Årsberetning 2018 Københavns Byret

Transkript

1 Årsberetning 2018 Københavns Byret 1

2 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og Tårnby kommuner. I retskredsen bor ca indbyggere. Byrettens præsident har det øverste ansvar for administrationen af retten. I Byretten er foruden retspræsidenten ansat ca. 60 jurister fordelt med 41 dommere og ca. 24 retsassessorer og dommerfuldmægtige, ca. 150 kontorfunktionærer, herunder 6-8 elever, samt et antal studerende, portnere og it-medarbejdere. Herudover har byretten et antal ansatte, som er tilknyttet service/sikkerhed, og som til sammen udgør 12 årsværk. Københavns Byret behandler civile sager og straffesager, skiftesager, notarialforretninger og fogedsager. Det er Byrettens vurdering, at de organisatoriske tiltag, Københavns Byret har iværksat for at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift, fungerer. Byrettens organisationsmodel åbner mulighed for at fremme kvalitet i kraft af videndeling og specialisering i sektionerne og afdelingerne samtidig med, at modellen åbner mulighed for en hensigtsmæssig afvikling af såvel de meget store flerdommersager som et meget betydeligt antal mindre sager, f.eks. bødesager. Der er endvidere etableret en afdeling, der særligt behandler hastende vold- og våbensager. Fra den 1. april 2019 er der oprettet en særlig enhed, Familieretten, der blandt andet behandler sager modtaget fra Familieretshuset. Organisationen er dynamisk, således at det løbende overvejes, om opgaverne ligger mest hensigtsmæssigt både i afdelinger/sektioner og afdelinger/sektioner imellem. 2

3 Byrettens organisation pr. 1. maj 2019 fremgår af nedenstående diagram: 3

4 2. Resultater i 2018 produktivitet og aktivitet Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole fremgår af strategien i Danmarks Domstole - for ret og retfærdighed. Københavns Byret fastsætter herunder en lang række interne mål om sagsbehandlingstider, produktion, produktivitet og sagsbeholdning specielt inden for Byrettens fire kerneområder civil-, straffe-, foged- og skifteret, hvor Byretten kan sammenligne sig med øvrige byretter. Målet er samtidigt at styrke ejerskabet til mål og resultater ved Københavns Byret, hvilket bl.a. sker ved udfærdigelse af interne månedlige statistikker. Af de samlede årsnøgletal for byretten 2018 fremgår det, at der for byrettens samlede sagsproduktivitet inden for kerneområderne har været et mindre fald i forhold til Antallet af modtagne domsmandssager i 2018 steg kun med 1% i forhold til 2017, mens antallet af nævningesager stort set var uændret. Stadig er det dog i forhold til normalåret 2016 en markant stigning. Dette har selvsagt haft betydning for berammelsestiden, som Byretten ellers kontinuerligt arbejder for at nedbringe. Ved udgangen af 2018 verserede der 1376 domsmandssager i Byrettens 4 sektioner. Samtidig er antallet af store og langvarige straffesager med flere tiltalte, der skal afvikles over flere retsdage, samt nævningesager ligeledes meget betydeligt, hvilket ligeledes kræver mange ressourcer. Hertil kommer, at karakteren af nogle af sagerne er helt ekstraordinære og bl.a. kræver større logistisk planlægning m.v. Her kan f.eks. nævnes Ubådssagen, LTF-drabssager, andre bandesager samt større bedragerisager med op til 19 tiltalte og over 100 berammede retsdage. Ingen af de øvrige byretter har sager med en sådan mediebevågenhed, politibevogtning og belastningsgrad som de sager, der eksempelvis her er nævnt. Afviklingen af netop den type af sager har været og er særdeles ressourcebelastende og vægter i det samlede produktivitetsregnskab for byretten slet ikke svarende til belastningen og ressourceforbruget og står således på ingen måde mål med de ressourcer, der tildeles til behandling af en ordinær sag af samme slags. Til trods herfor har Byretten dog i 2018 oplevet en mindre fremgang i sagsproduktiviteten vedrørende straffesagerne i forhold til Endvidere har Byretten i 2018 oplevet en stor stigning i antallet af modtagne fly-sager, hvor byretten ved udgangen af 2018 havde ca verserende fly-sager. Straffesager Antallet af modtagne straffesager i 2018 er faldet med 3,8 % i forhold til Der er dog ikke tale om et fald i domsmands- eller nævningesager, som Københavns Byret har modtaget ca. samme antal af som i 4

5 2017. Der er således hovedsageligt tale om et fald i bødesager. På baggrund heraf er det derfor i 2018 ikke lykkedes for Byretten at nedbringe antallet af verserende sager. Der vil derfor i lighed med tidligere år også i 2019 være fokus på at nedbringe antallet af verserende sager Alle straffesager Modtagne straffesager Verserende straffesager

6 Domsmandssager Ved udgangen af 2017 havde byretten 1207 verserende domsmandssager. I 2018 ses en stigning i antallet af verserende domsmandssager og ved årsskiftet havde byretten verserende domsmandssager. Årsagen hertil er som anført indledningsvis, at sagerne er af større kompleksitet med flere tiltalte, samt at Byretten i 2017 og 2018 har oplevet en stor stigning i antallet af modtagne domsmandssager i forhold til For at nedbringe antallet er verserende domsmandssager har byretten pr. 1. juni 2018 oprettet to ekstra retsafdelinger, der bl.a. skal afvikle domsmandssager (vold- og våbensager). Etableringen heraf har været en succes, og antallet af VV-sager, som bliver afsluttet indenfor 37 dage, er således pr. maj 2019 steget til ca. 60 %. Domsmandssager Modtagne domsmandssager Verserende domsmandssager Civile sager Byretten har i 2018 oplevet en kraftig stigning i antallet af verserende civile sager i forhold til En stor del af sagerne udgøres fortsat af fly-sager, hvor byretten ved udgangen af 2018 havde ca verserende flysager. Det er og vil fortsat være byrettens mål at nedbringe sagsbehandlingstiden også i Byretten har således i maj 2019 udvidet antallet af jurister og kontorfunktionærer, som er tilknyttet flysagsafdelingen. 6

7 Civile sager Modtagne Verserende I statistikken for civile sager indgår også de såkaldte tunge civile sager. Byretten modtager fortsat mange tunge civile sager, som tidligere begyndte i landsretten som 1. instanssager. Der er tale om sager, hvor der anvendes langt flere ressourcer og ofte langt flere retsdage end på gennemsnitlige civile sager. I flere af sagerne deltager også tre dommere. Der er i 2018 modtaget 229 såkaldte tunge civile sager mod 183 i Fogedsager På fogedområdet har antallet af modtagne sager i 2018 været konstant i forhold til Fokus har i en længere periode været på og er fortsat at nedbringe sagsbehandlingstiden og dermed antallet af verserende sager. Det kan konstateres, at det i 2018 er lykkedes at nedbringe antallet af verserende fogedsager fra i december 2017 til i december Fokus på hurtigere gennemførelse af sagerne vil fortsætte i Alle fogedsager Modtagne Verserende

8 Dødsboskiftesager På dødsboskifteområdet er antallet af modtagne sager i lighed med tidligere år konstant, og der bliver løbende arbejdet med at nedbringe antallet af verserende sager. Der vil også i 2019 blive arbejdet på yderligere at nedbringe gennemløbstiden. Dødsboskiftesager Modtagne Verserende

9 3. Sagsbehandlingstid (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid) Med henblik på en konkret udmøntning af det overordnede mål om korte sagsbehandlingstider har Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne foretaget en revision af de hidtidige mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne. Et væsentligt element har været produktivitetsberegninger, målopfyldelse i forhold til mål for sagsbehandlingstider samt oversigt over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for udvalgte sagstyper. Københavns Byret kan fuldt ud tilslutte sig målene om korte sagsbehandlingstider. Det er de seneste år lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiderne i en række sagstyper, men den markante stigning i antallet af bl.a. modtagne domsmandssager og nævningesager i 2017 og 2018 i forhold til 2016 medfører, at det ikke er muligt at opretholde hurtige gennemløbstider. Udfordringerne ved målsætningen Fra politisk side har der gennem en årrække været fastsat en målsætning om, at alle alvorlige voldssager, voldtægtssager og våbenlovssager, hvor der nedlægges påstand om ubetinget frihedsstraf, skal behandles af domstolene inden 37 dage. Justitsministeriet har som led i behandlingen af lovforslag nr. L 204 (FT fremsat af justitsministeren den 21. marts 2018) om ændring af retsplejeloven (nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager) ønsket at ændre definitionen af VVV-sager. Efter lovforslaget er de særligt prioriterede sager, der omfattes af målet om en sagsbehandlingstid på maksimalt 37 dage frem over sager, hvor hovedforholdet (ikke kun i sager, hvor der idømmes ubetinget frihedsstraf) er en af følgende forbrydelser: Voldssager - straffelovens 119, stk. 1 (vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv) - straffelovens 123 (vold mod vidner) - straffelovens 244, jf. 247, stk. 1 (simpel vold) (dvs. kun gentagelsestilfælde) - straffelovens 245 og 245 a (grov vold) - straffelovens 246 (særligt grov vold) Voldtægtssager - straffelovens 216 og 225, jf. 216 Våbensager 9

10 - knivlovens 1 (ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted) - straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 (ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted) Københavns Byret er helt enig i, at det er positivt at have en målsætning om en kort sagsbehandlingstid i nævnte type sager. For at opfylde målsætningen for de særlige VVV-sager skal en række faktorer dog være opfyldt. Bl.a. skal Byretten, anklagemyndigheden og forsvarerne have tid i deres kalendere til at møde i retten samtidig på et givet tidspunkt for afholdelse af hovedforhandlingen inden 37 dage. Byretten kan altid tilbyde tider inden for fristen på 37 dage, men desværre har det ikke i alle situationer været et tidspunkt, hvor anklagemyndigheden og den forsvarer, der her været beskikket, har haft tid i sin kalender. Selvom hovedforhandlingen har kunnet berammes med alle aktørerne inden for 37 dage, sker det i en del tilfælde, at retten ikke har kunnet forkynde tilsigelsen til retsmødet for den tiltalte og vidnerne. Hvis ikke tilsigelsen er forkyndt, og den pågældende som følge heraf ikke møder, skal retsmødet ofte udsættes, og fristen på 37 dage springer. Selvom retten eller i sidste ende politiet har forkyndt tilsigelsen, sker det desværre også hyppigt, at den tiltalte, eller et af vidnerne, alligevel udebliver fra det berammede retsmøde, således at politiet skal anholde og fremstille den pågældende. Det er i den forbindelse ikke i en storby realistisk at forvente, at politiet kan køre ud og finde den pågældende i løbet af få timer, hvorfor sager også i den situation ofte udsættes og omberammes med deraf følgende længere sagsbehandlingstid. Endelig kan det være påkrævet at udsætte sager, hvis det ikke har været muligt for politiet at fremskaffe de fornødne erklæringer vedrørende f.eks. tekniske beviser og personlige oplysninger, herunder mentalerklæringer m.v. til brug for sagen. For at medvirke til at opnå de nye politisk fastsatte målsætninger har byretten pr. 1. august 2018 oprette to ekstra retsafdelinger, der hovedsaglig skal afvikle VV-sager (vold- og våbensager). En faktor, der også har påvirket Byrettens sagsbehandlingstider i 2018, er det store antal tunge civile sager, der tidligere var 1. instanssager i landsretten, og som ved domstolsreformen blev henlagt til at begynde i Byretten ofte som 3-dommersager, der er meget ressourcetunge for Byretten. En anden faktor, der har påvirket sagsbehandlingstiden i 2018 er gennemførelsen af store og langvarige straffesager med mange tiltalte og som afvikles over mange retsdage, herunder sager om drab, økonomisk kriminalitet og narkotikakriminalitet, som både i forbindelse med varetægtsfængslingerne, fristforlængelserne og sagernes gennemførelse, har trukket store ressourcer. Disse sager er ikke blot ressourcetunge på juristsiden, men også på kontorsiden, hvor der er et betydeligt ekstraarbejde i forbindelse med berammelse af disse sager. Endvidere oplever Byretten i langt større omfang end de øvrige retter, at sager må aflyses som følge af tiltaltes eller vidners udeblivelse, hvilket medfører et ekstraarbejde på både juristsiden og på kontorsiden. Disse aflysninger er særligt belastende på kontorsiden, da der er forbundet med et betydeligt ekstraarbejde at omberamme en sag. Dette arbejde bliver igen større, hvis der er tale om større sager med flere advokater, tiltalte og vidner m.v. 10

11 Endvidere kan der for visse sagstypers vedkommende være behov for at justere målsætningerne, idet målene i praksis har vist sig at være urealistiske på grund af forhold, retterne ikke er herre over, f.eks. forelæggelse for Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen, vanskelig forkyndelse m.m. Disse ofte meget langvarige sager påvirker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid så meget, at den ikke længere er retvisende for det store flertal af sager. Endelig har Byretten i 2018 oplevet en stor stigning i antallet af modtagne fly-sager, hvor byretten ved udgangen af 2018 havde ca verserende flysager. Denne udvikling er fortsat i 2019, og byretten har i maj 2019 mere end verserende flysager. En del af disse sager bliver forligt eller afgjort ved erkendelsesdom, men 8% - 10% af sagerne afgøres ved proceduredom. Således har Byretten i maj 2019 ca. 475 fly-sager der afventer, at der er juristkapacitet til at behandle sagerne, så der kan afsiges proceduredom. For at nedbringe antallet af verserende sager, har Byretten tilknyttet yderligere jurister og kontorfunktionærer til flysagsafdelingen, og disse jurister vil i nogle perioder over foråret og sommeren blive fritaget fra deres almindelige sagsbehandling med henblik på at nedbringe antallet af proceduredomme. Straffesager Alle almindelige straffesager Resultat 2018 Målsætning Under 2 mdr. 81% 80% 80% Nævninge- og domsmandssager (hovedforhandlede) Under 4 mdr. 49% 80% 80% Tilståelsessager og sager uden domsmænd (hovedforhandlede) Under 4 mdr. 58% 80% 80% Civile sager Alle alm. sager, boligretssager, småsager m.m. Resultat 2018 Målsætning Under 6 mdr. 63% 80% 80% Alm. sager og boligretssager (hovedforhandlede) 11

12 Under 15 mdr. 62% 70% 70% Småsager (hovedforhandlede) Under 9 mdr. 45% 70% 70% Alle forældreansvars- og ægteskabssager Under 6 mdr. 52% 80% 80% Fogedsager Alm. fogedsager og betalingspåkrav Resultat 2018 Målsætning Under 3 mdr. 73% 80% 80% Særlige fogedsager Under 2 mdr. 73% 80% 80% Tvangsauktioner Solgt efter 1. auktion Resultat 2018 Målsætning Under 5 mdr. 33% 80% 80% Dødsboskiftesager Udlevering af bo Resultat 2018 Målsætning Under 2 mdr. 68% 80% 80% 12

13 4. Byrettens mål og målsætninger i 2018 Handlingsplanen for Byretten i 2018 indeholdt disse målsætninger og mål: - Digital behandling af civile sager 2.0 ( ) - Straffesagsområdet ( ) - Familieretten ( ) - Småsagsprocessen ( ) - Ledelsesudvikling ( ) Nedenfor beskrives de enkelte gennemførte tiltag og projekter i 2018 under hvert mål. Digitalisering af Danmarks Domstole Digital behandling af civile sager 2.0 Byretten blev den 20. november 2017 koblet på det nye civilsystem. Alle nye civile sager bliver derfor nu som udgangspunkt behandlet digitalt. Alle jurister og kontormedarbejdere, der arbejder med Civilsystemet har modtaget undervisning i det nye system, og der afholdes løbende gå-hjem-kurser. Der er udpeget en række superbrugere ved retten med det formål, at disse superbrugere kan bistå deres kolleger i forbindelse med arbejdet med Civilsystemet. Byretten har ligeledes oprettet et teamsite på intranettet, hvor alle rettens medarbejdere kan finde vejledninger m.m. Implementeringen af det nye civilsystem i 2018 har ikke været uden problemer. Således har systemet i perioder kørt meget langsomt og flere funktioner har vist sig ikke at fungere hensigtsmæssigt. Domstolsstyrelsen nedsatte derfor i august 2018 en taskforce, som skulle arbejde med at stabilisere systemet og øge systemets hastighed. I forbindelse med opstarten af det nye Civilsystem har det været nødvendigt at fordele sagerne manuelt for at sikre en ligelig fordeling af sagerne sektionerne imellem. Det har ikke i 2018 været muligt at overgå til en automatisk fordeling af sagerne. Straffesagsområdet I 2017 steg antallet af modtagne straffesager ved Byretten markant, idet Byretten modtog 19 % flere domsmandssager og 73% flere nævningesager, end i Alene det forøgede antal domsmandssager er flere end de ti mindste byretter hver modtager på et enkelt år. 13

14 Antallet af modtagne domsmandssager i 2018 steg kun med 1% i forhold til 2017, mens antallet af nævningesager stort set var uændret. Stadig er det dog i forhold til normalåret 2016 en markant stigning. Dette har selvsagt haft betydning for berammelsestiden, som Byretten ellers kontinuerligt arbejder for at nedbringe. På nuværende tidspunkt verserer der over 1375 domsmandssager i Byrettens 4 sektioner. Samtidig er antallet af store og langvarige straffesager med flere tiltalte, der skal afvikles over flere retsdage, samt nævningesager ligeledes meget betydeligt, hvilket ligeledes kræver mange ressourcer. Fra politisk side er der fastsat en målsætning om, at alle alvorlige voldssager, voldtægtssager og våbenlovssager skal behandles af domstolene inden 37 dage. En række forskellige faktorer skal være på plads, såfremt dette mål skal kunne nås. Udefrakommende faktorer, som f.eks. anklagemyndighedens og forsvarernes forhold, problemer med forkyndelse og udeblivelse, kan have afgørende indflydelse på, om målet kan nås. For i videst muligt omfang at kunne leve op til målsætningen, har Byretten i 2018 etableret en særlig afdeling for vold- og våbensager. Formålet hermed er, at Byretten på en hurtig og fleksibel måde kan få berammet denne type sager inden for 37 dage. Ordningen er en stor succes og er blevet gjort permanent. Vedrørende de øvrige straffesager har det også i 2018 været Byrettens mål, at sagsbehandlingstiden vedrørende disse ligeledes nedbringes. Byretten har dog med den betydeligt forøgede sagstilgang i forhold til 2016 ikke haft nogen mulighed for at nedbringe gennemløbstiden, idet der ikke er tilført de nødvenduge ressourcer. Byretten har derfor i 2019 meddele Domstolsstyrelsen, at man har behov for, at ressourcetilgangen reguleres og øges, hvis ikke gennemløbstiden fortsat skal stige. Digital behandling af straffesager, herunder digitale retsmøder Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet og Rigsadvokaten indgik i starten af 2016 en samarbejdsaftale om digitale retsmøder i straffesager. Formålet med samarbejdsaftalen er at øge antallet af hovedforhandlinger i straffesager, der gennemføres digitalt. Det har været et fokusområde ved domstolene siden 2014 at gennemføre flere retsmøder med digital bevisførelse og med digitalt sagsmateriale på pc eller tablets. Samarbejdsaftalen fastlægger ansvarsfordelingen mellem parterne samt en række krav til blandt andet den digitale sags udformning og fremsendelse fra anklagemyndigheden til retten. Aftalen lægger derudover op til, at der indgås lokalaftaler mellem de enkelte retter og politiet. Københavns Byret har i den forbindelse siden foråret 2016 været i tæt dialog og samarbejde med Københavns Politi om digitalisering af straffesager og den konkrete udmøntning af samarbejdsaftalen. Ordningen er senest evalueret ved et møde med Københavns Byret i august Det var konklusionen, at behandlingen af straffesager digitalt som udgangspunkt fungerer tilfredsstillende, men at der stadig opleves en del udfordringer, hvorfor ordningen ikke blev udvidet. Da systemerne hos Københavns Politi og Københavns Byret endnu ikke understøtter digital sagsbehandling, medfører det på nuværende tidspunkt et øget ressourceforbrug at behandle sagerne digitalt. Indførelse af et nyt straffesystem ved domstolene vil på længere sigt når systemet er gennemtestet og fungerer stabilt kunne medvirke til at sikre, at sagerne enklere og bedre kan behandles digitalt. 14

15 Familieretten Folketinget har vedtaget Lov om Familieretshuset, hvilket medfører, at Byretten skal etablere en særlig Familieret. Familieretten skal afgøre de komplicerede og konfliktfyldte forældreansvars- og ægteskabssager, samt en lang række klagesager, som tidligere har været behandlet i Ankestyrelsen. Byretten har derfor i 2018 gennemført tiltag således, at Familieretten inden lovens ikrafttræden den 1. april 2019 er indrettet i Hestemøllestræde med et sekretariat, som er specialiseret til at behandle familiesager, således at det sikres, at disse sager behandles ud fra, hvad der er bedst for barnet, og således at alle dele af ægtefællernes konflikt kan løses samlet. Småsagsprocessen Civile sager, der behandles som småsager i henhold til retsplejelovens kapitel 39, fordeles mellem Byrettens 4 sektioner. Fra 2012 er antallet af småsager anlagt ved Byretten steget væsentligt. Dette skyldes særligt antallet af sager vedrørende kompensation for flyforsinkelse i medfør af EU-forordning 261/2004. Som følge heraf har Byretten oprettet en særlig afdeling for disse sager. I december 2018 verserede der omkring flysager ved Byretten. Som en følge af de mange flysager har medarbejdere fra de øvrige sektioner måtte tilknyttes afdelingen skiftevis, ligesom det har været nødvendigt at ansætte medarbejdere, der på fuld tid er tilknyttet afdelingen. Afviklingen af disse sager vil fortsætte i 2019 med forøget styrke. Ledelsesudvikling Byrettens ledergruppe består af retspræsidenten, administrerende dommere, funktionschefer og afdelingsledere. Byretten har igen i 2018 gennemført et lederseminar for den samlede ledelse, denne gang med fokus på rekruttering, fastholdelse og oplæring af nye medarbejdere. Danmarks Domstole arbejder på en ny systematiseret lederuddannelse for alle retternes ledere, og Byrettens ledergruppe har sammen med andre retter medvirket ved tilblivelsen af de nye uddannelser, som er startet op i Der er gennemført en trivsels- og ledelsesevaluering i Danmarks Domstole, og de enkelte ledere og afdelinger har fulgt op på deres og afdelingernes resultater, ligesom at resultatet er drøftet på møde med Samarbejdsudvalget. I 2018 har Danmarks Domstole haft fokus på, at alle ledere ved Danmarks Domstole skal gennemføre Danmarks Domstoles grundlæggende lederuddannelse, således at god ledelse bliver sat i fokus. Uddannelsen består af 2 obligatoriske moduler af 2 dage, og herefter af 2 valgfri moduler på henholdsvis 2 dage og 1 dag. Formålet er at skabe et fælles sprog om ledelse i Danmarks Domstole, og at give lederne mulighed for at styrke de lederegenskaber, som de selv vurderer vil give det største udbytte. Københavns Byret, maj 2019 Søren Axelsen retspræsident 15