Årsplan for 3. Årgang. Strøbyskolen. Skoleåret 2010/2011

Transkript

1 Årsplan fr 3. Årgang Strøbysklen Skleåret 2010/2011 1

2 Indhldsfrtegnelse Årsplan fr 3. årgang... Årsplan fr elevens persnlige udvikling... 3 Skle/hjem samarbejde... 4 Klassemødet... 5 IT... 6 Faglige årsplaner fr 3. årgang... Årsplan fr Dansk... 7 Årsplan fr Matematik... 8 Årsplan fr Billedkunst... 9 Årsplan fr Natur/Teknik Årsplan fr Engelsk Årsplan fr Idræt Årsplan fr Histrie Årsplan fr Musik

3 Årsplan fr elevens persnlige udvikling Undervisningen tager afsæt i faghæftet Elevens persnlige udvikling. Vres fkus vil være følgende: Kmpetencer Undervisningens skal lede hen imd at eleven Persnlig kmpetence Bliver pmærksm på menneskers frskellighed Udvikler selvværd med henblik på at handle med tillid til egne muligheder Bliver i stand til at frklare egen g andres situatin Respekterer egne g andres grænser Scial kmpetence Tager ansvar fr sig selv g tager medansvar fr fællesskabet Deltager aktivt i demkratiske prcesser Udvikler gde arbejdsvaner alene g sammen med gruppen Læringskmpetencer Bevarer nysgerrigheden g lysten til at lære Tænker g skaber løsninger Indgår fleksibelt g aktivt i løsning af fælles arbejdsprcesser Tager medansvar Indenfr elevens alsidige persnlige udvikling arbejder vi blandt andet frebyggende md mbning. Vi definerer mbning sm følgende: En persn er mbbet, når han eller hun gentagne gange eller ver en peride bliver udsat fr negative handlinger fra en eller flere persner. Mbning er når drillerier bliver pinefulde, gentagende g afvisende. Mbning kan fregå: Verbalt (fx øgenavne), Scialt (fx føle sig isleret g hldt udenfr), Materielt (fx at få ødelagt sine ting), Psykisk (fx føle sig truet eller tvunget til nget), Fysisk (fx vergreb sm at blive slået eller sparket) Hvis et barn plever verstående, handler vi ud fra den individuelle situatin. 3

4 Skle/hjem samarbejde Det er vigtigt fr 3.årg at samarbejdet fregår i en atmsfære af gensidig tillid at dialgen er åben g knstruktiv at frældregruppen er aktiv g interesseret at frældrene har frståelse fr det ansvar, de har fr deres barns udbytte af sklegangen Vi ønsker, at frældrene hlder sig rienteret m sklens g årgangen via frældreintra er pmærksmme på elevernes hjemmearbejde, tjek bl.a. lektiebg g kntakte andre i klasse fr lektier ved sygdm eller fravær deltager i møder g arrangementer på årgangen g i klassen skriver i kntaktbgen, når barnet har været sygt, eller skal have fri kntakter en af gruppens kntaktpersner, når prblemer skal løses, eller ændringer i hjemmet er sket Vi ønsker at frældrene får infrmatiner m, hvad vi laver i sklen via frældreintra får infrmatiner m, hvrdan det går med deres eget barn får infrmatiner m, hvrdan årgangen g klassen fungerer scialt via nyhedsbreve hver 14. dag får at vide, hvis der er prblemer både faglige g sciale Samarbejdet sker gennem Frældremøde g samtalemøder Små ufrmelle samtaler Eventuelle telefnsamtaler, g besked systemet på frældreintra Frældrerådsmøder, sklebestyrelsen En del af sklens Internetprtal, FrældreIntra, hvr gruppen har et eget lukket mråde til infrmatins udveksling. Der afhldes 2 skle/hjem samtaler årligt. 4

5 Klassemødet Klassemødet er et kncept udviklet af psyklg Helle Høiby m.fl. til frebyggelse af mbning. Klassemødet bygger på systemisk g anerkendende teri g er et bevist stykke arbejde i retning af at understøtte elevernes persnlige-, sciale- g læringsmæssige kmpetencer sådan sm det beskrives i faghæftet Elevens alsidige persnlige. Teamets mål med at inddrage klassemødet, er at indføre et værktøj der fremmer trivsel fr den enkelte g fr klassen sm helhed. Vi tilstræber at eleverne lærer hvrdan man skal mgås hinanden i klassen, på sklen g senere hen i livet, i et samfund, der bygger på åndsfrihed, ligeværd g demkrati. Klassemødets frmål: - At eleverne lærer hinanden at kende g lærer at tage hensyn, så alle kan trives bedst muligt, g et gdt klassefællesskab kan pbygges. - At eleverne lærer at respektere g acceptere hinanden g hinandens frskelligheder samt indgå kmprmisser. - At eleverne plever at det er i rden at tale m prblemer g knflikter. - At eleverne lærer, at de kan få hjælp af de vksne. - At eleverne lærer at give g mdtage hjælp i frhld til klassekammeraterne. - At skabe frudsætninger fr, at eleverne på længere sigt aktivt kan tage del i demkratiske prcesser g indgå i frpligtende fællesskaber. - At frebygge mbning. Klassemødet afhldes i den tid, der er afsat til den ugentlige klassens tid-time. 5

6 IT På 3. årg. vil vi bruge cmputere i vres undervisning i det mfang vi finder det passende g muligt. Vi vil integrere cmputere i undervisning i henhld til fælles mål fr de enkelte fag. Se de enkelte fags årsplaner. Eleverne skal i henhld til sklens medieplan i løbet af 3. klasse blandt andet.: - Kende sklens regler fr brug af cmputere - Faglig skærmlæsning - Intrduceres til elevintra - Intrduceres til cmmunities g prfiler på internettet - Intrduceres til web 2.0 applikatiner - Infrmeres m net-etik - Stifte bekendtskab med excel g regneark - Bruge CD-rd - Besøge dansklandskabet.dk - Intrduceres til pwerpint, mviemaker.a. præsentatinsværltøjer 6

7 Faglige årsplaner fr 3. årgang Årsplan fr dansk Danskundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr dansk. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven Det talte sprg (lytte g tale) Bruge talesprget i samtale g samarbejde Videreudvikle rdfrråd, begreber g faglige udtryk Høre g læse enkelte svenske g nrske tekster Lytte aktivt til andre g følge p med spørgsmål Give udtryk fr fantasi, følelser, erfaringer g viden Frtælle, frklare g fremlægge Det skrevne sprg (læse) Udtrykke frståelse af det læste mundtligt g skriftligt Faglig læsning Læse lette svenske g nrske tekster Anvende sikre g autmatiserede afkdningsstrategier Det skrevne sprg (skrive) Skrive med sammenhængende skrift Anvende tekstbehandling g søge på internet Bruge skrivning til at fasthlde g strukturere ideer g tanker Følge generelle lydregler i stavning g enkel tegnsætning Strukturere egne tekster krnlgisk Sprg, litteratur g kmmunikatin Kende frskellige rdklasser g vide hvad en sætning er Kende betydningen af rd g begreber i hverdagssprg Kende brugen af sprglige virkemidler Kende til genre g enkelte frfatterskabers særpræg Samtale m tekster Udtrykke sig i billeder, lyd g tekst Frhlde sig til sprg g sprgbrug Bruge sprget hensigtsmæssigt til kntakt g sm persnligt udtryk 7

8 Årsplan fr matematik Matematik på 3.årgang tager afsæt i de Fælles Mål fr matematik faghæfte 12. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 3. klassetrin Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven Arbejde med tal g algebra Kunne tabellerne 1-10, både sm remse g funktinelt Beherske en metde til at løse pgaver inden fr hver af de 4 regningsarter (divisin v.h.a. deling) Kunne løse simple 1.gradsligninger g uligheder (fx 5 + x = 10 eller 5 + x < 10) Kende til eksempler på brug af decimaltal fx i frbindelse med penge Kende til enkle brøker sm ½ g ¼ Arbejde med gemetri Kunne navngive de mest almindelige gemetriske figurer (trekant, firkant, rektangel, kvadrat, femkant, sekskant sv.) Kunne bestemme et areal af en simpel figur ved ptælling af tern Kunne beregne/måle mkredsen af en simpel figur Kende til rette vinkler g kunne afgøre m en vinkel er større eller mindre end den rette vinkel Kunne bestemme rumfang af en kasse v.h.a. ptælling Kende metersystemet (mm, cm, m, km, g, kg, t) Matematik i anvendelse Kunne klkken Kende det danske møntsystem Kunne beskrive sandsynlighed i frbindelse med slag med en terning eller et lykkehjul Kunne aflæse diagrammer (søjle- g pindediagrammer) 8

9 Årsplan fr billedkunst Undervisningen i billedkunst på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr billedkunst. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 5. klassetrin. Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven Arbejde med billedfremstilling Arbejde med billedkundskab fremstille skitser g billeder på baggrund af ideer, følelser, hldninger g ved direkte iagttagelser i nærmiljøet anvende teknikker, metder g materialer i digitale g materielle billedarbejder anvende tegneteknikker til at udtrykke, bevægelse g dybde i billeder anvende farvens virkemidler til at skabe kntrast, dybde g stemning i billeder arbejde med frmer g kmpsitin i billedfladen, herunder størrelsesfrhld g placering anvende skulpturmetder sm mdellering, sammenføjning udtrykke sig i frskellige frmer fr digitale billeder. anvende male- g billedbehandlingsprgrammer. eksperimentere med teknikker, materialer g værktøjer hente inspiratin i den visuelle kultur g billedkunst, lkalt g glbalt. anvende faglige begreber i samtaler m billeders indhld g frm undersøge, analysere, kategrisere g vurdere egne g andres billedsprglige udtryk kendskab til billedbrug inden fr andre fagmråder, herunder samfunds- g naturvidenskaber. Arbejde med visuel kmmunikatin anvende billedet sm kmmunikatinsmiddel kmmunikere i frskellige billedfrmer, herunder maleri, installatin g multimedie anvende visuelle virkemidler i frbindelse med præsentatiner af egne g andres billeder deltage i kulturelle begivenheder g udstillinger på sklen g i nærmiljøet, herunder udsmykningspgaver. 9

10 Årsplan fr Natur/Teknik Natur/teknik undervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr Natur/Teknik faghæfte 13. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 3. klassetrin. Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven Den nære mverden srtere g beskrive materialer sm metal, plast, sten g affald efter faglige kriterier kende frskellige materialer g stffers prindelse, brug, genbrug g brtskaffelse g kende til nedbrydning, herunder frmuldning g rustdannelse kende flere navne på dyr g planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs g planters frskellige levesteder g livsbetingelser, herunder behv fr føde, luft, lys, vand g temperatur stille spørgsmål til planters g dyrs bygning g levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser frtælle m menneskets krpsfunktiner, fx åndedræt g frdøjelsessystem kende xygen, kuldixid samt næringsstfferne prtein, fedt g kulhydrat beskrive enkle g vigtige regler fr sund levevis kunne anvende enkle krt, faglige signaturer g verdenshjørnerne. Den fjerne mverden beskrive g give eksempler på dyr g planter fra frskellige verdensdele, herunder hvrdan dyr g planter får pfyldt deres livsbetingelser sm vand, lys, næring g temperatur på frskellige levesteder beskrive g give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på frskellige udviklingstrin i frhld til egne levevilkår kende frskellige klimazner g plantebælter på tematiske krt, 10

11 herunder hvad der kendetegner de fire klimazner g deres plantebælter, herunder typiske husdyr kende hvedtræk af Jrdens g livets udvikling. Menneskets samspil med naturen give eksempler på naturanvendelse g naturbevarelse lkalt g glbalt, herunder skvdrift, landbrug g fredning give eksempler på samfundets anvendelse af ressurcer g teknik, herunder hvrdan vi prducerer elektricitet, varme g papir kunne srtere affald i frskellige fraktiner sm rganisk affald, glas, papir, metal g kemikalieaffald beskrive frskelle g ligheder på redskaber g apparaters udfrmning g anvendelse til frskellige tider. Arbejdsmåder g tanker gange frmulere spørgsmål g fremsætte hypteser på baggrund af iagttagelser, plevelser g mindre undersøgelser gennemføre g beskrive undersøgelser g eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med frskellige undersøgelsesmetder g udstyr indendørs g udendørs samt anvende faglig læsning sammenligne resultater g data af både praktiske g mere teretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydptagelser frmidle mundtligt g skriftligt data fra egne undersøgelser g eksperimenter med relevant fagsprg på frskellige måder g med frskellige medier. 11

12 Årsplan fr Engelsk Engelskundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr engelsk. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven kan Kmmunikative færdigheder Frstår g kan tale m - familie - dagsfrløb - sklen - tal - farver - klkken - dage/uger/måneder/år - højtider/helligdage - dyr - hbby - tøj - mad/indkøb - miljø skal kunne læse enkelte tekster skrive enkelte rd indenfr de nære emner skal kunne deltage i rllelege g sprgleg Sprg g sprgbrug Indenfr de nære emner skal de kunne - grundlæggende rdfrråd - udtale engelske rd g vendinger - kende til ental g flertal - stave enkelte rd g udtryk - anvende rdene i den rette sammenhæng Sprgtilegenelse md på at udfrdre sig selv indenfr det engelske sprg via mimink, genkendelse g gæt ect. have md på at skrive på engelsk psøge g bruge det engelske sprg udenfr sklen anvende billedrdbøger g spil Kultur g samfundsfrhld Indenfr de nære emner skal eleverne have kendskab til.. - levevilkår i USA g GB - engelsksprget børnekultur give enkelte eksempler på frskellen mellem engelsk kultur g danskkultur. 12

13 Årsplan fr Idræt Idrætsundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr idræt. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven Krppen g dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditiner g kulturer Kunne udføre grundlæggende bevægelser såsm at gå, løbe, hppe, hinke, samt at vende at dreje Være i stand til at sparke til samt mdtage blde. Ligeledes at kaste g gribe en bld. Kunne deltage i frskellige bldspil Deltage i små lege g pvarmningsfrmer Frstå enkle regler til bldspil g lege Kende g udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder Vise frtrlighed med frskellige redskaber Turde udtrykke g udflde frskellige krpsudtryk Kunne samarbejde i lege g hldspil Kende g anerkende fysiske frhld mellem sig selv g andre Overhlde regler i lege g frskellige hldspil Kende til gamle traditinsbundne lege g spil Kendskab til de frskellige idrætsfrmer der kan udøves i lkalmrådet 13

14 Årsplan fr histrie Histrieundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr histrie. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 4. klassetrin. Under de centrale kundskabs- g færdighedsmråder vil vres fkus være følgende: Centrale kundskabs- g færdighedsmråder Undervisningens skal lede hen imd at eleven kan Udviklings- g sammenhængsfrståelse frtælle m familie, slægt g fællesskaber g berette m episder, der har haft betydning fr familiens liv frtælle m spr fra frtiden i lkalmrådet g gengive dem i tegning g dramafrm Krnlgisk verblik gengive histriske frtællinger fra dansk histrie etablere en tidsfrise g relatere den til egen livsverden Frtlkning g frmidling psøge viden m frtiden i frskellige medier 14

15 Årsplan fr Idræt Musikundervisningen på 3. årgang tager afsæt i faghæftet Fælles Mål fr musik. Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene. Vi begynder hver musiktime med at synge. De faglige mål fr dette er set ver hele året at eleverne skal lære blandt andet: deltage pmærksmt g med bevidsthed m egen rlle i fælles musikalsk udfldelse synge et repertire af nye g ældre danske sange herunder salmer synge med gd intnatin g klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper hlde en enkel ver- eller understemme i gruppe i flerstemmig sang vurdere relatinen mellem tekst g meldi i sange fra det almindelige repertire, anvende de erhvervede musikbegreber i samtale m musik ved musikudøvelse g musiklytning. Emne Mål Mine mål fr klassen Blkfløjte Bevægelse Klassisk Musik Sammenspil Deltage i sammenspil med varierede rytmer g stemmefrløb. Spille enkle meldiske frløb efter gehør g med støtte af ntatin. Anvende de erhvervede musikteretiske begreber i samtale m musik ved musikudøvelse g musiklytning. Anvende ntatin sm hjælp til at frstå den rytmiske eller meldiske udvikling i en enkelt stemme Anvende krp, stemme, musikinstrumenter g andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde. Arrangere enkle musikalske frløb sammen med andre. Lytte pmærksmt til musik med tydelige karakteristika. Udtrykke plevelse af musik nuanceret g bevidst i rd, billeder g bevægelse. Gøre rede fr frmfrløb g stemning i små musikstykker på baggrund af elementer sm dynamik, klangfarve g mtiver. Anvende de erhvervede musikteretiske begreber i samtale m musik ved musikudøvelse g musiklytning. Anvende musikinstrumenter fra frskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer. Deltage i sammenspil med varierede rytmer g Spille enkle meldier på blkfløjte med krrekt spilleteknik. Læse enkle meldier (rytmer g nder). Indgå i sammenspil med ansvar fr egen pgave g frståelse fr helheden. Følge instruktiner g huske frløb i bevægelsesaktiviteter. Følge rytmen i bevægelserne. Sammen med andre lave små bevægelsesfrløb. Skelne mellem frskellige instrumentgrupper g instrumenter. Anvende udtryk sm tema g kraftigt/svagt krrekt i samtaler m musik. Indgå i sammenspil med ansvar fr egen pgave g frståelse fr helheden. Bruge nder sm støtte ved indlæring af stemmer. Bidrage til udfrmning af 15

16 stemmefrløb. Spille enkle meldiske frløb efter gehør g med støtte af ntatin. Arrangere enkle musikalske frløb sammen med andre. Deltage pmærksmt g med bevidsthed m egen rlle i fælles musikalsk udfldelse. Hlde en enkel ver- eller understemme i gruppe i flerstemmig sang. Anvende musikinstrumenter fra frskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer. Deltage i sammenspil med varierede rytmer g stemmefrløb. Spille enkle meldiske frløb efter gehør g med støtte af ntatin. arrangementer. Fasthlde egen rytme g meldi i sammenspil. Bruge nder sm støtte. 16