Kompensering med gevinst

Transkript

1 Kompensering med gevinst EKSEMPLER PÅ ANVENDELSEN AF DE HANDICAPKOMPENSERENDE ORDNINGER

2 2 I Kompensering med gevinst

3 Indhold Anvend de kompenserende ordninger strategisk Jobcenter Vejle De kompenserende ordninger... 9 Nye regler for refusion Finansiering af udgifter regneeksempler Kontakt Kompensering med gevinst I 3

4 Anvend de kompenserende ordninger strategisk Erfaringer fra jobcentre på tværs af landet viser, at de handicapkompenserende ordninger rummer et stort fastholdelsespotentiale og samtidigt er en effektiv metode til at holde udgifterne til forsørgelsesydelser nede. Den 1. januar 2016 trådte den nye refusionsmodel på beskæftigelsesområdet i kraft. Med denne omlægning af statsrefusionen af forsørgelsesydelserne har kommunerne en endnu større interesse i at undgå lange ledighedsperioder. Sammenholdt med et øget fokus på virksomhedsrettede indsatser og tilbud til ledige er det oplagt for jobcentrene at anvende de kompenserende ordninger. Ud over at der er tale om lovbundne ydelser, som borgeren har ret til for at sikre lige muligheder på arbejdsmarkedet, er der med handicapkompenserende ordninger også tale om store samfundsmæssige og kommunaløkonomiske gevinster. Konsulentvirksomheden COWI (2014) skriver, at selv relativt få personers overgang fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse giver meget store økonomiske gevinster. MÅLGRUPPEN I Danmark registrerer vi ikke personers funktionsnedsættelser eller handicap. SFI (2015) har spurgt ca danskere i den arbejdsdygtige alder, om de mener at have et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. Til dette svarer 17,6 % ja, hvilket svarer til ca personer. Blandt gruppen med handicap er kun 43 % i arbejde, hvilket er væsentligt færre end i gruppen uden handicap, hvor beskæftigelsesgraden er 77 %. Der er således et stort potentiale i at styrke beskæftigelsesindsatsen for personer med funktionsnedsættelse. DE MANGE EKSEMPLER Alle jobcentre kan finde eksempler på, at et arbejdsredskab eller en personlig assistent har muliggjort fastholdelse i job eller indslusning på arbejdsmarkedet. Specialfunktionen Job og Handicap (SJH) har bedt en række jobcentre på tværs af landet om at bidrage med eksempler på, at de kompenserende ordninger har været medvirkende til fastholdelse i job eller overgang fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Kataloget samler regneeksempler fra jobcentrene i Ringkøbing- Skjern, Vejle, Vordingborg og Slagelse. Bliv inspireret af de mange eksempler Foretag en lignende intern analyse Overvej, om I opnår det fulde udbytte af de kompenserende ordninger 4 I Kompensering med gevinst

5 LEDELSENS OPGAVE SJH understøtter beskæftigelsesindsatsen for personer med funktionsnedsættelse i form af fx gratis kurser målrettet sagsbehandlere i jobcentrene, en daglig hotline med vejledning og sparring samt vores onlinesites og dk. Men der er også meget, ledelsen i det enkelte jobcenter selv kan gøre: På de næste sider kan du læse, hvordan man på ledelsesniveau i Jobcenter Vejle har sat de kompenserende ordninger på dagsordenen. Desuden kan du i kataloget læse mere om de forskellige ordninger, finansieringen af kommunens udgifter til ordningen samt 26 eksempler på anvendelse af hjælpemidler, arbejdspladsindretning og personlig assistance med gevinst for kommunens økonomi. 1. Sæt fokus på de kompenserende ordninger som et strategisk redskab til fastholdelse 2. Styrk nøglepersonernes faglighed og synlighed i jobcentret 3. Løft det generelle kendskab til ordningerne blandt medarbejderne i jobcentret Kompensering med gevinst I 5

6 Jobcenter Vejle ser potentiale i de kompenserende ordninger Tidligere arbejdsmarkedschef i Jobcenter Vejle, Michael Petterson, er ikke i tvivl om, at de kompenserende ordninger er anvendelige redskaber til at indfri intentionerne bag sygedagpengereformen. HVORFOR ER DET AKTUELT AT SÆTTE FOKUS PÅ DE KOMPENSERENDE ORDNINGER NETOP NU? Sygedagpengereformen siger, at vi ønsker, at det enkelte menneske kan deltage på arbejdsmarkedet med den livskvalitet og den samfundsgevinst, det indebærer. Reformen siger så, at det skal ske tidligere og med et endnu større fokus på virksomhedssamarbejdet end før. Hjælpemidler, mentorskab eller personlig assistance er i den forbindelse vigtige redskaber, da vi ofte taler om mennesker, der har tabt balancepunktet i deres liv. Her kan ordningerne vise sig nyttige, og ad den vej understøtter vi sygedagpengereformen og yder en service til virksomhederne. En service der opleves som reel service. GIVER DET MED DINE ØJNE ØKONOMISK GEVINST AT ANVENDE ORDNINGERNE? Der er slet og ret en økonomisk gevinst i det her. Vi kan med ordningerne medvirke til, at personerne er kortere tid på sygedagpenge, eller måske slet ikke når at blive kunder i jobcenteret, fordi vi kan anvende ordningerne til en fastholdende indsats. Og det er der penge i. Vi har indikationer på en reduceret tilgang af sygemeldinger. På den måde kan vi oven i købet påvise, at der er et økonomisk rationale bag vores prioriteringer. HVORDAN OPNÅR MAN SOM JOBCENTER DET FULDE UDBYTTE AF ORDNINGERNE? Vores set-up i brugen af de kompenserende ordninger er sådan, at vi har to nøglepersoner. Det har flere formål. De leverer en indsats i forhold til den fastholdende indsats på virksomhederne, hvor de ser på blandt andet arbejdspladsindretning og på mulige hjælpemidler både til glæde for den enkelte sygemeldte men også i høj grad for arbejdsgiveren. Nøglepersonerne har også en intern funktion. De kan sidde med til møder og være en del af den dialog, vores øvrige medarbejdere har med borgere. De er også formidlere i forhold til ny viden på området om for eksempel lovændringer og i forhold til, hvad der helt konkret virker. 6 I Kompensering med gevinst

7 Kompensering med gevinst I 7

8 8 I Kompensering med gevinst

9 De kompenserende ordninger I kapitlet præsenteres de kompenserende ordninger. Du kan læse mere uddybende herom i Guiden, som findes på vores hjemmeside Figuren nedenfor viser de ordninger, der kan bringes i anvendelse, når en funktionsnedsættelse medfører barrierer i arbejdssituationer. LOVGRUNDLAG Mentor Personlig assistance i erhverv Isbryder (Job med løntilskud) Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Hjælpemidler, arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning BARRIERER Fortrinsadgang PROBLEMFRIT TRODS FUNKTIONSNEDSÆTTELSEN BESKÆFTIGELSESINDSATSLOVEN KOMPENSATIONSLOVEN Kompensering med gevinst I 9

10 ARBEJDSREDSKABER OG ARBEJDSPLADSINDRETNING En virksomhed kan få bevilget hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, hvis en medarbejder på grund af funktionsnedsættelse ikke kan udføre bestemte arbejdsopgaver uden disse hjælpemidler. Betingelser For at en virksomhed kan få bevilget arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretning skal udgiften ligge ud over, hvad arbejdsgiveren selv forventes at afholde. Hjælpemidlerne må altså ikke være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen for så vidt angår lignende jobfunktioner. Derudover skal hjælpemidlet være af afgørende betydning for, at medarbejderen kan udføre sine arbejdsopgaver, og så skal det kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Hvem er omfattet? Personer, der er i ordinær beskæftigelse, selvstændigt erhvervsdrivende, samt personer i tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er omfattet af mulighederne for arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning. Personer, som har nået folkepensionsalderen, er ikke omfattet af mulighederne for hjælpemidler efter LAB. PERSONLIG ASSISTANCE I ERHVERV Personlig assistance til personer i erhverv skal sikre, at personer med funktionsnedsættelse får samme muligheder for erhvervsudøvelse som andre. Ordningen muliggør, at en person med funktionsnedsættelse kan få assistance til konkrete arbejdsopgaver, som vanskeliggøres af funktionsnedsættelsen. Det er en betingelse, at bevillingshaver selv kan varetage det indholdsmæssige i jobbet. Assistancen må altså ikke få karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Der er tre former for personlig assistance: 3. Tegnsprogstolkning, fx som MHS-tolkning, videotolkning, skrivetolkning. Personlig assistance kan som udgangspunkt gives i op til 20 timer om ugen i særlige tilfælde dog op til 37 timer om ugen. Hvem er omfattet? Personer, der er i ordinær beskæftigelse, selvstændigt erhvervsdrivende, samt personer i tilbud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er omfattet af mulighederne for personlig assistance. I modsætning til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning er der intet alderskrav i personlig assistance-ordningen. Man kan altså godt få personlig assistance, selvom man har nået sin folkepensionsalder. Personer i beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven 103 er ikke omfattet af ordningen. PERSONLIG ASSISTANCE TIL EFTER- OG VIDEREUDDAN- NELSE Personlig assistance til efter- og videreuddannelse skal sikre, at erhvervsaktive personer med funktionsnedsættelse har samme muligheder for at videreuddanne og opkvalificere sig og dermed kan gøre karriere på lige vilkår med personer uden funktionsnedsættelse. Ordningen ligner personlig assistance i erhverv i forhold til kriterier og muligheder. Der kan både gives personlig assistance i selve undervisningssituationen og til forberedelse. FORTRINSADGANG Fortrinsadgang giver personer med funktionsnedsættelse retten til at komme til samtale i forbindelse med opslåede stillinger i det offentlige. Læs mere om ordningen på 1. Praktisk bistand, fx ved specifikke løft, sekretær- eller chaufførfunktioner, bære materialer osv. 2. Særlig personlig støtte, fx til strukturering og prioritering af arbejdsopgaver, samtaler om opgavevaretagelsen, støtte til at indgå hensigtsmæssigt i sociale relationer osv. 10 I Kompensering med gevinst

11 ISBRYDERORDNINGEN LØNTILSKUD TIL NYUDDAN- NEDE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede personer med funktionsnedsættelse. Formålet med ordningen er at give nyuddannede med funktionsnedsættelse muligheden for at opnå erhvervserfaring inden for deres fagområde og i det hele taget at styrke mulighederne for et job efter endt uddannelse. Hvad indebærer ordningen? Som isbryder får man som minimum den overenskomstmæssige løn for sit arbejde både i offentlige og private stillinger. Arbejdsgiveren modtager tilskud til lønnen fra jobcenteret forhandlet ud fra de almindelige satser for løntilskud. En isbryderansættelse kan vare i op til et år og er betinget af, at uddannelsen er af minimum 18 måneders varighed, giver ret til optagelse i en a-kasse og højst er to år gammel. Desuden er det en forudsætning, at isbryderen ikke har opnået erfaring inden for det område, som uddannelsen er rettet mod. MENTOR Mentorordningen har til formål at støtte og fastholde personer i beskæftigelse, uddannelse eller beskæftigelsesrettede tilbud efter LAB. Den personlige støtte har til formål at styrke den enkelte i at kunne fungere på arbejdspladsen eller i at gennemføre en uddannelse. Hvad indebærer mentorordningen? En mentor kan varetage mange forskellige typer af opgaver, og støtten ydes der, hvor behovet er. Det kan fx være at støtte personen i at komme afsted om morgenen, at tage offentlig transport til arbejde, bistå ved møder på jobcenteret, støtte i at indgå i de sociale relationer på arbejdspladsen osv. Mentorstøtten er en midlertidig ordning, som gives med henblik på at skabe udvikling, så medarbejderen på sigt kan klare sig uden støtte. For at iværksætte en mentorordning skal der være tale om et led i en beskæftigelsesrettet indsats, og støtten skal ligge ud over, hvad en arbejdsgiver selv forventes at tilbyde, fx i forbindelse med introduktion og oplæring af en ny medarbejder. Kompensering med gevinst I 11

12 Nye regler for refusion af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser I starten af 2016 trådte nye refusionsregler i kraft. De nye regler indebærer, at den samlede statsrefusion af forsørgelsesydelser falder sammenlignet med tidligere. Allerede efter en måneds offentlig forsørgelse finansierer kommunerne hovedparten af forsørgelsesudgiften. Det betyder, at der nu er større incitament end tidligere til at investere i kompenserende ordninger for at få de borgere, der har brug for hjælpemidler eller personlig assistance, ud af offentlig forsørgelse. Bevilling af kompenserende ordninger kan fastholde en borger i job eller understøtte, at en ledig eller sygemeldt borger vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet og undgår en længere periode med offentlig forsørgelse. INDHOLD I DEN NYE REFUSIONSORDNING Med de nye regler afhænger refusionssatsen alene af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse og satsen er ens på tværs af ydelser. Jo længere tid en borger samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til borgerens forsørgelsesydelse. Det betyder, at kommunens andel af finansieringen øges over tid. Figur 1 illustrerer refusionssatsen i de forskellige refusionsintervaller. Investering i kompenserende ordninger tjener sig hurtigt hjem igen, som eksemplerne i dette katalog viser. 12 I Kompensering med gevinst

13 Alle modtagere af offentlig forsørgelse indplaceres på et af de fire refusionsintervaller ud fra den samlede varighed af den offentlige forsørgelse. Borgeren starter forfra med en høj refusionssats, når vedkommende har haft ét års ny sammenlagt selvforsørgelse inden for de seneste tre år. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler kun gælde de borgere, der er visiteret til ordningerne efter 1. juli Optællingen af varighed af offentlig forsørgelse starter fra d. 1. juli Selvforsørgelse er i denne sammenhæng ordinær, ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse. Figur 1. Refusionsintervaller i den nye refusionsmodel (pct.) 40 pct. 30 pct. Kompensering med gevinst I 13

14 Finansiering af udgifter til kompenserende ordninger Kommunerne får dækket deres udgifter til kompenserende ordninger af staten både via direkte refusion og via bloktilskuddet. Der er 50 pct. direkte statslig refusion af kommunernes udgifter til kompenserende ordninger. De udgifter til kompenserende ordninger, der ikke er dækket af den direkte refusion, får kommunerne dækket via a conto-bidrag gennem bloktilskuddet. Det beløb, kommunerne får udbetalt a conto via bloktilskuddet, er bestemt på finansloven for det pågældende år. Tilskuddet udgør halvdelen af de samlede udgifter til kompenserende ordninger to budgetår tilbage. Beløbet justeres efterfølgende i forhold til det reelle forbrug det pågældende år. Hvis en kommune for eksempel anvendte 1 mio. kr. til kompenserende ordninger i budgetåret 2014, vil kommunen for budgetåret 2016 få udbetalt 0,5 mio. kr. a conto via bloktilskuddet. Hvis kommunen i løbet af 2016 bruger 1,2 mio. kr. på kompenserende ordninger i stedet for de 1 mio. kr., der er blevet budgetteret med, vil kommunen efterfølgende modtage en efterregulering på 0,1 mio. kr. Eksempel på finansiering af en kommunes udgifter til kompenserende ordninger Udgifter til kompenserende ordninger i 2014 A conto-bidrag via bloktilskuddet i mio. kr. 0,5 mio. kr. Faktiske udgifter til kompenserende ordninger i ,2 mio. kr. Endeligt bidrag via bloktilskuddet i ,6 mio. kr. 14 I Kompensering med gevinst

15 De statslige tilskud til kommunernes udgifter til kompenserende ordninger via bloktilskuddet sker gennem budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet og fremgår af følgende bekendtgørelser: Budgetgaranti BEK nr 1064 af 01/09/2015: Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti Social- og Indenrigsministeriet Beskæftigelsestilskud BEK nr 1063 af 01/09/2015: Bekendtgørelse om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2014, midtvejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2015 og opgørelsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for 2016 Social- og Indenrigsministeriet Kompensering med gevinst I 15

16 regneeksempler SJH har i udarbejdelsen af dette katalog samarbejdet med en række jobcentre forskellige steder i landet. Fire af disse jobcentre har bidraget til kataloget med konkrete eksempler på den effekt og økonomiske betydning, de kompenserende ordninger har. De følgende 26 eksempler stammer fra jobcentrene i Ringkøbing-Skjern, Vejle, Slagelse og Vordingborg. Regneeksemplernes fokus er primært rettet mod de økonomiske forhold ved anvendelse af de kompenserende ordninger herunder også den statslige refusion. Den 1. januar 2016 trådte det nye refusionssystem i kraft, jf. afsnittet på side 12. Det nye refusionssystem har udelukkende betydning for ydelsesområdet og altså ikke for indsatsområdet, som de kompenserende ordninger hører under. Men for at give et så præcist og troværdigt billede af den kommunale økonomi og gevinst ved de kompenserende ordninger som muligt har vi revideret udregningerne, så de passer til det nye refusionssystem. Ansvarshavende for de 26 eksempler er Specialfunktionen Job og 26Handicap. 16 I Kompensering med gevinst

17 Kompensering med gevinst I 17

18 Landmand med sclerose FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har sclerose. Jobcentret bevilger personlig assistance i 18 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres ved vaccination af grise og spuling af staldbygninger. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 18 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. 18 I Kompensering med gevinst

19 Socialrådgiver med slidgigt FASTHOLDES I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har slidgigt i nakken og nervesmerter. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren fastholdes i sit job. Der bevilges stol, underarmsstøtte, aflastningsmåtte og Dictus-talegenkendelse INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion af staten på udgifter til hjælpemidler Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: ,50 kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 19

20 Bandagist med diskusprolaps FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har to diskusprolapser i nakken og en stivgørende operation i nakken. Jobcentret bevilger personlig assistance i 12 timer om ugen blandt andet ved løft af materiale, og borgeren fastholdes i sit job. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 12 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. 20 I Kompensering med gevinst

21 Butikschef med skulderlidelse FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har en skulderlidelse. Jobcentret bevilger personlig assistance i 12 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres ved vareopfyldning og varehåndtering. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 12 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 21

22 Bankassistent med synsnedsættelse FASTHOLDES I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har svær synsnedsættelse. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren fastholdes i sit job. Der bevilges Cobra CCTV, lupbrille, indslagslup og lyslup. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: Cobra CCTV: kr. + forskellige lupper: kr. = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. 22 I Kompensering med gevinst

23 Selvstændig landmand med slidgigt FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har slidgigt i begge hænder og skuldre samt en lungesygdom. Jobcentret bevilger personlig assistance i 12 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres ved klovbeskæring, malkning, aflevering af kalve og reparationer. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 12 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 23

24 Fisker med kronisk rygskade FASTHOLDES I JOB MED ARBEJDSPLADSINDRETNING Borgeren har en kronisk rygskade, der er anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Jobcentret bevilger indretning af arbejdspladsen, og borgeren fastholdes i sit job. Der bevilges arbejdsbord med hæve-/ sænkefunktion, sortérbord på dæk og transportbånd fra tank til arbejdsbord. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til arbejdspladsindretning: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til arbejdspladsindretning. Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Nettoudgift til arbejdspladsindretning Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til arbejdspladsindretning via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. 24 I Kompensering med gevinst

25 Folkeskolelærer med ADHD FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har ADHD, og jobcentret bevilger personlig assistance i 5 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres med planlægning, struktur og faglig sparring. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 5 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 25

26 Maler med bl.a. ADHD FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har ADHD og neurologisk lidelse, der øger søvnbehovet. Jobcentret bevilger personlig assistance i 15 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres med at sætte borgeren i gang med opgaven samt instruktion og fastholdelse i opgaven. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 15 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. 26 I Kompensering med gevinst

27 Lagermedarbejder og chauffør med nedslidte knæ FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har nedslidte knæ. Jobcentret bevilger personlig assistance i 20 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres ved tunge løft og andre knæbelastende opgaver. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 20 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion på forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via blok tilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 27

28 Selvstændig revisor med Parkinson FASTHOLDES I JOB MED ARBEJDSPLADSINDRETNING Borgeren har Parkinsons cerebellar ataksi. Jobcentret bevilger arbejdspladsindretning, og borgeren fastholdes i sit job. Borgeren ville uden bevilling af hjælpemidler have lukket virksomheden, der har yderligere én ansat. Der bevilges trappelift, da kontoret ligger på 1. sal. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til arbejdspladsindretning: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til arbejdspladsindretning. Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Nettoudgift til arbejdspladsindretning Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til arbejdspladsindretning via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. 28 I Kompensering med gevinst

29 Social- og sundhedshjælper med dysleksi FASTHOLDES I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har dysleksi. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren fastholdes i sit job. Der bevilges ViTre software beregnet til ordblinde. Det bruges til journalskrivning og øget papirarbejde. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 29

30 Jurist med sclerose FASTHOLDES I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har sclerose. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren fastholdes i sit job. Der bevilges stol med elektrisk højdejustering, der gør det muligt at rejse sig fra kontorstol trods fremskreden sclerose. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillægden samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. 30 I Kompensering med gevinst

31 Økonomimedarbejder med rygskade FASTHOLDES I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har en rygskade. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren fastholdes i sit job. Der bevilges stol med nakkestøtte. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den samlede kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 31

32 Pædagog med kronisk tarmsygdom FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har en kronisk tarmsygdom, der medfører fysisk svækkelse og skånebehov i forbindelse med fysisk udfoldelse. Jobcentret bevilger personlig assistance i 6,5 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job som pædagog på et julemærkehjem. Der assisteres i forbindelse med fysiske aktiviteter med børnene. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 6,5 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. 32 I Kompensering med gevinst

33 Specialarbejder med bl.a. begyndende demens FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har medfødt lav intelligens, hørehandicap og begyndende demens. Jobcentret bevilger personlig assistance i 17 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres i forbindelse med hjælp til IT-opgaver INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 17 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 33

34 Dagplejemor med problemer med lymfesystemet FASTHOLDES I JOB MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren har problemer med lymfesystemet efter endt kræftbehandling. Jobcentret bevilger personlig assistance i 10 timer om ugen, og borgeren fastholdes i sit job. Der assisteres blandt andet ved løft af børnene. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 10 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel er i risiko for at blive sygemeldt med sygedagpenge. Hvis borgeren sygemeldes, starter perioden med offentlig forsørgelse på første refusionsinterval, da borgeren ikke har nogen forudgående periode med offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige refusionsprocent for det første år med sygedagpenge vil derfor være 38,3 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af det første år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 38,3 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser første år efter sygemelding: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 38,3 pct. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. 34 I Kompensering med gevinst

35 Dagpengemodtager mangler højre hånd OVERGÅR TIL ORDINÆR BESKÆFTIGELSE MED PERSONLIG ASSISTANCE Borgeren mangler højre hånd. Jobcentret bevilger personlig assistance i 11,5 timer om ugen, og borgeren overgår fra dagpenge til ordinær beskæftigelse som assistent i en fiskebutik. INVESTERING I PERSONLIG ASSISTANCE Årlig udgift til personlig assistance: 11,5 timer x 116,11 kr. x 52 uger = kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til personlig assistance Den årlige kommunale nettoudgift til personlig assistance: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i et halvt år, svarende til 26 uger. Hvis borgeren fortsætter med at modtage dagpenge i ét år, vil borgeren være 26 uger i det tredje refusionsinterval og 26 uger i det fjerde refusionsinterval. Den gennemsnitlige refusionsprocent for ét år vil derfor være 25 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af et år med dagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 25 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser i løbet af ét år: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 25 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til personlig assistance via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til personlig assistance. Årlig nettoudgift til personlig assistance Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 35

36 Sygemeldt koordinator med diskusprolaps VENDER TILBAGE I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har diskusprolaps og er opereret to gange. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren kan vende tilbage i job som planlægger og koordinator i et rengøringsselskab. Der bevilges swopper, ståstøttestol, ståmåtte, underarmsstøtte og mousetrapper. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den årlige kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel har været sygemeldt med sygedagpenge i et halvt år, svarende til 26 uger. Hvis borgeren fortsætter med at være sygemeldt med sygedagpenge i ét år, vil borgeren være 26 uger i det tredje refusionsinterval og 26 uger i det fjerde refusionsinterval. Den gennemsnitlige refusionsprocent for ét år vil derfor være 25 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af et år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 25 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser i løbet af ét år: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 25 pct. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. 36 I Kompensering med gevinst

37 Sygemeldt radiograf med diskusprolaps VENDER TILBAGE I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har diskusprolaps i lænden, nakke- og skulderproblematik samt en lettere depression. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren, som ellers risikerede at blive fyret, kan vende tilbage i job. Der bevilges underarmsstøtte og aflastningsmåtte. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den årlige kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel har været sygemeldt med sygedagpenge i et halvt år, svarende til 26 uger. Hvis borgeren fortsætter med at være sygemeldt med sygedagpenge i ét år, vil borgeren være 26 uger i det tredje refusionsinterval og 26 uger i det fjerde refusionsinterval. Den gennemsnitlige refusionsprocent for ét år vil derfor være 25 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af et år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 25 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser i løbet af ét år: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 25 pct. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. Kompensering med gevinst I 37

38 Sygemeldt mekaniker med kronisk leukæmi VENDER TILBAGE I JOB MED HJÆLPEMIDLER Borgeren har kronisk myeloid leukæmi. Jobcentret bevilger hjælpemidler, og borgeren kan vende tilbage i job. Borgeren var ellers på vej mod fleksjob. Der bevilges et letvægtsværktøj og en lift. INVESTERING I HJÆLPEMIDLER Engangsudgifter til hjælpemidler: kr. Der er 50 pct. refusion fra staten af udgifter til hjælpemidler Den årlige kommunale nettoudgift til hjælpemidler: kr. BESPARELSESPOTENTIALE Borgeren i dette eksempel har været sygemeldt med sygedagpenge i et halvt år, svarende til 26 uger. Hvis borgeren fortsætter med at være sygemeldt med sygedagpenge i ét år, vil borgeren være 26 uger i det tredje refusionsinterval og 26 uger i det fjerde refusionsinterval. Den gennemsnitlige refusionsprocent for ét år vil derfor være 25 pct., jf. illustrationen nedenfor. Økonomi: I løbet af et år med sygedagpenge vil den kommunale udgift til forsørgelse være kr. før refusion. I dette eksempel er der 25 pct. refusion af forsørgelsesydelsen. Den årlige kommunale nettoudgift til forsørgelsesydelser i løbet af ét år: kr. Gennemsnitlig refusionsprocent: 25 pct. Nettoudgift til hjælpemidler Kommunal nettoudgift til ydelse det første år kr kr kr. I tillæg til den samlede gevinst modtager kommunen et tilskud til udgifter til hjælpemidler via bloktilskuddet. Sammen med den direkte refusion betyder det, at kommunen får dækket alle sine udgifter til hjælpemidler. 38 I Kompensering med gevinst