KANDIDATUNDERSØGELSEN

Transkript

1 KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 Rapport for DET HUMANISTISKE FAKULTET (HUM) Udarbejdet af

2 FORORD Kandidatundersøgelsen for Det Humanistiske Fakultet 2011 blev foretaget af karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet (HUM) og vi præsenterer i denne rapport de nyeste og mest centrale resultater for Det Humanistiske Fakultet. 847 ud af 1585 humanistiske bachelorer samt kandidater, der dimitterede i perioden fra februar 2007 til og med oktober 2010, deltog i Kandidatundersøgelsen. Det vil sige, at svarprocenten er på 53,4 %. Formålet med rapporten er at give fakultetet særlig nyttig viden om dimittendernes vej fra dimission til job, herunder deres overvejelser om karrieremuligheder undervejs i uddannelsen, deres nuværende beskæftigelse, hvilke jobfunktioner de varetager, samt hvordan de vurderer uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans. Samtlige studienævn ved Det Humanistisk Fakultet får lignende delrapporter, hvor konkrete resultater for de enkelte studienævn bliver præsenteret. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar i forhold til det samlede antal respondenter, der har besvaret spørgsmålet/spørgsmålene. Det samlede antal gyldige svar (dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede) benævnes som N. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor tallenes sum i diagrammerne ikke giver 100 %. Kontakt os Ønsker I yderligere undersøgelser for studienævnets uddannelser eller yderligere resultater for jeres studienævn fra Kandidatundersøgelsen 2011, tilbyder vi gerne dette. Kontakt venligst nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Fuldmægtig Tlf bsb@adm.aau.dk Side 1

3 INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER JOBSØGNING STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING STUDIEJOB PRAKTIK PROJEKTSAMARBEJDE MED EKSTERN VIRKSOMHED? SPECIALET SAMMENLIGNING MELLEM STUDIE- OG ERHVERVSRELATEREDE AKTIVITETER FØRSTE JOB NUVÆRENDE JOBSITUATION NUVÆRENDE JOB JOBBETS RAMMER JOBBETS INDHOLD SELVSTÆNDIGE/IVÆRKSÆTTERE UDDANNELSERNES ARBEJDSMARKEDSRELEVANS OG ANVENDELSESOMRÅDER (ALLE) TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER BEVÆGELSER PÅ ARBEJDSMARKEDET FAGLIG MOBILITET SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB OVERVEJELSER OM FREMTIDIG KARRIERE JOBVÆRDIER EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE DATAGRUNDLAG Side 2

4 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? (N=847) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 70 63% 66% % 35% 27% 12% 40% 44% 3% 22% 15% 9% 10% 10% 7% 0 Før uddannelsens start Undervejs i uddannelsen Umiddelbart før jeg dimitterede Umiddelbart efter jeg dimitterede Af ovenstående diagram fremgår det, at dimittenderne gør sig flere overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skal føre til, jo nærmere de kommer dimissionen. Omkring 2/3 af dimittenderne har i høj grad og ca. en femtedel har i nogen grad gjort sig tanker om karrieremulighederne umiddelbart før eller efter deres dimission. Før uddannelsens start er det kun ca. en fjerdedel der i høj grad og en tredjedel der i nogen grad har gjort sig tanker om deres kommende job, og undervejs i uddannelsen er det ca. to femtedele, der i høj eller nogen grad har gjort sig tanker om, hvad uddannelsen skal føre til. Denne udvikling er ikke overraskende, idet fokus på fremtiden skærpes, jo tættere på dimissionen, den studerende kommer. Diagrammet viser også, at omkring en ottendedel af dimittenderne slet ikke gør sig tanker om, hvilket job uddannelsen skal føre til før uddannelsens start, undervejs i uddannelsen er det en meget lille del og lige før og efter dimissionen igen en større del. Forklaringen på, at hen ved en tiendedel slet ikke gør sig tanker om jobmulighederne omkring dimissionstidspunktet, kan være, at de allerede har fundet deres første job. Sammenlignet med 2007-tallene, er der sket en markant ændring i, antallet af kandidater, som gjorde sig overvejelser om, hvilket job deres uddannelse skulle føre til. Side 3

5 Ser vi på Før uddannelsens start var det tidligere blot lidt mere end hver tiende, der i høj grad gjorde sig overvejelser om, hvad deres uddannelse skulle føre til, hvor det i 2011 er lidt mere end hver fjerde. I 2007 var der 18 %, der i nogen grad gjorde sig overvejelser om, hvad uddannelsen skulle føre til og 36 % i 2011 altså en fordobling. Endvidere viser det sig, at færre kandidater slet ikke gør sig overvejelser i 2011, hvor antallet er faldet fra 39 % i 2007 til 12 % i Det samme billede gør sig gældende for Undervejs i uddannelsen, hvor det i 2007 var 8 %, der i høj grad overvejede deres jobmuligheder og i 2011 er det steget markant til 40 %. Herudover er antallet af kandidater, der i mindre grad overvejede, hvad deres uddannelse skulle føre til faldet fra 44 % i 2007 til 13 % i I forhold til kategorierne Umiddelbart før jeg dimitterede og Umiddelbart efter jeg dimitterede er der væsentlig flere i 2011, der i høj grad overvejer, hvad deres uddannelse skal føre til (63 % og 66 %), hvor tallene i 2007 var 34 % og 49 %. I forlængelse heraf er der samtidig færre, som i mindre grad overvejer, hvad deres uddannelse skal føre til, hvorimod der er flere, som slet ikke overvejer, hvilket job deres uddannelse skal føre til. Sidstnævnte gruppe kan muligvis forklares med, at de allerede har fået deres første job på dette tidspunkt i uddannelsen. Samlet set er der således sket en positiv ændring fra 2007 til 2011 i kandidaternes bevidsthed om vigtigheden af at orientere sig fremad i forhold til fremtidigt erhverv. Side 4

6 Umiddelbart efter jeg dimitterede Umiddelbart før jeg dimitterede Undervejs i uddannelsen Før uddannelsens start Kandidatundersøgelsen Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? - fordelt på køn. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Mand (n=215) Kvinde (n=518) HUM (N=733) I høj grad 25% 26% 26% I nogen grad 34% 35% 35% I mindre grad 27% 28% 27% Slet ikke 14% 11% 12% I høj grad 34% 42% 40% I nogen grad 47% 43% 44% I mindre grad 15% 11% Slet ikke 4% 3% 3% I høj grad 59% 65% 63% I nogen grad 23% 21% 22% I mindre grad Slet ikke 11% 8% 9% 7% 6% 7% I høj grad 56% 70% 66% I nogen grad 15% 20% I mindre grad Slet ikke 10% 10% 10% 8% 10% 14% Der er ingen signifikant sammenhæng mellem køn og overvejelser om, hvilket job uddannelsen skulle føre til. Side 5

7 Diagram viser, at der før uddannelsens start kun er en ubetydelig forskel på graden af mænd og kvinders overvejelser om, hvilket job uddannelsen skal føre til. Undervejs i uddannelsen og umiddelbart før dimissionen er der en lille forskel, hvor en større andel af kvinder end mænd i høj grad gør sig tanker om karrieren, mændenes svar er overrepræsenteret i de andre kategorier. Efter dimissionen er der en markant forskel, idet 14 procentpoint flere kvinder end mænd i høj grad overvejer, hvilket job uddannelsen skal føre til, flere mænd end kvinder svarer, at de i nogen grad eller slet ikke overvejer karrieremuligheder. Faktisk er der næsten dobbelt så stor procentdel af mænd som kvinder, der slet ikke overvejer, hvilket job uddannelsen skal føre til. Årsagen hertil kan være, at flere mænd end kvinder får job, inden de er færdige med deres uddannelse Ændrede du jobmål undervejs i studiet? Ændrede du jobmål undervejs i studiet? Jeg havde ikke noget præcist jobmål for min uddannelse Ja, flere gange Nej, jeg fastholdte mit jobmål gennem hele min uddannelse 24% 29% 34% HUM (N=705) Ja, en enkelt gang % 20% 40% Omkring en fjerdedel af de adspurgte fastholdt deres jobmål gennem hele uddannelsen. 42 % skiftede jobmål en eller flere gange i løbet af studietiden, og en stor del godt en tredjedel havde ikke et præcist jobmål for uddannelsen. Side 6

8 1.1.4 Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? (Sæt gerne flere krydser) HUM (N=847) Studiekammerater Praktik i forbindelse med uddannelsen Venner uden for uddannelsen Medier generelt Familie Undervisere Job-arrangementer på universitetet Diverse karrierevejvisere Netværk via studiejob Samarbejdspartnere ifm. projektsamarbejde Jobnet Netværk fra specialeprocessen A-kasse eller fagforening Karrierecentret/Erhvervsvejledningen Universitetets webside Jobcentret Anden kilde Universitetets centrale studievejledning Studenterstudievejlederen på dit fag Mentorordning Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA 21% 20% 17% 17% 14% 10% 9% 7% 6% 4% 3% 2% 1% 33% 32% 31% 30% 27% 51% 51% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ovenstående diagram viser, at det overvejende er netværk, der bruges som kilder til overvejelse af jobmuligheder. Omkring halvdelen af de adspurgte har anført studiekammerater og praktik i forbindelse med uddannelsen som de mest anvendte kilder, men også venner uden for uddannelsen, familie og undervisere bruges flittigt som kilder. Udover netværket har medierne stor betydning, næsten en tredjedel af respondenterne angiver, at de bruger dem som kilde i forbindelse med overvejelse af jobmuligheder. Diagrammet viser også, at kilder, hvor de studerende selv skal være opsøgende fx forskellige former for studie- og karrierevejledning bruges i meget mindre omfang. Side 7

9 1.1.5 Har du deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedr. job, karriere og arbejdsmarked? Har du deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedr. job, karriere og arbejdsmarked? (N=747) Karrieremesse 56% 29% 15% Ja Karrieredage på studierne 29% 37% 35% Snart-kandidatmøder Jobsøgningskurser Kompetenceafklaringskurser 17% 16% 15% 26% 37% 34% 57% 47% 51% Nej - men jeg havde hørt om arrangementet Nej - jeg havde ikke kendskab til arrangementet Arrangementer vedr. gymnasielærere 8% 80% % 50% 100% 150% Diagrammet ovenfor viser, at af Karrierecentrets tilbud er Karrieremessen helt klart det mest populære. Mere end halvdelen af dimittenderne besøger messen, og kun en meget lille del af de adspurgte kender ikke til Karrieremessen. Der er meget markedsføring omkring messen, og den giver helt klart den bedste mulighed for at møde kommende arbejdsgivere og dyrke netværk. Bortset fra Karrieremessen er karrieredage på studierne godt besøgt (29 %), men på trods af det er der godt en tredjedel af dimittenderne, der ikke kender til dem. Imidlertid er der sket en markant stigning i deltagelsen på studiernes karrieredage fra 2007 til nu. I 2007 var det blot lidt mere end hver tiende, som deltog på karrieredagene, hvorimod det i 2011 er mere end hver fjerde. Arrangementer vedr. gymnasielærere er de mindst populære med kun 8 % af dimittenderne som deltagere. Årsagen hertil kan være, at denne type arrangement er for en meget lille gruppe, nemlig de der overvejer at gøre karriere som underviser i gymnasieskolen. Fire femtedele angiver i besvarelsen, at de ikke havde kendskab til arrangementet. Overraskende få respondenter, %, har deltaget i jobsøgnings- og kompetenceafklaringskurser. Det kan dels hænge sammen med, at mange studerende først gør sig overvejelser over jobmulighederne omkring dimissionstidspunktet (jfr. diagram 1.1.1), og dels at omkring halvdelen af de adspurgte angiver, at de ikke havde kendskab til kurserne. Side 8

10 1.1.6 Har du kendskab til følgende kurser/aktiviteter om iværksætteri? Har du kendskab til følgende kurser/aktiviteter om iværksætteri? (N=731) Ja Nej, men jeg har hørt om aktiviteten Nej, jeg har ikke kendskab til aktiviteten WOFIE 9% 19% 72% Inkubatorordningen 7% 16% 77% Solution Camp 5% 12% 84% Venture Cup 4% 14% 82% IværksætterTræning med Mentor 4% 12% 84% % 20% 40% 60% 80% 100% Omkring fire femtedele af de adspurgte har ikke kendskab til arrangementer for iværksættere. Det kan hænge sammen med, at de fleste dimittender ikke gør sig tanker om at blive selvstændige, hvor de ikke er åbne overfor mulighederne. Det kan også have betydning, at mange af de humanistiske uddannelser ikke lægger op til at blive iværksætter. Side 9

11 1.1.7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? (N=731) God Middel Ringe Havde ikke kendskab til dette Karrierecentret 19% 35% 10% 35% Karrieredage på studierne 17% 36% 16% 32% Information via undervisere 36% 31% 19% studiernes egne studievejledninger 10% 33% 25% 33% Studiernes eget informationsmateriale 9% 35% 25% 31% Universitetets centrale studievejledning 8% 35% 14% 44% Universitetets fælles informationsmateriale 7% 30% 11% 52% Information via Netværkscenteret/AAUinnovation/SEA 4% 16% 11% 69% % 20% 40% 60% 80% 100% Det er iøjnefaldende, at omkring halvdelen af dimittenderne ikke har kendskab til AAU s fælles informationsmateriale og den centrale studievejledning, og at under en tiendedel vurderer informationen herfra som værende god. Værre står det til for information via Netværkscentret, AAUinnovation og SEA, men dette kan, som nævnt i forbindelse med diagram 1.1.6, hænge sammen med en meget lille målgruppe. Information via undervisere er ikke overraskende den kilde, som flest (81 %) har kendskab til, og ca. halvdelen af dimittenderne vurderer undervisernes information om erhvervs- og karrieremuligheder som værende god eller middel. Omtrent det samme er tilfældet med information fra Karrierecentret og karrieredage på studierne, som to tredjedele af de adspurgte har kendskab til. For information fra studier, i form af enten studievejledninger eller informationsmateriale, er graden af kendskab ca. den samme, men vurderingen lidt dårligere, idet hver fjerde betegner informationen herfra som ringe. Side 10

12 1.2 JOBSØGNING Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=730) 42% 16% 42% Inden påbegyndelsen af specialet Inden afleveringen af specialet/hovedopgave/b A-projekt Efter bestået afsluttende eksamen/speciale/baprojekt Ovenstående diagram viser, at lige mange 42 % af de adspurgte påbegynder deres aktive jobsøgning inden afleveringen af den afsluttende opgave som efter dimissionen. Kun hver sjette begynder aktiv jobsøgning inden påbegyndelse af den afsluttende opgave. Det er dog en stigning fra 2007, hvor det blot var lidt over hver tiende, som påbegyndte jobsøgningen inden de startede på deres speciale. Side 11

13 1.2.2 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (fordelt efter tid fra dimission til første job) Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? - fordelt efter tid fra dimission til første job? (N=646) Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 33% 58% 10% Inden påbegyndelsen af specialet 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse 8% 7% 5% 30% 36% 41% 63% 51% 59% Inden afleveringen af specialet/hovedop gave/ba-projekt Efter bestået afsluttende eksamen/speciale /BA-projekt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en stærk signifikant sammenhæng mellem hvornår dimittenderne påbegyndte deres aktive jobsøgning og hvornår de fik deres første job. (Korr.: - 0,588; sig.: 0,000). Diagram viser ikke overraskende, at der er en tydelig sammenhæng imellem det at være tidligt i gang med aktiv jobsøgning og det at få job hurtigt. En tredjedel af de, der får job, før de er færdige med uddannelsen, begynder deres aktive jobsøgning, inden påbegyndelsen af den afsluttende opgave. Hver tiende af dem, der får deres første job før uddannelsens afslutning, angiver, at de først påbegynder aktiv jobsøgning efter dimissionen. Det virker bemærkelsesværdigt, men kan skyldes, at de får jobbet via netværk, fx praktiksted, og derfor ikke som sådan har været aktive i jobsøgningen. Halvdelen af de, der får job inden for de første 3 måneder efter endt uddannelse har påbegyndt jobsøgningen inden dimissionen, hver fjerde endda inden specialeskrivningen. Af diagrammet fremgår det også, at 6 ud af 10 af de, der får deres første job henholdsvis 4-12 måneder efter og mere end 1 år efter endt uddannelse, først påbegynder deres aktive jobsøgning efter dimissionen. Side 12

14 1.2.3 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter køn) Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? - fordelt efter køn Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Mand (n=193) 40% 25% 29% 6% Kvinde (n=469) 33% 26% 28% HUM (N=662) 35% 26% 29% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en meget svag signifikant sammenhæng mellem køn og hvor lang tid der gik, før dimittenderne fik deres første job. (Korr.: - 0,144; sig.: 0,026). Godt en tredjedel af dimittenderne får deres første job, før de er færdige med uddannelsen, og yderligere en fjerdedel får inden for de første 3 måneder efter dimissionen. Lidt flere mænd end kvinder (7 procentpoint) får job inden endt uddannelse. Lidt mere end 6 ud af 10 dimittender fra humaniora er således i job efter 3 måneder. 3 ud af 10 kommer i job inden for det første år efter dimissionen, og omkring hver tiende dobbelt så mange kvinder som mænd er jobsøgende i mere end et år efter endt uddannelse. Ser vi på 2007-tallene er der sket en stigning for begge køn i forhold til at komme i job enten før dimission eller maks. 3 måneder efter dimission. For mændenes vedkommende er 65 % nu i job senest 3 måneder efter dimission, hvor det i 2007 blot var 52 %. Det samme gør sig gældende for kvinderne, dog ikke i så markant en grad, hvor 51 % var i job senest 3 måneder efter dimission i 2007 og 59 % i Side 13

15 1.2.4 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter dimittendårgang). Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? - fordelt efter dimittendårgang Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse 2010 (n=117) 35% 24% 38% 3% 2009 (n=181) 30% 24% 29% 18% 2008 (n=186) 37% 31% 23% 9% 2007 (n=178) 39% 24% 28% 10% HUM (N=662) 35% 26% 29% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er ingen signifikant sammenhæng mellem dimittendårgang og hvor lang tid der gik, før dimittenderne fik deres første job. Ovenstående diagram viser, i lighed med det foregående (1.2.3), hvornår dimittenderne kommer i job, men her fordelt på dimittendårgang. Det fremgår, at lidt flere end gennemsnittet fra årgangene 2007 og 2008 kom hurtigt i job. For årgang 2009 gik det noget langsommere, idet næsten hver femte måtte søge job i mere end 1 år efter endt uddannelse, kun godt halvdelen fik job inden for de første 3 måneder, og næsten hver femte måtte søge job i 1 år eller mere. Årsagen hertil er afmatning som følge af den økonomiske krise, der får aftagerne til at holde igen med ansættelser. Det er almindelig kendt, at der er sammenhæng mellem (dimittend-)ledighed og de økonomiske konjunkturer. Den nyeste af de adspurgte dimittendårgange, 2010, nærmer sig gennemsnittet, hvor 6 ud af 10 kommer i job inden for de første 3 måneder. Af denne årgang er der endda kun 3 %, der søger job i over 1 år, hvilket er væsentlig lavere end gennemsnittet. Side 14

16 1.2.5 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job (fordelt efter de største uddannelser). Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? - Fordelt efter de 5 største uddannelser Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Læring og Forandringsprocesser 31% 28% 36% 6% Dansk 35% 22% 30% Kultur, kommunikation og globalisering 27% 26% 36% 12% Psykologi 49% 27% 19% 6% Kommunikation 30% 20% 40% 11% HUM (N=662) 35% 26% 29% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er ingen signifikant sammenhæng mellem dimittendårgang og hvor lang tid der gik, før dimittenderne fik deres første job. Sammenlignet med gennemsnittet for humaniora er der væsentlig flere dimittender fra Psykologi og lidt færre fra Kommunikation, Læring og Forandringsprocesser samt Kultur, kommunikation og globalisering (KKG), der får job inden afsluttet uddannelse. Efter 3 måneder efter endt uddannelse er billedet næsten det samme, dog er der flere dimittender fra Læring og Forandringsprocesser end fra humaniora som helhed, der får job i denne periode. Af de fem største uddannelser svarer andelen af dimittender fra Kommunikation, KKG og Dansk, der må søge job i mere end 1 år meget godt til gennemsnittet for humaniora. For dimittender fra Læring og Forandringsprocesser samt psykologi er andelen kun godt det halve. Side 15

17 1.2.6 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter kombinationen af studieaktiviteter). Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? - Fordelt på studieaktiviteter Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Irellevant studiejob (n=43) 30% 23% 37% 9% Praktik og studierelevant studiejob (n=88) 55% 27% 14% 5% Studierelevant studiejob (n=49) 39% 33% 16% 12% Praktik, studierelevant studiejob og projektsamarbejde (n=169) 41% 23% 28% 7% Praktik og projektsamarbejde (n=29) 14% 28% 28% 31% Studierelevant studiejob og projektsamarbejde (n=28) 29% 46% 21% 4% Praktik (n=17) 29% 18% 41% 12% Ingen af delene (n=15) 27% 27% 33% Projektsamarbejde (n=10) 40% 10% 40% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er ingen signifikant sammenhæng mellem studieaktiviteter og hvor lang tid der gik, før dimittenderne fik deres første job. Det fremgår tydeligt af diagram 1.2.6, at de dimittender, der i deres studietid har haft studierelevant studiejob kombineret med andre studierelevante aktiviteter, kommer hurtigere i job end andre. Kombinationen praktik og studierelevant studiejob er den bedste i forhold til at komme hurtigt i job, ikke færre end 55 % af dimittenderne med denne kombination får job, inden de er færdige med uddannelsen, og yderligere 27 % får job inden for de første 3 måneder efter dimissionen. Det at have et studierelevant studiejob alene giver ikke den samme, gode effekt, som i kombination med andet det ses ved, at lige så mange med studierelevant studiejob er jobsøgende i mere end 1 år, som de der kun har haft praktik eller ingen studieaktiviteter. Praktik og projektarbejde er den kombination med den dårligste effekt i forhold til at komme hurtigt i job, kun 14 % af dimittender med denne erfaring får job inden endt uddannelse, hvilket faktisk er dårligere end for de, der ikke har haft studieaktiviteter. Side 16

18 1.2.7 Hvordan fandt du dit nuværende job? Hvordan fandt du dit nuværende job? (Sæt gerne flere krydser) HUM (N=609) Internettet 35% Gennem personlige kontakter/netværk uden for studiet 23% Jobnet Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren Andet Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren CV-bank/jobsøgningsagent på nettet Gennem praktik Gennem kontakter på studiet Via aktivering Fagblad Gennem studiejob Dagblad/avis Via Jobcentret Gennem projektsamarbejde Rekrutterings- eller vikarbureau Via a-kassen Via karriere-/jobmesse el.lign. 10% 9% 8% 6% 6% 6% 5% 5% 4% 3% 2% 2% 1% 1% 1% Via Akademikerkampagnen % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kategorien Andet udgør mange specifikke internetadresser samt uopfordret jobsøgning samt headhunting. Ovenstående diagram viser, at internettet er det mest anvendte middel i forbindelse med jobsøgning mere end en tredjedel af respondenterne har fundet deres nuværende job via internet. Efter internettet er personlige kontakter/netværk uden for studiet mest anvendt i jagten på job, idet næ- Side 17

19 sten hver fjerde angiver, at de har fundet job ad denne vej. Det er en stigning på 6 % fra 2007, hvilket viser, at de studerende nu i højere grad end før benytter sig af personligt netværk. Omkring hver tiende af de adspurgte har fundet deres job på Jobnet og via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren. Alle andre kategorier fx jobsøgningsagenter, Jobcentret og a-kasser har under 10 % af dimittenderne anført som steder, hvor de har fundet deres første job. Det ser således ikke ud til, at disse har særlig stor betydning for jobsøgning længere. Side 18

20 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMAR- BEJDETS BETYDNING 2.1 STUDIEJOB Andel af dimittender, der har haft studiejob undervejs i uddannelsen. Studiejob undervejs i uddannelsen Antal Procent Studierelevant studiejob % Studiejob uden relevans for uddannelsen % Ikke haft studiejob % Det fremgår af tabel 2.1.1, at 85 % af respondenterne har haft studiejob undervejs i uddannelsen. 46 % har haft studierelevante studiejob, imens 39 % har haft studiejob uden relevans for deres uddannelse. Tabellen viser endvidere, at blot 10 % af kandidaterne ikke har haft et studiejob under uddannelsen, hvor det i 2007-tallene var 20 %. Der er altså sket en halvering af antallet der gennemgår deres studium uden at have et studiejob. Det kan siges at være en positiv udvikling, da et studiejob ofte kan være en adgang til efterfølgende job enten i samme virksomhed eller som kompetencer på CV et Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studierelevant studiejob i undervisningsperioden? Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft relevant studiejob i undervisningsperioden? Andel der har haft studierelevant studiejob (n=385) Under 8 timer om ugen 57% 9-16 timer om ugen 35% Mere end 16 timer om ugen 8% % 20% 40% 60% Side 19

21 Af de, der havde studierelevante studiejob, har de fleste knap 6 ud af 10 i gennemsnit arbejdet mindre end 8 timer om ugen, omkring en tredjedel har arbejdet 9-16 timer om ugen og de resterende 8 % mere end 16 timer om ugen Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob uden relevans for uddannelsen i undervisningsperioden? Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft ikke studierelevant studiejob i undervisningsperioden? Andel der har haft studiejob uden relevans for uddannelsen (n=328) Under 8 timer om ugen 52% 9-16 timer om ugen 43% Mere end 16 timer om ugen 5% % % % 1% Ovenstående tabel viser samme tendens som tabel 2.1.2, dog med lidt andre tal. Godt halvdelen af respondenterne med ikke studierelevante studiejob angiver, at de gennemsnitlig har arbejdet under 8 timer om dagen, godt 4 ud af 10 har arbejdet mellem 9 og 16 timer, og 5 % har arbejdet mere end 16 timer om ugen. En sammenligning viser, at blandt de personer med ikke studierelevante studiejob arbejder procentvis flere 9-16 timer om ugen end blandt de med studierelevante studiejob. Side 20

22 2.1.4 Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Andel der har haft studiejob under uddannelsen (n=645) Ja 91% Nej 9% % % % 1% 1% 1% Tabel viser, at 9 ud af 10 respondenter med studiejob mener, at studiejobbet har forlænget deres studietid. Hver tiende mener ikke, at det har haft betydning Vurderer du, at dit studierelevante studiejob har forlænget dit studium? (Fordelt efter ugentlig arbejdstid) Vurderer du, at dit studierelevante studiejob har forlænget dit studium? - Fordelt på ugentlig arbejdstid (n=385) Under 8 timer om ugen 9-16 timer om ugen Mere end 16 timer om ugen Nej 61% 33% 6% Ja 31% 49% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er en stærk signifikant sammenhæng mellem den ugentlige arbejdstid i studierelevant studiejob og hvorvidt respondenterne vurderer, at studiejobbet har forlænget deres studium. (Korr.: - 0,520; sig.: 0,000). Side 21

23 Diagrammet herover viser en tydelig sammenhæng mellem det ugentlige antal timers studierelevant arbejde og forlængelse af studietiden. Af de respondenter, der ikke vurderer, at studiejob har forlænget studietiden, har 61 % arbejdet under 8 timer om ugen. Omvendt har en femtedel af de, der skønner, at det har forlænget studietiden, arbejdet mere end 16 timer om ugen, og næsten halvdelen 9-16 timer Vurderer du, at dit studiejob uden relevans for uddannelsen har forlænget dit studium? (Fordelt efter ugentlig arbejdstid) Vurderer du, at dit studiejob uden relevans for uddannelsen har forlænget dit studium? - Fordelt på ugentlig arbejdstid Under 8 timer om ugen 9-16 timer om ugen Mere end 16 timer om ugen Nej 52% 44% 4% Ja 39% 28% 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Der er en ingen signifikant sammenhæng mellem den ugentlige arbejdstid i studiejob uden relevans for uddannelsen og hvorvidt respondenterne vurderer, at studiejobbet har forlænget deres studium. I forhold til diagram viser diagram 2.1.6, at procentvis flere af de, der vurderer, at et ikke relevant studiejob forlænger studiet, arbejder under 8 timer om ugen, ligesom en tredjedel af dem med en ugentlig arbejdstid på over 16 timer mener det i gruppen af respondenter med studierelevante studiejob vurderede en femtedel det samme. Årsagen til dette kan være, at et studierelevant job giver mere rent fagligt, hvorfor tiden ikke spildes på samme måde som i et ikke studierelevant job. Side 22

24 2.2 PRAKTIK Andel af dimittender, der har været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af deres uddannelse. Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? Antal Procent Ja % Nej % Total % Af tabel fremgår det, at 7 ud af 10 respondenter har været i praktik som et led af deres uddannelse. De resterende 30 % har ikke. Der er gennem tiden sket en stigning på over 15 % i antallet af kandidater, som vælger at komme i praktik som led i deres uddannelse. I 2007-tallene var der 54,5 % som havde været i praktik, hvorimod tallet i 2011 er 70 %. Som nævnt i afsnit vedrørende studiejob er stigningen her også positiv, da praktik på samme måde som studiejob kan fungere som adgangsbillet til efterfølgende job. 2.3 PROJEKTSAMARBEJDE MED EKSTERN VIRKSOMHED? Andel af dimittender, der har haft projektsamarbejde med ekstern virksomhed. Har du lavet et projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? Antal Procent Ja % Nej % Total % Ovenstående tabel viser, at 57 % af dimittenderne har haft projektsamarbejde med en virksomhed eller organisation i løbet af uddannelsen, mens de resterende 43 % ikke har. Side 23

25 2.4 SPECIALET Hvor stor betydning har specialet haft, for at du fik dit nuværende job? Hvor stor betydning har dit speciale haft, for at du fik dit nuværende job? Beskæftigede; HUM (n=538) Ingen betydning 46% Mindre betydning 30% Nogen betydning 17% Stor betydning 7% % 20% 40% 60% Diagram viser, at 17 % af de adspurgte vurderer, at specialet har haft nogen betydning og 7 % skønner, at det har haft stor betydning i forhold til at få deres nuværende job. Godt tre fjerdedele af dimittenderne vurderer, at deres speciale har haft mindre eller slet ingen betydning i forhold til det nuværende job. Årsagen hertil kan enten være, at specialer generelt ikke har stor betydning i forhold til at få job inden for humanistiske fag, eller det kan være, fordi respondenterne har skiftet job, så specialet har haft betydning i forhold til første ansættelse, men ikke i forbindelse med jobskifte. 2.5 SAMMENLIGNING MELLEM STUDIE- OG ERHVERVSRELATEREDE AK- TIVITETER Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du arbejdede med? fordelt på studieaktiviteter. Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde et praktikforløb, studiejob og/eller projektsamarbejde Ja Nej Antal i alt Et studierelevant studiejob 31 % 69 % 385 Et studiejob uden relevans for uddannelsen 14 % 86 % 328 Et praktikforløb 25 % 75 % 513 Et projektsamarbejde 14 % 86 % 417 Knap en tredjedel der havde studierelevant studiejob og en fjerdedel som havde et praktikforløb har efterfølgende fået job i den virksomhed/organisation, de tidligere havde samarbejdet med. Det viser vigtigheden af at danne sig et fagligt netværk allerede i studietiden og viser også en stigning i Side 24

26 antallet af ansættelser i samme virksomhed fra 2007 til nu. I 2007 fik lidt over hver femte af dimittenderne job i samme virksomhed, som de var i praktik, hvor det nu drejer sig om hver fjerde. Sammenligner man med 2007-tallene er der ligeledes sket en stigning i efterfølgende job i samme virksomhed, som man har været i studiejob i. I 2007-undersøgelsen var der 17 %, som fik job i samme virksomhed, som de havde haft et studiejob i, hvor det i 2011 er steget til 23 %, hvis man ser bort fra, hvorvidt det var studierelevant studiejob eller studiejob uden relevans for uddannelsen. Projektsamarbejde viser sig også at være en bedre adgangsbillet til efterfølgende job i 2011, hvor ca. hver syvende får job i samme virksomhed. I 2007 var det samme gældende for ca. hver elvte dimittend. Side 25

27 3 FØRSTE JOB Andel af dimittender, der har haft et job forud for deres nuværende job Antal Procent Jobskiftere Stadig i første job Tabellen viser, at godt halvdelen af de adspurgte har skiftet job, imens knap halvdelen stadig er i det første job Hvor søgte du og hvor fik du dit første job? Hvor søgte du og hvor fik du dit første job? (alle dimittender har besvaret ud fra deres første job) (N=665) Søgte job Fik job Region Nordjylland 60% 55% Region Midtjylland 21% 47% Region Hovedstaden 27% Region Syddanmark 5% 15% Øvrige udland 1% 15% Region Sjælland Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) Europa (ikke Norden) 1% 2% 1% 7% 6% 10% Diagram viser, at flest respondenter søger og får job i Region Nordjylland. Mere end halvdelen får deres første job her. Markant flest søgte job i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Godt en fjerdedel af dimittenderne søgte job i Region Hovedstaden, men kun 13 % fik deres første job der. Forholdsvis få (mellem 6 og 15 %) respondenter søger job i Region Sjælland samt i Norden, Europa og øvrige udland, og samlet set fik 5 % job der. Side 26

28 4 NUVÆRENDE JOBSITUATION Hvad er din nuværende jobsituation? (Alle) Hvad er din nuværende jobsituation? (N=767) 6% 11% 3% Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (f.eks. ph.d/erhvervs ph.d) Jeg er ledig/arbejdsløs 79% Jeg er iværksætter/selvstændig (herunder freelance) Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelser o.lign.) Samlet set er 79 % af respondenterne i arbejde, 3 % er iværksættere/selvstændige og 6 % er i gang med uddannelse. Godt hver tiende eller mere præcist 11 % er ledig/arbejdsløs. Side 27

29 5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=609) Beskæftigede; HUM (N=609) 30 timer eller mere 95% timer timer 10 timer eller mindre 3% 2% 1% % 20% 40% 60% 80% 100% Det fremgår af ovenstående diagram, at langt de fleste af respondenterne 95 % arbejder 30 timer eller mere Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Antal Procent Fastansat ,4 % Projektansat/tidsbegrænset ansat 75 12,3 % Ansat i vikariat 47 7,7 % Ansat med løntilskud 31 5,1 % Andet ansættelsesforhold 15 2,5 % Tabel viser, at hovedparten af de adspurgte (72,4 %) er fastansatte. Vender vi blikket mod 2007-tallene var det hele 77 % af dimittenderne, som var fastansatte altså en nedgang i antallet af fastansættelser fra Årsagen til dette er sandsynligvis finanskrisen. Af de resterende dimittender i ovenstående tabel er 12,3 % ansat i projektansættelse/tidsbegrænset ansættelse og 15,3 % i andre former for ansættelse, fx vikariater og løntilskudsstillinger. Side 28

30 5.1.3 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (fordelt efter køn). Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? - Fordelt efter køn Mand (n=177) Kvinde (n=430) HUM (N=607) Privat 35% 36% 39% Stat 31% 33% 38% Kommune 18% 24% 26% Region 5% 7% 6% Interesseorganisation 1% 1% 1% Der er en meget svag signifikant sammenhæng mellem sektor og køn. (Korr.: - 0,135; sig.: 0,048). Diagram viser, at procentvis flere mænd end kvinder er ansat i den private sektor eller staten, imens forholdsvis flere kvinder ansættes i især kommunale stillinger, men også i regionerne. Ser vi på det generelle billede og ser bort fra kønsfordelingen er der i % ansat i den private sektor. Det er en markant nedgang på 17 % fra 2007-tallene, hvor hele 53 % af de humanistiske dimittender var privatansatte. Til gengæld er antallet af statsansatte steget fra 21 % i 2007 til 33 % i 2011 og antallet af kommunalt ansatte er steget fra 18 % til 24 %. Side 29

31 5.1.4 Hvilken type virksomhed er du beskæftiget i? (Ansatte i den private sektor). Hvilken type virksomhed er du beskæftiget i? (Ansatte i den private sektor) Privatansatte (n=220) Anden type, angiv hvilken: Konsulent- og rådgivningsvirksomhed IT-virksomhed Produktion og fremstilling (industri) Reklame- og markedsføringsvirksomhed Kultur og turisme Handels- og detailvirksomhed (inkl. butik) Servicevirksomhed Medievirksomhed (TV, radio, forlag, avis, etc.) Transport Finansiel virksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Medicinalvirksomhed 1% 1% 1% 1% 5% 4% 7% 8% 8% 11% 14% 16% 23% % 5% 10% 15% 20% 25% Kategorien Anden type indeholder virksomhedstyper indenfor design, energi, fagforeninger, forsikringsselskaber, humanitære organisationer, politiske organisationer og privat praktiserende psykologer. Inden for den private sektor beskæftiges kandidater fra humaniora især inden for konsulent- og rådgivningsvirksomhed, IT-virksomhed og andet, der omfatter virksomhedstyper inden for design, energi, fagforeninger, forsikringsselskaber, humanitære organisationer, politiske organisationer og privat praktiserende psykologer. Dette er ikke overraskende, da fakultetet netop uddanner kandidater ti disse brancher. Under 1 % af respondenterne angiver, at de arbejder inden for områder som transport, finansiel virksomhed, byggeri- og anlægsvirksomhed eller medicinalvirksomhed, som heller ikke kan karakteriseres som typiske arbejdspladser for kandidater med humanistisk uddannelsesbaggrund. Side 30

32 5.1.5 Hvilket område arbejder du primært indenfor? (Ansatte i staten). Hvilket område arbejder du primært inden for? (Sæt gerne flere krydser) Ansatte i staten (n=200) Undervisning i gymnasieskolen 36% Kommunikation 25% Administration/forvaltning Andet område Anden undervisning Undervisning på universitet/handelshøjskole Forskning på universitet/handelshøjskole 17% 15% 12% 12% 10% Undervisning på anden videregående uddannelsesinstitution 8% Kultur-/medieinstitution 5% Anden forskning/udvikling 2% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kategorien Andet indeholder arbejdsområder som HR, sygehusvæsnet, markedsføring osv. Vendes blikket mod de statsansatte kandidater fra humaniora, bemærkes det, at mere end hver tredje primært arbejder med undervisning i gymnasieskolen, og en fjerdedel primært arbejder med kommunikation. Yderligere 17 % arbejder primært med administration/forvaltning i staten. De øvrige er primært beskæftiget med andre former for undervisning samt forskning. Side 31

33 5.1.6 Hvilket område arbejder du primært indenfor? (Ansatte i regioner). Hvilket område arbejder du primært inden for? (Sæt gerne flere krydser) Social- og sundhed på institutionsniveau (f.eks. hospitaler) Ansatte i Regionen (n=37) 57% Kommunikation 24% Andet område 14% Administration/forvaltning 8% Undervisning 8% Erhverv og udvikling 5% Social- og sundhed på forvaltningsniveau 5% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Foranstående diagram viser, at mere end halvdelen af de respondenter, der er ansat i regionen, primært arbejder med social- og sundhed på institutionsniveau. Omkring en fjerdedel er primært beskæftiget med kommunikation. Side 32

34 5.1.7 Hvilket område arbejder du primært indenfor? (Ansatte i kommuner). Hvilket område arbejder du primært inden for? (Sæt gerne flere krydser) Ansatte i kommunen (n=143) Børn og unge på institutionsniveau (f.eks. skoler) 34% Kommunikation Børn og unge på forvaltningsniveau 23% 25% Andet område Beskæftigelse/integration på institutionsniveau (f.eks. jobcenter) Kultur og fritid på institutionsniveau (f.eks. museer) Erhverv/udvikling 11% 11% 10% 8% Anden administration/forvaltning Social, sundhed/omsorg på institutionsniveau (f.eks. plejehjem) 6% 6% Teknik, by og miljø Social, sundhed/omsorg på forvaltningsniveau Kultur og fritid på forvaltningsniveau Beskæftigelse/integration på forvaltningsniveau 4% 4% 4% 2% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Af diagram fremgår det, at af de kommunalt ansatte kandidater med humanistisk baggrund arbejder hovedparten primært med børn og unge på henholdsvis institutionsniveau (34 %) og forvaltningsniveau (23 %) eller med kommunikation (25 %). Færrest respondenter angiver anden administration/forvaltning (6 %) og teknik, by og miljø (4 %) som deres primære arbejdsområder, hvilket kan hænge sammen med, at kandidater fra henholdsvis Det Samfundsvidenskabelige og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet er mere oplagte til at varetage job inden for disse områder. Side 33

35 5.2 JOBBETS INDHOLD Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt? Bruger jeg nogen/meget tid på; HUM Bruger jeg lidt/slet ikke tid på; HUM Rådgivning/vejledning Analyse og/eller evaluering Uddannelses- opg undervisningsopgaver Strategisk kommunikation og formidling Administration og sekretariatsfunktioner Projektledelse Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Tekstproduktion Udviklingsopgaver Markedsføring/reklame Produktudvikling/innovation Anden jobfunktion Kvalitetsudvikling IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Kunde-/borgerservice Ledelse og organisation HR/personale Kulturformidling Salg Oversættelse og tolkning Økonomi- og regnskabsfunktioner Forskning 52% 49% 39% 37% 37% 36% 35% 34% 31% 26% 26% 25% 22% 22% 21% 17% 14% 10% 6% 6% 48% 51% 61% 63% 64% 64% 66% 66% 69% 74% 74% 75% 78% 78% 79% 83% 86% 87% 87% 90% 94% 94% % 20% 40% 60% 80% 100% Side 34

36 Diagram viser, at de beskæftigede kandidater fra humaniora typisk bruger nogen eller meget tid på rådgivning/vejledning (52 %) samt analyse og/eller evaluering (49 %). Respondenterne vurderer, at de bruger lidt eller slet ingen tid på de øvrige angivne jobfunktioner. Årsagen hertil kan være, at stillingsindholdet ofte er sammensat, således at nogle af de andre for humanister typiske jobfunktioner indgår i stillingerne, uden dog at være primære Jobfunktioner fordelt efter sektor Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? - Fordelt efter sektor Offentlig (n=377) Rådgivning/vejledning Uddannelses- opg undervisningsopgaver Analyse og/eller evaluering Administration og sekretariatsfunktioner Udviklingsopgaver Tekstproduktion Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Projektledelse Strategisk kommunikation og formidling Anden jobfunktion Produktudvikling/innovation Kunde-/borgerservice Markedsføring/reklame Kvalitetsudvikling IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Kulturformidling Ledelse og organisation HR/personale Oversættelse og tolkning Salg Økonomi- og regnskabsfunktioner Privat/Interesseorganisation (n=223) Forskning 5% 3% 2% 7% 8% 15% 14% 11% 10% 12% 15% 20% 21% 20% 23% 19% 19% 20% 26% 25% 36% 38% 31% 31% 30% 30% 29% 29% 28% 29% 27% 33% 35% 40% 38% 43% 48% 47% 48% 52% 52% 52% 52% Ovenstående diagram viser, at der er nogle jobfunktioner, som er mere typiske for offentligt ansatte end for privatansatte og modsat. Offentligt ansatte varetager i højere grad end privatansatte Side 35

37 uddannelses- og undervisningsopgaver, imens privatansatte har markant flere jobfunktioner inden for fx projektledelse, strategisk kommunikation og formidling, markedsføring/reklame, IT samt salg. Jobfunktioner som rådgivning/vejledning og udviklingsopgaver varetages lige ofte af ansatte i begge sektorer, og på områder som administration og sekretariatsfunktioner samt kunde- /borgerservice er der heller ikke den store forskel for ansatte i de to sektorer. Sammenhæng ml. sektor og følgende jobfunktioner: Gamma Korr. Sig. Salg 0,777 0,000 Økonomi- og regnskabsfunktioner 0,600 0,000 Forskning -0,582 0,001 IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) 0,524 0,000 Uddannelses- og undervisningsopgaver -0,451 0,000 Strategisk kommunikation og formidling 0,451 0,000 Markedsføring/reklame 0,446 0,000 Ledelse og organisation 0,392 0,000 Oversættelse og tolkning 0,385 0,005 Projektledelse 0,379 0,000 HR/personale 0,360 0,003 Produktudvikling/innovation 0,295 0,002 Kvalitetsudvikling 0,275 0,006 Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) 0,274 0,002 Tekstproduktion 0,205 0,020 Anden jobfunktion -0,204 0,035 Administration og sekretariatsfunktioner Ingen sammenhæng Analyse og/eller evaluering Ingen sammenhæng Rådgivning/vejledning Ingen sammenhæng Kunde-/borgerservice Ingen sammenhæng Kulturformidling Ingen sammenhæng Udviklingsopgaver Ingen sammenhæng Side 36

38 5.2.3 Jobfunktioner fordelt efter de 5 største uddannelser Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt (Bruger jeg nogen/meget tid på) HUM (n=600) Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Strategisk kommunikation og formidling Projektledelse Rådgivning/vejledning Analyse og/eller evaluering Tekstproduktion Markedsføring/reklame Udviklingsopgaver Administration og sekretariatsfunktioner Produktudvikling/innovation Uddannelses- opg undervisningsopgaver HR/personale Kvalitetsudvikling Ledelse og organisation IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Salg Anden jobfunktion Kunde-/borgerservice Økonomi- og regnskabsfunktioner Kulturformidling Oversættelse og tolkning Forskning Kommunikation (n=106) 35% 37% 36% 34% 26% 31% 42% 37% 40% 26% 33% 39% 32% 14% 28% 22% 26% 17% 26% 22% 23% 23% 25% 21% 21% 18% 6% 6% 6% 10% 6% 6% 3% 64% 63% 59% 52% 56% 49% 53% 53% 50% Når dimittender fra Kommunikation adspørges om det tidsmæssige fordeling til deres jobfunktioner, fremgår det, at væsentlig flere end gennemsnittet fra humaniora bruger nogen/meget tid på formidling og kommunikation, strategisk formidling og kommunikation, projektledelse, tekstproduktion samt markedsføring/reklame. Dette er ikke bemærkelsesværdigt, da det er arbejdsområder, kandidater i kommunikation er uddannet til at varetage. Omvendt bruger kommunikationsuddannede mindre tid end gennemsnittet på jobfunktioner som bl.a. uddannelses- og undervisningsopgaver, kunde-/borgerservice samt oversættelse og tolkning, hvilket heller ikke er typiske beskæftigelsesområder for uddannelsen. Side 37

39 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt (Bruger jeg nogen/meget tid på) HUM (n=600) Psykologi (n=94) Rådgivning/vejledning Analyse og/eller evaluering Anden jobfunktion Kunde-/borgerservice Administration og sekretariatsfunktioner Uddannelses- opg undervisningsopgaver Tekstproduktion Udviklingsopgaver Strategisk kommunikation og formidling Ledelse og organisation Kvalitetsudvikling Projektledelse Produktudvikling/innovation HR/personale Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Forskning Markedsføring/reklame IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Salg Økonomi- og regnskabsfunktioner Kulturformidling Oversættelse og tolkning 25% 21% 35% 37% 34% 39% 30% 34% 26% 31% 18% 37% 15% 17% 15% 22% 14% 36% 26% 12% 14% 11% 35% 9% 6% 7% 26% 3% 22% 2% 2% 6% 2% 2% 10% 2% 52% 49% 54% 53% 86% Diagrammet ovenfor viser ikke overraskende, at kandidater fra psykologi, i højere grad end gennemsnittet af kandidater fra humaniora, bruger nogen/meget tid på jobfunktioner som især rådgivning/vejledning, men også analyse og/eller vejledning samt kunde-/borgerservice. På alle andre af de angivne jobfunktioner bruger psykologer i mindre tid end gennemsnittet dimittender fra Det Humanistiske Fakultet. Side 38

40 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt (Bruger jeg nogen/meget tid på) HUM (n=600) Kultur, Kommunikation og Globalisering (n=93) Administration og sekretariatsfunktioner Strategisk kommunikation og formidling Analyse og/eller evaluering Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Markedsføring/reklame Projektledelse Rådgivning/vejledning Tekstproduktion Udviklingsopgaver Kunde-/borgerservice IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Produktudvikling/innovation Salg Kulturformidling Oversættelse og tolkning Ledelse og organisation Anden jobfunktion Uddannelses- opg undervisningsopgaver HR/personale Kvalitetsudvikling Økonomi- og regnskabsfunktioner Forskning 37% 54% 37% 44% 49% 39% 35% 38% 26% 37% 36% 36% 52% 36% 34% 34% 31% 28% 21% 27% 22% 22% 26% 19% 18% 17% 10% 16% 17% 15% 25% 15% 39% 14% 14% 22% 11% 6% 11% 6% 5% Dimittender fra KKG (Kultur, Kommunikation og Globalisering) bruger, i markant højere grad end gennemsnittet af kandidater fra humaniora, nogen/meget tid på jobfunktioner som administration og sekretariatsfunktioner, strategisk kommunikation og formidling samt markedsføring/reklame. Jobfunktioner som tekstproduktion, projektledelse og IT er lige så typiske for KKGkandidater som for andre kandidater fra humaniora. Derimod bruger KKG-kandidater mindre tid end gennemsnittet på jobfunktioner som fx rådgivning/vejledning, uddannelses- og undervisningsopgaver samt kvalitetsudvikling, hvilket heller ikke kan karakteriseres som typiske opgaver i forhold til uddannelsen. Side 39

41 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt (Bruger jeg nogen/meget tid på) HUM (n=600) Dansk (n=49) Uddannelses- opg undervisningsopgaver 39% Analyse og/eller evaluering Rådgivning/vejledning 41% Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) 35% 35% Administration og sekretariatsfunktioner 37% 25% Strategisk kommunikation og formidling 37% 25% Projektledelse 36% 22% Kulturformidling 18% Tekstproduktion 34% 18% Anden jobfunktion 25% 18% Markedsføring/reklame 26% 16% Produktudvikling/innovation 26% 14% Kvalitetsudvikling 22% 12% Udviklingsopgaver 31% 12% Oversættelse og tolkning 10% 12% IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) 22% 10% Ledelse og organisation 17% 10% Kunde-/borgerservice 21% 8% Forskning 6% 4% Salg 2% Økonomi- og regnskabsfunktioner 6% 2% HR/personale 14% 2% 49% 51% 52% 74% Kandidater i dansk bruger ikke overraskende nogen/meget tid end gennemsnittet (74 % i forhold til 39 %) på uddannelses- og undervisningsopgaver, ligesom disse kandidater også er svagt overrepræsenteret i forhold til gennemsnittet inden for jobfunktioner som analyse og/eller evaluering, kulturformidling samt oversættelse og tolkning. Formidling og kommunikation er jobfunktioner, som kandidater i dansk varetager i lige så høj grad som kandidater fra humaniora generelt. De øvrige jobfunktioner bruges der mindre tid på af dansk-uddannede end af gennemsnittet, følgende endda markant mindre: tekstproduktion, HR/personale, produktudvikling/innovation, udviklingsopgaver, IT og salg. Det kan virke overraskende, at så få med baggrund fra danskstudiet beskæftiger sig med tekstproduktion, men de øvrige nævnte områder er der ikke noget bemærkelsesværdigt ved, at dimittender fra Dansk ikke varetager, da det ikke er jobfunktioner, som uddannelsen naturligt lægger op til. Side 40

42 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt (Bruger jeg nogen/meget tid på) HUM (n=600) Læring og Forandringsprocesser (n=33) Analyse og/eller evaluering Udviklingsopgaver Rådgivning/vejledning Uddannelses- opg undervisningsopgaver Strategisk kommunikation og formidling Projektledelse Kvalitetsudvikling Produktudvikling/innovation HR/personale Administration og sekretariatsfunktioner Ledelse og organisation Kunde-/borgerservice Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Tekstproduktion Markedsføring/reklame Økonomi- og regnskabsfunktioner Anden jobfunktion Salg Kulturformidling Oversættelse og tolkning Forskning 49% 31% 52% 39% 37% 55% 36% 52% 22% 52% 26% 46% 14% 46% 37% 42% 17% 36% 21% 30% 35% 27% 22% 27% 34% 27% 26% 18% 6% 15% 25% 15% 9% 3% 10% 3% 6% 76% 76% 70% 67% Diagrammet viser, at kandidater fra Læring og Forandringsprocesser bruger mindre tid end gennemsnittet for humaniora på jobfunktioner som tekstproduktion, markedsføring/reklame, salg, kulturformidling og forskning, hvilket ikke er bemærkelsesværdigt, da disse funktioner ikke er oplagte i forhold til uddannelsen. Omkring tre fjerdedele af dimittenderne fra Læring og Forandringsprocesser angiver, at de bruger nogen/meget tid på jobfunktioner som analyse og/eller evaluering og udviklingsopgaver, hvilket er henholdsvis 25 og 45 procentpoint mere end gennemsnittet for humaniora. Kandidaterne fra Læring og Forandringsprocesser angiver også procentvis højere tidsforbrug på alle øvrige jobfunktioner end gennemsnittet for humaniora. Side 41

43 Sammenhæng ml. sektor og de 5 største uddannelser Gamma Korr. Sig. Kulturformidling -0,307 0,012 Tekstproduktion 0,303 0,000 Uddannelses- og undervisningsopgaver -0,281 0,000 Markedsføring/reklame 0,280 0,001 Salg 0,279 0,021 Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) 0,272 0,000 Projektledelse 0,190 0,019 Strategisk kommunikation og formidling 0,178 0,020 Anden jobfunktion 0,168 0,028 Rådgivning/vejledning 0,162 0,029 Administration og sekretariatsfunktioner Ingen sammenhæng Analyse og/eller evaluering Ingen sammenhæng IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Ingen sammenhæng Produktudvikling/innovation Ingen sammenhæng Kvalitetsudvikling Ingen sammenhæng Økonomi- og regnskabsfunktioner Ingen sammenhæng Kunde-/borgerservice Ingen sammenhæng HR/personale Ingen sammenhæng Ledelse og organisation Ingen sammenhæng Forskning Ingen sammenhæng Udviklingsopgaver Ingen sammenhæng Oversættelse og tolkning Ingen sammenhæng Side 42

44 6 SELVSTÆNDIGE/IVÆRKSÆTTERE Andel af dimittender, der har opstartet, etableret eller købt en virksomhed 24 dimittender fra Det Humanistiske Fakultet har etableret eller købt en virksomhed. Denne dimittendgruppe udgør blot 3,1 % af samtlige HUM-dimittender. Af den grund præsenteres resultaterne vedrørende iværksætterne enten i tabeller eller graf med antal i stedet for procent Hvornår startede du som iværksætter? Hvornår startede du som iværksætter? Antal Procent Før endt uddannelse/under studiet 10 43,5 % Inden for det første halve år efter endt uddannelse 5 21,7 % Inden for det første år efter endt uddannelse 4 17,4 % Inden for de første to år efter endt uddannelse 2 8,7 % Senere 2 8,7 % Total (ekskl. Ubesvarede) % Af tabel fremgår det, at ud af de 23 respondenter, der har angivet, hvornår de startede som iværksætter, gjorde 10 det før endt uddannelse eller under studiet, og yderligere 9 i løbet af det første år efter dimissionen. 82,6 % af iværksætterne fra humaniora startede således som selvstændige forholdsvis tidligt. 8,7 % startede inden for de første to år efter endt uddannelse og de resterende 8,7 % senere. Side 43

45 6.1.3 Hvad er årsagen til, at du er startet som iværksætter, og hvordan fik du inspirationen? Hvad er årsagen til, at du er startet som iværksætter og hvordan fik du inspirationen? (Sæt gerne flere krydser) Iværksættere (n=24) Realisering af ambitioner/drømme Bedre mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid Ønskede ikke at have en chef Flere andre faglige og personlige udfordringer Det var en betingelse for at arbejde inden for min branche Forventning om høj indtægt Jeg havde en god idé til et nyt produkt/serviceydelse Udsigt til et større ansvar 7 Andet 6 Jeg kunne ikke få anden beskæftigelse Jeg blev inspireret af min familie og mine venner 3 3 Jeg har deltaget i Inkubatorordningen 1 Jeg blev inspireret via iværksætteraktiviteter på mit studium Jeg har deltaget i det offentlige erhvervsfremmesystem Jeg har deltaget i 8W/ITM (IværksætterTræning med Mentor) Diagram viser, at flest respondenter angiver realisering af ambitioner/drømme og bedre mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid som årsag til at starte som iværksætter. Dernæst er det ønskerne om ikke at have en chef og om flere faglige og personlige udfordringer, der har fået folk til at starte selv. Hver tredje angiver årsagerne: det var en betingelse for at arbejde inden for min branche, forventning om høj indtægt og en god idé til et nyt produkt/serviceydelse. Kun en enkelt iværksætter angiver deltagelse i Inkubatorordningen som årsag, og ingen angiver deltagelse i andet måske fordi deltagelse i sådanne arrangementer ikke er udslagsgivende for, om man starter egen virksomhed. Kurser og aktiviteter om iværksætteri er i øvrigt omtalt i Kapitel Side 44

46 6.1.4 Hvor mange ansatte er der i din/jeres virksomhed? Hvor mange ansatte er der i din/jeres virksomhed (inkl. evt. partnere i virksomheden)? Ingen ansatte 1 ansat 2-3 ansatte Langt de fleste iværksættere helt præcis 19 ud af 23 har ingen ansatte i deres virksomhed, en enkelt har 1 ansat eller partner, og i de resterende virksomheder er der 2-3 ansatte. Side 45

47 7 UDDANNELSERNES ARBEJDSMARKEDSRELEVANS OG AN- VENDELSESOMRÅDER (ALLE) 7.1 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER I hvilken grad mener du, at du har tilegnet dig følgende kompetencer gennem dit studium? og i hvilken grad har du oplevet, at følgende kompetencer er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? I hvilken grad mener du, at du har tilegnet dig følgende kompetencer gennem dit studium? - I nogen/høj grad og I hvilken grad har du oplevet, at følgende kompetencer er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet - I nogen/høj grad Tilegnede kompetencer (n=743) Efterspurgte kompetencer (n=739) Evnen til at tilegne mig ny viden Evne til at formidle skriftligt Evne til at analysere Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at arbejde selvstændigt Evne til at formidle mundtligt Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Generel kulturforståelse Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper At kunne arbejde kreativt og innovativt Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Fremmedsprogsfærdigheder IT-færdigheder Relevant viden om projektledelse Generel forretningsforståelse 24% 43% 41% 96% 89% 96% 93% 95% 86% 94% 65% 93% 81% 91% 93% 90% 73% 89% 96% 87% 95% 86% 68% 75% 62% 71% 88% 69% 77% 60% 85% 54% 60% 78% 59% 58% Side 46

48 Diagram viser, at de adspurgte mener, at de i nogen eller høj grad har tilegnet sig de efterspurgte kompetencer indenfor evner til tilegnelse af ny viden, skriftlig formidling, analyse og projektorienteret arbejde. Det er alt sammen evner, der oparbejdes i forbindelse med den gruppe- og problemorienterede læringsform, der praktiseres på AAU. Respondenterne vurderer også, at de, i højere grad end det efterspørges, er i besiddelse relevant teoretisk viden, metodiske færdigheder og kulturforståelse. Respondenterne mener derimod ikke, at de har de efterspurgte kompetencer inden for bl.a. IT, projektledelse og forretningsforståelse, hvilket heller ikke er kompetencer, der naturligt tilegnes på de humanistiske uddannelser. Det virker derimod bemærkelsesværdigt, at kompetencer som evnerne til at arbejde struktureret og overholde deadlines, at formidle mundtligt og at kunne arbejde kreativt og innovativt ikke er tilegnet i tilstrækkelig grad i forhold til efterspørgslen. Dette er kompetencer, som de studerende kunne tænkes at oparbejde i forbindelse med gruppearbejde. Side 47

49 7.1.2 Kompetencegabet (Procentvise forskelle mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer). Kompetencegabet (Procentvis forskel ml. andele af dimittender, der i nogen/høj grad har tilegnet kompetencerne og andele af dimittender, der i nogen/høj grad har oplevet, at kompetencerne er blevet efterspurgt) HUM Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde 29% Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at arbejde problemorienteret Evnen til at arbejde projektorienteret Generel kulturforståelse Evne til at analysere Evnen til at tilegne mig ny viden Evne til at formidle skriftligt 18% 18% 12% 9% 7% 3% Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Fremmedsprogsfærdigheder Evnen til at arbejde selvstændigt Evne til at formidle mundtligt At kunne arbejde kreativt og innovativt -2% -6% -7% -8% -8% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Relevant viden om projektledelse Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse -35% -17% -18% -25% IT-færdigheder -35% -40% -20% % 20% 40% Tallene i ovenstående diagram bygger på forskellen i procentpoint mellem andelen af dimittender, der i nogen eller høj grad har tilegnet sig de enkelte kompetencer samt andelen af dimittender, der i nogen eller høj grad har oplevet, at de enkelte kompetencer er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det mest ideelle billede er, at omfanget af tilegnede kompetencer svarer præcist til efterspørgslen, og vice versa. Øverst i diagrammet optræder de kompetencer, som er tilegnet i højere Side 48

50 grad, end de opleves som efterspurgte. Det gælder bl.a. relevant teoretisk viden og metodiske færdigheder samt evnen til at arbejde projektorienteret. I resten af gruppen er differencen minimal. Af kompetencer, der efterspørges hyppigere, end de er tilegnet, skal især relevant praktisk viden inden for fagområdet, generel forretningsforståelse og IT-færdigheder fremhæves. Disse er ikke discipliner, der er en integreret del af uddannelserne under Det Humanistiske Fakultet, men eftersom kompetencerne er efterspurgte, kunne det måske overvejes at gøre områderne til en del af uddannelserne Mener du, at din uddannelse GENERELT har rustet dig til et godt arbejdsliv? Mener du, at din uddannelse GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv? HUM (N=747) I høj grad 34% I nogen grad 53% I mindre grad 12% Slet ikke 1% % 20% 40% 60% På trods af at der som det fremgår af diagram er et stort kompetencegab på visse områder, viser ovenstående diagram, at 87 % af respondenterne vurderer, at deres humanistiske universitetsuddannelse i høj eller nogen grad har rustet dem godt til arbejdslivet. Der er således en generel tilfredshed med uddannelserne blandt dimittenderne. Kun 1 % mener slet ikke, at deres uddannelse har rustet dem godt til deres arbejdsliv. Side 49

51 7.1.4 Angiv venligst hvilke 3 faktorer, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Angiv venligst hvilke 3 faktorer, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (Sæt kryds ved de 3 vigtigste ting) HUM (N=847) Mere/bedre mulighed for praktik i uddannelsen Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder 34% 33% Flere praktiske opgaver og redskabsfag (f.eks. sprog, regnskab, formidling, IT) Flere konkrete cases i undervisningen Undervisning i projektledelse Undervisning i virksomhedskendskab og forretningsforståelse 23% 21% 20% 18% Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne Mere faglig dybde i uddannelsen Bedre karrierevejledning (om mulighederne på arbejdsmarkedet) En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen Mere metode Bedre vejledning om virksomhedernes behov Andet Mere problemorienteret undervisning Ingen forslag til forbedringer Bedre studievejledning (om valg undervejs i uddannelsen, etc.) Mere/bedre mulighed for udlandsophold Mere teori i uddannelsen Flere erhvervsrelaterede tilbud fra Karrierecentret Flere virksomhedspræsentationer på universitetet Bedre karrieremesser på universitetet 14% 14% 11% 10% 9% 7% 5% 5% 5% 5% 4% 3% 3% 2% 1% % 10% 20% 30% 40% Dimittenderne blev i undersøgelsen bedt om at angive tre faktorer, der kunne ruste de studerende bedre til arbejdsmarkedets krav. Diagram viser, at hver tredje respondent mener, at praktik Side 50

52 og samarbejde med virksomheder kunne have rustet dem bedre. Der peges således på samarbejde med erhvervslivet, hvilket naturligt nok ville kunne give bedre forståelse for arbejdsmarkedet. Generelt er de højest prioriterede faktorer alle nogle, der sigter mere direkte mod arbejdslivet, idet omkring hver femte af de adspurgte peger på praktiske opgaver og redskabsfag, konkrete cases, undervisning i projektledelse, virksomhedskendskab og forretningsforståelse. Erhvervsrettede tilbud fra AAU såsom bedre studievejledning, flere erhvervsrelaterede tilbud og virksomhedspræsentationer samt bedre karrieremesser vurderer meget få af respondenterne på som noget, der kunne imødekomme arbejdsmarkedets krav bedre I hvor høj grad har nedenstående aktiviteter været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? I hvor høj grad har nedenstående aktiviteter været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? (n varierer ml. 99 og 218) I nogen/høj grad I mindre grad/slet ikke Virksomhedspraktik (maks. 4 uger) 50% 50% Job m. løntilskud i den offent. sektor 45% 55% Job m. løntilskud i den private sektor Kurser/andre aktiviteter udbudt af privat udbyder eller anden aktør Kurser/andre aktiviteter udbudt af min A- Kasse Kurser/andre aktiviteter udbudt af Jobcenter Kurser/andre aktiviteter udbudt af min fagforening 36% 19% 7% 5% 1% 64% 81% 93% 95% 99% % 20% 40% 60% 80% 100% Af diagram fremgår det, at hovedparten af de adspurgte mener, at forskellige ansættelser, såsom virksomhedspraktik og job med løntilskud i nogen eller høj grad var medvirkende til, at de efterfølgende fik job. Omvendt mener mere end hver niende, at kurser eller andre aktiviteter fra henholdsvis A-kasser, Jobcenter og fagforeninger kun i mindre eller slet ingen grad havde betydning for at komme i job. Side 51

53 I hvor høj grad har nedenstående aktiviteter været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? Har deltaget i Har ikke deltaget i Antal Procent Antal Procent Virksomhedspraktik (maks. 4 uger) ,8 % ,2 % Job m. løntilskud i den offent. sektor ,1 % ,9 % Job m. løntilskud i den private sektor 99 14,9 % ,1 % Kurser/andre aktiviteter udbudt af Jobcenter ,1 % ,9 % Kurser/andre aktiviteter udbudt af min A-Kasse ,8 % ,2 % Kurser/andre aktiviteter udbudt af min fagforening ,7 % ,3 % Kurser/andre aktiviteter udbudt af privat udbyder eller anden aktør ,2 % ,8 % Side 52

54 7.1.6 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job? Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (n varierer ml. 595 og 651) Meget afgørende Mindre afgørende Ikke afgørende Jeg havde de rette personlige kompetencer 82% 6% Jeg gjorde et godt indtryk ved ansættelsessamtalen 69% 16% 15% Jeg havde de rette fagspecifikke kompetencer 69% 21% 10% Jeg havde de rette akademiske kompetencer (metode, overblik, analytisk sans, etc.) 55% 29% 17% Jeg skrev en god ansøgning 42% 29% 30% Jeg havde de rette kontakter 34% 15% 51% Jeg havde de rette erfaringer fra praktikophold 29% 23% 48% Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob 28% 23% 49% Andet 23% 7% 70% Jeg havde gode karakterer 37% 49% Jeg havde de rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde 21% 66% Jeg var villig til at flytte efter jobbet 10% 77% Jeg havde erfaring fra udlandsophold 12% 15% 73% Jeg havde skrevet speciale/afgangsprojekt om arbejdsområdet Jeg havde de rette erfaringer fra projektsamarbejde med ekstern partner 11% 21% 8% 14% 78% 68% % 20% 40% 60% 80% 100% Mere end halvdelen af respondenterne peger på det at gøre et godt indtryk ved ansættelsessamtalen eller at være i besiddelse af de rette fagspecifikke, personlige eller akademiske kompetencer, som meget afgørende for at få jobbet. Det er således en blanding af noget personligt og noget tillært, der fører til det første job. En del (42 %) mener også, at en god ansøgning er meget afgørende. Omkring hver tredje vurderer, at de rette kontakter samt de rette erfaringer fra praktikophold eller studiejob, er meget afgørende det vil igen sige erhvervsrettet netværk fra studietiden. De fleste skønner derimod, at projektsamarbejde, afsluttende opgave om et givent arbejdsområde og geografisk mobilitet ikke har afgørende betydning i forhold til at få det første job. Side 53

55 8 BEVÆGELSER PÅ ARBEJDSMARKEDET 8.1 FAGLIG MOBILITET Antal job fordelt efter dimittendårgang. Hvor mange job har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? Flere 80% 74% 70% 60% 57% 63% 67% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% Årgang 2007 (n=107) 26% 16% 11% 9,30% 10% 7% 1,10% 2,40% Årgang 2008 (n=88) Årgang 2009 (n=82) 15% 11% 7,40% Årgang 2010 (n=27) Der er en meget svag signifikant sammenhæng mellem antal job og dimittendårgang. (Korr.: - 0,187; sig.: 0,028). Diagram viser ikke overraskende, at der stort set er sammenhæng mellem dimittendårgang og antal job før det nuværende, således at jo nyere årgang des flere har kun haft 1 job før deres nuværende. En mindre procentdel fra dimittendårgang 2010 end fra 2009 har dog haft 1 job, men det kan måske forklares med det lille grundlag (27) for undersøgelsen. Omvendt fremgår det af diagrammet, at flest fra dimittendårgang 2007 har haft 3 eller flere job før deres nuværende. Side 54

56 8.2 SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? Beskæftigede (N=596) Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt 15% Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde 55% Jobbet ligger uden for udd. trad. fagområde, men kræver generelle/faglige komp. fra min videregående uddannelse 24% Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job 6% % 20% 40% 60% Over halvdelen af respondenterne har job, der ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Det er en stigning på 8 procentpoint fra 2007, hvor det var 47 % af de humanistiske dimittender, som havde job inden for det traditionelle fagområde. Cirka en fjerdedel har job, der ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra respondentens videregående uddannelse. Det viser en nedgang fra 2007, hvor det var lidt under hver tredje (37 %), der havde denne type job. 15 % af de adspurgte har job, der ligger direkte i forlængelse af specialet/afgangsprojektet, næsten en fordobling fra 2007, hvor det var 7 % af de humanistiske dimittender, som havde en direkte sammenhæng mellem deres speciale og efterfølgende job. 6 % i 2011 har job, der ikke har faglig sammenhæng med uddannelsen en nedgang på 3 procentpoint fra 2007-tallene. Side 55

57 8.2.2 ligger dit nuværende job inden for en akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? Beskæftigede (N=542) Ja, jobbet er inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori 76% Nej, jobbet er IKKE inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori 19% Som udgangspunkt ligger jobbet IKKE inden for akademisk stillingskategori, men kan udvikle sig til at ligge inden for 5% % 20% 40% 60% 80% Diagram viser, at godt tre fjerdedele af respondenterne besidder job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori. Det er ikke tilfældet for den sidste fjerdedel, men 5 % af dem vurderer, at deres job kan udvikle sig til at ligge inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori. Side 56

58 9 OVERVEJELSER OM FREMTIDIG KARRIERE I forhold til din fremtidige arbejdsplads, hvor stor må afstanden fra din private bopæl til og fra arbejde højst være (fordelt efter køn)? I forhold til din fremtidige arbejdsplads, hvor stor må afstanden fra din private bopæl til og fra arbejde højest være? 30% 25% 20% 15% Mand (n=213) Kvinde (n=515) HUM (N=728) 29% 25% 27% 23% 22% 22% 23% 20% 20% 19% 16% 14% 10% 5% 9% 9% 8% 6% 4% 5% 0% 0-20 km km km km Over 80 km Afstanden har ingen væsentlig betydning Der er en meget ingen signifikant sammenhæng mellem afstand til og fra job og køn. Det fremgår af ovenstående diagram, at afstanden mellem bopæl og fremtidige arbejdsplads ikke har betydning for ca. 16 % af de adspurgte, lidt flere mænd end kvinder. Omkring halvdelen af respondenterne foretrækker en afstand på max. 40 km mellem bopæl og arbejdsplads, og knap en fjerdedel kan acceptere km s afstand. Der er ingen større sammenhæng mellem den acceptable afstand og respondentens køn. Side 57

59 10 JOBVÆRDIER Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv i forhold til jobbets indhold? (fordelt efter køn) (Alle). Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv - i forhold til jobbets indhold? (Sæt højst 3 krydser) Mand (n=244) Kvinde (n=603) HUM (N=847) Faglige udfordringer Variation i arbejdsopgaver 49% 48% 47% 48% 55% 53% Jobbet giver mening Personlige udfordringer 42% 39% 38% 39% 49% 47% Jobbet giver ansvar og indflydelse 27% 27% 27% Jobbet giver mulighed for fordybelse Jobbet giver synlige resultater 15% 17% 11% 12% 21% Klart definerede opgaver Anden faktor Jobbet giver prestige 7% 8% 8% 5% 3% 3% 5% 1% 2% Diagram viser, at respondenter angiver faktorer som faglige udfordringer (53 %), variation i arbejdsopgaver (48 %), jobbet giver mening (47 %) og personlige udfordringer (39 %) som det, der prioriteres højest i arbejdslivet. Kvinder prioriterer højere end mænd, at der er faglige udfordringer (55 % kvinder mod 49 % mænd) og at jobbet giver mening (49 % kvinder mod 42 % mænd). Mænd prioriterer derimod i højere grad end kvinder, at jobbet giver mulighed for fordybelse (21 % mænd mod 15 % kvinder) og at jobbet giver prestige (5 % mænd mod 1 % kvinder). Men dette er faktorer, som de adspurgte prioriterer væsentligt lavere end mange andre faktorer. Side 58

60 Sammenhæng ml. jobbets indhold og køn Gamma Korr. Sig. Jobbet giver prestige -0,649 0,012 Jobbet giver mulighed for fordybelse -0,208 0,040 Variation i arbejdsopgaver Ingen sammenhæng Klart definerede opgaver Ingen sammenhæng Faglige udfordringer Ingen sammenhæng Personlige udfordringer Ingen sammenhæng Jobbet giver mening Ingen sammenhæng Jobbet giver synlige resultater Ingen sammenhæng Jobbet giver ansvar og indflydelse Ingen sammenhæng Anden faktor Ingen sammenhæng Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv i forhold til jobbets rammer? (fordelt efter køn) (Alle). Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv - i forhold til jobbets rammer? (Sæt højst 3 krydser) Mand (n=244) Kvinde (n=274) HUM (N=847) Gode kolleger 66% 74% 72% Arbejdstiden er fleksibel 58% 55% 56% Ledelsen værdsætter min indsats 36% 37% 37% En ikke stresset hverdag Avancementsmuligheder Høj løn Normal arbejdstid (37 timer) En travl hverdag 11% 10% 10% 10% 11% 11% 15% 23% 24% 24% 22% 22% 22% 20% Anden faktor 6% 5% 5% Side 59

61 De faktorer, dimittenderne prioriterer højest i forhold til jobbets rammer, er gode kolleger, fleksibel arbejdstid og at ledelsen værdsætter dimittendernes indsats. Kvinderne lægger mere vægt på gode kolleger end mænd, imens 7 procentpoint flere mænd end kvinder lægger vægt på høj løn. Ellers er der ikke de store kønsforskelle på, hvad dimittenderne prioriterer højest i deres arbejdsliv. Sammenhæng ml. jobbets rammer og køn Gamma Korr. Sig. Høj løn -0,231 0,027 Gode kolleger 0,193 0,021 Arbejdstiden er fleksibel Normal arbejdstid (37 timer) En ikke stresset hverdag En travl hverdag Avancementsmuligheder Ledelsen værdsætter min indsats Anden faktor Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Side 60

62 11 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Andelen af dimittender, der har tilegnet sig yderligere kompetencer efter endt uddannelse Har du efter endt uddannelse tilegnet dig yderligere kompetencer? (N=728) 32% 68% Nej Ja Af ovenstående diagram fremgår det, at 68 % af dimittenderne har tilegnet sig yderligere kompetencer efter endt uddannelse. Det har de resterende 32 % ikke gjort. Side 61

63 Hvordan har du efter endt uddannelse tilegnet dig disse kompetencer? Hvordan har du - efter endt uddannelse - tilegnet dig disse kompetencer? (Sæt gerne flere krydser) Andel, der har tilegnet sig yderligere kompetencer (N=493) Efteruddannelse (korte kurser, enkeltfag o.lign.) 46% Sidemandsoplæring, mentorordning eller anden intern oplæring Regelmæssige seminarer og kurser arrangeret af arbejdspladsen 37% 37% Netværk 26% Andet 21% Videreuddannelse (master, diplom, længerevarende forløb o.lign.) 15% Livslang Læring på AAU 4% Kategorien Andet indeholder bl.a. 11. semester, certificeringer, autorisationer, militæret, selvstudier, pædagogikum, frivilligt arbejde og supervision. Af de dimittender, der har tilegnet sig yderligere kompetencer efter end uddannelse, har 46 % gjort det ved efteruddannelse, imens 37 % har deltaget i henholdsvis sidemandsoplæring, mentorordning eller anden intern oplæring samt regelmæssige seminarer og kurser arrangeret af arbejdspladsen alle disse typer kurser kan karakteriseres som korterevarende. Lidt over en fjerdedel har tilegnet sig kompetencer igennem netværk. I de resterende grupper har 15 % af respondenterne deltaget i videreuddannelse (master, diplom, længerevarende forløb o.lign.), 14 % har deltaget i Livslang Læring på AAU og 21 % i andet, fx 11. semester certificeringer, autorisationer, militæret, selvstudier, pædagogikum, frivilligt arbejde og supervision. Side 62

64 Hvem var udbyder af efter- og videreuddannelsesaktiviteten Hvem var udbyder af efter- og videreuddannelsesaktiviteten? (sæt gerne flere krydser) Andel, der har tilegnet sig yderligere kompetencer (N=493) Privat kursusudbyder Anden uddannelsesinstitution 25% 25% Intern kursus-/personaleafdeling 20% Faglig organisation/a-kasse 10% Anden udbyder Aalborg universitet 6% 7% Diagram viser, at de mest benyttede udbydere af efter- og videreuddannelse er dels private kursusudbydere og dels andre uddannelsesinstitutioner (dvs. ikke AAU), der hver står for en fjerdedel af udbuddet. En femtedel af respondenterne har deltaget i efter- og videreuddannelse, der blev varetaget af interne kursus-/personaleafdelinger. De faglige organisationer og A-kasserne står for hver tiende af de efter- og videreuddannelsesaktiviteter, som dimittenderne har benyttet. AAU har kun været brugt som udbyder for 6 % af respondenterne. Side 63

65 Hvad var grunden til, at du tog efter- og videreuddannelse? Hvad var grunden til, at du tog efter- og videreuddannelse? (Sæt gerne flere krydser) Andel, der har tilegnet sig yderligere kompetencer (N=493) Udbygning af eksisterende kompetencer 31% Personlig udvikling Opnåelse af specifikke værktøjer (f.eks. it, sprog, forretningsforståelse el. lign.) Manglende kendskab til specifikke områder inden for jobbet Mulighed for nye jobfunktioner 22% 20% 29% 30% Ønske fra arbejdsgiver Ønske om en opdatering i forhold til nyere udvikling inden for mit arbejdsområde 12% 11% Overbygning på min kandidat-/bachelorgrad 9% Nødvendigt for at få/fastholde et arbejde 7% Ønske om højere løn 6% Andet Ønske om færdigheder, der ikke har direkte jobmæssig relevans Ønske om jobskifte 4% 4% 3% Ønske om omskoling (f.eks. merit-lærer el.lign) 1% Omkring 3 ud af 10 respondenter angiver udbygning af eksisterende kompetencer, personlig udvikling og opnåelse af specifikke værktøjer som grunden til, at de tog efter- og videreuddannelse. Ca. hver femte deltog i efter- og videreuddannelse pga. manglende kendskab til specifikke områder inden for jobbet og mulighed for nye jobfunktioner. De øvrige angivne årsager til at deltage i efter- og videreuddannelse har ikke været tungtvejende for respondenterne. Side 64

66 I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om, hvilken betydning din efter- og videreuddannelse har haft for din karriere og løn? I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om, hvilken betydning din efter- og videreuddannelse har haft for din karriere og løn? I nogen/høj grad I mindre grad/slet ikke Jeg har fået flere og andre opgaver som følge af min efter- og videreuddannelse 41% 59% Min efter- og videreuddannelse har haft betydning for, at jeg er avanceret internt på min arbejdsplads 29% 71% Min efter- og videreuddannelse har betydet, at jeg har fået en lønstigning 22% 78% Min efter- og videreuddannelse har resulteret i et jobskifte for mig 87% % 20% 40% 60% 80% 100% Ovenstående diagram viser, at hovedparten af respondenterne vurderer, at deres efter- og videreuddannelse i mindre grad eller slet ikke har haft betydning for deres karriere og løn. Dog mener flest (41 %), at deres efter- og videreuddannelse i nogen eller høj grad har betydet, at de har fået flere og andre opgaver. 3 ud af 10 mener, at efter- og videreuddannelse har betydet, at de er avanceret internt på arbejdspladsen. Side 65

67 Andelen af dimittender, der overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for de næste 3 år Overvejer du at efter- og videreuddanne dig inden for de næste 3 år? (N=728) 31% 69% Nej Ja Når dimittenderne adspørges om, hvorvidt de overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for de næste 3 år, viser der sig stort set samme billede som ved spørgsmålet om, hvorvidt de havde deltaget i efter- og videreuddannelse nemlig 69 % der vil og 31 % der ikke har planer om det. Side 66

68 Inden for hvilke områder overvejer du, at efter- og videreuddanne dig inden for de næste 3 år? Inden for hvilke områder overvejer du at efter- og videreuddanne dig inden for de næste 3 år? (Sæt gerne flere krydser) Andel, som overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for de næste 3 år (N=502) Nyere eller øget viden inden for mit uddannelsesområde 45% Projektledelse Psykologi/terapi Kommunikation Ledelse It Organisation 27% 25% 24% 22% 19% 19% Præsentation/formidling Forretningsforståelse Læring og pædagogik HR Sprog Andet område Økonomi 15% 15% 15% 15% 12% 11% Iværksætteri Tilvalgsfag med henblik på undervisning i gymnasiet Det kreative musiske område 7% 6% 8% Jura 4% Næsten halvdelen af de, der overvejer efter- og videreuddannelse, ønsker at få ny eller øget viden inden for deres uddannelsesområde, hvilket ikke er bemærkelsesværdigt. Omkring en fjerdedel overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for områder som projektledelse, psykologi/terapi, kommunikation samt ledelse disse områder supplerer de fleste uddannelser godt og hænger sammen med, hvad respondenterne mener, de mangler (jævnfør Diagram 7.1.2). Side 67