Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bislev skole 1. FAGLIGHED. Sådan gør vi på Bislev skole"

Transkript

1 Bislev skole 2 1. FAGLIGHED 1 Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. 1B Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper 1C I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. Bislev skole For hvert fag skal den ansvarlige udarbejde en årsplan. Der skal som minimum være beskrevet mål, indhold og evalueringsform. Planen for dansk og matematik skal præsenteres for forældrene på skoleporten (forældremødet i efteråret.) Der arbejdes på at planen skal fremlægges på forældreintra. I alle klasser er Fælles Mål udgangspunktet for arbejdet i fagteam og klasseteam. Ved årlige samtaler med de forskellige team inddrages faghæfterne.. Ved afdelingsmøder er der erfaringsudveksling, hvor den enkelte og teams fortæller om nye tiltag der virker. Der gives også ideer til undervisningsforløb.

2 1 De faglige mål gøres tydelige for eleverne. 1 Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevplanerne og elevsamtalerne. 1 Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og -midler. 1 Skolens undervisningsmidler og IT-udstyr sikrer med Pædagogisk LæringsCenters aktive medvirken elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og tidssvarende viden. 1H Lærerne underviser i videst muligt omfang i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. Ved elevsamtalerne gøres de faglige mål altid tydelige for eleverne. Individuelle faglige mål indgår i elevsamtalerne og indskrives i elevplanerne. Lærerne er forpligtiget til at differentiere undervisningen. Udover dette skal der også tages hensyn til at eleverne har forskellige læremåder. To gange årligt ses der på skolens undervisningsmidler. Der foretages en prioritering af bogsystemer. Skolens IT-udstyr udskiftes ligeledes så det lever op til de krav der er gældende. 2. Personlig og social udvikling I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for elever og forældre, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. I elev- og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. Personlige, sundhedsmæssige og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, og trivselsforumet. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. Bislev skole I alle klasse udarbejdes der regler for klasserne ud fra overskriften: Hvordan kan vi være med til, at klassen bliver et godt sted at være? Vi har vedtaget, at den sociale trivsel indgår som en del af elevplanerne. Elevsamtalerne er udgangspunkt for elevplanerne som er udgangspunktet for skole-hjemsamtalerne. Skolen har en handlingsplan mod mobning Hvert andet år afholder skolen en spørgeskemaundersøgelse til løbende afdækning af problemets omfang. Ved problemer, der vurderes at kræve tiltag udover samarbejdet mellem forældre og barnets lærere, inddrages skolens ledelse, og der laves en vurdering af, hvilke tiltag der videre skal gøres. Herunder benyttes bl.a. skoleteam og trivselsgruppen, som er under implementering i forbindelse med overgangen til Aalborg Kommune. Skolen har et formelt ordensreglement, der vedrører forhold gældende for alle, vedtaget i Skolebestyrelsen. Derudover er der ordensregler, der gælder for eleverne i de enkelte afdelinger, samt regler på klasseniveau.

3 Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar. I indskolingen er der udarbejdet en modtagelsesprocedure for modtagelse af nye elever. Skolens elevråd har tilknyttet en kontaktlærer, der hjælper og vejleder. Elevrådet deltager også i planlægningen og gennemførelsen af større fælles arrangementer. 3. Undervisningens organisering Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fag-fagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. Den enkelte skole udarbejder principper for anvendelsen af holddeling. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk Bislev skole Gennem løbende evaluering, herunder samtaler med klassen og den enkelte elev, varieres undervisningens form og faglige niveau. Endvidere varieres undervisningens form, indhold og organisation ud fra de resultater evalueringer viser. Pædagogerne i DUSSEN indgår i planlægningen af undervisningen. Lærerne anvender årsplanerne som konkrete arbejdsredskaber i forhold til afviklingen af undervisning. Planerne for de overordnede mål for undervisningen, strukturen og organiseringen er derfor en naturlig del deraf. Årsplanerne er ikke statiske arbejdspapirer, men fleksible, så der skabes mulighed for at følge relevante elevinitiativer og fordybelse i specifikke områder Der anvendes en bred række af undervisnings- og læringsmiljøer i den udstrækning de fysiske rammer giver mulighed derfor. De omkringliggende udearealer bruges i stor udstrækning De enkelte klasser afholder alene eller sammen med anden klasse projekter, tværfaglige forløb og anden form for undervisning, hvor det synes relevant. Endvidere afholdes der fast to emneuger årligt. Den rullende skolestart med aldersblandet undervisning bygger netop på holddeling som et pædagogisk princip. Organisationsformen giver i høj grad mulighed for at den enkelte elev får udfordringer på eget niveau, og det sideløbende arbejde med social læring gør, at eleverne i høj grad støtter og udfordre såvel sig selv som hinanden. Skolen arbejder med at overføre de mange gode erfaringer med holddeling fra indskolingen til den øvrige del af skolen, bl.a. en fortsættelse af modellen i 3., 4. og 5. kl. Pædagogerne indgår i teamet omkring indskolingen og skolens 3. kl. og deltager med lærerne i planlægningen

4 bistand. og udførelsen af undervisningen 4. Evaluering I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis og i relation til trinmålene. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. Der udarbejdes i løbet af skoleåret mindst en elevplan efter skolens egen bestemmelse. 5. Trivsel I forhold til bekymringsbørn har hver skole et trivselsforum, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum. Her samarbejdes der om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger samt forebyggende og foregribende indsatser. Skolen har en trivselsperson. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen revurderes mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt dropout-elev. Den enkelte skole og børnehave har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk situation. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de Bislev skole Skoleplanen bliver udarbejdet sideløbende med de andre skoler i Aalborg Kommune. Der arbejdes med mange forskellige former for evaluering. De forskellige metoder vælges ud fra didaktiske overvejelser. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med elever og forældre gennem elevsamtaler, skole-hjem samtaler, elevplaner samt løbende kommunikation mellem parterne. ja Bislev skole Er startet op Er udarbejdet og revideret i 2007 Er udarbejdet og revideret i 2007

5 æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. H. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. 6. Sundhed Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. Den enkelte skole udarbejder lokale sundhedspolitiske principper inden for rammen af Aalborg Kommunes sundhedspolitik. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen handler miljøbevidst. 7. Informationsteknologi Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af it-udstyr og interaktive undervisningsmidler på skolen. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. Der er udarbejdet en plan for overgangen fra Bislev til Nibe skole efter 6. kl. Bislev skole Der er udarbejdet en kost og motionspolitik for skolen og landsbyordningen. Der er udarbejdet en kost og motionspolitik for skolen og landsbyordningen. I samarbejde med ergoterapeut gennemgås de enkelte elever i indskolingen. Bislev skole Skolens IT-vejledere sikrer en tilstrækkelig mængde tidssvarende udstyr til alle de pædagogiske opgaver. Er etableret Skolen tager initiativ til at integrere Junior PCkørekort i den normale undervisning. Dette er under udarbejdelse (medieplan) Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse vedrørende integrationen af it i undervisningen. Den enkelte skole gør aktivt brug af Skoleintra. Er i orden Ja.

6 8. Børn med særlige behov Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats tages der altid udgangspunkt i barnets ressourcer. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. På skolemøderne i kompetencecenterregi sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forbyggende og foregribende indsats. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecentret og i specialklasser. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner. 9. Tosprogede Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. Udvidet samarbejde med tokulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af basisundervisningen i modtageklasser, den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisning i tokulturelle klasser. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i Bislev skole Ja ved telefonsamtaler og møder Kompetencecenteret fordeler i samarbejde med PPR og ledelsen ressourcer, og planlægger indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Kompetencecenteret har en anerkendende tilgang til eleverne, og tager udgangspunkt i barnets stærke sider. Skolen har et samarbejde med PPR omkring undervisningen af elever med særlige behov. Der arbejdes med at udarbejde handleplaner og individuelle undervisningsplaner Der er et tæt samarbejde med skolens tilknyttede psykolog. Skoleteammøder er ikke kommet i gang endnu. Bislev skole

7 undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsproglærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov. Værktøj til sprogbeskrivelse, sprogvurdering og individuelle undervisningsplaner for dansk som andetsprog anvendes hertil, når det er relevant. H. Skoler med tokulturelle klasser implementerer den fælles vedtagne funktionsbeskrivelse for tosprogede lærere og børnehaveklasseledere. 10. DUS skolens fritidsdel Bislev skole DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed. Pædagogfagliheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. Der arbejdes efter principperne i indholdsplan for DUS-ordningen. DUS ens socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkeltes og fællesskabets udvikling. Der arbejdes med årsplaner for den målrettede praksis i DUS-ordningen som helhed og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. 11. Forældrene Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for skolens samlede virksomhed og for samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. Bislev skole Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole/hjemsamarbejdet. Principperne evalueres og opdateres løbende. Dette sker i skolebestyrelsen og i de enkelte klasser.

8 De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skole-hjem-samarbejdet. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Gennem hele skoleforløbet og særligt ved skolestart er der fokus på forældrenes ansvar og forpligtelser. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt kommunikationsniveau. Skolen anvender forældreintra. Skolerne afholder Åbent Hus arrangement(er), der afspejler skolehverdagen. 12. Medarbejderne Lærere og pædagoger arbejder i team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. Lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første år, de er nye på en skole. Nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik og skolevæsenets uddannelsespolitik til lokale forhold. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og itmæssigt ajour. Alle klasser har forældreråd, der i samarbejde med klasselærerne deltager i tilrettelæggelsen af forældremøderne. Fremgår af elevplansarbejdet Bislev skole har rullende skolestart, hvor de enkelte forældrepar inddrages aktivt ved barnets skolestart. Informationen foregår på mange niveauer. Alle klasser har forældrebreve, hvor der samles op på periodens aktiviteter, og hvor kommende aktiviteter meldes ud. Der sendes meddelelser ud til alle hjem med relevant information om særlige begivenheder. 1-2 gange årligt udgives et blad med artikler fra skolens dagligdag og med relevante artikler om aktuelle emner vedrørende det at holde skole. Skolens hjemmeside opdateres løbende med aktuel information. Forældreintra tages i brug foråret 2009 Ja den 10. i hver måned er der forældrebesøgsdag, hvis datoen falder på en skoledag. Forældre kan også altid ved forudgående henvendelse få tilladelse til at deltage i undervisningen. Bislev skole På Bislev skole er der team omkring alle klasser. Selvstyrende team har vi i indskolingen. Vi definerer først et team som selvstyrende, når lærerne er sammen om og i undervisningen. Et selvstyrende team har udlagt skema, økonomi og alle beslutninger vedrørende undervisningen. Er i gang Vi følger retningslinierne for kommunen Vi følger retningslinierne for kommunen Ja Medarbejdersamtaler hvert år og teamsamtaler med de selvstyrende team hvert år. Ja

9 13. Ledelsen Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleleder, evt. en afdelingsleder, og en DUSfællesleder. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. Der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere. Alle ledere gennemfører grunduddannelsen i ledelse (COK). Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i skoleområder og andre netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling. 14. Fysiske rammer Der arbejdes målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. Pædagogisk LæringsCenter er placeret centralt på skolen. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. Bislev skole Bislev skole Skolen har en plan for skolens udbygning og renovering. Skolen er opdelt i en indskolingsafdeling og en afdeling for 3. og 4. kl. og en for 5. og 6. kl. Der er et tæt samarbejde mellem de enkelte afdelinger. Skolen fik indrettet et nyt pædagogisk servicecenter i Der er indrettet to arbejdspladser til medarbejderne. Endvidere bruges mediateket. Skolen har indrettet sløjdlokalet til et tværfagligt værksted. Vi afventer en renovering af den sidste del af skolen. Skolen har lokalefællesskab med DUSSEN. Indskolingen bruger lokalerne om formiddagen og Dussen i fritiden. Endvidere bruger DUSSEN værkstedslokalet,

10 Skolen indretter gange og andre sekundærarealer funktionelt. H. Skolen inddrager udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever. 15. Administration Der skal på alle skoler være ansat en uddannet skolesekretær, der ud over administrativ baggrund er eller bliver uddannet kommunom. Alle skoledage er skolens kontor bemandet minimum i tidsrummet kl Alle skolesekretærer følger Aalborg Kommunes udbudte kurser i faglige systemer og administrative forhold. Skolelederen er den administrative og økonomiske leder på skolen. Ved uddelegering er der klar ansvarsfordeling, og det sikres, at ansvarspersonen har den nødvendige baggrund for at løse opgaven. Der rapporteres løbende om skolens økonomiske og administrative forhold til skolens bestyrelse, således at bestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på. gymnastiksalen og mediateket. I renoverings- og ombygningsplanen er gangarealerne tænkt inddraget i undervisningslokalerne. Skolen råder over meget gode udearealer. Der er indrettet legeplads og basketbane. Endvidere er der store grønne græsplæner, træer (skov) og et asfalteret område eleverne kan benytte. Ved renovering har der altid været nedsat et byggeudvalg bestående af medarbejdere, ledelse og forældre. Eleverne vil i fremtiden blive inddraget. Bislev skole

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Filstedvejens Skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det

Læs mere

Bislev skole Fæl es Skolebeskrivelse

Bislev skole  Fæl es Skolebeskrivelse Bislev skole Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse

Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse den 15. december 2008 Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse TEMA 1 Faglighed A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse 2

Fælles Skolebeskrivelse 2 Fælles Skolebeskrivelse 2 2008 2 Fælles Skolebeskrivelse 2 Aalborg Kommunale Skolevæsen 2008 Trykt på svanemærket papir Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion:

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø.

Tornhøjskolen har en skolebod. Boden har et udbud af sunde varer. I tilknytning til boden er indrettet et cafémiljø. Tornhøjskolen august 2013 Skolebeskrivelse Tornhøjskolen blev bygget i 1972, da bydelen Aalborg Øst opstod. Skolen består af en centralbygning med administration, faglokaler, klinik for skolesundhedsplejerske

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO. Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning Trivselsplan for Sebber Landsbyordning Udarbejdet af Pædagogisk Råd, Sebber Skoles Trivselsperson og Sebber Skolebestyrelse 2010 Revideret efterår 2012 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Planens opbygning...

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Skoleplan 2009-2010. Mellervangskolen

Skoleplan 2009-2010. Mellervangskolen 2 Indhold Pædagogisk profil... 3 på skoleplan 2006-2008... 4 Kvalitet i undervisningen... 4 Kvalitet i undervisningen årsplaner... 4 Kvalitet i undervisningen teamsamarbejde... 4... 5 Kompetencecenter...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles indsatsområder

Fælles indsatsområder Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan

Læs mere

Skoleplan. Skoleplan

Skoleplan. Skoleplan Skoleplan Skansevejens Skole Skoleplan 2009-2011 Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skoleplan. Skoleplan

Skoleplan. Skoleplan Skoleplan Skansevejens Skole Skoleplan 2006-2008 Skansevej 2-9400 Nørresundby - tlf.: 98 17 32 33 - Fax: 98 19 32 11 E-mail: kontor@skansevejens-skole.dk www.skansevejens-skole.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Principper(Revideret efterår 2013)

Principper(Revideret efterår 2013) Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole.

Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole. Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014 Klarup Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering udarbejdes på baggrund af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov nr. 166 af 14/03/2001. Af loven fremgår

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN

RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN På Solbjergskolen arbejder vi for en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre, elever og skolens medarbejdere. Målet er, at eleverne

Læs mere

UDDANNELSESPLAN for praktikken pa

UDDANNELSESPLAN for praktikken pa UDDANNELSESPLAN for praktikken pa Gl. Lindholm Skole Grundoplysninger: Gl. Lindholm Skole Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby 96321732 gllindholm-skole@aalborg.dk www.gllindholm-skole.dk Kultur og særkende

Læs mere

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33 Centerklasserne Januar 2008 Skolen er ikke for livet, og livet indretter sig ikke efter skolen, det er skolen, som skal indrette sig efter livet Karen Blixen

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere