ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november opsamling på spørgsmål og svar

Transkript

1 Om mødet ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november opsamling på spørgsmål og svar Skolebestyrelsens og ledelsens mål med mødet var at redegøre for beslutning og proces omkring Issø-skolens ændrede organisering fra august 2012, samt svare på spørgsmål fra forældre. Der deltog ca. 100 forældre. Herunder følger en opsamling på problemstillinger fra mødet. Nogle af punkterne er her beskrevet mere uddybende end hvad der kom frem på mødet d TEMAER i forbindelse med mødet / spørgsmål & svar: Hvorfor overhovedet ændre på organiseringen af skolerne i Kirkeby og Stenstrup? startede en ny skolestruktur i Svendborg. Issø-skolen blev oprettet, og Kirkeby og Stenstrup Skoler blev nedlagt som selvstændige skoler. Undervisningen foregår stadig i Kirkeby og Stenstrup. Strukturændringen betyder, at Stenstrup/Kirkeby er et samlet skoledistrikt, og at Issø-skolen har en bestyrelse, en ledelse, en elevkreds, en forældrekreds, et personale, en økonomi. Opgaven for bestyrelse og ledelse er derfor at overveje og beslutte den bedst mulige organisering ud fra den kerneopgave, som skolen skal løse nemlig at give den bedst mulige faglige undervisning til gavn for eleverne i Stenstrup/Kirkeby. Svendborg Kommune har i sin udmøntning af skolestruktur brugt anbefalingerne fra Undervisnings-ministeriets Rejsehold, og skolebestyrelsen på Issø-skolen har fulgt op ved at beslutte struktur i overensstemmelse med anbefalingerne. Undervisningsministeriets Rejsehold udformede i 2010 efter mange skolebesøg og undersøgelser 10 anbefalinger til forbedring af Folkeskolen i Danmark. En af anbefalingerne er, at faglighed styrkes gennem større skoler. Rejseholdet skriver: Styrket faglighed gennem større skoler Et problem er, at små skoler ikke kan have det fulde spektrum af kompetencer såvel fuld linjefagsdækning som specialiserede kompetencer, for eksempel ressourcepersoner inden for dansk, matematik og elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Hvis en skole er for lille, går det ud over fleksibiliteten. For eksempel vil en lille skole ikke kunne tilbyde udskolingseleverne forskellige specialiserede linjer og en høj grad af valgfrihed ligesom det er vanskeligt at opnå de fordele, der er ved teamsamarbejde. Endelig er små skoler dyrere end store skoler målt i enhedsomkostninger per elev, blandt andet fordi de i praksis ofte har færre elever på hvert klassetrin. Samtidig har små skoler vanskeligere ved at rumme elever med særlige behov, som derfor i større udstrækning sendes i dyre specialtilbud. Små skoler vil derfor være svære at forene med målet om, at skolen skal magte alle elever. Rejseholdet anbefaler, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. En skole bør have mindst tre spor på hver årgang. Herved skabes det fornødne grundlag for at have alle de forskellige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig november 2011

2 ressourceudnyttelse og for, at skolen selv kan arbejde med lærernes kompetenceudvikling. Nogle gange kan der være geografiske eller bygningsmæssige årsager til, at det i et bestemt område ikke kan lade sig gøre at samle tre eller flere spor for alle klassetrin på et enkelt sted. Her kan det være en mulighed at dele skolen på en ny måde. Nemlig på tværs. I stedet for en lille etsporet skole og en anden tosporet skole kan man vælge at skabe én skole fordelt på flere forskellige enheder. Eksempelvis, at kommunen opdeler sine skoler i indskolingsskoler, mellemtrinsskoler og udskolingsskoler med mange flere spor på hver skole, eller at den store skole har flere mindre satellitter i indskolingen Læs om alle 10 anbefalinger: ( ing/alle%20anbefalinger.aspx) Hvordan har bestyrelsen foretaget sin beslutning? Medlemmerne i bestyrelsen har ikke stemt, men debatteret og argumenteret sig frem til beslutningen. Beslutningen har bygget på de mange indtryk og den viden, som medlemmerne i bestyrelsen har fået gennem den proces, der er foregået fra august til november. Bestyrelsen har fået information på bestyrelsesmøderne i efteråret, man har deltaget i en pædagogisk lørdag i september sammen med personalet, arrangeret og deltaget i forældremøde 3. oktober og modtaget henvendelser og indstillinger fra enkeltpersoner, foreninger, udvalg, medarbejdere og ledelse. Bestyrelsens mål er at skabe den bedste skole fagligt og pædagogisk for Kirkeby/Stenstrup. Hvorfor ikke årgang sammen som i Svendborg by? I Svendborg er flere skoler blevet nedlagt. Derved har man kunnet samle flere børn på årgang på skoler med 2 3 spor. Desuden ønskede man politisk at opbygge et decideret ungemiljø med mange elever på årgang. Den løsning har også været overvejet for Issø-skolen og bl.a. debatteret på forældremøde Årsagerne til at, bestyrelsen peger på årgang sammen i Kirkeby er først og fremmest: Kirkeby Skole er særdeles velegnet til indskoling pga. størrelse og indretning. Helhedsskolen indføres 2012 som et samlet indskolingskoncept for undervisning og SFO årgang på Issø-skolen er for lille til, at der kan etableres et egentligt unge-miljø i Kirkeby. Desuden er de indendørs idrætsfaciliteter for små. Miniklasserne dækker fremover årgang. Det vil være pædagogisk og fagligt mest hensigtsmæssigt, at de undervises samme sted som de almindelige klasser. Mange andre skoler i Danmark er organiseret, som Issø-skolen bliver altså hvor årgang bor og undervises på en adresse og årgang på en anden adresse. I Langeskov er skolen opdelt på den måde. Vi har snakket med Langeskov Skole og skal mødes med dem i starten af 2012 for at lære af deres erfaringer. En anden skole med lignede opdeling er Bredagerskolen i Jelling november 2011

3 Hvorfor ændrer Issø-skolen på strukturen, når de andre fler-matrikel-skoler i Svendborg ikke gør det? Forudsætningerne for de enkelte skoler er meget forskellige. Det er op til hver enkelt skolebestyrelse og ledelse at planlægge og udføre evt. ændringer. Issø-skolen er på dette punkt et skridt foran, fordi bestyrelse og ledelse straks satte en forandringsproces i gang. I Svendborgs skolekredse forventes det, at det ikke er et spørgsmål om der kommer ændringer på de andre skoler, men mere hvornår de kommer. Hvordan skal tidlig SFO/skolestart for børnehavebørn organiseres i foråret 2012? Planen er, at tidlig SFO/skolestart fra skal foregå i Kirkeby for børn fra begge børnehaver. Hvordan det helt praktisk skal foregå med indhold, transport og lokaler afklares i de kommende måneder holdt SFO-leder Klaus Kolhorn møde med Kirsten Søndergaard, som er dagtilbudsleder i Gl. Egebjerg. Senere kommer møder med personale fra Troldehøj og Kirkeby Børnehus. Hvad hvis ansøgningen om buskørsel for flere børn afslås? Assensvej kategoriseres som trafikfarlig vej, derfor er alle børn i princippet kørselsberettigede. Når alle børn på klassetrin samles i Kirkeby og alle på klassetrin i Stenstrup vil der naturligt være behov for transport af flere børn end nu. Sandsynligvis vil der derfor blive behov for øget buskørsel. Skolen har været i dialog med Børn & Ungedirektør Jan Præstholm og Udvalgsformand Hanne Klit og fået foreløbigt positive tilkendegivelser. Administrationen i Børn- & Unge behandler ansøgningen i slutningen af november. Bliver sagen løftet til politisk niveau kommer afgørelsen tidligst 7. december fra Udvalget for Børn & Unge. Bliver Issø-skolens ansøgning mod forventning afvist, foreligger der en ny situation, som skolebestyrelse samen med ledelsen derefter vil tage stilling til konsekvenserne af. Hvad med trafiksikkerheden for gående og cyklende børn? Der er cykelsti hele vejen mellem Kirkeby og Stenstrup. Ingen børn behøves at cykle ret langt på Assensvej. Ved Kirkeby Skole bliver gående og cyklende børn hjulpet over vejen af voksne ansatte før og efter skolestart. Ved købmanden i Kirkeby skal børnene over Assensvej. En trafikgruppe i Kirkeby arbejder med sikring af den overgang. Det vil skolen aktivt gå ind i. Desuden vil vi arbejde på tydeligere markering af krydsende trafikanter. Kan man aflevere og hente sit indskolingsbarn i Stenstrup? Planen er, at al indskoling og SFO er i Kirkeby. Børn skal derfor også afleveres og hentes i Kirkeby. Med et større samlet personale kan SFO- arbejdet i Kirkeby tilrettelægges mere fleksibelt. Morgenåbningstid og lukketidspunkt kan derfor reguleres i højere grad end nu ud fra brugernes ønsker og behov. I forældre må meget gerne henvende jer på skolens kontor omkring ønsker til åbnings- og lukketider eller hvis I har specielle problemer. Hvad er MINI-klassernes rolle i den nye skole? Miniklasserne er Issø-skolens specialklasserække. Den består i øjeblikket af godt 30 elever på klassetrin. Politisk er det vedtaget, at Mini-klasserne fremover dækker forløbet klassetrin november 2011

4 I Svendborg Kommune har Nymarksskolen, Ørkildsskolen og Issø-skolen specialklasser. Der er ingen tanker om at ændre på det. Tåsingeskolen har en Centerafdeling, som i øjeblikket udbygges men med en anden målgruppe end børnene i Miniklasserne. Der er ingen planer om, at Miniklasserne flyttes fra Issø-skolen. På grund af forløbet klasse finder vi det naturligt og pædagogisk sammenhængende, at Miniklasserne placeres i Stenstrup med de øvrige klasser. Hvordan er økonomien i den nye organisering af Issø-skolen? Ideen med at ændre på organiseringen af Issø-skolen bygger på pædagogiske motiver. Vi ønsker at opbygge en skole i Stenstrup/Kirkeby-området, som matcher kravene til en moderne skole omkring faglighed, pædagogiske metoder, personlig udvikling for elever og personale og med etablering af et godt arbejdsmiljø. Økonomiske beregninger har derfor ikke været drivkraften i strukturændringen. Men eleverne vil få mere undervisning og mere holddannelse, fordi personaleressourcerne kan anvendes mere rentabelt. Der vil komme merudgifter til indretning af lokaler og etablering af legeplads, men vi anser udgiften for overskuelig i forhold til skolens budget. Hvordan er opbakningen hos personalet til den nye struktur? MED-udvalget (ledelse og alle personalegrupper) er skolens højeste samarbejdsorgan. MED har i total enighed indstillet, at Issø-skolen skal etablere sig med årgang i Kirkeby og årgang inkl. Mini i Stenstrup. MED bakker dermed 100 % op om den nye struktur. Alle pædagogiske personalegrupper har haft parallellægning af klasser som 1. prioritet, men de har peget på forskellige modeller. Udskolingen har vægtet årgang i Stenstrup. Indskolingen har vægtet, at årgang bor på samme adresse. Men indskolingen har som personalegruppe accepteret, af løsningen for den samlede skole bliver årgang i Kirkeby. Indskolingen har holdt 1. møde i Kirkeby efter beslutningen og er på den måde positivt i gang med arbejdet frem mod august Hvorfor ikke kæmpe for en helt ny skole og indtil da fortsætte i Stenstrup og Kirkeby som nu? Målet er en helt ny skole, helst i området mellem Kirkeby og Stenstrup. Det mål vil bestyrelse og ledelse kæmpe for og forfølge også efter Desværre tyder intet på, skolebyggeriet bliver sat i gang inden for de næste par år. Vi vælger derfor at handle nu og lave den bedst mulige skole ud fra de bestående fysiske rammer. Ødelægges Juniorklubben ikke af, at 3. årgang flyttes til Kirkeby? 3. årgang forsvinder fra Juniorklubbens elevgrundlag. I stedet øges antallet af kunder på og 6. klassetrin. Juniorklubben er indstillet på at udvikle sig til en slags ungdomsklubtilbud rettet mod mellemtrinsgruppen. Skal der dannes nye klasser, når klasserne flyttes? Og hvad med lærerne og pædagogerne? Vi forventer at fortsætte med eleverne med de samme klasser som nu. Kun de nye 7. årgangselever blander vi, hvor vi bruger vi samme fremgangsmåde som i år: Eleverne starter i en fælles 7X og gennemfører et 3-ugers introforløb. Herefter dannes 7Aog 7B november 2011

5 Som udgangspunkt forventes nuværende lærere og pædagoger at følge eleverne. Aftaler omkring skema og arbejdsopgaver for forventes endelig afsluttet ca. 1. Juni. Skolebestyrelsen udarbejder i 2012 principper for klassedannelse gældende fra skoleåret Hvorfor har skolebestyrelsen ikke taget udgangspunkt i de to lokalsamfund og derfor arbejdet for at bevare de to skoler med årgang begge steder? Skolebestyrelsens opgave er at skabe den mest mulige skole for alle børn i skoledistriktet. Det sker ved at skabe miljøer med pædagogisk og faglig udfordringer for børnene. I overensstemmelse med Rejseholdets anbefaling sker det bedst på skoler med parallellægning. Vi tror, at det på længere sigt vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Stenstrup/Kirkebyområdet, fordi her er en skole, som kan matche kravene til undervisning også i årene fremover. Skolen er indstillet på at samarbejde med lokalforeningerne om eftermiddagenes overgang fra skole/sfo/juniorklub til KIF og SIF. Vi vil derfor tage initiativ til samarbejdsmøder i starten af Hvordan vil I sikre, at indskolingen ikke isoleres og at der udvikles to skoler? Vi vil i kalenderåret 2012 arbejde med vision, værdier og opbygning af traditioner for vores nye samlede skole. Fundamentet i det arbejde bliver netop Issø-skolens sammenhæng. Bestyrelse, ledelse, personale, elever og forældre skal inddrages i den store proces for at sikre det fælles engagement. Hvorfor indskoling i Kirkeby, hvor der mangler legepladsfaciliteter? Legemulighederne i Kirkeby skal forbedres. Der er afsat midler til etablering af nye legeredskaber, og muligvis bliver dele fra legepladsen i Stenstrup flyttet til Kirkeby. Indskolingen/SFO vil nytænke hele området om Kirkeby Skole i forhold til legemuligheder, og det er i den forbindelse en stor fordel, at der kun skal tænkes på aldersgruppen op til ca. 10 år. Legepatruljen er et godt aktiv, hvordan kan det fortsættes? Vi synes også, at legepatruljen er værdifuld. Vi vil arbejde på, at ordningen kan fortsætte, men har pt. ikke et konkret svar på hvordan. Hvordan vil kommunikationen mellem skolen og forældre foregå frem til den nye skole starter? Vi ved, at det er en svær proces for alle involverede, fordi der er mange ubekendte. Vi er derfor indstillede på dialog og ønsker hellere at få et spørgsmål for meget end et for lidt. Opgaven er i løbet at foråret at få de mange bolde i luften hentet ned på banen. Vi vil arrangere et par Åbent Hus-dage, så det bliver muligt at se og snakke om de kommende indskolings- mellemtrins- og udskolingsmiljøer. Desuden vil vi invitere til forældremøder, når der er nyt at fortælle, eller når der opleves et behov for det.. Endvidere vil repræsentanter for ledelsen deltage i klasseforældremøder i foråret Bestyrelsesmedlemmer vil også gerne komme, hvis det ønskes. Vi vil i hele forløbet forsøge at kombinere skriftlig og mundtlig kommunikation mest hensigtsmæssigt. Med venlig hilsen Bestyrelse & Ledelse på Issø-skolen november 2011