Dimittendundersøgelse 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse 2011"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse 2011 Agricultural Economics Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen December 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord....3 Undersøgelsens formål og datagrundlag...4 Undersøgelsens hovedkonklusioner...6 Kandidatuddannelsen i Agricultural Economics...9 Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen...11 Første job...14 Ansatte uden for forskningsområdet Ledighed...22 Efter- og videreuddannelse

3 Forord KU-LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Undersøgelserne har fokus på dimittendernes beskæftigelsessituation og tilfredshed med deres uddannelsesforløb, for at afdække om dimittenderne opnår de rette kompetencer, eller om der er behov for ændringer af uddannelsen. Dimittendundersøgelserne tilgår således studielederne med henblik på fortsat udvikling af uddannelserne. Jeg vil gerne takke alle de dimittender, der har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af stud.scient.san.publ. Malene Bødker og stud.scient.soc. Kim Helmersen. Lotte Lynggaard-Johansen 3

4 Undersøgelsens formål og datagrundlag KU-LIFE har besluttet at gennemføre dimittendundersøgelser hvert fjerde år som led i kvalitetssikringen af fakultetets uddannelser. Dimittendundersøgelsen 2011 er den første af sin slags og den tager udgangspunkt i årgangene Nærværende undersøgelse retter sig mod dimittender fra kandidatuddannelsen i Agricultural Economics. Formålet med undersøgelsen er: 1. At tilvejebringe viden om beskæftigelsesforholdene for de seneste dimittendårgange, både hvad angår overgang fra studie til job, jobindhold, sektorplacering og mobilitet på arbejdsmarkedet. Hertil viden om dimittendernes ledighed og mulige årsager hertil samt en belysning af forholdet mellem erhvervede kompetencer på uddannelsen og efterspurgte og brugte kompetencer i forbindelse med opnået beskæftigelse. 2. At afdække forhold vedrørende de pågældende dimittenders studieforløb såsom gennemførelsestid, studiejob, projektorienterede forløb, praktikophold og studieophold i udlandet samt disse forholds mulige sammenhænge med opnået beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen bygger på data fra en spørgeskemaindsamling, der tager udgangspunkt i et generisk spørgeskema, udviklet af ph.d. Sara Korzen. I 2010 gennemførte lektor Jesper Lassen i samarbejde med studentermedhjælp Caroline Skov-Carlsen et pilotprojekt med dimittender fra kandidatuddannelsen i Biology-Biotechnology med henblik på at udvikle spørgeskemaet til brug for nærværende og fremtidige dimittendundersøgelser. Spørgeskemaet anvendt i undersøgelsen er med hjælp fra de respektive studieledere yderligere tilpasset de enkelte studieretninger. Udviklingen og gennemførelsen af spørgeskemaet er foregået via internettet. Der blev rettet henvendelse til dimittenderne via almindelig post på baggrund af adresser udtrukket fra CPR-registret. Invitationsbrevet indeholdt internetadresse og individuel kode til udfyldelse af spørgeskemaet samt oplysninger om undersøgelsen, herunder anonymitet i besvarelserne. Både invitationsbrev og spørgeskema fandtes i en dansk og en engelsk version. Efter den oplyste frist for udfyldelse af spørgeskemaet blev der sendt påmindelsesbreve ud til de personer, der endnu ikke var registreret en besvarelse fra. Som incitament til at deltage i undersøgelsen blev der trukket lod om 10 gavekort à 300 kr. til Gavekortet.dk blandt respondenterne. På dataindsamlingstidspunktet (juni, 2011) var 54 kandidater fra de pågældende årgange dimitteret, som det var muligt at finde gennem CPR-registeret. Således blev der udsendt invitationsbreve til 54 dimittender, hvoraf et blev sendt retur med posten. 25 personer udfyldte en besvarelse, hvilket modsvarer en svarprocent på 47 %. Nærværende rapport omhandler de 25 dimittender fra kandidatuddannelsen i Agricultural Economics. Blandt disse er 20 i arbejde, én er selvstændig, og fire er jobsøgende. Da der ikke er nogen ph.d.-studerende, der har svaret på undersøgelsen, og kun én fra gruppen selvstændige/freelance, vil disse grupper udelades som selvstændige afsnit i rapporten. 4

5 Der er 44 % kvinder og 56 % mænd blandt respondenterne. Fordelingen af respondenterne på alder, fremgår af figur 0.1 nedenfor Series 1 Series 2 Series år år år 40 år - Figur 0.1 viser aldersfordelingen blandt undersøgelsens respondenter. 13 af respondenterne er år gamle, og denne aldersgruppe udgør dermed 52 % af det samlede antal respondenter. Otte er år, én er år, og tre er over 40 år. Den yngste respondent er 25 år, mens undersøgelsens ældste respondent er 47 år. 5

6 Undersøgelsens hovedkonklusioner Dette indledende afsnit opsamler de væsentligste konklusioner i undersøgelsen og vil give et indblik i undersøgelsen for den almindeligt interesserede læser. Kandidatuddannelsen i Agricultural Economics Dimittenderne er typisk blevet optaget på kandidatuddannelse i Agricultural Economics med en bacheloruddannelse i jordbrugsøkonomi. Tre fjerdedele af dimittenderne blev optaget med bachelordannelse i jordbrugsøkonomi som adgangsgrundlag. Herudover blev 12,5 % af dimittenderne optaget med en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi (HA). Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i Agricultural Economics har specialiseret sig med enten det individuelle program eller inden for fødevareproduktion. Der er i overvejende grad tilfredshed med uddannelsen, og særligt har de projektorienterede forløb været brugbare i arbejdslivet. Der er til gengæld blot 12 % af dimittenderne der i høj grad har haft glæde af forelæsningerne i arbejdslivet. Der tegner sig altså et billede af, at det især er projektet som arbejdsmetode og den praktiske viden, som dimittenderne har haft glæde af i arbejdslivet. Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen Mange vælger at have erhvervsrelaterede aktiviteter under kandidatuddannelsen i Agricultural Economics, og erfaringerne fra disse erhvervsrelaterede aktiviteter har generelt været udbytterige. 84 % af dimittenderne har haft et studierelevant arbejde, hvoraf otte tiendedele mener, at dette job har haft en høj grad af relevans for dem i senere beskæftigelse. Knap så mange har været i volontørtjeneste eller lavet et erhvervsprojekt, men der er en tilsvarende høj grad af tilfredshed med udbyttet af disse erhvervsrelaterede aktiviteter. Dimittenderne vurderer altså erhvervsrelaterede aktiviteter som værdifuldt for senere beskæftigelse. Konklusionen underbygges af det forhold, at mange af de dimittender,, der har haft studierelevant arbejde, været i volontørtjeneste eller lavet et erhvervsprojekt, også har fundet ansættelse hos den pågældende virksomhed efter dimissionen. Dette gør sig gældende for fire tiendedele af dem, som har haft et studierelevant arbejde, 55 % af dem, som har været i volontørtjeneste, og en fjerdedel af dem, som har lavet et erhvervsprojekt. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at erhvervsrelaterede aktiviteter under kandidatuddannelsen i Agricultural Economics reelt har indflydelse på ledigheden blandt dimittenderne. Fordelingen i antallet af jobsøgende dimittender er stort set ens i den gruppe, der har haft erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen, som i den gruppe, der ikke har. Det kan altså konkluderes, at erhvervsrelaterede aktiviteter giver positive erfaringer til brug i senere ansættelse, men ikke at de har indflydelse på selve ansættelsesmulighederne efter dimissionen. Første job Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i Agricultural Economics finder sin første ansættelse i en større privat virksomhed med over 52 ansatte. Vejen til ansættelse er for otte ud af ni dimittenders vedkommende gået gennem enten annoncer i medierne, gennem faglige og private netværk, eller ved at arbejdsgiverne selv har henvendt sig til dimittenden. Ansættelsen i første job kan være inden for meget forskellige områder som eksempelvis turisme, økonomisk rådgivning, undervisning og ingeniørvirksomhed. Det mest almindeli- 6

7 ge er dog rådgivning/konsulentopgaver i relation til fødevareområdet, hvilket er tilfældet for tre ud af ni dimittender. Her arbejder dimittenderne typisk med administration, rådgivning, analyse og kontrol. Seks ud af ni dimittender mener således, at der er en god sammenhæng mellem uddannelsen og deres arbejdsopgaver i første job. Hele fem ud af ni dimittender angiver i denne forbindelse, at der har været direkte sammenhæng mellem deres speciale og første job. Med baggrund i disse tal ser der altså ud til at være en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og dimittendernes opgaver i første job. Dimittenderne mener generelt, at de kompetencer, som de har opnået på uddannelsen, har været medvirkende til deres ansættelse i første job. Særligt har generelle kompetencer såsom analyseevner, evnen til at løse konkrete problemer, evnen til at definere relevante problemstillinger og praktisk viden inden for jordbrugsøkonomi været medvirkende årsager til første ansættelse. Ansatte uden for forskningsområdet Blandt respondenterne er tyve dimittender i arbejde. Syv tiendedele af disse er ansat i en privat virksomhed, halvdelen i meget store virksomheder med over 1000 ansatte og 35 % i store virksomheder med mellem ansatte. To har opnået personaleansvar, hvoraf en har ansvar for over 100 ansatte. Tolv af de tyve dimittender i job har deres nuværende job som deres første ansættelse, og størstedelen af disse har fundet jobbet gennem enten annoncer i medierne eller gennem faglige eller private netværk. Elleve ud af tolv fandt jobbet inden for et halvt år, hvilket vidner om, at dimittenderne relativt hurtigt kommer i ansættelse. Ansættelsesområderne favner generelt bredt, men de fleste dimittender finder ansættelse inden for fødevareområdet eller finansområdet. De mest udbredte opgavetyper, som virksomhederne varetager, er rådgivning og konsulentopgaver, men også forvaltning og produktion er jobopgaver, som ganske mange virksomheder varetager. Dimittenderne bruger mest tid på analyse/evaluering i jobbet og herefter administration og rådgivning/vejledning. Omvendt bruger de færreste dimittender tid på jobfunktioner som produktion, forskning og undervisning/formidling jobfunktioner. Dimittenderne angiver, at de i vid udstrækning anvender de kompetencer, som de har opnået på studiet. Især anvender stort set alle dimittender i nogen eller høj grad de meget generelle akademiske kompetencer såsom evnen til at analysere, evnen til at definere en relevant problemstilling, evnen til at løse et konkret problem samt evnen til at generalisere. 95 % af dimittenderne vurderer som følge heraf, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem kandidatuddannelsen i Agricultural Economics og deres nuværende stilling. Tallene vidner om en god faglig sammenhæng mellem uddannelse og job og en generel tilfredshed med de kompetencer, som uddannelsen har bidraget med. Ledighed Der er generelt en lav ledighed blandt dimittenderne fra Agricultural Economics, blot fire ud af 25 dimittender er jobsøgende. Blandt disse vurderes manglende erhvervserfaring, samt at der er mange jobsøgende til de relevante stillinger at være hovedårsagerne til ledighed. Selvom det i undersøgelsen ser ud til, at erhvervsrelaterede aktiviteter ikke har den store betydning for senere ansættelsesmuligheder, så vurderer de ledige dimittender altså, at manglende erhvervserfaring har betydning for deres ledighed. 7

8 Efter- og videreuddannelse Der er generelt et ønske blandt dimittenderne om at tage del i efter- og videreuddannelseskurser. Fire tiendedele har allerede deltaget i efter- eller videreuddannelseskurser, og otte tiendedele kan forestille sig at gøre det inden for de næste tre år. De kompetencer, som dimittenderne ønsker at opnå gennem efter- og videreuddannelse, er typisk inden for økonomi, kommunikation og ledelse. Motivationen til deltagelse i efter- og videreuddannelseskurser er forskellig, men det er for en tredjedel af dimittendernes vedkommende et ønske om personlig udvikling. Andre motivationer kan være mulighed for højere løn, andre jobfunktioner inden for ansættelsesområdet, arbejdsgiverens ønske eller krav samt ønske om at opnå specifikke støttekompetencer som sprog eller it-kundskaber. 8

9 1. Kandidatuddannelsen i Agricultural Economics Nærværende afsnit fokuserer på kandidatuddannelsen i Agricultural Economics. Der følger en beskrivelse af dimittendernes adgangsgrundlag, valg af specialisering og egen vurdering af det faglige indhold i uddannelsen. Denne vurdering foretages ud fra et spørgsmål om, i hvilken grad dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem til erhvervslivet. Kandidatuddannelsen i Agricultural Economics er normeret til to år og udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet sig på den adgangsgivende bacheloruddannelse. Dimittenderne kommer fra forskellige baggrunde, men mest almindeligt er bachelordannelsen i jordbrugsøkonomi (75 %) og bachelordannelsen i erhvervsøkonomi (HA) (12,5 %). De resterende dimittender er blevet optaget på baggrund af en bacheloruddannelse i henholdsvis økonomi, agronomi og geografi. Kun en dimittend er blevet optaget på baggrund af en udenlandsk bacheloruddannelse. På kandidatuddannelsen i Agricultural Economics specialiserer man sig inden for ét af følgende områder: Fødevareproduktion, internationale økonomiske relationer, miljøøkonomiog forvaltning eller et individuelt program. Fordelingen på specialiseringerne ses af tabel 1.1 nedenfor. Tabel 1.1 Valg af specialisering Hvilken specialisering har du taget på din kandidatuddannelse i Agricultural Procentandel Economics? Fødevareproduktion 28 % Internationale økonomiske relationer 8 % Miljøøkonomi- og forvaltning 8 % Individuelt program 44 % Andet, herunder valgfag - specificér venligst: 12 % Total 100 % n 25 Det individuelle program er den største specialiseringslinje, idet 44 % har valgt denne linje på kandidatuddannelsen, herefter kommer fødevareproduktion med 28 % af dimittenderne. 1.1 Vurdering af uddannelsen Der spørges indledningsvist til dimittendernes generelle tilfredshed med uddannelsen, som kompetencegivende i forhold til arbejdslivet. Der spørges til generel tilfredshed med uddannelsen og til tilfredshed med kompetenceudbyttet af mere specifikke aspekter af uddannelsesforløbet. Som det ses af tabel 1.2, er der en overvejende tilfredshed blandt dimittenderne med, hvorvidt uddannelsen har rustet til arbejdslivet. 93 % mener således, at uddannelsen i nogen eller høj grad har rustet dem til arbejdslivet. Tabel 1.2 Tilfredshed med uddannelsen I hvor høj grad mener du, at din kandidatuddannelse fra KU-LIFE har rustet Procentandel til dit arbejdsliv? I høj grad 36 % I nogen grad 56 % I mindre grad 8 % 9

10 Slet ikke 0 % I alt 100 % n 25 Der er ikke overraskende sammenhæng mellem, hvorvidt folk er i arbejde, og hvorvidt de mener, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Dette viser sig især ved, at ingen af de jobsøgende i høj grad er tilfredse, mens næsten halvdelen af de ansatte i høj grad er tilfredse. Resultaterne af sammenligningen mellem ansættelse og tilfredshed med uddannelse ses af tabel 1.3 nedenfor. Tabel 1.3 Tilfredshed med uddannelsen fordelt på nuværende situation X: Hvad er din nuværende jobsituation? Y: I hvor høj grad mener du, at din kandidatuddannelse fra KU-LIFE har rustet dig til dit arbejdsliv? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total n Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med 45 % 50 % 5 % 0 % 100 % 25 løntilskud, deltidsansættelser o. lign.) Jeg er ansat som ph.d.-/erhvervs-ph.d.- 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 25 studerende Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0 % 100 % 0 % 0 % 100 % 25 Jeg er jobsøgende (herunder aktivering og 0 % 75 % 25 % 0 % 100 % 25 jobtræning) Jeg er uden for arbejdsmarkedet (fx hjemmegående, førtids- eller invalidepensionist) 0 % 0 % 0 % 0 % 100 % 25 Ud over den generelle tilfredshed med uddannelsen er der spurgt til, hvor stor glæde dimittenderne har haft af en række specifikke aspekter af deres uddannelse efter dimissionen. Besvarelserne ses af tabel 1.4. Tabel 1.4 Tilfredshed med aspekter ved uddannelsen I hvor høj grad har du haft glæde af følgende aspekter ved dit uddannelsesforløb, siden du afsluttede din uddannelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Forekom ikke på uddannelsen Total n Forelæsninger 12 % 48 % 24 % 16 % 0 % 100 % 25 Gruppearbejde/-projekter 44 % 48 % 4 % 4 % 0 % 100 % 25 Individuelt projektarbejde 48 % 40 % 8 % 4 % 0 % 100 % 25 Problemorienteret projektarbejde 32 % 60 % 4 % 4 % 0 % 100 % 25 Case-orienteret undervisning 28 % 20 % 28 % 20 % 4 % 100 % 25 Praktiske øvelser 12 % 44 % 24 % 16 % 4 % 100 % 25 Volontørtjeneste/praktik el. 44 % 8 % 0 % 24 % 24 % 100 % 25 lign. Fagenes dybde 24 % 36 % 20 % 16 % 4 % 100 % 25 Tværfagligheden 32 % 40 % 12 % 8 % 8 % 100 % 25 Metodekurser 12 % 28 % 36 % 20 % 4 % 100 % 25 Feltarbejde 12 % 20 % 12 % 20 % 36 % 100 % 25 10

11 Træning i faglig formidling 24 % 40 % 12 % 12 % 12 % 100 % 25 Selvstændigt laboratoriebaseret 0 % 4 % 4 % 32 % 60 % 100 % 25 specialearbejde Muligheden for at specialisere 28 % 40 % 4 % 16 % 12 % 100 % 25 sig Udbuddet af valgfag på KU- 16 % 52 % 16 % 16 % 0 % 100 % 25 LIFE Valgfag på andre fakulteter 36 % 24 % 0 % 28 % 12 % 100 % 25 eller universiteter i Danmark Udlandsophold via udvekslingsaftale 16 % 4 % 0 % 40 % 40 % 100 % 25 Udlandsophold via selvstændigt arrangeret aftale 4 % 12 % 4 % 36 % 44 % 100 % 25 Det fremgår, at godt to tredjedele af dimittenderne har haft stor glæde af alle tre typer af projektarbejde i arbejdslivet, hvilket dermed har været de mest udbytterige aspekter af uddannelsen. Herudover har muligheden for specialisering, volontørtjeneste og tværfagligheden været meget udbytterigt i den senere beskæftigelse. Det tegner altså til, at det især er de brede, projektorienterede færdigheder, som er anvendelige på arbejdsmarkedet. Lidt mindre positivt ser det ud med uddannelsens sideløbende aspekter. Der refereres her til feltarbejde, volontørtjeneste samt udlandsophold. Dette kan dog skyldes, at dimittenderne simpelthen ikke har valgt at tage del i disse sideløbende uddannelsesaspekter. Det er derfor ikke let at drage konklusioner på baggrund af disse data. Det er bemærkelsesværdigt, at blot 12 % af dimittenderne i høj grad har haft glæde af forelæsningerne i arbejdslivet. Samlet set tegner der sig altså et billede af, at det især er projektet som arbejdsmetode og selve den faglige viden, som dimittenderne har haft glæde af i arbejdslivet. 1.2 Delkonklusion Dimittenderne er typisk blevet optaget på kandidatuddannelse i Agricultural Economics med en bacheloruddannelse i jordbrugsøkonomi. Tre fjerdedele af dimittenderne blev optaget med bachelordannelse i jordbrugsøkonomi som adgangsgrundlag. Herudover blev 12,5 % af dimittenderne optaget med en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi (HA). Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i Agricultural Economics har specialiseret sig med enten det individuelle program eller inden for fødevareproduktion. Der er i overvejende grad tilfredshed med uddannelsen, og særligt har de projektorienterede forløb været brugbare i arbejdslivet. Der er til gengæld blot 12 % af dimittenderne der i høj grad har haft glæde af forelæsningerne i arbejdslivet. Der tegner sig altså et billede af, at det især er projektet som arbejdsmetode og den praktiske viden, som dimittenderne har haft glæde af i arbejdslivet. 2. Erhvervsrelaterede aktiviteter under uddannelsen På kandidatuddannelsen i Agricultural Economics har man mulighed for et meritgivende projektorienteret forløb: volontørtjeneste eller erhvervsprojekt på 15 ECTS-point samt specialesamarbejde. Sideløbende med studiet har mange studerende et studierelevant arbejde. 11

12 2.1 Studierelevant arbejde Tabel 2.1 Studierelevant arbejde relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra dit studiejob Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 62 % I nogen grad 19 % I mindre grad 14 % Slet ikke 5 % Total 100 % n % af dimittenderne har haft studierelevant arbejde, og 62 % af disse mener, at studiejobbet i høj grad har haft relevans for dem i arbejdslivet. Hertil mener 19 %, at studiejobbet i nogen grad har haft relevans, og blot 5 %, at det ingen relevans har haft overhovedet. Det kan altså konkluderes, at dimittenderne mener, at deres studiejob har givet dem erfaringer, som er relevante på arbejdsmarkedet. Denne konklusion underbygges af det forhold, at næsten fire tiendedele af dimittenderne, som har haft studiejob, også har været ansat i den pågældende virksomhed efter dimissionen. Tabel 2.2 Sammenhæng mellem studiejob og jobsituation X: Har du haft studierelevant arbejde under din uddannelse på KU-LIFE? Ja Nej Y: Hvad er din nuværende jobsituation? Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelser o. 81 % 75 % lign.) Jeg er ansat som ph.d.-/erhvervs-ph.d.-studerende 0 % 0 % Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 0 % 0 % Jeg er selvstændig (herunder freelance) 5 % 0 % Jeg er jobsøgende (herunder aktivering og jobtræning) 14 % 25 % Jeg er uden for arbejdsmarkedet (fx hjemmegående, førtids- eller invalidepensionist) 0 % 0 % Total 100 % 100 % n 21 4 Tabel 2.2 sammenligner dimittendernes jobsituation med, hvorvidt de har haft et studierelevant arbejde. Procentfordelingen mellem dem, som er jobsøgende, og dem, som har haft et studierelevant arbejde, er ikke stor nok til at spore en sammenhæng. Der er dermed ikke noget, der tyder på at studierelevant arbejde har indflydelse på ledighed. 2.2 Volontørtjeneste På kandidatuddannelsen i Agricultural Economics har dimittenderne også haft mulighed for at komme i volontørtjeneste til og med studieåret 2008/ % af dimittenderne har sideløbende med studiet været i volontørtjeneste, og som det ses af tabel 2.3, har det givet dem erfaringer til brug i senere beskæftigelse. Hele 82 % af dimittenderne mener således, at deres volontørtjeneste i høj grad har givet dem erfaringer til brug i arbejdslivet. Ingen mener, at erfaringerne fra volontørtjenesten slet ikke har været brugbare. I forlængelse af denne positive statistik, kan det nævnes, at 55 % af af de dimittender, der har været i volontørtjeneste hos en virksomhed, også har været ansat i den samme virksomhed efter dimissionen. 12

13 Tabel 2.3 Volontørtjeneste relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra volontørtjeneste Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 82 % I nogen grad 18 % I mindre grad 4 % Slet ikke 0 % Total 100 % n 11 Tabel 2.4 sammenligner antallet af dimittender, som har været i volontørtjeneste, med dimittendernes nuværende arbejdssituation. Procentfordelingen mellem dem, som er jobsøgende, og dem, som har haft et studierelevant arbejde, er ikke stor nok til at spore en sammenhæng. Der er dermed ikke noget, der tyder på, at volontørtjeneste har indflydelse på ledighed. Tabel 2.4 Sammenhæng mellem volontørtjeneste og jobsituation X: Har du været i volontørtjeneste under din uddannelse på KU-LIFE? Ja Nej Y: Hvad er din nuværende jobsituation? Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelser o. 82 % 79 % lign.) Jeg er ansat som ph.d.-/erhvervs-ph.d.-studerende 0 % 0 % Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 0 % 0 % Jeg er selvstændig (herunder freelance) 9 % 0 % Jeg er jobsøgende (herunder aktivering og jobtræning) 9 % 21 % Jeg er uden for arbejdsmarkedet (fx hjemmegående, førtids- eller invalidepensionist) 0 % 0 % Total 100 % 100 % n Erhvervsprojektsamarbejde Erhvervsprojektsamarbejde dækker over specialesamarbejde og erhvervsprojekt, hvor den studerende udarbejder sit speciale eller projekt i samarbejde med erhvervet sidstnævnte dog kun siden studieåret 2009/2010. Denne mulighed har 32 % af dimittenderne benyttet sig af. Tre fjerdedele af disse mener, at erhvervsprojektsamarbejde i nogen grad eller høj grad har givet dem positive erfaringer til brug i arbejdslivet. I forlængelse heraf angiver en fjerdedel, at de efter dimissionen har fået ansættelse i netop den virksomhed, hvor de lavede deres erhvervsprojektsamarbejde. Tabel 2.5 Erhvervsprojektsamarbejde relevans for arbejdslivet I hvor høj grad vurderer du, at du kan bruge dine erfaringer fra erhvervsprojektsamarbejde Procentandel i dit arbejdsliv? I høj grad 75 % I nogen grad 12,5 % I mindre grad 12,5 % Slet ikke 0 % Total 100 % n 8 13

14 Tabel 2.6 illustrerer sammenhængen mellem dimittendernes deltagelse i erhvervsprojektsamarbejde og deres jobsituation. Ligesom det var tilfældet for studierelevant arbejde og volontørtjeneste, er der ikke nogen umiddelbar sammenhæng at spore. Tabel 2.6 Sammenhæng mellem erhvervsprojektsamarbejde og jobsituation X: Har du gennemført et projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation Ja Nej under din uddannelse på KU-LIFE? Y: Hvad er din nuværende jobsituation? Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelser 75 % 82 % o. lign.) Jeg er ansat som ph.d.-/erhvervs-ph.d.-studerende 0 % 0 % Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 0 % 0 % Jeg er selvstændig (herunder freelance) 12,5 % 0 % Jeg er jobsøgende (herunder aktivering og jobtræning) 12,5 % 18 % Jeg er uden for arbejdsmarkedet (fx hjemmegående, førtids- eller invalidepensionist) 0 % 0 % Total 100 % 100 % n Delkonklusion Mange vælger at have erhvervsrelaterede aktiviteter under kandidatuddannelsen i Agricultural Economics, og erfaringerne fra disse erhvervsrelaterede aktiviteter har generelt været udbytterige. 84 % af dimittenderne har haft et studierelevant arbejde, hvoraf otte tiendedele mener, at dette job har haft en høj grad af relevans for dem i senere beskæftigelse. Knap så mange har været i volontørtjeneste eller lavet et erhvervsprojektsamarbejde, men der er en tilsvarende høj grad af tilfredshed med udbyttet af disse erhvervsrelaterede aktiviteter. Dimittenderne vurderer altså erhvervsrelaterede aktiviteter som værdifuldt for senere beskæftigelse. Konklusionen underbygges af det forhold, at mange af de dimittender, der har haft studierelevant arbejde, været i volontørtjeneste eller lavet et erhvervsprojektsamarbejde, også har fundet ansættelse hos den pågældende virksomhed efter dimissionen. Dette gør sig gældende for fire tiendedele af dem, som har haft studiejob, 55 % af dem, som har været i volontørtjeneste, en fjerdedel af dem, som har lavet et erhvervsprojektsamarbejde. Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at erhvervsrelaterede aktiviteter under kandidatuddannelsen i Agricultural Economics reelt har indflydelse på ledigheden blandt dimittenderne. Fordelingen i antallet af jobsøgende dimittender er stort set ens i den gruppe, der har haft erhvervsrelaterede aktiviteter, og i den gruppe, der ikke har. Det kan altså konkluderes, at erhvervsrelaterede aktiviteter giver positive erfaringer til brug i senere ansættelse, men ikke at de har indflydelse på selve ansættelsesmulighederne efter dimissionen. 3. Første job Følgende afsnit omhandler dimittendernes erfaringer med første job. Afsnittets formål er at give et indblik i, hvordan dimittenderne er kommet i arbejde, hvor hurtigt de fandt ansættelse, og inden for hvilke områder de fandt ansættelse. Der er ni dimittender, der har svarene på spørgsmålene vedrørende første job, hvilket udgør 36 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. 14

15 To tredjedele af dimittenderne finder ansættelse i en privat virksomhed i første job, og resten ved en offentlig institution. 46 % er ansat i store virksomheder/organisationer/institutioner med over 250 ansatte, 22 % er ansat i mellemstore virksomheder med mellem 51 og 250 ansatte, og de resterende 22 % er ansat i virksomheder med under 51 ansatte. I forlængelse heraf spørges ind til dimittendernes personaleansvar. Der er imidlertid ikke nogen af dimittenderne, der har opnået personaleansvar i første job. 3.1 Vejen til jobbet Tabel 3.1 Vejen til første job Hvordan fandt du dit første job? Procentandel Annoncer i medier (fagblad, jobdatabase, dagblad mv.) 44 % Gennem mit private netværk 11 % Gennem mit faglige netværk 22 % Gennem uopfordret ansøgning Arbejdsgiverne henvendte sig til mig 0 % 22 % Via A-kassen 0 % Via jobcentret 0 % Andet 0 % Total 100 % n 9 Dimittenderne er blevet spurgt, hvordan de fik deres første job. Svarene fremgår af tabel % fandt jobbet gennem annoncer i medierne, 22 % blev kontaktet af deres arbejdsgiver, 22 % har fundet jobbet gennem faglige netværk, og 11 % gennem private netværk. 3.2 Ansættelsesområde og jobfunktioner Tabel 3.2 Virksomhedens arbejdsområde Inden for hvilket område vil du primært placere den Procentandel virksomhed/institution/organisation, som du er ansat i? Forvaltning af naturressourcer og jordbrug 0 % Fødevareområdet (inkl. jordbrug) 33,3 % Medicinalområdet 0 % Miljø-/energiområdet 0 % Sundhedsområdet 0 % Veterinærområdet (inkl. veterinær "public health") 0 % Andet område - specificér venligst: 66,7 % Total 100,0 % n 9 Dimittenderne er blevet spurgt, inden for hvilket område de vil placere den virksomhed/institution/organisation, som de er ansat ved. Svarene, som fremgår af tabel 3.2, viser, at tre af dimittenderne vil placere virksomheden/institutionen/organisationen inden for fødevareområdet. Blandt de resterende seks dimittender som placere vil placere den inden for et andet område er områderne meget forskellige. Der nævnes økonomisk rådgivning og pension, turisme, undervisning, ingeniørvirksomhed og offentlig administration. 15

16 Tabel 3.3 viser fordelingen i dimittendernes svar på, hvilke typer opgaver der varetages af den virksomhed, hvor de er ansat. Tabel 3.3 Virksomhedens opgavetyper i første job Hvilke af følgende type opgaver varetages primært af den virksomhed/institution/organisation, Procentandel hvor du er ansat? Forskning 0 % Forvaltning 8 % Klinisk praksis 0 % Produktion 0 % Produktudvikling 8 % Rådgivning/konsulentopgaver 62 % Undervisning 0 % Andet 23 % Total 100 % n 13 1 De mest udbredte arbejdsopgaver er rådgivning/konsulentopgaver, som 62 % af dimittenderne mener, at deres arbejdsplads varetager. Herefter følger forvaltning og produktudvikling med hver 8 %. De resterende dimittender svarer, at der varetages andre typer opgaver i den virksomhed/institution/organisation, hvor de er ansat. Disse opgaver er økonomisk styring og analyse samt salg. Tabel 3.4 Jobfunktioner i første job Hvor meget tid bruger du på Meget følgende jobfunktioner i tid første job? Noget tid Lidt tid Ingen tid Total Administration 33 % 22 % 11 % 34 % 100 % 9 Analyse/evaluering 0 % 78 % 11 % 11 % 100 % 9 Forskning 0 % 0 % 22 % 78 % 100 % 9 Kommunikation/PR 11 % 0 % 33 % 56 % 100 % 9 Kontrol og inspektion 22 % 11 % 33 % 34 % 100 % 9 Ledelse og organisation 11 % 22 % 0 % 67 % 100 % 9 Naturforvaltning 0 % 11 % 0 % 89 % 100 % 9 Produktudvikling eller - 0 % 11 % 44 % 45 % 100 % 9 innovation Rådgivning/vejledning 33 % 33 % 0 % 34 % 100 % 9 Undervisning/formidling 11 % 22 % 22 % 45 % 100 % 9 Produktion 0 % 11 % 0 % 89 % 100 % 9 Projektansøgninger 11 % 0 % 0 % 89 % 100 % 9 Tabel 3.4 illustrerer fordelingen i svarene på, hvor meget tid dimittenderne mener, at de bruger på en række jobfunktioner i første job. Tre dimittender bruger meget tid på forskning og rådgivning/vejledning i deres første job. Derudover bruger syv ud af ni noget tid på analyse/evaluering. Rådgivning/vejledning og analyse/evaluering er således de jobfunktioner, som dimittenderne i overvejende grad bruger tid på i første job. Omvendt er produktion, projektansøgninger, naturforvaltning og forskning jobfunktioner, som næsten ingen dimittender bruger tid på i første job. n 1 Det har været muligt at afgive to svar, hvorved antallet af svar (13) er større end antallet af respondenter (9). 16

17 I forlængelse heraf spørges der til, i hvilken grad dimittenderne mener, at der er faglig sammenhæng mellem kandidatuddannelsen i Agricultural Economics og deres første job. Seks ud af de ni dimittender mener, at der i høj grad eller i nogen grad er faglig sammenhæng mellem deres første job og kandidatuddannelsen. Dertil er der fem, der angiver, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og job. 3.3 kompetencer Tabel 3.5 viser dimittendernes svar på, i hvilken grad de mener, at en række kompetencer, som de har opnået på kandidatuddannelsen i Agricultural Economics, har været medvirkende til, at de blev ansat i deres første job. Tabel 3.5 Kompetencers indvirkning på ansættelse i første job I hvilken grad mener du, at I høj I nogen I mindre Slet Kompetence Total n følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse på KU- LIFE, var medvirkende til, at du fik dit første job? grad grad grad ikke ikke tilegnet gennem uddannelse Evnen til at analysere 67 % 11 % 22 % 0 % 0 % 100 % 9 Evnen til at definere relevante 45 % 11 % 11 % 33 % 0 % 100 % 9 problemstillinger Evnen til at generalisere 11 % 44 % 37 % 11 % 0 % 100 % 9 Evnen til at løse et konkret 56 % 11 % 22 % 0 % 11 % 100 % 9 problem Evnen til at vælge den 34 % 11 % 33 % 22 % 0 % 100 % 9 bedste metode Evnen til at planlægge og 22 % 11 % 33 % 22 % 11 % 100 % 9 styre et projekt Evnen til at formidle faglige 11 % 33 % 45 % 11 % 0 % 100 % 9 problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper Evnen til at samarbejde 22 % 34 % 22 % 22 % 0 % 100 % 9 med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde 22 % 67 % 11 % 0 % 0 % 100 % 9 med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for 45 % 11 % 11 % 33 % 6 % 100 % 9 mit fagområde Evnen til at analysere problemer inden for jordbrug og miljø på et naturvidenskabeligt grundlag 22 % 56 % 0 % 22 % 0 % 100 % 9 Det overordnede billede, som fremkommer af tabel 3.5, er, at dimittenderne vurderer, at de opnåede kompetencer har haft indvirkning på deres ansættelse i første job. Således er der få dimittender, der vurderer nogle de ovennævnte kompetencer til at have mindre grad eller slet ingen indflydelse på deres første ansættelse. Kompetencer såsom evnen til at analysere og evnen til at løse konkrete problemer har, ifølge dimittenderne, haft størst indflydelse. Omvendt har kompetencer såsom evnen til at formidle faglige problemstillinger til forskel- 17

18 lige målgrupper og evnen til at vælge den bedste metode samt planlægge og styre et projekt, ifølge dimittenderne, haft mindst indflydelse. 3.4 Delkonklusion Den typiske dimittend fra kandidatuddannelsen i Agricultural Economics finder sin første ansættelse i en større privat virksomhed med over 52 ansatte. Vejen til ansættelse er for otte ud af ni dimittenders vedkommende gået gennem enten annoncer i medierne, gennem faglige og private netværk, eller ved at arbejdsgiverne selv har henvendt sig til dimittenden. Ansættelsen i første job kan være inden for meget forskellige områder som eksempelvis turisme, økonomisk rådgivning, undervisning og ingeniørvirksomhed. Det mest almindelige er dog rådgivning/konsulentopgaver i relation til fødevareområdet, hvilket er tilfældet for tre ud af ni dimittender. Her arbejder dimittenderne typisk med administration, rådgivning, analyse og kontrol. Seks ud af ni dimittender mener således, at der er en god sammenhæng mellem uddannelsen og deres arbejdsopgaver i første job. Hele fem ud af ni dimittender angiver i denne forbindelse, at der har været direkte sammenhæng mellem deres speciale og første job. Med baggrund i disse tal ser der altså ud til at være en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og dimittendernes opgaver i første job. Dimittenderne mener generelt, at de kompetencer, som de har opnået på uddannelsen, har været medvirkende til deres ansættelse i første job. Særligt har generelle kompetencer såsom analyseevner, evnen til at løse konkrete problemer, evnen til at definere relevante problemstillinger og praktisk viden inden for jordbrugsøkonomi været medvirkende årsager til første ansættelse. 4. Ansatte uden for forskningsområdet Følgende afsnit omhandler de dimittender, som er i arbejde uden for forskningsområdet. Populationen af arbejdende dimittender tæller 20, hvilket udgør 80 % af det samlede antal respondenter i undersøgelsen. Af disse er 70 % ansat i en privat virksomhed, 20 % i en offentlig institution, og 10 % i en interesseorganisation. Over halvdelen arbejder i meget store virksomheder/organisationer/institutioner med over 1000 ansatte. Hertil arbejder 35 % i større virksomheder med mellem ansatte. Blot 10 % arbejder i virksomheder med mindre end 51 ansatte. Dimittenderne spørges i forlængelse heraf til, hvorvidt de har personaleansvar: To svarer, at de har personaleansvar, og af disse har én ansvar for mellem 1-5 ansatte, og én har ansvar for over 100 ansatte. 4.1 Vejen til jobbet Af de arbejdende dimittender svarer seks tiendedele, at deres aktuelle job også er deres første job. Disse tolv dimittender er blevet spurgt, hvordan de fandt vej til jobbet. Svarene fremgår af tabel 4.1. En fjerdedel fandt således jobbet gennem annoncer i medierne, og fjerdedel gennem deres private netværk. 17 % af dimittenderne fandt jobbet gennem deres faglige netværk og 8 % gennem uopfordrede ansøgninger. En fjerdedel angiver, at de har fundet jobbet på anden vis. Disse specificerer imidlertid alle studiejob, som vejen til nuværende job, hvilket hører under faglige netværk. 18

19 Tabel 4.1 Vejen til nuværende job Hvordan fandt du dit nuværende job? Procentandel Annoncer i medier (fagblad, jobdatabase, dagblad mv.) 25 % Gennem mit private netværk 25 % Gennem mit faglige netværk 17 % Gennem uopfordret ansøgning 8 % Via A-kassen 0 % Via jobcentret 0 % Andet 25 % Total 100 % n 12 Dimittenderne, hvis nuværende job også er første job, er endvidere blevet spurgt, hvor lang tid der gik fra dimission til nuværende ansættelse, og 11 ud af 12 dimittender svarer, at de fandt deres nuværende job inden for en periode på et halvt år. Den sidste dimittend fandt jobbet inden for en periode på et år. Dette vidner om, at dimittenderne hurtigt kommer i arbejde efter dimissionen. I forlængelse heraf er de blevet spurgt, hvorvidt deres arbejdsplads har haft andre ansatte med samme uddannelsesbaggrund tidligere. Tre fjerdedele angiver, at deres arbejdsplads tidligere har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. 4.2 Ansættelsesområde og jobfunktioner Tabel 4.2 Virksomhedens arbejdsområde Inden for hvilket område vil du primært placere den Procentandel virksomhed/institution/organisation, som du er ansat i? Forvaltning af naturressourcer og jordbrug 5 % Fødevareområdet (inkl. jordbrug) 30 % Medicinalområdet 0 % Miljø-/energiområdet 5 % Sundhedsområdet 0 % Veterinærområdet (inkl. veterinær "public health") 0 % Andet område - specificér venligst: 60 % Total 100 % n 20 Som det kan aflæses af tabel 4.2 angiver seks tiendedele af dimittenderne, at deres virksomhed ligger inden for et andet område end de mulige svarkategorier. Disse specificerer overvejende finansområdet, men også udvikling, økonomisk rådgivning, svineproduktion og foder. Blandt de resterende fire tiendedele, angiver de fleste fødevareområdet. En enkelt svarer dog forvaltning af naturressourcer og jordbrug, mens en svarer miljø/energiområdet. Man kan på trods af dette noget blandede billede umiddelbart konkludere, at jordbrugsøkonomer arbejder inden for deres fagområde. Lidt overraskende er det dog i denne forbindelse, at blot en enkelt er beskæftiget med forvaltning af naturressourcer og jordbrug. Tabel 4.3 viser dimittendernes svar på, hvilke typer opgaver der varetages af den virksomhed, hvor de er ansat. 19

20 Tabel 4.3 Virksomhedens opgavetyper i nuværende job Hvilke af følgende type opgaver varetages primært af den virksomhed/institution/organisation, Procentandel hvor du er ansat? Forskning 8 % Forvaltning 12 % Klinisk praksis 0 % Planlægning 0 % Produktion 12 % Produktudvikling 4 % Rådgivning/konsulentopgaver 38 % Undervisning 4 % Andet 23 % Total 100 % n 26 2 Dimittenderne mener, at virksomhederne varetager mange forskellige typer opgaver, men det mest almindelige er rådgivning/konsulentopgaver, hvilket 38 % af virksomhederne varetager. Herefter følger forvaltning og produktion, hvilket 12 % af virksomhederne varetager. Blandt dem, som har svaret, at virksomheden varetager andre opgaver, peger dimittenderne især på salg, økonomisk rådgivning og revision. Tabel 4.4 Jobfunktioner i nuværende job Hvor meget tid bruger du på Meget følgende jobfunktioner i dit tid nuværende job? Noget tid Lidt tid Ingen tid Total Administration 15 % 35 % 30 % 20 % 100 % 20 Analyse/evaluering 40 % 30 % 25 % 5 % 100 % 20 Forskning 5 % 0 % 10 % 85 % 100 % 20 Kommunikation/PR 10 % 25 % 25 % 40 % 100 % 20 Kontrol og inspektion 5 % 30 % 20 % 45 % 100 % 20 Ledelse og organisation 5 % 5 % 20 % 70 % 100 % 20 Naturforvaltning 5 % 0 % 0 % 95 % 100 % 20 Produktudvikling eller - 10 % 5 % 25 % 60 % 100 % 20 innovation Rådgivning/vejledning 25 % 25 % 15 % 35 % 100 % 20 Undervisning/formidling 5 % 15 % 40 % 40 % 100 % 20 Produktion 0 % 5 % 0 % 95 % 100 % 20 Projektansøgninger 0 % 5 % 15 % 80 % 100 % 20 Tabel 4.4 viser dimittendernes vurdering af eget tidsforbrug på en række jobfunktioner. Der er 20 dimittender, som har afgivet svar på dette spørgsmål, og syv tiendedele af disse bruger enten meget tid eller noget tid på analyse/evaluering, hvilket gør den til den mest almindelige jobfunktion blandt dimittenderne. Herefter følger administration og rådgivning/vejledning, som halvdelen af dimittenderne angiver, at de bruger noget eller meget tid på. Det er interessant at bemærke, at der generelt er meget få af dimittenderne, som mener, at de bruger meget tid på nogle af de listede opgavetyper. Eksempelvis produktion, forskning 2 Det har været muligt at sætte to krydser, hvorved antallet af svar bliver 26 og altså større end selve antallet af ansatte respondenter i undersøgelsen, som er 20. n 20

21 og undervisning/formidling er jobfunktioner, som langt de fleste af dimittenderne bruger ingen eller kun lidt tid på. Der spørges endvidere indtil, hvorvidt dimittenderne oplever faglig sammenhæng mellem deres job og kandidatuddannelsen i Agricultural Economics. 35 % angiver, at der i høj grad er faglig sammenhæng, og 60 %, at der i nogen grad er sammenhæng, hvilket er et rimeligt højt antal. Der ser altså ud til at være en god sammenhæng mellem uddannelsens faglige indhold og de dimitterendernes jobfunktioner. Det skal imidlertid nævnes, at blot 15 % af dimittenderne angiver, at der er direkte sammenhæng mellem deres speciale og job. 4.3 Kompetencer Dimittenderne i job er også blevet spurgt, i hvilken grad de mener, at de i deres nuværende job anvender en række kompetencer opnået på kandidatuddannelsen i Agricultural Economics. Tabel 4.5 viser svarene herpå. Tabel 4.5 Anvendelse af kompetencer i nuværende job I hvilken grad bruger du i dit nuværende job følgende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem din uddannelse? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kompetence ikke tilegnet gennem uddannelse Total Evnen til at analysere 75 % 20 % 5 % 0 % 0 % 100 % 20 Evnen til at definere relevante 50 % 45 % 5 % 0 % 0 % 100 % 20 problemstillinger Evnen til at generalisere 45 % 40 % 10 % 0 % 5 % 100 % 20 Evnen til at løse et konkret 55 % 25 % 15 % 0 % 5 % 100 % 20 problem Evnen til at vælge den 30 % 25 % 35 % 5 % 5 % 100 % 20 bedste metode Evnen til at planlægge og 15 % 25 % 45 % 5 % 10 % 100 % 20 styre et projekt Evnen til at formidle faglige problemstillinger og løsninger til forskellige målgrupper 50 % 30 % 10 % 10 % 0 % 100 % 20 Evnen til at samarbejde med andre med den samme faglige baggrund som mig Evnen til at samarbejde med andre med en anden faglig baggrund end mig Praktisk viden inden for mit fagområde Evnen til at overfører teorier og metoder til fagligt beslægtede områder 40 % 20 % 25 % 15 % 0 % 100 % % 40 % 25 % 0 % 0 % 100 % % 35 % 15 % 15 % 5 % 100 % % 35 % 25 % 15 % 0 % 100 % 20 Af tabel 4.5 tegner der sig et billede af, at dimittenderne bruger de kompetencer, som de har opnået på uddannelsen, i deres job. Kun få dimittender finder de listede kompetencer mindre brugbare eller slet ikke brugbare. De kompetencer, som dimittenderne anvender mest, er evnen til at analysere, evnen til at løse konkrete problemer, evnen til at generalise- n 21

22 re og evnen til at definere relevante problemstillinger. Det er altså især de meget generelle akademiske kompetencer, som dimittenderne bruger meget i jobbet. Herudover er evnen til formidling til forskellige målgrupper og samarbejde med andre faggrupper kompetencer, som anvendes i høj grad i jobbet. Omvendt er evnen til at styre og planlægge et projekt, evnen til at vælge bedste metode samt evnen til at overføre teorier og metoder til fagligt beslægtede områder kompetencer, som anvendes i mindre grad,. 4.4 Delkonklusion Der er 20 dimittender i arbejde, som har besvaret undersøgelsens spørgsmål. Syv tiendedele af disse er ansat i en privat virksomhed, halvdelen i meget store virksomheder med over 1000 ansatte, og 35 % i store virksomheder med mellem ansatte. To har opnået personaleansvar, hvoraf en har ansvar for over 100 ansatte. 12 af de 20 dimittender i job har deres nuværende job som deres første ansættelse, og størstedelen af disse har fundet jobbet gennem enten annoncer i medierne eller gennem faglige eller private netværk. 11 ud af 12 fandt jobbet, inden for et halvt år, hvilket vidner om, at dimittenderne relativt hurtigt kommer i ansættelse. Ansættelsesområderne er generelt temmelig spredte, men de fleste dimittender finder ansættelse inden for fødevareområdet eller finansområdet. De mest udbredte opgavetyper, som virksomhederne varetager, er rådgivning og konsulentopgaver, men også forvaltning og produktion er jobopgaver, som går igen hos ganske mange virksomheder. Dimittenderne bruger mest tid på analyse/evaluering i jobbet, herefter følger administration og rådgivning/vejledning. Omvendt er produktion, forskning og undervisning/formidling jobfunktioner, som langt de fleste af dimittenderne bruger ingen eller kun lidt tid på i jobbet. I forbindelse med disse jobopgaver angiver dimittenderne i vid udstrækning, at de anvender de kompetencer, som de har opnået på uddannelsen. Især meget generelle akademiske kompetencer såsom evnen til at analysere, evnen til at definere en relevant problemstilling, evnen til at løse et konkret problem samt evnen til at generalisere anvender stort set alle dimittenderne i nogen eller høj grad. I denne forbindelse mener 95 % af dimittenderne, at der i nogen eller høj grad er faglig sammenhæng mellem kandidatuddannelsen i Agricultural Economics og deres nuværende stilling. Tallene vidner om en god faglig sammenhæng mellem uddannelse og job og en generel tilfredshed med de kompetencer, som uddannelsen har bidraget med. 5. Ledighed I dette afsnit beskrives de fire dimittender, der er jobsøgende. Af disse har tre været ledige i 0-6 måneder, og én har været ledig i mere end 12 måneder. Tre af de fire jobsøgende dimittender har ingen tidligere ansættelser haft, og én har haft 2 tidligere ansættelser. Af tabel 5.1 fremgår dimittendernes syn på hovedårsagerne til deres ledighed. Tabel 5.1 Hovedårsager til ledighed Hvad mener du er hovedårsagerne til, at du er ledig? Procentandel (Sæt gerne flere kryds) Min uddannelse har ikke givet mig de nødvendige kompetencer 8 % Der har ikke været jobs, jeg har været interesseret i at søge 0 % 22

23 Jeg mangler erhvervserfaring 23 % Jeg ønsker ikke/har ikke mulighed for at flytte for at få arbejde 0 % Der bliver ikke opslået job med relevans for ansøgere med min faglige profil 15 % Jeg har ikke det nødvendige netværk 15 % Der er mange ansøgere til de stillinger, jeg søger 31 % Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger 0 % Jeg er ikke god nok til at gå til ansættelsessamtale 0 % Graviditet/barsel eller manglede børnepasningsmuligheder 8 % Jeg ønsker ikke at få arbejde 0 % Jeg står p.t. ikke til rådighed for arbejdsmarkedet pga. sygdom 0 % Andet 0 % Total 100 % n 13 3 Mest udbredt er det, at dimittenderne mener, at der er mange ansøgere til de stillinger, som de søger, eller at de mangler erhvervserfaring. Henholdsvis 31 % og 23 % af svarene er fordelt på disse hovedårsager. Herudover angives manglende netværk og manglende jobopslag, der matcher faglig profil, som hovedårsager til ledighed i hver 15 % af tilfældene. Det er positivt, at blot et enkelt svar tilfalder manglende kompetencer fra uddannelsen som årsag til ledighed. 5.1 Delkonklusion Der er generelt en lav ledighed blandt dimittenderne fra Agricultural Economics, blot fire ud af 25 dimittender er jobsøgende. Blandt disse vurderes manglende erhvervserfaring, samt at der er mange jobsøgende til de relevante stillinger at være hovedårsagerne til ledighed. Selvom det i undersøgelsen ser ud til, at erhvervsrelaterede aktiviteter ikke har den store betydning for senere ansættelsesmuligheder, så vurderer de ledige dimittender altså, at manglende erhvervserfaring har betydning for deres ledighed. 6. Efter- og videreuddannelse I dette afsnit beskrives de dimittender, som har deltaget i efter- og videreuddannelse, samt de, som overvejer at efter- eller videreuddanne sig inden for de næste tre år. Fire tiendedele af dimittenderne har deltaget i efter- eller videreuddannelse, og disse er blevet spurgt, hvilke typer af kurser de har taget del i. Det har været muligt at afgive flere svar, hvorved antallet af svar (15) er større end antallet af dimittender, som har taget efter- og videreuddannelse (12). Af de 15 er to tredjedele af de afgivne svar fordelt på kurser af kortere varighed. Af den resterende tredjedel har én dimittend deltaget i enkelte kurser på masterniveau, én har taget en hel masteruddannelse, og tre har svaret, at de har deltaget i andre uddannelsesforløb. Disse specificeres til henholdsvis sprogkursus, projektlederuddannelse og et traineeforløb i en bank. 42 % af dimittenderne tog selv initiativ til deres seneste efter- eller videreuddannelse, mens de resterende 58 % tog initiativet i fællesskab med deres leder. Der spørges endvidere indtil, hvilke årsager dimittenderne lægger til grund for deres deltagelse i efter- eller videreuddannelse. Svarene fremgår af tabel 6.1, og det kan iagttages, at 3 Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor antallet af svar (13) er større end antallet af respondenter (fire). 23

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN

AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET AFRAPPORTERING AF DIMITTENDUNDERSØGELSEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse KANDIDATUNDERSØGELSEN 20 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for ENGELSK, TYSK OG KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 20 er foretaget af Karrierecentret,

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi

Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2010 Biologi-Bioteknologi Caroline Skov-Carlsen Jesper Lassen Juli 2010 2

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Institut for Antropologi Line Græsted Bjerring Februar 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik

Kandidatundersøgelsen for det humanistiske fakultet 2011 Delrapport for Studienævnet for Musik KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 DET HUMANISTISKE FAKULTET Delrapport for MUSIK DET HUMANISTISKE FAKULTET Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen 2011 er foretaget af Karrierecentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I INFORMATION TECHNOLOGY AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.

Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke

12 Bilag 3: Liste over ansættelsessteder og stillingsbetegnelser 58 13 Bilag 4: Liste over bachelorers eksempler på elementer i uddannelsen, der ikke Odontologi Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Data 5 2.1 Dimittendundersøgelsen 5 2.2 Afrapportering 5 2.3 Baggrundsdata fra det studieadministrative system STADS 6 2.4 Læsevejledning 8 3 Kandidater/professionsbachelorers

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Fra studie til job. Hvad laver dimittenderne fra Danmarks Biblioteksskole? Undersøgelse af job- og karriereforløb 2003-2006

Fra studie til job. Hvad laver dimittenderne fra Danmarks Biblioteksskole? Undersøgelse af job- og karriereforløb 2003-2006 Fra studie til job Hvad laver dimittenderne fra? Undersøgelse af job- og karriereforløb 2003-2006 December 2006 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål...3 Sammenfatning og væsentlige konklusioner...4

Læs mere

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012

Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Spørgeguide/spørgeskema beskæftigelsesundersøgelse masterdimittender 2012 Indledning (ved telefoninterview) Goddag, det er xx fra Aarhus Universitet Jeg ringer til dig, fordi vi er i gang med at lave en

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013 Kvalitetsenheden Juni 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Psykomotorikuddannelsen.

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for MASTERUDDANNELSEN I TEKNOLOGILEDELSE AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB. Udarbejdet af Rapport for FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Folkesundhedsvidenskab 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere