TRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI

Transkript

1 TRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI VÆRDIGRUNDLAG Landsgrav Friskles samlede liv, kultur g undervisning skal fregå på en måde, sm fremmer elevernes trivsel g frebygger mbning. Sklens bygger på Grundtvigs menneskesyn, hvr ethvert menneske ses sm et unikt individ, der skabes g udvikles i mødet med fællesskabet. Det frpligtende fællesskab, hvr alle i tale g handling tager ansvar fr hinanden, danner derfr udgangspunkt fr sklens trivselsplitik g antimbbestrategi. TRIVSELSMÅL Sklens faglige g sciale fællesskaber skal medvirke til: At alle elever udvikler selvværd, selvtillid g selvstændighed. At alle elever plever at blive værdsat sm mennesker. At alle elever udvikler venskaber g gde relatiner på sklen. At alle elever gives mulighed fr udvikling g læring. At alle elever plever sklen sm et trygt g rummeligt sted. At alle elever lærer at tage ansvar fr egen såvel sm andres trivsel. At alle elever bidrager aktivt til sklens fællesskab. At frebygge mbning!

2 HVAD FORSTÅR VI VED TRIVSEL? Et barn sm trives viser gåpåmd g glæde ved livet. Barnet frmår på en psitiv måde at indgå i læringsfællesskaber g andre sciale fællesskaber. Barnet evner at danne gde relatiner til andre mennesker. En klasse sm trives er præget af et trygt fællesskab med en rummelig tilgang til frskelligheder g med en indbyrdes respekt fr hinanden. Der kan både leges g arbejdes på kryds af tværs, g der er en aktiv g engageret indstilling til sklearbejdet. ANSVAR FOR TRIVSEL Alle børn g vksne på g mkring sklen er bevidste m at tage ansvar fr trivslen gennem den måde, hvrpå man taler til, m g med hinanden. Bestyrelsen gdkender sklens trivselsplitik. Bestyrelsen følger p på m sklens ledelse arbejder, fr at trivselsplitikken er en aktiv del af sklens hverdag. Bestyrelsen præsenterer frventninger til sklehjemsamarbejdet på intrmødet fr kmmende frældre. Sklens ledelse har ansvar, fr at sklens trivselsplitik er kendt af alle på sklen. Sklens ledelse sørger fr, at trivselsplitikken løbende evalueres med inddragelse af bestyrelse, elevråd g lærere/pædagger. Sklens ledelse sørger fr, at der er de nødvendige rammer g kmpetencer, så trivselsarbejdet kan lykkes. Klasselæreren er særligt frpligtet til løbende at arbejde med klassens g det enkelte barns trivsel med udgangspunkt i sklens trivselsplitik g antimbbestrategi. Lærere g pædagger er bevidste m, at de gennem deres valg af undervisningsfrmer g aktiviteter fremmer rummelige g trygge fællesskaber. Frældrene tager aktivt ansvar fr Klasselæreren skal være pmærksm på klassens trivsel g undersøge m alle har det gdt. Hvis der er prblemer i en klasse, skal klasselæreren hlde individuelle samtaler g tage det p med de invlverede parter. Elevrådet 2017 klassens g sklens frpligtende fællesskab. Frældrene udviser tillid til lærere g pædaggers arbejde med børnenes g klassens trivsel g er indstillede på at gå i knstruktiv dialg, hvis der pstår udfrdringer i frhld til trivslen. Elevrådet invlveres løbende i arbejdet med trivselsplitikken jf. elevrådets vedtægter, sm beskriver, at elevrådsarbejdet skal understøtte sklens frmål g medvirke til at skabe en gd skle. Eleverne har ansvar fr at være gde klassekammerater g fr at bidrage til en gd sklekultur gennem deres adfærd. Elever tager ansvar fr andre elever ved at invlvere vksne, når det er nødvendigt.

3 EN TRIVSELSFREMMENDE SKOLEKULTUR Vi ser følgende dele af vres hverdag g skleår sm særligt trivselsfremmende, idet de på frskellig vis bidrager til at pfylde sklens trivselsmål: Den daglige mrgensang styrker en sklekultur præget af fællesskab. Vi har venskabsklasser, sm styrker relatinerne på tværs af klasserne. Vi har legepatrulje, der planlægger aktiviteter fr de yngste i t frikvarter m ugen. Vi har frdybelsesdage, hvr der arbejdes på tværs af klasser g aldersgrupper. I klasse undervises der i livskundskab på tværs af de tre klasser. Klasselærerne arbejder med mål fr klassens trivsel sammen med eleverne. Klassens trivsel g udvikling tages løbende p på frældremøderne. Vi er en lille skle. Alle ved, hvem alle er. Der er altid ngen, sm pdager det g tager sig af det, hvis der er en, sm bliver drillet. Elevrådet 2017 Fælles fredrag fr alle frældre afhldes ca. en gang m året med emner inden fr pdragelse, børns udvikling, sciale medier g lignende. Vi har lejrskle hvert år fr alle klasser fra klasse. SFO afhlder klni i smmerferien. Vi laver undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år. Der afhldes mange fælles arrangementer i løbet af skleåret fx sklefest, fastelavnsfest, Landsgrav-legene, julefest g markedsdag mv. Vi anvender VækstMdellen sm ramme m sklens frskellige samtaler med g m børn. Klasselærer afhlder årlige trivselssamtaler med sine elever. Lærere g pædagger træder aktivt ind g mægler i alvrlige knflikter mellem børnene. Børn lærer at håndtere mindre alvrlige knflikter selv. Helt små knflikter ryger i pytkassen. Frældrene nedsætter aktivitetsudvalg, sm har til frmål at afhlde 2-3 klassearrangementer m året. Der hldes fødselsdage efter princippet hele klassen eller alle drenge/piger. Der laves legegrupper i indsklingen efter ganske verkmmelige principper så alle kan være med. Der undervises i kmmunikatin på de sciale medier allerede fra de små klasser. Årlige sklehjemsamtaler, hvr barnets trivsel er i fkus. Løbende dialg m sklens liv, kultur g undervisning på lærermøder, trinmøder g sfmøder.

4 NÅR ET BARN MISTRIVES Mistrivsel kan skyldes mange ting: Ensmhed, familiemstændigheder, sygdm, mbning mv. Et barn, sm mistrives ver længere tid, kan agere på frskellige måder. Det kan blive udadreagerende g pfarende eller indelukket g passivt. Mistrivsel vil fte påvirke barnets selvværd, g dets relatiner til klassekammeraterne kan blive svage eller ligefrem negative. Barnet kan udvise en udpræget mangel på interesse fr sklen, g den faglige udvikling kan gå i stå. Barnet kan vægre sig ved at skulle i skle, have ndt i maven g afvise at lave legeaftaler. Handlingsplan når et barn mistrives: Klasselærer kntakter frældre / frældre kntakter Klasselæreren tager en samtale med eleven g/eller klasselæreren kntakter hjemmet fr aftale m et møde. Ved mødet deltager frældre, klasselærer, evt. øvrig lærer, skleleder g evt. eleven selv, alt efter alder g prblematik. Eksterne ressurcepersner inddrages eventuelt, fx sundhedsplejerske eller sklepsyklg. Frmålet med mødet er at i indgå fælles aftaler m, hvrdan de frskellige parter støtter barnet g evt. dets mgivelser, så barnets trivsel bliver bedre. Mødet munder ud i et skriftligt referat, hvri den fælles handlingsplan beskrives. SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT Sm skle har vi skærpet underretningspligt, hvis et barn mistrives alvrligt. Prcedure ved underretningspligt: Klasselærer g ledelse, samt evt. øvrige lærere g SFO drøfter prblemet. Prblemet frsøges løst jf. venstående handlingsplan fr mistrivsel. Skønnes det nødvendigt udarbejdes en underretning til kmmunen. Klasselærer g ledelse drøfter prblemstillingen g aftaler videre frløb. Frældrene indkaldes til rienterende møde med skleleder g klasselærer. Alt efter elevens alder, deltager gså denne. På mødet meddeles, at underretning videresendes til Slagelse Kmmune. Kpi af underretning udleveres til frældrene. Underretning sendes til Slagelse Kmmune. Kpi af underretning pbevares på sklen, indtil det skønnes, at det ikke længere er relevant. Når eleven frlader sklen, skal kpien slettes. Sklen rienteres i ngle tilfælde m det videre frløb. Fx kan der blive tale m tværfaglige møder mellem skle, frældre, barn g sagsbehandler. NB. Der kan være undtagelser i frløbet, hvis det er til barnets bedste iflg. alm. regler fr underretning.

5 MOBNING Mbning vil altid føre til mistrivsel. Alvrlig mbning kan sætte dybe spr, sm rækker langt ind i vksenlivet først g fremmest hs den mbbede, men gså hs mbberne g resten af klassen. Mbning handler ikke m nde børn, men m børn, sm har pbygget nde mønstre. Da mbning er et kmpliceret fænmen, g det kan være vanskeligt at vurdere, hvrnår en situatin kan siges at være mbning, har Dansk Center fr Undervisningsmiljø (DCUM) frmuleret 8 tegn, sm er væsentlige karakteristika ved mbning: 1 Når drilleri ikke længere er fr sjv 2 Når knflikter ikke længere kan løses 3 Når udstødelseshandlinger bliver systematiske 4 Når fællesskaberne er præget af utryghed 5 Når fællesskabet har lav tlerancetærskel 6 Når fællesskabet mangler empati 7 Når fællesskabet er præget af magtubalance 8 Når fællesskabet er præget af ensmhed De 8 tegn kan findes i uddybet frm på DCUM s hjemmeside. Mbning kan fregå på mange frskellige måder. Det kan være verbalt (fx øgenavne), scialt (fx blive udelukket eller ignreret), materielt (fx få sine ting ødelagt eller gemt), psykisk (fx blive presset eller truet) eller fysisk (fx blive slået eller sparket). DCUM skriver, at mbbeprcesser markerer et fællesskab, hvr ngle anerkendes sm værdige medlemmer, mens andre udstødes sm uværdige medlemmer. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med. Mbning handler m mere end blt et ffer g en mbber. Det handler gså m tilskuere g medløbere, sm mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mbningen kan udspille i sklen g i fritiden, herunder på de sciale medier. Digital mbning adskiller sig ifølge DCUM fra anden mbning på en række punkter: Digital mbning fregår nline på steder, hvr børnene phlder sig en str del af deres fritid. De kan have en plevelse af ikke at kunne undslippe mbningen. Digital mbning fregår fte ffentlige steder, hvr barnet bliver ekstremt ekspneret, g det kan frstærke følelsen af at miste kntrl. Meget af den digitale mbning fregår annymt, g det øger barnets usikkerhed i frhld til at kunne stle på sine mgivelser. I digitale knflikter er rllerne ngle gange mere flydende, idet det fte er være de samme børn sm mbber g bliver mbbet. Mbning g drilleri er frskelligt. Det er mbning, når man bliver drillet hver dag, selvm man siger stp. Det kan gså være mbning, hvis man bliver hldt uden fr. Elevrådet 2017

6 HVIS MOBNING FINDER STED Alle mkring barnet frældre, persnale, elever har pligt til at gribe ind, hvis mbning finder sted. Da ikke t sager er ens, kan der kun vanskeligt gives en præcis pskrift på, hvilke tiltag sm sættes ind fr at stppe mbning. Det allervigtigste er at slå fast, at der altid skal handles g gribes ind, når et barn plever mbning. De vksne på sklen skal være meget tydelige i frhld til at mbning ikke accepteres. Den indgribende indsats vil næsten altid bestå af tiltag, der både retter sig md den enkelte g md klassen. Følgende verrdnede led kan indgå i den indgribende indsats: Klasselæreren tager en samtale med eleven g kntakter elevens frældre. Klasselæreren afdækker mbningen, fx gennem individuelle samtaler i rækkefølge mbbeffer, medløbere, mbbere. Der iværksættes bservatin af elevgruppen i en peride fr bedre at kunne beskrive mønstrene. Klasselæreren invlverer klasseteamet g sklelederen (evt. blt på infrmatinsplan) i frhld til nødvendige tiltag fr at standse mbningen. Der kan hentes inspiratin til tiltag på DCUM s hjemmeside, fx g andre lignende steder. Klasselæreren, evt. klasseteamet, udarbejder en skriftlig handlingsplan, sm beskriver, hvilke tiltag, der igangsættes fr at standse mbningen. Planen indehlder tidsplan fr evaluering af tiltagene samt vervejelser m, hvad der skal ske, hvis prblematikken frtsætter efter de frskellige tiltag er gennemført. Klasselæreren rienterer frældre, klassens lærere samt sklelederen m handlingsplanen, g tiltagene sættes i værk. Landsgrav Friskle/september 2017