Indholdsfortegnelse. Letbane fra Hørning til Skanderborg. Skanderborg Kommune. Fase 1-rapport

Transkript

1 Skanderborg Kommune Letbane fra Hørning til Skanderborg Fase 1-rapport COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 DK-8000 Århus C Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Resume 2 2 Indledning 2 3 Strækningsgennemgang 3 4 Beskrivelse af tracé 4 41 Generelt 4 42 Hørning by (st ) 5 43 Hørning til Stilling (st ) 6 44 Stilling by (st ) 7 45 Stilling til Skanderborg (st ) 9 46 Skanderborg by, frem til Mindet ( ) 9 47 Skanderborg by - letbanen i samspil med jernbanen Skanderborg by, fra Mindet til endestation mellem Møllegade og Vestergade (st st 12000) 12 5 Skanderborg by Fravalgte alternativer Endestation ved Banegården (A) Skanderborg midtby langs Banegårdsvej (B-E) Skanderborg midtby langs Vroldvej/Møllegade/Adelgade (F) 14 6 Passagergrundlag Analysemetode Dækning af beboere Dækning af arbejdspladser Betjening i Skanderborg - passagergrundlag og pendling 22 7 Miljø 27 8 Anlægsoverslag 27 Bilag Bilag 1: Strækningsgennemgang, november 2009 Tegninger Tegningsfortegnelse Tegninger jf tegningsfortegnelse Udgivelsesdato Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MAMO, CRHO HRG MOSF

2 2 / 28 1 Resume I denne rapport belyses muligheden for etablering af en letbane fra kommunegrænsen i Hørning til Skanderborg midtby, som en forlængelse af den fremtidige letbane i Århus Letbanens tracé fastlægges med særlig opmærksomhed på letbanens forløb gennem de 3 byer Hørning, Stilling og Skanderborg, hvor nødvendige etableringer eller udbygning af kryds, vejomlægninger og øvrige konsekvenser for trafikken beskrives Letbanens trace er valgt under hensyntagen til fremtidige infrastrukturprojekter såsom udvidelse af rute 170 øst for Skanderborg fra 2 til 4 spor, ny omfartsvej vest for Hørning og nyt kryds på Ladegårdsbakken nær Edelsborgvej i Skanderborg Passagergrundlaget er vurderet, og der er regnet et anlægsoverslag Rapporten tager udgangspunkt i den tekniske rapport "Prioritering af letbanens etape 2", juli 2009 samt det tekniske notat "Screening af linjeføringen Århus C - Skanderborg", marts 2008, begge udarbejdet af COWI 2 Indledning Det er princip-besluttet at etablere en letbane i Østjylland med det formål at forbedre den kollektive trafik mellem en række af de østjyske bysamfund Projektet omfatter en række mulige etaper, hvoraf etape 1 allerede er under projektering Denne etape omfatter en sammenbinding af Århusområdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen samt udbygning af et letbanespor, som strækker sig fra Grenaabanen ved Nørreport via Skejby og gennem det nye byudviklingsområde i Lisbjerg Etape 1 er planlagt at skulle indvies i 2015 Sideløbende med planlægningen af etape 1 arbejdes med planlægningen af udbygningsetaper i det østjyske letbanesystem Der er udpeget 11 udbygningsetaper, hvoraf 5 etaper etableres inden for Århus Kommune, mens etaperne til Skanderborg, Galten, Silkeborg, Hinnerup, Hadsten og Randers etableres i de omkringliggende kommuner I denne forbindelse ønsker Skanderborg Kommune mulighederne for placering af et letbanetracé til Skanderborg nærmere belyst Nærværende rapport beskriver den foreslåede tracé fra kommunegrænsen mod Århus, gennem Hørning og Stilling og frem til Skanderborg midtby Rapporten indeholder tillige undersøgelser af passagergrundlag og anlægsøkonomi for den foreslåede linjeføring Projektgruppen, bestående af repræsentanter fra Skanderborg Kommune, Letbanesekretariatet og COWI, har på en række møder bearbejdet tracéen og placering af standsningssteder Den fremlagte løsning er den projektgruppen, ud fra et overordnet helhedssynspunkt, har fundet optimal Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

3 3 / 28 Oversigtskort med markering af letbanens trace 3 Strækningsgennemgang Strækningen blev gennemgået med repræsentanter fra Skanderborg Kommune og COWI i november 2009 Under gennemgangen blev placeringer af tracéet vurderet sammen med mulige standningssteder og konsekvenser for den øvrige trafik Strækningsgennemgangen dannede herefter grundlag for en optegning af tracéet Resultatet af strækningsgennemgangen er vedlagt som bilag 1 Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

4 4 / 28 4 Beskrivelse af tracé 41 Generelt Letbanen er dobbeltsporet, medmindre andet er nævnt Letbanen er stationeret fra øst mod vest, startende med st 1000 ved kommunegrænsen mellem Skanderborg og Århus Standsningssteder er nummeret fra øst mod vest, startende med nr 51 i Hørning øst Eksisterende busstoppesteder er som udgangspunkt beholdt Enkelte busstoppesteder kan ikke umiddelbart beholdes uden større indgreb og er derfor udeladt Det må nærmere vurderes om disse kan undværes når letbanen etableres Fremtidigt samspil mellem bus- og letbanetrafik er ikke nærmere vurderet Signalerne ved signalregulerede rundkørsler anvendes kun under letbanetogets passage - i alle andre perioder fungerer rundkørslerne som traditionelle rundkørsler uden signalregulering Alle perroner er 4 m brede og 80 m lange, medmindre andet er nævnt Hertil rampe i den ene eller begge ender Der er forudsat cykelsti og fortov i begge vejsider gennem alle byer Længdeprofiler er, bortset fra enkelte steder, ikke nærmere behandlet da stigning og fald for letbanetracéet er vurderet som ukritisk For de enkelte delstrækningers tværprofiler henvises til tegningerne Letbanen forløber typisk i eget trace mellem byer, og er midterliggende gennem byer Ved midterliggende forstås et tværprofil, hvor en enkelt- eller dobbeltsporet letbane forløber med kørebaner for almindelig trafik på begge sider Visse steder overvejes at begrænse vejadgang til feks ejendomme til "højre ind/højre ud" - med det forstås, at venstresving til og fra ejendommen ikke kan lade sig gøre, da det kræver en krydsning af en midterliggende letbane Bla Trafikstyrelsen afgør i de enkelte tilfælde, hvorvidt højre ind/højre ud er nødvendigt Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

5 5 / Hørning by (st ) Tracéet er midtliggende gennem hele Hørning by, med vejudvidelser mod syd, således at matrikler mod nord stort set ikke berøres Der vil kun være mulighed for at krydse letbanesporet i signalregulerede kryds og -rundkørsler Tracéet starter ved kommunegrænsen mellem Skanderborg og Århus, ved Århus Å, svarende til station 1000 på tegningsmaterialet Letbanen forventes at ligge nord for rute 170 på Århussiden og føres ind som midtliggende tracé ved krydset ved Volden (st 1150) Ved passagen af Århus Å (st 1000) skal der etableres en bro eller en dæmning Krydset ved Volden signalreguleres af hensyn til letbanen, og signalreguleringen må forventes samtidigt at kunne afhjælpe de myldretidsproblemer, der er i dag med privatbiltrafik mellem Volden og rute 170 I krydset er der mulighed for etablering af et standsningssted (51) for letbanen Krydset ved Volden udbygges til et firbenet kryds og skaber forbindelse til Nydamsvej Samtidigt lukkes adgangen til Nydamsvej via Petersmindesvej (st 1850) med den gevinst, at tung trafik mellem industriområdet omkring Nydamsvej og til/fra Århus flyttes længere ud af Hørning Ved samtidigt at åbne for adgang til Nydamsvej via et nyt fjerde ben i rundkørslen ved Vester Alle (st 2200) sikres en bedre adgang til industrikvarteret Krydset ved Højgårdsvej (st 1650) signalreguleres, og der skabes mulighed for standsningssted (52) Adgangen til og fra Hørning Kro (st 2450) sker som højre ind/højre ud Trafik til/fra kroen kan benytte vendemulighederne i de to nærliggende rundkørsler I krydset ved Nørre Allé og Stationsvej (st 2550) etableres en signalreguleret rundkørsel, og et standsningssted placeres umiddelbart vest for rundkørslen Den eksisterende stibro (st 2650) kan ikke blive stående, da det nye vejprofil ved perronen ikke efterlader plads til de brosøjler, der anvendes i dag Stibroen og cykelskuret ved stibroens nordside skal omplaceres Skolevej (st 2600), p-pladsen ved Alleen (st 2700), Toftegårdsvej (st 2750) og Parketten (st 2820) får højre ind/højre ud Fra alle steder er der kort afstand til en rundkørsel, hvor der kan vendes I krydset ved Hasselvej og Bakkedraget (st 3000) etableres en signalreguleret rundkørsel Alternativt kan et signalreguleret kryds etableres, men rundkørslen giver vendemulighed for højre ind/højre ud-adgangene nævnt ovenfor Ved Agerskovvej og Lethsmindevej (st 3500) signalreguleres det eksisterende kryds I dette kryds føres letbanen fra at være midtliggende til at ligge i eget tracé syd for rute 170 Rundkørsler/kryds/standsningssteder - opsummering Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

6 6 / 28 Kryds ved Volden (st 1150): Signalreguleres, udbygges til 4 ben Standsningssted for letbane Standsningssted (51) Kryds ved Højgårdsvej (st 1650): Signalreguleres Standsningssted (52) Rundkørsel ved Vester Alle (st 2200) signalreguleres I krydset ved Nørre Allé og Stationsvej (st 2550) etableres en signalreguleret rundkørsel Standsningssted (53) I krydset ved Hasselvej og Bakkedraget (st 3000) etableres en signalreguleret rundkørsel Kryds ved Agerskovvej og Lethsmindevej (st 3500) signalreguleres Standsningssted (54) Ejendomme der må erhverves St privat parcel (nord for rute 170) St private parceller (syd for rute 170) St 2600 Cykelparkering (nord for rute 170) 43 Hørning til Stilling (st ) Mellem Hørning og Stilling forløber letbanen syd for rute 170 Letbanen passerer jernbane-hovedsporet mellem Skanderborg og Århus, hvilket skal ske ude af niveau Hovedsporet er forudsat som værende en binding, der ikke kan sideflyttes eller hæves/sænkes Letbanen passerer under hovedsporet Det er forudsat at letbanen kan elektrificeres og at konstruktionshøjden af broen er 1 meter Letbanen skal tænkes sammen med en fremtidig omfartsvej, der forbinder Niels Bohrs Vej nord for rute 170 med Herredsvejen syd for rute 170 Af hensyn til både trafikken på omfartsvejen og letbanen skal denne krydsning ske niveaufrit, og de to projekter må ikke være afhængige af hinanden COWI har i samarbejde med Skanderborg Kommune skitseret en fremtidig omfartsvej for at kunne placere letbanen i forhold til omfartsvejen Omfartsvejen passerer over hovedsporet og letbanen, hvor der er forudsat et elektrificeret fritrumsprofil for hovedsporet og letbanen med en brokonstruktionshøjde på 1 meter Ved en fremtidig omfartsvej afbrydes rute 170 mellem den eksisterende bro over hovedsporet og krydset ved Agerskovvej og Lethsmindevej (st 3500), og den eksisterende rute 170 mod vest kobles til den nye omfartsvej ved et signalreguleret T-kryds (alternativt en rundkørsel) Omfartsvejen ligger i niveau med den eksisterende rute 170 ved dette T-kryds Løsningen er vist på 72067A-25 Letbanen følger i vid udstrækning terrænet, med relativt små påfyldninger og afgravninger Der anvendes en gradient på 50 promille fra krydset ved Agerskovvej og Lethsmindevej mod vest, hvilket svarer til terrænets hældning Øvrige gradienter er under 35 promille Letbanen passerer forbi et engområde og over et vandløb Engområdet berøres perifert, Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

7 7 / 28 og letbanen forudsættes at passere over vandløbet ved etablering af en faunapassage Herredsvejens tilslutning til rute 170 afbrydes (st 4650), uafhængigt af om omfartsvejen anlægges eller ej 44 Stilling by (st ) Århusvej (rute 170) gennem Stilling by er relativt smal, med en række udkørsler fra private parceller direkte ud til hovedgaden En dobbeltsporet letbane igennem Stilling by vil medføre massive ekspropriationer, hvorfor det er valgt at foreslå letbanen enkeltsporet på en ca 900 m lang strækning gennem størstedelen af Stilling by En række større tilslutninger til Århusvej vil få ændret adgangen til højre ind/højre ud, mens det forventes, at kørsel til og fra almindelige private beboelser kan accepteres at krydse letbanesporet Alle parkeringer langs hovedgaden fjernes Krydset ved Bjertrupvej og Stilling Byvej signalreguleres (st 6050) Indtil krydset er letbanen placeret syd for rute 170 og føres i krydset ind i et midterlagt tracé Alternativt kan der etableres en signalreguleret rundkørsel, hvilket vil give en vendemulighed i forbindelse med trafik, der er nødsaget til at anvende højre ind/højre ud gennem Stilling by En rundkørsel vil dog give et stort indgreb i tre parcellers haver Letbanen går fra at være dobbeltsporet til at være enkeltsporet, når den er midtliggende Umiddelbart før krydset (st 6000) kan placeres et standsningssted (55), hvilket sammen med letbanen vil lægge beslag på det meste af det grønne areal nord for rækkehusene Rækkehusene har dog gavle uden vinduer eller døre Stationsvej (st 6450), Stadionvej og Hotelvej (st 6600) samt en række mindre erhverv gennem Stilling by får højre ind/højre ud Det forudsættes uholdbart at have en højre ind/højre ud ved det signalregulerede kryds ved Lynghøjvej For at kunne beholde venstresvingsbanen og samtidig have plads til letbanen i krydset ved Lynghøjvej (st 6800), er det nødvendigt at erhverve en ejendom syd for Århusvej Som alternativ hertil kan det overvejes, om en højre ind/højre ud ved Lynghøjvej kan accepteres, hvis der samtidigt skabes adgang fra Århusvej til Lynghøjvej, som vist på følgende figur Dette vil dog sandsynligvis nødvendiggøre erhvervelse af en anden ejendom Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

8 8 / 28 Skitsering af mulig adgang fra Århusvej til Lynghøjvej, hvis Lynghøjvej skal have højre ind/højre ud Ved det signalregulerede kryds ved Gramvej (st 6950) udvides letbanen fra et til to spor, stadig midtliggende Der placeres et standsningssted (56) umiddelbart vest for krydset Alternativt kan der etableres en signalreguleret rundkørsel, ud fra samme argumentation som for en eventuel rundkørsel ved Bjertrupvej (st 6050) Rundkørsler/kryds/standsningssteder - opsummering Kryds ved Bjertrupvej og Stilling Byvej (st 6050): Signalreguleres Standsningssted (55) Eventuelt signalreguleret rundkørsel ved Bjertrupvej og Stilling Byvej (st 6050) og ved Gramvej (st 6950) Standsningssted (56) Ejendomme der må erhverves St privat parcel (syd for rute 170) Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

9 9 / Stilling til Skanderborg (st ) Letbanen skifter fra midtliggende til at ligge syd for rute 170 ved at krydse den sydlige vejbane ved st 7150 Ved krydsningen af vejbanen skal biltrafik på vej ind i Stilling holdes tilbage, når letbanen passerer, hvorfor der skal placeres et signal for biltrafikken Letbanen forløber herefter i eget tracé syd for rute 170 frem til Skanderborg, hvor den igen bliver midtliggende ved st 9550 i krydset ved Højvangen Der er ved placeringen af letbanen taget højde for en fremtidig udvidelse af rute 170 fra 2 til 4 spor, startende ved T-krydset mellem rute 511 og 170 frem til, hvor rute 170 i dag bliver 4-sporet (st 9300) Samtidig er T-krydset mellem rute 511 og 170 vendt, således at krydsets udformning tilgodeser de primære trafikstrømme Den nævnte ændring af T-krydset er hensigtsmæssig, men ikke nødvendig for etablering af letbanen Enkelte steder (st 7550, st 8200, st 8450 og st 8500) passerer letbanen indkørsler til private ejendomme, der forventes at kunne forblive under forudsætning af svag trafik Alternativt kan der skabes adgang fra syd, eller enkelte ejendomme kan dele adgangsvej Ved det signalregulerede kryds ved Virringvej (st 7700) kan anlægges et standsningssted (57), der primært kan betjene Gram og kommende udbygninger af området Ved det signalregulerede kryds ved Frueringvej og Sverigesvej (st 8700) kan anlægges et standsningssted (58) Mellem krydset ved Frueringvej (st 8700) og krydset ved Højvangen (st 9500) forløber letbanen i et område, der er bevokset med høje træer Disse må i vid udstrækning ryddes Kryds/standsningssteder - opsummering St 7700 Standsningssted (57) St 8700 Standsningssted (58) 46 Skanderborg by, frem til Mindet ( ) I det signalregulerede kryds ved Højvangen (st 9500) føres letbanen ind i en midtliggende tracé Der placeres et standsningssted med midtliggende perron (59) i forbindelse med krydset, og fra perronens vestlige ende kan der skabes forbindelse til den underliggende stitunnel (under Ladegårdsbakken ved st 9700), ved hjælp af en trappe og eventuelt elevator Det eksisterende vejprofil for Ladegårdsbakken er herfra generelt bredt med en relativt bred midterrabat, hvilket kan udnyttes til at placere letbanen midt i vejprofilet frem til Nørregade Der er et meget begrænset antal ejendomme, alle beliggende efter Oddervej (st 10400), der har adgang fra Ladegårdsbakken, og disse forudsættes at få deres adgang begrænset til højre ud/højre ind Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

10 10 / 28 Ved st 9550 er der planlagt et nyt 4-benet signalreguleret kryds, der tilslutter en ny vej, som føres vinkelret frem til og forbi Ladegårdsbakken Krydset forventes etableret før letbanen, hvorfor det bør overvejes udformet således, at letbanen kan etableres med minimal ombygning af krydset Det nye kryds gør det muligt at lukke for adgang til Thomas Helsteds Vej og Edelsborgvej (st 10100), da begge disse veje tilsluttes den nye vej fra det nye kryds, se følgende figur I nærværende rapport er det forudsat, at krydset er etableret før letbanens etablering Nyt kryds v st 9550, der er forudsat etableret før letbanens etablering Efter krydset ved Oddervej (st 10400) fastholdes de eksisterende nordlige kørebaner, så der ikke foretages indgreb i den stejle skråning mod nord For at kunne beholde alle svingbaner i krydset ved Oddervej, må der foretages en udvidelse af krydset mod syd Øst for Oddervej vil opretholdelsen af alle eksisterende svingbaner betyde, at det er nødvendigt at benytte en mindre del af nogle arealer hørende til nogle private ejendomme Ved det signalregulerede T-kryds (st 10750), hvor Nørregade tilsluttes til Ladegårdsbakken, drejer letbanen mod syd og forløber herefter i den østlige side af Nørregade som enkeltsporet letbane, idet en dobbeltsporet letbane vil kræve enten en ensretning af Nørregade eller anvendelse af delt tracé (biler i letbanesporet), hvilket anses for uacceptabelt Nørregades tilslutning til Ladegårdsbakken vil blive ændret, og der placeres et standsningssted (60) i forbindelse med krydset Der er her mulighed for at skabe en forbindelse mellem jernbanen og letbanen, hvilket beskrives nærmere i afsnit 47 Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

11 11 / 28 Rækken af private ejendomme beliggende langs søsiden af Nørregade har direkte adgang fra Nørregade Disse ejendomme må eventuelt trafikbetjenes som højre ind/højre ud Den vestlige side af Nørregade benyttes i dag til parkering, hvilket der ikke vil være mulighed for ved en etablering af letbanen Der er imidlertid ganske få ejendomme, som ikke har mulighed for anden parkering, hvorfor det antages, at disse parkeringer kan erstattes andetsteds Der kan evt etableres parkeringer i Nørregades vestside omkring st for de få ejendomme, som ikke kan parkere på egen matrikel Ved Mindet placeres letbanens standsningssted (61) For at opnå en tilstrækkelig fleksibilitet i letbanens drift bliver den enkeltsporede strækning langs Nørregade dobbeltsporet lokalt ved perronen, således at to tog kan passere hinanden Pladshensyn medfører, at den midtliggende perrons bredde reduceres til 3 meter For at kunne anvende det vestlige perronspor, skal letbanen krydse over den østlige kørebane i Nørregade Der etableres en signalregulering, som stopper trafikken i den østlige kørebane, når letbanen passerer 47 Skanderborg by - letbanen i samspil med jernbanen Det er væsentligt at passagerer nemt og hurtigt kan skifte mellem jernbane og letbane Med placering af letbanens nærmeste standsningssted (60) til jernbanen ved krydset Ladegårdsbakken/Nørregade er dette ikke umiddelbart opfyldt Der er dog mulighed for at skabe en glimrende udveksling af passagerer ved etablering en ny stiforbindelse som beskrevet herefter Skanderborg Station betjener primært tog, der er væsentligt kortere end perronen, og disse standser typisk i den vestlige ende af perronen Ved at flytte jernbanetogenes standsning til den østlige ende og samtidig etablere en ny stiforbindelse, svarende til den eksisterende fodgængertunnel i vestenden, kan der skabes en særdeles god sammenhæng mellem jernbane og letbane Stiforbindelsen består af en stitunnel der starter under den eksisterende ø-perron på stationen og forløber mod syd under hovedsporene og parkeringsarealet Hvor tunnelen bryder ud af skråningen ned mod Ladegårdsbakken fortsættes på en lukket fodgængerbro over Ladegårdsbakken og ender via en trappe og elevator ved letbanens standsningssted (60) Forbindelsen vil være mindre end cirka 100 meter lang og højdeforholdene i området medfører at den nødvendige frihøjde for køretøjer på Ladegårdsbakken kan opnås Alternativt kan en billigere og ikke helt så højklasset løsning overvejes etableres Denne løsning kan blot bestå af en fodgængertunnel der forbinder Ø- perronen med den sydlige perron Fra den sydlige perron kan man af en stiforbindelse i terræn gå mod syd til skråningskanten hvorefter man med en trappe fortsætter til vejniveau og herfra benytter fodgængerovergangene for at komme til letbane-standsningsstedet Der vil tillige skulle etableres elevator til gangbesværede Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

12 12 / 28 Flyttes jernbanetogets primære standsningssted cirka 250 meter mod øst, som foreslået, vil dette skabe helt nye muligheder i området ved Skanderborg Station Adgang for biltrafik kan overvejes at ske via det 4-benede kryds ved Oddervej hvilket vil skabe mulighed for at løse de trafikale problemer ved krydset Jernbanevej/Låsbyvej Udveksling mellem bus og jernbane/letbane kan optimeres ved ny placering af busterminalen længere mod øst De eksisterende stationsbygninger er lette bygninger og vil forholdsvist billigt kunne erstattes andetsteds ligesom nye byggefelter samt påtænkte stiforbindelser på tværs af jernbanen kan indarbejdes De nævnte muligheder er ikke direkte udløst af letbanen selvom en flytning af busterminalen er ønskelig 48 Skanderborg by, fra Mindet til endestation mellem Møllegade og Vestergade (st st 12000) Fra standsningssted 61 kan letbanen igen samles til en enkeltsporet bane, der forløber langs søsiden af Adelgade frem til Møllegade/Ole Lund Kirkegaards Stræde (st 11750), hvor den føres over til den modsatte vejside Dette nødvendiggør en signalregulering af krydset, der aktiveres når letbanetoget passerer Herfra forløber letbanen frem til st 11950, hvor der placeres et standsningssted (62) Før standsningsstedet etableres et vigespor med en effektiv længde på 80 meter, der tillader passage af to letbanetog, hvilket er ønskeligt af hensyn til en fleksibel drift af letbanen I normalsituationen vil letbanetoget skulle holde ved endeperronen i få minutter, hvilket naturligvis kan give en kortvarig gene for fodgængertrafikken, der skal give plads til på- og afstigning af passagerer Adelgade har brede gågadelignende fortovsarealer, som detailforretninger bruger til placering af varer og udstyr Disse arealer anvendes til at placere letbanen, således at vej- og cykelstiforløb for Adelgade er uændret mellem Mindet og Møllegade/Ole Lund Kirkegaards Stræde, mens vejforløbet herefter flyttes lidt mod øst De parkeringspladser, der ligger forskudt langs Adelgade, kan i vid udstrækning bevares og forudsættes nødvendige for varekørsel til forretningerne langs Adelgade En enkeltsporet strækning langs Adelgade vil, specielt når strækningen langs Nørregade ligeledes nødvendigvis må være enkeltsporet, gøre letbanen mere sårbar over for uregelmæssigheder Et fremtidigt indkøbscenter tænkes placeret nær standsningssted 62, hvilket kan tale for at føre letbanen frem hertil Samtidig vil indkøbscenteret også skabe yderligere biltrafik hvilket i uheldige tilfælde kan påvirke letbanens regularitet Butikscenteret vejbetjenes dog fra Vestergade og Sygehusvej Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

13 13 / 28 5 Skanderborg by Fravalgte alternativer Der er undersøgt andre mulige letbanetracéer mod Skanderborg centrum end tracéet via Nørregade og Adelgade De undersøgte alternativer er blevet valgt fra, da de enten vil afstedkomme voldsomme indgreb i en række ejendomme, give anledning til væsentlige ulemper for biltrafikken eller være operativt uhensigtsmæssige for letbanen De undersøgte alternativer er beskrevet i det følgende, hvor der på figurerne er markeret standsningssteder (rød prik) med en radius på 400 m for at angive umiddelbar dækning for standsningsstedet 51 Endestation ved Banegården (A) Et alternativ er at føre letbanen frem til Skanderborg Station Det vil i den forbindelse være en mulighed at optimere busholdepladserne, så man opnår en samlet løsning der bedre tilgodeser bustrafikken Denne løsning er et reelt alternativ, men giver ikke mulighed for at betjene Skanderborg midtby A: Endestation v Skanderborg Dobbeltsporet overalt 52 Skanderborg midtby langs Banegårdsvej (B-E) Diverse muligheder for at nå Skanderborg midtby ved at føre letbanen langs Banegårdsvej har været undersøgt Flere muligheder har været i spil og beskrives i det følgende som løsning B, C, D og E Anvendelse af den smalle Banegårdsvej til letbane vil nødvendiggøre enten en ensretning af biltrafikken eller en accept af, at der køres med delt tracé (biler i letbanesporet) Konklusionen på undersøgelserne er, at et delt tracé ikke vil kunne give en acceptabel afvikling for både bil- og letbanetrafik En ensretning af Banegårdsvej for biltrafik kan heller ikke accepteres, hvorfor anvendelse af Banegårdsvej til letbanen ikke er mulig En forlængelse af en enkeltsporet letbane frem til politistationen, løsning E, har vist sig meget vanskelig at gennemføre på grund af et for smalt vejprofil mellem facaderne B: Enkeltsporet løkke med stop ved Mindet Skarp kurve ved Mindet Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

14 14 / 28 C: Som B, men uden kurve Togfører skal skifte til andet førerhus med passagerer ombord Indgreb i Nørregade/Adelgade D: Som C, men med 2 perroner ved Mindet (en for hver retning) samt endestation mellem Møllegade og Vestergade Krydsningsmulighed for 2 tog ved endestation E: Som D, forlænget frem til politistationen 53 Skanderborg midtby langs Vroldvej/Møllegade/Adelgade (F) Et alternativ langs Møllegade mod centrum og retur langs Adelgade og Banegårdsvej eller Nørregade er overvejet Møllegade er imidlertid meget smal, med etageejendomme langs begge vejsider, hvorfor løsningen ikke findes realistisk på grund af manglende plads og mangel på realistiske muligheder for erhvervelse af yderligere arealer En forbindelse til et kommende industriområde vest for Vrold er ligeledes vurderet og valgt fra Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

15 15 / 28 6 Passagergrundlag I marts 2008 blev der udarbejdet et arbejdsnotat om dækningen af boliger og arbejdspladser i Århus og Skanderborg Kommuner af et letbanetracé mellem Århus og Skanderborg Arbejdsnotatet var en del af en række forundersøgelser og screeninger for udbygningsetaperne i letbanesamarbejdet Skanderborg Kommune har sideløbende med arbejdet med udbygningsetaperne i letbanesamarbejdet arbejdet videre med linjeføringen i Skanderborg Kommune Som den del af dette arbejde ønsker Skanderborg Kommune at få opdateret de beregninger af dækningen af boliger og arbejdspladser i Skanderborg Kommune, som blev foretaget i 2008 Som grundlag for disse beregninger foreligger nu et skitseprojekt for linjeføringen med 12 standsningssteder - 2 af disse standsningssteder ligger på en forlængelse af letbanetracéet fra stationen i Skanderborg til et standsningssted ved Mindet og et standsningssted mellem Møllegade og Vestergade De nye dækningsberegninger er beregnet ud fra standsningsstedernes placering i dette hovedalternativ og kan give svar på følgende spørgsmål: Hvor stor en del af borgerne og arbejdspladserne i Skanderborg Kommune vil være dækket af et letbanetracé til Skanderborg og hermed have direkte adgang til et højklasset letbanenet? Hvor stort et kundepotentiale ligger der i at forlænge letbanen i Skanderborg fra stationen og ned til Mindet og evt yderligere til mellem Møllegade og Vestergade? 61 Analysemetode Kortlægningen af letbanetracéets dækning af boliger og arbejdspladser i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i adressebaserede data fra CPR-registret og CVR-registret, der blev udleveret af Skanderborg Kommune i 2008 Dataene oplyser om antallet af ansatte og antallet af beboere på en given adresse Med data på adresseniveau er det muligt at foretage en ret præcis kortlægning af dækningen af beboere og ansatte i letbanenettet De anvendte data har dog visse fejlkilder, der omhandler fejladressering af arbejdsplads og bopæl Der vil være en aftagende villighed til at gå eller cykle til letbanen afhængig af afstanden til standsningsstedet Derfor er det valgt at præsentere letbanens dækning af beboere og ansatte inden for fire bufferområder; 400 m, 600 m, 800 m samt 1000 m Det vurderes, at befolkningen har en stor gangvillighed til og fra letbanen på op til 600 m, da gangtiden for disse afstande vil være under 10 minutter Det er derfor mest realistisk, at størstedelen af de fremtidige brugere Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

16 16 / 28 af letbanen har deres oprindelse eller destination inden for denne afstand af letbanen Beregningerne er foretaget på standsningsstedsniveau Standsningsstederne er i skitseprojektet angivet med en længde på 80 m Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i et midtpunkt for standsningsstedet Alle 12 standsningssteder er medtaget i beregningerne af den samlede dækning af beboere og arbejdspladser Med beregninger på standsningsstedsniveau bliver letbanens dækning beregnet mere præcist end i beregningerne fra 2008, som var på linjeniveau Af denne årsag - samt at de nye beregninger omfatter to ekstra standsningssteder i Skanderborg by - kan resultaterne fra de to undersøgelser ikke direkte sammenlignes De planlagte byudviklingsområder samt uddannelsesinstitutionerne i kommunen indgår ikke i undersøgelsen Præsentationen af letbanens dækning af beboere og ansatte i Skanderborg Kommune præsenteres ved hjælp af kort, der suppleres med tekst og tabeller 62 Dækning af beboere Der var i 2008 ca beboere i Skanderborg Kommune Figur 1 viser standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg Kommune inden for en radius på 400 m og 600 m Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

17 17 / 28 Figur 1 Standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg Kommune Tabel 1 viser standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg Kommune og af beboerne inden for en korridor på 2000 m langs med letbanens tracé Det ses, at der er ca beboere inden for en radius på 600 m fra standsningsstederne, hvilket svarer til 22 procent af de ca beboere i kommunen Dette svarer samtidig til godt halvdelen af beboerne inden for en korridor på 2000 m langs med letbanens tracé Bufferområde Antal beboere Andel afkommunens beboere Andel af beboere inden for korridor på 2000 m 400 m % 30 % 600 m % 55 % 800 m % 69 % 1000 m % 80 % Tabel 1 Antallet af beboere i Skanderborg Kommune, som de 12 standsningssteder dækker inden for fire bufferområder på hhv 400 m, 600 m, 800 m og 1000 m, opgjort henholdsvis som andelen af det samlede antal beboere i kommunen og som andelen af beboerne inden for en korridor på 2000 m langs letbanetracéen Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

18 18 / 28 Godt halvdelen af de ca beboere, der er bosat inden for korridoren på 2000 m, maksimalt har 600 m til letbanen Det indikerer, at letbanetracéet har en god placering i forhold til at betjene beboerne i byområderne langs med letbanetracéet i Skanderborg Kommune De ca 5500 beboere, der har mellem 600 m og 1000 m til letbanen, er primært bosat i den nordlige del af Hørning og den sydlige del af Stilling og Skanderborg 621 Skanderborg midtby Der er foretaget beregninger på dækningen af beboere for to afkortede scenarier i forhold til hovedalternativet, hvor letbanen er ført frem til et standsningssted mellem Møllegade og Vestergade, hvis letbanen: - Scenarie 1: Afsluttes ved Mindet - Scenarie 2: Afsluttes ved stationen Beregningerne viser således kundepotentialet i at videreføre letbanen fra stationen/mindet Tabel 2 viser, at kun 93 procent af beboerne, som dækkes i hovedalternativet inden for en afstand på 600 m, dækkes inden for samme afstand, hvis letbanen afsluttes ved Mindet Det ses ligeledes, at kun 80 procent af beboerne, som dækkes i hovedalternativet inden for en afstand på 600 m, dækkes ved afslutning af letbanen ved stationen Beregningerne viser således, at der inden for en dækning på 600 m ligger et potentiale på ca 900 beboere ved at forlænge letbanen fra stationen til Mindet og på ca 2400 beboere ved at forlænge letbanen fra stationen til mellem Møllegade og Vestergade Bufferområde Antal beboere i scenarie 1 Dækning ift hovedalternativ Antal beboere i scenarie 2 Dækning ift hovedalternativ 400 m % % 600 m % % 800 m % % 1000 m % % Tabel 2 Antallet af beboere, som dækkes i forhold til hovedalternativet i to afkortede scenarier Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

19 19 / 28 Figur 2 Standsningsstedernes dækning af beboerne i Skanderborg midtby Med rødt er markeret dækningen af beboere fra standsningsstederne ved Mindet og mellem Møllegade og Vestergade 63 Dækning af arbejdspladser Der var i 2008 ca arbejdspladser i Skanderborg Kommune Figur 3 viser standsningsstedernes dækning af arbejdspladserne i Skanderborg Kommune inden for en radius på 400 m og 600 m fra tracéet Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

20 20 / 28 Figur 3 Standsningsstedernes dækning af arbejdspladser i Skanderborg Kommune Tabel 3 viser standsningsstedernes dækning af arbejdspladserne i Skanderborg Kommune og arbejdspladserne inden for en korridor på 2000 m langs med letbanens tracé Det ses, at der er ca 5900 ansatte inden for et område på 600 m fra letbanetracéet, hvilket svarer til 36 procent af de ca ansatte i hele kommunen Dette svarer samtidig til 72 procent af de ansatte inden for korridoren på 2000 m Bufferområde Antal arbejdspladser Andel af kommunens arbejdspladser Andel af arbejdspladser inden for korridor på 2000 m 400 m % 50 % 600 m % 72 % 800 m % 81 % 1000 m % 94 % Tabel 3 Antallet af arbejdspladser i Skanderborg Kommune, som de 12 standsningssteder dækker inden for fire bufferområder på hhv 400 m, 600 m, 800 m og 1000 m, opgjort henholdsvis som andelen af det samlede antal arbejdspladser i kommunen og som andelen af arbejdspladserne inden for en korridor på 2000 m langs letbanetracéen Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

21 21 / 28 Knap 3 ud af 4 arbejdspladser, der ligger inden for korridoren på 2000 m, dækkes inden for en afstand på 600 m af de 12 standsningssteder, hvilket indikerer, at placeringen af standsningsstederne er ret god i forhold til lokaliseringen af arbejdspladser Der er dog enkelte større arbejdspladser i den nordøstlige del af Stilling, der ikke betjenes inden for en afstand på 600 m 631 Dækning i Skanderborg midtby Der er foretaget beregninger på dækningen af arbejdspladser for to afkortede scenarier i forhold til hovedalternativet, hvor letbanen er ført frem til et standsningssted ved Møllegade og Vestergade, hvis letbanen: - Scenarie 1: Afsluttes ved Mindet - Scenarie 2: Afsluttes ved stationen Beregningerne viser således kundepotentialet i at videreføre letbanen fra stationen/mindet Tabel 2 viser, at kun 91 procent af arbejdspladserne, som dækkes i hovedalternativet inden for en afstand på 600 m, dækkes inden for samme afstand, hvis letbanen afsluttes ved Mindet Det ses ligeledes, at kun 77 procent af de arbejdspladser, som dækkes i hovedalternativet inden for en afstand på 600 m, der dækkes ved afslutning af letbanen ved stationen Beregningerne viser således, at der inden for en dækning på 600 m ligger et potentiale på ca 500 arbejdspladser ved at forlænge letbanen fra stationen til Mindet og på ca 1400 arbejdspladser ved at forlænge letbanen fra stationen til mellem Møllegade og Vestergade Bufferområde Antal arbejdspladser i scenarie 1 Dækning ift hovedalternativ Antal arbejdspladser i scenarie 2 Dækning ift hovedalternativ 400 m % % 600 m % % 800 m % % 1000 m % % Tabel 4 Antallet af arbejdspladser, som dækkes i forhold til hovedalternativet i to afkortede scenarier Grunden til en lavere dækning i scenarie 1 ved 1000 m end ved 800 m skyldes placeringen af en stor virksomhed i den sydlige del af Skanderborg, som dækkes i hovedalternativet ved 1000 m, men ikke ved 800 m Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

22 22 / 28 Figur 4 Standsningsstedernes dækning af arbejdspladserne i Skanderborg midtby Med rødt er markeret dækningen af arbejdspladserne fra standsningsstederne ved Mindet og mellem Møllegade og Vestergade 64 Betjening i Skanderborg - passagergrundlag og pendling Følgende afsnit har til formål at understøtte beslutningen om placering af standsningssteder og afslutning af etapen i Skanderborg på baggrund af pendling mellem Århus og Skanderborg og det nuværende påstigningsmønster i Skanderborg Kommune Beregningerne i afsnittet er lavet på baggrund af passagertællinger foretaget i busserne i efteråret 2009 De omfattede buslinjer er linje 101, 107 og 109 Linje 101 betjener ruten Århus - Skanderborg (Møllegade) via Hørning og Stilling, imens linje 107 fortsætter ad samme rute videre til Horsens Linje 109 betjener ruten Århus - Galten via Hørning Derudover er der lavet et udtræk fra COWIs undersøgelse om pendling i Region Midt fra 2008 over pendlere mellem Århus og zoner i Skanderborgområdet Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

23 23 / Passagergrundlag Tabellen nedenfor viser det samlede antal påstigende passagerer på en hverdag på strækningen Skanderborg (Møllegade) - Hørning (Volden), hvoraf sidstnævnte er det sidste stoppested inden kommunegrænsen mod Århus Strækning Antal påstigere Skanderborg (Møllegade) - Hørning (Volden) (linje 101 & 107) 1368 Hørning (Volden) - Skanderborg (Møllegade) (linje 101 & 107)* 625 Horsens-Skanderborg (Møllegade) (linje 107)** 155 Galten - Hørning (Volden) (linje 109) 146 I alt 2294 *) Det forudsættes, at antal påstigere i denne retning svarer til antal afstigere i modsat retning **) Afstigere på Møllegade er fratrukket, dvs gennemrejsende fra Horsens videre end Møllegade Tabel 5 Antal påstigere på strækningen Skanderborg (Møllegade) Hørning (Volden) på en hverdag Det samlede tal for påstigninger i begge retninger på strækningen kan opgøres til knap 2300 Det nærmer sig i størrelsesordenen antallet af påstigninger på Grenaabanen og Odderbanen, som hver især ligger på omkring 3000 Vurderet på baggrund heraf er der allerede i dag et relativt godt passagergrundlag på strækningen Følgende figur viser en mere specifik opgørelse over påstigere og afstigere på en hverdag på linje 101 og 107 ved stoppestederne mellem Dyrehaven syd for Skanderborg og Hørning (Volden) Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

24 24 / 28 Passagertælling/Skanderborg-Volden/Linje 101 & 107/hverdag 300 Antal passagerer Figur 5 Sølund, Dyrehaven Hotel Skanderborghus Politistationen Torvet Vestergade v/torvet Sygehusvej/Dagmar Centret Møllegade/Mågevej Vroldvej/Møllegade Skanderborg st Ladegårdsbakken/Nørregade Ladegårdsbakken/Solgårdsvej Skanderborgvej Højvangen Skanderborgvej/Sverigesvej Stoppested Skanderborgvej/Virringvej (Skanderborg) Skanderborgvej v/gramvej (Skanderborg) Stilling Århusvej/Stilling Kirkevej Århusvej/Industrivej Skanderbv Leths mindevej Skanderborgvej Hasselvej Hørning Århusvej Vester Alle Århusvej Højgårdsvej Århusvej Volden Påstigere Afstigere Passagerer på en hverdag på linje 101 og 107 mellem Skanderborg (Dyrehaven) Hørning (Volden) Det fremgår af figuren, at langt de fleste påstigninger sker på Skanderborgvej ved Højvangen (248 påstigere/hverdag), hvor flere af byens uddannelsesinstitutioner er lokaliseret Derudover står en stor del af kunderne på ved Skanderborg Station (180 påstigere/hverdag) og ved stoppestederne i Skanderborg midtby, særligt Møllegade (162 påstigere/hverdag) Påstigningsmønstret er anvendt i forbindelse med placering af standsningssteder på letbanen i Skanderborg Kommune 642 Pendling Tabel 6 viser en oversigt over det samlede antal pendlere i begge retninger mellem Århus Kommune og Skanderborgområdet Sidstnævnte er defineret som omfattet af zonerne , , , , , , , , , og Figur 6 viser et kort zonerne geografisk (under zonenummeret på kortet er antallet af pendlere i begge retninger mellem den enkelte zone og Århus Kommune angivet) Som det ses af tabel 6, er det samlede antal pendlere mellem Århus og Skanderborgområdet ca 3600 Skanderborg midtby, som er omfattet af zone , er topscorer med mere end 800 pendlere til/fra Århus Kommune Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

25 25 / 28 Figur 6 Pendling mellem Århus Kommune og Skanderborgområdet Erhvervspendling fra Skanderborg til Århus Kommune I alt Uddannelsespendling fra Skanderborg til Århus Kommune I alt Erhvervspendling til Skanderborg fra Århus Kommune I alt Uddannelsespendling til Skanderborg fra Århus Kommune I alt Pendling til/fra Århus Kommune i alt I alt Tabel 6 Pendling mellem Århus Kommune og Skanderborgområdet Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

26 26 / Afslutning af etapen i Skanderborg De ovennævnte pendlertal viser, at den centrale zone i Skanderborg er et stort rejsemål Området er samtidig det centrale handelscenter i byen med rådhus og sundhedscenter, hvilket betyder at en stor del af øvrige rejser har destination i dette område Hvis letbaneetapen ikke videreføres fra stationen hertil, vil et stort antal rejsende skulle acceptere omstigning til bybus eller lange gangafstande Det er undersøgt, hvorvidt det ud fra pendlingstallene vil være mere hensigtsmæssigt at forlænge etapen fra stationen til Vrold, hvor der er planer om byudvikling med både erhvervs- og boligområder, frem for Skanderborg midtby Vrold er omfattet af zonerne og Som det fremgår af tabellen, er det samlede antal pendlere til/fra Vrold 397 ( ) Hertil kommer en andel af de 357 fra den del af Vroldvej, der ligger ved Møllegade i zone Det vurderes, at der maksimalt er 600 pendlere, der vil have interesse i en linjeføring langs Vroldvej til motorvejen Antallet af pendlere fra Århus Kommune til hele Vroldvejområdet er maksimalt 100, mens der er 489 pendlere fra Århus Kommune til Skanderborg midtby På kortene med antallet af arbejdspladser (Figur 3 og Figur 4) ses det endvidere, at det på nuværende tidspunkt er forholdsvis tyndt med arbejdspladser langs Vroldvej Der lader således til at være et mindre passagermæssigt grundlag ved en forlængelse til Vrold frem for Skanderborg midtby Der er ikke lavet en opgørelse af antallet af borgere og erhvervsvirksomheder i linjeføringen til Vrold Dog vurderes det, at belægningen, uanset om byudviklingsplanerne realiseres eller ej, vil være meget begrænset uden for enkelte spidstimer Hertil kommer, at de rejsende fra området uden for myldretiderne for en stor dels vedkommende vil have mål i Skanderborg midtby, som ikke betjenes af letbanen Det vurderes derfor ikke som værende hensigtsmæssigt at planlægge for en forlængelse på 3 km til Vrold frem for betjening af Skanderborg midtby 644 Opsamling Det anbefales, at der arbejdes for en løsning med betjening af Skanderborg midtby, da afslutning af etapen ved stationen eller en Vroldløsning vil indebære skift eller lange gangafstande for langt de største rejsestrømme Samtidig bør der etableres en samlet eller to relativt højfrekvente tilbringerlinjer til midtbyen, som betjener Vrold (Vroldvej) og dele af Højvangsområdet, hvor en stor del ligger langt fra Århusvej Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

27 27 / 28 7 Miljø Der synes ikke umiddelbart at være væsentlige miljømæssige interesser i arealerne der foreslås benyttet til etablering af letbanen 8 Anlægsoverslag I anlægsoverslaget er der forudsat etablering af en letbane med et tracé som beskrevet i afsnit 4, inklusive de vejudvidelser, vejomlægninger med videre, der er direkte nødvendige som følge af letbanens etablering Specifikke poster er nævnt på følgende side Der er ikke medtaget omkostninger til forbedring af den øvrige infrastruktur, som eventuelt udføres samtidig med etablering af letbanen Anlægsoverslaget er således alene relateret til de direkte omkostninger, der er til etablering af letbanen Anlægsoverslaget er udarbejdet efter ny anlægsbudgettering fase 1, og fremgår af tabel 7 Beløbene er afrundede Post Elektrificeret letbane fra kommunegrænse i Hørning (st 1000) til Skanderborg standsningssted 62 mellem Møllegade og Vestergade (st 12000) Udvikling, planlægning og VVM 15 Tekniske omkostninger (projektering og tilsyn med videre) 50 Arbejdsplads 33 Broer/tunneler/elevatorer 55 Ledningsomlægninger 6 Nye veje, vejudvidelser, stier og fortove inkl støttemure mv samt krydsombygninger og nye kryds 86 Letbanespor inkl sporkasse og jordarbejder 180 Perroner inkl aptering 36 Elektrificering inkl transformatorstationer 41 Arealerhvervelser 35 Flytning af busterminal i Skanderborg 3 Basisoverslag total 540 Korrektionstillæg 50% iht ny anlægsbudgettering 270 Anlægsoverslag iht ny anlægsbudgettering 810 Tabel 7 Anlægsoverslag Beløb i mio kr ekskl moms, prisindeks 2010 Reduktion for endestation ved Adelgade st inkl elektrificering: 31 mio kr inkl korrektionstillæg Reduktion for ikke elektrificeret spor hele strækningen: 60 mio kr inkl korrektionstillæg Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

28 28 / 28 De enhedspriser, der vedrører specifikke letbanerelaterede poster, stammer fra VVM undersøgelsen for Letbane i Århus-området Øvrige enhedspriser er fastlagt på traditionel vis, baseret på erfaringstal fra tilsvarende poster Anlægsoverslaget omfatter bla følgende specifikke poster: Letbanebro ved Århus Å (st 1000) Ny vejforbindelse til Nydamsvej fra kryds ved Volden (st 1050) og rundkørsel (st 2200) Ny fodgængerbro i Hørning (st 2650) Niveaufri passage for letbanen under hovedsporene vest for Hørning Faunapassage over å vest for Hørning Ombygning af sydligt spor i Stilling byvej inkl krydsning af letbane med signal (st 7150) Merudgift for at forberede fremtidigt kryds nær Edelsborgvej for letbanen (st 9550) Flytning af busterminal mod Øst i Skanderborg, jf afsnit 47 Fuld udbygget tunnel/sti forbindelse mellem jernbane og letbane i Skanderborg, inkl 3 elevatorer, jf afsnit 47 Anlægsoverslaget omfatter bla ikke: Anlæg af fremtidig omfartsvej vest for Hørning Udvidelse af rute 170 fra 2 til 4 spor mellem Stilling og Skanderborg "Vending" af T-kryds vest for Stilling Projektdokumenter/Letbane_Hørning_Skanderborg_EndeligDOCX

29 Skanderborg Kommune Letbane fra Hørning til Skanderborg Fase 1-rapport BILAG 1 BILAG 1

30 2 / 3 Mødereferat Besigtigelse Titel Dato 22 nov 2009 Sted Deltagere Letbane Hørning-Skanderborg Hørning-Skanderborg Hans Grøne, Ruth Pedersen, Martin Moth-Lund, Jens Erik Jensen - HRG, RPE, MAMO, Jens Erik Jensen Referent MAMO, 23 oktober 2009 Fordeling Internt på projektet COWI A/S Jens Chr Skous Vej Århus C Telefon Telefax wwwcowidk Besigtigelsen blev foretaget fra Hørning mod Skanderborg Generelt ligger Letbanen (LB) syd for vejen (170) i åbent land, og generelt midtliggende i byer Typisk dobbeltsporet, evt enkeltsporet hvor snævre pladsforhold taler for dette, feks visse steder i Skanderborg Under besigtigelsen blev der gjort følgende generelle bemærkninger/forslag: 1 Hørning: LB kommer fra øst over kommunegrænsen i vejens nordside, og krydser over ved Århus Å ved brokonstruktion til vejens sydside, evt midtliggende Det blev aftalt, at COWI skitserer på løsninger for krydset Vol- den/århusvej (170), idet der er problemer med at afvilke morgentrafikken I Praksis benytter bilister Rosenvænget for at komme på Århusvej (170) ved rundkørslen v Århusvej(170)/Vester alle 2 Hørning: Krydset Volden/Århusvej(170) signalreguleres Industriområdet mod syd kobles på ved et fjerde sydligt ben i krydset ved fastlæggelse af LB tracé skal der tages højde for denne evt fremtidige situation 3 Hørning: Rundkørslen v Århusvej(170)/Vester alle kan evt ændres til signalreguleret kryds, evt kan LB passere gennem rundkørslen, evt skal LB trace passere syd om rundkørslen 4 Hørning: Evt rundkørsel v Århusvej(170)/Stationsvej En af gevinsterne er, at der således er en rundkørsel umiddelbart øst og vest for Hørning kro, hvilket kan rimeliggøre en højre ind - højre ud adgang til kroen, da billister kan vende i nærliggende rundkørsel Adgang til Hørning kro fra sydsiden virker ikke umiddelbar mulig 5 Hørning: Hørning station der er forbindelse til Århusvej(170) via stien Aleen Oplagt mulighed for LB stoppested ud for denne sti 6 Hørning: Krydset Bakkedraget/Hasselvej/Århusvej(170) kan ombygges til rundkørsel BILAG 1