Emne: Budgetmodeller 2019

Transkript

1 Ntatark Emne: Budgetmdeller april Sagsnr. 17/ Løbenr /18 Indledning / samlet finansieringsbehv Bevillingsrammerne fr viser i udgangspunktet følgende balance: Et kassefrbrug på 44,246 mi. kr. i Et kassefrbrug på 65,695 mi. kr. i En kassefrøgelse på 37,680 mi. kr. i Et kassefrbrug på 14,779 mi. kr. i Rammerne er beregnet med udgangspunkt i årene i det vedtagne budget fr 2018 krrigeret fr ændringer afledt af byrådsbeslutninger g fremskrevet til 2019 pris- g lønniveau. Bevillingsrammerne er fremsendt til gdkendelse i særskilt punkt til øknmiudvalgets møde den 17. april Siden budgetvedtagelsen er balancen frværret med 1,248 mi. kr. i 2019, 23,440 mi. kr. i 2020, 2,168 mi. kr. i 2021 samt 54,627 mi. kr. i Største krrektin er vedrørende Marina City. Kassefinansierede tillægsbevillinger vedrører beredskabsplitik g børnepasningsplitik g der er indarbejdet verførsler fra 2017 samt en teknisk krrektin vedrørende en fejlbudgettering under ældrebliger. Specifikatin fremgår af sagen vedrørende bevillingsrammer. Fremskrivning til 2019 pris- g lønniveau betyder alt andet lige en frværring af budgetbalancen. Størrelsen heraf kan først beregnes / skønnes, når det bliver muligt at fretage en knkret beregning af udligning g generelle tilskud. Freløbigt er beløbet på ca. 18 mi. kr. indarbejdet under tilskud g udligning. Den frværrede budgetbalance kmbineret med den skønnede udvikling i den gennemsnitlige kassebehldning medfører et behv fr en frbedring af budgetbalancen. Hertil kmmer, at Byrådets ambitiner i frhld til investeringsfnd / anlæg, serviceniveau, øknmisk råderum til brug ved de afsluttende budgetfrhandlinger samt realisering af knstitueringsaftalen g de vedtagne budgetnter øger behvet. Budgetbalancen bør frbedres med mindst 100 mi. kr. årligt i gennemsnit eller 400 mi. kr. i alt fr budgetperiden. I nedenstående 4 mdeller varierer behvet fr finansiering, men uanset Byrådets priritering vil en betydelig balancefrbedring være nødvendig. Dette er søgt illustreret i de 4 budgetmdeller. Strategiske styringsmål Budgetmdellerne bygger på et frslag til, at Byrådet vedtager en række strategiske styringsmål gældende fr hele budgetperiden Der er sm nævnt pstillet 4 budgetmdeller. Strategiske styringsmål mfatter: Bredgade Klding Jhn Burchardt jbu@klding.dk

2 Budget i balance / gennemsnitlig likviditet på ikke under 200 mi. kr. Målet på 200 mi. kr. har været gældende i flere år. Set i sammenhæng med, at Klding med en gennemsnitslikviditet ultim 2017 på 376 mi. kr. ligger i den dårligste fjerdedel af de 98 kmmuner g ønsket m, at likviditeten skal være lige nøjagtig så str, at vi kan finansiere de løbende udgiften uden samtidig bare at have penge liggende medfører sm anbefaling, at de nuværende mål på 200 mi. kr. sm minimum bør fasthldes. Serviceudgifter. Mdel 1 3 medfører en yderligere reduktin af det samlede budget til serviceudgifter mens mdel 4 frøger de samlede udgifter, så de samlede serviceudgifter i udgangspunktet er på samme niveau sm serviceudgifterne i I mdel 4 sker således en reel frøgelse af serviceudgifterne med 5 mi. kr. årligt fra knsekvens af den skønnede demgrafiregulering. En vedtagelse af en reduktin af serviceudgiftsrammen vil blive frhldsvist frdelt på udvalgsmråder / plitikmråder. Se knsekvensen ved de enkelte mdeller i bilag 2 Allerede besluttede reduktiner skal realiseres knkret før det enkelte udvalg tager fat på budgetlægningen. Øknmiudvalget har allerede pålagt udvalgene at knkretisere g realisere besparelserne g samlet redegørelse vil blive frelagt Øknmiudvalget den 15. maj Ved dette ntats udarbejdelse var ikke mdtaget knkret udmøntning fra ngen udvalg. Udvalgene realiserer allerede indarbejdede reduktiner fr senest medi juni En str del heraf udgøres af de tværgående strategiske prjekter. Frankringen af prjekterne hs én direktør kmbineret med, at bevillingsansvaret fr samme prjekt er hs en anden direktør / andre direktører har medført, at der ikke er klarhed ver, hvem der har realiseringsansvaret. Der er af direktinen fretaget en præcisering, hvr det bevillingsansvarlige udvalg hvrunder den skønnede reduktin er placeret gså har bevillingsansvaret. Denne præcisering betyder, at udvalgene udver 0,3 % besparelsen knkret skal pege på realiseringer vedrørende de tværgående strategiske prjekter. Knkret realisering vil således fremgå af redegørelsen, der fremsendes til Øknmiudvalgets møde den 15. maj I budgetperiden skal den samlede langfristede gæld ikke øges. I bevillingsrammerne øges den samlede langfristede gæld med 21,051 mi. kr., hvilket alene skyldes den stre låneptagelse vedrørende Marina City. Fra 2022 g frem sker en markant reduktin af den samlede langfristede gæld. Der afsættes et råderum til de afsluttende budgetfrhandlinger. Til drift er i alle 4 mdeller afsat 5 mi. kr. mens der til anlæg er afsat mellem 10 mi. kr. g 20 mi. kr. Beløbene er markant lavere end de beløb, der har været knsekvensen af de seneste mange års budgetfrlig. Der afsættes ikke en buffer til finansiering af eventuelt uafviselige udgifter det betyder, at der ikke meddeles kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af budgetåret. Byrådets pålæg til Side 2

3 udvalgene m i alle tillægsbevillingsansøgninger både drift g anlæg at anvise finansiering inden fr egen ramme må således ikke fraviges. Direktinen pålægges at realisere yderligere effektiviseringsgevinster på 15 mi. kr. med virkning fra Gevinsterne må ikke reducere serviceniveauet g kun bestå af resultater af udbud, kritisk gennemgang af prjekter g medlemskaber, frundersøgelser, at VVM-redegørelser m.v. kun gennemføres fr prjekter indarbejdet i budgettet g via frbedrede arbejdsgange g afvikling af dbbeltarbejde. Alt andet vil gså kunne kmme i betragtning. Der indføres en demgrafimdel. På baggrund af udkast til beflkningsprgnse, der behandles af Øknmiudvalget på mødet den 17. april 2018 freslås, at der indføres en demgrafimdel, der i udgangspunktet mfatter: Børnepasning (0 5 årige). Flkesklemrådet (6 16 årige). Sundhedsplejen (0-5 årige). Senirmrådet (+65-årige). Handicapmrådet (reguleringsnøgle ikke knkretiseret). Demgrafimdellen freslås, brtset fra handicapmrådet, at bygge på den frventede udvikling i flketallet fr den berørte aldersgruppe. Fr handicapmrådet skal der udarbejdes en anden reguleringsmdel, der skal bygge på knkret udvikling, herunder længere levealder fr målgruppen. Afklaring af en retvisende reguleringsmdel er under afklaring. Reguleringen vedrørende demgrafi vil ske ud fra det primære hensyn, at budgetterne teknisk tilrettes, så de i udgangspunktet afspejler et uændret udgiftsniveau/serviceniveau pr. brger. I øknmiaftalerne mellem KL g regeringen kmpenseres kmmunerne ikke fr øgede udgifter i frbindelse med ændringer i den demgrafiske udvikling, g gennemførslen af en demgrafiregulering i Klding Kmmune vil således have betydning i frhld til kmmunens samlede øknmiske balance. Der fretages kun demgrafiregulering fr ét år ad gangen. På de mråder, hvr Kldings udgift pr. brger i aldersgruppen er større end gennemsnittet af kmmuner vest fr Strebælt, der har mellem indbyggere g indbyggere reduceres en psitiv demgrafiregulering indtil Klding Kmmunes udgift når gennemsnitsudgiften. Skatteprcent. Hidtil har Byrådets strategiske målsætning været uændret skatteprcent. De årlige regeringsaftaler indehlder begrænsninger i kmmunernes muligheder fr at hæve skatten. Alt andet lige kan en skattefrhøjelse have den knsekvens, at der mdregnes i blktilskuddet. Muligheden fr at få grønt lys til en skattefrhøjelse øges markant, såfremt der kan henføres til udefra kmmende balancefrværringer f.eks. afledt af ugunstig beflkningsudvikling, Side 3

4 negativ knsekvens af udligningsrefrmen eller andet. Skatteprcenten er fasthldt uændret i mdel 1 g 2 g hævet med 0,5 % i mdel 3 g 4. Grundskyld. Samme bemærkning sm under skatteprcent. Grundskyldsprmillen er fasthldt uændret i mdel 1, 2 g 3 men frhøjet med 2 i mdel 4. Dækningsafgift. Samme bemærkning sm under skatteprcent suppleret med, at de årlige budgetfrlig gradvist har reduceret dækningsafgiften fra 10 til 5. Flere byrådsgrupper har tilkendegivet, at de ikke ønsker dækningsafgiften reduceret yderligere. Dækningsafgiftsprmillen er fasthldt uændret i mdel 1, 2 g 3 men frhøjet med 1 i mdel 4. I bilag 1 er, med henblik på at skabe et verblik, angivet de 4 mdellers strategiske styringsmål / knsekvens fr vennævnte. Mdel 1 Mdel 1 er en minimumsmdel, der viser et lavt plitisk ambitinsniveau. Mdellen illustrerer, at selvm der strt set ikke vedtages nye udgiftsdrivende initiativer er der behv fr en finansiering. I mdellen er en reduktin af serviceudgifter valgt frem fr skattefrhøjelser. Fr at realisere målet m en gennemsnitslikviditet på minimum 200 mi. kr. er der indarbejdet en reel reduktin af serviceudgifterne på 30 mi. kr. (svarende til 0,78%). Fr 2019 frudsættes halvårlig virkning. Mdellen har sm knsekvens, at gennemsnitslikviditeten i 2020 g 2021 vil være under pres g ikke leve p til det anbefalede mål m en gennemsnitslikviditet på minimum 200 mi. kr. 1. Råderum budgetfrhandlinger (drift) Råderum budgetfrhandlinger (anlæg) Serviceudgifter, besparelse Serviceudgifter, effektivisering / mstilling Budgetbalance ny Gennemsnitlig likviditet ved ny budgetbalance 206,8 164,3 172,8 201,7 Mdel 2 I mdel 2 freslås mdel 1 suppleret med en tilførsel af midler til investeringsfnden. Endvidere er råderummet til de afsluttende budgetfrhandlinger freslået øget til 20 mi. kr. på anlægssiden. Ligeledes er investeringsfnden freslået øget med 130 mi. kr. frdelt med 10 mi. kr. i 2020 g 60 mi. kr. i 2021 g Finansiering sker ved yderligere besparelser vedrørende serviceudgifter, der nu er hævet til 80 mi. kr. (2,08 %). Side 4

5 I mdellen verhldes det freslåede mål m en gennemsnitslikviditet på minimum 200 mi. kr. brtset fra i 2020, hvr der ultim 2020 skønnes en gennemsnitlig likviditet på 194,3 mi. kr. 1. Råderum budgetfrhandlinger (drift) Råderum budgetfrhandlinger (anlæg) Serviceudgifter, besparelse Serviceudgifter, effektivisering / mstilling Investeringsfnd, yderligere midler Budgetbalance ny Gennemsnitlig likviditet ved ny budgetbalance 214,3 194,3 207,8 216,7 Mdel 3 I mdel 3 er i frhld til mdel 2 suppleret med usikkerhed mkring udligningsrefrm, flketal samt pris- g lønudvikling. Endvidere er indarbejdet en freløbig beregning af en demgrafimdel. Usikkerheden mkring udligningsrefrm g effekten af udviklingen i demgrafien er skønnet g finansiering heraf er sket ved en skattefrhøjelse. Viser det sig, at regeringsaftalen inkl. eventuel udligningsrefrm eller demgrafimdellen ikke har den skønnede negative knsekvens kan skattefrhøjelsen reduceres. Reduktinen af serviceudgifter er sm i mdel 2 på 80 mi. kr. (2,08 %) ligesm investeringsfnden tilføres 130 mi. kr. frdelt på samme måde sm i mdel 2. I mdellen verhldes det freslåede mål m en gennemsnitslikviditet på minimum 200 mi. kr. 1. Råderum budgetfrhandlinger (drift) Råderum budgetfrhandlinger (anlæg) Serviceudgifter, besparelse Serviceudgifter, effektivisering / mstilling Investeringsfnd, yderligere midler Skattefrøgelse - fra 25,0 % til 25,5 % Udligningsrefrm, flketal, pris- g lønfremskrivning m.v Demgrafiudvikling Budgetbalance ny Gennemsnitlig likviditet ved ny budgetbalance 219,3 206,8 222,8 216,7 Side 5

6 Mdel 4 I mdel 4 er råderum til budgetfrhandlinger, demgrafimdel, skattefrhøjelse g langfristet gæld uændret i frhld til mdel 3. Fr serviceudgifter frudsættes i mdel 4 ikke gennemført reduktiner. Servicerammen fasthldes uændret i frhld til det vedtagne budget 2018 g der tilføres midler (Budgetfrhandlinger + demgrafimdel). Finansieringsbehvet dækkes så, udver skattefrhøjelsen, af en frhøjelse af både grundskyld g dækningsafgift. I mdellen verhldes det freslåede mål m en gennemsnitslikviditet på minimum 200 mi. kr. brtset fra i 2022, hvr der ultim skønnes en gennemsnitlig likviditet på 195,7 mi. kr. 1. Råderum budgetfrhandlinger (drift) Råderum budgetfrhandlinger (anlæg) Serviceudgifter, frøgelse Investeringsfnd, yderligere midler Skattefrøgelse - fra 25,0 % til 25,5 % Grundskyld - frhøjes fra 25 til Dækningsafgift - frhøjes fra 5 til Demgrafiudvikling Budgetbalance ny Gennemsnitlig likviditet ved ny budgetbalance 239,8 228,8 217,8 195,7 Side 6