædehus, villa, parcelhus, landbrugsejendom Ejerlejlighed Andelslejlighed Lejet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.

Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. 334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde

September 2013. Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde September 2013 Faktaark: Kommunalpolitikernes arbejde Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2. samfundsengagement

2. samfundsengagement 2. samfundsengagement ISBN: 978-87-87486-45-3 42 Samfundsengagement Foreningsdeltagelse og samfundsengagement blandt unge Af Lars Torpe, lektor, Aalborg Universitet. Indledning Samfundsengagement bliver

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Om at være borger i Danmark

Om at være borger i Danmark + 0 IP. nr.: Int. nr.: Om at være borger i Danmark Us. 5708 November - December 2004 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Frivillighed i fremtidens idræt

Frivillighed i fremtidens idræt Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere