Kvalitetsrapport Egedal Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Egedal Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER 3 Den almene børne- og ungepolitik 3 Den sammenhængende børne- og ungepolitik 3 Budgetmål SKOLESTRUKTUR 5 UDGIFTSNIVEAU 6 Totalrammestyring 7 PÆDAGOGISKE PROCESSER 8 Evaluering 8 Skole /hjemsamarbejdet 8 Specialpædagogisk bistand 8 Børneteam. 8 Forebyggende indsats. 8 Indgribende indsats. 9 AKT. 9 Specialtilbud. 3

3 9 Andre veje at gå. 9 Ressourcer 9 Dansk som andetsprog 9 Modtageklasse 9 Dansk som andetsprog 9 Fremtidig struktur. 10 Ledelse 10 Ledelsesgrundlag 10 Faglighed 11 LP model 11 RESULTATER 11 Nationale test 11 Kommunale test 11 Dansk 11 Matematik 12 FAKTA OM EGEDAL KOMMUNES SKOLEVÆSEN 13 Indledning Denne rapport er en sammenfatning af de initiativer, der er iværksat for at sikre et skolevæsen i udvikling i Egedal Kommune. Rapporten tager udgangspunkt i to spørgeguider, hvor skolerne har beskrevet fakta og pædagogiske processer på 4

4 skolerne. Kvalitetsrapporten indeholder også skolens års- og udviklingsplan. På den måde indeholder kvalitetsrapporten alle ledelsesmæssige dispositioner og refleksioner på skolerne i Egedal Kommune, sammenholdt med de initiativer der vedrører folkeskolerne i Egedal Kommune: Politiske budgetmål Den almene Børne- ungepolitik Den sammenhængende Børne- ungepolitik Lokale indsatsområder Formål Formålet med kommunens årlige kvalitetsrapport er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, at give kommunalbestyrelsen et grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler samt at træffe beslutning om opfølgning. Rapporten skal også bidrage til at fremme dialogen, systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem alle aktører samt skabe åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Skolernes rapport med års og udviklingsplanen skal anvendes i den løbende evalueringsproces, herunder arbejdet i skolebestyrelserne og i samarbejdet mellem elever, forældre og medarbejdere. Proces. Udarbejdelsen af kvalitetsrapporten kan opdeles i fem faser: 1. Lærerteam. Skolens lærere/klasseteam er vigtige i arbejdet med kvalitetsrapporten. Med udgangspunkt i teamets årsplaner dokumenterer teamet de pædagogiske processer. På baggrund af elevtest, prøver og anden dokumentation foretager klasseteamene en vurdering af elevernes faglige niveau. 2. Skolens ledelse beskriver: rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater og laver en vurdering. I de tilfælde, hvor der viser sig særlige udsving i de oplysninger, der indsamles, skal der skrives en baggrund eller nogle hypoteser, der forklarer de eventuelle udsving. 3. Skolebestyrelsen. Skolens besvarelse drøftes i skolebestyrelsen inden, den fremsendes til forvaltningen. 4. Skolecenteret. Skolernes rapporter udgør grundlaget for skolecenterets udformning af Egedal Kommunes kvalitetsrapport. Kommunens kvalitetsrapport indeholder både samlede konklusioner på kommunalt plan og vurderinger af den enkelte skole. I de tilfælde, hvor der viser sig særlige udsving i de oplysninger, der indsamles til rapporten, skal der redegøres for baggrunden for udsvingene. Afsnittet om Fakta om Egedal Kommunes skolevæsen bygger på oplysninger indhentet dels fra skolerne og fra centralt hold. Afsnittet om pædagogiske processer er blevet til dels ved skolernes beskrivelser af egen praksis i deres egen kvalitetsrapport samt ved opfølgende samtaler mellem ledelsesteamene og Skolecenteret. 5. Skolebestyrelsen. Egedal Kommunes Kvalitetsrapport sendes i høring i skolebestyrelserne Egedal Kommunes kvalitetsrapport er under fortsat udvikling og skal betragtes som et skridt på vejen mod etablering af en evalueringskultur, hvor det at evaluere på og undersøge egen praksis bliver en naturlig del, der fremgår af årshjulet. 5

5 6

6 Skolevæsenets rammebetingelser Den almene børne- og ungepolitik Egedal Kommune vedtog i sommeren 2009 den almene børne- og unge politik. Politikken er en generel beskrivelse, der skal skabe gode og trygge rammer for børn og unges opvækst i Egedal Kommune. Visionen Egedal Kommune skal være et godt sted at være for børn og unge. De skal have trygge rammer i deres opvækst, udfoldelsesmuligheder, udfordringer og rammer for gode oplevelser. De er næste generation af borgere vores fremtid. Det er derfor målet at skabe fleksible tilbud, der rummer mangfoldige tilbud. Børne- og ungepolitikken skal udgøre fundamentet for de voksnes samarbejde om det enkelte barn. Den skal være med til at sikre at børn og unge udvikler de rette kompetencer, så de er i stand til at håndtere nye krav. Politikken skal sikre et forpligtende samarbejde mellem alle der har med børn og unge at gøre, således at børn, unge og deres forældre oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats - en rød tråd. Politikken er ikke udtømmende, men retningsgivende. Den inkluderer delpolitikker/afsnit, hvor der er formuleret konkrete mål og resultatkrav. Den almene børne- og ungepolitik skal ses som den ramme, hvori det enkelte dagtilbud, klub, skole, frivillige organisation m.v. kan afspejle sin praksis. Børn skal lege og lære, unge skal have en spændende og aktiv hverdag og inspireres til uddannelse. Den pædagogiske indsats skal være genstand for stadig udvikling både i den enkelte institution og skole men også på tværs af faggrænser. Læs børne- ungepolitikken på Egedal Kommunes hjemmeside under Skole og SFO / politikker. Den sammenhængende børne- og ungepolitik Den sammenhængende børne- og ungepolitik i Egedal Kommune er rettet mod alle kommunens børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken beskriver forholdet mellem normalsystemets generelle forebyggende arbejde og den målrettede specialiserede indsats fra Familiecenteret over for børn og unge med behov for særlig støtte. Visionen Den sammenhængende børne- og ungepolitik i Egedal Kommune tager afsæt i at: Børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. Alle børn skal have lige mulighed for at udvikle og udfolde sig. Læs den sammenhængende børne- ungepolitik på Egedal Kommunes hjemmeside under Skole og SFO / politikker. 7

7 Budgetmål På hver folkeskole arbejdes der med en tydelig lokal evalueringskultur, nuanceret og tilpasset børnenes alder og muligheder. Der sættes løbende individuelle og fælles mål for undervisningen og indlæringen, og målopfyldelsen vurderes løbende. De fælles mål fastsættes af kommunalbestyrelsen. På baggrund af skolebestyrelsens principper opstiller hver folkeskole klare og gennemskuelige mål for såvel den faglige undervisning som for det sociale liv i den enkelte klasse. Den enkelte folkeskoles leder er ansvarlig for at sikre, at det enkelte lærerteam gennemfører undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs elevplan. Der arbejdes med klare faglige og sociale, fremadrettede mål og succeskriterier i hver elevs elevplan. Elevplanen skal synliggøre elevens egen vurdering af udbyttet af den modtagne undervisning, og lærernes vurdering af elevens udbytte af den gennemførte undervisning. Elevplanerne formidles til den enkelte elevs forældre og skal foreligge i elektronisk form. Kommunalbestyrelsens overordnede forventning er at eleverne i Egedal Kommunes folkeskoler over en 4-årig periode ( ) forbedrer sine resultater. Ligeledes at antallet af fagligt usikre elever reduceres. Kommunalbestyrelsen har i tillid til skolens ledelse og lærere en forventning om, at eleverne i Egedal Kommunes folkeskoler til stadighed udvikler sig positivt. Ligeledes forventer kommunalbestyrelsen, at der bliver færre fagligt usikre elever. Det bør prioriteres, at der uddannes lærere på hver skole til at sikre, at fagene kan læses af linjefagsuddannede lærere Forventningerne skal sættes i forhold til såvel de menneskelige som de økonomiske ressourcer i kommunens folkeskoler. Derfor er resultat- og effektmål formuleret som, at skolerne skal kunne vise den størst mulige fremgang under hensyntagen til de givne betingelser. Læs budgetmålene på Egedal Kommunes hjemmeside under Skole og SFO / budgetmål

8 Skolestruktur Egedal Kommune består af flere typer skoler: 1 skole kl. 1 skole kl. 7 skoler kl. 3 skoler kl. Skole klassetrin specialklasser Balsmoseskolen Autisme spektrum forstyrrelser Boesagerskolen Generelle indlæringsvanskeligheder og læseklasse Bækkegårdsskolen Ganløse Skole ADHD og læseklasse Lærkeskolen Generelle indlæringsvanskeligheder Hampelandskolen Maglehøjskolen Slagslunde skole Stengårdsskolen Søagerskolen Pusterummet Toftehøjskolen Generelle indlæringsvanskeligheder Veksø Skole

9 Udgiftsniveau Den klassetal - baserede tildelingsmodel er et værktøj til at tildele lønbudget til skolerne. Modellen er baseret på, at skolernes tildeles ressourcer svarende til Undervisningsministeriets vejledende timetal pr. klasse. Herudover fordeles den resterende del af budgettet til hold/deletimer, specialundervisningstimer, vikartimer, timer til specialklasser og timer til dansk som andetsprog. Hver skole får i modellen beregnet et stillingsantal. Stillingsantallet omsættes herefter til et lønbudget på baggrund af den fastsatte gennemsnitsløn for hver skole. Det er således lønbudgettet (og ikke antallet af stillinger) skolerne kan disponere over. I perioden sker der en gradvis tilpasning, så alle skoler i 2012 får lønbudget på baggrund af den samme gennemsnitsløn. Budget til materiale- og aktivitetsudgifter er fordelt efter elevtal. Ved budgettildeling er elever i klasse vægtet med 1,0 og elever i klasse er vægtet med 1,6. I 2009 udgør beløbet pr. elev kr. vedr klasse og kr. vedr klasse. I 2010 udgør beløbet pr. elev kr. vedr klasse og kr. vedr klasse. Desuden tildeles midler til teknisk servicemedarbejdere, skolesekretærer, SFO-ledere, uddannelse, IT, inventar, grunde og bygninger, vedligeholdelse af udenomsarealer, skatter og afgifter, el, varme, vand og vandafledningsafgift samt renovation og uddelegeret del af indvendig vedligehold tildelt efter objektive kriterier. Udenfor tildeles rammen midler til rengøring. Skolernes budget Budget Budget 2010 Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdsskolen klasse centeret Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole korrigeret budget 2009 pr. 28. okt SFO ernes budget Budget Budget 2010 Bækkegårdsskolen Hampelandskolen Toftehøjskolen Stengårdsskolen Maglehøjskolen Søagerskolen Boesagerskolen Balsmoseskolen

10 Lærkeskolen Ganløse Skole Slagslunde Skole Veksø Skole korrigeret budget 2009 pr. 28. okt SFO 1 og 2 Totalrammestyring Egedal Kommune anvender totalrammestyring. Totalrammestyringen betyder, at den enkelte leder, inden for visse rammer, stilles frit med hen syn til sammensætningen af forbrug mellem løn og drift. Hensigten er, at lederne af enheder får et så stort handlerum som muligt med ansvar for eget personale, faglig kvalitet, økonomi, udvikling og opfyldelse af centrale mål og fælles politikker. Totalrammestyring giver lederne et øget handlerum i forhold til økonomien, og har derfor også indflydelse på lederens øvrige an svars områder. Det giver en række nye muligheder for, at lederen selv kan beslutte, hvor dan midlerne skal bruges - for eksempel at penge, der spares på en midlertidig vakance, bruges til et seminar for medarbejderne. 11

11 Pædagogiske processer Evaluering Alle folkeskolerne i Egedal Kommune har en evalueringskultur. På skolerne bruges der en mangfoldighed af metoder til at gennemføre evalueringen bl.a. de nationale test, kommunale test, egne test, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler. På nogle af skolerne anvendes endvidere forskellige systematiske evalueringsmodeller som Smtte modellen, målcirkler, port folio m.m.. Ved skoleårets start afleverer teamene årsplaner med både sociale og faglige mål i de enkelte fag. Teamet evaluerer løbende i relation til de mål, der er opstillet i årsplanerne. Skoleledelserne evaluerer løbende i forbindelse med medarbejdersamtaler, teamsamtaler og klassekonferencer de mål, der er opstillet for eleverne/klasserne. Alle skolerne gennemfører undervisningsmiljøundersøgelser blandt eleverne, resultaterne af disse undersøgelser er tilgængelige på skolernes hjemmesider. Der foregår således en række ensartede og systematiske evalueringer i Egedal Kommune samtidig med at den enkelte skole udvikler egne evalueringstiltag. Skole /hjemsamarbejdet På alle folkeskolerne har skolebestyrelserne vedtaget principper for skole/hjemsamarbejdet. Folkeskolerne arbejder med at skabe et anerkendende miljø, hvor samarbejdet tager udgangspunkt i den enkelte elev. Forældresamarbejdet foregår overordnet i skolebestyrelserne. På klasseniveau er der mange steder oprettet kontaktforældreråd, der i samarbejde med klassens lærere er med til at planlægge forældremøder og sociale arrangementer i klasserne. Hyppigheden af forældremøder og sociale arrangementer varierer fra klasse til klasse. På elevniveau udsendes 1-2 elevplaner med efterfølgende forældresamtaler. Elevplanerne foreligger elektronisk på Forældreintra. Flere af skolerne/skolebestyrelserne udtrykker bekymring om, at de på deres skole i forbindelse med skoleårets planlægning og prioritering af ressourcerne har været nødt til at spare på forældresamarbejdet, således der kun udarbejdes én elevplan og kun afholdes en forældresamtale årligt. Der er et stort ønske for både forældre og skole, at der igen bliver mulighed for 2 elevplaner/ forældresamtaler årligt. Specialpædagogisk bistand I den sammenhængende børne- ungepolitik for Egedal Kommune hedder det: Børne- og ungepolitikkens målsætning er via et højt kompetenceniveau: At sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats ved iværksættelse af den mindst indgribende, men tilstrækkelige foranstaltning for barnet/den unge/familien. At medvirke til inklusion, således at børn og unge med særlige behov i videst mulig omfang kan fastholdes i et rummeligt normalsystem. Børneteam. På skolerne afholdes børneteammøder, hvor forældre, lærere, skoleleder, psykolog sagsbehandler og skolesundhedsplejerske deltager. På mødet drøftes fælles støtte til barnet/den unge, mødet kan resultere i en 12

12 indstilling til PPR. Alle skoler vurderer børneteammøderne som særdeles vigtige og konstruktive i forhold til forebyggelse og tidlig indsats for det enkelte barn. Forebyggende indsats. Skolerne tilrettelægger specialundervisningen ud fra princippet med tidlig indsats / mindst indgribende foranstaltning. Via skolernes forebyggende indsats i indskolingen bliver de fleste af børnene hjulpet godt på vej. Samtidig arbejdes der med læseløft for de elever i 1. og 2. klasse som endnu ikke har knækket læsekoden, denne indsats afspejles i en positiv udvikling i læsestandpunktet. Det forebyggende arbejde på skolerne har flere steder resulteret i at færre børn indstilles til undersøgelse hos PPR. Indgribende indsats. For de elever der ikke har profiteret af den forebyggende indsats iværksættes en indgribende indsats. Undervisningen i den indgribende specialundervisning tilrettelægges forskelligt afhængig af den problemstilling det enkelte barn har. På skolerne evalueres den specialpædagogiske bistand løbende, det foregår i samarbejde med PPR. AKT. Et antal timer anvendes til AKT- arbejde (adfærd, kontakt og trivsel). Det gælder både forebyggende indsatser på visse klassetrin, projekter for klasser, hvor særlige problemer opstår med enkelte elever eller med klassens sociale liv, samarbejde mv. Denne funktion udbygges på nogle skoler i det kommende skoleår, da der har vist sig et stort behov for netop denne type socialpædagogisk bistand. Specialtilbud. Egedal Kommune har en række specialtilbud, hvortil elever med specifikke behov visiteres via kommunens visitationsudvalg. Der er gruppeordninger for autisme spektrum forstyrrelser på Balsmoseskolen og ADHD på Ganløse Skole, specialklasserækker på Toftehøjskolen, Lærkeskolen og Boesagerskolen samt læseklasser på Boesagerskolen og Ganløse skole. Andre veje at gå. Egedal Kommune har igangsat projekt Andre veje at gå med deltagelse af: Familie-, Skole-, Institutions- og Kultur og Fritidscenteret. Projektets formål er: At fremme mere inklusion At styrke den generelle tidlige indsats At skabe sammenhæng mellem økonomi og faglighed Projektet er organiseret med en styregruppe, projekttovholder, projektgruppeledere og arbejdsgrupper. Projektet er igangsat i februar 2010 og forventes at løbe frem til februar Ressourcer Skolerne bruger den tildelte ressource til specialundervisning i planlægningsfasen, en skole har udover den tildelte ressource valgt at omlægge ressourcer fra driften til specialundervisning for at sikre indsatsen overfor eleverne. I løbet af skoleåret har skolerne aflyst specialundervisningstimer i forbindelse med lærers sygdom. To af skolerne har ikke udnyttet den tildelte ressource fuldt ud, men har omlagt specialundervisningsressourcer til dækning af bl.a. vikartimer og skolernes egen betaling i forbindelse med barselsorlov. Skolecenteret har udtrykt bekymring overfor skolerne om denne prioritering indenfor totalrammen. 13

13 Dansk som andetsprog Modtageklasse I Egedal Kommune er der oprettet modtageklasser på to af kommunens skoler, - Boesagerskolen og Stengårdsskolen. Eleverne går i modtageklassen i en periode, hvor undervisningen bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger på modersmålet, andre sprog og dansk. Undervisningen bygger endvidere på elevens alder, kulturel baggrund og skolebaggrund. Efter forløbet i modtageklassen udsluses eleven til distriktsskolen. Dansk som andetsprog Elever med behov for dansk som andetsprog modtager undervisning enten i form af støtte i klassen eller som undervisning af den enkelte elev uden for klassen. Undervisningen i modtageklasserne og i DA2 varetages af lærere med stor erfaring og kompetence indenfor området. Lærerne har enten DA2 som linjefag eller efteruddannelse, der giver tilsvarende kompetencer. Skolerne bruger den tildelte ressource til DA2 og modtageklasseundervisning i planlægningsfasen. I løbet af skoleåret har de fleste af skolerne aflyst DA2 timer i forbindelse med lærers sygdom. Fremtidig struktur. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolerne og Skolecenteret Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger på flg. områder: Overordnet struktur for modtageklasserne i Egedal Kommune. Ressourcetildelingsmodel for modtageklasserne. Organisering af undervisningen i modtageklasserne Pædagogiske principper for undervisningen i modtageklasserne. Ressourcetildelingsmodel for dansk som andet sprog Organiseringen af undervisningen i dansk som andet sprog. Arbejdsgruppen fremlægger anbefalingerne i november 2010 til implementering i skoleåret 2011/12. Ledelse I Egedal Kommune er der fokus på ledelse. God skoleledelse giver tilfredse elever, forældre og medarbejdere større arbejdsglæde og fastholdelse af personale. I en tid med mange pædagogiske og ressourcemæssige udfordringer bliver god ledelse særdeles vigtig. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget indeholder de overordnede principper for skoleledelse i Egedal Kommune, og er et fælles fundament for at varetage og videreudvikle de mange vigtige opgaver, Egedals skolevæsen har ansvaret for, dvs. en grundskole i udvikling der tilstræber at rangere blandt landets bedste folkeskoler. Ledelsesgrundlaget for skoleledelse i Egedal Kommune er udarbejdet for: 14

14 At styrke sammenhængskraften på skoleområdet, fra Skolecenteret til de enkelte skoler. At styrke den interne dialog mellem de forskellige ledelsesområder -niveauer og mellem ledelse og medarbejder. At sikre en fælles retning og helhed i analyse af indsats og resultater. At skabe et fælles grundlag og sprog for styring og ledelse af skolerne i Egedal kommune. At gøre det klart hvad der forventes af skoleledelsen. At få fælles afsæt/grundlag i skolevæsenet. Ledelsesgrundlaget består af 4 anbefalinger, der skal betragtes som pejlemærker for den ledelsespraksis, der ønskes i Egedal Kommune. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Egedal Kommunes ledelsesgrundlag og de eksisterende værdier i Egedal Kommune: Helhed, Respekt, Engagement, Ansvarlighed og Resultatorientering og handlekraft. I skoleåret har ledelsesteamene på skolerne arbejdet med at sikre en fælles forståelse og afklaring af ledelsens opgaver og roller, såvel internt i ledelsesteamet som i den samlede personalegruppe. I arbejdet har Mads Hermansen, CBS, været tilknyttet som ekstern konsulent. Forløbet sluttede med en fællestemadag, hvor skolerne fremlagde resultatet at deres arbejde med ledelsesgrundlaget. Faglighed Fra politisk side er der sat fokus på faglighed i Egedal Kommune. Der er sat mål for læsning, matematik og naturfag. I forbindelse med disse mål er kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde vigtige elementer. Skolerne beskriver et højt fagligt niveau og et højt ambitionsniveau. Det er kendetegnende for alle skoler, at der arbejdes målrettet med fagligheden. Skolerne har fokus på både lærernes professionelle faglighed igennem videreuddannelse, videndeling og læringsmiljøet for eleverne. Skolerne arbejder med at skabe en inkluderende skole. Skolerne arbejder med forskellige modeller for holddeling, så eleverne kan tilbydes de nødvendige udfordringer, det gælder både elever med særlige forudsætninger og for elever med manglende forudsætninger. Undervisningen i Egedal Kommune er kendetegnet ved mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering. Grundlaget for undervisningen er en værdsættende og anerkendende tilgang til det enkelte barn. Skolerne opnår tilfredsstillende til meget tilfredsstillende resultater i forskellige test og ved afgangsprøverne. Skolerne har udarbejdet handleplaner for de politiske og egne indstsområder, handleplanerne er tilgængelige på skolernes hjemmesider. LP model Egedal Kommune har besluttet at alle skolerne skal arbejde med LP model fra skoleåret 2010/11. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. LP-modellen har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. LP-modellen skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at lærerne skal have fokus på interaktionen mellem eleven og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen undervisning og klasseledelse. 15

15 I kvalitetsrapporten for 2010/11 bliver der fulgt op på arbejdet med LP-modellen. Resultater Nationale test De nationale obligatoriske test for Egedal Kommune samlet viser et tilfredsstillende resultat med en score over landsgennemsnittet for alle fag. Testresultaterne i dansk og matematik viser en forskydning, der er markant bedre end landsgennemsnittet. Mens biologi og geografi viser et resultat lige over landsgennemsnittet. Kommunale test Dansk Man kan ikke direkte sammenligne de forskellige årgange, da de benyttede tests er af forskellig karakter og med forskelligt system af kategorier. Dog er der mulighed for at sammenligne de fire udvalgte årgange med samme årgange fra skoleårene 07/08 og 08/09. I indskolingen har det gennem de sidste tre år vist sig at andelen af 1. klasses elever, der læser sikkert og med god læseforståelse har været faldende. Ligeledes har det i år vist sig, at 3.klassetrin i Egedal Kommune ligger lige under landsnormen, når det angår antal elever, hvor læsningen er sikker, og prøveresultatet er uproblematisk (kategorien A). På mellemtrinnet, i 5. klasse, er andelen af god læseforståelse - god læsehastighed (kategorien K1) steget i den første delopgave og faldet i den anden delopgave. Dog befinder Egedal Kommunes 5. klasses elever sig over landsnormen. I udskolingen, 7.klasse, kan det konstateres, at ud af tre delopgaver er der én positiv stigning i resultatet ved opgaven Annonce. Her er andelen af god forståelse - tempo er ikke langsomt steget (kategorien G1). I de to andre delopgaver er kommunens samlede resultater af god forståelse - tempo er ikke langsomt faldet betydeligt og Egedal Kommunes 7.klasser befinder sig markant under landsnormen. Det er af stor vigtighed, at der fortsat arbejdes målrettet med elevernes læseudvikling. Der skal fortsat være fokus på læseudvikling i Egedal Kommune - også for at imødekomme kravene til læseundervisning formuleret i Fælles Mål. Derfor er det vigtigt, at der afsættes meget tid til bl.a. læseundervisning og arbejdet med skriftsproget i den daglige undervisning. Faglig inspiration, kursusvirksomhed og vidensdeling har stor betydning for undervisningen. Mange af skolerne i Egedal Kommune har uddannede læsevejledere med faglig kompetence til at vejlede kollegerne med at pege på vigtige undervisningsområder og metoder, relevante materialer, afvikling af læsekurser osv. Det er vigtigt at kunne følge og evaluere elevernes læse- og skriveudvikling for at kunne støtte deres læseudvikling. Det giver ikke det fulde billede af elevernes læseudvikling at anvende de benyttede test, og der skal derfor løbende holdes øje med udviklingen og produktionen af nye læsetests. Læs danskrapporten på Egedal Kommunes hjemmeside under Skole og SFO / Kommunale test 16

16 Matematik Hvis man ser på resultaterne fra den kommunale test i matematik viser det sig, at kommunen siden 2008, hvor vi begyndte at teste samlet set har forbedret sig. Meget tyder på, at indsatsen med at have matematikfaget i fokus har højnet elevernes kunnen i matematik. Både i 2009 og i 2010 har kommunens elever klaret sig bedre end i 2008, som var første år med matematik som indsatsområde. Siden da, har skolerne skullet inddrage matematik i deres handleplaner samt generelt have mere fokus på matematik. Når det nu er sagt, er der nogle områder som tiltrækker ekstra fokus i klassernes præstationer sammenlignet med deres præstationer da de gik i 1. klasse kan man undre sig over. Langt flere elever scorer nu C 3 og C 4, hvor de året inden scorede omkring middel. De enkelte skoler skal gennemse resultaterne og overveje, om de nuværende 3. klasser bør være i søgelyset. Endvidere bør skolerne have fokus på udskolingen. De tidligere år har vist, at især 7. klasserne har klaret sig dårligt i den kommunale test, og i år viser det sig, at vores 8. klasser har en forholdsvis høj andel af elever, der scorer omkring middel og lidt under middel. Matematik er fortsat et indsatsområde de kommende 3 år, og af den grund har matematiklærerne diskuteret den kommunale test for at udnyttelsen af testen bliver optimal. Den kommunale test vil fortsætte som en standardiseret test på udvalgte årgange, men netop disse årgange samt testtidspunktet rykkes der lidt ved, for at optimere brugen af testen. Beslutningen omkring årgange og testtidspunkt og materialer forventer at være truffet omkring oktober 2010, hvorefter skolerne vil få en tidsplan for testningen. Læs matematikrapporten på Egedal Kommunes hjemmeside under Skole og SFO / Kommunale test Fakta om Egedal Kommunes skolevæsen Egedal Kommunes elev-, klassetal og klassekoefficienter 5. september 2009 antal normal undervisningsklasser antal normal undervisningselever klassekvotient normal undervisningselever 17 antal specialklasser antal specialklasseelever Balsmoseskolen , Boesagerskolen , Bækkegårdsskolen ,2 Ganløse Skole , Hampelandskolen Lærkeskolen , Maglehøjskolen !0. klasse center ,5

17 Slagslunde skole Stengårdsskolen Søagerskolen ,7 1 2 Toftehøjskolen , Veksø Skole ,1 Egedal Kommune , Skolens elev- og klassetal for henholdsvis normalundervisningen og specialklasserne. Antallet af elever i specialklasserne er elever, der er visiteret til den pågældende klasse af Visitationsudvalget. Diagrammet viser antallet af elever fordelt på skolerne. Diagrammet viser klassekoefficienten på skolerne, den blå kurve viser gennemsnittet i Egedal Kommune. 18

18 Diagrammet viser antallet af elever pr fuldtidsstilling på skolerne, den blå kurve viser gennemsnittet i Egedal Kommune. Elevfravær Elevfravær Sygedage ( fravær p.g.a sygdom) Lovligt fravær (fravær p.g.a, ekstra ferie fridage m.m. med forældrehenvendelse ) Ulovligt fravær (fravær uden forældrehenvendelse ) Antal elever med 10 eller flere dages ulovligt fravær Balsmoseskolen 8,8 4,0 0 0 Boesagerskolen 6,4 3,7 0,2 3 Bækkegårdsskolen 7,4 3,2 1,8 26 Ganløse Skole 6,6 3,8 0,8 10 Hampelandskolen 8,6 3,5 0,4 0 Lærkeskolen 9,9 4,0 0,3 5 Maglehøjskolen 8,4 3,0 1,4 15 Slagslunde skole 6,0 8,3 0 0 Stengårdsskolen 9,4 2,9 1,0 12 Søagerskolen 8,2 3,9 0,1 1 Toftehøjskolen 8,7 4,1 0,4 5 Veksø Skole 4,2 3,2 1,0 2 Egedal Kommune 8,0 3,8 0, Egedal Kommune ,0 2,3 1,2 129 Skemaet viser antal fraværsdage pr. elev, fordelt på antal sygedage, lovligt fravær og ulovligt fravær i skoleåret I forhold til skoleåret har der været en stigning sygdomsfraværet og det lovlige fravær, mens der har været et fald i det ulovlige fravær. Der har i skoleåret været sat fokus på det ulovlige fravær. Skolecenteret har drøftet det ulovlige fravær med skoleledelserne. Det er glædeligt at det ulovlige fravær er faldet og antallet af elever med mere end 10 ulovlige fraværsdage er faldet markant. Det ulovlige fravær er fortsat uacceptabelt højt. På Skolecenterets møder med skolerne vil der fortsat være fokus på området. Skolerne med et relativt højt fravær indstilles til at foretage en nærmere analyse af fraværet. 19

19 Diagrammet viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev, fordelt på antal sygedage, lovligt fravær og ulovligt fravær i skoleåret Arbejdstid der anvendes til undervisning 20

20 Diagrammet viser den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning opgjort i %. Opgørelsen er foretaget på nettotimetal. Arbejdstiden er opgjort i henhold til skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet pr. 5. september I skoleåret skulle skolerne tilstræbe en undervisningsprocent på 41,3. I skoleåret skal der tilstræbes en undervisningsprocent på 42,9. Undervisningstimer der gennemføres 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Balsmoseskolen ,9 98,9 98,8 98,7 Boesagerskolen ,2 96,5 96,5 Bækkegårdsskolen ,3 98,0 99,4 Ganløse Skole ,5 97,2 97,3 99,2 Hampelandskolen ,9 99,8 98,4 Lærkeskolen ,2 98,3 98,6 Maglehøjskolen ,9 99,9 99,2 99,0 99,3 99,9 Slagslunde skole ,8 99,6 99,6 Stengårdsskolen ,7 99,8 99,6 98,5 97,4 99,1 Søagerskolen ,8 98,7 99,2 99,1 Toftehøjskolen , , ,7 Veksø Skole Egedal Kommune ,95 99,95 99,8 98,7 98,3 98,4 99,6 Skemaet viser i procent af omfanget af de årlige undervisningstimer, der gennemføres i forhold til det årlige timetal fordelt på skolerne. Definition på timer der ikke er gennemføres: timer hvor undervisningen bliver aflyst og eleverne hjemsendes. 21

21 Diagrammet viser andelen af undervisningstimer der gennemføres i Egedal Kommune. Skolernes indberetninger viser, at skolerne med succes tilstræber at undgå aflysninger i normaltimerne. For at undgå aflysninger i normaltimerne aflyser skolerne i stedet hold- og specialundervisningstimer. Skolerne har gjort opmærksom på, at vikarbudgettet ikke dækker sygefravær, barns sygedage, seniordage og skolernes egen dækning i forbindelse med barsler. Uddannelse og efter/videreuddannelse Diagrammet viser andelen af lærerne, der har læreruddannelse på skolerne, den blå kurve er gennemsnittet i Egedal Kommune. På 11 af de skoler er andelen af læreruddannede enten steget eller uændret i forhold til skoleåret , på en af skolerne er andelen faldet svagt. Skolerne har en del meritstuderende og 4.-årsstuderende der afsluttede deres uddannelse i juni 2009, samtidig med er det lykkedes for skolerne at rekruttere uddannede lærere i forbindelse med nyansættelser. For at fastholde og rekruttere personale er det vigtigt at have et attraktivt skolevæsen og arbejdsmiljø, hvor der kan skabes rammer for medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. 22

22 Diagrammet viser andelen af lærerne linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i hvert fag i Egedal Kommune. En lærer opnår tilsvarende kompetencer enten ved efteruddannelse eller/og lang undervisningserfaring i faget. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Balsmoseskolen. 23

23 Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Boesagerskolen. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Bækkegårdsskolen. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Ganløse Skole. 24

24 Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Hampelandskolen. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Lærkeskolen. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Maglehøjskolen. 25

25 Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Slagslunde Skole. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Stengårdsskolen. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Søagerskolen. 26

26 Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Toftehøjskolen. Diagrammet viser andelen af lærere med linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer i hvert fag på Veksø Skole. Mange af skolerne har en flot andel af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer til at dække undervisningen i de respektive fag. Skolecenteret har drøftet problematikken med de skoler, der har en lav procentdel af linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kompetencer til at dække undervisningen. De skoler, hvor det gør sig gældende forsikrer at lærerne har kompetence til at undervise i faget, men ikke nødvendigvis med linjefags eller tilsvarende kompetencer. Slagslunde Skole gør opmærksom at med få lærere er det svært at have linjefagskompetencer indenfor alle fag. 27

27 Diagrammet viser skolernes forbrug af timer til efteruddannelse pr. fuldtidsansat lærer. Diagrammet viser skolernes anvendelse af midler til kursus og intern kompetenceudvikling. Der er stor variation på skolernes brug af midler til kursus og intern kompetenceudvikling. Variationen skyldes lokale forhold, behovet for linjefagsuddannelse af lærere varierer fra skole til skole. Tildelingen af ressourcer er afhængig af skolens rum i totalrammen. 28

28 Elevudgifter Diagrammet viser skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev til løn samt elevrelaterede udgifter. Oplysningerne er baseret på regnskabstallene pr. 31. december Den blå kurve viser gennemsnittet i Egedal Kommune. Forskellige klassekoefficienter og skolestørrelse er afgørende for de samlede udgifter pr. elev. 29

29 Diagrammet viser skolernes afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev. Variationen i skolernes udgifter skyldes forskellige måder at opgøre forbruget på. På nogle skolerne indgår kopiering som en del af udgifterne, på andre af skolerne er udgifterne til kopiering opgjort under administrationen. Skolecenteret arbejder på at lave fælles opgørelseskriterier. IT Diagrammet viser antal elever pr. pc. Kun nyere pc ere, dvs. max. 5 år gamle indgår i opgørelsen. Målet med 5 elever / pc overholdes, Lærkeskolen får i løbet af sommeren udskiftet pc ere så de overholder den 30

30 politiske beslutning om højst 5 elever pr pc. Skolecenteret har i samarbejde med IT centeret udarbejdet udskiftningsplan på skolerne. For at opretholde et niveau på 5 elever/ pc kræves en større udskiftning de kommende år. Diagrammet viser interaktive tavler på skolerne. I sommeren 2009 blev der indkøbt 50 IWB til fordeling på skolerne, så alle skoler i dag har mindst 3 IWB. Skolerne har et stort ønske om at implementere interaktive tavler i undervisningen, men har svært ved at afsætte midler til indkøb indenfor rammen. For at sikre en fortsat kvalitetsudvikling af undervisningen, er det vigtigt med en investering i interaktive tavler femover. Specialklasser 31

31 Diagrammet viser antallet af specialklasser i Egedal Kommune. Diagrammet viser antallet af specialklasser i Egedal Kommune. 32

32 Diagrammet viser de særskilte udgifter pr. specialklasseelev i Egedal Kommune. Balsmoseskolens beløb til særskilte ressourcer pr. elev i specialklasser indeholder etableringsudgifter til specialklasserækken for elever med autismespektrum forstyrrelser. Boesagerskolens beløb er ekstra tildeling til specialklasseelever i forhold til normalklasseelever. 33

33 Specialpædagogisk bistand Diagrammet viser antallet af nyindstillede elever til PPR i perioden 1. august maj 2010 i Egedal Kommune. Diagrammet andelen i % af nyindstillede elever til PPR i perioden 1. august maj 2010 i forhold til skolens samlede elevtal i Egedal Kommune. 34

34 Diagrammet viser antallet af elever indstillet til PPR, der modtager specialundervisning.. Diagrammet viser andelen i % af elever, der modtager specialundervisning i forhold til skolens samlede elevtal. Diagrammet viser skolernes særskilte udgifter pr elev til specialundervisning. Beløbets størrelse er afhængig af skolernes principper for budget. På nogle skoler er der er der et særskilt budget for specialundervisningen på andre er specialundervisningsressourcerne udlagt til klasse/årgangsteam eller i afdelingerne. 35

35 DA2 undervisning Diagrammet antallet af tosprogede elever på skolerne 36

36 Diagrammet viser andelen af tosprogede elever på skolerne i procent Diagrammet viser andelen af tosprogede elever på skolerne der modtager undervisning i DA2. Diagrammet viser skolernes særskilte udgifter pr elev til DA2 undervisning. Beløbets størrelse er afhængig af skolernes principper for budget. På nogle skoler er der er der et særskilt budget for DA2 undervisningen på andre er DA2 ressourcerne udlagt til klasse/årgangsteam eller i afdelingerne. 37

37 SFO 38

38 Diagrammet viser det samlede antal børn i SFO. Diagrammet viser andelen af børn i 0. klasse der går i SFO. Diagrammet viser andelen af børn i 1. klasse der går i SFO. 39

39 Diagrammet viser andelen af børn i 2. klasse der går i SFO. Diagrammet viser andelen af børn i 3. klasse der går i SFO. 40

40 Diagrammet viser SFO ernes gennemsnitlige udgifter pr. elev til løn samt elevrelaterede udgifter. Oplysningerne er baseret på regnskabstallene pr. 31. december Diagrammet viser andelen af pædagogisk personale med pædagoguddannelse. 41

41 Resultater Folkeskolens afgangsprøver Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Balsmoseskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 10. klasse på Balsmoseskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 42

42 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Boesagerskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Bækkegårdsskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Ganløse Skole i skoleårene 2007/08 til 2009/10 43

43 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 10. klasse på Ganløse Skole i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Hampelandskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Lærkeskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 44

44 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Maglehøjskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Ølstykke 10. klasse center i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 10. klasse på Ølstykke 10. kl. center i skoleårene 2007/08 til 2009/10 45

45 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Stengårdsskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Søagerskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Diagrammet viser resultaterne af afgangsprøverne i 9. klasse på Toftehøjskolen i skoleårene 2007/08 til 2009/10 Overgange ungdomsuddannelser 46

46 47

47 48

48 49

49 50

50 Skolecenteret Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse Tlf skolecenter@egekom.d k Åbningstid Mandag-onsdag kl Torsdag kl

51 Fredag kl