Kvalitetsrapport Ikast Brande kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport i Ikast-Brande Kommune Indledning Fakta om skolevæsenet Ikast-Brande Kommunes vision 2012 og 2016 samt Børne- og ungepolitikken Anonymitet Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau Ansvar og opgaver Tidsplan Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Forudsætninger for talmaterialet Rammebetingelse - undervisningsdel Elevtal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september Klassetal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september Antal elever pr. klasse pr. 5. september Undervisning i dansk som andetsprog Specialpædagogisk bistand - kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, - pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i normalklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Elevfravær 1. august juni Nøgletal omkring undervisning Udgifter på undervisning og it-ressourcer Redegørelser - udviklingszoner - undervisningsdel Gennemførte timer Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: Lærere med linjefag eller tilsvarende Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Resultater - undervisningsdel Standpunktskarakterer 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige - udtræksfag

2 Standpunktskarakterer årgang Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige årgang Overgangsfrekvens fra 10. årgang Resultater 2-sprogede - 9. årgang Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Afgangsprøver - karakterer skriftlige og mundtlige - udtræksfag 9. årgang Resultater 2-sprogede årgang Overgangsfrekvenser 2-sprogede fra 9. årgang Overgangsfrekvenser 2-sprogede fra 10. årgang Vurdering af nationale testresultater Vurdering af dele af elevgruppen Elever med specialpædagogiske behov To-sprogede elever Vurdering af skolernes faglige niveau Vurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen Styrker: Svagheder: Perspektiver: Dansk som andetsprog: Specialpædagogisk bistand: Lærere med linjefag eller tilsvarende: Rammebetingelser og redegørelser - fritidsdel - SFO Andel af skoleelever i SFO pr. 30. juni Fordeling af børn i hhv. SFO 1, 2 og Procentvis fordeling af børn i SFO 1 (1439 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 2 (623 børn) Procentvis fordeling af børn i SFO 3 (140 børn) Specialgrupper i SFO Antal støttetimer i SFO Ugentligt antal timer i SFO 1 - normalgrupper, SFO2 og SFO3 - normalgrupper og specialgrupper pr. barn Personalets sammensætning - normalgrupper og specialgrupper Midler til efteruddannelse af personaler Aftenklubber Indsatsområder - SFO Perspektiver: Pædagogiske processer - skolerne Forældre-engagement Skolen generelt Lektiehjælp To-sprogede Efteruddannelse

3 15.6 Idræt og sundhed Uddannelses- og erhvervsvejledning Skolernes egne indsatsområder Skolebestyrelsernes udtalelser Blåhøj Skole og Dalgasskolen: Bording Skole: Ejstrupholm Skole: Engesvang Skole: Hyldgårdsskolen: Isenvad Skole: Ikast Nordre Skole: Nørre Snede Skole: Præstelundskolen: Ikast Vestre Skole: Ikast Østre Skole: Ikast-Brandes Ungdomscenter: Handlingsplan - de enkelte skoler Blåhøj Skole og Dalgasskolen: Bording Skole: Ejstrupholm Skole: Engesvang Skole: Hyldgårdsskolen: Isenvad Skole: Ikast Nordre skole: Nørre Snede Skole: Præstelundskolen: Ikast Vestre Skole: Ikast Østre Skole: Ikast-Brandes Ungdoms Center: Ikast-Brande Kommunale Ungdomsskole sæson 2009/ Antal tilmeldte unge fordelt på alder Antal tilmeldte unge fordelt på alder Antal tilmeldte unge fordelt på køn Antal tilmeldte unge fordelt på hold og aktiviteter Klubaktivitet Anden aktivitet for unge i Ikast-Brande Kommune under Ungdomsskolens regi Iværksatte handlinger på baggrund af tidligere kvalitetsrapporter - det kommunale skolevæsen Opfølgning på baggrund af kvalitetsrapporten det kommunale skolevæsen

4 Kvalitetsrapport i Ikast-Brande Kommune Denne rapport er den fjerde udgave af en kvalitetsrapport for Ikast-Brandes Kommunes skoler. Udgaven er i denne generation udvidet med oplysninger om SFO og den kommunale ungdomsskole, således at der i rapporten findes oplysninger, der går ud over bekendtgørelsens krav. Kvalitetsrapporten indeholder en sammenskrivning af de samlede indberettede data for skoler, SFO og ungdomsskole i Ikast-Brande Kommune og skolebestyrelsernes udtalelser til rapporterne. For indsigt i data for den enkelte skole og SFO henvises til hver enkelt skoles kvalitetsrapport, der kan læses på skolernes hjemmesider efter den politiske behandling og godkendelse i Byrådet. 1. Indledning Jf. 40a, stk. 5, i lov om folkeskolen og jf. bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 er formålet med skolernes og skoleafdelingens årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for kommunens skoler. Kvalitetsrapporten er et værktøj, som skal give et grundlag for kommunalbestyrelsen til at tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om opfølgning. Desuden skal kvalitetsrapporten sikre dokumentation, bidrage til at skabe åbenhed og fremme dialogen mellem kommunens politikere, skoleafdelingen og kommunens skoler om evaluering og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten er et redskab, der giver kommunens forældre og elever i folkeskolen og andre interessenter mulighed for at få indsigt i det faglige niveau på kommunens skoler og indsigt i kommunalbestyrelsens arbejde med kvalitetsudvikling i skolevæsenet. I et samarbejde mellem medarbejdere, skolebestyrelse samt ledelse, har skolerne i Ikast-Brande Kommune på grundlag af skabelon udarbejdet den enkelte skoles årlige kvalitetsrapport. Skoleafdelingen har efterfølgende udarbejdet kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, hvori indgår en beskrivelse og vurdering af det faglige niveau i Ikast-Brande Kommunes skolevæsen. Vurderingen af det faglige niveau baseres på oplysninger om rammebetingelser, redegørelser, pædagogiske processer og resultater. I skoler og SFO har man desuden drøftet, hvad man tilskriver kvalitet i undervisningen, hvordan det faglige niveau vurderes og hvilke tegn, der viser at man er på vej mod den ønskede kvalitet. Afsnittet om Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole er lavet på grundlag af "Beretning om sæsonen 2009/2010", der kan læses i den fulde ordlyd på ungdomsskolens hjemmeside. Ikast-Brande Kommunes samlede kvalitetsrapport vil indgå i Skolestyrelsens tilsyn med udviklingen på kommunens skoler. På Ikast-Brande Kommunes byrådsmøde d. 26. marts 2007 godkendte Byrådet skoleafdelingens forslag til kommissorium for kvalitetsrapporterne. I kommissoriet indgår en beskrevet procesplan over 3 år. Generation 4 indgår i denne procesplan. Skabelonen til kvalitetsrapporten i Ikast-Brande Kommune er udarbejdet i Skoleafdelingen under Børne- og Undervisningsområdet på baggrund af drøftelser i en arbejdsgruppe, som er nedsat af lederforum. Generation 4 af kvalitetsrapporten er udvidet med en mere omfattende beskrivelse af SFO og dele af årsberetningen fra Ikast-Brande kommunale Ungdomsskole. Lederforum ønsker således, at skolernes 4

5 årlige kvalitetsrapport også afspejler centrale nøgletal omkring børnenes fritidsdel i SFO og de unges anvendelse af fritidstilbuddet i ungdomsskolen. Kvalitetsrapporterne i Ikast-Brande Kommune erstatter skolernes hidtidige virksomhedsplaner. Kvalitetsrapporten tilvejebringer dokumentation, evaluering og beskriver kvalitetsudviklingen for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune for skoleåret Fakta om skolevæsenet Blåhøj skole 0.-6 klasse. Fællesledelse med Dalgasskolen SFO på skolen integreret med børnehaven i Blåhøj Bording skole klasse 1 D- klasse SFO Dalgasskolen klasse. Fællesledelse med Blåhøj skole. Skolelederen er leder af såvel Blåhøj skole som Dalgasskolen. Specialklasser og hold SFO - SFO specialgruppe Ejstrupholm skole: klasse 4 specialklasser samt 1 modtageklasse SFO - SFO specialhold Engesvang skole klasse SFO Hyldgårdskolen klasse SFO Isenvad skole klasse SFO integreret med børnehaven i Isenvad 10. klasse IUC Samlet skoletid for 10. årgang i Ikast-Brande Kommune Nordre skole klasse 5 specialklasser (generelle indlæringsvanskeligheder) 1 specialklasse (middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder) SFO - SFO specialgruppe Nørre-Snede skole: klasse 4 specialklasser SFO - SFO specialhold Præstelundskolen klasse Specialklasse for de ældste elever og en modtageklasse Overbygningsskole for Dalgasskolen og Blåhøj skole SFO Vestre skole klasse modtageklasse for 2 sprogede elever uden danskkundskaber Overbygningsskole for Isenvad skole, SFO Østre skole 0-9. klasse 3 specialklasser (2 ADHD og 1 læseklasse) Specialhold i indskolingen og på mellemtrin SFO 5

6 3. Ikast-Brande Kommunes vision 2012 og 2016 samt Børne- og ungepolitikken. I foråret 2006 udfærdigede sammenlægningsudvalget, som bestod af politikere i de tre tidligere kommuner Brande, Nr. Snede og Ikast politikker på Børne- og ungeområdet. Disse politikker er i dag fundamentet for fremtiden i Ikast-Brande Kommune, ligesom de har været fundamentet i udarbejdelsen af Ikast-Brande Kommunes Børne- og ungepolitik. En Børne- og ungepolitik som med en tværfaglig sammenhæng er gået videre end lovkravet vedr. det særlige område og således opstiller mål for et godt liv for alle børn i kommunen. Der kan forventes en revurdering af den nuværende Børne- og ungepolitik i forbindelse med at Vision 2016 skal udmøntes i konkrete resultatmål. Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport er udarbejdet således, at den er et redskab, der gennem en proces støtter skolernes og skoleafdelingens arbejde med Byrådets politiske visioner og målene i Børne- og ungepolitikken indenfor politikområdet Børn og unge 6-18 år. Nogle af de politiske visioner samt servicemål og effekter arbejdes der med i afsnittet vedr. de pædagogiske principper, mens andre implicit indgår i nøgletallene og redegørelserne. Vision 2012 blev samlet evalueret i januar 2009, og skolerne har i en overgangsperiode mellem vision 2012 og vision 2016 fortsat arbejdet videre med målsætninger og resultatmål fra vision Skolerne og det samlede skolevæsen har desuden arbejdet med tiltag, der understøtter resultaterne fra de tidligere kvalitetsrapporter. 4. Anonymitet I kvalitetsrapporten redegøres for en vurdering af dele af elevgruppen set i forhold til hele elevgruppen. Her tænkes på tosprogede elever, på elever med særlige behov integreret i folkeskolen samt på børn, der går i specialklasse. Arbejdsgruppen bag udarbejdelse af skabelonen til kvalitetsrapporten har pga. sikkerhed for anonymitet valgt, at denne besvarelse udelukkende findes i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen, og dermed ikke fremgår i den enkelte skoles kvalitetsrapport. 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport I følge folkeskoleloven 40a stk. 2 skal Byrådet tage stilling til kvalitetsrapporten og til opfølgning på denne. Opfølgningen sker på baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser samt de opstillede mål, handleplaner og effekter med udgangspunkt i Vision 2012 og Børne- og Ungepolitikken for Ikast-Brande Kommune. Desuden har Skoleafdelingen ført opfølgning og tilsyn ved 2 årlige teamsamtaler med skolernes ledelser, ligesom lederforum vil drøfte næste udviklingszone for kvalitetsrapporten generation 5 skoleåret Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udarbejder skole og skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen. Handlingsplanen skal behandles på Byrådsmøde seneste den 1. marts. Sko- 6

7 lebestyrelsen skal inden da udtale sig til handlingsplanen. Skolebestyrelsens udtalelse skal indgå i Byrådets behandling. 6. Baggrund for kvalitet i undervisningen og vurdering af skolernes faglige niveau I skolernes drøftelse af, hvilke områder, der kan støtte tilskrivning af kvaliteten i undervisningen og støtte vurderingen af det faglige niveau, kan følgende indgå: - Skolens måde at inkludere og differentiere på - Arbejdet med elevplaner - Arbejdet med sociale og personlige kompetencer - Resultater af karakterer og tests - Skolens evalueringskultur - Teamsamarbejdet - Overgangsfrekvenser - Resultater af trivselsundersøgelser - Lærernes kompetencer - herunder linjefag og større kurser I Ikast-Brande Kommune bestemmes begrebet kvalitet ud fra følgende - Kvalitet kan ikke beskrives, men tilskrives - Kvalitet er måden noget er godt på i en bestemt sammenhæng - Kvalitet måles ikke, men skabes 7. Ansvar og opgaver Jævnfør folkeskoleloven har Byrådet ansvaret for det kommunale tilsyn med kommunens skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af Ikast-Brande Kommunes kvalitetsrapport udmønter ansvaret sig i: - At træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af rapporten - At sikre en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen - At tage stilling til det faglige niveau på kommunens skoler og træffe beslutning om eventuel opfølgning Det kommunale tilsyn med skolerne tilvejebringes ved skoleafdelingens to årlige teamsamtaler med skolernes ledelser. Skoleafdelingens ansvar og opgaver i forbindelse med kvalitetsrapporten er - at skabe sammenhæng mellem kvalitetsrapporten og styring af kommunens skolevæsen, herunder kommunens politiske visioner samt Børne- og ungepolitikken - at tilrettelægge den politiske og administrative proces samt støtte dialogen i mellem parterne - at udarbejde skabelon samt vejledning til skolernes kvalitetsrapporter - at udarbejde Ikast-Brande Kommunes samlede kvalitetsrapport - at få overblik over nøgletal, definere områderne og udpege relevante indikatorer - at udarbejde en vurdering af kommunens faglige niveau på skoleområdet 7

8 Det er skolelederens ansvar, at der i forbindelse med kvalitetsrapporten etableres dialog med medarbejdere og skolebestyrelsen. Skolelederen frembringer nøgletal, beskriver og vurderer redegørelser, resultater og pædagogiske processer. 8. Tidsplan Tidsplan for kvalitetsrapporten Maj 2010 Dialog mellem skoleafdelingen og skoleledelserne omkring indholdet af generation 4. Metode: Nedsættelse af arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleafdelingen, skoleledere, viceskoleledere og SFOledere. 22. juni 2010 Lederforum behandler arbejdsgruppens forslag til skabelon Mandag d. 30.august kl Kom godt i gang workshop skoleleder og SFO-leder Regneark skal være udfyldt indsættes i Activity 1. august 24. september 2010 Skolerne/SFO udarbejder kvalitetsrapporterne september oktober 2010 Skolebestyrelserne udtaler sig til skolernes/sfo`s kvalitetsrapporter oktober 2010 Skolerne/SFO afleverer kvalitetsrapporterne til Skoleafdelingen 15. oktober 5. november 2010 Skoleafdelingen udarbejder den samlede kvalitetsrapport for November 2010 skolevæsenet Skoleafdelingen gennemfører teamledelsessamtaler på skolerne/sfo, hvor den bl.a. den enkelte skole/sfo`s kvalitetsrapport drøftes 9. november Møde i lederforum. Skoleafdelingen præsenterer kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen Fælles korrekturlæsning. 1. december 2010 Kvalitetsrapporterne behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets møde. 13. december 2010 Kvalitetsrapporten behandles på Byrådsmøde Byrådet tager stilling til kvalitetsrapporten og beslutter sig for opfølgning. Byrådet tager stilling til om der skal iværksættes yderligere tiltag og udarbejdes handlingsplan på en eller flere af skolerne 1. januar 2011 Skolevæsenets samlede kvalitetsrapport, skolebestyrelsernes udtalelser, og de enkelte skolers kvalitetsrapporter offentliggøres på kommunens og skolernes hjemmesider 14. december januar 2011 Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der skal iværksættes flere/andre tiltag, end dem skolen selv har anbefalet, udar- 8

9 bejder skole og Skoleafdeling i fællesskab på foranledning af kommunalbestyrelsen en handlingsplan for skolen Primo januar 2011 Kvalitetsrapporten evalueres i lederforum 1. februar februar 2011 Skolebestyrelsen udtaler sig til handlingsplanen, som er udarbejdet på kommunalbestyrelsens foranledning XXXXXXX (feb) Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Børne- og Undervisningsudvalget XXXXXXX (senest 31. marts) Evt. handlingsplan for en eller flere skoler behandles i Byrådet Marts 2011 Med udgangspunkt i skabelonen for kvalitetsrapporten og evaluering i september drøfter lederforum evt. ønskede ændringer samt nye tiltag til de pædagogiske processer Maj 2011 På baggrund af den enkelte skoles og skolevæsenets beskrivelse af de pædagogiske processer og redegørelser følges der op på mål, handleplaner og effekter med udgangspunkt i Vision 2016 og Børne- og Ungepolitikken. Opfølgningen vil ske ved teamsamtaler med skolernes ledelser. Maj 2011 I samarbejde med nedsat arbejdsgruppe blandt lederne udarbejdes kvalitetsrapportens generation 5 i Skole-afdelingen 9. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I et samarbejde mellem skolerne, det administrative niveau og det politiske niveau beskrives og sikres kvaliteten på skolerne. Den årlige kvalitetsrapport, teamudviklingssamtaler med skolernes ledelser og den dialogbaserede aftalestyring danner fundamentet for den løbende dialog om skolernes kvalitetsniveau samt udvikling. Jf. 8 i bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter i folkeskolen skal disse indeholde relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder og andre aktuelle projekter m.m. til udviklingen af undervisningen og dens kvalitet. Med udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes Børne- og ungepolitik udpeges særlige indsatsområder år for år. 10. Forudsætninger for talmaterialet I bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter angives obligatoriske nøgletal, som skal indgå i rapporten. Flere formuleringer i bekendtgørelsen vedr. nøgletal har flere tolkningsmuligheder. F.eks. stilles der krav om, at der skal indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om der her er tale om nettoudgifter eller bruttoudgifter. Vi har i arbejdsgruppen, som har udarbejdet Ikast-Brande Kommunes skabelon til kvalitetsrapporten, valgt at bruge nettoudgifter som beregningsgrundlag for udgift pr. elev i kommunen. Altså er udgifter til drift som vand og varme, udgifter til rengøring, servicemedarbejdere, vedligehold osv. ikke indregnet i nøgletallene. I forbindelse med hver tabel i kvalitetsrapporten fremgår, hvordan nøgletallene er sammensat. Ovenstående medfører, at man kan sammenligne skoler inden for Ikast-Brande Kommune, hvorimod man ved sammenligning med andre kommuner skal være opmærksom, da de kan have valgt andre forudsætninger for deres talmateriale. 9

10 Talmaterialet for SFO dækker kalenderåret SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFOén til og med juli måned 2010 og det forventede børnetal for resten af I de tilfælde, hvor et tilsvarende nøgletal findes i kvalitetsrapporten for skoleåret , er der i kolonnen under gennemsnittet for Ikast-Brande Kommune anført et tal i parentes. Dette tal er det kommunale gennemsnit i Står der IKKE et tal i parentes under det kommunale gennemsnit for er der tale om et nyt nøgletal, der ikke kan sammenlignes med data fra Alle gennemsnit er vægtede gennemsnit d.v.s., at der i tallet, som angiver det kommunale gennemsnit er taget højde for mængdernes forskellige størrelser. Hvor det er muligt at finde sammenlignelige nøgletal, der afspejler et landsgennemsnit, er disse anført i forbindelse med de enkelte tabeller. Det skal dog bemærkes, at landsgennemsnittene, der kan hentes fra UNI-C på nuværende tidspunkt er fra skoleåret og dermed kan sammenlignes med de kommunale gennemsnit fra skoleåret Disse tal vil i mange af tabellerne stå i en parentes under det kommunale gennemsnitstal for Rammebetingelse - undervisningsdel Talmaterialet i kvalitetsrapporten er udarbejdet for år 4 i et harmoniseret skolevæsen. Skoler og SFOér er som udgangspunkt tildelt timer og rammebeløb ud fra en fælles kommunal vedtaget normeringsmodel. Nedenstående rammebetingelser viser de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet 11.1 Elevtal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2009 Normalklassser (elevtal) Elevtal I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl Ikast-Brande Kommune (4809) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre

11 Tallet i parentes angiver det tilsvarende nøgletal for skoleåret Som sammenligningsgrundlag kan det nævnes, at gennemsnittet for en dansk folkeskole i 2008 var 376 elever. Gennemsnittet for folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune var 369,92 elever i 2008 og 369,23 elever i 2009 Kilde til landsgennemsnittet: UNI-C Nedenstående tabel viser, hvor mange børn, der er i kommunens "kommunale specialklasserækker" Elevtal I alt kl kl kl. Anden klassesammensætning Ikast-Brande Kommune 119 (109) Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Nordre Nørre-Snede Præstelund Østre skoler i Ikast-Brande Kommune har tilknyttet kommunale modtageklasser. Børn, som kommer til Danmark uden nogle danske sprogkundskaber, placeres i disse klasser. Dog starter børn i alderen 6-9 år i normalklasse med tilknyttede støttetimer. Elevtal I alt Ikast-Brande Kommune 9 (25) Ejstrupholm 2 Præstelund 3 Vestre 4 11

12 11.2 Klassetal i skoleåret i Ikast-Brande Kommune pr. 5. september 2009 Normalklasser: I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Ikast-Brande Kommune 235 (235) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang Hyldgård Isenvad IUC 7 7 Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre Østre Specialklasser: Årgang I alt kl kl kl. Anden klassesammensætning Ikast-Brande Kommune 21 (21) Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Nordre Nørre-Snede Præstelund Østre Elevgruppen i en specialklasse strækker sig ofte over flere årgange Modtageklasser: Klasser Ikast-Brande Kommune I alt 3 (3) Ejstrupholm 1 Præstelund 1 Vestre 1 12

13 11.3 Antal elever pr. klasse pr. 5. september 2009 Tabellen viser de enkelte skolers klassekvotient samt en gennemsnitlig klassekvotient for hele Ikast- Brande Kommune. (Landstal for 2009 var 20,2 elev i normalklasser for folkeskoler, Kilde: UNI-C) Elever/ klasser Normalklasser Specialklasser Modtageklasser Ikast-Brande Kommune 20,4 (20,4) 5,7 (5,3) 3,0 (8,3) Blåhøj 11,7 Bording 21,2 4,0 Dalgasskolen 22,9 5,3 Ejstrupholm 17,9 8,3 2,0 Engesvang 18,5 Hyldgård 22,5 Isenvad 15,9 IUC 21,6 Nordre 18,8 6,6 Nørre-Snede 20,0 3,8 Præstelund 22,0 3,5 3,0 Vestre 21,1 4,0 Østre 22,1 6,3 13

14 11.4 Undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog gives til elever af anden etnisk herkomst end dansk. Undervisningen skal indgå i alle fag på alle klassetrin og kan foregå på hold, i klassen eller med enkelte elever. Der er udarbejdet Fælles Mål i faget dansk som andet-sprog. I var der på landsplan 10 % af samtlige elever to-sprogede. I Ikast-Brande Kommune var den tilsvarende andel 11,12 %. I skoleåret var der 11,27 % to-sprogede elever i Ikast-Brande Kommunes skolevæsen. Der er ikke lavet statistik på landsplan vedr ved redaktionens afslutning (Kilde: UNI-C) Ikast-Brande Kommune 437 (443) Antal elever som modtager undervisning i dansk som andet-sprog 254 (227) Antal timer afsat til opgaven pr. år 5107 (5258) Blåhøj Bording Dalgasskolen Ejstrupholm * Engesvang Hyldgård Isenvad IUC Nordre Nørre-Snede Præstelund * Vestre * Østre *) Inkl. timer til modtageklassen på den pågældende skole 14

15 11.5 Timer til specialpædagogisk bistand på de enkelte skoler Tabellen viser det antal timer, som skolerne har afsat i timeplanen til specialpædagogisk bistand. Timerne kan være tildelt enkeltelever eller/og elever tilknyttet skolernes specialcentre. For at kunne sammenligne er opført, hvad der bliver brugt til kommunens specialklasser Antal timer afsat til opgave pr. år Antal timer afsat til skolernes specialklasser Ikast-Brande Kommune (20811) Blåhøj 273 Bording Dalgasskolen Ejstrupholm Engesvang 2886 Hyldgård 3010 Isenvad 391 IUC 900 Nordre Nørre-Snede Præstelund Vestre 2177 Østre Normeringen til skolernes almindelige specialundervisning har været uændret de seneste år. Når der alligevel samlet set er forskydninger fra år til år både på de enkelte skoler og i den samlede kommunale sum, skyldes det enkeltintegration af elever i klassen. Enkeltintegration kan være et særligt specialpædagogisk tilbud, der iværksættes i klassen frem for et tilkøb på en specialskole Specialpædagogisk bistand - kommunale tilbud samt oplysninger og om klager Antal elever, der er henvist til undervisning i kommunale specialklasser. Antal elever, der er henvist til specialklasser i andre kommuner. Antal elever, der er henvist til specialskoler i andre kommuner. Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Antal klager i elever (107 elever) 72 elever (86 elever) 48 elever (43 elever) 0 klager (0 klager) Oplysninger om klager til kommunalbestyrelsen Antal klager i klager (2 klager) På landsplan gik 4,6 % af eleverne i specialklasser i (Kilde UNI-C). Det samme var tilfælde for Ikast-Brande Kommune. I 2010 var procenttallet for Ikast-Brande Kommune 4,7 % 15

16 Når summen af elever, der visiteres til eksterne tilbud er faldende, mens antallet af børn i interne specialtilbud er stigende, er det et udtryk at Ikast Brande kommune har etableret tilbud lokalt i stedet for et eksternt tilbud i en anden kommune. Tilbuddene er etableret enten fordi, der ikke var et eksternt tilbud, som matchede børnenes behov eller som led i en politisk beslutning om gradvist at hjemtage børn med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Efterspørgslen på specialpædagogiske tilbud er stigende, det drejer sig særligt om timer til enkelte børn i form af puljetimer, enkeltintegration eller et tilbud i en kommunal specialklasse/hold. Stigningen har således ikke fundet sted inden for de "klassiske handicap" som f.eks. syns- eller hørehæmning og udviklingshæmning, men hos AKT-elever og elever med diagnoser indenfor ADHD og autisme-spektret Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling, - pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i normalklasser, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i specialklasser og ved enkeltintegrerede elever, pr. fuldtidsnormeret lærerstilling i modtageklasser Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - normalklasser Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - specialklasser og enkeltintegrede elever Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling - modtageklasser Ikast-Brande Kommune 12,00 (11,96) 13,00 (13,00) 3,20 (2,8) 3,02 (8,2) Blåhøj 9,15 9,15 Bording 13,28 14,68 1,10 Dalgasskolen 13,66 15,92 3,56 Ejstrupholm 10,00 11,28 4,76 2,27 Engesvang 11,29 11,29 Hyldgård 13,67 13,67 Isenvad 10,88 10,88 IUC 10,56 11,64 Nordre 10,02 10,30 7,69 Nørre-Snede 11,10 12,75 2,59 Præstelund 13,33 14,21 3,18 2,73 Vestre 13,41 13,63 4,00 Østre 11,63 14,67 1,65 16

17 11.8 Elevfravær 1. august juni 2010 Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra forældre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Fraværsprocent Fraværsårsag: sygdom Fraværsårsag: lovligt Fraværsårsag: ulovlig Ikast-Brande Kommune 4,5% (4,3%) 65,2% (63,5%) 27,3% (27,8%) 7,5% (8,8%) Blåhøj 4,9% 62,8% 34,4% 2,9% Bording 3,6% 60,9% 33,2% 5,8% Dalgasskolen 4,5% 66,1% 31,7% 2,3% Ejstrupholm 5,1% 61,2% 31,3% 7,5% Engesvang 5,5% 71,1% 22,6% 6,4% Hyldgård 2,6% 65,3% 32,0% 2,7% Isenvad 4,1% 67,3% 32,0% 0,8% IUC 7,9% 46,4% 22,5% 31,0% Nordre 3,9% 67,0% 22,9% 10,1% Nørre-Snede 5,0% 67,3% 20,1% 12,6% Præstelund 5,2% 65,3% 30,6% 4,0% Vestre 4,7% 70,2% 25,9% 3,9% Østre 4,8% 66,6% 25,0% 8,4% Som set er tallene for IUC højere i forhold til kommunens øvrige folkeskoler. Man bør, som betragter af tallene, ikke sammenligne med kommunens skoler, men med andre ungdomsuddannelser f.eks. HHX, HTX, tekniske skoler mv. IUC har arbejdet målrette med at nedbringe elevernes fravær specielt det ulovlige fravær. 17

18 Nøgletal omkring undervisning Nedenstående tabel viser: 1) Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning af nettoårsnormen på 1672,4 timer/år (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) 2) Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning af bruttoårsnormen på 1924 timer/år (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Den samlede arbejdstidsprocent af bruttonormen vil altid være under 100 % (1672,4/1924=86,9 %) 3) Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) De enkelte nøgletal er sammensatte og et udtryk for både gennemsnittet på den enkelte skole og særlige organisatoriske forhold så som antallet af kommunale specialklasser og hold, modtageklasser, afvikling af prøver samt overenskomstmæssige forhold som f.eks. aldersreduktion. Andel af det samlede antal timer på skolen, som er planlagt til undervisning af nettoårsnormen på 1672,4 timer(inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) i % Andel af det samlede antal timer på skolen, som er planlagt til undervisning af bruttoårsnormen på 1924 timer(inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) i % Andel af det samlede antal timer af lærernes undervisning, som anvendes til planlagte timer i % Ikast-Brande Kommune 41,49% (40,1%) 36,33% (33,8%) 30,65% (31,9%) Blåhøj 39,83% 40,94% 35,22% Bording 41,88% 36,40% 31,17% Dalgasskolen 40,87% 36,14% 31,39% Ejstrupholm 39,00% 33,91% 35,03% Engesvang 39,02% 33,92% 28,66% Hyldgård 38,66% 33,60% 28,63% Isenvad 37,03% 32,19% 31,29% IUC 36,82% 32,00% 29,12% Nordre 37,19% 32,32% 28,66% Nørre-Snede 39,40% 34,25% 30,84% Præstelund 53,66% 46,64% 32,72% Vestre 42,31% 36,98% 29,17% Østre 43,48% 38,57% 30,69% 18

19 Udgifter på undervisning og it-ressourcer 1) Tallet er udregnet på baggrund af udgifterne til pædagogisk personale(lærere, børnehaveklasseledere og ledere) pr. elev 2) Undervisningsmidler på fagkonti herunder kopiafgifter pr. elev 3) Tallet vedrørende computere er udregnet på baggrund af PC'ere, som er under 5 år gamle. Udgift til undervisning udregnet i løn pr. elev Udgift til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. PC Ikast-Brande Kommune kr (kr ) kr (kr. 1308) 3,6 (3,6) Blåhøj kr kr ,3 Bording kr kr ,5 Dalgasskolen kr kr ,4 Ejstrupholm kr kr ,1 Engesvang kr kr ,7 Hyldgård kr kr ,5 Isenvad kr kr ,2 IUC kr kr ,5 Nordre kr kr ,2 Nørre-Snede kr kr ,0 Præstelund kr kr ,7 Vestre kr kr ,7 Østre kr kr ,0 19

20 12. Redegørelser - udviklingszoner - undervisningsdel 12.1 Gennemførte timer Talmaterialet er en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Andel af planlagte timer, der gennemføres Ikast-Brande Kommune 99,57 % (99,4 %) Blåhøj 100,00 % Bording 99,72 % Dalgasskolen 100,00 % Ejstrupholm 99,79 % Engesvang 99,89 % Hyldgård 99,77 % Isenvad 100,00 % IUC 100,00 % Nordre 100,00 % Nørre-Snede 96,68 % Præstelund 99,83 % Vestre 99,70 % Østre 100,00 % Redegørelse for forhold i forbindelse med aflysninger samt ledelsesmæssige dispositioner: I følge styrelsesvedtægten for Ikast-Brande Kommune er det kun elever fra årgang, der kan gives fri. Ofte drejer det sig om ydertimer, hvor det vurderes, at det pædagogiske udbytte vil være begrænset pga. vikarens manglende faglige kompetence. Det kan f.eks. være en fysiktime i 6. og 7. lektion i 9. årgang. I andre fag kan der være lovgivningsmæssige krav, som gør at der ikke kan vikardækkes i faglokaler som f.eks. sløjd - og fysiklokale. Generelt bestræber alle skoler sig på at gennemføre alle timer, og der aflyses kun timer på skolerne i yderst begrænset omfang. På skolerne nævnes flere ledelsesmæssige dispositioner samt medvindsfaktorer, som ligger til grund for det forholdsvis lave antal aflyste timer i stikprøveperioden. Her kan bl.a. nævnes: fleksibelt skoleskema, tolærerordninger, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, helhedsaftale, fleksible og hjælpsomme lærere og rådighedsvikarskemaer. Det kan generelt konkluderes ud fra tabellens tal, at skolerne prioriterer at gennemføre undervisningen i videst muligt omfang, da der ud af de planlagte timer kun er aflyst 107 timer. 20

21 12.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Det var ikke muligt at udregne tallene fra tidligere år. Normalklasser: Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Ikast-Brande Kommune 96,67% 94,76% 71,83% 100,00% 95,73% 59,24% Blåhøj 83,33% 83,33% 50,00% 75,00% 25,00% Bording 80,00% 85,00% 15,38% 100,00% 100,00% 43,75% Dalgaskolen 100,00% 100,00% 66,67% 87,50% 37,50% Ejstrupholm 100,00% 75,00% 70,00% 100,00% 100,00% 36,00% Engesvang 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 83,33% 58,33% Hyldgaard 100,00% 100,00% 56,25% 100,00% 100,00% 52,94% Isenvad 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% IUC 100,00% 100,00% 100,00% 71,43% Nordre 100,00% 100,00% 83,33% 100,00% 100,00% 42,86% Nørre-Snede 100,00% 93,75% 63,64% 100,00% 100,00% 53,85% Præstelund 91,30% 91,30% 100,00% 100,00% 94,74% 52,63% Vestre 100,00% 100,00% 83,33% 100,00% 100,00% 100,00% Østre 100,00% 100,00% 80,00% 100,00% 100,00% 83,33% Normalklasser fortsat: Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Ikast-Brande Kommune 88,35% 96,67% 68,33% 45,90% 74,42% 100,00% Blåhøj 100,00% 50,00% Bording 85,00% 100,00% 42,86% 11,76% 100,00% 100,00% Dalgasskolen 100,00% 58,33% Ejstrupholm 60,00% 100,00% 60,00% 33,00% 0,00% 100,00% Engesvang 93,75% 100,00% 100,00% 21,43% 33,33% 100,00% Hyldgård 91,30% 100,00% 100,00% 85,71% 100,00% 100,00% Isenvad 100,00% 50,00% IUC 100,00% 100,00% Nordre 100,00% 100,00% 100,00% 50,00% 100,00% 100,00% Nørre-Snede 75,00% 100,00% 100,00% 71,43% 66,67% 100,00% Præstelund 78,26% 100,00% 9,09% 26,32% 54,55% 100,00% Vestre 88,46% 100,00% 75,00% 73,91% 100,00% 100,00% Østre 100,00% 71,43% 85,71% 15,00% 100,00% 100,00% 21

22 Normalklasser fortsat: Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Ikast-Brande Kommune 100,00% 96,77% 96,55% 94,37% 84,43% Blåhøj 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 80,00% Bording Havde ikke faget dette år Havde ikke faget dette år 100,00% 100,00% 81,82% Dalgasskolen 100,00% 100,00% 100,00% 75,00% 80,00% Ejstrupholm 100,00% 0,00% 100,00% 100,00% 75,00% Engesvang 100,00% 100,00% 100,00% 81,82% 88,89% Hyldgård 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% Isenvad 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% IUC Nordre 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 90,00% Nørre-Snede 100,00% 100,00% 100,00% 90,91% 88.89% Præstelund 100,00% 100,00% 100,00% 83,33% 50,00% Vestre 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 80,00% Østre 100,00% 100,00% 66,67% 100,00% 100,00% Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov. I denne opgørelse medgår timer og lærere til undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever Linjefagskompetence dansk som andetsprog. I denne opgørelse medgår timer og lærere, til undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser. Det har ikke været muligt at sammenligne med tal fra tidligere år Andel i % Specialklasser, specialcenter og enkelt-integrede elever Dansk som andetsprog og modtageklasser Ikast-Brande Kommune 49,48% 75,00% Blåhøj 0,00% 0,00% Bording 26,67% 0,00% Dalgasskolen 57,14% 100,00% Ejstrupholm 33,33% 0,00% Engesvang 0,00% 0,00% Hyldgård 85,71% 100,00% Isenvad 100,00% 0,00% IUC 0,00% 0,00% Nordre 71,43% 66,67% Nørre-Snede 37,50% 100,00% Præstelund 40,00% 50,00% Vestre 100,00% 100,00% Østre 47,83% 75,00% 22

23 Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Flere skoler giver udtryk for, at man på skolen har et dilemma i planlægningen af time- og fagfordelingen. På den ene side vægtes teamtanken og fålærerprincippet højt, på den anden side vægtes det højt at lærere, der varetager undervisningen i de forskellige fag, har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Skoler, der har haft mulighed for at nyansætte lærere, har haft store fordele, idet nyuddannede igennem de sidste år har haft 4 linjefag. Det øger fleksibiliteten væsentligt og støtter samtidig tanken om arbejdet i teams. Flere skoler har de seneste år satset på efteruddannelse i de naturvidenskabelige fag. Det drejer sig i sær om natur og teknik men også biologi og geografi har været prioriteret. Skolerne har både gennem efteruddannelse og ved fagligt målrettede ansættelser højnet procentdelen af den del af undervisningen, som varetages af lærere med linjefag. Udviklingen kan følges løbende gennem skolernes kvalitetsrapporter. Flere skoler har mange lærere, som igennem flere års undervisning og mindre kurser har oparbejdet kompetencer i de enkelte fag. Skolerne beskriver flere ledelsesmæssige dispositioner i forbindelse med lærernes faglige kompetencer og varetagelsen af undervisningen i de forskellige fag. Her kan bl.a. nævnes: 1) målrettet kompetenceudviklingsplaner for skolen som helhed og for den enkelte lærer 2) fokus på fagene ved nyansættelser 3) afsatte resurser til linjefagsuddannelser specielt inden for de naturvidenskabelige fag 4) afsatte resurser til læsevejlederuddannelsen, AKT- uddannelsen (adfærd, kontakt, trivsel) og speciallæreruddannelsen 5) organisering med kompetent faglærer, der har det overordnede faglige ansvar og råder og vejleder sine kollegaer, som underviser i faget 6) udvikling af fagteams. Alle skoler har ved udgangen af mindst en uddannet læsevejleder. Ikast-Brande Kommune har i samarbejde med Herning et uddannelsesforløb for læsevejledere løbende over en 2-årig periode. I de små fag(defineret som fag med 1-2 lektioner ugentligt f.eks. historie, kristendomskundskab, billedkunst og geografi) og de mindre årgange kan det være vanskeligt at forene teamtanken og samtidigt at dække undervisningen med en linjefagsuddannet lærer. Her vælger man ofte på skolerne at læse timerne af f.eks. dansk eller matematiklærer af hensyn til "få-lærerprincippet " og fleksibiliteten i teamet. I overbygningen tilstræbes det særligt i overbygningen, at de små fag undervises i videst muligt omfang af linjefagslærere grundet den ændrede eksamensstruktur, hvor alle fag undtagen idræt kan udtrækkes som eksamensfag. En del skoler beskriver, at de mangler lærerkompetencer indenfor det specialpædagogiske område både generelt og specifikt. Afsnit 12.2 i denne rapport viser ligeledes at kun 49,48 % af timerne i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede elever læses af lærere med formelle uddannelsesmæssige kompetencer indenfor området. Skolerne anbefaler, at der kommunalt sættes tiltag i gang for at støtte kompetenceudviklingen på de enkelte skoler indenfor specialpædagogikken. 23

24 12.3 Midler til efteruddannelse/kompetenceudvikling af lærere Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Andel i % Timer Kroner Ikast-Brande Kommune 2,21% 11,40% (2,7%) (11,6%) Blåhøj 0,79% 6,04% Bording 2,57% 14,04% Dalgasskolen 2,36% 9,54% Ejstrupholm 1,56% 15,38% Engesvang 3,09% 14,57% Hyldgård 2,07% 7,87% Isenvad 3,18% 21,04% IUC 2,16% 11,63% Nordre 1,81% 11,83% Nørre-Snede 2,11% 12,87% Præstelund 1,65% 4,85% Vestre 3,46% 10,56% Østre 1,73% 13,32% Redegørelse for forhold og ledelsesmæssige dispositioner: Antal timer, som skolerne anvender til efteruddannelse er steget en smule, det samme er gældende for udgifterne 2009/2010. Skolerne i Ikast-Brande Kommune skal i flg. styrelsesvedtægten afsætte 30 timer pr. medarbejder til kompetenceudvikling. Nogle skoler har bl.a. brugt midler til uddannelse af læsevejledere, speciallæreruddannelse, kurser i specialpædagogiske kompetencer og andre faglige kurser samt interne kurser i bl.a. entreprenørskab. Priserne på efteruddannelse er over en 3-årig periode steget med ca. 30 %, så skolerne må tildele kursuspuljen ekstra midler fra andre konti i skolernes rammebeløb. 24

25 13. Resultater - undervisningsdel Karaktererne er fra foråret trins-skalaen ser ud som følger: 12 gives for den fremragende præstation 10 gives for den fortrinlige præstation 7 gives for den gode præstation 4 gives for den jævne præstation 02 gives for den tilstrækkelige præstation 00 gives for den utilstrækkelige præstation -3 gives for den ringe præstation Tal, der er markeret med (()) er tallet på landsplan i Kilde til tallene er UNI-C Tallene på landsplan for skoleåret er ikke beregnet og offentliggjort dags dato Standpunktskarakterer 9. årgang Dansk Matematik Engelsk Tysk Orden Mundtlig Skriftligt Læsning Retstavning Færdigheder Problemløsning Mundtlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Ikast-Brande Kommune 5,84 (6,8) ((6,3)) 6,02 (6,6) ((6,5)) 6,39 (7,3) ((7,2)) 5,87 (6,4) ((6,3)) 6,28 (6,9) ((6,6)) 6,89 (7,1) ((7,0)) 6,65 (6,3) ((6,4)) 5,84 (5,9) ((6,0)) 5,66 (6,4) ((6,2)) 6,05 (6,3) ((6,4)) 5,04 (5,4) ((5,5)) 4,93 (5,1) ((5,4)) Bording 5,36 5,93 4,46 4,54 6,21 6,57 6,25 5,61 6,07 6,11 4,8 4,4 Ejstrupholm 7,09 6,55 7,41 6,68 5,68 7,82 7,05 5,68 6,55 6,36 3,58 3,79 Engesvang 6,89 6,63 6,74 5,63 5,89 8,37 7,53 6,21 7,84 7,11 5,72 5,83 Hyldgård 6,45 6,68 5,65 5,55 7,29 7,32 7,35 6,74 5,71 6,42 5,07 4,86 Nordre 4,92 4,8 5,48 4,84 5,8 5,6 5 4,72 4,96 4,63 5,1 5,29 Nørre-Snede 5,59 5,72 5,69 5,47 6,25 5,41 5,13 4,81 4,65 5,65 5,63 5,74 Præstelund 5,69 5,55 8,03 6,82 6,49 7,23 7,81 6,1 5,65 6,1 4,38 4,6 Vestre 6,13 6,81 5,85 5,63 6,73 7,21 6,67 5,88 4,92 6,27 5,18 4,98 Østre 5,25 6 6,17 6,1 5,45 6,53 5,72 6,5 5,88 5,85 6,14 5,24 Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendom Obligatorisk projektopgave Ikast-Brande Kommune 5,97 (5,8) ((6,0)) 5,99 (5,6) ((6,2)) 5,70 (6,4) ((6,3)) 6,07 (6,3) ((6,1)) 5,96 (6,4) ((6,2)) 5,87 (6,00) ((6,1)) 6,65 (7,00) ((7,4)) Bording 5,85 6,68 6,68 5,11 5,19 6,79 7,07 Ejstrupholm 7,14 6,41 5,5 5,14 6,09 5,95 7 Engesvang 5,95 6,37 7,63 8,26 6,37 7,95 8,95 Hyldgård 5,52 5,03 5,3 6,16 6,52 5,81 7,83 Nordre 3,88 3,88 4,21 5,13 4,38 4,5 5,6 Nørre-Snede 4,77 6,35 4,42 5,13 5,61 4,23 5,06 Præstelund 6,96 5,97 5,38 6,13 5,87 5,51 6,03 Vestre 6,24 6,19 6,27 6,35 6,04 6,75 5,98 Østre 5,7 6,63 6,3 6,95 7,08 5,95 8,11 25

26 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de obligatoriske fag og discipliner Nedenstående fag og discipliner skal eleverne testes i ved afgangsprøverne Dansk Engelsk Matematik Fysik/kemi Ikast-Brande Kommune Mundtlig Skriftlig Læsning Retstavning Mundtlig Færdigheder Problemløsning Mundtlig 6,55 (6,89) ((7,0)) 6,17 (5,29) ((5,5)) 5,75 (5,14) ((5,0)) 5,70 (5,19) ((5,4)) 6,60 (6,20) ((6,9)) 7,06 (7,99) ((7,7)) 6,13 (6,84) ((6,9)) 5,81 (5,92) ((5,8)) Bording 7,46 6,21 4,93 5,61 5,50 6,46 6,64 4,74 Ejstrupholm 4,95 5,71 6,68 5,91 6,41 6,71 6,24 6,45 Engesvang 7,16 7,21 6,53 5,21 7,79 8,63 7,37 7,32 Hyldgård 5,94 7,68 5,65 5,74 6,29 6,71 6,74 5,37 Nordre 5,77 5,65 5,44 5,12 5,96 5,96 5,65 4,21 Nørre-Snede 7,52 6,26 4,90 4,84 6,62 6,26 4,42 4,55 Præstelund 6,26 5,58 5,53 5,90 7,18 7,94 6,53 6,27 Vestre 6,04 5,54 6,21 5,98 6,35 7,33 6,52 7,07 Østre 7,95 6,90 6,22 6,13 6,70 6,47 5,03 5, Afgangsprøver - karakterer 9. årgang de skriftlige og mundtlige - udtræksfag Hvert år skal eleverne op i et fag fra den humanistiske fagblok og et fag fra den naturvidenskabelige fagblok. Det er undervisningsministeriet, som bestemmer, hvilke fag eleverne på de forskellige skoler skal op i. Det er således forskellige fag, den enkelte skoles elever over en årrække udtrækkes til at aflægge eksamen i, i denne rapport har vi derfor valgt ikke at opliste resultater fra de enkelte skoler, men i stedet se på det kommunale gennemsnit. Fag (Humanistisk fagblok) Mundtlig tysk Mundtlig historie Mundtligt samfundsfag Mundtlig kristendom Skriftlig engelsk Ikast-Brande Kommune 4,90 (5,92) ((5,5)) 5,78 (6,79) ((6,6)) 8,52 (7,25) ((6,8)) 5,76 (5,4) ((6,9)) 5,16 (6,52) ((6,6)) Fag (Naturvidenskabelig fagblok) Skriftlig biologi Skriftlig geografi Ikast-Brande Kommune 8,40 (6,70) ((6,9)) 7,54 (6,94) ((6,8)) 26

27 Standpunktskarakterer årgang Fag/ disciplin Dansk mundtlig Dansk skriftlig Dansk orden Engelsk mundtlig Engelsk skriftligt Tysk mundtlig Ikast-Brande Kommune Fag/disciplin Ikast-Brande Kommune 5,39 (4,9) ((6,2)) Tysk skriftlig 3,24 (3,7) ((4,8)) 5,63 (5,9) ((6,2)) Matematik mundtlig 4,99 (4,2) ((5,8)) 5,69 (6,0) ((6,2)) Matematik skriftligt 5,57 (4,8) ((6,4)) 4,82 (4,8) ((5,9)) Fysik/kemi mundtlig 5,32 (5,0) ((6,0)) 4,8 (4,7) ((5,8)) Obligatorisk selvvalgt opgave 6,92 (7,3) ((7,2)) 3,78 (3,7) ((5,1)) Afgangsprøver - skriftlige og mundtlige årgang I 10. klasse afgører eleven sammen med forældrene, hvilke fag/discipliner man ønsker at aflægge Folkeskolens 10-prøve i. Man kan godt gå op i et skriftligt fag uden at gå op i faget mundtlig. Fag/ disciplin er selvvalgt Dansk mundtlig Dansk skriftlig Engelsk mundtlig Engelsk skriftligt Tysk mundtlig Tysk skriftlig Ikast-Brande Kommune 6,35 (6,7) ((6,9)) 5,37 (4,7) ((5,8)) 5,39 (5,3) ((6,7)) 4,17 (4,0) ((5,8)) 3,92 (3,6) ((5,4)) 3,1 (2,6) ((4,4)) Fag/ disciplin er selvvalgt Matematik mundtlig Matematik skriftligt Fysik/kemi mundtlig Ikast-Brande Kommune 4,6 (5,3) ((6,0)) 5,16 (4,3) ((6,2)) 5,9 (5,0) ((6,2)) 27

28 13.3 Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvensen angives i % 10. klasse efterskole 10. klasse kommunal STX HHX HTX Erhvervsuddannelse Andet Ikast-Brande Kommune 21,25% (18,9%) 34,38% (28,5%) 18,13% (20,3%) 8,75% (9,3%) 4,06% (7,9%) 10,00% (6,7%) 3,44% (8,5%) Bording 14,29% 50,00% 10,71% 7,14% 3,57% 10,71% 3,57% Ejstrupholm 54,55% 13,64% 4,55% 4,55% 0,00% 13,64% 9,09% Engesvang 42,11% 5,26% 15,79% 10,53% 5,26% 21,05% 0,00% Hyldgård 12,90% 48,39% 22,58% 12,90% 0,00% 0,00% 3,23% Nordre 0,00% 45,00% 15,00% 15,00% 10,00% 5,00% 10,00% Nørre-Snede 17,65% 29,41% 23,53% 8,82% 0,00% 17,65% 2,94% Præstelund 26,92% 20,51% 19,23% 6,41% 6,41% 16,67% 3,85% Vestre 12,50% 43,75% 27,08% 6,25% 6,25% 2,08% 2,08% Østre 17,50% 52,50% 12,50% 12,50% 2,50% 2,50% 0,00% Forkortelser: STX: Det almene gymnasium, HHX: handelsgymnasium HTX: Det tekniske gymnasium Andet kan være: Udvekslingsstudent, flyttet med familien til udlandet eller produktionsskole. Fra den kollektive tilmelding forår 2010 var procentfordelingen på landsplan 10. klasse: 47,6%, gymnasielle uddannelser(stx, HHX og HTX): 38,4 %, Erhvervsuddannelser 10,6% og andet 3,4%(Kilde: UNI-C) Denne årgang i Ikast-Brande Kommune ligger noget under landsgennemsnittet med hensyn til de gymnasielle uddannelser kun 30,94% fra kommunen søgte dem Overgangsfrekvens fra 10. årgang Overgangsfrekvensen angives i % STX HHX HTX HF Erhvervsuddannelse Andet Ikast-Brande Kommune 14,67% (14,9%) 18,67% (17,5%) 4,00% (1,3%) 20,67% (13,0%) 34,67% (39,6%) 7,33% (13,6%) Forkortelser: HF: Højere Forberedelseseksamen Fra den kollektive tilmelding forår 2010 var fordelingen på landsplan: gymnasielle uddannelser(stx, HHX, HTX og HF): 64,7% Erhvervsuddannelser: 27,0% og andet 8,3%(Kilde UNI-C) 28