Program Afdeling:
|
|
|
- Christina Brøgger
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen på Engesvang Skole - Ringetider, klasse-/årgangsopdeling, pædagoger i uv.delen CB - Understøttende undervisning - AU - Bevægelse + kontaktvoksensystem - MB
2 Program skemaeksempler: - CB / MB 1)børnehaveklasse, 2) indskoling, 3) mellemtrin, 4) udskoling Pause: Summen. Kaffe / te / kage kan købes. Spørgsmål til 1. afdeling. 2. Afdeling: SFO-tilbuddet 2014/15 AU Skole-hjem-samarbejdet (lærernes arbejdstid, samtaler, forældremøder, kontakt ml. skole og hjem i øvrigt) - CB Spørgsmål til 2. afdeling
3 Program Afdeling: Fremadrettede tanker på lidt længere sigt end 1. aug: - Klasser / årgange MB - Rullende skolestart MB - Samarbejde med foreningsliv m.v. - CB - Skolereformen i flere versioner CB Opsummering + afsluttende spørgsmål Tak for i aften ml
4 Tre klare mål for folkeskolens udvikling Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
5 3 overordnede indsatsområder 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger
6 Resultatmålene er klare, enkle og målbare: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.
7 En længere og varieret skoledag indeholder: Øget undervisningstid flere fagopdelte timer Forhøjelse af dansk og matematik lektioner i klasse Engelsk fra 1. klasse Idræt 2 lekt. i indskoling, 3 lekt. i mellemtrin, 2 lekt. i udskoling Musik 2 lekt. i 1. til 5. klasse, 1 lekt. i 6.klasse. Tysk fra 5. klasse Flere timer i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab ( årg.) Natur og teknik 1 lektion mere i 2. og 4. klasse Valgfag 2 lektioner om ugen i 7. årgang Nye og varierede undervisningsformer Fysisk aktivitet og bevægelse hver dag Alle børn får tilbud om lektiehjælp / faglig fordybelse
8 En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning: klasse: 28 timer om ugen (kl ) (tilbydes 30 timer inkl. lektiehjælp) klasse: 30 timer om ugen (kl /15.00) (tilbydes 33 timer inkl. lektiehjælp) klasse: 33 timer om ugen (kl ) (tilbydes 35 timer inkl. lektiehjælp)
9 Proces: Projekt FællesSkolen IBK
10 Proces: Projekt fællesskolen IBK Afsat midler til udviklingsarbejdet: 10 mil. Kr. Skoleafdelingen er arkitekterne Høj grad af leder og personaleinvolvering På skoletour Fælles læringsforståelse v. Jesper Mølgaard Læringstrappe bl.a. FællesSkolen læringsmiljø for alle børn, medarbejdere og ledere teltet Der er arbejdet i ledergruppen skoleafd. Ledergruppen skoleafd. Deltager i KL camp. Osv. Osv. Osv. Plan for kompetenceudvikling hvordan - Fra undervisning til læring
11 Fælles Læringsforståelse IBK entreprenant tilgang læringstrappen VIDE: Kundskab og færdighed KUNNE: kompetence GØRE: Fornyelse og forandring
12 Proces Engesvang Skole Ide generering + analyse(swot) + Skolebesøg Skolereform Indhold & emneprioritering Konkrete forslag fra de 4 teams Engesvang Skole efter Læringsreform 1. udgave
13 Læringsforståelse Engesvang Skole Skolens værdigrundlag: TRIVSEL & FAGLIGHED Entreprenør- skab LÆRING PALS Jesper Mølgaards læringsforståelse: Læringstrappen Teltet Hånden Inkluderende Læringsmiljø
14 Ringetider Check ind PAUSE PAUSE PAUSE
15 Klasser og årgange Status 1. august 2014: Klassesystemet bevares, men årgangssamarbejdet styrkes Temadag (onsdag) for årgangen (8.-9. årgang sammen. Periodisk sandsynligvis også / / / 7.-9.) Skemalægning parallellægning af skema hvor det er muligt.
16 Pædagoger og lærere i tæt samarbejde Ændringer fra i dag: Pædagoger forestår understøttende undervisningsaktiviteter alene, pædagoglærer, pædagog-pædagog Behov for udvidet samarbejde omkring børnenes læring pædagogerne med i både årgangsteam og storteam.
17 Understøttende undervisning: Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser: bl.a. Understøttende undervisning
18 Understøttende undervisning Den undervisning, der foregår udover den fagdelte undervisning, og den skal supplere og støtte op om undervisning i fagene og de obligatoriske emner Faglig fordybelse Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse Samarbejde med ungdomsuddannelserne Samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med det omkringliggende idræts-, kultur- & foreningsliv Klassens tid
19 Bevægelse i undervisningen: -skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der svarer til ca. 45 minutter dagligt. Der er tale om et gennemsnit, som beregnes over hele skoleåret, men udgangspunktet er, at eleverne skal bevæge sig hver dag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan tilrettelægges som: 1) særskilte bevægelsesmoduler eller som 2) aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles
20 Klasselærer - kontaktvoksen Hovedomdrejningspunktet bliver årgangsteamet. Dette betyder, at et antal lærere og pædagoger får deres hovedbeskæftigelse på en årgang eks. 2. årgang. Den enkelte voksen vil have en gruppe elever, som man er kontaktvoksen for. Opgaven er at have fokus på elevens faglige udvikling og trivsel, samt varetage kontakten mellem skolen og hjemmet. Derudover vil årgangsteamet varetage de fælles koordinerende opgaver for hele årgangen / klassen.
21 Skemaeksempel indskoling Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Check ind 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ Check ind 8.00:Fælless. 8.15: Bevæ UU Check ind 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ Check ind 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ Dansk Idræt Dansk Musik Kristendom Dansk Idræt Dansk UU Musik Pause Pause Pause Pause Matematik Dansk Mat Dansk Dansk Matematik Dansk UU Billedkunst Matematik Pause Pause Pause Pause Engelsk n/t UU Dansk Matematik Kristendom UU - LC UU Dansk UU - LC
22 Skemaeksempel bhkl. Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag : Ugen består af: Check ind hvad skal der ske i dag?, bevægelse, morgensang, læsebånd/oplæsning 20 lektioner med børnehaveklasseleder + ca. 10 lektioner understøttende uv. (lærere og / eller pædagoger) bestående af: - bevægelse, leg, dansk-/matematik-aktivit., udeaktiviteter, emne-/projektarb., udeaktiv., afslapning/massage m.m. mange breaks OBS: Lektiecafé fordybelsestid (ikke obligatorisk, men anbefales kraftigt).
23 Check ind 8.00:Fælles 8.15: Bevæ Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Check ind UU Check ind 8.00:Læseb. 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ 8.15: Bevæ Check ind 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ Dansk N/T Engelsk Matematik Idræt Dansk N/T Engelsk Håndarb Idræt Pause Pause Pause Pause Engelsk Dansk Historie Håndarb Billedkunst Kristendom Dansk Historie Dansk Håndarb Pause Pause Pause Pause Matematik Håndarb. Matematik Tysk Matematik Musik Matematik Idræt Musik Dansk Pause Pause Pause Pause UU - LC UU - LC UU-LC
24 Check ind 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Check ind Check ind 8.00:Læseb. 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ 8.15: Bevæ Check ind 8.00:Læseb. 8.15: Bevæ Dansk Matematik Dansk Matematik Samf Engelsk Fysik/kemi Matematik Fysik/kemi Biologi Pause Pause Pause Pause Matematik Dansk Historie Dansk UU Biologi Engelsk Historie UU Matematik Pause Pause Pause Pause Valgfag Idræt Geografi Tysk Dansk Valgfag Idræt Samf Tysk Dansk Pause Pause Pause Pause Tysk UU - LC Kristendom UU - LC Engelsk
25 Pause
26 BROEN SFO/DUF (Den Udvidede FællesSkole) Pædagogisk praksis, vi gerne vil bevare Opdeling af børn og voksne Serviceniveau læringsrum Daglig struktur
27 Pædagogisk praksis vi vil bevare En pædagogisk standard, der ikke forveksles med pasning Inkluderende fællesskab og læringsmiljø med trivsel i højsæde. relationsarbejde sociale kompetencer En genkendelig og overskuelig daglig struktur. PALS/PALS mental sundhed Bernsteins 3 læringsrum Aktiviteter med læring som udgangspunkt Aktiviteter hvor læring opstår
28 Serviceniveau vi ønsker, at bruge vores sparsomme tid på pædagogisk arbejde Idet serviceniveauet er reduceret med 50 %, tilbyder vi følgende: Vi sender børn kl og ved lukketid. (evt. med alarm kl ) Børn der skal med bus, skal have et ur med alarm, så de selv kan passe tiden. Børn der skal til fritidsaktiviteter, skal have et ur med alarm, så de selv kan passe tiden. Vi kommunikerer hovedsagelig via Tabulex Fast telefontid eks til medarbejder bærer telefon til nødopkald i løbet af dagen
29 Læringsrum Bernsteins 3 læringsrum 1: Det voksenstyrede læringsrum 2: Det voksenstøttede læringsrum 3: Det børnestyrede læringsrum
30 Opdeling af børn og voksne DUF 1 & DUF 2 (Den Udvidede Fællesskole) Høj grad af aldersintegration Årgangsopdelt fordi det er praktisk ift. DOF De voksne følger samme årgang som i undervisningsdelen. På Broen kalder vi dem Fokusvoksne (kontaktpædagogopgaven ligger nu i årgangsteamet) Som Fokusvoksen er du den: der har kontakt med forældrene der henter efter DOF der varetager samarbejdet med DOF/ kontaktpersonerne mv.
31 Forslag 1 til daglig struktur Linje SFO Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag Kl til Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Kl til (Fredag til 15.30) Leg, hygge, spil, mv. Linjeaktiviteter Linjeaktiviteter Linjeaktiviteter Leg, hygge, spil, mv. Kl til Leg, hygge, spil mv. Leg, hygge, spil, mv. Leg, hygge, spil, mv. Leg, hygge, spil, mv.
32 Uddybende kommentarer Vi bibeholder praksis med at hente børnene. God inkluderende praksis Vi opsnapper uro i rækkerne Får styr på aftaler mv. Kan give information i mindre grupper Kan snakke om aktuelle emner eks. PALS Kan hjælpe børn i overgangen Vi sikrer, at børnene spiser inden aktivitetstiden Mv. Vi sikrer en gennemskuelig daglig struktur Vi sikrer Bernsteins 3 læringsrum Giver mulighed for at nørde og fordybe Mulighed for at skabe sammenhæng mellem DOF & DUF Linjeaktiviteterne Er obligatoriske for alle børn Der tilbydes 3 linjer af gangen Linjerne kører i en 4 ugers periode altså kan vi nå 4 perioder inden nytår På dage med Linjeaktiviteter er alle medarbejdere på Broen Vi slutter dagen af med hygge og god tid, for de børn, der har lange dage
33 Forslag 2 til daglig struktur Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl til Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Vi henter børn i DOF + spisning Kl til (fredag til 15.30) Tema- Værksted Tema- Værksted Tema- Værksted Tema- Værksted Leg, hygge, spil, mv. Kl til Leg, hygge, spil mv. Leg, hygge, spil, mv. Leg, hygge, spil, mv. Leg, hygge, spil, mv.
34 Uddybende kommentarer til forslag 2 Vi bibeholder praksis med at hente børnene. God inkluderende praksis Vi opsnapper uro i rækkerne Får styr på aftaler mv. Kan give information i mindre grupper Kan snakke om aktuelle emner eks. PALS Kan hjælpe børn i overgangen Vi sikrer, at børnene spiser inden aktivitetstiden Mv. Vi sikrer en gennemskuelig daglig struktur Vi sikrer Bernsteins 3 læringsrum Giver mulighed for at nørde og fordybe Mulighed for at skabe sammenhæng mellem DOF & DUF Temaværksted: Inspireret af Eventyrværkstedet i kælderen Der arbejdes ud fra et overordnet tema i 3-4 værksteder Man er i samme værksted i en given periode Sammensætningen er aldersintegreret
35 Eksempler på Linje/Tema Medieværksted Bevægelse Teater og musik Naturpatrulje Byggelegeplads Ludolinjen Kokkeskole Kreativ værksted Fortælle- og forfatteværksted og så syr vi selv vores tøj Osv.
36 Skole-hjem-samarbejdet Arbejdstidsloven for lærerne medfører ændringer i traditionerne for skole-hjemsamarbejdet: Lærernes arbejdstid på Engesvang Skole: Mandag + onsdag: Tirsdag, torsdag, fredag: (42 uger X 40 timer)
37 Spørgsmål
38 Arbejdstidslovens konsekvens: Skole-hjem-samtaler afholdes i lærernes arbejdstid samtalerne kører over en længere periode. Forældremøder afholdes fortsat 2 gange årligt om aftenen Lærere kan ikke kontaktes telefonisk udenfor arbejdstiden Mails besvares i lærernes arbejdstid
39 Fremtidige overvejelser/tiltag Klasser og årgange. Rullende skolestart.
40 Samarbejde med foreningslivet? men på vej
41 Skolereformens versioner Spørgsmål når vi kommer i praksis: Hvordan fungerer check ind? Skal vi eksperimentere mere med ændring af lektionernes længde? Er temadagen en succes eller skal den tilpasses/udvides/begrænses? Skal bevægelsesdelen tænkes anderledes? Hvordan bliver børnetallet i SFO en kan vi forhøje/må vi sænke ambitionsniveauet? Skal vi udvide årgangssamarbejdet og reducere vægtningen af klasseopdeling? Hvordan kan vi udvide samarbejdet med foreningerne?
42 Opsummering Hidtil Fra 1. august Skoledagens længde uforandret i årtier Skoledagen forlænges med % SFO-tilbud, morgen samt fra SFO-tilbud, morgen samt Fokus på bevægelse Pædagoger i uv.delen 2 lekt/ugentligt Lektiecafé, få lektioner/ugen/trin Emneuger, fagdage Bevægelse hver dag gnsnit 45 min/dag Understøttende uv. på alle årgange Studietid tilbud, 2-3 timer/klasse/uge Temadag hver uge på årgangen/trinnet 1-2 klasselærere / klasse Kontaktvoksen system Fokus på PALS, entreprenørskab, Internat. Venskabsklasser, legepatrulje, skolepatrulje, OL-dag, kor og guitar, fællessamlinger, læsebånd Fokus på trivsel og læring Fokus på PALS, entreprenørskab, Internat. Venskabsklasser, legepatrulje, skolepatrulje, OL-dag, kor og guitar, fællessamlinger, læsebånd Fokus på trivsel og læring
43 Spørgsmål
44 Tak for i aften
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Information til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
Understøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
