Indholdsfortegnelse. 1.løn Børns leg, fantasi og kreativitet Indledning.side 1. Skulptur projektbeskrivelse.side 1. Fantasi..

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning.side 1 Skulptur projektbeskrivelse.side 1 Fantasi..side 2 Delkonklusion side 3 Kreativitet side 4 Delkonklusion side 5 Børns leg.side 6-7 Drengenes leg side 8 Pigernes leg..side 9 Delkonklusion side 9 Refleksion og konklusion side 10 Inspiration og litteraturliste side 11 0

2 Indledning Min målgruppe er primært børn fra 4-6 år. Jeg vil gennem min opgave beskrive børns fantasi, kreativitet og leg i naturen. Dette vil jeg gøre ud fra observationer, fra et skulptur projekt jeg lavede med 7 før skolebørn og ud fra Svale børnenes daglige leg i naturen. Skulptur projektbeskrivelse Ideen med at lave skulpturer af computer skrald var et oplagt emne, da Svalereden i dette år netop havde vedtaget, at 2005 skulle være genbrugens år. En almindelig familie smider hvert år omkring kg affald ud, så det er vigtig at børn i en tidlig alder lærer, at 75 % af vores affald kan genbruges. Vi havde fået indsamlet mange computere, 1 fjernsyn, 2 videoer og en spolebåndoptager, som alle var i stykker og skulle smides ud. Børnene fik lov til at skille det hele ad, og ud af de løse dele, skulle hver enkelt barn, ud fra deres fantasi, skabe en skulptur. Da det var en helt ny aktivitet, børnene aldrig havde prøvet før, var det for nogle af børnene en vanskelig opgave, men med fælles hjælp, fik de børn også deres egen positive oplevelse ud af det. Vi har arbejdet i alt 6 dage, over 4 uger, henholdsvis i Skoven, i bussen og på S. gangen. Da vi dagligt er en del af naturen, må vi også leve med naturens luner som blæst, sne og kulde. Pladsen i bussen var trang, og jeg kunne da også se, at det påvirkede nogle af børnenes kreativitet. Vi sluttede af med en runde, hvor alle børnene fik lov til at vise og fortælle de andre i gruppen hvad de havde lavet. Det at stå frem for de andre, har været med til at styrke deres personlige udvikling, det sociale fællesskab, og ikke mindst, deres egen selvtillid, ved at de selv har fremstillet et produkt, (se dagbog bilag 1) 1

3 Fantasi. Definition af begrebet fantasi: fantasi er en evne vi har til at forestille os noget der ikke er, enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer. Eks. Forstil dig et rødt jordbær-farven-smagen-duften. Mærk, hvordan det føles at knuse jordbærret i munden, så smagen bliver stærk. Forstil dig dernæst, at du i stedet tager jordbærret imellem to fingre og tegner et jordbær med det på et stykke papir. 1 Løste man opgaven, har man brugt sin fantasi, som netop defineres som en evne til at forstille sig noget, der ikke er(jordbærret er der ikke) eller ikke kendes(det er ikke sikkert man har tegnet med et jordbær før, men kan nok forstille os, hvordan bærret bliver mast ud på papiret, netop fordi vi har andre sanseoplevelser med at mase jordbær) Det forudsætter bare, at vi tidligere har været i direkte kontakt med et jordbær, og at vi har brugt vores forestillingsevne ved at genfremkalde jordbærret eller noget der ligner i konsistens. Evnen til at danne forestillingsbilleder er altså et vigtigt element i fantasien Eller som i psykologisk/pædagogisk ordbog er betegnelsen af fantasi beskrevet: forestillingsevne, skabende tankevirksomhed; livfuldhed i forestillings- og tankevirksomhed Fantasi er altså en tankevirksomhed, der enten kan forblive som tankevirksomhed, fx i form af dagdrømme, (hvem har ikke drømt om at vinde en million i Lotto) eller som kan være drivkraft for nye handlinger. 1 Plant et værksted 2

4 Børn har en særlig evne til at forestille sig nye handlemuligheder i allerede kendte situationer. At finde nye måder at bruge ting og redskaber på, som fx at et bord ikke kun er til at spise ved men også kan bruges til hule, eller et bur til at holde tigere fanget i. Fantasien bygger på tidligere erfaringer. Det er derfor vigtigt at tilbyde børn levende og stimulerende miljøer som kan give næring til fantasien 2 Udviklingen af barnets fantasi, har rigtig gode betingelser ude i naturen hvor der er plads, ro og rum til fordybelse. Når børn er ude, har de en større frihed, ro og mulighed for at undersøge og eksperimentere. Børn kan se mange ting i naturen, der kan give mange associationer til eventyr og magi. De opdager og undersøger dyrespor, planter, biller, frøer og kan blive inspireret til leg som fx trolde og De 3 bukke bruse På min første tur til Kongskilden så jeg, at et par børn hurtig fandt en anledning til legen De 3 bukke bruse, da de opdagede et bræt der lå over en lille fordybning af to små volde. Delkonklusion Børn har stor mulighed for at være fantasifulde i naturen, da de selv må finde på og skabe deres legetøj og de rammer de har brug for i legen, men det er ligeså vigtig for os pædagoger at give inspiration til børnenes fantasi, ved at give børnene nogle ideer/ erfaringer og redskaber, som de senere kan bygge videre på. Ideen med at bygge hule under spisebordet, kom kort efter vi havde leget tigere, i sprog og bevægelse og legen i Kongskilden havde børnene taget til sig efter en tidligere fortælling fra bogen Store bukke bruse 2 Plant et værksted 3

5 Kreativitet: En definition på kreativitet: kreativitet er en evne til skabende nytænkning og handling. Det vil sige en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende 3 For at være kreativ, må man kunne bruge sin fantasi og kunne tænke i billeder. Kreativitet bygger ud over fantasien på de færdigheder og den viden, man allerede har tilegnet sig, og udviklet gennem sin opvækst i kraft af den opdragelse og de udfoldelsesmuligheder hjem og institution har givet. Det vil sige, at kreativitet ikke er et medfødt talent, og vi kan derfor være mere eller mindre kreative, alt efter hvor mange tidligere erfaringer vi har haft. Kreativitet har to sider, En udtryksmæssig side: Det vil sige, at skabe et produkt som andre kan se, som kan være en skulptur. En indholdsmæssig side: Det vil sige, at skabe ny teori, ny indsigt eller ny ide. Kort sagt, kan man tale om kreativitet, både når man bruger sit hoved (kreativ tænkning), og når man bruger sine hænder/krop (kreativ handlen) 4 Eks. To børn arbejder sammen om at skille en computer ad. Den ene var god til at finde og se muligheden i at få løsnet skruerne det rigtige sted, men havde svært ved at gøre det selv, hvor det andet barn var rigtig god til at bruge en skruetrækker, men ikke rigtig kunne se hvilken fremgangsmåde der var den bedste. 3 Plant et værksted 4 Plant et værksted 4

6 En kreativ tænkende person kendetegnes ved at de: Har selvfølelse og kritisk sans selvstændig følger noget op som har dets interesse, også selv om de andre er i gang med noget andet. Det adlyder ikke blindt, men stoler på og værdsætter egne ideer. Samfundet i dag har brug for kreative tænkende personer, som har en evnen til at se anderledes på tingene, som kan finde på, og lave noget der ikke er set før. At turde give udtryk for sine meninger, uden at tænke på sådan plejer vi ikke at gøre I kreativiteten såvel som i fantasien ligger frigørelsen, forandringen, fornyelsen, forundringen og fornøjelsen 5 Delkonklusion Igen vil jeg sige at vi som pædagoger skal huske at støtte og opmuntre til børnenes nysgerrighed og eksperimentering. Vi skal være åbne overfor børnenes egne ideer, vise at de er værdifulde, så de også føler at de er med til at bidrage til hverdagen, dette er med til at udvikle deres selvfølelse. Med min nye viden jeg har fået om fantasien og kreativiteten, vil jeg mene at de unægtelig hænger sammen. Man kan ikke være kreativ uden at have fantasi, man må kunne se i billeder som kreativitet skabes udfra. 5 Plant et værksted s.54 5

7 Børns leg Børn fantaserer for at holde gang i legen, de kan videreudvikle den, eller ændre på legen gennem fantasien 6. Legen bliver tit suppleret med historier fra pc-spil, film/tegne serier og fra børnenes egen hverdag. Historierne går ud på at afprøve virkeligheden gennem fantasien. Gennem legen kan børn gennemspille og bearbejde ubehagelige eller forstyrrende ting fra deres egen hverdag. Der foregår og findes imidlertid både gode og onde ting i verden, som bestemt ikke er fantasi, men virkelighed. Legen er en vigtig del i børns udvikling. De lærer at løse konflikter, at følge regler, at skulle respektere og lytte til andres forslag og de lærer selv at argumentere for deres egne. De lærer at bruge sproget som et redskab for at udtrykke ønsker og behov. Gennem leg udvikler børn deres egen identitet. At finde sin plads i en leg kræver lydhørhed og respekt. Det at komme med ind i en leg, der allerede er i gang, kræver stor omtanke for et barn. For at blive accepteret af de andre gælder det om at kunne gå ind i legen uden at forstyrre det, der er i gang. En forsker ved navn W.A. Corsaro, har studeret børns forskellige strategier for at komme med ind i en leg på. De børn, der som regel blev lukket ind, var dem der først kiggede på og dannede sig et indtryk af, hvad legen gik ud på, for derefter at komme med deres eget bidrag, som passede ind i legen. At dumpe ned midt i kammeraternes leg uden først at finde ud af, om men er velkommen, er som oftest ikke nogen vellykket strategi 7. Ex. Fra en leg i Børnehaven, 3 børn sidder og leger med både ved en balje med vand. En dreng kommer løbene, fra den anden legeplads, ind på svalernes legeplads, 6 Den rene leg 7 Børn som ikke leger 6

8 han opdager de andre børns leg med vandet, sætter sig ned, snupper en båd fra de andre, de andre børn skælder ud, som affekt, hælder han vandet ud. De andre børn bliver naturligvis sure, og udelukker ham fra deres leg. Han fik derefter forklaret af en pædagog at hvis han gerne vil med i de andres leg, skulle han huske at spørge de andre børn først. Senere observationer af barnet viser, at han stadig bliver udelukket, af nogle af hans kammeraters lege. Som udgangspunkt, for at det enkelte barn skal have succes i legen, er der nogle grundlæggende færdigheder, som det skal lære. Dette lærer de som regel fra de er 3 til 6 år. Barnet må kunne efterligne, og spille en rolle i ord og handlinger. At kunne omsætte(kreativitet), hvad det iagttager i hverdagen i det virkelige liv, til handling i en leg. Barnet må kunne gøre forestillinger(fantasi) i leg om, at ting og genstande kan være noget andet, end de er i virkeligheden. Barnet skal koncentreret kunne fastholde en rolle eller et tema effektivt, på mindst 10 min.(5 års alderen) Barnet må kunne lege sammen med et eller flere børn i længere tid mindst ½ time(ved 5 års alderen) Barnet må aktivt og deltagende kunne kommunikere både om og i legen 8 8 Den rene leg s

9 Drengenes leg Drengenes leg: action hierarki helte styrke og kraft helt og skurk konfrontation og kamp opgør med skurke og helte i rollerne 9 Drengenes leg er typisk action præget hvor der er fart over feltet, og som regel kræver meget plads. For nogle af drengenes vedkommende, kan det tydeligt ses, at flere elementer er taget ud fra deres egen dagligdag, tv, samt figurer fra computerverden er inddraget i legen. Tit er der helte og skurke i legen, hvorved de konfrontere hinanden I kamp om det gode og det onde. På denne måde får de i legen så afprøvet hinandens styrke/kraft og svagheder. Drengene er gode til at bruge deres fantasi, af de ting de finder i naturen, og bruger som lege redskaber, fx pinde kan bruges til svær, en stor brænde knude med gren udvækst kan også bruges til maskingevær, når man skal beskyde fjender. Den 1. april skulle skole børnene i SFO og der kom 7 nye børn på omkring 3 år ind i bussen. Den forhenværende mellem gruppe børn, var nu blevet de store børn. Dette gav anledning til, at nu skulle hvert enkelt barn til at tilkæmpe sig en ny plads i hierarkiet. For nogle af drengenes vedkommende bar det tydelig præg af voldsomme, og fysiske lege med vinde og tabe, sejr og nederlag, samt hvor deres mandighed udforskes og afprøves. Efter 1½-2 mdr. var det overstået, og heldigvis er alle drengene blevet gode til at lege med hinanden nu. De fik en (skjult) hjælp med på vejen, da vi pædagoger var med til at tildele børnene nye pladser i bussen, og vi ønskede at hjælpe nogle af børnene med ind i det sociale fællesskab, og styrke deres personlige udvikling. 9 Børns leg og drømmeuniverser s

10 Pigernes leg Pigernes leg: dyr hunde katte far/mor/børn prinsesser Piger leger sammen i tætte venindeforhold. Alle tænkelige kendte og konkrete funktioner og roller fra dagligdagen bliver afprøvet gennem rolle og gruppelege. Pigernes drømme og fantasier i legene tager udgangspunkt i dagligdagenes hændelser, og suppleret med ting, de har set gennem tv, eller har hørt andre har oplevet. Inden legen diskuterer pigerne tit(ivrigt) regler for legen, men overholder dem ikke altid. For det meste er det piger der leger med piger (3-4 år), og drenge med drenge, men de store børn (5-6 år) kan godt finde sammen i legen, for da er det en lidt anderledes leg der optager dem i perioder, såsom kærester og kysse lege. I større gruppelege som far/mor og børn, laver mor mad i køkkenet, barnet leger eller sover til middag og far er ude eller laver ingenting. Det er så her i pigernes leg, at der godt kan bruges en dreng til far, men som ikke har den større funktion i legen. Delkonklusion Gennem mine observationer af børns leg, er der altid nogle børn som træder mere frem end andre. Dem som er sprogligt bedre til at formulere sig, og dem som kan tilbyde nye emner til legen(de kreative), er også dem der går ind og styrer legen, ved at tildele de andre børn deres roller, men det er så også dem, som slipper nemmere fra, at omgås lege reglerne. De børn som ikke er så gode til at byde ind i legen, kan så være dem der har en lavere status og får tildelt roller som kan ligge lidt uden for legen, fx hundehvalp eller en far der sidder og laver ingen ting. 9

11 Refleksion og konklusion Med min nye viden jeg har fået om fantasien og kreativiteten, vil jeg mene at de hænger sammen. Man kan ikke være kreativ uden at have fantasi, man må kunne se i billeder som kreativitet skabes ud fra. Skulpturerne lavede børnene ud fra deres egne ideer, og erfaringer, og nogle af børnene måtte jeg give lidt inspiration til deres fantasi, ved at fortælle om trolde, som jeg vidste de lige havde fået læst bøger om. Aktiviteten var for mig det vigtigste, at børnene skulle syntes at det var sjovt og hyggeligt at lave, og at de skulle få en glad og positiv oplevelse ud af det. Børns leg kræver både fantasi og kreativitet, for at legen skal kunne holdes i gang. Når børnene leger digter de undervejs, og sætter noget i stedet for. Gennem legen får de bearbejdet følelser og de lærer noget om sin egen, og hinandens sociale virkelighed. De får lov til at øve sig, eksperimentere og selv drage erfaringer, som er med til at udvikle børnene til at blive selvstændige. De lærer at argumentere, og løse de konflikter der opstår undervejs. Leg er derfor den vigtigste del af børns udvikling. For det meste er det pigerne og drengene der leger hver for sig, men de er også ret gode til at finde sammen i fælles leg. Tidligt i mit praktik forløb, lagde jeg mærke til at børnene, er utroligt gode til at hjælpe hinanden, at give plads til hinanden, de er selvstændige, velopdragene, og derfor er de også gode til at tage hinanden med i legen. Jeg har aldrig set nogen der sloges, og det skyldes at i naturen har børnene plads, frirum og tid til fordybelse. Jeg ved godt at disse egenskaber ikke kommer af sig selv, men at pædagogerne i bussen har gjort et stort forarbejde. Jeg har igennem min praktik og opgave fået en helt ny viden indenfor børns udvikling, og hvor vigtigt det er at bruge sin fantasi og kreativitet, og at vi ikke må glemme at bruge den. 10

12 Inspiration og litteraturliste Plant et værksted: Jesper Froda og Susanne Ringsted 1. udgave 7. oplag 1996 Plant et værksted: Jesper Froda og Susanne Ringsted 2. udgave 5. oplag 2003 Den rene leg: Jørn Martin Steenhold 1. udgave 1. oplag 2000 Børnehave barnet: Grethe og Sofie Kragh-møller, Politikens håndbog,1.udgave 2004 Børns leg og drømmeuniverser: Jørn Martin Steenhold, 1. udgave, 1. oplag 1999 Børn som ikke leger: Marie-Louise Folkmann og Eva Svedin, 2004 Dit kompetente barn: Jesper Juul, 1995 Udebogen: Ophelia Achton 11