LOKALPLAN BØRNEINSTITUTION, GADEGÅRDSVEJ THISTEDVEJ-KVARTERET

Transkript

1 LOKALPLAN BØRNEINSTITUTION, GADEGÅRDSVEJ THISTEDVEJ-KVARTERET AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MAJ 1996

2 VEJLEDNING \ En lokalplan fastl=ggerbestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje O.S.V. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt omriide. Lokalplanen best&-af en redegarelse (grii sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejiedende forklaringer. I redegorelsen fortaales kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanomradet saint om, hvordan lokalplanen forholder sig til denavrige plankegning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer saint tekst skrevet i kursiv har til formm at forklareogillustrere lokalplanbestemmelserne. Efter planloven harbyrildet pligt til at udarbejde en lokalplan, - n&deter nadvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggmelse, - inden stmre byggeri, anl=gsarbejde eller udstykning kan s=ttes igang, Lokalplanens retsvirkninger ernaa-mere omtalti lokalplanen.,-- -. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Magistratens 2. Afdeling, Vesterbro 14, Postbox 765, 9100 Aalborg Telefon \ 1 Udsnit ufkort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med tilladelse A 86, Copyright

3 Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formå1... Lokalplanområdet... Lokalplanområdets omgivelser... Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Lokalplanen o. 1 2, , (hvide sider) Indledning... Formål... Område og aonestatus... Areealanvendelse... Udstykning... Bebyggelsens placering ogomfang... Bebyggelsens udseende... Bebyggede arealer... Veje og parkering... Tekniske anlæg... Miljø Grundejerforening... Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Ophævelse af lokalplan... Retsvirhinger... Vedtagelsespåtegning Bilag Matrikelkort... bilag nr. 1 Arealanvendelsesplan... bilag nr.2 Erhvervskategorier... bilag nr.3 Støj fra erhverv... bilag nr. 4 Støj fra trafik... bilag nr. 5

4 REDEGØRELSE Ekisterende forhold mål I:4.000 Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er at sikre, at området Endelig skal den sikre, at omliggende boliger ikke kananvendes til en børneinstitution. generes væsentligt af støj. Endvidere skal den sikre, at bebyggelsens udseende fårenhøj arkitektonisk standard, samt at der bruges gedigne materialer. Specielt skal bebyggelsen, set fra Lindholm Strandpark gives et smukt udseende. 1

5 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter envilla og et ubebygget område, der tidligere har været anvendt som oplagsplads forentreprenørvirksomhed m.v. I forbindelse med sidstnævnte anvendelse er der sket en forurening af området, hvorfor der skal ske en oprensning, inden området tages i brug som børneinstitution. Lokalplanområdet omfatter et ca m2 stort område. Lokalplanområdet har i tidligere planlægning været udlagt til boligformål og erhvervsformål, såsom butikker, restaurations- og hotelformål, liberale erhverv samt privat servicevirksomhed. Området har i dag vejadgange fra Thistedvej ad en 4 m bred vej mellem Thistedvej 42 og 44. Området er oprindeligt opkøbt af Aalborg kommune for at benytte det til offentligt formål. Da der ermangel påinstitutionspladser ilindholmområdet, er det oplagt at placere en institution på arealet. Beliggenheden erideel med direkte tilknytning og adgang til Lindholm Strandpark, hvilket vil give børnene optimale udendørs oplevelsesmuligheder. Der findes ikke andre arealer, der er egnede børneinstitution inærheden. til 2

6 REDEGØRELSE Lokalplanområdets omgivelser Området er omgivet af boliger mod øst, nord og forområdet er anlagt en parkeringspladstil Strandvest. Den omgivende bebyggelse er af varierende parken. Der er anlagt beplantninger i runde bede udseende med hensyn til stil, bygningsmaterialer, spredt over parken, ligesom der er bevaret ældre taghældninger, m.v. Lindholm Strandpark, der eren træer, spredt over parken. nyanlagt park, ligger mod syd. Umiddelbart syd for lokalplanområdet erområdet beplantet og sydvest 01 NYT RAMMEOMtWiDE OVERFORT FRA D7 (BO- LIGER OG ERHVERV). w?(u! -Ill 4- + u +\S-f r 6 -

7 REDEGØRELSE Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanens bestemmelserer ikke i overensstemmelse med Aalborg Kommuneplan, da området heri erudlagt som blandet bolig og erhverv. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg 6.20, der skal være godkendt senest samtidig med, atdenne lokalplan vedtages endeligt. Med kommuneplanrevisionen vedtog byrådet, at der i højere grad end hidtil skal lægges vægt på områdernes udseende. Det drej er sig om æstetik i bredeste forstand, og omfatter således både bebyggelsens placering og udseende, skiltning, salgsudstillinger, beplantning m.m. Mål og indsatsområder for Thistedvejkvarteret findes i Bykataloget, som er en del afkommuneplanen for Tætbyområdet. I løbet afefteråret 1996 påregnes hele bydelsens rammeområder indarbejdet i Bykataloget i form af byggeblade for de enkelte områder. Lokalplanen Med byrådets endelige vedtagelse og bekendtgørelse af ovennævnte lokalplan ophæves lokalplan fordet område, der ersammenfaldende med denne lokalplan. Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger ikystnærhedszone, der erdefineret som et 3km bredt bælte langs de danske kyster. Ifølge planloven skal der gøres rede for, hvordan planlagte bebyggelser og anlæg i denne zone vil kunne påvirke kysten visuelt. Området ligger i tætbyen med en varieret villabebyggelse modvest, nord og øst. Mod syd er der park. Størstedelen af området ligger som en ubebygget grund -som et ari området, og enbebyggelse vil fungere som en afrunding af det bebyggelse område mod den nyanlagte Strandpark.

8 REDEGØRELSE Området syd for lokalplanområdet er beplantet i 1995 med træerog buske, men p.g.a. nærheden til fjorden og den ofte kraftige sydvestenvind forventes træerne at vokse op relativt langsomt. Der vil således i mange år være udsyn til ny bebyggelse. Der erligeledes Miljø A. Affaldsdepoter fastsat bestemmelser forhegning. Lokalplanen fastsætter bestemmelser forden æstetiske udformning af ny bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan eventuelt benytte byggelovens 6 d, hvorefter enbyggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen får en ydre fremtræden, Så der i forbindelse med omgivelserne opnås en god helhedsvirkning. Der er gennemført forureningsundersøgelser pålokalplanområdet (matr. nr. 24 c og 24 k, Lindholm by, Lindholrn). Undersøgelserne viser, at begge grunde er forurenet med tjære og tungmetaller, og der findes ligeledes en nedlagt olietank påmatr. nr. 24 k. Matr. nr. 24 c erregistreret som affaldsdepot. Før området tages i brug, vil der blive foretaget en oprydning, hvor forureningen fjernes. B. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området erseparatkloakeret. Spildevand ledes via pumpestation ved Søvangen til Renseanlæg Vest. Overfladevandet ledes mod vest til udløb i Limfjorden. C. Trafikstøj Trafikken på Thistedvej erca biler pr. døgn (årsdøgntrafik). Det betyder, at støjen er ca. 65 db(a)på facadegrundene langs Thistedvej. Institutionen er planlagt mindst ca. 35 m fra Thistedvej. En støjberegning viser, at hvis lokalplanområdet lå med bar mark ud til Thistedvej, ville støjen fra trafikken være på 58 db(a) i skel og 56 db(a) på kanten af byggefeltet. Det bemærkes, at der erhuse og hegn på størstedelen af grundens afgrænsning

9 REDEGØRELSE mod nord, hvilket nedsætter støjen med nogle få db(a), (se nærmere om trafikstøj ilokalplanens bilag nr. 5, Støj fra trafik). D. Miljøkonsekvensvurdering Når Aalborg kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det pågrundlag af enmiljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet erklassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassificeringssystem med 7 miljøklasser, hvor miljøklasse 1erdenmindst belastende. Til hver klasse erderknyttet enanbefalet minimumsafstand mellem aktiviteten og nærmeste forureningsfølsomme nabo f. eks. en bolig. (Se lokalplanens bilag 3). Klassificeringen i bilag 3 er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en aktivitet kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Indplaceringen sker udfra enkonkret miljømæssig vurdering af den enkelte virksomhed. En børnehave klassificeres normalt som klasse 3, hvor der gerne skal være ca. 50 mtil boliger. Det er der ikke til de omliggende boliger. Hvor børnehavebygningen virker som støjskærm erder ikke noget problem, men der kan opstå problemer mod øvrige naboer. Disse problemer kan 1øses ved opsættelse af støjskærmplankeværk. Tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder Før der kan udstedes byggetilladelse, skal Nordjyllands Amt som affaldsdepot-myndighed frigive arealet til institutionsbrug. Terrænreguleringer påkyststrækninger krævertilladelse fra Kystinspektoratet jfr. 16 stk 1 i lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994 om kystbeskyttelse og 1 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr.352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets beføjelser. 6

10 LOKALPLAN Del af matr. nr. 7 ag m.fl. Lindholm By, Lindholm Anmelder: AALBORG KOMMUNE, Erhvervs- og Milj@forvaltninger Erhvervsafdelingen Vesterbro 14, 9100 Aalborg LokalpIanområdets beliggenhed mål I:4.000 Aalborg Kommune, lokalplan Børneinstitution, Gadegårdsvej, Thistedvejkvarteret 0. Indledning 1. Formål Lokalplanens bestemmelser erbindendeog tingly- 1.1 ses påde ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Lokalplanens formål er at sikre, at området kan anvendes til børneinstitution, Tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og beskrive lokalplan bestemmelserne. Der er aktuelle planer om at bygge en børninstitution til 60 børn. 1

11 LOKALPLAN at bebyggelsen i sit arkitektoniske udtryk får en høj Anvendelsen er specificeret i bilag 3, Erhvervskategorier. standard, De miljømæssige krav til aktiviteterne i området fremgår af lokalplanens Bebyggelsens beliggenhed ud mod Lindholm Strandpark punkt og Limfjorden bevirker, at det er yderst vigtigt, at bebyggelsen vil give forbipasserende et både spændende og smukt indtryk. 4. Udstykning at der benyttes gedigne materialer, samt Ingen bestemmelser. at de omkringliggende boliger ikke generes væsentligt af støj. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område er vist påbilag nr. 1og 2. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnummer: Lindholm by, Lindholm del af 7 ag, del af24 c, 24 k samt alle parceller, der efter den 12. januar 1996 udstykkes fra ejendommen inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanområdet byzone. 3. Arealanvendelse ligger i byzone, og forbliver i 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Ny bebyggelse skal placeres inden fordet påbilag nr. 2 viste byggefelt. Undtaget herfra er redskabsskure, cykelskure o.1. Byggefeltet er ca m2, og en børnehave til 60 børn er normalt på knap 450 mz. En teknisk undersøgelse af det eksisterende hus har anbefalet, at det nedrives. Byggefeltet er bl.a. fastsat for at give de projekterende arkitekter muligheder for forskellige løsninger, da der lægges vægt på at bygningen gives et smukt arkitektonisk udtryk. 5.2 For området gælder følgende bebyggelsesregulerende bestemmelser: Bebyggelsesprocent: Højst 30 Etager: Højst 1 % Gesimshøjde: Højst 4 ½m Højde: Højst 8½m. Sokkelkote: Mindst +1,45 m DNN 3.1 Bebyggelsesprocenten giver Området måkun anvendes til: m2 bruttoetageareal. mulighed for at bygge ca. * Institutioner * Fritidsformål (Ikke forlystelseunderholdning). * Tekniske anlæg (kun beskyttelsesrum) 6. Bebyggelsens udseende Anvendelsen er noget bredere end kun børneinstitution. 6.1 Det skyldes, at det på længere sigt skal være muligt af anvende området til andre formål, hvis børnetallet falder Bebyggelsen skal gives enudformning, der gør, at og børneinstitutionen bliver overflødig. den har et harmonisk og smukt udtryk, set fra Strandparken og Fjorden. Disse aktiviteter passer ikke ind i områet, da de kan være støjende uden for dagtimerne. 2

12 LOKALPLAN :..f I \, I 1 n,rl Illustration af, hvor meget en 60 børns børnehave fylder iforhold til byggefeltet, Da lokalplanområdet ligger ud til Strandparken og kysten, er den cæstetiske udformning af ny bebyggelse overordentlig vigtig. Byrådet har ret til at benytte byggelovens 6 d, hvorefter en byggetilladelse kan gøres ajhængig af at bebyggelsen får en ydre fremtræden, så der iforbindelse med omgivelserne opnås en god helhedsvirkning. 6.2 Bebyggelse skal udføes med ydervægge af blank teglstensmur eller berappede mure, afsluttet med en kalklignende overflade i farverne hvid, guldokker eller engelsk rødt, eller blandinger afdisse med hvidt eller sort. Specielle arkitektoniske udtryk kan fremhæves med partier af træ. Redskabsskure, cykelskure o.1.kan udføres i træ. 6.3 Tage skal være beklædt med rødt tegl eller tagpap på trekantlister. Tagrender må ikke indbygges i tagudhænget, og skal udføres izink. 6.4 Vinduer og dørpartier skal være udført i træ. 6,5 Al udvendigt træværk skal overfladebehandles med dækende maling, eller udføres ientræsort, der ikke kræver konservering (trykimprægnering). Undtaget herfra erredskabsskure, cykelskure o.1. Træsorter, der ikke kræver konservering er f.eks. thuja, ceder, teak, lærk, eg eller mahogni. 6.6 Skiltning skal værediskret, derhenvises til retningslinier for forretningsfacader og skilte Din facade. byens ansigt

13 LOKALPLAN Ubebyggede arealer 7.1 Ilokalplangrænsen langs parkeringspladsen skal hegn udføres som afskærmende beplantninghæk, eventuelt suppleret med trådhegn i op til 1½ m s højde. Langs ejendommen Thistedsvej 38 s forlængelse kan hegn både udformessom afskærende beplantning hæk, suppleret med trådhegn og som som fast hegn i op til 2 m s højde, eventuelt udført som støj - afskærming. Langs lokalplanområdets afgrænsning mod nabobebyggelser kan deropsættes faste hegn i maksimalt 2 m s højde, eventuelt udført som støjafskærmning. Langs den øvrige del aflindholm Strandpark kan der sættes trådhegn. Der er ikke udlagt areal tilparkering, da den nuværende parkeringsplads vil blive udvidet mod øst, Så den både kan benyttes afbørnehaven og afstrandparkens gæster, Udvidelsen afparkeringspladsen vil blive udformet, Så det smukke pæretræ, der er usædvanligt ved sin størrelse på et Så kystnært areal, bliver bevaret. 9. Tekniske anlæg 9.1 E1-ledninger og lignende skal fremføres under terræn. 9.2 Udendørs antenneanlæg må ikke opstilles. Når der ikke er fastsat bestemmelse om beplantning mod den øvrige del af Strandparken, skyldes det, at området umiddelbart uden for er tæt beplantet. Langs ejendommen Thistedsvej 36 s forlængelse vil fast hegn blive sløret af beplantning i Strandparken 7.2 Træet øst for den nuværende bebyggelse, vist på bilag 2, skal bevares. Ttæet har en del syge eller døde grene, og skal derfor beskæres kraftigt, men trods det, vil træet stadigt kunne fremtræde smukt. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgangen til området skal ske i princippet som vist påbilag nr. 2. Lokalplanområdet har hidtil haft vejadgang mellem Thistedvej 42 og 44, men da der er dårlige oversigtsforhold og antallet af vejadgange til Thistedvej søges begrænset, er den flyttet til den sydvestlige afgrænsning af området. 10. Miljø 10.1 Støj fra aktiviteter på området Dermåkun etableres virksomhed inden formiljøklasse 1-3 ( se skemaet Erhvervskategorier, bilag nr. 3). Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning institutionen må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra institutionen fremgår af bilag nr Støj fra trafik Dermåikke indrettes støjfølsom virksomhed, hvor støj en fra trafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i bilag nr. 5, Støj fra trafik. 11. Grundejerforening lngen bestemmelser. Langs byggefeltets vestlige grænse kan der anlægges en sti som forbindelse mellem Thistedvej og Strandparken. 4

14 LOKALPLAN Betingelse for at ny bebyggelse 13. Ophævelse af del af lokalplan kan tages i brug Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er Med byrådets endelige vedtagelse og bekendtgøetableret et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter relse af ovennævnte lokalplan , ophæves Aalborg kommunes anvisning. lokalplan for den del af området, der er sammenfaldende med denne lokalplan Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de i punkt 7.1 beplantninger er etableret. Retsvirkninger Når lokalplanen erendeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger: * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning måikke stride mod lokalplanen. * Lovlig brug afejendommene kan fortsætte som hidtil. * Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. * Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider mod planen. * Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fraplanen, er det nødvendigt at lave enny lokalplan.

15

16 I A \ Y J,.,,,, r 7 fll \ \_ Limfjorden 209b Ejerlav. LOKALPLAN Lindholm By, Lindholm SIGNATUR: AALBORG KOMMUNE ERHVERVS-OG MILJOFORVALTNINGEN ERHVERVSAFDELINGEN M~L LOKALPLANGRENSE DATO BILAG NR 1

17

18 Bilag 3, erhvervskategorier Om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne eropdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 er den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfattervirksomhederoganlæg,somkun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. irandzonen, tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industri - områder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. LOKALPLAN Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter - Klasse 3 50 meter - Klasse meter - Klasse meter - Klasse meter - Klasse meter - Der kan forekomme situationer, der berettiger til en anden klassificering, end der er angivet i skemaet Erhvervskategorier neden for. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængs forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I såfald kan enlavere klassificering accepteres, d.v.s. enkortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere envirksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der eraltså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning. Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Fritidsformål Klubforening 1-5 Sport 1-5 Institutioner Børneinstitution 1-3 Kollegie 1-2 Ungdomsældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Tekniske anlæg Beskyttelsesrum

19 LOKALPLAN Bilag 4, Støj fra erhverv Vej Iedende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der ergrænseværdier både fordetområde, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen er beliggende og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage , Lørdag Lørdag (Parantes er maxlværdier søn-oghelligdage om natten) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder(C-områder) (55) Etageboligområder oginstitutionsområder (55) Boligområderfor åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v. ) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Se bemærkninger nedenfor Kolonihaveområder Se bemærkninger nedenfor Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Endvidere henvises til Miljøkataloget, Aalborg kommune, Erhvervs- og miljøforvaltningen. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes Offentligt tilgængelige rekreative områder. Ved fastsættelse afvejledende støj - grænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder afåret finde overnatning sted. Andre områder har karakter afnyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder ermeget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering.

20 LOKALPLAN Bilag 5, Støj fra trafik Støj fra vejtrafik Ved anlæg afnye veje eller varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende vejtrafikstøjniveau under 55 db(a) db(a) over 65 db(a) udendørs Fremtidig udendørs vejtrafikstøjniveau max. 55 db(a) max. 65 db(a) max. nuværende niveau Påarealer langs eksisterende overordnede veje med en årsdøgntrafik over 1500 biler kan der ikke udlægges areal til ny støjfølsom bebyggelse, hvor det udendørs støjniveau fravejtrafikken erover 55dB(A). Den tilsvarende grænseværdi forrekreative områder i det åbne land er 50 db(a). For kontorer og lignende erhverv i byområder ergrænseværdien60 db(a). Det indendørs støjniveau fravejtrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorerog lignende. Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, LAeq, 24 h. Bestemmelserne om vejtrafikstøj er ikke til hinder for opførelse afbebyggelse i overensstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Støj fra jernbaner Langs eksisterende jernbaner,kan der ikke udlægges areal til ny støjfølsom bebyggelse, hvor det udendørs støjniveau frajernbanetrafikken er over 60 db(a). Den tilsvarende grænseværdi forrekreative områder i det åbne land er 55 db(a). For kontorer og lignende i byområder ergrænseværdien 65 db(a). Det indendør støjniveau frajernbanetrafik må ikke overstige 30 db(a) i sove- og opholdsrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. Jernbanestøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente 1ydtrykniveau over 24 timer, LAeq,24 h, Bestemmelserne om jernbanestøj erikke til hinder for opførelse af bebyggelse i overnesstemmelse med eksisterende godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Flystøj Der kan ikke udlægges areal til ny støjfølsom bebyggelse påarealer, hvor flystøjen overstiger 55 db(a). På eksisterende byzonearealer, hvor flystøjen er mellem 55 og 60 db(a), kan der udlægges areal til ny støjfølsom bebyggelse, nårdet sikres, atdet indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger 30 db(a). Flystøjkonsekvensområdets afgrænsninger vist påbindingskortet bagest i kommmuneplanen.

21 LOKALPLAN