adfgvrga Tryk på Sproget - Et kommunalt tilbud om sprogstimulering for de 0-3 årige i Herning Kommune

Transkript

1 EU adfgvrga Tryk på Sproget - Et kommunalt tilbud om sprogstimulering for de 0-3 årige i Herning Kommune

2 Dagens oplæg 1. Proces 2. Gruppe-diskussion 3. Produkt

3 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

4 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

5 Baggrund Ønske om en tidlig indsats Ønske om en koordineret indsats mellem de kommunale parter nå ud til flere familier Ønske om at flytte sprogstimuleringsindsatsen med over på de digitale platforme

6 Heckman-kurven (2008)

7 Rapporter fra Rambøll, AU og SDU (2016) Ny forskning fra bl.a. Trygfondens Børneforskningscenter viser, at der også i dansk kontekst tidligt kan dokumenteres store forskelle i børns ordforråd, og at denne ulighed har tendens til at fortsætte uændret op gennem børnehave og skole med store konsekvenser for børns trivsel og videre uddannelsesforløb. Ulighederne kan føres tilbage til de sociale forhold i hjemmet, hvor faktorer som mødrenes uddannelsesmæssige baggrund kan dokumenteres at have stor betydning.

8 Formål Styrke børnenes tidlige sprogudvikling og dermed forebygge sprogproblemer hos børnene senere i livet Give børnene medie-værktøjer, samt styrke og kvalificere forældrene til at have en aktiv rolle i børnenes sproglige udvikling Målgruppe Forældrene til de 0-3 årige i Herning kommune

9 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

10 Projektpartnere Herning Bibliotekerne Center for Børn og Læring Dagtilbuddene Herning Musikskole Center for Børn og Forebyggelse PPR: tale-høre-lærerne Sundhedsplejen

11 Organisations-diagram

12 Niveau af tværfagligt samarbejde Model: Højholdt (2016) s. 81 (fig. 13)

13 Projekt-model - valget mellem lineær og iterativ model

14 Projekt-model Påstand: Skal vi overskride fagligheder, skabe ny fælles viden og rykke på den professionelle identitet, kræver det tilbageløb i faserne og meget tid sammen. Fler-/tværfagligt lineært få møder påkrævet Tværprofessionelt iterativt mange møder påkrævet

15 Samarbejdet mellem de kommunale institutioner i TPS De forskellige projektpartnere har hver sin vinkel på det sprogstimulerende arbejde og møder børn og forældre på forskellige tidspunkter af barnets liv Med projektet koordineres eksisterende viden og tilbud, og nye tiltag udvikles på tværs af fagligheder, herunder oplæg og workshops Projektet understøtter arbejdet hos dagpleje og daginstitutioner

16 Et interaktionelt sprogsyn - sproget opstår og styrkes i relationen

17 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

18 Servicedesign-proces Model: Beckmann (2010) s. 132

19 Servicedesignprocessen efterår 2016 Indsigt i formål, målgruppe og projektgruppe Idé-udvikling definere touchpoints Implementering og evaluering i testområde

20 Indsigt i formål, målgruppe og projektgruppe Kick-off: Fælles kompetenceløft og drøftelse af formål og metode Målgruppens kategorier: De tosprogede De socialt udsatte De selvkørende Storytelling som metode fælles diskurser Biblioteksdiskursen Fri og lige adgang blev udfordret Bøger er godt! Digitale devices er noget skidt! Tilbud for alle men nogle skal have det formidlet bedre end andre Nærvær og fælles opmærksomhed er godt

21 Idé-udvikling Touchpoints (berøringsflader mellem klubtilbud og medlemmer) Mødet med fagfolk projektets egne og ambassadører Markedsføringsmateriale flyers og plakater Hjemmeside Tilmelding Nyhedsbrev Aktiviteter workshops og foredrag m.v. Tilmelding til aktiviteter

22 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

23 Evaluering og implementering de vigtigste pointer Dagpleje, dagtilbud og andre interessenter forholder sig positivt Brugerne opholder sig længe på hjemmesiden Brug for mere tydelighed omkring indholdet til de alleryngste Ikke alle typer af aktiviteter tiltrækker forældrene lige meget (typologien gennemgås senere) Behov for at kunne tilmelde sig digitalt

24 Spørgsmål til gruppediskussion Hvilke diskurser sandheder oplever I i jeres professionelle liv? Er der noget, I gerne vil rykke på? Hvilke andre fagligheder kunne være med til at rykke jer? Hvad kan biblioteker og dagtilbud opnå ved et samarbejde Fra et dagtilbudsperspektiv? Fra et biblioteksperspektiv?

25 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

26 Klubtilbud som ramme Abonnementet for forældrene rummer Månedligt nyhedsbrev Aktiviteter og foredrag Hjemmeside med links, tips og videoer Hjemlån af digitale legeredskaber Fordele som fortrinsret til arrangementer m.v.

27 Udbredelse til målgruppen Sundhedsplejen har adgang til markedsføring af tilbuddet hos 99 % af alle familier Herudover benyttes eksisterende kontaktflader og platforme som fx NemBarn og Dagplejeportalen Særligt udsatte familier nås gennem boligforeninger og initiativer som Lær Dansk m.fl.

28 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

29 Aktivitets-typografi - prioriteret rækkefølge på baggrund af efterspørgslen: 1. Passiv m. børn 2. Aktiv m. børn 3. Passiv u. børn 4. Aktiv u. børn

30 Eksempler på aktiviteter Passiv m. børn: Fælles oplevelser som teater, koncerter og lign. Aktiv m. børn: Understøttet aktivitet som legeplads-forløb m.v. Passiv u. børn: Foredrag Aktiv u. børn: Undervisning

31 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

32 Det digitale aspekt Hjemmeside, der understøtter klubaktiviteterne Nyhedsbreve via mail Projektet præsenterer forældrene for digitale muligheder for sprogstimulering i hjemmet Undervisning i brugen af digitale tilbud

33 Hjemmesiden Forslag til sprogstimulerende aktiviteter med børnene, både som udførlige beskrivelser og bulletpoints Instruktive videoer, plakater og lign. Informative tekster på forskellige intellektuelle niveauer Links og henvisninger til relevante sites m.v.

34 Trykpåsproget.dk

35 Formål Lege- og læremidler Struktur Hjemmeside Servicedesign Aktiviteter Evaluering Klubtilbud

36 Komponenter i en digital dannelse Egen model

37 Gevinster ved at styrke multimodaliteten Fungerer som løftestang for verbalsproget At omdanne indtryk til udtryk udgør en refleksiv proces, som kan medvirke til, at der etableres kontakt mellem barnets tidlige, amodale oplevelse af verden og den verbale repræsentation Udtryks- og tolkningskompetencer danner grundlag for barnets tilegnelse af tidlig literacy og numeracy

38 Sprog og digitale lege- og læremidler Elektronisk legetøj og apps kan ikke erstatte interaktionen mellem barn og voksen, men det kan udgøre et fælles tredje. Elektronisk legetøj kan være en god lege-igangsætter, og oparbejdede færdigheder i betjeningen kan være adgangsgivende i et børnekulturelt fællesskab, men legetøjet kan også give anledning til konflikt i en børnegruppe. Elektroniske lege- og læremidler kan kvalificere fælles aktiviteter ved medskabelse og fastholdelse af oplevelser, dvs. støtte barnet i at omdanne indtryk til udtryk. En sådan refleksiv, æstetisk proces støtter sprogudviklingen

39 Digitale lege- og læremidler

40 Nuværende udlånssæt til klubmedlemmer baseret på redskaber fra firmaet Hippomini Sound Around Story Sequencer Talking Boxes Udover udlån tilbydes også workshops

41 Perspektiv Vi forventer: At der på sigt kan påvises færre børn med sprogvanskeligheder At flere forældre bruger biblioteket sammen med deres børn At projektpartnerne koordinerer deres tilbud omkring sprogstimulering også fremadrettet At projektpartnerne vil bruge hinanden til udvikling af nye tilbud

42 Økonomi Projektet gennemføres med tilskud fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen Alle projektpartnere bidrager med egenfinansiering på lønudgifter (40%) og aktiviteter for målgruppen Fremadrettet går vi i drift med 2 egenfinaniserede timer pr. md.

43 Litteratur og links Bager, Michael, Staunstrup, Erik og Omø Agerholm, André. (2016). Projekter i praksis : Projektledelse og projektstyring i en omskiftelig verden. [Frederiksberg C]: Samfundslitteratur. Bechmann, Søren. (2010). Servicedesign. Århus: Academica. Bylander, Helle og Krogh, Trine Kjær. (2017). Stærkt sprogarbejde : Hele vejen rundt om høj kvalitet i dagtilbuddets sproglige miljøer. Frederikshavn : Dafolo. Fast, Carina. (2009). Literacy i familie, børnehave og skole. Århus : KLIM Højholdt, Andy. (2016). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. [Kbh.] : Hans Reitzels. Jensen, Marlene Vorborg, Eiersted, Mette og Andersen, Rasmus Max Byriel. (2015). Digitale børnefællesskaber : Leg og læring med digitale medier i vuggestue og børnehave. Frederikshavn: Dafolo. Jessen, Carsten, og Balslev Nielsen, Camilla. (2003). Børnekultur, leg, læring og interaktive medier. 23 sider. [Aarhus]: Danmarks Pædagogiske Universitet. Lokaliseret på jessen.dk/legoginteraktivemedier.pdf Nyboe, Lotte. (2009). Digital dannelse. Kbh. K. : Frydenlund. Rambøll. (2016). Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud : analyser af 0 6 årige børn i dagtilbud. [Kbh.]: Ministeriet for Børn, Ligestilling og Undervisning. Stern, Daniel N. (1995). Barnets interpersonelle univers. Kbh. : Hans Reitzels. Heri: Kap. 8: Oplevelsen af et verbalt selv s Thomsen, Pia. (2011). Børns sprogtilegnelse forskellige perspektiver, én proces. I: Salling, Lotte (red.), I begyndelsen er sproget antologi om børns sprogudvikling (s. 9 26). Frederikshavn : Dafolo. heckman curve

44 Kontaktinfo Styregruppen: Sara Jørgensen Projektleder: Rikke Østergaard