Trivselsstrategi for Hareskov Skole. Vedtaget: 16. november 2008 Revideret: 8. februar 2011
|
|
- Christine Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trivselsstrategi fr Hareskv Skle Vedtaget: 16. nvember 2008 Revideret: 8. februar
2 Indhldsfrtegnelse GOD TRIVSEL FOR ALLE PÅ HARESKOV SKOLE 3 HVAD FORSTÅR VI VED TRIVSEL OG MISTRIVSEL, KONFLIKTER OG MOBNING? 3 HVEM ER AKTØRER I TRIVSLEN PÅ HARESKOV SKOLE? 4 HVORDAN INDDRAGES DE FORSKELLIGE AKTØRER? 5 HVORDAN KAN GOD TRIVSEL FREMMES? 6 FORUDSÆTNINGER FOR GOD TRIVSEL 6 SPILLEREGLER FOR KOMMUNIKATION OG SAMVÆR I DAGLIGDAGEN 6 FASTE TRADITIONER PÅ HARESKOV SKOLE 6 SKOLE/HJEM-SAMARBEJDET 7 SAMARBEJDE MED DE NÆRE SAMARBEJDSPARTER 7 SKOLENS FYSISKE RAMMER OG ÆSTETIK 8 HVORDAN KAN MISTRIVSEL HÅNDTERES? 9 HÅNDTERING AF MOBNING 9 KONKRET EPISODEHÅNDTERING/KONFLIKTHÅNDTERING 10 AKUT SORG/KRISE 10 MISTRIVSEL UDENFOR SKOLEN 10 HVIS DER SKAL MERE TIL 11 VIGTIGE AKTØRER I FURESØ KOMMUNE 11 INSPIRATION FRA HJEMMESIDER 11 INSPIRATION FRA FAGLITTERATUR 11 EVALUERING AF TRIVSELSSTRATEGI 12 FOKUS PÅ TRIVSLEN I DAGLIGDAGEN 12 EVALUERING OG JUSTERING AF DENNE TRIVSELSSTRATEGI 12 GODKENDELSE 13 2
3 Gd trivsel fr alle på Hareskv Skle Hareskv skles målsætning lyder: Vi tillægger det str værdi, at undervisningen tilgdeser den enkelte elevs behv g tager hensyn til dennes frudsætninger. Derfr: 1. lægger vi vægt på et anerkendende g trygt miljø med gensidig respekt mellem elever g lærere 2. tilstræber vi en tidssvarende, kreativ, aktiv g engagerende undervisning, sm sigter md et fagligt højt niveau g en gd scial frståelse 3. tilstræber vi et velfungerende skle/hjem-samarbejde. Sklens målsætning frudsætter gd trivsel fr alle på Hareskv Skle. Fr at fremme gd trivsel fr alle g fr at mdvirke mistrivsel har sklen udarbejdet en verrdnet trivselsstrategi, sm vil blive gennemgået i det følgende. Hvad frstår vi ved trivsel g mistrivsel, knflikter g mbning? Trivsel kan ikke defineres entydigt. Trivsel er et sammensat g værdibaseret begreb, der har mange aspekter g sm vil blive tillagt frskellig betydning af frskellige mennesker. Dét, der af ét menneske pleves sm gd trivsel, kan pfattes anderledes eller direkte mdsat af et andet menneske. Trivsel må altså til en vis grad siges at være individuelt baseret. Grundlæggende er det dg en kendsgerning, at mennesker, der trives, har mere verskud, g dermed bedre frudsætninger fr at lære g præstere. Overrdnet betyder gd trivsel på Hareskv skle: at Hareskv Skle er et anerkendende g trygt sted at være fr alle, at såvel elever sm lærere trives i dagligdagen, både enkeltvis g sammen med hinanden, at der er et tidssvarende, kreativt, aktivt g engagerende undervisnings- g arbejdsmiljø på sklen med fkus på såvel det faglige niveau g den sciale frståelse, samt at der er et velfungerende skle/hjem-samarbejde. Fr at skabe ejerskab g fr at den enkelte kan føle sig hørt g set, må det tilstræbes, at både elever, frældre g medarbejdere løbende er med til at definere, hvad trivsel rent faktisk er fr mig g fr s, fx gennem løbende temperaturmålinger, se Evaluering af Trivselsstrategi. Mistrivsel kan, jævnfør venstående, heller ikke defineres helt entydigt. Grænserne fr hvrnår det enkelte menneske mistrives vil være frskellige. Et menneske, der mistrives, vil fte vise tegn på manglende selvværd g lav selvtillid, manglende kncentratin, stress, manglende lyst til at gå i skle/på arbejde. Et undervisnings-/arbejdsmiljø med mistrivsel vil være kendetegnet ved et højt knfliktniveau (g ftest uløste knflikter), manglende scial fællesskabsfølelse, scial udelukkelse g mbning. 3
4 Knflikter er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Knflikter er nødvendige g skaber udvikling, både fr den enkelte g fr gruppen sm helhed. Men knflikter, der ikke løses på en knstruktiv måde, frstyrrer evnen til at kncentrere sig g lysten til at gå i skle/gå på arbejde. Knflikter, der ikke løses på en tilfredsstillende måde fr de invlverede, vil fte dukke p igen g kan påvirke den enkeltes identitet g selvpfattelse i frm af manglende selvværd g tiltr til mgivelserne. Uløste eller dårligt løste knflikter påvirker undervisnings- g arbejdsmiljøet i negativ retning g skaber et miljø, hvr scial udelukkelse g mbning har gde kår, g hvr faglig udvikling hæmmes. Udvikling af systematisk knflikthåndtering i sklen bidrager til at skabe en mere tryg hverdag fr alle: elever, lærere, ledelse g frældre. En knflikthåndterende kultur skaber et mere aktivt g deltagende undervisningsmiljø, hvr alle er med til at yde et bidrag. Knflikthåndtering kan være en brbygger i frhld til arbejdet med demkrati g rummelighed i sklen samt i frhld til at udvikle sciale kundskaber g kmpetencer. Mbning kan være en væsentlig årsag til mistrivsel. Mbning er dg en kmpleks størrelse, sm ikke bare kan frklares med en ffer-bøddel -terminlgi, men må frstås i sammenhæng med dynamikken i de sciale prcesser, der pstår, når mennesker er sammen. Mbning er sciale prcesser på afveje. På Hareskv Skle frstår vi mbning sm en systematisk udstødelse eller eksklusin af en anden fra fællesskabet. I fællesskabet på en skle vil der løbende være frskellige inklusins- g eksklusinsmekanismer i gang, dvs. at der i fællesskabet uvægerligt vil pstå frskellige grupperinger. Når disse sciale prcesser kmmer på afveje, kan grupper reagere ved at udstøde eller ekskludere enkeltindivider. Det særlige ved mbning, der finder sted på en skle, er, at den enkelte ikke uden videre kan træde ud af fællesskabet, g dermed blive fri fr mbningen. Mbning er ingen knflikt, men et vergreb g skal derfr tages meget alvrligt. På Hareskv Skle vil alle tilfælde af mbning blive taget alvrligt. Hvem er aktører i trivslen på Hareskv Skle? Mange frskellige aktører har mulighed fr at øve indflydelse på trivslen på Hareskv Skle. De vigtigste aktører i dagligdagen er: Eleverne, lærerne, pædaggerne, ledelsen samt frældrene. Disse aktører skal i det daglige kunne fungere g arbejde sammen på en knstruktiv g respektfuld måde, der sikrer g fremmer en gd trivsel både fr den enkelte g fr alle aktørerne sm helhed. Derudver kan gså fx sundhedsplejerske, SSP-knsulent g PPR inddrages, både sm led i den generelle frebyggelse af mistrivsel g i knkrete tilfælde af mistrivsel. På Hareskv Skle er tre lærere uddannet til AKT-lærere (Adfærd, Kntakt, Trivsel) g kan være med til at understøtte trivslen m.m. på sklen. Endvidere har kmmunen (under SSP) fået uddannet knfliktmæglere, der kan træde til i særlige situatiner. De frmelle g demkratiske rganer på sklen, dvs. Elevrådet, Pædaggisk Råd g Sklebestyrelsen, har indflydelse på de verrdnede rammer fr trivslen på sklen. 4
5 Hvrdan inddrages de frskellige aktører? Sklebestyrelsen er ansvarlige fr de verrdnede mål, rammer g principper fr trivslen på Hareskv Skle. I praksis vil det sige, at Sklebestyrelsen sørger fr, at der løbende er fkus på trivslen på Hareskv Skle. Således vil Sklebestyrelsen på et temamøde hvert andet år diskutere trivslen på Hareskv Skle, på baggrund af input fra elever, lærere, frældre g ledelse. Efterfølgende vil Trivselsstrategien blive gennemgået, evalueret g eventuelt justeret i tæt samarbejde med Elevrådet, Pædaggisk Råd g Sklens ledelse. Sklebestyrelsen vil desuden have trivsel på sm et fast punkt på hver dagsrden. Dette punkt kan fx bruges til, at lærerrepræsentanterne rienterer m den aktuelle trivsel på 1-2 årgange, på baggrund af input fra lærerne i de frskellige årgangsteams på sklen. Elevrådet vil hvert andet år sætte en debat i gang blandt sklens elever mkring Elevrådets 5, således at det sikres, at eleverne føler medindflydelse på g medansvar fr trivslen på Hareskv Skle. Derudver vil Elevrådet løbende have pmærksmhed på trivslen blandt sklens elever via de input der kmmer på elevrådsmøderne. Pædaggisk Råd vil løbende have fkus på trivslen på Hareskv Skle. Sklens ledelse har det daglige ansvar fr Hareskv skles trivsel g fr at eventuel mistrivsel, mbning g knflikter håndteres hensigtsmæssigt. Dette kan dg ikke administreres uden, at både lærere, pædagger, elever g frældre i det daglige selv tager ansvar fr trivsel g håndtering af eventuel mistrivsel g knflikter, når det pstår. Kntaktfrældrene i hver klasse har et særligt ansvar fr den sciale trivsel i klassen, fx ved at arrangere sciale arrangementer, der ryster elever, frældre g lærere sammen. I arbejdet med at fremme trivsel på Hareskv skle skal Hareskv Fritidshjem, Gasværket g Slttet (FFO 123) naturligvis indgå sm en uundværlig samarbejdspart. I det følgende sider vil Hareskv skles strategi til fremme af trivsel g håndtering af mistrivsel blive gennemgået. 5
6 Hvrdan kan gd trivsel fremmes? Alle sklens aktører har et ansvar fr, at Hareskv Skle er et varmt g trygt sted at være fr alle. Alle aktører må stræbe efter, at elever g lærere kan trives i dagligdagen både enkeltvis g sammen med hinanden, at undervisnings- g arbejdsmiljøet er gdt, g at skle/hjem-samarbejde er velfungerende. En grundlæggende frudsætning fr gd trivsel på Hareskv skle er derfr: At alle taler rdentligt g respektfuldt - til, med g m hinanden i dagligdagen. Både i g udenfr sklen! På Hareskv skle er der gennem tiden udarbejdet rammer g principper g pbygget en række traditiner, sm skal være med til at sikre en gd trivsel fr alle på sklen. I det følgende vil de væsentligste blive præsenteret: Frudsætninger fr gd trivsel Ngle af de elementære frudsætninger fr gd trivsel på Hareskv Skle er, at sklen respekteres sm en vigtig arbejdsplads, både fr elever g fr lærere. Det betyder bl.a. at alle i rimelig grad møder veludhvilede g velfrberedte. Spilleregler fr kmmunikatin g samvær i dagligdagen På Hareskv Skle er der løbende fkus på, hvrdan man kmmunikerer med g behandler hinanden i dagligdagen. Det sker dels ved, at der i de enkelte klasser løbende er en dialg m klassens spilleregler, g dels ved at der afsættes tid til klassens tid én gang m ugen, hvr særlige eller generelle prblemstillinger mkring trivsel kan tages p, herunder fx dialg m hvrdan sms, chat g mails kan bruges mest hensigtsmæssigt. Elevrådet på sklen har udarbejdet i et sæt etiske retningslinjer fr, hvrdan alle kan være med til at gøre Hareskv Skle til et rart sted at være et gdt sted at lære. Se Siden 2004 har Elevrådet med jævne mellemrum udarbejdet Elevrådets 5 vigtige, sm løbende vil blive diskuteret g revideret af sklens elever. Se Sklebestyrelsen har udarbejdet et sæt retningslinjer fr gd -plitik, se Hvedpinten er, at s g andre hurtige kmmunikatinsfrmer skal bruges med mtanke. Faste traditiner på Hareskv Skle Hareskv Skle har en række faste traditiner, sm direkte eller indirekte kan være med til at fremme gd trivsel fr såvel elever sm lærere: Første skledag markeres med flag, inspektørens tale g gdt vejr Musical er fr sklens 8. g 9. kl. g pføres i februar måned sm afslutning på et valgfagsfrløb. Julen fejres med bedstefrældredag med klip, klister g hygge i begyndelsen af december, samt julekncert i kirken g juleafslutning i klasserne, lige før juleferien Sklens fødselsdag fejres med Luciaptg g fælles bankspil fr hele sklen d. 13. december Sidste skledag fr 9. klasserne fejres med karamelkastning, barberskum m.m., g elevernes endelige farvel til sklen markeres med en translkatin med taler g middag. 6
7 A-ugerne, hvr det tilstræbes, at mindst én uge går på tværs af klasser g årgange. Det tilstræbes, at de nærmeste samarbejdsparter (Hareskv Fritidshjem, Gasværket g Slttet) inviteres til at deltage i dele af mindst én A-uge. Valgfagsuger fr 8.-9-klasserne finder sted t gange m året, hvr elever fra 8. g 9.kl kan vælge en uges praktisk/musisk fag. Derudver laves der løbende samarbejder på tværs af årgange g lærerteams, fx hvr stre elever læser histrier p fr de mindre børn, eller hvr en klasse viser deres teaterstykke fr et par andre klasser. Hareskv Skle deltager én gang årligt i Kunstens Dag i Hareskvby, i tæt samarbejde med Bibliteket g lkale kunstnere i Hareskvby. Skle/hjem-samarbejdet Et gdt g velfungerende samarbejde mellem skle g hjem er en væsentlig frudsætning fr gd trivsel på Hareskv Skle. Udver de årlige frældremøder fr alle klassernes frældre samt de individuelle sklehjem-samtaler med elev, frældre g lærere, afhldes der hvert år en række særlige frældremøder, hvis frmål er at sikre gd trivsel i hhv. frældregruppen g blandt børnene: Frældremøde i bh.klasserne, hvr t medlemmer af sklebestyrelsen igangsætter en dialg blandt de nye frældre m hvrdan de kan arbejde fr et gdt frældresamarbejde, til gavn fr såvel det enkelte barn sm klassen sm helhed Frældremøde i 5. klasserne, hvr SSP-knsulenten i kmmunen hlder plæg g lægger p til debat blandt frældrene m børn, der er på vej til at blive mere selvstændige. Frældremøde i 6. klasserne, hvr SSP-knsulenten i kmmunen hlder plæg g lægger p til debat blandt frældrene m frebyggelse g alle de andre gør det. Frældremøde i 7. klasserne, hvr SSP-knsulenten i kmmunen hlder plæg g lægger p til debat blandt frældrene m unge g risikadfærd, herunder alkhlplitik. Alle klasser vælger hvert år mindst 4 kntaktfrældre, der har til pgave at være med til at fremme en gd scial trivsel i klassen g blandt klassens frældre, g at følge med i klassens liv g udvikling, ved at tage prblemstillinger p, sm vedrører klassen sm helhed. Det kan bl.a. ved at være initiativtager (uden nødvendigvis at være dem, der gså skal udføre alt arbejdet) til en række arrangementer fr hele klassen: fx, skvture, frældrefester, hytteture. Se mere i Frældreflderen Samarbejdet mellem elever, frældre, lærere, skleledelse g sklebestyrelse, Hvert år afhlder Sklebestyrelsen et møde fr alle kntaktfrældre, hvr relevante temaer drøftes. Et gennemgående tema på disse møder vil være trivslen på Hareskv Skle, g hvrdan gså frældre kan være med til at fremme trivslen på sklen. Samarbejde med de nære samarbejdsparter Et gdt g knstruktivt samarbejde med de nære samarbejdsparter, både i dagligdagen g i krisesituatiner, er betydningsfuldt fr den gde trivsel såvel på Hareskv skle sm i de øvrige institutiner i Hareskvby. Derfr er der etableret en tværgående Trivselsgruppe, bestående af repræsentanter fr ledelse g ansatte på sklen, Hareskv Fritidshjem, Gasværket g Slttet (FFO 123), samt elev- g frældrerepræsentanter. Trivselsgruppen mødes med jævne mellemrum fr at diskutere g rientere hinanden m den generelle trivsel blandt børnene g situatinen i øvrigt i de frskellige institutiner. Bl.a. er Trivselsgruppen igangsætter g krdinatr af markeringen af den Natinale Trivselsdag, der hvert år finder sted den første fredag i marts. 7
8 Sm et led i fremme af trivslen g det generelle kendskab til hinanden tilstræbes det desuden, at sklens lærere g pædaggerne i fritidstilbuddene deltager i hinandens arrangementer, når det er hensigtsmæssigt. Sklens fysiske rammer g æstetik De fysiske rammer g æstetikken har en str betydning fr trivslen fr alle på Hareskv Skle. Det må derfr tilstræbes, at alle bidrager til, at: Undervisningslkalerne er egnede til de frmål, de skal benyttes til, Undervisningslkaler g fælles indendørsarealer er pæne g rare at phlde sig i Rengøringen er kvalificeret, herunder i særlig grad at Tiletfrhldene er i rden, fr såvel elever sm lærere Udendørs arealer har plads til alle g inspirerer til frskellige aktiviteter Både indendørs g udendørs arealer giver rum fr såvel frdybelse sm fællesskab. Sklebestyrelsen vil løbende have fkus på sklens fysiske rammer g æstetik. 8
9 Hvrdan kan mistrivsel håndteres? Mistrivsel kan næppe undgås helt. Dels kan udefrakmmende aspekter spille ind, både fr den enkelte g fr en større gruppe, fx en klasse. Og dels vil der i et miljø, hvr så mange frskellige mennesker skal lære, arbejde g phlde sig sammen i mange timer dagligt, uvægerligt pstå større eller mindre gnidninger g knflikter. Knflikter er ikke nødvendigvis dårlige tvært imd kan knflikter skabe udvikling, såvel fr den enkelte sm fr gruppen sm helhed. Men hvis ikke knflikterne håndteres gdt nk, kan de udvikle sig til mistrivsel, både fr den enkelte g fr en større gruppe, fx en klasse, g til decideret mbning. Alle på g mkring Hareskv Skle har et fælles ansvar fr trivslen på sklen g fr at eventuel mistrivsel afhjælpes. Derfr tilstræbes det: At alle aktører har vilje, viden g redskaber til at håndtere tegn på mistrivsel, knflikter g mbning, når de møder det. I det følgende vil eksempler på håndtering af eventuel mistrivsel blive gennemgået. Det er vigtigt at understrege, at handleplanerne fr håndteringen af mistrivsel ikke nødvendigvis kan følges slavisk. Håndteringen af mistrivsel må altid tage udgangspunkt i den knkrete sag/episde. Håndtering af mbning Hvis elever udsættes fr mbning på Hareskv Skle, har alle et ansvar fr at stppe mbningen. Mbning er ikke en knflikt, men et vergreb, der skal stppes. Alle har derfr pligt til at gribe ind eller bede andre m at gribe ind, hvis de bliver vidne til mbning. Der findes ingen uskyldige tilskuere til mbning. De vksne mkring eleven, dvs. både lærerne, pædagger g frældre, har dg et særligt ansvar fr at stppe mbningen g fr at afhjælpe følgerne af mbningen. Mbning kræver vksenindgriben. 1. Tag hånd m den elev, der viser tegn på mbning. Det vil sige: Anerkend prblemet g tag eleven alvrligt. Lyt på elevens plevelser. Orienter elevens frældre m mbningen g m hvrdan mbningen vil blive håndteret. Orienter g invlver pædaggerne i fritidstilbuddet i håndteringen af mbningen. Brug kllegaer eller ledelse sm sparringspartnere. 2. Krtlæg mfanget g karakteren af prblemet, bl.a. via individuelle samtaler med de invlverede, men gså ved at krtlægge klassens generelle trivsel. Hvr mange er invlveret? Hvr længe har det stået på? Hvad er fregået? Hvrdan fungerer klassen scialt? Er der tegn på mistrivsel eller sciale prcesser på afveje i klassen? 3. Tal med de invlverede sammen, når de er parate til det. 4. Tal med frældrene til de invlverede. 5. Tal med klassen m hvrdan klassen igen kan blive et gdt sted at være, g hvrdan alle kan være med til at tage et medansvar. 6. Sæt fkus på sprg g vaner, de skrevne g uskrevne regler fr samvær i klassen. Læs mere på 9
10 Knkret episdehåndtering/knflikthåndtering I det daglige kan der pstå større eller mindre episder/knflikter, sm de invlverede ikke magter at håndtere indbyrdes. Det kan fx være en slåskamp i sklegården. Der vil derfr være behv fr vksenhjælp til at håndtere den knkrete episde eller knflikt. 1. Stp den aktuelle knflikt 2. Tal med de invlverede, hver fr sig g evt. sammen, hvis de er klar til det. 3. Orienter frældre g det/de fritidstilbud, hvr eleverne skal hen efter sklen. 4. Alt efter episdens/knfliktens alvrlighed tages endnu en samtale med de invlverede 5. Eventuel pfølgning et par dage senere fr at sikre, at knflikten er landet. AKT-lærere g knfliktmæglere fra SSP kan invlveres. Akut srg/krise Når elever, lærere g andre aktører i g mkring Hareskv skle bliver ramt af akut krise g srg, fx i frbindelse med dødsfald, alvrlig sygdm eller skilsmisse, kræver det støtte, msrg g pmærksmhed fra mgivelserne. (Krisen kan gså være ventet, fx et dødsfald efter længere tids alvrlig sygdm.) Håndtering af fx en elevs krise eller srg ved en frælders død kan ikke sættes på én frmel. Ikke t situatiner vil være helt ens. Men i kmmunens srg-krise-planer er der gd støtte g vejledning at hente. Overrdnet anbefales følgende tre hvedsætninger ved håndteringen af srg g krise hs en elev: 1. Få sparring g støtte til håndteringen af elevens srg/krise fra kllegaer g/eller ledelse. 2. Tag frældre, disses stedfrtrædere eller de efterladte med på råd. Påtving ikke egne nrmer g pfattelse af, hvrdan svære ting skal tackles, men lyt efter hvrdan familien ønsker at tingene skal tackles. 3. Brug pli g mtanke. 4. Vær pmærksm på m der er behv fr at eleven skal have yderligere hjælp, fx i srg/krise-gruppe eller lign. Mistrivsel udenfr sklen Elevers mistrivsel kan skyldes frhld i hjemmet eller andet udenfr sklen, men kan naturligvis indvirke på trivslen i sklen gså. Mistrivsel udenfr sklen kan kræve vksenindgriben i frm af en øget pmærksmhed på eleven, samtaler med eleven g eventuel rådgivning/henvisning til relevant hjælp. Sm ffentlige ansatte har lærere g pædagger en skærpet underretningsfrpligtelse, hvis de under deres arbejde får kendskab til frhld, hvr et barn eller en ung har behv fr særlig støtte. Den almindelige underretningspligt gælder fr alle persner, dvs. gså frældre til andre børn, g betyder, at man sm brger har pligt til at underrette kmmunen, såfremt man pdager at et barn eller en ung er udsat fr vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under frhld der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Furesø Kmmune har udarbejdet en sammenhængende Børn- g Ungeplitik, hvr retningslinjerne fr hvrdan mistrivsel hs børn g unge bør håndteres. Se Furesø Kmmunes hjemmeside: 10
11 Hvis der skal mere til I ngle tilfælde vil den indsats, sm aktørerne på g mkring Hareskv Skle kan yde fr at fremme trivsel g undgå mistrivsel, ikke kunne stå alene. Der vil være brug fr knkret hjælp udefra eller måske bare inspiratin til at gøre tingene på en anderledes måde Vigtige aktører i Furesø Kmmune PPR kan kntaktes direkte eller gennem psyklg tilknyttet Hareskv Skle Rådhuset, Stiager 2, Værløse SSP-knsulent Charlie Lywd Ungecenter Værløse, Ballerupvej 29A, Værløse Tlf.: Rådgivning fr Børn, Unge g Familier Rådhustrvet 2, Farum Tlf.: raadgivningen@furese.dk Ungdmmens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø Hvedgaden 18, Birkerød Tlf.: adm@uu-sjaelse.dk Inspiratin fra hjemmesider Inspiratin fra faglitteratur Hansen, Helle Rabøl: Grundbg md mbning. Høiby, Helle: Ikke mere mbning værktøjer fr lærere g pædagger. Kfed, Jette g Drte Marie Søndergaard: Mbning sciale prcesser på afveje 11
12 Evaluering af Trivselsstrategi Trivselsstrategien fr Hareskv Skle skal løbende diskuteres, evalueres g justeres. En frudsætning fr at evaluere Trivselsstrategien er, at alle aktører løbende er pmærksmme på, hvrdan trivslen har det på sklen. Fkus på trivslen i dagligdagen Fkus på trivslen skal ske løbende g ikke kun ved højtidelige lejligheder med flere års mellemrum. Fkus skal ske både på klasseniveau, lærerniveau, ledelsesniveau g i de verrdnede demkratiske rganer sm Elevråd, Sklebestyrelse g Pædaggisk Råd. Klasserne skal have en løbende dialg m trivslen i klassen, bl.a. ved at bruge Klassens tid til at drøfte aktuelle prblemstillinger g til at udarbejde klassens egne trivsels-regler. Lærerne skal på tværs af årgange g teams løbende drøfte trivslen i klasserne. Én gang m året vil årgangens team blive bedt m at vurdere trivsel med henblik på rientering af sklebestyrelsen. Sklens ledelse skal løbende tage temperaturen på trivslen, dels på baggrund af UMV g APV g dels g især på baggrund af samtaler, møder g fingeren-på-pulsen i dagligdagen. Elevrådet vil have et fast punkt på dagsrdenen med fkus på trivsel. Sklebestyrelsen vil have et fast punkt på dagsrdenen med fkus på trivsel. Her vil trivslen på de enkelte årgange g på sklen sm helhed blive drøftet g eventuelle tiltag fr at fremme trivslen vil blive diskuteret. Lærerrepræsentanterne i sklebestyrelsen vil løbende m trivslen på de frskellige årgange, på baggrund af input m fra årgangenes lærerteams. På den måde vil sklebestyrelsen i løbet af et skleår få et verblik ver hvrdan trivslen er på de frskellige årgange, g dermed gså m der er særlige årgange/klasser, sm skal have særlig pmærksmhed. Frældrene vil løbende blive invlveret i trivslen på Hareskv skle. Dels via frældremøder i klassen g dels ved at kntaktfrældrene én gang m året inviteres til et møde med sklebestyrelsen med særlig fkus på trivslen på Hareskv skle. Mødet vil have til frmål at diskutere, hvrdan frældre aktivt kan fremme den gde trivsel, herunder udveksling af gde idéer på tværs af klasser g årgange. Trivselsgruppen på tværs af skle g fritidsinstitutiner i Hareskvby vil løbende afhlde møder med fkus på trivsel g samarbejde på tværs. Trivslen på sklen undersøges gså ved hjælp af t frmelle redskaber, UMV g APV: Et gdt undervisningsmiljø har betydning fr trivslen på sklen. I 2007 fik Hareskv Skle fretaget en UndervisningsMiljøVurdering (UMV), sm giver et billede af trivslen, sådan sm den pleves af eleverne på sklen. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning fr undervisningsmiljøet, dg mindst hver tredje år. Lærernes trivsel har naturligvis indvirkning på hele sklens trivsel. En ArbejdsPlads-Vurdering (APV) er med til at tage temperaturen på lærernes trivsel g skal gså fretages med jævne mellemrum. Evaluering g justering af denne Trivselsstrategi Sklebestyrelsen afhlder et temamøde m trivsel på Hareskv skle hvert andet år, hvr nærværende Trivselsstrategi gennemgås g justeres. Elevrådet diskuterer trivsel med udgangspunkt i Elevrådets 5 (eller lignende) hvert 2. år, således at det sikres, at der blandt de nuværende elever på sklen er ejerskab fr teserne. Desuden skal Elevrådet diskutere g kmme med input til denne Trivselsstrategi hvert andet år. Pædaggisk Råd diskuterer trivsel på Hareskv Skle hvert andet år, eller når der pstår behv herfr. 12
13 På baggrund af temperaturmålinger g dialgmøder m trivslen i de frskellige rganer på Hareskv Skle, gennemgås g justeres nærværende Trivselsstrategi hvert andet år. Næste gang i marts Gdkendelse Nærværende trivselsstrategi gdkendes hermed, g alle parter frpligter sig samtidig til aktivt at arbejde fr implementering af trivselsstrategien i dagligdagen på Hareskv Skle. Hareskvby, d. 8. februar 2011 Sklebestyrelsesfrmand Susanne Pihl Hansen Elevrådsrepræsentant Skleleder Lis Engstrand Kappel Medarbejderrepræsentant 13
Trivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereVores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden
Vres antimbbestrategi Flere lærer mere Østbirk Skle bygger fremtiden På Østbirk skle arbejder vi med: Frmål at skabe stærke sciale g faglige læringser at understøtte alle elevers generelle trivsel at gøre
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereSKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013
SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe
Læs mereAntimobbestrategi for Bankagerskolen
Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereTim Skoles ordens- og værdiregelsæt
Tim Skles rdens- g værdiregelsæt (Målsætning, rdensregler g trivselsplitik) Tim Skles målsætning Tim skle skal være et sted, hvr alle elever i tryghed kan trives g udvikle selvværd g selvtillid. vi gennem
Læs mereTRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI
TRIVSELSPOLITIK OG ANTIMOBBESTRATEGI VÆRDIGRUNDLAG Landsgrav Friskles samlede liv, kultur g undervisning skal fregå på en måde, sm fremmer elevernes trivsel g frebygger mbning. Sklens bygger på Grundtvigs
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereMobning er i strid med værdierne på Randers Kristne Friskole og accepteres ikke på skolen.
ANTIMOBBEPLAN 1. OKTOBER 2017 Mbning er i strid med værdierne på Randers Kristne Friskle g accepteres ikke på sklen. Sklens værdier har til hensigt: At den enkelte elev føler sig tryg, set g anerkendt.
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mereSorg- og kriseplan. Retningslinjer ved sorg og krise I Udelivsinstitutionen Terslev Børnehus
Srg- g kriseplan Retningslinjer ved srg g krise I Udelivsinstitutinen Terslev Børnehus Terslev Børnehus srg- g kriseplan Denne srgplan er tænkt sm en køreplan, når et barn eller en medarbejder rammes af
Læs mereAt både elever og personale oplever at indgå i positive relationer med hinanden.
Frmål Denne trivselsplitik/anti-mbbe-strategi skal sikre, den enkelte elev har mulighed fr at udflde sig, udtrykke sig, lære, være sig selv g samtidig kan føle sig tryg i samspillet med de andre elever
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereGennemgås med personalet samt bestyrelse 1 gang årligt for godkendelse, samt ved ansættelse af nyt personale.
OMSORGSPLAN Vuggestuen Tumlingen INDHOLD 1. Indledning 2. Ledelsen skal straks rienteres 3. Hvis der sker en ulykke i Tumlingen 4. Et barn i Tumlingen dør 5. Alvrlig sygdm hs et barn i vuggestuen 6. Alvrlig
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereMobbe-politik. Mobning kan ikke tolereres!
Mbbe-plitik på Næsby Skle g fritidsrdning. Mbning kan ikke tlereres! Definitin: Mbning er regelmæssige nde drillerier g frfølgelser, hvr fferet bliver ked af det. Mbning er gså, hvis man bevidst hlder
Læs mereIndhold Hvad er Klubben?... 2
Egtved Skle 2016 Indhld Hvad er Klubben?... 2 Fkus på idræt, leg, bevægelse g sundhed... 2 Hvrfr Klubben?... 2 Hvem er tilbuddet til?... 3 Klubben er fr alle!... 3 Samarbejde med Egtveds idrætsfrening...
Læs mereOm Sorgs plan Outrup Skole
Om Srgs plan Outrup Skle Denne plan skal pfattes sm en "beredskabsplan", der kan bruges, når " det, der ikke må ske", sker. 1. Skilsmisse, alvrlig sygdm, kassituatiner.l. 2. Når et barn ved dødsfald mister
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereTrivselsplan. en skole og et fritidshjem, hvor alle, elever, forældre og medarbejdere, gensidigt respekterer og trives med hinanden
Stavnshltvej 29 29-31 3520 Farum Trivselsplan en skle g et fritidshjem, hvr alle, elever, frældre g medarbejdere, gensidigt respekterer g trives med hinanden Nej tak til mbning - Vi tilslutter s nedenstående
Læs mereIdé katalog. for samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolefagenheden
Idé katalg fr samarbejde mellem lærere g pædagger Sklefagenheden Indhld Frmål... Side 2 Ledelse... Side 3 Skleårets planlægning... Side 3 Samarbejde m undervisning... Side 4 Samarbejde mellem skle/hjem...
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3
Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,
Læs mereInternationalisering på Strib Skole
Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Frmål med internatinalisering Internatinalt
Læs mereUdviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet
OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.
Læs mereDokumentet er under revidering - sommer 2016 OM - SORGS - PLAN
Dkumentet er under revidering - smmer 2016 OM - SORGS - PLAN Fjelstervang Skle Denne plan skal pfattes sm et beredskab, der kan bruges, når der pstår situatiner sm: SKOLEN MISTER EN ELEV EN MEDARBEJDER
Læs mereTil alle lærere i Frederiksberg Kommune
Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet
Læs mereSkoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune
Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Østskolen
Center fr Undervisning - Østsklen Srg- g krisehandleplan fr Østsklen Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Frmål... 3 Mål... 3 Et menneske i srg... 3 Afdelingens elever... 4 Elever i krise sm følge af skilsmisse,
Læs mereInspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere
Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,
Læs mereBallerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereAppendix til Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Appendix til Den Sammenhængende Børne- g Ungeplitik Plan fr en sammenhængende indsats verfr ungdmskriminalitet Gdkendt i byrådet den 28. februar 2013 Indledning Sm en del af Den Sammenhængende Børne- g
Læs mereKandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010
Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs mereREFERAT af SKOLEBETYRELSESMØDET TIRSDAG D. 24.02.15 KL 18 21 PÅ PERSONALEVÆRELSET.
Gentfte Skle Gentfte Skle, 24.02.15. REFERAT af SKOLEBETYRELSESMØDET TIRSDAG D. 24.02.15 KL 18 21 PÅ PERSONALEVÆRELSET. Til stede: Hanne S, Amalie, Mette, Susanne, Michelle, Asger, Hanne O, Mgens L, Mgens
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereHVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:
HVOR KAN I FINDE OS?: Kntaktplysninger: Min kntaktpersn er: Tlf.nr.: e-mail: Telefntid i Børne- g Familiecentret: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Mandag nsdag Trsdag Fredag kl. 8.00 15.30 kl. 8.00
Læs mereFællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG
Fællesskab i Kerteminde Kmmune LEDELSESGRUNDLAG 2015 Kerteminde Kmmune VIL fællesskaberne! Baggrunden Kerteminde Kmmune har pr. 1. april fået en ny rganisatin sm bl.a. skal bidrage til at: Øge plevelsen
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mere[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]
2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,
Læs mereEvaluering af inklusionsindsatsen 2014
Evaluering af inklusinsindsatsen 2014 Indledning LTK har i flere år arbejdet med at sikre den bedst mulige inklusinsindsats med fkus på læring g trivsel. Det betyder at inklusinsindsatsen retter sig md,
Læs merePædagogisk læreplan
Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har
Læs mereTæt på læringseffekten
Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2
Læs mereKvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereSamarbejdsaftale 2017
Ballerup Kmmune Måløvhøj Distrikt Samarbejdsaftale 2017 Dagtilbud g skle Samarbejdsaftale Måløvhøj distrikt 2017 Vi har inddelt vres samarbejdsaftale i følgende tre hvedverskrifter, sm vi mener, danner
Læs merePersonskade. Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rolle : Hvis det er en mindre hændelse :
Suså Svømmeklub Persnskade Hvis en persn kmmer til skade, skal følgende iværksættes: Træner / bestyrelsesmedlems rlle : Hvis det er en mindre hændelse : Hvis det er livstruende : Når ambulancen er kørt
Læs mereSom funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.
s. 1 Raklev Børnehaves Visin I Raklev børnehave har vi en visin m at være børnehuset med de mangfldige funktiner: Persnalets kmpetencer Børnenes intelligenser Pædaggiske aktiviteter Frældresamarbejde Sådan
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER
Læs mereCenter for Social Service Underretningsguide
Center fr Scial Service Underretningsguide Børn g unge med udfrdringer har brug fr hjælp i tide 1 Indhld Frrd... 3 Underretningspligten... 4 Hvrnår har du skærpet underretningspligt... 4 Hvrnår skal du
Læs mereÅrsplan for 2. Årgang. Strøbyskolen. Skoleåret 2009/2010
Årsplan fr 2. Årgang Strøbysklen Skleåret 2009/2010 1 Indhldsfrtegnelse Årsplan fr 2. årgang... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Årsplan fr elevens persnlige udvikling... 3 Skle/hjem samarbejde... 4 Klassemødet...
Læs mereMange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab
Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn
Læs mereTitel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.1 Kmmunikatin Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Titel: Instruks fr: - Afdækning af de enkeltes kmmunikative ressurcer - Hvrdan viden m de enkeltes kmmunikative
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereIndsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner
Indsatsmråde 2005/2007: UPLA med et særligt fkus på vksenlæring g pædaggiske læreplaner Arbejdsgrundlag fr dagtilbud Udarbejdet af: Marianne Frederiksen g Lisbeth Ræbild, Børne- g Kulturfrvaltningen, Daginstitutiner,
Læs mereTHISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk
Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.
Læs mereFrivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter
Frivilligcenter Herning et lkalt videns- g kmpetencecenter Strategi 2018 2020 Gdkendt på bestyrelsesmøde den 22. marts 2018 Ajurført den 21. juni 2018 FRIVILLIGCENTER HERNING side 1 STRATEGI 2018-2020
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat
Læs mereTjekliste Rygmarvsbrok
Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste
Læs mereUnderretninger om overgreb
Lvgrundlag: 153 stk. 1. nr. 4 g 154 i Lv m scial service Målgruppe: Børn g unge, hvr der er mistanke eller viden m, at de har været/er udsat fr vld eller seksuelle vergreb Der er frskellige frhld man skal
Læs mereKvalitetssystem på VGHF
Kvalitetssystem på VGHF Frmålet med dette dkument er at beskrive rammerne fr arbejdet med kvalitetsudvikling g resultatvurdering på Vibrg Gymnasium & HF. Rammer fr kvalitetssystemet Rammerne fr kvalitetssystemet
Læs mereÅrs- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem
Brønsparkens Fritidscenter Hegnshusene 9A 2700 Brønshøj Tlf.: 38 74 69 20 Fax: 38 74 69 24 bruk@bruk.dk P-nr : 1002991175 Danske Bank: 4180 3125024289 www.sbbu.dk CVR : 17937219 Jjjjj Års- g Virksmhedsplan
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mereInklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt
Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereFaxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts
Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15
Læs mereFOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked
1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til
Læs mereFamilie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:
LÆREPLAN 2015/2016 Fr at sikre s at vi ser det enkelte barn i vuggestuens/børnehavens fællesskab, arbejder vi pædagger i et udviklingsstøttende, nærværende g anerkendende samspil med børnene. Vi møder
Læs mereSMTTE-model for temaet Indianer
SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,
Læs mereHolstebro SvømmeClub
Hlstebr SvømmeClub Rygeplitik Alkhlplitik Pædfiliplitik Plitik fr frebyggelse af spisevægring Hlstebr SvømmeClub HSC s Rygeplitik I HSC er vi enige m, at: Rygning er ufrenelig med aktiv udøvelse af idræt.
Læs merePolitik for mødet med borgeren
Plitik fr mødet med brgeren Plitik fr mødet med brgeren Visin Rebild Kmmune vægter nærdemkrati g brgertrivsel højt. Brgerinddragelse g en service verfr brgerne, der er kendetegnet ved kvalitet g rettidighed
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereHandleplan mad og måltider Indsatsområde i skoleåret 2008/2009
Lystrup Skle Dat: Juni 2008 Handleplan mad g måltider Indsatsmråde i skleåret 2008/2009 Indledning Indtil smmerferien i 2007 var sklens kantine karakteriseret sm en minikantine, sm alene udbød frkstretter,
Læs merePrincipper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Dorthea Børnehaven.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Drthea Børnehaven. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410 Rønde
Læs mereGrundlagt 1781. Principper og handleplaner. Avedøre Skole. 16.april 2013. 2013-04-16 Principper og handleplaner samlede 1
Principper g handleplaner Avedøre Skle 16.april 2013 2013-04-16 Principper g handleplaner samlede 1 Indhld Underretning m elevernes udbytte af undervisningen... 3 Ordensregler... 4 Sklens budget... 5 Undervisningens
Læs mereReferat. Møde i Personalepolitisk underudvalg Mandag den 8. januar 2018 kl. 12:30 Mødelokale 20. Deltagere:
Referat Møde i Persnaleplitisk underudvalg Mandag den 8. januar 2018 kl. 12:30 Mødelkale 20 Deltagere: Ledelsesrepræsentanter: Marianne Evers Michael Nørgaard Kim Leck Fischer Medarbejderrepræsentanter:
Læs mereSSP samarbejde og handleplan
SSP samarbejde g handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kmmune maj 2012 Indhldsfrtegnelse Frmål fr SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars- g pgavefrdeling
Læs mereMiddelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.
Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3
Læs merePLEJECENTRET EGEBO. Jobprofil for teamleder
PLEJECENTRET EGEBO Jbprfil fr teamleder Beskrivelse af teamlederens pgaver g ansvar Teamlederens pgaver g ansvarsmråder er struktureret ud fra de 3 hvedansvarsmråder: Faglig ledelse, Persnaleledelse g
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Tårnly & Fjrdblink, Sødisbakke herefter blt Tårnly Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks
Læs mereLokal udviklingsplan for Rundhøjskolen
Lkal udviklingsplan fr Rundhøjsklen 2016-2017 1 Indhld 2 Den lkale udviklingsplan hvad g hvrfr?... 3 2.1 Plitiske beslutninger skærpet strategisk ramme fr hele Børn g Unge... 3 2.2 Kulturfrandring hs s
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereGuide til netværk LÆR AT TACKLE
Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...
Læs mereSkoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune
Skleleder Langhøjsklen Hvidvre Kmmune Præsentatin Materialet indledes med en intrduktin til kmmunen. Herefter præsenteres frhld vedrørende den ledige stilling såsm ansvarsmråder, pgaver g udfrdringer.
Læs mereMålgruppe:... 3. Effekter:... 3. Barnet... 3. De voksne... 3. Netværket... 3. Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4
1 Indhld Målgruppe:... 3 Effekter:... 3 Barnet... 3 De vksne... 3 Netværket... 3 Uddannelses g kmpetenceprfil hs udøveren:... 4 Teretisk grundlag:... 4 Empirisk grundlag:... 4 Pædaggisk Psyklgisk Metde:...
Læs mere