Samdrift i almene boligafdelinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samdrift i almene boligafdelinger"

Transkript

1 Samdrift i almene boligafdelinger billigere drift og bedre beboerservice - del 1 Kort fortalt Kortlægning af nuværende samdriftsformer i fsb og erfaringer fra andre almene boligorganisationer København, oktober 2014 Udafbejdet af LIV I OG MELLEM HUSENE

2 Samdrift i almene boligafdelinger 2 Øgede udgifter til drift og dermed højere husleje presser mange almene boligafdelinger økonomisk. Samtidig forventes typisk højere serviceniveau, effektivitet og professionalisering af boligorganisationerne. Dette fokus på høj faglig kvalitet og færrest mulige udgifter øger kravene til kompetencerne hos både ledelsen og de ansatte i boligafdelingerne. Samdrift mellem almene boligafdelinger rummer mulighederne for billigere drift og bedre beboerservice. Dette er et uddrag af rapporten Kortlægning af nuværende samdriftsformer i boligorganisationen fsb og erfaringer fra andre almene boligorganisationer som er resultatet af første del af projekt Samdrift i almene boligafdelinger - billigere drift og bedre beboerservice. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter under den almene forsøgspuljes emne om Innovative metoder til billiggørelse af driften af almene boliger (2013). Kortlægningen er gennemført for at finde ud af, hvilke samdriftsformer der findes i dag, og hvilke styrker og svagheder samdriftsformerne indeholder. Anden del af projektet vil fokusere på udvikling af fremtidens samdrift og forventes færdig medio Bagerst i denne opsamling beskrives, hvordan kortlægningen er gennemført. Parametre med betydning for samdrift Kortlægningen viser, at rigtig mange parametre spiller ind på samdrift. Det er vigtigt at forholde sig til alle parametre, når man skal sammensætte eller vurdere en samdrift, men det er ikke ensbetydende med, at det er muligt at tage hensyn til dem alle. Disse parametre er opdelt i 1 Indledende overvejelser 2 Processen 3 Organiseringen 4 Vedligeholdelsen

3 3 1 Indledende overvejelser A. Tillid mellem samdriftens parter Organisationsbestyrelse og administrativ ledelse Organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelser Driften og afdelingsbestyrelser Afdelingsbestyrelserne indbyrdes Ledelsen i boligorganisationerne, når der er samdrift mellem to boligorganisationer B. Boligafdelingernes administrative tilknytning Administrative systemer Politikker og forretningsgange C. Boligafdelingernes og samdriftens størrelse Antal boligafdelinger, der indgår i samdriften Antal lejemål pr. boligafdeling D. Geografisk placering mellem boligafdelingerne Trafikale forhold Fysisk afstand 2 Processen E. Etablering af samdrift Anledningen til samdrift Medarbejdernes, beboernes og afdelingsbestyrelsens tilfredshed inden igangsættelsen af samdrift Inddragelse og information af medarbejdere, beboere og beboervalgte Skabe forståelse for fordelene og udbyttet ved samdrift

4 4 3 Organiseringen F. Sammensætning af og gennemskuelighed i fordelingsnøglen Antal lejemål og størrelsen af udearealet Opførelsessår og vedligeholdelsesstandard Fysisk indretning af fællesarealer Beboersammensætningen og servicekrav Afdelingsbestyrelserne og servicekrav G. Ledelsen af driften og optimering af driften Organisering af personalet Tilpasning af medarbejdernes kompetencer Fælles driftsmateriel og indkøb Et fælles ejendomskontor H. Driftens samarbejde med afdelingsbestyrelserne Skriftligt aftalegrundlag med regelmæssig opfølgning Faste fælles driftsmøder mellem afdelingsbestyrelserne og driften I. Afdelingsbestyrelsernes interne samarbejde Afdelingsbestyrelsernes interne personlige relationer Det politiske samarbejde 4 Vedligeholdelsen J. Synliggørelse af de positive resultater ved samdriften Bedre træffetider på ejendomskontoret - personlig - og telefonisk henvendelse Billigere husleje Forbedringer uden huslejestigninger Antallet af ejendomskontorer

5 Det har stor betydning for samdriften, hvordan man håndterer parametrene. Der er i kortlægningen observeret en række styrker og svagheder i forhold til de enkelte parametre og i forhold til projektets grundidé om at billiggøre driften og højne beboerservicen. I det følgende opsummeres styrker og svagheder. 5 Indledende overvejelser A. Tillid mellem samdriftens parter Tillid mellem parterne på alle niveauer i samdriften smidiggør forløbet og gør det nemmere at etablere og drive samdriften. Det gælder både tilliden mellem organisationsbestyrelse og administrativ ledelse, mellem organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelse, mellem den lokale drift og afdelingsbestyrelse og afdelingsbestyrelserne imellem. Hvis der er tale om samdrift mellem to boligorganisationer, har tilliden mellem ledelsen i de to organisationer også betydning. Tilliden betyder, at viljen til at overdrage beslutningskompetence øges, hvilket giver hurtige beslutningsprocesser og mere ensartede løsninger. Dette muliggør en optimering af muligheden for driftsbesparelser og øget serviceniveau. Manglende tillid besværliggør processen og resulterer i meget individuelt tilpassede løsninger, som kan reducere den samlede økonomiske og serviceforøgende fordel ved samdriften. Det kan også betyde, at kravet om kontrol og dokumentation øges, hvilket kan være administrativt tidskrævende. B. Boligafdelingernes administrative tilknytning Når boligafdelingerne administreres af samme administrationsselskab/boligorganisation, undgår man en række problemstillinger omkring forskellige administrative systemer (herunder IT), politikker og forretningsgange Forskellige administrationsselskaber kan betyde, at en eventuel besparelse reduceres på grund af et merforbrug til administration i forbindelse med håndtering og vedligeholdelse af flere systemer, politikker og forretningsgange. Det kan også give vanskeligheder i forhold til forskellige personalepolitikker og lønforhold C. Boligafdelingernes og samdriftens størrelse Få boligafdelinger med mange lejemål pr. boligafdeling gør det nemmere at udnytte stordriftsfordelene, herunder specialisering af egne medarbejdere. Den del af opgaverne, der eventuelt ikke kan optimeres ved samdrift, udgør en mindre del af den samlede udgiftsstruktur. Der er få afdelingsbestyrelser, der skal samarbejde. Mange boligafdelinger med få lejemål pr. boligafdeling gør det svært at lave driftsoptimering, da visse dele af arbejdet er det samme uafhængigt af boligafdelingens størrelse (fx regnskab og budgetlægning, bestyrelsesbetjening m.m.).

6 6 D. Geografisk placering mellem boligafdelingerne Kort afstand betyder, at medarbejderne skal bruge mindre tid på transport. Et fælles ejendomskontor er let tilgængeligt for alle beboerne og giver bedre mulighed for beboernes oplevelse af nærhed. Transporttid betyder, at en større del af de potentielle driftsbesparelser går tabt. Desto mindre boligafdelingerne er og des større afstandene er, jo større er tabet. Afstanden til et fælles ejendomskontor kan af beboerne opleves som forringet service. Processen E. Etablering af samdrift Hvis medarbejdere og bestyrelser oplever, at de er inddraget og informeret i forhold til processen for samdrift, eller de selv har taget initiativet til samdriften, er det en styrke. Der er bedre forståelse for nødvendigheden af og/eller fordelene ved samdriften. Hvis processen ikke strækker sig over for lang tid, er det en styrke, da perioden fra ændringer meddeles til de implementeres altid vil være forbundet med usikkerhed og hermed lavere effektivitet. Hvis bestyrelser oplever, at de bliver tvunget ind i en samdrift, er det en svaghed. Det kan skabe risiko for mistro i forhold til driften, mindre tolerance og større fokus på eventuelle fejl. Hvis medarbejderne ikke oplever, at de er inddraget og informeret, påvirker det arbejdsmotivationen og arbejdsindsatsen negativt.

7 7 Organiseringen F. Sammensætning af og gennemskuelighed i fordelingsnøglen Hvis fordelingsnøglen opleves gennemskuelig og retfærdig af beboere og afdelingsbestyrelserne, er det en styrke. Hvis fordelingsnøglen er enkel, er den ikke for tidskrævende at administrere. En fleksibel fordelingsnøgle kan motivere beboerne til at bidrage til lavere driftsomkostninger, fx gennem affaldshåndtering og tidsforbrug i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Hvis fordelingsnøglen opleves uigennemskuelig, og fx ikke er baseret på det aktuelle tidsforbrug, kan det skabe mistillid og mistro internt mellem afdelingsbestyrelserne og driften. En kompliceret fordelingsnøgle er en omkostning, der reducerer fordelene ved samdriften. G. Ledelsen af driften og optimering af driften Der er mulighed for driftsmæssige besparelser på lønnen ved en fælles leder af flere boligafdelinger i stedet for en leder i hver boligafdeling. Udnyttelse af stordriftsfordelene i forhold til at kunne dele driftsmateriel, foretage fælles indkøb og kun have ét ejendomskontor, giver driftsmæssige besparelser. Mere personale tilknyttet samme ejendom giver mulighed for fleksibilitet ved sygdom og ferie og gør det lettere at sende en medarbejder på kursus/efteruddannelse. Der er også større mulighed for at fordele opgaverne efter medarbejdernes kompetencer og anvende specialistfunktioner. Tidsregistrering medvirker til at skabe synlighed og effektivitet omkring opgavernes udførelse. Medarbejderne kan arbejde på tværs og samtidig have tilknytning til et bestemt område, og det kan give både medarbejdere og beboere en oplevelse af nærhed og tryghed. Hvis medarbejderne har et stort ejerskab til og identitet i forhold til den ejendom, de tidligere har været vant til at betjene, kan det være en svaghed. Det kan være svært at skabe en ny fælles identitet omkring vores fælles område. Mange uformelle aftaler omkring driften gør samarbejdet mellem de to boligafdelinger uigennemsigtig, og det kan skabe usikkerhed omkring, hvorvidt boligafdelingerne får leveret den service, de er berettiget til. Manglende målbare mål og succeskriterier for samdriften kan give usikkerhed om retningen og prioritering (økonomiske besparelser, højere service, mere kvalitet i opgaveløsningen osv.).

8 8 H. Driftens samarbejde med afdelingsbestyrelserne Stor tillid mellem driften og afdelingsbestyrelserne er en styrke. Det kan betyde, at afdelingsbestyrelsen har stor forståelse for de forklaringer og ønsker driften fremsætter, og derfor accepterer periodiske afvigelser i forhold til fordelingsnøglen. Hvis betingelser for samdriften er aftalt skriftligt, undgås en række problemer omkring hvad der egentlig er aftalt. Regelmæssige møder mellem driften og afdelingsbestyrelserne kan betyde, at eventuelle problemer kan håndteres, inden de bliver for store. Manglende skriftlighed omkring aftaler er en svaghed, da der så meget let vil kunne opstå misforståelser. Det kan betyde, at mindre problemer kan eskalere. Samtidig vil det ofte give anledning til diskussion om, hvorvidt den enkelte boligafdeling får det, de betaler for. Hvis der ikke følges op på aftalerne, forældes de. De tilpasses således ikke ændrede forhold, der påvirker boligafdelingernes forholdsmæssige træk på de fælles ressourcer (tid, materiel m.m.). I. Afdelingsbestyrelsernes interne samarbejde Afdelingsbestyrelsernes evner til at tænke i helheder og se udover behov og krav i egen boligafdeling er af stor betydning for samdriften. Godt samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne har en positiv afsmitning på driften af boligafdelingen. En formel politisk overbygning giver mulighed for, at alle problemstillinger og fremtidige investeringer kan aftales her. Det kan reducere driftens tidsforbrug i forhold til koordinering og aftaler omkring forskellige forhold på tværs af boligafdelingerne. Den formelle overbygning er også et godt forum til at skabe tillid og gensidig forståelse mellem afdelingsbestyrelserne og boligafdelingerne. Overbygningen kan organiseres som et driftsudvalg eller som faste, regelmæssige møder mellem afdelingsbestyrelserne. Manglende politisk samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne vanskeliggør samdrift og muligheden for at udnytte stordriftsfordelene. Personlige modsætninger vanskeliggør samdriften. Det kan skabe mistillid i forhold til, om man modtager den service, man betaler for. Hvis der ikke er et formelt samarbejde mellem bestyrelserne, kan det vanskeliggøre håndteringen af forskellige holdninger.

9 9 Vedligeholdelsen J. Synliggørelse af de positive resultater ved samdrift Synlige fordele for beboere, beboervalgte og medarbejdere er en styrke for samdriften. Det styrker opbakningen til samdriften og kan hermed bane vej for en udvidelse af denne, ligesom eventuelle ulemper lettere accepteres som en nødvendig omkostning for at opnå fordelene. Hvis fordelene ikke er synlige, kan det resultere i modstand mod samdriften, ligesom eventuelle senere ulemper kan virke større. Ideelle rammer for samdrift I forlængelse af ovenstående er de ideelle rammer for en samdrift kendetegnet ved: stor tillid mellem parterne i samdriften boligafdelingerne i samdriften administreres af samme administrationsselskab/boligorganisation få store boligafdelinger boligafdelingerne i samdriften er placeret geografisk tæt en enkel, retfærdig og gennemskuelig fordelingsnøgle, der løbende tjekkes og reguleres, og som motiverer boligafdelingerne til aktivt at bidrage til at billiggøre driften etableringen er sket med inddragelse og information af medarbejdere, beboere og beboervalgte driftsledelsen har fokus på driftsoptimering og mulige besparelser og herved en høj grad af administrativ integration samarbejdet bygger på en skriftlig aftale, der løbende følges op gennem et beslutningsdygtigt driftsudvalg, der er sammensat af driften og repræsentanter fra de involverede afdelingsbestyrelser afdelingsbestyrelserne har gode gensidige relationer, er helhedstænkende og samarbejder om driften, og herved en høj grad af politisk integration synlige positive resultater af samdriften Denne ideelle samdrift er ikke observeret nogen steder i forbindelse med kortlægningen. Man kan/skal ikke kun oprette samdrift, når de ideelle rammer er til stede, men punkterne er vigtige pejlemærker for at opnå den størst mulige effekt i forhold til billigere drift og højere beboerservice.

10 Otte udfordringer 10 Parametrene indeholder en række udfordringer, som skal håndteres i forbindelse med etablering af samdrift. Oversigten over udfordringer er ikke udtømmende, men indeholder de vigtigste, der har vist sig i kortlægningen. I del II af projektet tages der højde for udfordringerne og anvises, hvordan de kan behandles, så udfordringerne ikke bliver en hindring for at etablere samdrifter. Otte udfordringer Udfordring 1 At udvælge boligafdelinger til samdrift. Hvilke kriterier skal man vælge ud fra? Ud over de rent økonomiske forhold er der også en række andre forhold, der kan have betydning for hvilke boligafdelinger, der skal indgå i samdriften. Det er fx boligafdelingernes fysiske stand, udearealernes størrelse og indretning, afstanden mellem boligafdelingerne, det samlede antal boligafdelinger og lejemål i samdriften, afdelingsbestyrelserne og medarbejdernes motivation, afdelingsbestyrelsernes personlige relationer, personalets forhold til bestyrelserne, medarbejdernes kompetencer og beboersammensætningen. Hertil kommer at boligafdelinger, som umiddelbart ville opfylde kriterierne, i nogle tilfælde tilhører og administreres af forskellige boligselskaber, hvilket kan komplicere samdriften på grund af forskellige administrative systemer og forretningsgange. Udfordringen er at få udvalgt de boligafdelinger, der egner sig til samdrift, og hvor det via samdriften er muligt at billigøre driften og højne beboerservicen på samme tid. Udfordring 2 At udarbejde en gennemskuelig fordelingsnøgle, der er enkel at administrere. Den skal være retfærdig og medtage alle de forhold, som kan give anledning til forskellig arbejdsindsats og dermed forskellige udgifter i boligafdelingerne. Da der er mange forhold, som påvirker omkostningsniveauet (størrelse, bebyggelsens standard, vedligeholdelsesstand, fællesarealernes indretning, beboersammensætning, forskellige bestyrelser osv.) er udfordringen at forene en gennemskuelig og enkel fordelingsnøgle med en model, som samtidigt medtager alle relevante forhold således, at det bliver en retfærdig fordelingsnøgle. Der skal også tages hensyn til den arbejdsindsats, det vil kræve at administrere fordelingsnøglen.

11 11 Udfordring 3 At inddrage medarbejdere og afdelingsbestyrelser i etableringen af samdrift og samtidig sikre en smidig og hurtig proces. Det er vigtigt, at både medarbejdere og afdelingsbestyrelsen oplever, at de er inddraget og informeret i forhold til processen for samdrift for at skabe ejerskab til og engagement i samdriften. Omvendt skal processen ikke strække sig over for lang tid, da perioden, fra ændringer meddeles til de implementeres, altid vil være forbundet med usikkerhed og hermed lavere effektivitet. Samtidig kan en inddragelsesproces også betyde kompromisser, som reducerer den økonomiske besparelse. Den ledelsesmæssige udfordring er at tilrettelægge en smidig og hurtig proces, hvor de relevante aktører samtidig oplever, at de er inddraget og efterfølgende engagerer sig positivt i samdriften. Udfordring 4 At udvikle organisationens kompetencer og ressourcer, så de matcher de behov, der er efter etablering af samdrift. Etablering af samdrifter ændrer kompetencebehovet, fx skal der typisk anvendes færre generalister og flere specialister. Der vil desuden være behov for færre ledere, der til gengæld skal bruge mere af deres tid på ledelse og administration, ligesom der også kan være behov for ændring af arbejdsdelingen mellem ledelsen i samdriften. Udfordringen er at få de rette kompetencer i samdriften. Specialistfunktioner er pt. begrænset, men hvis vi bliver større, skal der ses på det driftsleder

12 12 Udfordring 5 At finde den rigtige balance mellem selv at løse flere opgaver i boligafdelingerne og at bruge eksterne specialister/håndværkere. Ved etableringen af større samdrifter vil evnen til at håndtere flere opgaver selv være stigende, og det kan give mulighed for at besparelser. Det er dog i denne forbindelse vigtigt at vurdere egen pris inkl. alle omkostninger i forhold til den eksterne pris for at sikre, at det reelt gøres billigere, og ikke blot ser billigere ud. Alle omkostninger skal med fx betaling for sygdom, ferie uddannelse etc. Desuden skal man sikre, at man overholder momsloven, der begrænser hvilke opgaver, der kan udføres uden moms. Udfordringen er, at kunne foretage en reel vurdering af om anvendelsen af egne kompetencer til at løse opgaver reelt giver en besparelse, eller om det er mere fordelagtigt, at opgaverne løses eksternt. Udfordring 6 At placere ejendomskontoret centralt og øge mulighederne for personlig henvendelse, nærhed, tryghed og identitet med boligafdelingen. Sammenlægning til ét ejendomskontor for alle boligafdelinger i samdriften vil give mulighed for store økonomiske besparelser. Her skal man være opmærksom på de gener, det kan give beboerne i forbindelse med personlige henvendelser, ligesom der også kan være yderligere tidsforbrug til de ansattes transport i forbindelse med opgaveløsning. Man skal også være opmærksom på, at de identitetsmæssige faktorer så som vores ejendomskontor og vores mand samt trygheden ved at personalet er lige ved siden af håndteres. Samme forhold kan også gælde for personalet, der kan miste fornemmelsen af min ejendom og mit ansvar. Udfordringen er at bevare medarbejdere og beboeres oplevelse af nærhed og identitet med boligafdelingen samtidig med at opnå de økonomiske fordele, der er ved etableringen af ét ejendomskontor. Beboerne kender de folk der er på ejendomskontorerne i kontortiden, og det er af stor værdi for både ansatte og beboere driftsleder

13 13 Udfordring 7 At opstille målbare mål for samdriften og at følge op på dem. Det skal synliggøres, hvad besparelserne anvendes til. Hvis der opstilles klare, konkrete mål for samdriftens succes, og disse mål er afstemt med det lokale beboerdemokrati, har man en klar retning at navigere efter i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samdriften. Udfordringen er at opstille konkrete, målbare mål og samtidig have frihed til at agere ud fra de behov, man løbende skønner vigtige i forhold til tilrettelæggelsen af driften. Udfordring 8 At vedligeholde den nødvendige tillid mellem samdriftens parter. Udfordringen er løbende at synliggøre fordelene ved samdrift, så den nødvendige tillid mellem parterne vedligeholdes. Det gælder både tilliden mellem den administrative ledelse og organisationsbestyrelsen, mellem organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne, mellem driften og afdelingsbestyrelserne og afdelingsbestyrelserne indbyrdes. Høj tillid giver desuden større forståelse for nødvendige afvigelser ift. til det aftalte, fx i forhold til tidsforbruget i den enkelte boligafdeling i en periode. Udfordringen er at vedligeholde den nødvendige tillid mellem samdriftens parter gennem synliggørelse af samdriftens fordele og retfærdigheden i fordelingen af udgifter. Hvis de 2 bestyrelser ikke arbejdede sammen, ville det umuliggøre vores arbejde områdeleder

14 Ønsker til fremtidens samdrift 14 I forbindelse med interviewene blev respondenterne bedt om at forholde sig til, hvilke ønsker de havde til fremtidens samdrift. Samtidig blev de bedt om at frede et ønske, dvs. et ønske som skulle med i kortlægningen. Her er ønskerne oplistet i uredigeret form. 1. Om forudsætningerne og processen for samdrift: det er vigtigt, at beboerne er i centrum, og at udviklingen fokuserer på deres behov og ønsker at der er en forandrings-villighed hos de forskellige aktører involveret i samdriften, for man kan ikke både etablere samdrift og så fortsætte som man plejer at gøre afdelingsbestyrelserne skal være positivt indstillede overfor samdrift, ellers er det virkelig op ad bakke at medarbejderne tages med på råd i etableringen af samdriften at afdelingsbestyrelserne inddrages i processen mod et tættere samarbejde omkring driften og er med på ideen om reel samdrift 2. Den fremtidige indretning af samdrift: der skal ikke være for langt til ejendomskontoret, og der skal kan kun være ét sted, man kan henvende sig fælles drift af udearealer, for her er der store besparelser at hente nye bedre ansættelsesvilkår for den lokale leder af driften (driftsleder), så man ansættes til det, man er god til, og så man har mulighed for at uddelegere opgaver vigtigt med et tæt samarbejde mellem driften og afdelingsbestyrelserne Sidste nyt - samdrift under udvikling I fsb er flere samdrifter under udvikling og udvidelse med deltagelse af flere boligafdelinger. Dette gælder bl.a. 2 samdrifter i Københavns nordvest område med i alt 5 boligafdelinger, som pt. er i fuld gang med at etablere et egentligt driftsfællesskab ved at øge både den administrative og politiske integration. Samdrifterne forholder sig til en række af de parametre og tilhørende udfordringer, der har betydning for samdrift. Begge samdrifter er karakteriseret ved: inddragelse af både medarbejdere og beboerdemokrati i en struktureret proces for udvikling af samdriften - initiativet til udviklingen kommer fra driftschefen synlige resultater i form af længere åbnings/telefontider på ejendomskontoret målsætninger om bedre service, bedre bygningstandard og bedre økonomi, men uden en yderligere konkretisering

15 boligafdelingerne skal være fælles om mandskab, maskiner og lokaliteter såsom garager og ejendomskontor, altså høj grad af administrativ integration bedre/bredere medarbejderkompetencer etablering af specialistfunktioner: specialiserede servicefunktioner, bygningskonstruktører og meget andet et officielt godkendt aftalegrundlag en politisk overbygning med regelmæssige møder 15 fsbs seneste erfaringer fra de samdrifter, der er under udvikling, inddrages i del II af projektet. Bag om kortlægningen I praksis kan der tales om samdrift, når der er én formel fælles administrativ ledelse, der tilrettelægger og fordeler arbejdet for de ansatte på tværs af boligafdelingerne i samdriften. Samdrift defineres i projektet som når: Driften (eller dele heraf) for flere almene boligafdelinger foregår i fællesskab under en fælles ledelse Kortlægningen er en systematisk vidensopsamling af erfaringerne med forskellige samdriftsformer. Da der ikke har været tradition for skriftlig dokumentation af erfaringerne med samdrift, blev der anvendt kvalitative interviews til at indhente viden om samdrift. Kortlægningen bygger på en interviewundersøgelse af en lang række ledende driftsmedarbejdere i fsb og fem andre almene boligorganisationer samt interview med afdelingsbestyrelsesmedlemmer fra fsb. Samdrift mellem almene boligafdelinger rummer mulighederne for billigere drift og bedre beboerservice. Det sker gennem stordriftsfordele. Flere af respondenterne i undersøgelsen oplever, at samdrift har medført netop billigere drift og bedre beboerservice, men dette kan ikke entydigt konkluderes. De færreste har haft fokus på at dokumentere besparelserne, og hvad de er anvendt til, ligesom der stort set ingen steder har været opstillet målbare mål. Interviewundersøgelsen indikerer, at samdrift alene ikke skaber billigere drift eller bedre beboerservice. Det kræver et skarpt fokus, at omsætte mulighederne til faktisk reduktion af omkostninger og bedre service.

16 16 Samdriftskultur i fsb fsb er en af Københavns største almene boligorganisationer og administrerer ca lejemål. fsb har arbejdet med samdrift i en lang årrække, og det er blevet naturligt at tænke samdrift som en del af den måde, driften af boligafdelingerne tilrettelægges på. I dag er 44 fsb boligafdelinger med tilsammen lejemål involveret i en eller anden form for samdrift. Der er i alt 8 fungerende samdrifter og 2 samdriftslignende former. Samdriftskulturen har hovedsaligt udviklet sig via lokale initiativer fra de enkelte boligafdelinger - såvel via beboerdemokratiet som via driftsledere/driftschefer. Samdrift i andre boligorganisationer Der er også indhentet erfaringer fra 5 andre boligorganisationer, som alle har flere års erfaring med samdrift. Nogle steder er alle boligafdelinger med i en samdrift (Boligselskabet Sjælland og ØsterBO) mens andre (DAB, Himmerland Boligforening og BO-VEST) i lighed med fsb både har boligafdelinger i samdrift og boligafdelinger, der kører selvstændigt. I de boligorganisationer, hvor alle boligafdelinger er i samdrift, er processen for etablering karakteriseret ved, at det er organisationsbestyrelsen, der har truffet beslutningen, mens de andre boligorganisationer har ladet det være op til afdelingsbestyrelserne at beslutte, hvorvidt der skal etableres samdrift mellem de enkelte boligafdelinger.

Samdrift i almene boligafdelinger

Samdrift i almene boligafdelinger Samdrift i almene boligafdelinger Samdrift i almene boligafdelinger billigere drift og bedre beboerservice - del 1 Kortlægning af nuværende samdriftsformer i fsb og erfaringer fra andre almene boligorganisationer

Læs mere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere Pixi-udgave SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Milepæle 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Forarbejdsfasen Udviklingsfasen Etableringsfasen INDLEDNING Almene Boligorganisationer

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT KONFERENCE 28. SEPTEMBER 2015 BOLIGKONTORET DANMARK KLAUS KRAMSHØJ, SENIORKONSULENT IDA RAVNHOLDT POULSEN, PROJEKTLEDER En innovativ vej til effektiv drift Udlændinge-,

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT WORKSHOP BOLIGKONFERENCEN 2015 Effektiv drift betaler sig PROGRAM Hvad er vores udgangspunkt? Hvordan kan man effektivisere? Hvad med nærværet? Case gruppearbejde og

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere

SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER. En drejebog for praktikere SAMDRIFT MELLEM ALMENE BOLIGAFDELINGER En drejebog for praktikere Drejebogen beskriver processen fra forarbejde til udvikling og etablering af samdrift mellem almene boligafdelinger. Drejebogen er udviklet

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Samdrift i Urbanplanen

Samdrift i Urbanplanen Samdrift i Urbanplanen Morten Boje Administrerende direktør Boligforeningen 3B Samdrift i Urbanplanen Samdrift i 3B Urbanplanen Processen mod fremdrift Organisering af samdriften Gevinster Refleksioner

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

TASK FORCE BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK

TASK FORCE BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK TASK FORCE På vej til din boligorganisation fra Boligkontoret Danmark BEDRE OG BILLIGERE DRIFT ET SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG BOLIGKONTORET DANMARK Task force er på vej til din boligorganisation Boligkontorets

Læs mere

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk

HANDLEPLAN 2016-2018. Vesterbrogade 4 7000 Fredericia 76 22 12 00 post@boligfa.dk www.boligfa.dk HANDLEPLAN 2016-2018 Indsatser på baggrund af Målsætnings- og Handleplan godkendt af Repræsentantskabet i Boligkontoret Fredericia på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 19. november 2015 Vesterbrogade

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Vi skaber rum til mennesker

Vi skaber rum til mennesker Vi skaber rum til mennesker HUSLEJE & FORBRUG ØKONOMI & REGNSKAB SEKRETARIAT UDLEJNING GRUNDMODUL Selskabet beslutter IT & KOMMUNI- KATION Vi tager hånd om alle de basale ting Domea er et serviceorgan

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

Boligforeningen ØsterBO

Boligforeningen ØsterBO Boligforeningen ØsterBO Omstrukturering af driften For en mere effektiv drift V/ Helle Friis Jensen, Driftschef, Boligforeningen ØsterBO D. 28.09.15 Boligforeningen ØsterBO Hvem er vi? 3200 Lejemål Heraf

Læs mere

EFFEKTIVISERING FORUDSÆTTER LEDELSE

EFFEKTIVISERING FORUDSÆTTER LEDELSE EFFEKTIVISERING FORUDSÆTTER LEDELSE Møde BL s 3. kreds 30. Januar 2016 2016: Lov om effektivisering Der er aftalt, at driften af den almene boligsektor frem mod 2020 skal effektiviseres med 1,5 mia. kr.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Værdigrundlag og målsætninger

Værdigrundlag og målsætninger Værdigrundlag og målsætninger 1 2 Indholdsfortegnelse Værdigrundlag for Boligforeningen ØsterBO side 4 Indledning side 5 Målsætninger side 5 Trygge bovilkår iht. drift og vedligeholdelse side 6 Trygge

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Effektiv drift. En effektiviseringscase. Comwell, Roskilde 27. Maj 2015. Karin Fiskers, Domea 2015 Projektchef

Effektiv drift. En effektiviseringscase. Comwell, Roskilde 27. Maj 2015. Karin Fiskers, Domea 2015 Projektchef Effektiv drift En effektiviseringscase Comwell, Roskilde 27. Maj 2015 Karin Fiskers, Domea 2015 Projektchef Ambition - Forretningsmål Administration gns. 20 procent billigere Dertil besparelser i driften

Læs mere

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 1 Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 2 April 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 Beboere I 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse, der omfattede 1.000 tilfældigt udvalgte beboere og samtlige

Læs mere

Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012

Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012 Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012 Program for workshoppen: Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 13.00-13.10 Ambitionen med den nye arbejdsmiljøreform

Læs mere

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER. (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER. (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER (for afdelingsbestyrelser) FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI LEDELSE AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE LAV EN PARTNERSKABSAFTALE VIDEN OG VÆRKTØJER DER GØR EN BOLIGSOCIAL

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Rammer for samarbejde i boligafdelingerne

Rammer for samarbejde i boligafdelingerne Rammer for samarbejde i boligafdelingerne KAB s værdier Ansvarlighed - Gennemskuelighed - Dialog - Fornyelse Forord Det er en proces at nærme sig hinanden samarbejdet er udfordrende, fordi der er tre parter:

Læs mere

Til nye medlemmer af afdelingsbestyrelsen

Til nye medlemmer af afdelingsbestyrelsen Til nye medlemmer af afdelingsbestyrelsen Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man er medlem af afdelingsbestyrelsen. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde mere information

Læs mere

Driftsmodeller og organisering i 6 forsøg

Driftsmodeller og organisering i 6 forsøg Driftsmodeller og organisering i 6 forsøg I det følgende opridses de modeller, som på baggrund af undersøgelsesfasen, blev implementeret eller er i implementeringsfasen i de 6 forsøgsselskaber. Hvert forsøg

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016 Afdelingsbestyrelsens arbejde Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016 1 1 Emnerne i dagens program Hvem bestemmer hvad? Ansvar og opgaver i Bo42 Afdelingsbestyrelsens opgaver Hvad

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Er der et marked i de store almene boligselskaber

Er der et marked i de store almene boligselskaber Er der et marked i de store almene boligselskaber? 1 Indledning SBA målretter indsatsen for medlemsvirksomhederne via flere segmenter. er et af disse segmenter. Medlemsvirksomheder med fokus på ejendomsservice

Læs mere

Værdier og. målsætninger

Værdier og. målsætninger Værdier og målsætninger Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere værdi- og visionsgrundlaget for AAB. Vi håber, at alle vil bruge det som inspiration og arbejdsredskab i den fremtidige udvikling af

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

For dig der søger et job i boligområderne

For dig der søger et job i boligområderne For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Notat. Beboerdemokrati

Notat. Beboerdemokrati Notat Beboerdemokrati For de fleste, som bor alment, er beboerdemokratiet - det at beboerne har indflydelse på dagligdagen i deres boligområde og også på udviklingen heraf - den naturligste ting i verden.

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger

Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger Årets tilsynstema: TILSYNSTEMA 2017 Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger I forbindelse med vedtagelsen af lovforslag om effektivisering af den almene sektor i 2016 meddelte Trafik-,

Læs mere

EFFEKTIV DRIFT. Vejledning til afdelingsbestyrelser - ver.1

EFFEKTIV DRIFT. Vejledning til afdelingsbestyrelser - ver.1 EFFEKTIV DRIFT Vejledning til afdelingsbestyrelser - ver.1 INDHOLD Indledning... 3 Baggrund... 3 Organisering.... 4 Organisationsbestyrelsen Afdelingsmødet Afdelingsbestyrelsen Driftspersonalet Driftschefen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen

Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen Hvad du bør vide som nyt medlem af afdelingsbestyrelsen NY I AFDELINGSBESTYRELSEN I dag er afdelingsmødet den øverste myndighed i afdelingen. Det er her, beboerne stemmer om ændringer i reglementet og

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Direktør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag

Direktør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag Direktør til AAB Vejle baggrund til stillingsopslag Politiske og administrativ organisation Direktørens opgaver og profil AAB Vejle Arbejdernes Andels-Boligforening i Vejle er den største almene boligorganisation

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere

6 Familieplejen Bornholm

6 Familieplejen Bornholm Åbent punkt 6 Familieplejen Bornholm 27.18.00A00-0003 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 6 Hvem beslutter Kommunalbestyrelsen beslutter Resumé Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hjemmeside:

Hjemmeside: Stillings- og personprofil Økonomikonsulent til Økonomiafdelingen Glostrup Boligselskab September 2016 Praktiske oplysninger Stilling: Ansættelses- og arbejdssted: Økonomikonsulent til Økonomiafdelingen

Læs mere

Pas på huslejen og bevar den gode service. Handleplan for AKB, København

Pas på huslejen og bevar den gode service. Handleplan for AKB, København Pas på huslejen og bevar den gode service Handleplan for AKB, København 2017-2020 Handleplan for AKB, København 2017-2020 Hvorfor en handleplan? I AKB, København vil vi passe på huslejen og bevare den

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og

Læs mere

FUSION. -Fordele og ulemper. Hjørring, 25. april 2016

FUSION. -Fordele og ulemper. Hjørring, 25. april 2016 FUSION -Fordele og ulemper Hjørring, 25. april 2016 Fordele Ulemper Én butik; forvirrende med Bolig Hjørring, Hjørring Boligselskab m.v. Ingen moms på administrationsbidrag, vedligeholdelsesplaner og lovmæssige

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

KODEKS FOR SAMARBEJDE FÆLLES MÅL BAGGRUND

KODEKS FOR SAMARBEJDE FÆLLES MÅL BAGGRUND OLLER, ESPEKT G TILLID BAGGRUND 3B s organisationsbestyrelse nedsatte i efteråret 2016 en række opgavegrupper i forbindelse med strategien 3B Sammen mod 2020. Opgavegrupperne består af beboere, medlemmer

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 En status på mødeafholdelser siden repræsentantskabsmødet i november 2014 er et repræsentantskabsmøde, 5 hovedbestyrelsesmøder.

Læs mere

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift

Få mere ud af det - du har. Effektiv drift 4 Boligorganisationer 69 afdelinger 5.354 lejemål 27 adm. 58 ejendomsf. Få mere ud af det - du har 51 afdeling 4.244 lejemål 48 18 afdeling 921 lejemål 10 Effektiv drift Lunderskov Boligforening Den Almene

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer. Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region

Læs mere

FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR.

FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR. FUNKTIONS- OG STILLINGSBESKRIVELSE FOR DRIFTSLEDER MED PERSONALEANSVAR. Boligorganisation Afdeling Antal lejemål Antal ansatte i afdelingen StillingsbetegnelseNavn fsbkollegiet Solbakken1441 fuldtidsansat,

Læs mere

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3)

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3) 1 Deltagere Københavns Kommune Morten Boje (Teknik - og Miljøforvaltningen) Rina Sandberg (Teknik og Miljøforvaltningen) Rune Gamby (Teknik og Miljøforvaltningen) Fie Cathrine Støttrup Olsen (Teknik og

Læs mere

Beboerundersøgelse i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Beboerundersøgelse i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Beboerundersøgelse i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG) har igangsat en større analyse af boligorganisationen. Det sker blandt andet fordi der over de næste år

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Kapitel 1. Organisering og driftsmodeller. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift

Kapitel 1. Organisering og driftsmodeller. En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift Kapitel 1 Organisering og driftsmodeller En del af AlmenVejledningen En innovativ vej til effektiv drift AlmenVejledning i En innovativ vej til effektiv drift Udgave: Udgivelsesår: Udgiver: Udarbejdet

Læs mere

Aktuel boligpolitik Fremtiden

Aktuel boligpolitik Fremtiden Aktuel boligpolitik Fremtiden Partnerskab med KL om flygtninge Problemstilling markant forskellig i udkant og byområder. Integrationsopgave vigtig alle steder. Hvad står vi egentlig overfor? 3.000 > 12.000

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

m ø d e t i ø j e n h ø j d e V a r b e r g p a r k e n

m ø d e t i ø j e n h ø j d e V a r b e r g p a r k e n SHOP 4 m ø d e t i ø j e n h ø j d e V a r b e r g p a r k e n .kort programoversigt Intro til hvor hvad og hvordan Udfordringer i Varbergparken mødet i øjenhøjde. Beskæftigelse & Erhverv Organisering

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Boligselskabet BSB Ørbæk

Boligselskabet BSB Ørbæk Boligselskabet BSB Ørbæk Referat af ekstraordinært organisationsbestyrelsesmøde onsdag den 22. januar 2014 kl. 10.00, Mølmarksvej 155, 5700 Svendborg. Dagsorden 1. Orientering fra formanden 2. Status på

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By

Tillæg til helhedsplan februar 2007. Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By ÅBEN BY Tillæg til helhedsplan februar 2007 Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By Fra Landsbyggefondens pulje til social og forebyggende indsats 3. september 2007 Budget

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4

Læs mere

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder

Læs mere

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Rammer for samarbejde i boligafdelingen

Rammer for samarbejde i boligafdelingen Rammer for samarbejde i boligafdelingen Bedre boliger for alle Forord Det er en proces at nærme sig hinanden det har vist sig i forbindelse med fusionen, og det viser sig i det samarbejde, der hver dag

Læs mere

Dialog om effektivisering

Dialog om effektivisering Dialog om effektivisering September 2017, BL 4. kreds Lars Otto, lao@tbst.dk, 4187 1846 Signe Fosgaard, sif@tbst.dk, 4171 7841 Stor forskel på udgifter for ens afdelinger Afdeling 1 9.000 kroner per bolig

Læs mere