Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur

Transkript

1 Strategi for den fremtidige dagtilbudsstruktur November 2010

2 Indhold 1. Indledning Idealmodel for dagtilbudsstrukturen Forældrenes og børnenes tarv Ledelses- og personaleforhold Tosprogede Ressourceudnyttelse Udgifter i forhold til institutionsstørrelse Hvad koster en fritvalgsplads? Andre forhold af relevans for ressourceudnyttelsen Idealmodellen delkonklusion Kapaciteten nu og fremover Nuværende og planlagt kapacitetsudvikling/afvikling Prognose Kapacitetsudvikling og kapacitetsbehov Kapacitet og behov i de enkelte områder Økonomiske konsekvenser Konklusion, strategi og anbefalinger Bilag: Lovgivning og baggrund Pladsgaranti Regler for opskrivning Frit valg over kommunegrænser Tosprogede børn Den maksimale gennemsnitlige kapacitet Prognosemodellen Undersøgelse af små institutioner mv Styregruppe: Børne- og Kulturdirektør Klaus Nørskov (formand), Økonomidirektør Nanna Krog-Meyer, Dagtilbudschef Margit Gleerup og Budgetchef Helle Wagner Gehlert. Arbejdsgruppe: Margit Gleerup (projektejer), Helle Wagner Gehlert, Ditte Iversen, Winnie Kirsmeier, Mads Rieck Thorning, Lene Vinholt (projektleder) og Karen Bagger (projektleder). Referencegruppe af områdeledere: Henrik Bomann, Marianne Milbo, Yvonne Frederiksen, Betina Larsen, Hanne Heiberg, Hanne Jensen, Lone Alberti Christensen, June Moser Kampmark og Sanne Kaarslev Dam.

3 1. Indledning Gladsaxe Kommune skal på sigt have en institutionsstruktur, der tilgodeser børnene, personalet og forældrene, og som er bæredygtig i forhold til faglighed, udvikling af kvalitet og udnyttelse af ressourcer, herunder økonomi. Der skal derfor udarbejdes en strategi for den fremtidige institutionsstruktur. Baggrunden er blandt andet, at der i øjeblikket er et stort pres på dagtilbudskapaciteten. Samtidig ser børnetallet ud til at falde markant over de næste ti år. Som led i budget blev det derfor besluttet at lave en analyse af kapaciteten på dagtilbudsområdet samt en evaluering af budgetmodellen, jf. budgetnote 6. Det fremgår af budgetnote 6, at: Der udarbejdes en analyse med henblik på at afdække kapacitetsbehovet fra 2011 og frem. Beslutningen om at evaluere budgetmodellen på daginstitutionsområdet i 2009 rykkes til 2010, da det ikke er hensigtsmæssigt at evaluere modellen kort tid efter indførelsen af en ny områdestruktur. Denne rapport afdækker kapacitetsbehovet og opstiller en strategi for dagtilbudsområdet. Evalueringen af budgetmodellen er beskrevet i en selvstændig rapport. Afsnit 2 omhandler de elementer, der er i idealmodellen for den fremtidige dagtilbudsstruktur. Afsnit 3 beskriver kapacitet og prognose på kort, mellemlangt og langt sigt. Afsnit 4 indeholder en konklusion, strategien for den fremtidige dagtilbudsstruktur samt anbefalinger. For en gennemgang af reglerne på dagtilbudsområdet henvises til afsnit 5 om lovgivning og baggrund. Her beskrives regler og praksis vedrørende pladsgaranti, opskrivning, kapacitet, frit valg over kommunegrænser, tosprogede børn, prognosemodellen samt lidt nøgletal. 2. Idealmodel for dagtilbudsstrukturen Dette afsnit beskriver en idealmodel for, hvordan dagtilbudsstrukturen bør udvikle sig med udgangspunkt i kriterier som f.eks. nærhed, institutionsstørrelse, faglighed, fordeling af tosprogede børn og ressourceudnyttelse. I samarbejde med områdelederne har arbejdsgruppen udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den ideelle dagtilbudsstruktur skal se ud, så den imødekommer flest mulige ønsker/hensyn til børnene, forældrene, personalet og ledelsen samtidig med, at der sikres en hensigtsmæssig fordeling af de tosprogede børn og at ressourcerne udnyttes fornuftigt. Figur 1: Elementerne i idealmodellen Forældre og børn Ledelse og personale Tosprogsfordeling IDEALMODEL Ressourceudnyttelse Idealmodellen består som nævnt af hensyntagen til henholdsvis forældre, børn, personale, ledelse, fordeling af tosprogede samt udnyttelse af ressourcer, som illustreret af figuren ovenfor. Der er i nogle tilfælde tale om modsatrettede hensyn.

4 De enkelte elementer i idealmodellen er skitseret i afsnittene nedenfor. 2.1 Forældrenes og børnenes tarv Institutionens placering - nærhed Langt de fleste forældre i Gladsaxe Kommune vælger institution ud fra nærhedskriteriet. Den eller de ønskede institutioner, ligger således typisk meget tæt på bopælen. Det er derfor vigtigt af hensyn til forældrenes og børnenes tarv, at institutionerne ligger der, hvor borgerne bor. Samtidig skal der tages hensyn til, at forældrene ønsker en plads til en bestemt tid, når barselsorloven ophører. Arbejdsgruppen har set på data for, hvor mange forældre, der har ønsket deres børn overflyttet fra én institution til en anden institution i Generelt er antallet af disse overflyttere steget i 2009 i forhold til de foregående år, hvilket skal ses i sammenhæng med det pres, der var på dagtilbuddene i Opgørelsen viser således, at det især er i de områder, hvor der har været særligt stort pres på institutionerne og mangel på pladser, at der er flest overflyttere. Det skyldes formentlig, at forældrene har fået tilbudt en plads et stykke fra deres bopæl og derfor søger overflytning af deres børn til en institution tættere på. Brugertilfredshed Den seneste brugerundersøgelse, der er udarbejdet i Gladsaxe Kommune på dagtilbudsområdet er fra marts Undersøgelsen viser, at der generelt er en høj tilfredshed med institutionerne i kommunen. Den viser også, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem institutionsstørrelse og brugertilfredshed. I brugerundersøgelsen angiver forældrene deres tilfredshed på en skala mellem 0 og 5, hvor 5 indikerer højeste tilfredshed. Den gennemsnitlige tilfredshed for kommunens dagtilbud er på 4,1 og er dermed høj. De konkrete dagtilbud har opnået en tilfredshed på mellem 3,0 og 4,9. Figur 2: Sammenhæng mellem institutionsstørrelse og brugertilfredshed Brugertilfredshed 4,5 3,5 Institutionsstørrelse og brugertilfredshed , Antal enheder Der er som nævnt ovenfor ikke nogen entydig sammenhæng mellem institutionsstørrelse og brugertilfredshed i Gladsaxe Kommune. Som det ses i figuren er der flest små eller mellemstore institutioner blandt de institutioner, der har opnået højest tilfredshed (4,5 eller

5 derover). Men samtidig er der også flest små eller mellemstore institutioner, der har opnået lavest tilfredshed (3,5 eller derunder). Der ses en svag tendens til, at tilfredsheden er faldende i takt med at institutionerne bliver større, men sammenhængen er som nævnt ikke entydig. Det ses ved, at punkterne i figuren ligger meget spredt, og at der ikke kan tegnes en linje (tendens) ud fra punkterne. Det fremgår, at den største institution har den laveste brugertilfredshed, hvilket dog kan skyldes, at institutionen er nyetableret. Til gengæld er brugertilfredsheden generelt høj på institutioner med enheder (5-7 grupper). En undersøgelse fra Århus viser, at forældrenes tilfredshed stiger, jo mindre institutionerne er. Det generelle billede i Gladsaxe Kommune er imidlertid, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem institutionsstørrelse og brugertilfredsheden. Forældrenes tilfredshed afhænger med andre ord af andet end institutionernes størrelse. Områdelederne oplever, at der blandt flere forældre eksisterer en forestilling om, at børn får mere omsorg i små institutioner, og derfor søger forældre til børn med særlige behov ofte en lille institution. Områdelederne mener imidlertid, at omsorgen i de store institutioner er ligeså god og professionel som i de små, hvilket også underbygges af brugerundersøgelsen. Der kan da også være ulemper for børnene i små institutioner. For eksempel er der færre kammerater af samme alder/køn og færre, at følges med i skole. Desuden er de helt små institutioner ikke integrerede, hvilket indebærer, at barnet skal skifte institution. Hertil kommer, at en lille institution kan have vanskeligt ved at tilbyde optimale rammer for et professionelt pædagogisk arbejde, jf. afsnit 2.2 nedenfor. For mange forældre er det vigtigt med en vis forskellighed i tilbuddene, så der er noget at vælge mellem. Forskellighed drejer sig imidlertid ikke alene om institutionsstørrelser, men også om forskellighed for eksempel i forhold til dagtilbuddenes faglige, pædagogiske profiler. Brugertilfredsheden med dagtilbuddene i Gladsaxe Kommune er generelt høj. På baggrund af brugertilfredsheden kan der ikke siges at være væsentlig forskel i den brugeroplevede kvalitet mellem de store og små institutioner. Nærhed er vigtigst i forhold til forældrenes valg af institution. Dog kan nogle forældre have et behov for tryghed, der betyder, at de gerne kører længere for at få en lille institution; især hvis det drejer sig om børn med særlige behov. Endelig ønsker forældrene forskellighed blandt tilbuddenes profiler. 2.2 Ledelses- og personaleforhold I vurderingen af et idealbørnehus set i forhold til de ledelsesmæssige og personalemæssige forhold, vil det være hensigtsmæssigt at fokusere på faktorer, der har indflydelse på udøvelsen af professionel pædagogfaglig ledelse, på personalets muligheder for at udøve pædagogfaglig virksomhed og på børnenes muligheder for at trives og udvikles i et velfungerende målorienteret læringsmiljø. For at kunne udøve hensigtsmæssig og velfungerende pædagogfaglig ledelse, tæt på den pædagogiske praksis, er det nødvendigt at kunne varetage sin ledelse på fuld tid. For eksempel at deltage i lederfora, understøtte medarbejdernes pædagogiske arbejde og varetage forældresamarbejdet, uden at skulle deltage i det pædagogiske arbejde med børnene på faste tidspunkter.

6 I børnehuse med meget få grupper, er det i praksis meget vanskeligt for lederen ikke at have timer fast i børnegruppen. En forsvarlig personaledækning henover dagen og ugen er her i praksis afhængig af, at lederen deltager. For at kunne udøve et professionelt, velfungerende og udviklende pædagogisk arbejde, er det hensigtsmæssigt, at personalegruppen har en sådan størrelse og sammensætning, der understøtter personalegruppens udvikling. Personalet skal for eksempel have mulighed for videndeling og kompetenceudvikling, og der skal være det tilstrækkelige antal pædagoger til at sikre en høj grad af professionel pædagogisk refleksion og dermed målrettet pædagogisk arbejde. I en målorienteret pædagogisk praksis er børnegrupperne inddelt i teams, og der sættes fokus på et læringsmiljø for børnene, hvor de kan udvikle sig sammen i aldersopdelte projektgrupper og sammen med deres kammerater i legerelationer. I børnehuse med meget få grupper, kan det være vanskeligt at etablere en struktur, der sikrer en hensigtsmæssig teamorganisering i forhold til personaleantal og børneantal/alder. I personalegrupper med 3 6 medarbejdere kan der stilles spørgsmålstegn ved, om der vil være et tilstrækkeligt udviklingspotientale. Omvendt kan der i børnehuse med mange grupper blive så mange medarbejdere, at det kan være vanskeligt ledelsesmæssigt at overskue hele gruppen, og det kan være vanskeligt at opnå den tæthed og sammenhørighed, der skal til for at kunne fungere optimalt sammen som professionel gruppe. Det vurderes, at børnehuse med cirka 4 7 grupper ideelt set kan tilgodese de ovenfor nævnte forhold: Der vil være mulighed for en professionel pædagogfaglig ledelse på fuld tid, der ikke skal være en del af personalenormeringen. En personalegruppe på cirka medarbejdere (med en fordeling på 70/30, pædagoger/medhjælpere) vil have et godt potentiale i forhold til videndeling og kompetenceudvikling. En sådan størrelse personalegruppe vil have optimale muligheder for at udøve et professionelt målorienteret pædagogisk arbejde. 2.3 Tosprogede Der er en stigende tendens til, at de tosprogede børn centrerer sig mere og mere i to områder i kommunen, Værebro og Høje Gladsaxe, hvilket afspejles i fordelingen af tosprogede i kommunens dagtilbud. Institutioner med en høj andel af tosprogede må forventes at have et større behov for at yde sproglig og kulturel støtte end gennemsnitsinstitutionerne i kommunen. Det er baggrunden for, at der i dag tildeles midler fra tosprogspuljen. Områdelederne er enige om, at mangfoldighed er godt og at de børn, der kun har etnisk danske kammerater, er dårligere stillet til en opvækst i en global verden. Samtidig er der enighed om, at det er hensigtsmæssigt med et loft for antallet af tosprogede på 30 procent, da undersøgelser viser, at en tosprogsandel på under 30 procent forholdsvis nemt kan integreres 1. 1 Journalist og forfatter Lars Olsen (2005): Det delte Danmark,

7 Det er imidlertid meget vanskeligt at opstille en idealmodel for fordelingen af tosprogede børn. Professionelt og integrationsmæssigt giver det god mening med en mere ligelig fordeling. Men en mere jævn fordeling af tosprogede er næppe idealet for forældrene, og det strider samtidig imod princippet om nærhed. De tosprogede i kommunen vælger således dagtilbud i nærheden af bopælen på lige fod med de øvrige borgere. Undersøgelse af tosprogede børn i Gladsaxe Kommune Arbejdsgruppen har set på en række institutioner med mange tosprogede børn for at afdække, hvor mange af børnene, der taler et andet modersmål end dansk. Af 124 indskrevne børn på Lundegården i Høje Gladsaxe har 61 familier et andet modersmål end dansk, svarende til 50 procent. På Holmegård i Værebro viser en tilsvarende undersøgelse, at 47 familier ud af 77 har et andet modersmål end dansk, svarende til 60 procent. Hvordan kan fordelingen af tosprogede ændres? Hvis fordelingen af tosprogede børn skal ændres, er der ikke noget til hinder i lovgivningen for at oprette sprogpladser, det vil sige pladser, der er forbeholdt børn med behov for udvikling af danskkundskaber. Det skal i den forbindelse sikres, at der ikke er tale om forskelsbehandling, for eksempel, hvis tilbuddet kun gives til tosprogede børn i et enkelt område, hvilket ikke er lovligt. Tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber kan fordeles, så andelen af disse børn i de enkelte institutioner højst udgør for eksempel 30 procent. Kvoteringen er udelukkende begrundet i sproglige faktorer og ikke som et fravalg af etniske børn i visse institutioner. Kommunen skal tillige overholde de generelle forvaltningsretlige regler, og det er derfor en betingelse, at der i hvert enkelt tilfælde foretages et konkret skøn ud fra saglige kriterier. Der bør fastsættes retningslinjer for identifikation af tosprogede børn og for den faglige pædagogiske vurdering, der danner grundlag for, hvor børnene kan tilbydes plads. Pladserne i et dagtilbud kan ud fra en konkret vurdering fordeles til børn i overensstemmelse med en kommunal målsætning, for eksempel, at det af hensyn til en god integration tilstræbes, at der ikke må være mere end 30 procent tosprogede børn i det enkelte dagtilbud. Der kan til gengæld ikke på forhånd fastsættes et bestemt antal pladser til tosprogede børn. Ved visitering af dagtilbudspladser kan det for eksempel registreres, hvilket modersmål forældrene har og hvilket sprog, der tales i hjemmet. Dermed kan det sikres, at der kun visiteres 30 procent tosprogede til hver institution. Det er ikke lovligt at visitere tosprogede børn ud fra etnicitet eller navne. Placeringen af tosprogede børn skal alene ske på baggrund af en individuel, faglig, pædagogisk vurdering af barnet og familie. På den måde kan kommunen afdække, om barnet har behov for at være i et miljø, der tilgodeser barnets muligheder for at udvikle sine danskkundskaber. Tosprogede børn, der ikke vurderes at have et sådant behov, placeres i institutioner med udgangspunkt i forældrenes ønsker. Tilbud om sprogpladser skal udbydes i kommunen som helhed og ikke kun for et enkelt område. Der vil således kunne indføres en visitationsregel i hele kommunen, som sætter en maksimal grænse for antallet af tosprogede børn med behov for udvikling af danskkundskaber i den enkelte institution på 30 procent. Det fordrer, som tidligere nævnt, en beskrivelse af retningslinjer for, hvorledes børnene findes og hvorledes det afgøres, om de falder inden for kategorien. Der tilstræbes en mere ligelig fordeling af tosprogede, så antallet af tosprogede børn i en institution maksimalt udgør 30 procent. Det kan administreres ved, at det i forbindelse med ansøgning om en dagtilbudsplads anføres, hvilket modersmål familien har og hvilket sprog, der tales i hjemmet.

8 2.4 Ressourceudnyttelse Ifølge BUPL s undersøgelse af 12 storkøbenhavnske kommuner udgør bruttodriftsudgifterne til pasning i Gladsaxe Kommune kroner pr. 0-2 årig og kroner 3-5 årig i Udgifterne i de 12 kommuner udgør til sammenligning i gennemsnit kroner pr. 0-2 årig og kroner pr. 3-5 årig i samme periode. Den årlige udgift til pasning er dermed kroner højere i Gladsaxe pr. 0-2 årig og kroner højere pr. 0-5 årig end gennemsnittet i de 12 kommuner 2. Ressourceudnyttelsen på dagtilbudsområdet i Gladsaxe undersøges nedenfor ved at se på 1) udgifterne i forhold til institutionsstørrelse, 2) prisen for en fritvalgsplads og 3) andre forhold af relevans for ressourceudnyttelsen Udgifter i forhold til institutionsstørrelse Nedenfor ses, hvordan udgifterne er fordelt i forhold til institutionernes størrelse. Tabel 1 nedenfor viser antal institutioner fordelt på størrelse i Det ses for eksempel, at der er fem 1 gruppes institutioner blandt de i alt 64 dagtilbud. Som det fremgår, er der flest 3 og 4 gruppes institutioner i kommunen. Tabel 1 Antal institutioner fordelt på institutionsstørrelser Antal grupper , , Hovedtotal 64 Arbejdsgruppen har undersøgt, om der er sammenhæng mellem institutionernes størrelse og institutionernes evne til at overholde budgetrammen. Der er imidlertid ikke fundet nogen klar sammenhæng. I gennemsnit havde institutionerne et mindreforbrug i 2009 på kr., svarende til cirka tre procent af det gennemsnitlige budget til institutionerne. Der er tale om store variationer fra institution til institution, men der er ikke tale om, at bestemte typer af institutioner har store mer- eller mindreforbrug. I tabel 2 nedenfor er angivet budget 2009 fordelt pr. enhed. Antal grupper 1 1, , Grupper 2 Arbejdsgruppen har valgt at bruge BUPL s undersøgelse i stedet for den senest udarbejdede nøgletalsrapport. Det skyldes at BUPL s undersøgelse er fordelt på aldersgrupper, mens nøgletalsrapporten er opgjort på 0-10 årige og dermed også omfatter SFO-børn.

9 Tabel 2 Budget pr. enhed fordelt på institutionsstørrelse Antal grupper 2009 kr , , Tabellen viser institutionernes gennemsnitlige budget pr. faktisk passet enhed, det vil sige det konkrete gennemsnitlige antal enheder, der har været indskrevet i institutionen i løbet af året. Det er værd at bemærke, men ikke overraskende, at de mindre institutioner har højere budgetterede omkostninger pr. enhed. Tillige viser tabellen også, at budgettet pr. enhed i 7 gruppes institutionerne ligger relativt højt. Grunden hertil er, at Hyldegården og Lundegården får tildelt to-sprogsmidler og særlige tillæg for at ligge i Høje Gladsaxe. Tabel 3 nedenfor viser den budgetterede grundtakst pr. faktisk passet enhed i Tabel 3 Grundtakst opgjort pr. enhed fordelt på institutionsstørrelse Antal grupper 2009 kr , , , , Tabellen viser som før nævnt, at det er de mindste institutioner, der er dyrest i grundtakst pr. enhed. Det skyldes, at faste udgifter som f.eks. lederløn er fordelt på få enheder. Børnetaxametret (bøtax), der tildeles pr. enhed var i kr. I tabel 4 nedenfor er angivet, hvor stor en andel af den samlede budgetterede udgift grundtaksten udgjorde i Budget pr. enhed Grundtakst pr. enhed Antal grupper 1 1, , Grupper

10 Tabel 4 Forholdet mellem grundtakst og bøtax fordelt på institutionsstørrelse Gennemsnitlig grundtakst pr. enhed Dette ses også af figuren nedenfor. Grundtakst andel af samlet udgift Bøtax pr. Antal grupper 2009 enhed I alt % 1, % % % % % 5, % % % % Fordeling total % Figur 3: Forholdet mellem grundtakst og bøtax fordelt på institutionsstørrelse , , Bøtax pr. enhed Gennemsnitlig grundtakst pr. enhed Tabellen viser som de øvrige tabeller, at udgiften pr. barn er højest i de små institutioner. Endvidere viser den, at den ikke-enhedsafhængige andel af udgiften er 3-4 gange så stor i de små institutioner, som i de store institutioner. Da budgetmodellen blev indført udgjorde grundtaksten 22 procent af den samlede udgift, der tildeles efter budgetmodellen. Grundtakstandelen er i 2009 øget til 25 procent. Det skyldes dels indførelsen af mad til børnehavebørn, hvor en andel af udgiften er lagt i grundtaksten. Derudover er besparelsen vedrørende lukkedage i uge 30 lagt i bøtaxen. Tabel 5 nedenfor viser den budgetterede lønudgift pr. enhed i Tabel 5 Budgetteret løn opgjort pr. enhed fordelt på institutionsstørrelse

11 Antal grupper 2009 kr , , Budgettere løn pr. enhed , , antal Grupper Ovenstående tabel viser, at de små institutioner også er dyrest i lønomkostninger pr. enhed. Det skyldes som tidligere nævnt lederlønninger og for etgruppes institutionerne også det særlige etgruppestillæg, som bevilges for at sikre en tilstrækkelig personaledækning i hele åbningstiden. Tabellerne viser, at de mindste institutioner det vil sige 1 og 2 gruppes institutionerne er dyrest på grund af højere grundtakst pr. enhed Hvad koster en fritvalgsplads? I forbindelse med kommunestrategien 2004 blev det besluttet, at forældre skal have mulighed for at vælge, hvilken institutionsplads de ønsker til deres barn, under forudsætning af, at der er plads i den pågældende institution. For at øge de reelle muligheder for at vælge, blev der skabt 300 ekstra såkaldte fritvalgspladser. Antallet af fritvalgspladser er med andre ord udtryk for, hvor meget overskydende kapacitet, der er i institutionerne. I det følgende gøres det op, hvad en fritvalgsplads koster. Der tages udgangspunkt i en situation, hvor børnetallet er faldet, men hvor den overskydende kapacitet er opretholdt. Det forudsættes, at børnene i de mindste institutioner kan rummes i de øvrige institutioner, så grundtaksten kan spares. Tallene er samtidig et udtryk for besparelsespotentialet ved at nedlægge en række institutioner. Det skal understreges, at besparelsespotentialet afhænger af, hvilke konkrete institutioner der er tale om. Da der ikke er taget stilling til nedlæggelse af konkrete institutioner, kan besparelsespotentialet eller fritvalgsprisen i den konkrete situation således ændre sig. Grundtaksten udgør faste udgifter til fx lederløn, bygninger, el, vand og varme. Med den nuværende institutionsstruktur udgør grundtaksten mellem kroner og kroner pr. enhed. De store institutioner har typisk lavere grundtakstudgifter pr. enhed end de små institutioner. Der er dog tale om betydelige variationer. Hvis et antal små institutioner nedlægges, når børnetallet falder, spares udgiften til grundtakst til disse institutioner. Det skyldes fx at færre ledere skal have løn og at færre bygninger skal varmes op. I den følgende beregning tages udgangspunkt i 300 enheder fra 10 institutioner med 1 eller 2 grupper. Det forudsættes som nævnt, at børnene i de mindste institutioner kan rummes i de øvrige institutioner, hvormed grundtaksten kan spares. Det sparede grundtakstbeløb opgøres ved at gange antallet af enheder med grundtaksten pr. enhed.

12 Prisen for 300 fritvalgspladser er 8,66 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Det er illustreret i de fiktive eksempler nedenfor: Eksempel 1: På institutionen Mariehønen er der 25 børnehavebørn. Grundtakstudgiften pr. enhed er kroner. Der er ledig kapacitet andre steder. Der kan derfor spares 25* kroner = kroner ved at lukke Mariehønen. Derudover skal der bruges færre penge til at vedligeholde bygningen, ligesom bygningen kan indbringe et provenu, hvis den sælges. Eksempel 2: På institutionen Regnormen er der 40 børnehavebørn. Grundtakstudgiften pr. enhed er kroner. Der er ledig kapacitet andre steder. Der kan derfor spares 40* kroner = 1 million kroner ved at lukke Regnormen. Derudover kan der spares lejeudgifter, da Regnormen holder til i lejede lokaler. Med udgangspunkt i de faktiske grundtakstudgifter for kommunens små institutioner er besparelsespotentialet og dermed prisen for fritvalgspladserne i den beskrevne situation opgjort, svarende til de to eksempler. Opgørelsen over besparelsespotentialet eller prisen for fritvalgspladserne viser, at: Besparelsespotentialet ved at lukke de første 100 pladser er 4,14 millioner kroner årligt, svarende til cirka kroner pr. enhed. Hvis besparelsen ikke gennemføres, er de 4,14 millioner kroner samtidig prisen for 100 fritvalgspladser, når antallet af pladser går fra 200 til 300. Besparelsespotentialet ved at lukke de næste 100 pladser er 2,41 millioner kroner årligt, svarende til cirka kroner pr. enhed. Hvis besparelsen ikke gennemføres, er de 2,41 millioner kroner samtidig prisen for 100 fritvalgspladser, når antallet af pladser går fra 100 til 200. Besparelsespotentialet ved at lukke de sidste 100 pladser er 2,11 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Hvis besparelsen ikke gennemføres, er de 2,11 millioner kroner samtidig prisen for de første 100 fritvalgspladser, når antallet af pladser går fra 0 til 100. Ved at lægge tallene sammen fås følgende: Besparelsespotentialet ved at lukke 100, 200 og 300 pladser i den beskrevne situation Ved at lukke 100 pladser kan der spares 4,14 millioner kroner årligt, svarende til cirka kroner pr. enhed. Ved at lukke 200 pladser kan der spares 6,55 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Ved at lukke 300 pladser kan der spares 8,66 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Prisen for 100, 200 og 300 fritvalgspladser i den beskrevne situation Prisen for 100 fritvalgspladser er 2,11 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed Prisen for 200 fritvalgspladser er 4,52 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed

13 Det skal nævnes, at beregningerne ikke tager højde for udgifter til selve bygningerne i form af fx vedligeholdelse og afskrivning. Disse udgifter varierer meget fra institution til institution. I praksis er fritvalgspladserne væsentligt dyrere end vist i eksemplet, hvis disse udgifter indregnes. Endelig skal det nævnes, at prisen for en fritvalgsplads naturligvis falder, hvis kapaciteten tilpasses i nedadgående retning ved at lukke de små institutioner. I en situation hvor dagtilbudsstrukturen er tilpasset, og der er ledige fritvalgspladser jævnt fordelt i kommunens institutioner, kan prisen for en fritvalgsplads siges at svare til den gennemsnitlige grundtakstudgift. Den udgør kroner pr. enhed i 2009 jævnfør tabel 4 i afsnit Hvor mange fritvalgspladser er hensigtsmæssigt? Antallet af fritvalgspladser i en situation med overskydende kapacitet skal besluttes politisk. Ved 100 fritvalgspladser vil der være tale om frie pladser, svarende til i gennemsnit 1,6 enheder pr. institution. En stor del af den overskydende kapacitet vil gå til at dække, at nogle pladser uundgåeligt vil stå tomme i kortere perioder, fx 14 dage, i forbindelse med anvisning af pladser til nye børn. Hertil kommer, at kapaciteten i perioder er geografisk uhensigtsmæssigt fordelt i forhold til efterspørgslen. Ved 200 fritvalgspladser vil der være tale om frie pladser, svarende til i gennemsnit 3,1 enheder pr. institution. Ved 300 fritvalgspladser vil der være tale om frie pladser, svarende til i gennemsnit 4,7 enheder pr. institution. Det anbefales, at der opretholdes 200 fritvalgspladser, når børnetallet begynder at falde. I den beskrevne situation koster 300 fritvalgspladser 8,7 millioner kroner. Hvis antallet af fritvalgspladser ændres til 200 pladser ved at nedlægge 100 pladser i små institutioner, kan der spares 4,1 millioner kroner om året alene i grundtakstudgifter. Når antallet af fritvalgspladser er fastlagt, skal kapaciteten løbende tilpasses udviklingen i børnetallet. Valget af de konkrete institutioner som på sigt skal lukkes, skal træffes på baggrund af en grundig analyse af efterspørgslen i de enkelte områder på det tidspunkt, hvor en strukturtilpasning er hensigtsmæssig. Valget af de konkrete institutioner, der eventuelt lukkes som led i strategien, skal vedtages politisk. Det skal nævnes, at flere af de små institutioner er selvejende institutioner, hvilket betyder, at der gælder særlige regler i forbindelse med en eventuel nedlæggelse. Endelig kan det nævnes, at flere af de små institutioner er beliggende i ældre villaer med et højt energiforbrug (jævnfør også afsnit nedenfor) Andre forhold af relevans for ressourceudnyttelsen Andre forhold end de ovenfor nævnte, kan have relevans for ressourceudnyttelsen: En områdeinstitution skal have en bæredygtig og hensigtsmæssig størrelse. 6 8 børnehuse er ideelt for at sikre den optimale ressourceudnyttelse, personaledækning og bredde i tilbuddene. 5 børnehuse kan fungere hensigtsmæssigt, hvis de enkelte børnehuse har en vis volumen. Volumen skal sikre bredden i den faglige personalegruppe men også muligheden for at lave specialiserede grupper. Det skal sikre stordriftsfordele og synergi i personalegruppen. Det giver også en større mulighed for at arbejde tværfagligt

14 Områdeinstitutionerne skal have en sammenhæng med skoledistrikterne. Helhed og sammenhæng fra dagtilbud til skole skal understøttes. Der skal være fokus på miljømæssige hensyn og bæredygtighed. F.eks. på de mange gamle villaer, der er dyre i drift på grund af el-opvarmning og på transportveje ved udbringning af mad eller anden kørsel. Det er værdifuldt med forskellige børnehusprofiler, f.eks. minilandbrug og skovgrupper. Det skal dog kunne bruges af mange og den ekstra omkostning skal komme alle eller mange børn til gode. Der skal være opmærksomhed på særligt omkostningsfulde forhold. F.eks. børnehuse med annekser, med minilandbrug, med bygningsmæssige dispensationer eller børnehuse der er opdelt på fysisk adskilte bygninger. 2.5 Idealmodellen delkonklusion Hvis Gladsaxe Kommune på sigt skal have en institutionsstruktur, der tilgodeser børnene, personalet og forældrene, og som er bæredygtig i forhold til faglighed, udvikling af kvalitet og udnyttelse af ressourcer, herunder også økonomi, skal den nuværende struktur ændres. Generelt er der en høj tilfredshed med dagtilbuddene i Gladsaxe Kommune. På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen 2010, kan der ikke ses nogen væsentlig forskel i kvaliteten mellem de store og de små institutioner. Forældrene er altså ikke mere tilfredse i de små institutioner end forældrene i de mellemstore og store institutioner. Nærhed er vigtigt i forhold til forældrenes valg af institution. Dog kan nogle forældre, måske især forældre til børn med særlige behov, have behov for tryghed, hvilket betyder, at de gerne kører længere for at få en lille institution. Endelig ønsker forældrene forskellighed blandt tilbuddenes profiler. Ledelses- og personaleforhold er ideelle i børnehuse med 4 7 grupper. I denne størrelse institutioner er der mulighed for en professionel pædagogfaglig ledelse på fuld tid, da ledelsen ikke behøver at være en fast del af personalenormeringen. Personalegrupper på cirka medarbejdere (med en fordeling på 70/30, pædagoger/medhjælpere) er godt i forhold til vidensdeling og kompetenceudvikling. En sådan størrelse personalegruppe udgør de optimale rammer for at udøve et professionelt målorienteret pædagogisk arbejde. I den ideelle struktur skal tosprogede børn fordeles mere ligeligt i kommunens dagtilbud. Undersøgelser viser, at hvis andelen af tosprogede børn er under 30 procent kan de forholdsvist nemt integreres i institutionerne. Det skal derfor tilstræbes, at antallet af tosprogede børn i en institution maksimalt udgør 30 procent. Analysen viser, at de små institutioner er dyrest på grund af højere udgifter til grundtakst pr. enhed, herunder lønudgifter. Det er således dyrt, at have mange små institutioner. Idealmodellen er en daginstitutionsstruktur med institutionsstørrelser på mellem 4 og 7 grupper. Samtidig er der en ledig kapacitet på 200 pladser for at sikre forældrenes frie valg. Tosprogsandelen i den enkelte institution er højest 30 procent. Denne struktur tilgodeser flest hensyn til børnene, forældrene, personalet, ledelsen samt hensynet til en fornuftig ressourceudnyttelse. Strukturen er med andre ord mest bæredygtig i forhold til faglighed, udvikling af kvalitet og udnyttelse af ressourcer.

15 3. Kapaciteten nu og fremover Afsnittet viser forholdet mellem kapacitet og det behov, der er for pladser på kort sigt, mellemlangt sigt og langt sigt. Det blev i forbindelse med kommunestrategien 2004 besluttet, at forældre skal have mulighed for at vælge, hvilken institutionsplads, de ønsker til deres barn, under forudsætning af, at der er plads i den pågældende institution. For at øge de reelle muligheder for at vælge, blev der ved fastlæggelsen af den maksimale gennemsnitlige kapacitet skabt 300 ekstra pladser. Den maximale gennemsnitlige kapacitet er et udtryk for det absolut maksimale antal indskrevne enheder i gennemsnit hen over året. 3.1 Nuværende og planlagt kapacitetsudvikling/afvikling I tabellen nedenfor ses kapaciteten fra 2010, med de planlagte udvidelser og nedlæggelser af pladser, eksklusiv dagplejen. Tabel 6: Planlagte udvidelser og nedlæggelser af pladser, ekskl. dagplejen Kolonne Oprindelig kapacitet Budget 2010 Stationsparken sal Midgård sal Sæbjørnsvej Pulje på 2 mio. kr. Lauggården midlertidig Høje søborg Lånefinansiering Alsikemarken Lånefinansiering Pilebo Lånefinansiering Lukninger Tjele alle lukker (udfasning) Holmegård lukker (udfasning) Kapacitet efter udvidelse og lukning I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 blev der afsat 4 millioner kroner til ombygning af salene i institutionerne Midgård og Stationsparken. Det er efterfølgende besluttet at lave en udflyttergruppe i Stationsparken i stedet for at ombygge salen. Det er på nuværende tidspunkt planen, at udflyttergruppen eksisterer i fire-fem år. Disse pladser har ikke fuld virkning i Ombygningen af salen i Midgård kan være klar efteråret 2010 og udflyttergruppen i Stationsparken er klar foråret Ligeledes blev det i forbindelse med budget 2010 besluttet, at lokalerne på Sæbjørnsvej skulle ombygges til en integreret institution. Der blev af uforbrugte midler i 2009 afsat en pulje på 2 millioner kroner til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet. Der forventes midlertidigt opstillet en pavillon ved institutionen Laugården. Den kan stå klar midt i Endvidere ombygges salen i institutionen Høje Søborg til grupperum. Også dette kan være færdigt midt i Der er fra lånerammerne i 2010 givet lånetilsagn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til yderligere udvidelse af kapaciteten i institutionerne Alsikemarken og Pilebo. Disse to institutioner udbygges derfor med henholdsvis tre og to grupper, som kan være klar i Det er på Børne- og Undervisningsudvalgsmødets møde , sag nr. 41, besluttet, at institutionen Holmegård afvikles på adressen i juli Det fremgår ligeledes af sagen, at

16 der i 2011 tages endelig stilling til afviklingen af institutionen med baggrund i opdaterede prognoser. Afvikles Holmegård falder kapaciteten med 80 enheder. Tjele Allé, som flere gange er blevet midlertidig renoveret for at udskyde en nybygning, vurderes til at være i stærkt forfald og det er derfor nødvendigt at tage stilling til dens fortsatte anvendelse. Tjele allé er en selvejende integreret institution. Bygninger og grund ejes af Gladsaxe Lærerforening. Der er en fysisk kapacitet på 107 enheder i Tjele Allé. Pladserne i Holmegård og Tjele Allé er i tabellen forventet udfaset over tre år, da det af erfaring har vist sig ikke at være muligt eller hensigtsmæssigt at lukke alle pladser i en institution på en gang. I praksis udgør dagplejen en del af den samlede kapacitet. I denne rapport er dagplejen imidlertid udeladt, således at den hverken indgår i kapaciteten eller i prognosen. 3.2 Prognose På baggrund af befolkningsprognosen 2010 er der udarbejdet en dagtilbudsprognose. På baggrund af de seneste års stigning i antallet af indskrevne børn, tager prognosen 2010 udgangspunkt i et enkelt års efterspørgselsprocent i modsætning til tidligere prognoser, der har taget udgangspunkt i flere år. Det vil sige at efterspørgslen i 2009 danner grundlag for efterspørgslen fra 2010 og frem, jf. afsnit 5.6. Prognosen for 2010 ses i figur 3 nedenfor. Figur 4: Dagtilbudsprognosen 2010, eksklusiv dagplejen Prognose I figuren ses et betydeligt fald i antallet af enheder fra 2011 og frem. Frem mod 2019 falder antallet af enheder med cirka 600 enheder, hvorefter det begynder at stige igen. 3.3 Kapacitetsudvikling og kapacitetsbehov Nedenfor ses udviklingen i antal enheder hen over årene sammenholdt med den maksimale gennemsnitlige kapacitet. Tabel 7: Udviklingen i dagtilbudsprognose og den maksimale gennemsnitlige kapacitet

17 Kolonne Prognose Kapacitet efter udvidelse og lukning Ledig/ - manglende kapacitet Dette er også illustreret i figuren nedenfor. Figur 5: Dagtilbudsprognose og den maksimale gennemsnitlige kapacitet Prognose 2010 Kapacitet efter udvidelse og lukning Sammenholdes dagtilbudsprognosen 2010 med kapaciteten efter de planlagte udvidelser og afviklinger af pladser, ser det ud til, at der allerede fra 2011 er ledig kapacitet på 142 enheder som stiger til 485 enheder i 2019, også selvom institutionerne Holmegård og Tjele Allé lukkes. I afsnit 3.4 ses nærmere på i, hvilke distrikter, der er ledig kapacitet. I tabel 8 er prognosen 2010 sammenholdt med kapaciteten plus de 200 enheder, der skal sikre forældrenes frie valg af institutioner. Tabel 8: Dagtilbudsprognose og den maksimale gennemsnitlige kapacitet plus 200 ekstra pladser Kolonne Prognose Kapacitet efter udvidelse og lukning Prognose 2010 plus 200 enheder Ledig/ - manglende kapacitet Som det fremgår af tabellen, er det ikke muligt at have en ledig kapacitet på 200 enheder i 2010 og i Det fremgår endvidere, at det fra 2012 er muligt at begynde at nedlægge pladser på dagtilbudsområdet og stadig opretholde en ledig kapacitet på 200 enheder til det frie valg. Der er således 36 ekstra enheder i 2012 i forhold til en ledig kapacitet på 200 enheder. De ekstra enheder eller overkapaciteten stiger gradvist frem mod 2019, hvor der er 285 ekstra enheder end de 200 fritvalgspladser. Dette er også illustreret i figuren nedenfor.

18 Figur 6: Dagtilbudsprognose og den maksimale gennemsnitlige kapacitet plus 200 ekstra pladser Prognose 2010 Kapacitet efter udvidelse og lukning Prognose 2010 plus 200 enheder Fra 2012 og frem er der som nævnt ledig kapacitet ud over de 200 pladser. Det ses i figuren som området mellem de to stiplede linjer. Som det fremgår, er der et særligt stort behov for at tilpasse kapaciteten i perioden

19 3.4 Kapacitet og behov i de enkelte områder I følgende afsnit er kapaciteten vist i de enkelte områder sammenholdt med efterspørgslen efter pladser. Tabel 9 nedenfor viser kapaciteten og efterspørgslen i de ni områder. Tabel 9: Kapacitet og efterspørgsel fordelt pr. område Kolonne Bagsværd kapacitet Efterspørgsel Forskel Værebro kapacitet Efterspørgsel Forskel Stengård kapacitet Efterspørgsel Forskel Vadgård kapacitet Efterspørgsel Forskel Gladsaxe/Egegård kapacitet Efterspørgsel Forskel Mørkhøj kapacitet Efterspørgsel Forskel Buddinge kapacitet Efterspørgsel Forskel Søborg kapacitet Efterspørgsel Forskel Høje Gladsaxe kapacitet Efterspørgsel Forskel Samlet Kapacitet Der er stor forskel på efterspørgslen i de enkelte områder. Særligt belastet er områderne Mørkhøj, Gladsaxe/Egegård og Søborg. Mens områderne Bagsværd, Værebro, Buddinge og Stengård har ledig kapacitet. Vadgård har ikke meget ledig kapacitet og Høje Gladsaxe har i 2010 ingen ledig kapacitet, men fra 2011 og frem stiger den ledige kapacitet i dette område.

20 Figur 7: Ledig og manglende kapacitet i 2010 fordelt på områder Områder med ledig kapacitet Områder med balance mellem kapacitet og efterspørgsel Områder med manglende kapacitet I figuren ovenfor er forskellen mellem kapacitet og efterspørgsel illustreret på et kort over de enkelte områder. Der er taget udgangspunkt i tallene for 2010, jævnfør tabel 9. De grønne områder har ledig kapacitet, mens de røde områder mangler kapacitet. De gule områder er områder, hvor der er balance mellem kapacitet og efterspørgsel efter pladser. Som nævnt er de røde områder med manglende kapacitet Mørkhøj/Enghavegård, Gladsaxe/Egegård og Søborg. Det fremgår imidlertid af kortet, at områderne Søborg og Gladsaxe/Egegård grænser op til områder med ledig kapacitet. Kapacitetsproblemet kan dermed siges at være størst i Mørkhøj/Enghavegård. Allerede fra 2011 begynder der imidlertid at blive ledig kapacitet i Høje Gladsaxe, der grænser op til Mørkhøj/Enghavegård. 3.5 Økonomiske konsekvenser I dette afsnit beskrives de økonomiske konsekvenser af udviklingen i prognosen i forhold til gennemsnitlige maksimale kapacitet, når der skal opretholdes en ekstra kapacitet på 200 enheder til det frie valg. De økonomiske konsekvenser skal ses i forhold til idealmodellen og de typer af pladser, der i overensstemmelse med strategien vil blive nedlagt først, det vil sige pladser i de små institutioner. Det er en forudsætning for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser, at det er muligt at lukke de små institutioner først. De økonomiske konsekvenser kan dermed ses

21 som potentielle besparelser. Når der konkret skal lukkes institutioner, skal det naturligvis vurderes, i hvilke områder det er mest hensigtsmæssigt at tilpasse kapaciteten. I tabel 10 nedenfor ses den potentielle besparelse, hvis der, når børnetallet falder, stadig skal være en ledig kapacitet på 200 enheder. Der er ingen konsekvenser i 2010 og 2011, da der ikke i de to år er en ledig kapacitet på 200 enheder. Det skal nævnes, at der i budget 2010 er afsat 7,3 millioner kroner til at udbygge dagtilbudskapaciteten. Tabel 10: Økonomiske konsekvenser I kr Pladser der kan nedlægges Lavere grundtakstudgifter De økonomiske konsekvenser, som er beregnet ovenfor, er udelukkende besparelser i grundtaksten, det vil sige de ikke-børnetalsafhængige udgifter, f.eks. lederløn, rengøring og visse ejendomsudgifter. De økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i de gennemsnitlige besparelser i grundtaksten, som blev beskrevet i afsnit Det drejer sig om følgende gennemsnitlige grundtakstudgifter: Besparelsespotentialet ved at lukke de første 100 pladser er 4,14 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Besparelsespotentialet ved at lukke de næste 100 pladser er 2,41 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Besparelsespotentialet ved at lukke de sidste 100 pladser er 2,11 millioner kroner årligt, svarende til kroner pr. enhed. Som beskrevet i afsnit er besparelsespotentialet ved at lukke 300 pladser var 8,7 millioner kroner. Som det fremgår af tabel 10 er det maksimale antal pladser der skal lukkes 285 pladser. Det medfører en mindreudgift på knap 8,3 millioner kroner i 2019, hvis prognosen fra 2010 holder stik. Til besparelsen ovenfor kommer også et fald i de børnetalsafhængige udgifter, som følger antallet af børn, uanset institutionsstørrelse. Tabel 11: Akkumuleret fald i de børnetalsafhængige udgifter I kr Demografiregulering De børnetalsafhængige mindreudgifter som følge af det faldende børnetal fremgår af tabel 11. Som det fremgår af tabellen vil det faldende børnetal medføre en regulering på op mod cirka 20 millioner kroner på baggrund af den seneste prognose. Endelig kan det nævnes, at der ikke er taget højde for, at der formentlig bliver behov for færre penge til vedligeholdelse, når der bliver færre institutioner. Der er heller ikke taget højde for at færre institutioner kan medføre lavere lejeudgifter eller at eventuelle salg af overskydende bygninger, kan indbringe indtægter til kommunekassen.

22 4. Konklusion, strategi og anbefalinger Det er vigtigt at sikre, at Gladsaxe Kommune på sigt har en institutionsstruktur, der tilgodeser flest mulige hensyn til børnene, forældrene, personalet og ledelsen og som samtidig sikrer en fornuftig udnyttelse af ressourcerne. Idealmodellen er en daginstitutionsstruktur med institutionsstørrelser på mellem 4 og 7 grupper. Samtidig er der en ledig kapacitet på 200 pladser for at sikre forældrenes frie valg. Tosprogsandelen i den enkelte institution er højest 30 procent. Denne struktur vurderes at tilgodese flest hensyn til børnene, forældrene, personalet, ledelsen samt hensynet til en fornuftig ressourceudnyttelse. Strukturen er med andre ord mest bæredygtig i forhold til faglighed, miljø, udvikling af kvalitet og udnyttelse af ressourcer. Der er i øjeblikket et kapacitetsproblem i 2010, der søges løst ved at udvide kapaciteten. Dagtilbudsprognosen 2010 viser et betydeligt fald i antallet af enheder frem mod 2019, hvor den falder med cirka 600 enheder. Der vil derfor på sigt være ledig kapacitet på dagtilbudsområdet. Allerede fra 2012 kan der nedlægges 36 enheder, og i 2019 kan der nedlægges 285 enheder på dagtilbudsområdet, samtidig med at der opretholdes 200 fritvalgspladser. I takt med det faldende børnetal skal kapaciteten gradvist tilpasses. Prognosen udarbejdes én gang om året på baggrund af det seneste års faktiske antal passede børn, og på baggrund heraf beregnes forslag til afledte økonomiske konsekvenser for det kommende budgetår. Tidligere blev prognosen udregnet som et gennemsnit af flere års faktiske antal børn, ved kun at kigge på det seneste års antal børn bliver prognosen mindre usikker. Der skal med andre ord laves en årlig opfølgning af udviklingen på området. Det skal ske i overensstemmelse med elementerne i idealmodellen. Det samlede forslag til overordnede strategielementer og anbefalinger ses nedenfor. Forslag til overordnede strategielementer og anbefalinger Prognose Dagtilbudsprognosen regnes på baggrund af det seneste års faktiske antal passede børn, hvilket gør prognosen mindre usikker. På kort sigt Kapaciteten udbygges i 2010, så pladsgarantien kan opretholdes. Der er afsat midler til udbygningen i budget Der oprettes så vidt muligt pladser i overensstemmelse med den langsigtede strategi for strukturen. På mellemlangt sigt Når børnetallet falder opretholdes en overskydende kapacitet på 200 fritvalgspladser. I takt med, at kapaciteten bliver højere end 200 fritvalgspladser tilpasses strukturen ved at nedlægge fortrinsvis 1 og 2 gruppes institutioner. Tilpasningen sker gradvist og i takt med udviklingen i børnetallet og udviklingen i efterspørgslen i de enkelte områder. Når børnetallet falder, og der er etableret 200 fritvalgspladser, vil tilflyttere opnå anciennitet allerede fra fødselsdato på lige fod med andre børn i kommunen. Det tilstræbes, at antallet af tosprogede i en institution maksimalt udgør 30 procent. På langt sigt Strukturen indrettes i retning af idealmodellen med institutionsstørrelser på 4 til 7 grupper. Tilpasningen sker gradvist og i takt med udviklingen i børnetallet og udviklingen i efterspørgslen i de enkelte områder.