It-understøttet inklusion METODEBESKRIVELSE FOR VIDENSNOTAT
|
|
- Emil Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 It-understøttet inklusion METODEBESKRIVELSE FOR VIDENSNOTAT 1
2 Metodebeskrivelse for vidensnotat I denne metodebeskrivelse for vidensnotat redegøres for den forskning, der ligger bag vidensnotatet om it-understøttet inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer. Dette er ikke et særligt belyst forskningsfelt. Hovedparten af den forskning, der findes i forhold til målgruppen om brug af teknologi er beskrevet i kontekster uden for det almene inkluderende klasserum i specialskole eller terapeutisk regi. Metodisk trækker vidensnotatet derfor på to nyere danske forskningsprojekter og litteraturstudierne bag disse, der introduceres i denne metodebeskrivelse for vidensnotatet. Det gælder henholdsvis: 1. Ph.D Afhandlingen Jeg har aldrig prøvet at være den første før - en undersøgelse af lærere og elevers praksis med IT og dennes betydning for deltagelse og inklusion [1] 2. Forskningsrapporten It-baseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen [2] Introduktion til Ph.D. afhandlingen Jeg har aldrig prøvet at være den første - en undersøgelse af lærere og elevers praksis med IT og dennes betydning for deltagelse og inklusion Litteraturstudiet bag afhandlingen Søgningerne er blevet foretaget løbende i perioden marts maj I juni - oktober 2016 er der foretaget en kontrolsøgning med de oprindelige søgekriterier. Søgningerne er foretaget i nationaldatabaserne; Danbib, Evidensbasen, Den Danske Forskningsdatabase og Google Scholar og i de internationaledatabaser; Education Research Complete, Eric og PsycInfo, med kritieret peer rewied only og kun engelsk. Den første sortering, gik på at fravælge lærebøger og avisartikler. Derudover blev titler, der som hovedfokus havde sociale medier, voksenundervisning, børnehave/daginstitution køn, kultur, sygepleje og fag som eks. billedkunst fravalgt. De resterende artiklers abstrakt blev gennemlæst, og der foregik en yderligere frasortering. Efter gennemlæsning af de resterende artikler blev der foretaget et yderligere fravalg af artikler, der ved gennemlæsning viste sig at have et andet fokus. Gennemlæsning af artiklerne medførte, at yderligere artikler blev medtaget igennem snowball effekt. Ved en søgning på IT og inklusion og læremidler kom 507 hits og deraf blev tre fundet relevante, hvoraf to af dem omhandlede ipads. Derefter blev der foretaget en ny søgning med søgetermerne inklusion, specialpædagog, specialundervisning, IT, kompenserende IT og specialpædagogik og inklusion. Dette begrundet med, at IT har været relativt meget anvendt inden for specialpædagogik, specielt som kompenserende værktøj til elever med læse-og skrivevanskeligheder. Der var 113 hits, og yderligere 4 studier blev fundet relevante. I alt blev der medtaget 7 publikationer. Internationalt er der søgt efter relevant forskning med søgetermerne inclusion and ict aids and school og special educational needs and computer and inclusion. Der var 53 hits, af disse var der 8 relevante artikler. Internationalt har der været en stigende interesse for ipads og inklusion, hvorfor der blev foretaget en søgning med fokus på dette. Her blev dersøgt med termerne ipads and inclusion and school og ipads, inclusion og classroom. Der fremkom 114 hits. Der blev ved denne søgning inkluderet 3 artikler og yderligere en artikel blev fundet ved snow ball søgning. I alt blev der medtaget 19 publikationer, 7 nationale studier og 12 internationale. I de inkluderede studier er der forskel på, hvilket fokus der er på IT. Der er dels en gruppe studier, der har fokus på selve devicen og på, hvordan den anvendte device, ændrer praksis og derigennem ændrer deltagelse og inklusionsmuligheder for eleverne. Derudover er deren gruppe studier, der har fokus på, hvordan bestemte typer af IT- læremidler, herunder specifikke apps, kan indgå i praksis og derigennem medvirke til at skabe deltagelse og inklusion for elever i komplicerede læringssituationer. 2
3 Endvidere er der forskel på, hvilken type af inkluderende praksis, som devicen eller IT-læremidler søger at understøtte. Den inkluderede forskning om inklusion og IT-læremidler, er grupperet efter hvilken type af inkluderende praksis devicen eller IT-læremidlet søger at understøtte. Her blev der identificeret fem typer praksis, hvori IT, enten som device, eller læremidler, tillægges betydning for inklusion. For det første er der kompenserende praksis, hvor enten en specifik device eller specifikke IT-læremidler anvendes for at sikre, at elever i komplicerede læringssituationer får adgang til det faglige stof. For det andet er der praksis med fokus på specifikke devices eller specifikke ITlæremidler, der muliggør differentiering og derigennem øget mulighed for deltagelse for elever i komplicerede læringssituationer. For det tredje er der praksis med fokus på kollaboration, hvor et specifikt IT-læremiddel anvendes til at iscenesætte samarbejde mellem elever i komplicerede læringssituationer og almenelever. For det fjerde er der praksis med fokus på IT-læremidler med mulighed for multimodalproduktion, hvor IT-læremidler, der muliggør flere forskellige repræsentationsformer, anvendes for herigennem at skabe mulighed for flere forskellige typer deltagelse og på denne måde understøtte inklusion af elever i komplicerede læringssituationer og for det femte er der praksis med fokus på videoproduktion, hvor videoproduktion anvendes for at skabe faglig og social deltagelse. Som det fremgår af denne forskningsoversigt, er der stor variation i forskning i IT-læremidler i forhold til inkluderende skolepraksis. Den kompenserende praksis med IT-læremidler har den største tyngde, og dette er undersøgt både i relation til bestemte kategorier af elever med vanskeligheder og på hele klasser. I praksis med fokus på IT-læremidler og undervisningsdifferentiering er der en overvægt af nationale studier. Disse studier har primært fokus på selve devisens betydning. Der kan argumenteres for, at begge typer af praksis kan facilitere inklusion gennem adgang til det faglig stof og differentierede muligheder for opgaveløsning. I studier af den kollaborative praksis med IT-læremidler er der fokus på, hvorvidt og hvordan IT-læremidler kan understøtte deltagelse af og samarbejde imellem elever. I de tre studier er der fokus på deltagelse og samarbejde imellem elever i komplicerede læringssituationer og almenelever. Denne forskning peger på, at IT-læremidler potentielt kan muliggøre deltagelse i praksis, men studierne er ikke foretaget i hele klasser, hvor IT-læremidler indgår som en del af den daglige praksis. Praksis omkring multimodale læremidler er særligt interessant i et inklusionsperspektiv, fordi der peges på, at multimodale læremidler kan muliggøre, at elever i komplicerede læringssituationer får mulighed for at deltage på lige fod med de øvrige elever i almenklasser. Igennem lærerens rammesætning af de multimodale læremidler skabes der mulighed for mangeartede processer, produkter og samarbejdsmuligheder. I boksen nedenfor er en kort introduktion til afhandlingen. Jeg har aldrig prøvet at være den første før En undersøgelse af lærere og elevers praksis med IT og dennes betydning for deltagelse og inklusion beskæftiger sig med inklusion og IT-læremidler i folkeskolen, og med hvordan læreres og elevers praksis tager sig ud i en folkeskole, der er under forandring. Samtidig handler afhandlingen også bredere om at bidrage med ny viden og indsigt i, hvordan læreres og elevers praksis med IT-læremidler og hinanden får betydning for de faglige og sociale deltagelsesmuligheder, der etableres for elever i komplicerede læringssituationer. Afhandlingen er baseret på et kvalitativt etnografisk arbejde udført i tre sjette klasser i en størrer provinskommune. Analyserne baserer sig teoretisk på praksisteori og institutionel etnografi og afhandlingen som helhed sandsynliggør, at IT-læremidler kan være med til at understøtte en inkluderende praksis i folkeskolen, hvor elever i komplicerede læringssituationer får mulighed for at deltage i skolens faglige og sociale fællesskab. Afhandlingen peger i samme åndedrag på, at det ikke er nok at uddele devices til lærere og elever, fordi en inkluderende praksis med IT-læremidler er afhængig af flere forskellige elementer, herunder særligt lærerens kategoriseringspraksis og de øvrige elevers sensitive, strukturerende og stilladserende praksis over for elever i komplicerede læringssituationer og dette ser med IT-læremidler ud til at kunne foregå, samtidig med at eleverne samarbejder og lærer på forskellige niveauer og med forskellig kompleksitetsgrad, men på samme tid og sammen. 3
4 Introduktion til forskningsrapporten It-baseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen Litteraturstudiet bag forskningsrapporten Forskningsrapportens litteraturstudie trækker på litteraturstudiet Assistive Learning Technologies for Learners with ADHD and ASD [3]. Det systematiske review om digitale læringsteknologier til støtte af inklusion af elever med ADHD og ASF i almenundervisningen identificerer i alt 69 artikler, som har bidraget til at tegne feltet. Halvdelen af artiklerne omhandler generel viden om Assistive Technologies, ASF eller ADHD, mens den anden halvdel omhandler brug af teknologier for målgruppen i dagligdags situationer, behandling eller undervisningskontekster. 26 studier foregår i skolekontekster, men 15 er på specialskoler og 11 i almenundervisningen (heraf otte vedr. elever med ADHD og tre vedr. elever med ASF). På grund af det lave antalt af studier i almenklasser, er studier vedrørende udvikling af teknologier for målgruppen, brug af teknologier i terapeutisk behandling og undervisning på specialskoler medtaget for at informere bredt set om mulige løsninger for interventioner i en inkluderende undervisningskontekst. Gennem denne tilgang identificeres syv kategorier af assisting technologies eller computer-baserede interventions for elever med ADHD eller ASF. 1. Teknologibaserede interventioner til hukommelses udfordringer og/eller træning af kognitive funktioner 2. Teknologibaserede interventioner til at øge fokuseret opmærksomhed 3. Teknologibaserede til tids- og opgavehåndtering 4. Teknologibaserede interventioner til kommunikation 5. Teknologibaserede interventioner til læsning, skrivning, sprog og forståelse 6. Teknologibaserede interventioner til ændring af adfærd 7. Teknologibaserede interventioner til gruppearbejde og samarbejde Viden fra denne litteratur har informeret forskningsprojektets gennemførte interventioner og indgår i forskningsprojektets afrapportering [2]. Litteraturstudiet har fremlagt både positive og negative resultater. Antallet af studier, der omhandler brug af teknologi som redskab i inkluderende læringsfællesskaber i almen skolen er meget begrænsede, og relaterer sig enten til test af specifikke redskaber (fx lydforstærkning) eller til enkelte/meget få respondenter. Hovedparten af litteraturen rummer stadig i 2016-reviewet primært inspiration fra begyndende afprøvning af interventioner og redskaber, som potentielt vil kunne anvendes i forhold til målgruppens særlige behov i komplekse situationer, hvor teknologi, individ og aktivitet spiller sammen i den inkluderende skole. To positioner er dog gennemgående på tværs af litteraturen: 1. De teknologi-baserede interventioner i klasserummet synes at have ingen eller kun lav effekt, hvis der ikke samtidig tilbydes den nødvendige kognitive eller adfærdsmæssige behandling 2. De teknologi-baserede interventioner kan understøtte og udviklede den pædagogik, der drives, mens kvaliteten heraf afhænger af lærernes pædagogiske og teknologiske kompetencer. Dette synes at være i fuld overensstemmelse med Dyssegaard, Larsen & Tiftikcis review (2013) [4], der ligeledes konkluderer: at det er muligt at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, og det kan have en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling. Det kræver, at lærerne har adgang til efteruddannelse, ressourcepersoner og kendskab til undervisningsmetoder og interventionstiltag, som er målrettet elever med særlige behov. I boksen nedenfor er en kort introduktion til forskningsprojektet ididakt. Forskningsprojektet ididakt har undersøgt, udviklet og afprøvet digitale læringsressourcer, der kan bidrage til øget faglig og social inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer i 4
5 folkeskolens almene undervisning. Rapporten It-baseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen (kilde, 2017) dokumenterer projektets kvalificerende tilgang, hvor der arbejdes i en autentisk skole- og undervisningskontekst med hele almene klasser, almene lærere og den for skolen tilgængelige state-of-the-art teknologi. Rapporten udgør slutevalueringen af ididakt, og indeholder forkortede danske bearbejdelser og oversættelser af forskningsartiklerne bag rapportens konklusioner. Den præsenterer med udgangspunkt i projektets erfaringer og indsigter fra anden forskning muligheder og barrierer for anvendelse af digitale teknologier til at fremme inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer (som fx. ADHD/ADD/ASF) ud fra to centrale problemstillinger: 1. Hvordan kan lærere skabe et inkluderende læringsmiljø, som tilbyder elever med udviklings- og opmærksomhedsproblemer de fornødne redskaber og metoder til at møde udfordringer i skolen tilpasset deres forskellige forudsætninger? 2. HVordan kan lærere udvikle digitale pædagogiske kompetencer, som øger deres mulighed for at inkludere børn med udviklings- og opmærksomhedsproblemer i den almene undervisning? Projektets grundlæggende udfordring er således at bygge bro mellem den kendte viden og praksis i forhold til målgruppen: Lærernes erfaring og specialpædagogikkens metoder i samspil med nye digitaliserede værktøjer og muligheder. Ved at inddrage lærere og elever i afprøvning og udvikling søger ididakt videndskabelig indsigt og erfaring i, hvorledes læringspotentialet i it-redskaberne bedst muligt sættes i spil, så stimulering af elevernes potentiale, inklusion og undervisningsdifferentiering lykkes i skolen. Med afrapporteringen af ididakt formidles således viden om it-baserede inkluderende interventioner, dels gennem de forskningsrettede empiriske undersøgelses konklusioner, dels gennem en praksisrettet konkret toolbox med beskrivelser af digitale værktøjer og it-baserede læringsformer, som kan stimulere elevgruppens forskellige potentialer og tilpasses dennes særlige behov. Der er fri adgang til denne toolbox på Referencer 1. Emtoft, L. M. (2017). Jeg har aldrig prøvet at være den første før - en undersøgelse af lærere og elevers praksis med IT og dennes betydning for deltagelse og inklusion. Roskilde Universitet, Roskilde. Retrieved from 2. Andersen, H. V., Sorensen, E. K., Jensen de Lopéz, K., & Jensen, R. H. S. (2017). It-baseret inklusion af elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser i folkeskolen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Retrieved from 3. Andersen, H. V., & Jensen, R. H. S. (2017). Assistive Learning Technologies for Learners with ADHD and ASD A review The Journal of Enabling Technologies. 4. Dyssegaard, C. B., Larsen, M. S., & Tiftikçi, N. (2013). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: systematisk review. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. 5
6 6
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereEKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)
EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og
Læs mereCenter for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereInklusion i Den Digitale Skole
Inklusion i Den Digitale Skole 22.5.2012 Learning Lab, Skolegade 1 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune www.vejledigitaleskoler.net www.skolenibevaegelse.nu Denne PPT ligger på www.vejledigitaleskoler.net
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereKollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis
Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i grundskolen
Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i grundskolen Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i grundskolen er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde
Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet
Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereÅrsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereClearinghouse forskningsserien
Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereHattie, EVA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr.
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Undervisningsdifferentiering som vej mod inklusion af udsatte børn i folkeskolen 1. Beskriv
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereKom godt i gang. Guide. inkludigi.dk
Kom godt i gang Guide 1 Før du går i gang Kom godt i gang-guiden er til dig, der gerne vil arbejde med digitale teknologier til at understøtte inklusion i folkeskolen. Guiden hjælper dig igennem at designe
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereInkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 2014
Ordblinde og it-konferencen 2014 Tema og perspektiver på konferencen Pædagogisk og teknologisk status i 2014 Grundskolen Ungdomsuddannelser Voksen og videregående uddannelser Digitale tilgængelige læremidler
Læs mereNEST PROGRAMMET. Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen
NEST PROGRAMMET p Ved PPR-fagkonsulent Dorthe Møller Andersen og pædagogisk leder Katrinebjergskolen Brita Jensen Program for workshop Velkommen og præsentation Introduktion til Nestprogrammet Nest kom
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereDIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompenserende digitale Læremidler. V/Helle Damgaard Melin, pædagogisk konsulent for it og medier
Kompenserende digitale Læremidler V/Helle Damgaard Melin, pædagogisk konsulent for it og medier Kompenserende digitale læremidler v/ Helle Damgaard Melin, pædagogisk konsulent CFU Sjælland På workshoppen
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereDigitalisering i folkeskolen
Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereElevformidling. Inklusion viden til praksis
Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereBedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereTalentforløb inden for Forskning og Udvikling
Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB
Læs mereNærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen
Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen Hvad er CEMELI CEMELI er en forkortelse for Center for medieret læring og inklusion. Centeret arbejder forskningsbaseret
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mere22/ ELH Digital læring
22/10 2015 ELH Digital læring Formålet med dette notat er at beskrive enkelte aktuelle rapporter vedrørende digital læring og emner til drøftelse i DLi relateret til dette emne. Europe-Kommissionens udkast
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereSådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes
Sådan vurderer I om inklusionsarbejdet lykkes Hvordan ved vi, om vores inklusionsindsats er lykkedes? En vigtig forudsætning er, at vi ved, hvilke tegn vi skal se efter og hos hvem. Hvordan kan lærere
Læs mereINKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereLæse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereGråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereDer ligger store muligheder i innovation og digitalisering
Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereDagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale
Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereHvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereLæse- og skriveteknologi i undervisningen et inkluderende perspektiv
Læse- og skriveteknologi i undervisningen et inkluderende perspektiv Helle Bundgaard Svendsen, Ph.d. og lektor i Dansk, Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum, VIA University College Laura Kongskov, Specialkonsulent.
Læs mereMuligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur
Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt
Læs mere