Østre Landsrets årsberetning for Indledning

Transkript

1 Østre Landsrets årsberetning for Indledning Østre Landsret vedtog i juni 2001 et dokument om Østre Landsrets målsætninger. Målsætningerne er på ny vedtaget i februar 2005 efter enkelte ændringer. Målsætningerne er udarbejdet efter drøftelser med landsrettens medarbejdere. De udtrykker, hvad landsretten ønsker at stå for, og de principper, der er udtrykt i målsætningsdokumentet, ligger til grund for alle landsrettens aktiviteter. Landsretten har i februar 2005 efter drøftelse med medarbejdergrupperne besluttet i 2005 i særlig grad at rette opmærksomheden mod visse aktiviteter, der er nedfældet i Østre Landsrets handlingsplan for Målsætningerne gøres hvert år til genstand for drøftelse med landsrettens medarbejdere. Dette gælder også hvert år en handlingsplan for det pågældende år. Hvorledes hvert år faktisk er forløbet, fremgår af årsberetningen for det pågældende år. Denne årsberetning er en redegørelse for. Landsrettens organisation. Sagerne og deres behandling. Administrative aktiviteter. Landsrettens bygninger og sikkerhed. Personalepolitik. IT-aktiviteter. Vurdering af udviklingen i 2004 og forventningerne til fremtiden. 2 Landsrettens organisation 3 Antal dommere, herunder konstituerede, og landsretssekretærer. Fravær. Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 64 udnævnte landsdommere. Hertil kommer pr. 4. januar 2005 ca. 20 konstituerede landsdommere.1 Landsretten arbejder i 24 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Landsretten står også i den kommende periode over for ressourcemæssige udfordringer. Ud over den fortsatte tendens til, at sagerne bliver længerevarende og mere komplicerede, og at de ikke afsluttes ved af

2 retten mæglede forlig i samme omfang som tidligere, skal der navnlig peges på følgende forhold: De nye regler om feriefridage betyder for landsdommernes vedkommende, at der i 2004 har skullet skaffes ressourcer svarende til ca. 1 landsretsafdeling. Af hensyn til uddannelsen af og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere fordeles disse i konstitutionsperioden på hver tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 månedersperioder. Som følge heraf har kun 4 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere. Dette giver i sig selv anledning til planlægningsmæssige vanskeligheder, når en eller flere afdelinger må beklædes af 3 udnævnte dommere på grund af langvarige eller principielle sager. Ikke sjældent har også afdelinger, der i øvrigt har fået tildelt en konstitueret landsdommer, på grund af sådanne sager i et vist omfang måttet beklædes af tre faste landsdommere. Da en landsretsafdeling aldrig (bør) beklædes med mindre end to udnævnte landsdommere, har der ikke i normalt omfang været anvendelse for vedkommende konstituerede dommer. Dette har desværre medført både ressourcetab for landsretten og et noget ringere bedømmelsesgrundlag for den konstituerede landsdommer. 3.1 Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommernes vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3-måneders-perioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på op til ca. 3 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. I princippet behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til nogle enkelte afdelinger: dødsboskiftesager, boligsager, advokatnævnssager, gældssaneringssager, sager om umyndiggørelse og værgemål, tinglysningssager, "børnesager" (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse uden for hjemmet), faderskabssager, patentsager, udlændingesager og ægteskabssager. Præsidenten påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger. 3.2 Rejser til bitingsteder. Landsrettens afdelinger foretog i 2004 i alt 116 tjenesterejser til bitingstederne. Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Grønland og Færøerne foretaget i en af landsrettens 5 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen bemandet med 3 landsdommere og 2 landsretssekretærer. På rejserne behandles straffesager og forberedende møder i henhold til retsplejelovens 355, ligesom der på rejserne til Grønland og Færøerne tillige behandles civile sager. 4 Sagerne og deres behandling 4.1 Sagsantal og -sammensætning

3 Civile sager Det fremgår af bilag 1, at antallet af verserende civile sager er nedbragt, idet der i 2004 blev ekspederet sager, medens antallet af indkomne sager var Nedbringelsen gælder ikke mindst de tungere 1. instans-sager, for hvilke de tilsvarende tal var 620 og 522. Det kunne i årsberetningen for 2002 konstateres, at antallet af indkomne 1.instans sager med økonomisk værdi efter en stigning i 2001 igen var faldet til niveauet i 2000, medens til gengæld antallet af civile ankesager med økonomisk værdi havde fortsat sin vækst. Denne tendens er efter et vist opsving i 2003 fortsat i Straffesager Som det fremgår af bilag 2, er der i 2004 ekspederet straffesager, medens antallet af indkomne sager var Alle sager under ét Det samlede antal verserende sager var pr. 1. januar sager, pr. 1. januar sager, altså nogenlunde på samme niveau. Igen i år må det fremhæves, at det er de tungeste sager de civile 1. instans-sager der er nedbragt meget væsentligt. Landsrettens målsætning om nedbringelse af antallet af verserende sager er således opfyldt i år Disse vanskeligheder forstærkes urimeligt, hvis konstitutionsperioden påbegyndes den 15. i en måned. Landsretten har gjort Domstolsstyrelsen opmærksom på det uholdbare heri. 4.2 Sagskompleksiteten Indledning Sagerne er over en årrække blevet mere og mere komplekse. Da flere og flere sager er lagt til byretterne, er det den behandlingsmæssigt mest belastende del af sagsmassen, der er bevaret i landsretterne. Det har da også vist sig, at domsforhandlingerne gennemsnitlig er blevet længerevarende, og at antallet af sager, der efter domsforhandlingen forliges efter tilkendegivelse - forligsprocenten - klart er faldende gennem de senere år. Østre Landsret har i bilag 3 foretaget en opgørelse for de i 2004 og foregående år afsluttede sager, hvori domsforhandlingen har varet mere end 2 dage. Gennemsnitligt varede domsforhandlingerne i disse sager i ,0 dage (5,2 dage i 2003). Den samlede effekt af de i 2004 afsluttede tunge civile og kriminelle sager er, at der til disse har måttet afsættes 796 dage. Dette betegner en stigning i forhold til 2003 (684 dage). De meget tunge sager, hvori domsforhandlingen varer 20 dage eller mere, frembyder fortsat betydelige ressourcemæssige problemer for Østre Landsret, dels på grund af sagernes varighed, dels fordi domsforhandlingerne i disse sager med ofte mange tiltalte, ofte må strækkes meget ud i tid på grund af

4 berammelsesproblemer med de mange forsvarere, der jævnlig er beskæftiget også med andre store sager. I 2004 blev der domsforhandlet 7 sager af en varighed på 55, 81, 95, 77, 39, 72 og 40 retsdage. Nogle af sagerne strækker sig ind over det foregående eller det følgende år. På grund af nogle sagers varighed foreligger der således et periodiseringsproblem, jf. nedenfor pkt Antallet af civile sager, der forliges efter domsforhandling, har været klart og meget væsentligt faldende i årene siden 1990, og denne udvikling har været mest markant for de tungeste sager, 1. instans-sagerne. Resultatet heraf er, at arbejdet med domsskrivning er øget meget væsentligt. Landsretten har i bilag 4 opgjort, at andelen af domsforhandlede 1. instans-sager med økonomisk værdi, der efter domsforhandlingen forliges på grundlag af rettens tilkendegivelse, har været faldende fra 39,0% i 1995 til 20,4% i 2000 og 23,0% i 2001; i 2002 var tallet dog steget til 24,8% for igen i 2003 at falde til 23,2% og i 2004 til 21,1%. For alle domsforhandlede civile sager er andelen faldet fra 37,1% til 26,4% (28,2% i 2002). En del af forklaringen på det faldende antal sager, der forliges efter domsforhandling, må antages at være den udstrakte anvendelse af udvidede forberedende møder under forberedelsen (retsplejelovens 355), der finder sted i Østre Landsret. Det lykkes under disse møder ikke alene at skære sager til, men i et ikke ubetydeligt omfang at forlige sager, der således ikke kommer til at belaste landsrettens kalender for domsforhandlinger. Denne fremgangsmåde gør det muligt at færdigbehandle flere sager på kortere tid, men den medfører selvfølgelig også, at arbejdet med de faktisk domsforhandlede sager som helhed bliver mere belastende, da en del af forligsmulighederne vil være udtømt, når sagerne kommer til domsforhandling. Både de kriminelle og de civile sager har således fortsat en mere kompliceret karakter og indebærer længere domsforhandlinger og mere domsskrivning. Særlig om visse langvarige sager, herunder sager om selskabstømning Ved bedømmelsen af de ovenfor anførte tal må det som nævnt tages i betragtning, at landsretten fortsat belastes af langvarige sager, hvilket giver sig udslag bl.a. i vanskeligheder med at beramme sagerne. En betydelig latent trussel for berammelsestiderne ligger desuden i de tunge sager, der for tiden er under forberedelse, eller som endnu ikke er indbragt for landsretten. Der kan herved peges på følgende sagskategorier: Ambisagerne Sagerne vedrører tilbagebetaling af de arbejdsmarkedsbidrag (ambi), der af EF-Domstolen blev erklæret stridende mod EU's 6. momsdirektiv. Sagerne har heller ikke i 2004 givet landsretten de ressourcemæssige problemer, som måtte befrygtes i 1993, og disse sager udgør ikke længere en alvorlig ressourcemæssig trussel for landsretten. Landsretten har siden 1988 modtaget i alt 103 sager, hvoraf 42 er sluttet ved dom, og hvoraf 4 sager endnu verserer for landsretten; ingen af disse sager er berammet til domsforhandling.

5 De civile sager om selskabstømning Østre Landsret har i alt modtaget 361 civile selskabstømmersager4), hvori der indgår 304 adcitationskrav, i alt altså 665 stævninger. Af de 361 sager verserer pr. 11. januar 2005 endnu 13 sager, hvoraf 6 er berammet til domsforhandling. Der er afsagt dom i 64 sager, og 284 sager er sluttet på anden måde. Forberedelsen af alle disse sager har været meget tidsrøvende, da der som regel er talrige og omfattende processkrifter, og domsskrivningen udgør en betydelig belastning, således at det er nødvendigt at afsætte særskilt tid hertil. Straffesagerne om selskabstømning og andre sager om grov økonomisk kriminalitet Disse straffesager belaster i høj grad landsrettens ressourcer. Det fremgår af oplysninger meddelt af statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, at landsretten må påregne også i de kommende år at skulle behandle ankesager af en betydelig samlet varighed. Der verserede pr. 18. januar 2005 ved landsretten 6 langvarige sager, hvortil kommer 4 sager ved byretterne med en varighed på mere end 200 retsdage. Statsadvokaten har endvidere oplyst, at der p.t. foretages efterforskning/juridisk vurdering i 18 andre sager. De omtalte sager har alle en varighed på mindst 5 retsdage. Det må således fortsat påregnes, at sagerne vil være en ressourcemæssig belastning for landsretten i en periode fremover. Visse andre sager Pensionssager og patientskadesager Sagerne vedrørende fastsættelse af førtidspension og andre sager vedrørende pension, der havde været i stærk vækst med en stigning på få år fra 7 i 1995 til 71 i 1999, er siden da faldet fra 26 i 2000 til 14 sager i 2003 og 11 sager i Sagerne mod Patientskadeankenævnet (og Lægemiddelskadeanke-nævnet), der ligeledes har været i stærk vækst fra 4-6 om året i årene til 60 sager i 2000, lå i 2003 på 45 sager og i 2004 på 27 sager. Lov om straffuldbyrdelse Lov om straffuldbyrdelse trådte i kraft den 1. juli Da loven imod Straffelovrådets forslag giver adgang til kære til landsretten af alle afgørelser truffet af byretterne, har landsretten befrygtet, at loven ville medføre en betydelig byrde for Østre Landsret, der i sin udtalelse over lovforslaget af 6. september 1999 gik ud fra, at der ville blive tilført landsretten de fornødne ressourcer til behandling af den nye kategori af sager. Der indkom kun 1 sag i løbet af 2. halvår 2001, og der er i hvert af årene 2002 og 2003 indkommet 6 sager, i sager. Dette udelukker ikke nødvendigvis, at loven på lidt længere sigt kan slå igennem med de befrygtede konsekvenser. På nuværende tidspunkt er det således navnlig de langvarige sager om økonomisk kriminalitet, der med sikkerhed truer landsrettens berammelsestider. 4.3 Produktivitet

6 Der foretages af Domstolsstyrelsen beregninger over landsrettens "produktivitet. Der henvises til Domstolsstyrelsens hjemmeside herom. Ved vurderingen af den beregnede "produktivitet" pr. landsdommer må for det første erindres, at praktisk taget alle afgørelser i landsretten træffes af tre dommere. Anvendelsen af konstituerede landsdommere i det omfang, der er nævnt ovenfor under pkt. 2.1, er egnet til at nedsætte "produktiviteten", al den stund de konstituerede 4 Østre Landsret forstår i sin statistik ved en civil "sag" en sag, hvori der er indgivet stævning mod en sagsøgt, uanset hvor mange parterder senere indtræder i sagen. Indgives der således adcitationsstævning mod en eller flere trediemænd, registreres sådanne retsskridt ikke som nye sager. der efter domstolsreformen rekrutteres bredere end hidtil langt fra alle har den baggrund, der gør den erfarne dommer "produktiv". For det andet bemærkes, at antallet af årsværk fremkommer som et resultat af et samlet skøn over den af medarbejderne til forskellige formål anvendte tid. Grundlaget for de enkelte medarbejderes skøn er søgt forbedret set i relation til de foregående år, men er givetvis alligevel meget usikkert. Det usikre antal årsværk kombineres i beregningen af "produktiviteten" med antallet af sluttede sager, der i sig selv er en faktor af mildest talt tvivlsom værdi, da de sluttede sager både indbyrdes og fra det ene år til det andet har en meget forskelligartet beskaffenhed og varighed. At arbejdsbyrden som følge af langvarige og tunge sager, jf. ovenfor under pkt. 3, er steget voldsomt gennem perioden, kommer ikke til udtryk i beregningen, der netop tæller en lille sag, der falder væk af sig selv, og en sag over 100 retsdage om økonomisk kriminalitet med samme vægt. Det må derfor hilses med tilfredshed, at der nu arbejdes med konkrete planer om at udarbejde en mere retvisende opgørelse af det af landsretten udførte arbejde. Dette sker på to planer: (1) I samarbejde med Domstolsstyrelsen har de to landsretter udarbejdet en aftale om opgørelse af den årlige "produktion"af sluttede sager, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til sagernes art og varighed. Denne opgørelse har selv om den ikke kan betegnes som optimal betegnet et væsentligt fremskridt i forhold til den hidtidige særdeles primitive opgørelsesmåde. Den anvendes første gang for året Erfaringerne med modellen har ført til, at den i begyndelsen af 2005 forfines svarende til pkt. (2) nedenfor. (2) Jævnsides hermed vil Østre Landsret indføre en statistisk opgørelse af hvert enkelt sagsbehandlingsskridt. Denne opgørelse skal kunne foretages løbende, vil være mere detaljeret end ovenstående opgørelse og i modsætning til denne være i stand til at periodisere arbejdet til de relevante perioder. Dette er ikke mindst af betydning for Østre Landsret, der som nævnt ovenfor jævnlig har meget langvarige sager, der strækker sig over flere kalenderår. Landsretten finder fortsat, at aktuelle beregninger over produktivitetsudviklingen ikke giver noget retvisende billede.

7 4.4 Sagsbehandlingstider Indledning Udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne fremgår af bilag 6 og 7, der er opstillet i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med Domstolsafdelingen og senere Domstolsstyrelsen. Opgørelserne viser de gennemsnitlige forberedelses- og berammelsestider for de sager, der er berammet, henholdsvis domsforhandlet i For sidstnævnte sager vises desuden sagernes gennemsnitlige gennemløbstid. Landsretten har desuden "forfinet" statistikken for sagsbehandlingstiderne, i første række således, at der i opgørelserne medtages så aktuelle værdier som muligt, d.v.s. Forberedelsestiden = gennemsnittet af forberedelsens varighed i de sager, hvori forberedelsen er afsluttet i vedkommende periode (år), Berammelsestiden = gennemsnittet af berammelsestiden i de sager, hvori domsforhandling er berammet i vedkommende periode (år) og Gennemløbstiden = gennemsnittet af gennemløbstiden i de sager, der er færdiggjort i vedkommende periode (år).5 5 Opgørelserne indeholder tillige tilsvarende tal for varigheden af domsforhandlingerne samt for sagernes færdiggørelsestid.gennemløbstiden er summen af forberedelsestid, berammelsestid, domsforhandlingstid og færdiggørelsestid. Da alle disse værdier gennem referencen til vedkommende periode er gjort så aktuelle som muligt, er også gennemløbstiden opgjort således, at denne værdi er så aktuel som muligt. Den nye opgørelsesmåde er således noget anderledes end den ved opgørelsen af Domstolenes Virksomhedsregnskab benyttede. Det må understreges, at værdierne for alle de nævnte behandlingstider alene omfatter de sager, der ikke af en eller anden grund er bortfaldet forinden. Navnlig er der grund til at understrege, at landsrettens indsats i forbindelse med de udvidede forberedende møder i civile sager der ikke sjældent afsluttes ved forlig i forbindelse med mødet ikke kommer til talmæssigt udtryk gennem lavere gennemsnitlige gennemløbstider. En gennemført omlægning af Østre Landsrets og de øvrige overordnede retters systemplatform har givet embederne et IT-mæssigt løft. Landsrettens sagsbehandlingssystemer, der er grundlaget for opgørelse af statistik og ressourcer, er fortsat ikke tidssvarende. Dette betyder blandt andet, at det er vanskeligt og ressourcekrævende at honorere nutidige behov for ressourcestyring og statistik. Dertil kommer, at ressourcerne i landsrettens ITafdeling belastes bl.a. gennem bistand til arbejdet med forberedelsen af samtlige domstoles fremtidige systemer Forberedelsestiden Landsretten fremhæver i sine årlige møder med statsadvokaterne ved Østre Landsret løbende nødvendigheden af en forkortelse af forberedelsestiden i straffesager for derved at gennemføre en hurtigere afvikling af de verserende sager. Under en forhandling i begyndelsen af året 1998 var der enighed om, at det ville blive tilstræbt at holde denne nede på maksimalt 1 måned, hvilket også kommer til udtryk i landsrettens målsætning. En klar tendens til afkortning af forberedelsestiden for straffesagerne blev imidlertid brudt i 2. halvår 2001 og er siden da fortsat, og forberedelsestiden i kriminelle sager ligger nu på et helt uacceptabelt niveau på 2,8 måneder6 ganske svarende til udgangspunktet i Anklagemyndighedens færdiggørelse af sagerne til berammelse af domsforhandling hæmmer derfor fortsat afviklingen af straffesagerne i meget

8 væsentligt omfang. Af de kriminelle ankesager er 36% blevet forberedt på højst 1 måned (39%, 35% og 36% i 2001, 2002 og 2003). For de civile sagers vedkommende har der gennemgående været tale om en afkortning af forberedelsestiden. Dette gælder ikke mindst de civile 1. instans-sager (excl. børnefjernelsessager), hvor forberedelsestiden er faldet til ca. 17,7 måneder for året som helhed. For borgerlige sager under ét er forberedelsestiden faldet til ca. 6,4 måneder. Denne tendens må antages at bl.a. at skyldes arbejdet i en intern arbejdsgruppe om effektivisering af arbejdet med forberedelsen af civile sager. Den nævnte tendens kommer også til udtryk i, at forberedelsen af 50% af de civile 1. instans sager er gennemført inden for målsætningen på 12 måneder. For ankesagerne er forberedelsen af 53% af sagerne gennemført inden for målsætningen på 4 måneder Berammelsestiden Det fremgår af bilag 5, at den generelle tendens til faldende berammelsestid i de civile sager, man har kunnet konstatere i de tidligere år bortset fra 2001, er fortsat også i Som det fremgår af bilaget, er dette en tendens, der gør sig gældende for alle kategorier af sager, også de civile 1. instans-sager, hvor berammelsestiden er faldet til 6,7 mdr. for året som helhed. Den nævnte tendens kommer også til udtryk i, at berammelsen af 25% af de civile 1. instans sager er sket inden for målsætningen på 4 måneder (mod 15% og 23% i årene 2002 og 2003). For ankesagerne er berammelsen af 42% af sagerne sket inden for målsætningen på 4 måneder (24% og 23% i årene 2002 og 2003). Denne nedadgående tendens kan også i nogen grad konstateres for straffesagernes vedkommende, hvor berammelsestiden for alle kategoriers vedkommende i 2004 har ligget på ca. 2,6 måneder. 43% af sagerne er berammet inden for målsætningen på 2 måneder (44% i 2003) Gennemløbstiden Den aktuelle opgørelse af gennemløbstiderne viser stort set samme billede som for berammelsestidernes vedkommende. Dog er den gennemsnitlige gennemløbstid for civile sager i 1. instans steget på samme måde som forberedelsestiden. Gennemløbstiderne for de vigtigste kategorier af sager er for hele året 2004 opgjort således Civile sager Civile sager i 1. instans (excl. børnefj.) (mål 18 mdr) 26,9 mdr. (27,3 mdr.) (31,7 mdr.) 6 Gennemsnit for hele året Børnefjernelsessager (mål 2 mdr.) 3,3 mdr. (3,1 mdr.) ( 3,6 mdr.) Familieretssager (mål 3 mdr.) 3,0 mdr. (3,3 mdr.) ( 3,6 mdr.) Tvangstilbageholdelsessager (mål 14 dg) 1,7 mdr. (1,1 mdr.) ( 1,5 mdr.)

9 Andre civile ankesager (mål 9 mdr.) 12,3 mdr. (12,7 mdr.) (13,4 mdr.) Kriminelle sager Nævningesager 7 4,7 mdr. (4,1 mdr.) ( 3,6 mdr.) Kriminelle ankesager (mål 3 mdr.) 6,0 mdr. (5,7 mdr.) ( 6,1 mdr.) 5 Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetages i al væsentlighed i Præsidentens sekretariat, justitskontoret, bogholderiet og IT-afdelingen. 4.1 Udtalelser mv. Præsidenten har i 2004 taget stilling til 74 høringssager vedrørende lovforslag m.v. En del af sagerne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 30 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer og landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2004 afgivet 19 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive landsdommer eller byretsdommer (der blev i 2003 afgivet 20 udtalelser). 4.2 Klagesager Efter retsplejelovens 48, jf. 55, kan vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig har gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt har udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Præsidenten modtog i klager, hvoraf 42 vedrørende landsdommere. De fleste sager blev afvist, fordi de vedrørte judicielle forhold, d.v.s. forhold, der må appelleres til en højere ret, hvis en part ønsker afgørelsen ændret. I en sag fandtes det meget beklageligt, at det under et retsmøde passerede havde kunnet give klageren det indtryk, at en landsdommer nogle gange ikke havde været tilstrækkelig opmærksom under domsforhandlingen; landsdommeren blev gjort bekendt med denne vurdering, og der fandtes ikke tilstrækkelig anledning til at meddele den pågældende en advarsel. I en anden sag fandt jeg det meget kritisabelt, at en afdeling gennem en periode på mere end 6 måneder havde ladet en skrivelse fra Højesteret ubesvaret. I de øvrige sager fandtes der ikke grundlag for at udtale kritik. 4.3 Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2004 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 123 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Præsidenten varetager administrationen af 2 rejsedommere, hvem der efter retsplejelovens 45 kan meddeles midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det.

10 Der blev i 2004 meddelt sådan beskikkelse i samlet 395 dage. 7 For nævningesagers vedkommende er målsætningen, at domsforhandlingen påbegyndes inden for 3 måneder, medens det helt afhænger af sagernes varighed, over hvor lang tid domsforhandlingen må strække sig. Landsrettens justitskontor kontrollerer ved sagernes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde forelægges justitssekretæren, hvis afgørelse kan appelleres til en af landsrettens afdelinger. Der er i 2004 afgjort 6 sådanne sager. Justitssekretæren har endvidere afgjort en række sager, hvori parter og andre har anmodet om udskrift eller aktindsigt, jf. retsplejelovens 41. Med ikrafttræden den 1. juli 2004 er retsplejeloven ændret, således at justitssekretærens kompetence på dette område er bortfaldet. Det er herefter landsrettens afdelinger, der tager stilling til spørgsmål om offentlighed i retsplejen. Der er fra 1. juli 2004 til årets udgang afgjort 1 sådan sag. Der er i 2004 afgjort 124 sager, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2004 modtaget 110 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøvesager, og 47 advokater har i 2004 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 40 sager har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2004 udpeget 16 lands- og byretsdommere til særlige hverv, herunder 3 voldgiftsdommere, 1 formand for tjenestemandsforhør og 3 dommere til andre hverv. Præsidenten har i 2004 deltaget i 9 forretninger, hvorunder byretsembeder er overdraget til en ny embedschef (retterne i Hvidovre, Helsingør, Hørsholm, Frederikssund, Holbæk, Nykøbing Falster, Maribo, Nyborg og Fåborg). 4.4 Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere i 2004 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 11 månedlige plenarmøder og 13 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere. Endvidere afholdes der møder mellem præsidenten og de 24 ledende retsformænd. Drøftelserne på disse møder er medvirkende til at opfylde landsrettens målsætning om afgørelser af høj faglig kvalitet. Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget, teknologiudvalget, kunstudvalget og kantineudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem justitssekretæren og sektionslederne. En arbejdsgruppe med deltagelse af landsdommere og administrative medarbejdere har i 2004 fortsat arbejdet med at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardskrivelser i forbindelse med forberedelsen af civile sager. Udvalget er herunder fuldt opmærksomt på, at teksterne bliver udformet

11 under hensyntagen til landsrettens sprogpolitik. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2004 vært for det årlige møde for dommere og landsdommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var udmålingspraksis i spiritussager, problemer forbundet med behandlingen af større kriminelle sager, bl.a. fastsættelsen af forsvarersalærer og mobiltelefoni og efterforskningsmuligheder Eksternt Præsidenten er medlem af Præsidentrådet, der består af præsidenterne for de kollegiale retter, og som i medfør af retsplejelovens 47 tager stilling til ansøgninger fra dommere om udøvelse af fast indtægtsgivende bibeskæftigelse. Præsidenten er ligeledes medlem af det af justitsministeren nedsatte udvalg, der behandler spørgsmålet om dommeres bibeskæftigelse. Præsidenten er herudover medlem af Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Hovedsamarbejdsudvalget, IT-styregruppen, styregruppen i projektet om fastlæggelse af en model for fordeling af personaleressourcer mellem landsretterne samt Uddannelsesudvalget for jurister. Han har desuden deltaget Domstolsstyrelsens ledelseskonference "Den Synlige Leder". Sekretariatschefen har deltaget i møderne i IT-udvalget, arbejdsgruppen om mål- og resultatstyring, Justitsministeriets IT-forum og i -arbejdsgruppen, i arbejdsgrupper i projektet om fastlæggelse af en model for fordeling af personaleressourcer mellem landsretterne samt i arbejdsgruppen vedrørende brugerundersøgelsen ved Danmarks Domstole Justitssekretæren har deltaget i en arbejdsgruppe vedrørende en ny uddannelse for landsretssekretærer. Denne uddannelse er nu implementeret. Endvidere har såvel landsdommere som andre medarbejdere været repræsenteret ved de af Domstolsstyrelsen afholdte arbejdsgangsanalyser, ligesom landsdommere er medlem af styregruppen vedrørende lederuddannelse af dommere og af arbejdsgruppen vedrørende en domsdatabase Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere har i 2004 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, navnlig med henblik på fremme af landsrettens målsætning om brugervenlighed og effektivitet:

12 Kontaktudvalget med Advokatrådet Statsadvokaterne for København, Sjælland og Fyn, for særlig økonomisk kriminalitet og for særlige internationale straffesager Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2004 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde. I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Landsrettens justitssekretær og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de præsidentledede embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det nordiske juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder de toårige møder for de nordiske landsretspræsidenter. Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND), herunder et byretsseminar i Göteborg og et landsretsseminar i Bergen. Landsretten har i 2004 haft besøg af udenlandske delegationer fra Vietnam, Korea, Kina, Malaysia, Tanzania, Ukraine, Benin og Sverige. Delegationerne har modtaget oplysninger om dels det danske domstolssystem generelt, dels arbejdsforholdene for landsdommerne i Østre Landsret. Landsretten har endvidere haft besøg af et evalueringshold fra GRECO s sekretariat Administration i øvrigt Landsretten har på samme måde som andre retter i årets løb anvendt meget væsentlige og i omfang stigende ressourcer på udarbejdelsen af målsætning, handlingsplan, årsberetning og diverse statististiske oplysninger. Justitssekretæren og Østre Landsrets bogholderi har det overordnede ansvar for landsrettens budget (selvforvaltningen) og påser løbende, at budgettet overholdes. For 2004 udgjorde det samlede tildelte beløb 18,35 mio. kr. Alle dommere, landsdommere og højesteretsdommere skal efter retsplejelovens 47 a til vedkommende præsident afgive indberetning om indtægtsgivende bibeskæftigelse. Det er mellem præsidenterne aftalt, at der i Østre Landsret udarbejdes en samlet oversigt over de oplysninger, hvori offentligheden har indsigt. Oversigten indlægges i et regneark og offentliggøres på Domstolsstyrelsens hjemmeside. Undersøgelsen er for 2004 suppleret med en undersøgelse af dommernes tidsforbrug ved bibeskæftigelse. Præsidenten varetager administrationen af lægdommerordningerne.

13 6 Landsrettens bygninger og sikkerhed Arbejdet med virkeliggørelsen af Østre Landsrets handlingsplan for landsrettens bygninger fortsatte i Landsretten har ved udgangen af 2004 i hovedbygningen fået renoveret og udvidet en retssal, der herefter er blevet mere hensigtsmæssigt indrettet til afvikling af nævningesager og andre større retssager. På grund af manglende retssalskapacitet har det også i 2004 været nødvendigt at afholde retsmøder i lånte lokaler på Rådhuspladsen, og disse vil også i 2005 blive anvendt af Østre Landsret i en længere periode. En sådan ordning, hvorefter en del af sagerne flyttes udenfor de naturlige bygningsrammer, er uhensigtsmæssig for såvel landsrettens medarbejdere som for landsrettens brugere. Den manglende retssalskapacitet har endvidere den uheldige konsekvens, at de to nyoprettede afdelinger fungerer som "vandreafdelinger" uden fast retssal tilknyttet afdelingen. Landsretten har således fortsat behov for etablering af en stor retssal til gennemførelse af bl.a. større sager om økonomisk kriminalitet. Landsretten har i 2004 flyttet bitingstedet i Næstved til en renoveret retssal på Axeltorv. Landsretten arbejder for, at planerne om renovering af retssalen på bitingstedet i Odense virkeliggøres i Landsretten har på grund af det stigende antal sager i Odense gennem de senere år måttet afvikle adskillige også langvarige retssager i administrationsbygningen til det tidligere stålskibsværft i Havnegade. Lokalerne er hverken værdige for retsvæsenet eller isoleret set egnede til brug for afvikling af landsrettens sager. Landsretten finder derfor, at der bør stilles en egnet yderligere retssal til rådighed i det centrale Odense. Der blev i 2002 installeret overvågningskameraer ved alle hovedind- og udgange. Der blev i 2003 installeret overfaldsalarmer i alle retssale og et evakueringsalarmeringssystem i landsrettens bygninger. I sager, der skønnes forbundet med en særlig sikkerhedsmæssig risiko, er der i årets løb herudover iværksat særlige tiltag efter aftale med politiet og anklagemyndigheden. Der vil efter drøftelse med disse i 2005 ske en udbygning af de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Den i 2000 indførte uniformsordning, der er et tilbud til landsrettens kontormedarbejdere om særlig beklædning påført Østre Landsrets logo, benyttes i udstrakt omfang af medarbejderne. Ved landsrettens brugerundersøgelser i 2001 og 2003 blev der fra forskellige brugergrupper givet udtryk for tilfredshed med ordningen med synlige medarbejdere, dels på grund af servicefunktionen, dels på grund af den præventive sikkerhedseffekt. 7 Personalepolitik Østre Landsret vedtog i 2002 en personalepolitik, hvori bl.a. anføres: Østre Landsret udgør et centralt led i Danmarks Domstole. Kerneprocessen i landsretten er at udøve den dømmende myndighed ved behandling af de retssager, der rejses ved embedet. Kontorfunktionærernes indsats er en væsentlig forudsætning for dommernes udøvelse af domsmagten og for brugernes oplevelse af landsrettens opfyldelse af de overordnede mål for Danmarks Domstole. Med udgangspunkt i disse overordnede betragtninger beskriver personalepolitikken herefter følgende fokusområder: Rekruttering, kompetenceudvikling, fastholdelse og seniorpolitik. Væsentlige punkter i kompetenceudviklingen er jobrotation og sidemandsoplæring, der er virkeliggjort gennem landsrettens

14 rokeringsordninger. Sikkerhedsudvalget har i 2002 gennemført en arbejdspladsvurdering baseret på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende de fysiske forhold i landsretten. Besvarelserne er indgået i en prioriteret handlingsplan, der løbende vurderes med henblik på nye tiltag. Den næste arbejdspladsvurdering forventes udarbejdet i Som et led i landsrettens målsætning om medarbejdernes kompetenceudvikling har landsretten foranlediget, at kontormedarbejderne også i 2004 har haft mulighed for at deltage i Domstolsstyrelsens kurser. Der er i 2004 stiftet en personaleforening for samtlige ansatte i landsretten. 8 IT-aktiviteter De overordnede retter har egen IT-organisation, der er i løbende dialog med Domstolsstyrelsens ITafdeling, som forestår IT ved byretterne. Østre Landsrets IT-afdeling varetager opgaver vedrørende IT ved Østre Landsret og driver de fælles dele af de overordnede retters IT-system. Herudover løses driftsrelaterede opgaver og opgaver af projektmæssig karakter for de øvrige overordnede retter. Et helt centralt værdigrundlag for de overordnede retters IT-organisation er styrket uafhængighed gennem ejerskab til egne data og lokalt IT-råderum. Østre Landsret og de øvrige overordnede retter har i 2003 gennemført en fuldstændig omlægning til en ny systemplatform baseret på Windows 2000/XP og har herunder implementeret en række automatiserede opdateringsfaciliteter. Systemomlægningen har givet et IT-mæssigt løft og bl.a. givet mulighed for at etablere et forsøg for landsdommerne med hjemmeadgang til landsrettens IT-systemer. Dette forsøg, hvorfor der har været stor interesse, er videreført i Landsretten har i 2004 tilbudt alle medarbejdere undervisning og test i anvendelsen af IT ("PC-kørekort"). Der er påbegyndt et forløb, der over en periode vil sikre undervisning for alle, som ønsker dette. Som et led i samarbejdet mellem de overordnede retter er der udarbejdet en ny sikkerhedsinstruks, som forventes fuldt implementeret medio Østre Landsrets IT-afdeling har på vegne de overordnede retter forestået udvikling af integration mellem og sagsbehandlingssystemer baseret på XML. Afdelingen har endvidere udviklet et nyt XMLbaseret dokumentstyringssystem integreret med sagsbehandlingssystemerne. Afdelingen har desuden forestået Citrixbaseret opkobling af Vestre Landsrets rejsetingsteder. De nævnte faciliteter forventes implementeret ved alle embeder i løbet af den første del af Landsrettens IT-afdeling har med indsats af væsentlige ressourcer ydet betydelig bistand til beskrivelsen af krav til kommende sagsbehandlingssystemer fælles for alle danske domstole. 9 Vurdering af udviklingen i 2004 og forventningerne til

15 fremtiden. 10 V. Det følger af bemærkningerne under pkt. 3, at landsretten i 2004 på samme måde som hidtil har været belastet af komplicerede og langvarige sager, og at ikke mindst de langvarige sager om økonomisk kriminalitet udgør en stadig trussel mod landsrettens sagsbehandlingstider, navnlig berammelsestiderne. På samme måde er naturligvis også nedbringelsen af sagsbeholdningen truet. Det må på denne baggrund anses for tilfredsstillende, at der for samtlige sager under ét er sket en nedbringelse af antallet af verserende sager, og at der, hvad sagsbehandlingstiderne angår, gennemgående er tale om forbedringer, selv om der endnu er et stykke vej at gå, før de i landsrettens målsætning oplistede ideelle behandlingstider er nået. Det må hilses med stor tilfredshed, at der også i 2004 med stor tilslutning fra landsrettens medarbejdere er taget meget relevante initiativer med henblik på at virkeliggøre landsrettens målsætninger: Initiativerne til at følge op på de forslag, der er stillet af en arbejdsgruppe bestående af landsdommere og landsretssekretærer til fremme af ekspeditionsgangen i sagernes forberedelsesfase er fortsat. Den af landsrettens samarbejdsudvalg i 2002 godkendte personalepolitik for administrative medarbejdere ved Østre Landsret er blevet gennemført i 2003 og revideres løbende. Endelig er der i år 2004 sket en fortsat udbygning af det særlige intranet for Østre Landsrets ansatte, landsdommernes muligheder for at søge information, ikke mindst over internettet, og af Østre Landsrets hjemmeside ( der i december 2001 blev overført som en bestanddel af Domstolenes hjemmeside ( Landsretten forventer, at sagsbeholdningen og dermed også berammelsestiderne vil kunne nedbringes noget i det og de kommende år, men må som tidligere tage det meget betydelige forbehold, der har sammenhæng med navnlig de særlig tunge og langvarige kriminelle sager. Landsretten finder det således ikke muligt med nogen præcision at forudsige, hvorledes udviklingen i sagsbehandlingstiderne nøjagtig vil forløbe i Østre Landsret, den 10. marts Ziegler

16

17

18

19

20

21