Sundhedspolitik. Skive Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk"

Transkript

1 Sundhedspolitik Skive Kommune

2 Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke. Skive Kommune står over for store udfordringer på netop sundhedsområdet. Det gælder både i forhold til antallet af borgere med kroniske sygdomme, andelen af borgere i de befolkningsgrupper, der er mest udsatte for livsstilssygdomme, og i forhold til udgifter til sundhedsvæsnet pr. borger. Der er således behov for omfattende forbyggende indsats, hvis den generelle sundhedstilstand i kommunen skal hæves på længere sigt. Vi er i byrådet overbeviste om, at den effekt bedst opnås ved at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til en del af al kontakt til borgerne uanset som mødet mellem kommunens medarbejdere og borgeren finder sted i sundhedsplejen, folkeskolen, jobcentret, ældreplejen eller et helt andet sted. Skive Kommune har derfor valgt en strategi, hvor samtlige afdelinger i kommunen har et ansvar for at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i det daglige arbejde. Indsatsen i de enkelte afdelinger koordineres i Sundhedsudvalget via samarbejdsaftaler med afdelingerne. Skive Kommune har samtidig fordelen af et velfungerende samarbejde med de frivillige organisationer og et tæt samarbejde med vores nabokommuner og regionshospitalet. I disse år er der stigende fokus på det nære sundhedsvæsen, hvor op mod 90 % af sundhedsopgaverne, varetages lokalt. I sammenligning er andelen af indlæggelser og sygehusbehandlinger relativt lavt, og udgør kun ca. 10 %. Skive Kommune ønsker at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og Byrådet sætter med denne politik rammerne for en kommunal sundhedsindsats, der effektivt og professionelt løser den brede vifte af kommunale sundhedsopgaver. Forebyggelse og sund livsstil vil blive prioriteret inden for alle kommunens områder. Samtidig ønsker Byrådet at sende et tydeligt signal til borgerne om, at deres egen indsats spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en sundere kommune. Det overordnede sigte med politikken er at opnå en forbedret sundhed for borgerne i Skive Kommune; en opgave der er et fælles ansvar mellem den enkelte borger og sundhedsvæsenet. Anna-Lise Vestergaard Formand for Sundhedsudvalget Flemming Eskildsen Borgmester

3 Sundhedspolitik Indholdsfortegnelse 1) Indledning...4 2) Vision, målsætninger og retningslinjer for Sundhedspolitikken...5 3) Indsatsområder...6 Kost...6 Rygning...8 Alkohol Motion Mental sundhed Kroniske lidelser Natur Sundhed på arbejdspladsen ) Sundhedstilstanden i Skive Kommune ) De kommunale sundhedsopgaver Bilag 1. Tal fra Hvordan har du det? 2006 og

4 1) Indledning Sundhedspolitikken er Skive Kommunes overordnede politik for, hvad der skal præge kommunen i sundhedsmæssig forstand ikke blot fysisk sundhed, men også graden af trivsel, overskud og velvære. Man kan altså godt være sund og leve sundt, selv om man lider af en kronisk sygdom. Sundhedspolitikken beskriver Byrådets visioner, mål og retningslinjer for den kommunale indsats. Der gives eksempler på kommunale sundhedsfremmende tiltag samt forslag til, hvordan man som borger selv kan tage ansvar for at fremme sundheden. Byrådet har udpeget 8 indsatsområder, der i særlig grad har betydning for sundheden. De 8 områder er: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental Sundhed, Kroniske lidelser, Natur samt Sundhed på arbejdspladsen. 4

5 2) Vision, målsætninger og retningslinjer for Sundhedspolitikken I Skive Kommune skal det være let for borgerne at træffe de sunde valg hele livet! Sundhedsfremme og forebyggelse skal være kerneområder i alle kommunale tilbud. Kommunen skal gøre de mange muligheder for at træffe sunde valg i hverdagen kendt for alle borgere. Byrådet anerkender kommunens ansvar for at gøre en sund livsstil let tilgængelig, også for de grupper af borgere, der er særligt socialt og ressourcemæssigt udsatte. Men samtidig ønsker Byrådet at signalere, at livsstil netop er et valg, som den enkelte træffer. Muligheder og konsekvenser kan synliggøres af kommunen, ligesom kommunen kan iværksætte tilbud og tiltag, der gør det lettere at træffe sunde valg - men beslutninger vedrørende egen livsstil skal i sidste ende træffes af borgerne selv. Byrådet har med Sundhedspolitikken opstillet en række målsætninger for sundheden i kommunen 1. De overordnede målsætninger er: Den generelle folkesundhed øges Den sociale ulighed i sundhed formindskes Flere borgere med kroniske sygdomme tager hånd om eget liv og sundhed Færre borgere med kroniske sygdomme genindlægges Byrådet har med Sundhedspolitikken også fastlagt de overordnede retningslinjer for prioritering af den kommunale indsats i forhold til sundhed: 1. Indsatsen forankres bredt i kommunen, således at alle medarbejdere med kontakt til borgerne har et ansvar for at tænke sundhed og forebyggelse ind i denne kontakt. 2. Samarbejdet på tværs i kommunen omkring den enkelte borger skal fungere optimalt. 3. Der skal fortsat være et tæt og udbygget samarbejde med frivillige patientorganisationer, foreninger og klubber 4. Der skal være et tæt samarbejde med de praktiserende læger og Region Midtjylland om at løse flere sundhedsopgaver lokalt, gerne i borgernes eget hjem, frem for indlæggelse og behandling på hospital. 5. Ressourcerne er begrænsede, og kommunen vil have mest mulig sundhed for pengene. Derfor skal pengene hellere bruges på forebyggelse end behandling, og hovedparten af kommunens sundhedstilbud skal målrettes de grupper af borgere, der har størst behov. 1 Resultaterne vurderes først og fremmest ud fra de landsdækkende undersøgelser Hvordan har du det, der gentages hvert 4. år, og sidst udkom i starten af

6 3) Indsatsområder Kost Sund kost er med til at forebygge overvægt samt en lang række sygdomme, med hjertekar-problemer og sukkersyge som de mest hyppige. Også en række kræftformer kan forebygges ved sund kost, ligesom problemer med ryg, knæ og led som følge af overvægt. KRAM-undersøgelsen 2 fra 2009 peger på, at 8 % af alle dødsfald i Danmark er relateret til uhensigtsmæssig kost, samt at mænd og kvinder i gennemsnit mister henholdsvis 11 og 9 års levetid på grund af forkert kost. Sund kost giver mere energi og overskud i hverdagen og forbedrer indlæringsevnen hos både børn og voksne. Selv om kost først og fremmest er den enkeltes anliggende og ansvar, er der således også en stor samfundsmæssig interesse i, at alle borgere er opmærksomme på kostens betydning og at flere borgere spiser sundt og varieret. For Skive kommune viser undersøgelsen Hvordan har du det? at knap hver 5. voksne borger har et decideret usundt kostmønster, og at lige så mange af borgerne er svært overvægtige. Ca. 15 % af de åriges tænder har slidskader, primært på grund af indtagelse af syreholdige læskedrikke. Forekomsten af denne type erosioner er tydeligt stigende, og tre gange så hyppig blandt drenge som piger. Byrådet ønsker, at der i forhold til kost sættes særligt fokus på samarbejdet på tværs mellem kommunens afdelinger eksempelvis øget samarbejde mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne og mellem Specialtandplejen og Socialafdelingen. 2 KRAM-undersøgelsen blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i Undersøgelsen foregik i 13 kommuner, dels med spørgeskemaer og dels via helbredsundersøgelser af en række borgere i de pågældende kommuner. 6

7 Målet er, at: andelen af voksne borgere med usundt kostmønster skal bringes på niveau med resten af kommunerne i Region Midtjylland (i 2011 var tallene 18 % i Skive og 12 % i gennemsnit i kommunerne i regionen) andelen af børn og unge med dårlige tænder som følge af sukkerholdig kost og læskedrikke skal nedbringes Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At der indføres sukker-politik på børneområdet - så anledninger, hvor der serveres sukker for børn, forbeholdes forældrene frem for skolen og daginstitutionen At alle elever skal blive på skolen i skoletiden. Derved sikres, at eleverne ikke forlader skolen for at købe slik, kager, sodavand eller anden usund kost i skoletiden At der i alle sportshaller serveres sund og ernæringsrigtig kost Skive Kommune vil: Øge samarbejdet med forældre til børn i dagtilbud omkring barnets kost - med udgangspunkt i det enkelte barn Samarbejde med Forældrebestyrelserne på kommunens skoler om at yde en særlig indsats for at fremme den sunde kost på skolerne. Inddrage forældrene, når der undervises om kost og kostens betydning i skolerne Samarbejde med foreninger og sportshallerne om sund kost i idrætssammenhænge Sætte fokus på kosten for ældre borgere, der enten er syge eller småt spisende Som borger kan du: Skabe sunde kostvaner for dig og din familie Sikre at dit barn får en sund madpakke med i institution eller skole hver dag Være et forbillede for dine børn Stille krav til de fødevarer du indtager Huske at god kost er vigtig også når man bliver ældre Huske at gøre sunde måltider til hyggelige stunder, gennem hele livet 7

8 Rygning Ca. hver fjerde voksne dansker ryger, og danskere dør hvert år som følge af rygning, hvilket svarer til at hver anden ryger dør af sygdomme, der skyldes rygning. Rygning medfører også en stærkt forøget risiko for en lang række andre sygdomme, blandt andet KOL (ryger-lunger), hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, kræftsygdomme og paradentose. Følgesygdomme til rygning er med til at forringe livskvaliteten for mange danskere. Rygning skader ikke kun rygeren selv, men også andre, der udsættes for røg. Til gengæld er det aldrig for sent at stoppe med at ryge for uanset hvor sent i livet en person holder op med at ryge, vil det have en gavnlig effekt på helbredet og være livsforlængende. Skive Kommune har fortsat flere borgere, der ryger dagligt end gennemsnitligt i regionens kommuner 3. Der er også væsentligt flere borgere med børn under 15 år, som ryger dagligt i hjemmet. 4 To tredjedele af rygerne angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, og knap halvdelen at de gerne vil have hjælp til dette % i Skive Kommune mod 22 % i gennemsnit for alle kommuner i Region Midtjylland 4 12 % i Skive Kommune mod 9 % gennemsnitligt for alle kommuner i Region Midtjylland 8

9 Målet er, at: andelen af borgere med børn, der dagligt ryger i hjemmet falder til under 10 % andelen af borgere, der ryger dagligt skal være mindre end hver femte andelen af unge, der ryger skal nedbringes Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At der i løbet af en 3-årig periode indføres røgfri arbejdsdag på alle kommunale arbejdspladser At skoler og dagtilbud går forrest, for derved at sikre røgfri skole-, børnehave-, dagpleje- og vuggestuedage for alle børn Skive Kommune vil: Sætte særlig fokus på tobaksforebyggelse overfor unge i udskolingen og på kommunens ungdomsuddannelsestilbud Arbejde for at flere arbejdspladser i kommunen bliver helt røgfri i arbejdstiden Arbejde for røgfri skoledag i samarbejde med forældrebestyrelserne Sætte særlig fokus på hjem med røg Tilbyde gratis rygestoptilbud til alle herunder målrettede rygestoptilbud til udsatte grupper, f.eks. gravide rygere og borgere med psykiatriske problemer Informere om tobakkens virkninger i undervisning og på hjemmesider Som borger kan du: Tage imod et af kommunens gratis rygestoptilbud, hvis du ryger Undgå at udsætte andre, særligt børn og unge, for passiv rygning Støtte unge i din omgangskreds, så de ikke begynder at ryge Støtte venner og bekendte der ønsker at stoppe med at ryge Undgå Passiv rygning 9

10 Alkohol Hvis ens alkoholforbrug er jævnt fordelt og holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumgrænser for ugentligt indtag (7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd) er alkohol ikke nødvendigvis skadeligt. Et for stort alkoholforbrug fører dog typisk en række sygdomme med sig, som forringer livskvaliteten og i visse tilfælde kan være dødelige. Det drejer sig bl.a. om skrumpelever, kræft og hjertekarsygdomme. På landsplan kan godt 2000 dødsfald blandt mænd årligt direkte relateres til alkohol (bl.a. drukneulykker, forgiftning, kulde og selvmord), mens tallet for kvinder er godt 850. Dertil kommer knap 700 dødsfald på landsplan som følge af alkoholbetinget skrumpelever voksne danskere er decideret afhængige af alkohol6, og danske unge har europarekord i alkoholindtag. Samtidig er over danskere vokset op i en familie med alkoholproblemer7. Et stort alkoholforbrug medfører ofte store familiære problemer. Et stigende antal unge begynder at drikke alkohol meget tidligt, og drikker væsentligt mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænser. Det er problematisk, da undersøgelser viser at et massivt alkoholindtag i ungdommen øger risikoen for senere at blive afhængig af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2008 drikker næsten alle årige drenge og piger alkohol og to ud af tre var under 16 år første gang, de drak sig fulde. Der findes ikke pt. aktuelle tal for Skive Kommune. Specielt for Skive Kommune gælder, at 30 % af alle voksne mænd og 12 % af alle voksne kvinder har mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug (rusdrikkeri, storforbrug eller alkoholafhængighed). For de unge er tallene endnu højere, idet 34 % rusdrikker, og 17 % har storforbrug af alkohol Statens institut for folkesundhed, Alkohol og ulykker, uge 40 Alkoholforbrug i Danmark, SIF, Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF, 2008 Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland 10

11 Målet er at: alderen hvor unge begynder at drikke alkohol skal hæves i Skive Kommune andelen af borgere med risikabelt alkoholforbrug skal nedbringes Byrådet ønsker, at disse mål klart afspejles i kommunens samarbejde med frivillige organisationer, forsamlingshuse, uddannelsesinstitutioner mv. Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At alle skole og dagtilbud bliver helt alkoholfri også ved fester, forældresammenkomster, på rejser, lejrture med mere At kommunen stiller som krav til alle samarbejdspartnere, at der ikke serveres alkohol for unge under 16 år Skive Kommune vil: Fortsat arbejde målrettet for at hæve alderen hvor unge begynder at drikke alkohol Udvide samarbejdet med de praktiserende læger på alkoholområdet Have ressourcepersoner i forhold til børn, hvis forældre drikker, på alle daginstitutioner. Fokus på unge i kommunens rusmiddelindsats Tilbyde en bred vifte af tilbud til personer med alkoholmisbrug, i samarbejde med frivillige organisationer Sætte fokus på alkoholkulturen blandt alle med mindst en form for risikabelt alkoholforbrug Som borger kan du: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til antal genstande om ugen Være opmærksom på både dit eget og dine nærmestes alkoholforbrug og sætte ord på, hvis du oplever tegn på alkoholmisbrug Støtte dine børn og sætte grænser for dem så de ikke begynder at drikke alkohol før tidligst i 9. klasse Beslutte, via forældre- og skolebestyrelser, at alle arrangementer for forældre skal være alkoholfrie Tage initiativ til indgåelse af forældreaftaler om alkohol i dine børns klasser 11

12 Motion Motion og bevægelse giver velvære og fysisk velbefindende. Samtidig nedsætter daglig motion og bevægelse risikoen for overvægt og følgesygdomme af overvægt, lige som motion letter symptomer og gener fra en lang række sygdomme. Daglig motion og bevægelse forlænger livet med flere år, og øger samtidig sandsynligheden for at undgå langvarig belastende sygdom. Derfor indgår motion også som en fast del af både den forebyggende indsats i kommunen, og af kommunens tilbud til borgere med kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er moderat fysisk aktive 30 minutter om dagen, samt mere intensivt fysisk aktive minutter 2 gange om ugen. For børn er anbefalingen 60 minutters bevægelse om dagen. Al fysisk aktivitet er gavnligt, så man kan let opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger gennem bevægelser i hverdagen. Man kan for eksempel gå en tur, cykle, tage trappen, arbejde i haven eller støvsuge i stuen. Gode motionsvaner grundlægges i barndommen. Hvordan har du det? viser at knap halvdelen af de voksne borgere i Skive Kommune dyrker regelmæssig motion. Det tal ligger under gennemsnittet for Region Midtjylland, hvor over halvdelen dyrker regelmæssig motion. Hver femte voksne borger i Skive Kommune er fysisk inaktiv, det vil sige, bevæger sig kun 0-30 minutter om ugen. 12

13 Målet er, at: andelen af borgere, der er fysisk inaktive skal falde for både mænds og kvinders vedkommende andelen af borgere, der dyrker regelmæssig motion mindst skal op på niveau med regionsgennemsnittet motion og bevægelse skal være en del af dagligdagen på alle kommunens institutioner, både på børne-, voksen og ældreområdet Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At motion bliver en del af dagligdagen i alle dag- og botilbud til ældre og handicappede At der sikres daglig motion i alle skoler uanset om det sker i form af flere idrætstimer, pausegymnastik eller noget helt andet At det i alle kommunens bygninger markeres, at elevatorer primært er forbeholdt personer med gangbesvær At der spærres for kørende trafik til kommunens skoler morgen og eftermiddag, alle de steder, hvor der er alternative parkeringsmuligheder i nærheden At idrætsforeninger og klubber sikrer et bredt udbud af motionstilbud til ældre borgere Skive Kommune vil: Sætte fokus på motion og bevægelse i skolerne Iværksætte særlige tilbud for idrætsuvante børn Planlægge trafiksikre og attraktive stiforbindelser til fodgængere og cyklister Fortsat stille de kommunale og selvejende haller gratis til rådighed for både skoler, institutioner og foreninger Arbejde for et formaliseret samarbejde med frivillige organisationer om tilbud til borgere, der ikke i dag dyrker motion Informere om idrætsmulighederne i kommunen Tænke bevægelse og motion ind ved nybyggeri og anlæg (for eksempel gode og godt placerede trapper og let adgang uden bil) Som borger kan du: Gøre motion til en del af din hverdag Hive andre med til motion eller ture i naturen Støtte dine børn i at cykle eller gå i skole og til uddannelsesinstitutionen Tænke på energibesparelsen og benytte dig af cykel- og fodgænger mulighederne. Det er CO2 neutrale transportmuligheder og de er sunde for dig og for vores Jordklode. Gå, cykle og tage trappen når det er muligt 13

14 Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndterer dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet 9 Mental sundhed dækker over psykisk velvære, overskud og trivsel og er vigtig både i sig selv og fordi mental sundhed har stor betydning for modstandsdygtighed overfor såvel fysisk som psykisk sygdom. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er god grund til at sætte fokus på netop den mentale sundhed: Hver 5. borger i Danmark har i løbet af et år symptomer, der kendes fra psykiske sygdomme Stress og psykiske problemer er årsag til næsten halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner Der er en sammenhæng mellem hvor sundt man lever, og mental sundhed. Rygning, manglende fysisk aktivitet, brug af euforiserende stoffer og alkohol øger risikoen for dårlig trivsel. Der er langt højere forekomst af dårlig trivsel blandt borgere med psykiske lidelser. Omvendt ses, at deltagelse i sociale fællesskaber medvirker til at sikre bedre mental sundhed. Hvordan har du det? har undersøgt stressniveauet i de enkelte kommuner. Stress defineres ikke som travlhed på arbejdet og i hverdagen, men handler i højere grad om hvilken grad af kontrol og valgfrihed den enkelte føler at have i sit eget liv. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at betydelig flere borgere uden arbejde i undersøgelsen har et højere stressniveau, end borgere i arbejde. Samlet for kommunerne gælder, at mere end hver tredje af de ledige og sygemeldte borgerne i aldersgruppen år, havde et højt stressniveau. Til sammenligning var tallet for beskæftigede borgere i samme aldersgruppe kun hver sjette. I Skive Kommune havde hver femte deltager i undersøgelsen et højt stressniveau, hvilket er den tredje højeste andel blandt kommunerne i Region Midtjylland. 9 Sundhedsstyrelsen: Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter,

15 Målet er, at: nedbringe antallet af borgere, der har et højt stressniveau øge den mentale sundhed og trivsel specielt hos ledige og sygemeldte borgere Sundhedsudvalget anbefaler konkret: Skive Kommune vil: Tilbyde motion og fysisk aktivitet som redskab til at fremme trivsel og velvære Sætte særlig fokus på stress blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Støtte etablering af netværk for udsatte grupper af borgere Arbejde målrettet med social inklusion i daginstitutioner og skoler Sikre let adgang til informationer om mental sundhed og stress Styrke det sociale arbejde via samarbejde med de frivillige organisationer At motion, hvor det er foreneligt med borgerens tilstand, indgår som tilbud til alle borgere på overførselsindkomst Som borger kan du: Være opmærksom på tegn på stress hos dig selv og andre og handle på det Opsøge netværk/benytte de tilbud om fællesskaber, der findes 15

16 Kroniske lidelser Kronisk sygdom defineres som en sygdom der varer længe, og som er vanskelig eller umulig at kurere. Folk lever stadigt længere, og næsten alle danskere må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere kroniske sygdomme. En tidlig og målrettet indsats i kommunen kan ofte være afgørende for, om disse borgere får et godt og selvhjulpent liv med deres sygdom. Livsstil har stor betydning for udviklingen af en række kroniske sygdomme, og man øger risikoen for at blive både tidligere og sværere ramt af kroniske sygdomme, hvis man f.eks. ryger, drikker for meget alkohol eller er fysisk inaktiv. Nogle kroniske sygdomme kan derfor i vid udstrækning forebygges. Levevilkår betyder meget for hvor stor risikoen er, for at udvikle kroniske sygdomme. Det har bl.a. vist sig at risikoen er højere for mennesker med lavt uddannelsesniveau og mennesker, der er beskæftigede i fysisk belastende jobs. Størstedelen af sundhedsvæsenets omkostninger går til behandling af kroniske sygdomme (anslået til ca. 80 %). I Sundhedsaftalen med Region Midtjylland 10 er der sat særligt fokus på samarbejdet om tilbud til borgere med en kronisk eller langvarig sygdom. Kommunerne har til opgave at fremme sundheden og livskvaliteten for de af kommunens borgere, der har en kronisk sygdom, samt at forebygge forværring og eventuelle genindlæggelser. Skive Kommune har en meget høj andel af borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Specielt forhøjet blodtryk, slid- og leddegigt forekommer væsentligt oftere i Skive Kommune end i Region Midtjylland generelt 11. Målet er, at: andelen af borgere med forhøjet blodtryk skal falde med mindst 5 % alle ansatte i kommunen skal være opmærksomme på sammenhængen mellem livsstil og risiko for udvikling af kroniske sygdomme og huske dette fokus i kontakten med borgerne, uanset hvilken sammenhæng man møder borgerne i Skive Kommune vil: Igangsætte målrettede forebyggelsesforløb for borgere med størst risiko for at udvikle livsstilssygdomme Tilbyde træning, undervisning og vejledning til borgere med en kronisk sygdom Informere om årsager til udvikling af kroniske lidelser Samarbejde om sundhed, med de virksomheder, der har mange fysisk krævende jobs Som borger kan du: Vælge en sund livsstil, for at forebygge kroniske sygdomme Benytte dig af kommunens tilbud til borgere med kroniske sygdomme, for at bremse forværring, hvis du allerede har en kronisk sygdom 10 Sundhedsaftalerne er aftaler indgået mellem regionen, alle kommuner i regionen og de praktiserende læger om samarbejde på sundhedsområdet. 11 Gennemsnitligt i regionen har 19 % af deltagere i undersøgelsen Hvordan har du det? forhøjet blodtryk, mod 23 % i Skive Kommune og gennemsnitligt har 22 % slid- eller leddegigt mod 27 % i Skive Kommune. 16

17 Natur Skive Kommune rummer store naturværdier, med et varieret landskab og mange forskellige naturtyper. Alle borgere i kommunen bor tæt ved tilgængelige naturområder, og der er en lang række afmærkede gå-, cykel- og ridestier, udflugtsområder, parker, skove og strande. Natur har en stor sundhedsfremmende effekt. Undersøgelser har vist, at bare det at se en smuk udsigt kan have gavnlig effekt på blandt andet blodtrykket, og ophold i naturen virker afstressende og afslappende. Naturoplevelser har også en gavnlig effekt på humør og generelt velbefindende. Derfor er det vigtigt, at der også er naturoplevelser i områder hvor borgerne færdes til hverdag, f.eks. i nærheden af boligområder, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Målet er, at: naturoplevelser i videst muligt omfang inddrages i alle kommunens tilbud til borgerne naturoplevelser er tilgængelige for alle alle borgere kender mulighederne for at komme ud i naturen Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At det i kommunes overordnede planlægning prioriteres, at der skal være muligheder for motion, f.eks. som cykling, løb og gåture At skoleveje trafiksikres med cykelstier, således at børn kan cykel i skole frem for at blive kørt Skive Kommune vil: Informere om de mange naturtilbud i kommunen, herunder guidede ture Etablere og vedligeholde stier, der også er tilgængelige for mennesker med handicap Arbejde på sammenhæng mellem stisystemer og idrætsfaciliteter Arbejde for at bevare de eksisterende naturområder og sikre bedst mulig tilgængelighed Integrere naturoplevelser i kommunens dag- og døgntilbud i videst muligt omfang Som borger kan du: Benytte de mange naturtilbud og stisystemer i kommunen Passe på naturen En daglig gåtur i naturen helst i dagslys og gerne sammen med andre 17

18 Sundhed på arbejdspladsen Det at være del af en velfungerende arbejdsplads er i sig selv en kilde til glæde og trivsel, og arbejdspladsen er dermed en vigtig scene for forebyggelse og sundhedsfremme. De fleste voksne tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejdspladsen, og mange har dér deres vigtigste sociale netværk. Såvel gode som dårlige sundhedsvaner på arbejdspladsen har derfor ofte stor betydning for den enkeltes generelle sundhed. Det er ofte sammen med kolleger holdninger drøftes og formes, og undersøgelser viser, at sundhedstiltag, der iværksættes på arbejdspladser (f.eks. rygestopkurser) har stor effekt, netop fordi de kan baseres på et arbejdsmæssigt fællesskab. Sundhedstiltag på arbejdspladsen kan, ud over at forbedre sundhedstilstanden, også styrke sammenholdet, og i nogle tilfælde styrke det positive forhold mellem ledelse og medarbejdere. Sundhedsstyrelsen har i 2009 publiceret en række nationale anbefalinger til danske virksomheder i forhold til sundhed og forebyggelse. Blandt de centrale pointer i anbefalingerne er at: Det kan betale sig for virksomheden at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen Sundhedsfremme omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar Indsatsen skal altid skræddersys til den enkelte virksomhed Mange borgere i arbejde har problemer med overvægt, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Kommunen møder ikke nødvendigvis disse borgere i en sundhedsmæssig sammenhæng før de bliver sygemeldte. 3 % af de offentligt ansatte og 13 % af de privat-ansatte i kommunen arbejder på arbejdspladser hvor minimumskravene til rygeregler ikke er opfyldt. 18

19 Målet er, at: alle virksomheder i Skive Kommune skal have kendskab til de nationale anbefalinger til virksomheder fra Sundhedsstyrelsen alle større virksomheder i Skive Kommune skal have sundheds- og trivselspolitikker rygelovens minimumskrav opfyldes på alle arbejdspladser i kommunen Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At flest mulige virksomheder i kommunen indfører røgfri arbejdsdag At der, hvor der findes kantineordninger, sættes fokus på sund og ernæringsrigtig kost Skive Kommune vil: Tilbyde gratis rygestoptilbud på kommunens arbejdspladser Være et godt eksempel for andre arbejdspladser via personalepolitik og sundhedsordning for kommunens ansatte Formidle viden, erfaringer og materiale om sundhed og trivsel på arbejdspladsen til virksomheder i kommunen Som borger kan du: Snakke om sundhed med dine kolleger Deltage i sundhedsfremmende tiltag sammen med dine kolleger for eksempel gå til sport sammen Som virksomhed kan I: Formulere sundheds- og trivselspolitik for virksomheden Støtte initiativer for sund kost og bevægelse i løbet af arbejdsdagen 19

20 4) Sundhedstilstanden i Skive Kommune Flere store undersøgelser Sundhedsprofilerne Hvordan har du det? 12 - tegner et billede af sundhedstilstanden. Den seneste, fra 2010, giver mulighed for at sammenligne mellem de enkelte kommuner, med regionen og med hele landet. Resultaterne er et udtryk for den selvoplevede sundhed: altså i hvilken grad borgerne selv føler sig fysisk og psykisk tilpas. Undersøgelsen viser, at borgernes sundhedsmæssige adfærd er blevet lidt bedre siden 2006 færre rygere og større aktivitet men at dette ikke afspejler sig i en bedre sundhedstilstand; tværtimod er der flere borgere med kroniske sygdomme, forhøjet blodtryk og svær overvægt. Disse tendenser går igen i hele regionen alle steder stiger andelen af borgere med overvægt, uhensigtsmæssigt alkoholforbrug og forhøjet blodtryk, mens andelen af rygere og fysisk inaktive borgere falder. En sammenligning viser dog at specielt de voksne borgere i Skive Kommune på flere områder har en dårligere sundhedstilstand og en mere sundhedsmæssigt risikofyldt adfærd, end borgerne i de fleste andre kommuner. sammenlignet med de øvrige kommuner i region Midtjylland lider en uforholdsmæssig stor andel af borgerne i Skive Kommune af kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, gigt og diabetes andelen af borgere i Skive Kommune der lever usundt med hensyn til både kost, motion, rygning og alkohol er høj i Skive Kommune Skive Kommune har uforholdsmæssigt store udgifter pr. borger til indlæggelse og behandling på hospital 13. En del af forklaringen kan sandsynligvis findes i demografiske forhold, den såkaldte ulighed i sundhed. Begrebet ulighed i sundhed dækker over den kendsgerning, at nogle grupper af befolkningen er væsentligt mere udsatte for at blive syge end andre. Skive Kommune har således forholdsvis flere borgere i de befolkningsgrupper, der er mere udsatte for sygdom, jf. bilag Allerede i 2002 gennemførte Århus Amt en omfattende undersøgelse af sundheden i amtet via spørgeskemaer til et bredt udvalg af befolkningen. Region Midtjylland fulgte op på denne undersøgelse i I 2010 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet om gennemførsel af en samtidig undersøgelse i hele landet. 13 Tal fra Hvordan har du det, Region Midtjylland

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere