Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Transkript

1 Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte Fax CVR nr: EAN nr: Implementeringsplan fr Bynet 2018 kmmissrium FORMÅL Prjektets verrdnede frmål er - at øge antallet af rejsende i den kllektive trafik ved at sikre en mere sammenhængende bus- g banebetjening, - at øge busnettets kvalitet gennem frbedringer af fremkmmelighed g bedre stppestedsfrhld, - at mkstningerne til busdrift reduceres. BAGGRUND I 2008 gennemførte Københavns- g Frederiksberg kmmune sammen med Transprtministeriet første fase af prjekt Bynet Fasen havde til frmål at krtlægge mulighederne fr at ptimere sammenhængen mellem de kllektive transprtmidler før g efter åbningen af Metrcityringen i Dette arbejde er nu afsluttet. Prjektdeltagerne er enige m at starte prjektets anden fase, der er en implementeringsplan, sm skal beskrive hvrdan prjektets anbefalinger kan realiseres samt de specifikke øknmiske g passagermæssige knsekvenser heraf. Der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag, sm kan frelægges til plitisk behandling. Knsulentfirmaerne BSL g A2 gennemførte analyser af det nuværende system, erfaringspsamling fra andre eurpæiske strbyer g udarbejdede på baggrund heraf frslag til indretningen af den kllektive trafik i centralkmmunerne før g efter åbningen af Metrcityringen. Der blev endvidere lavet bttm-up beregninger af den frventede udvikling i passagertal, g øknmi sm følge af de freslåede ændringer. Der blev dg ikke regnet på mfanget af de investeringer, der skal gennemføres fr at realisere det beskrevne ptentiale. Trafikselskabet Mvia Udvikling g rådgivning 1/8

2 Prjektet knkluderede, at der er ptentiale fr en mere effektiv kllektiv trafik. Antallet af rejser i den kllektive trafik kan øges samtidig med, at de samlede driftsmkstninger til busdrift reduceres. Ptentialet kan realiseres ved at: Styrke sammenhængen mellem bus g metr ved i højere grad at lade bussernes rute knytte an til metrstatinerne. Det kan ske ved, at frlænge busruter så de får endestatin ved en metrstatin eller ved at mlægge ruten, så bussen passerer metren ved en metrstatin frem fr mellem t metr statiner. Frbedre ventefrhldene Nedlægge eller flytte busruter der løber parallelt med metren. Styrke trafikinfrmatinen i frbindelse med skift mellem bus, metr g s-tg Lægge busruter sammen, g pnå en mere jævn frdeling af afgangene, g dermed en krtere gennemsnitlig ventetid fr kunderne Styrke den fælles markedsføring af metr, bus g s-tg. Frbedre bussernes fremkmmelighed Beregninger, der blev gennemført i frbindelse med prjektet indikerer, at implementeringen af vennævnte tiltag kan øge antallet af kllektiv rejsende med ca. 2,0 mi./år g reducere mkstninger til busdriften med ca. 20 mi. kr. pr. år (2009 p/l) inden 2018, hvr metrcityringen åbner. Reduktinen i busdriften udgør ca bustimer pr. år, svarende til ca. 5% af kørslen i Københavns g Frederiksberg kmmune. Efter åbningen af metrcityringen i 2018 vil busdriften kunne reduceres med yderligere bustimer pr. år. Reduktinen vil primært fregå indenfr de mråder, sm Metrcityringen dækker. Bynet 2018 er rganiseret i fire faser: 1. fase: Dataindsamling g analyser (afsluttet) 2. fase: Implementeringsplan g plan fr demprjekter 3. fase: Implementering af demprjekter g planer 4. fase: Evaluering 2/8

3 Nedenfr følger en verrdnet beskrivelse af indhld, rganisering g tidsplaner fr prjektets 2. fase. BYNET 2018: IMPLEMENTERINGSPLAN OG DEMONSTRATIONSPROJEKT Prjektets indsatsmråder Prjektet indehlder tre indsatsmråder med frskellig tidshrisnt: 1. Demprjekter: Trafikknudepunkt Flinthlm g busfremkmmelighed på Frederikssundsvej Udvikling af trafikknudepunkt g højklasset busløsning med henblik på implementering i Busplan a. Samlet plan fr udviklingen af bustrafikken i København g Frederiksberg b. Samlet plan fr mlægningen af bustrafikken, når Metrcityringen åbner c. Frslag til fremkmmelighedstiltag g andre tiltag, der understøtter et effektivt g velfungerende busnet. 3. Trafikinfrmatin g markedsføring Styrke den fælles markedsføring af metr, bus g S-tg samt udvikle kncept fr trafikinfrmatin ved trafikale knudepunkter. Ad 1. Demprjekter: Trafikknudepunkt Flinthlm g busfremkmmelighed på Frederikssundsvej Trafikknudepunkt Flinthlm er et demnstratinsprjekt, der hurtigt skal søge at realisere en række af anbefalingerne fra første fase af arbejdet med Bynet Flinthlm ligger i Frederiksberg Kmmune, men kun ganske få meter fra grænsen til Københavns Kmmune. Busbetjeningen af statinen påvirker derfr både København g Frederiksberg samt flere nabkmmuner. Indsatsmrådet indehlder blandt andet følgende: A. Plan fr mlægning af busruterne ved Flinthlm St. med udgangspunkt i anbefalingerne fra prjektets første fase. Herunder en beskrivelse af negative g psitive knsekvenser ved mlægningen. B. Opgradering af trafikinfrmatinen ved Flinthlm C. Opgradering af gangveje g ventefrhldene ved statinen D. Opgradering af terminaludfrmning g busfremkmmelighed E. Plan fr markedsføring af demnstratinsprjektets linjeændringer g terminalfrbedringer. F. Beregning af drifts- g anlægsøknmi fr de beskrevne ændringer. Herunder hvrdan knsekvenserne frdeles mellem berørte parter. G. Udarbejdelse af beslutningsplæg 3/8

4 Det andet demprjekt mfatter frslag til en højklasset busløsning på Frederikssundsvej med blandt andet følgende: A. Detailprjektering af højklasset busløsning B. Anlægs- g driftsøknmi (inkl. udvikling i passagertal) C. Knsekvenser fr trafiksikkerhed g øvrig trafik D. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag Ad 2. Busplan Indsatsmrådet indehlder 3 dele: a. busplan Der skal udarbejdes en samlet plan fr mlægningen af busruterne i periden Omlægningen beskrives så den kan gennemføres i naturligt pdelte etaper, der tager frnødne hensyn til kunderne g til påvirkningen af berørte kmmuner samt til Mvias kntrakter med nuværende busperatører. Omlægningerne skal endvidere hænge naturligt sammen med de ændringer, der skal gennemføres i frbindelse med åbningen af metren i Planen tager udgangspunkt i BSLs anbefalinger fr de enkelte linier, der hviler på følgende principper: styrke sammenhængen mellem bus, S-tg g metr ved i højere grad at lade bussernes rute knytte an til statinerne. Det kan ske ved, at: frlænge busruter så de får endestatin ved en statin mlægge ruten, så bussen passerer metren ved en statin frem fr mellem t statiner. nedlægge eller flytte busruter, der løber parallelt med metr eller S-tg. lægge busruter sammen, g pnå en mere jævn frdeling af afgangene samt en krtere gennemsnitlig ventetid fr kunderne Endelig skal den samlede anlægs- g driftsøknmi beregnes fr den endelige plan, g udviklingen i passagertallet skal estimeres. Det kan vervejes, at beregne knsekvenserne fr det samlede passagertal i den kllektive trafik ved anvendelse af Hvedstadstrafikmdellen (OTM). b. busplan 2018 I frlængelse af demprjektet g busplanen fr udarbejdes en samlet plan fr mlægningen af bustrafikken i frbindelse med åbningen af Metrcityringen i Omlægningen beskrives således, at den kan gennemføres i naturligt pdelte etaper. Planen skal tage udgangspunkt i BSLs anbefalinger fr indretningen af bussystemet i 2018, dvs: Nedlæggelse af buslinier, der kører parallelt med Metrcityringen Frlængelse af buslinier, der kan fungere sm fødesystemer til metren. 4/8

5 Frøgelse af frekvensen ved at bundte relevante buslinier. Endelig skal den samlede anlægs- g driftsøknmi beregnes fr den endelige plan, g udviklingen i passagertallet skal estimeres. Det kan vervejes, at beregne knsekvenserne fr det samlede passagertal i den kllektive trafik ved anvendelse af Ørestadstrafikmdellen (OTM). c. Fremkmmelighed Der udarbejdes fremkmmelighedsfrslag, sm understøtter fremkmmeligheden fr busplanens linjer. Frslagene ledsages af vurdering af anlægsudgift g driftsøknmi, passagerudvikling g knsekvenser fr øvrig trafik. Det primære fkus er strækninger sm styrker frbindelsen til bane g metr samt strækninger, hvr højklassede busløsninger kmpletterer baneg metrfrbindelser. Sm eksempler kan nævnes Vesterbrgade - Rskildevej g Lyngbyvej Nørre Allé. Ad 3. Trafikinfrmatin g markedsføring Indsatsmrådet, der mfatter fælles initiativer fr Metrselskabet, DSB g Mvia, indehlder blandt andet følgende: A. Et kncept fr placering g udfrmning af statisk g dynamisk businfrmatin ved trafikale knudepunkter (Metrstatiner g S-tgsstatiner) B. Kncept fr løbende pdatering af indhldet af de statiske medier. C. Nye versigtskrt med bus, metr g jernbane, hvr den skinnebårne trafik samt A- g S-busser er trukket frem sm rygraden i systemet. D. Inspiratin gennem eksempler på vellykket fælles markedsføring g kmmunikatin af frskellige kllektive transprtmidler i byer, der er sammenlignelige med København/Frederiksberg E. Idekatalg til styrket fælles markedsføring Metr, bus, S-tg, reginaltg F. Beregning af drifts- g anlægsøknmi fr de beskrevne ændringer. I prjektets arbejde sikres krdinatin til igangværende arbejder i det fælles frum fr Metrselskabet, DSB g Mvia m fælles markedsføring g infrmatin. Prjektets rganisering Arbejdet er rganiseret med en styregruppe, en prjektledelse med tilhørende sekretariat, 3 prjektgrupper samt ad hc følgegrupper med følgende deltagere g funktiner: Styregruppen I styregruppen deltager Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Transprtministeriet, DSB, Metr, Trafikstyrelsen g Mvia med Københavns kmmune sm styregruppefrmand. Styregruppen har det verrdnede ansvar fr prjektets gennemførelse. 5/8

6 Prjektledelse g sekretariat Mvia frestår ledelsen af prjektet g varetager prjektets sekretariatsfunktin. Prjektledelsen sikrer prjektets knkrete udførelse g fremdrift samt sikrer den frnødne infrmatin g invlvering af Styregruppen. Prjektgrupper Prjektets 3 prjektgrupper udfører den knkrete prjektudarbejdelse. Med Mvia sm frmand fr den enkelte prjektgruppe deltager følgende: Trafikknudepunkt Flinthlm g busfremkmmelighed på Frederikssundsvej Mvia Københavns kmmune Frederiksberg kmmune DSB Metrselskabet Busplan Mvia Københavns kmmune Frederiksberg kmmune Trafikinfrmatin g Markedsføring Mvia Københavns kmmune Frederiksberg kmmune DSB Metrselskabet Trafikstyrelsen Prjektgrupperne refererer via en delprjektleder til prjektledelsen. Den enkelte prjektgruppe tilrettelægger selv sine knkrete pgaver g interne rganisering g udarbejder indledningsvis en tids- g aktivitetsplan fr arbejdet. Ad hc følgegrupper Der prettes følgegrupper, sm skal sikre den nødvendige dialg m prjektets enkelte dele med andre interessenter. Prjektledelsen fastlægger gennem dialg med styregruppen g arbejdsgrupperne de knkrete følgegrupper samt relevante tidspunkter fr følgegruppernes invlvering. Sm udgangspunkt prettes følgende: Følgegruppe megnskmmuner : Flere kmmuner udenfr København g Frederiksberg bliver i betydeligt mfang påvirket af ændringerne i buslinjer mv. i prjektet. Derfr prettes en følgegruppe med disse kmmuner, hvr der er dialg m de knkrete ændringer af buslinjerne samt m mulige infrastruktur fr- 6/8

7 bedringer g styrket trafikinfrmatin. Overrdnet tidsplan Prjektets freløbige verrdnede tidsplan er: Gdkendelse af kmmissrium Juni 2009 Prjekt kick ff August 2009 Prjektgruppe Trafikknudepunkt Flinthlm g busfremkmmelighed på Frederikssundsvej August 2009 Februar 2011 Hensigten er, at ændringerne ved Flinthlm træder i kraft i fråret 2011 g at ændringerne på Frederikssundsvej træder i kraft i fråret Prjektgruppe Busplan August 2009 December 2012 Hensigten er, at prjektet medvirker til vurdering af linjeændringer ved Flinthlm i efteråret. Herefter gennemgås de øvrige freslåede linjeændringer, således at de første justeringer her kan påbegyndes fråret 2012 samt at frslag til ændringer af busnettet i frbindelse med Metrcityringens åbning 2018 er klar til dialg med berørte kmmuner på et tidligt tidspunkt. Prjektet leverer endvidere frslag til fremkmmelighedsfrbedringer i tilknytning til linjeændringerne i busplanarbejdet. Prjektgruppe Trafikinfrmatin g markedsføring August 2009 ultim 2011 Hensigten er, at der dels kan leveres input til arbejdet med Flinthlm g dels bidrage med infrmatins- g markedsføringstiltag ved gennemførelse af ændringerne i Busplan Baggrundsdata Udgangspunktet fr arbejdet er fr BSL rapprtens anbefalinger g beregninger. Andre relevante baggrundsdata fremskaffes af prjektgrupperne. Ressurcer De deltagende parter stiller hver især ressurcer til rådighed fr prjektet. I det mfang, der bliver behv fr knsulentassistance til ekstrardinære pgaver, aftales betalingen herfr mellem parterne, inden den knkrete ydelse bestilles. Mvia varetager - udver prjektledelsespgaven - arbejdet med planlægning af busser, idéer g knsekvensvurdering fr fremkmmelighedsprjekter, krdinering med øvrige km- 7/8

8 muner, mens kmmunerne frtsat står fr prjektering af infrastrukturarbejde g varetager bygherrerllen. 8/8