Baggrundsnotat om finansiering - budget
|
|
- Alfred Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat om finansiering - budget Dette notat indeholder forudsætninger og beskrivelser af de indtægter, der indtægtsføres på henholdsvis hovedkonto 7 (renter, skatter og generelle tilskud) og hovedkonto 8 (lån og finansforskydninger). 1. Renter Ved budgettering af renter af likvide aktiver er der taget højde for, dels at der er meget store udsving i likviditeten over året, samt inden for den enkelte måned, dels at en andel af kassebeholdningen er anbragt i kapitalforvaltning. Denne andel er tilpasset udviklingen i de likvide aktiver og forventes at give et merrenteafkast i forhold til de generelle renteforudsætninger. Der pågår løbende en samlet vurdering og optimering af de rentemæssige forhold i relation til, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Den umiddelbare sammenhæng til de likvide aktiver gør, at denne vurdering er nøje afstemt med udviklingen heri. De likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. Der anvendes forskellige redskaber i løbet af året på at minimere renteudgifterne. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,75% for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. I korrigeret budget 2018 forventes der at være en nettorenteindtægt på 31 mio. kr. I budgetperioden 2019 til 2022 ventes der at være nettorenteindtægter på gennemsnitligt ca. 27 mio. kr. årligt. Nettorenteindtægterne er i hele budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 0,0 % p.a., dog 2,5 % p.a. for den del af de likvide aktiver, der er placeret i kapitalforvaltningsaftaler, og en rente på 2,0 % p.a. for optagelse af nye langfristede lån. Udviklingen i nettorenterne vedr. de skattefinansierede områder skal ses i sammenhæng med forbruget af likvide aktiver - herunder forholdsvis store kasseændringer, samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Finanskrisen og den generelle økonomiske udvikling i Danmark har medvirket til, at renteniveauet generelt er meget lavt. Det har kommunen især haft gavn af i forhold til de senere års låntagning, men det har samtidig også ramt renteindtægterne på kommunens indestående og den overskydende likviditet.
2 2. Skat De samlede skatteindtægter i budgettet for 2019 forventes at udgøre 17,2 mia. kr., og forventes at stige til ca. 19,0 mia. kr. i I det følgende uddybes forudsætningerne for de tre største skattekilder: Indkomstskat, ejendomsskat og selskabsskat. 2.1 Indkomstskat Væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus fra 2015 til 2016 er opgjort til 3,6 %, hvilket svarer til væksten på landsplan. Det er første gang siden 2008, at der ikke har været mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus, men det var allerede forventet i B2018, hvor både væksten i Aarhus og på landsplan blev budgetteret til 3,7 %. Den fraværende mervækst i 2016 skyldes faldende indtægter på flere af udskrivningsgrundlagets poster herunder blandt andet indtægter fra personer under virksomhedsskatteordningen samt anden personlig indkomst og renteindtægter. Trods faldet i indtægterne fra personer under virksomhedsskatteordningen i 2016, så var gennemsnitsbeløbet i Aarhus ca. 40 % over landsplan, men til sammenligning var gennemsnitsbeløbet i 2014 og 2015 over dobbelt så stort som på landsplan. I følge KL's skatte- og tilskudsmodel forventes indtægterne fra personer under virksomhedsskatteordningen samt anden personlig indkomst igen at være pænt stigende fra 2017 og frem, og niveauet for renteindtægterne er stabiliseret. Også i Skat`s system i de foreløbige opgørelser for 2017 ses indtægter fra personer under virksomhedsskatteordningen, der gennemsnitligt er på størrelse med niveauet i Gennemsnitsbeløbet på landsplan ligger dog også højt i forhold til tidligere år, så Aarhus er kun ca. 35 % over landsplan. Således tegner der sig igen i 2017 en pæn mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan på 0,9 procentpoint. Aarhus forventes ud fra de foreløbige opgørelser at ligge på 4,4 % mod 3,5 % på landsplan. Fra 2018 og frem forventer KL`s model i alle år en mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan på 0,7-1,0 procentpoint, hvor den primære begrundelse er en samtidig mervækst i befolkningen i Aarhus i forhold til landsplan. Dette er i tråd med forventningerne fra Budget 2018, hvor der blev budgetteret med 0,7-0,8 procentpoints årlig mervækst i udskrivningsgrundlaget. På denne baggrund budgetteres i Budget 2019 i alle årene med en mervækst i udskrivningsgrundlaget på 0,8 procentpoint. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4%. Statsgaranti vs. selvbudgettering Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal beslutte, om man vil tage imod garantien, eller om man vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget og generelle tilskud. Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for Budget 2019 truffet beslutning om at anvende selvbudgettering i Foreløbigt tegner der sig en fordel på 129 mio. kr. ved dette valg. Det endelige resultat for
3 skat og udligning i 2019 er dog både afhængig af den endelige vækst i Aarhus i 2017, 2018 og 2019, samt udviklingen i de andre kommuner. Den beregnede fordel kan dermed nå at ændre sig meget frem mod den endelige opgørelse i maj Herunder kan skattetekniske forhold få indflydelse på resultatet af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti i 2019 på grund af pensionsaftale fra 2017 og skattereform fra Således er de kommunale konsekvenser af aftalen og reformen afhængige af borgernes adfærd i forhold til, om de vælger at skifte opsparingstype, hvornår de i så fald gør det, og hvor meget de vælger at indbetale. Den forventede gevinst på 129 mio. kr. er på baggrund af disse usikkerheder afsat på en reserve. Overblik over forudsætningerne for indkomstskatten Af tabellen fremgår for perioden 2017 til 2022, hvad der er budgetteret med hhv. på udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: Mio. kr., løbende priser Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget ift. foregående år 4,4 % 3,0 % 3,7 % 3,3 % 4,2 % 4,0 % Vedtaget/forudsat skatteprocent 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu Ejendomsskat På ejendomsskatteområdet er der som følge af boligskatteaftalen fortsat mange ubekendte forhold, og overordnet set budgetteres derfor efter KL`s anbefaling som om, at boligskatteaftalen ikke har konsekvenser for budgetperioden. Der tages dog højde for, at de nye vurderinger er udskudt, således at de nye vurderinger af ejerboliger foretages i 2019 og danner grundlag for betalingen i 2020, mens vurderinger af øvrige ejendomme (herunder erhvervsejendomme) foretages i 2020 og danner grundlag for betalingen i Grundskyld Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2018 til 2019 at blive 5,7 % for almindelige ejendomme og -3,7 % for ejendomme på produktionsjord i forhold til Budget I 2020 vil de kommunale grundskyldspromiller blive fastsat ved lov, så provenuet fra grundskyld i 2021 ved anvendelse af de nye vurderinger i hver enkelt kommune vil svare til provenuet under gældende regler. Selvom det stadig er de gamle vurderinger fra 2011, der anvendes, så vil der fra 2019 og frem til tilpasningen af skattesatserne i 2021 fortsat ske en fremskrivning med reguleringsprocenten og også en tilvækst af nye grunde. Der kan dermed i alle årene forudsættes en vækst i grundværdierne. I overslagsårene budgetteres der med, at grundværdierne for almindelige ejendomme i Aarhus vokser med KL`s skøn for væksten i hovedstaden svarende til 5,2 % i 2020, 6,0 % i 2021 og 5,9 % i For grundværdierne for produktionsjord budgetteres med KL`s skøn for landsplan svarende til 0,6 % i 2020, 3,2 % i 2021 og 3,2 % i Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for almindelige ejendomme og på 7,2 for produktionsjord. Dette giver et samlet provenu fra grundskyld på 1,6 mia. kr. i 2019 stigende til 1,9 mia. kr. i 2022.
4 Fra 2018 er den midlertidige indefrysningsordning af alle nominelle stigninger i boligskatten trådt i kraft, så stigningerne først afregnes den dag, hvor huset sælges. I 2021 overtager SKAT de indefrosne beløb fra kommunerne og varetager derefter en permanent indefrysningsordning. I tråd med KL`s anbefalinger budgetteres hele provenuet fortsat under grundskyld, så ovenstående beløb er dermed inklusiv de indefrosne beløb. Kommunerne har mulighed for at optage lån svarende til de indefrosne beløb, og denne mulighed vil Aarhus benytte sig af. Kommunerne renteudgifter til lånene kompenseres samlet over balancetilskuddet. Dækningsafgift I forhold til de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier skønnes der under hensyntagen til nedregulering som følge af klager en vækst fra 2018 til 2019 på 0,0 % for erhvervsejendommes forskelsværdier, 6,1 % for offentlige ejendommes forskelsværdier, 7,1 % for offentlige grundværdier og -18,9 % for statslige grundværdier i forhold til Budget I forhold til dækningsafgiften på erhvervsejendomme vil der også ske en tvungen tilpasning af skattesatsen, og for kommunerne under ét er der også en begrænsning på, hvor meget det samlede provenu kan udgøre. Der forventes en stigning i forskelsværdierne i 2021, hvor de nye vurderinger fra 2020 beskattes fra. Størrelsesorden er dog svær at skønne over, så i Aarhus benyttes samme fremskrivningsmetode som anvendt før fastfrysningen af ejendomsvurderingerne nemlig 2 års p/l-fremskrivning i de år, hvor nye vurderinger slår igennem. I forhold til dækningsafgift af offentlige forskelsværdier samt offentlige og statslige grundværdier budgetteres med et konstant provenu i budgetperioden som følge af de store usikkerheder omkring de nye vurderinger og det nye skattesystem. Dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme var jævnfør aftale mellem Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Aarhus Haandværker Forening, Erhverv Aarhus, Dansk Byggeri, Dansk Industri og LO-Aarhus planlagt til at skulle aftrappes med 0,5 promillepoint årligt efter Med vedtagelsen af Budget 2019 er aftrapningen fastholdt, så dækningsafgiften stadig vil være fuldt udfaset i 2029, men aftrapningen foretages lidt hurtigere i starten, så satsen allerede i 2019 nedsættes fra 5,75 til 5,00. Til gengæld fastholdes de 5,00 frem til og med 2025, hvorefter den resterende aftrapning foretages frem til Dette giver samme forventede provenu over hele perioden på baggrund af de eksisterende forskelsværdier, og det udløser samtidig i budgetperioden en forventet kompensation på i alt 48,7 mio. kr. fra staten for skattenedsættelse. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75, og dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12, Selskabsskat Aarhus modtager et rekordhøjt beløb på 642 mio. i selskabsskat fra 2016 til afregning i Årsagen skal både findes i, at årene (til afregning i ) generelt på landsplan har været gode år for selskaberne. Fra 2018 (som afregnes i 2021) forventer KL igen en normalisering af niveauet for selskabsskat. Derudover modtager Aarhus også en høj andel af de samlede selskabsskatter for landsplan hele 6,96 % i afregningen i 2019.
5 I overslagsårene budgetteres med KL`s skøn for landsplan ganget med Aarhus` gennemsnitlige andel over de seneste 5 år. Gennemsnittet over kan beregnes til 5,7 %. Dette giver i et årligt provenu på mio.kr. 3. Generelle tilskud og udligning Det kommunale tilskuds- og udligningssystem er komplekst og består af en række forskellige udligningsordninger samt et beskæftigelsestilskud og visse særlige tilskudsordninger af mindre omfang. Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet afleverede i januar 2018 en rapport om udligningssystemet, og det var ventet, at der på baggrund af denne ville ske en reform af udligningssystemet, De politiske forhandlinger på Christiansborg ente imidlertid med et forlis, så derfor er der ikke sket ændringer i systemet siden sidste års budget. Som det fremgår efterfølgende, påvirker den manglende reform imidlertid budgetlægningen af de generelle tilskud på flere parametre. Med denne baggrund er der budgetteret med samlede indtægter fra generelle tilskud og udligning i budgettet for på mio. kr. i 2019, mio. kr. i 2020, mio. kr. i 2021 og mio. kr. i Det kommunale tilskuds- og udligningssystem Det kommunale tilskuds- og udligningssystem består grundlæggende af et bloktilskud, der dels medfinansierer udligningsordninger, dels finansierer statstilskuddet. I systemet er der en række forskellige udligningsordninger - de væsentligste er landsudligningen, hovedstadsudligningen samt udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover eksisterer der et separat beskæftigelsestilskud samt en række mindre tilskuds- og udligningsordninger, hvoraf nogle er mellemkommunale, mens andre er finansieret af bloktilskuddet. Nedenstående figur skitserer systemet og de forskellige ordninger, og derefter beskrives de væsentligste ordninger, der har størst betydning for Aarhus Kommunes økonomi. Figur: Det samlede kommunale tilskuds- og udligningssystem
6 Landsudligning Kommuner med højt strukturelt underskud Statstilskud - Sidste års tilskud - p/l-regulering - lov- og cirkulæreprogram - budgetgaranti - balancetilskud Bidrag fra rige kommuner B l o k t i l s k u d s p u l j e n Mellemkommunale udligningsordninger - Hovedstadsudligning - Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer - Udligning af selskabsskat - Udligning af kommunernes merudgifter vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere Særlige tilskud - Beskæftigelsestilskud - Ekstraordinært finansieringstilskud - Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - Tilskud til et generelt løft i ældreplejen - Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen - Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud - Tilskud til kommuner med mindre øer - Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse - Overgangstilskud vedr. revision af uddannelsesstatistikken
7 Landsudligning Landsudligningen omfatter alle landets 98 kommuner og foretages på grundlag af en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Dette beregnes via et objektivt udgiftsbehov sammenholdt med kommunens skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent. Metoden er i hovedtræk: Der beregnes et aldersbetinget udgiftsbehov ud fra antallet af 0-6-årige, skolebørn, erhvervsaktive, ældre og så videre. Hertil lægges det sociale udgiftsbehov. Dette dannes ud fra en række parametre, der udtrykker kommunernes grad af social tyngde. Endeligt sammenlignes det samlede udgiftsbehov med kommunernes indtægtsgrundlag i form af indtægter fra skat og grundskyld ved gennemsnitlige skatteprocenter. En kommune kan ikke selv påvirke sit udgiftsbehov - det beregnes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Om en kommune er fattig eller rig afgøres altså af summen af ovenstående tre forhold, idet ingen af faktorerne kan betragtes isoleret fra de øvrige. En kommunes strukturelle overskud eller underskud udlignes i landsudligningen med 61%, således at kommuner med et overskud betaler et bidrag på 61% af sit overskud til fællesskabet, mens kommuner med et underskud modtager et tilskud på 61% af sit underskud fra fællesskabet Aarhus Kommune har som følge af en ung befolkning et meget lavt aldersbetinget udgiftsbehov. Også det sociale udgiftsbehov er fra 2019 under landsgennemsnittet, og det afspejler altså, at befolkningen i Aarhus som udgangspunkt har en socioøkonomisk sammensætning, der er bedre end landsgennemsnittet, og derfor bør de påvirke de kommunale udgifter mindre end i en gennemsnitlig kommune. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger er på et landsgennemsnitligt niveau. Samlet betyder det, at Aarhus Kommune har et noget mindre strukturelt underskud end den gennemsnitlige kommune, og derfor modtager Aarhus Kommune et relativt lille udligningstilskud - svarende til ca. 4,0% af den samlede pulje, der anvendes til landsudligningen. At Aarhus Kommune har et lavt strukturelt underskud er også ensbetydende med, at Aarhus ikke modtager udligningstilskud fra udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud. Statstilskud Den del af bloktilskuddet, som ikke anvendes til finansiering af landsudligningen og udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud, fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. En andel af statstilskuddet er betinget af, at kommunerne samlet set har overholdt de aftalte udgiftsrammer. 3 mia. kr. af statstilskuddet er således afhængigt af, at kommunernes samlede ramme for serviceudgifter (servicerammen) er overholdt. Endvidere kan 1 mia. kr. være betinget af aftaleoverholdelse af en ramme for anlægsudgifterne. Det er ikke tilfældet i Aarhus Kommune modtager i ,95% af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Jf. afsnit 3.3 foretages der i Aarhus Kommune ofte en række korrektioner til statstilskuddet som følge af den valgte budgetteringsmetode på bl.a. overførselsområdet. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af de kommunale udgifter til forsikrede ledige (primært dagpenge) modtager kommunerne et beskæftigelsestilskud. Formålet med etableringen af et selvstændigt beskæftigelsestilskud har for det første været at give kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job, og for det andet at understøtte den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden.
8 Beskæftigelsestilskuddet udmeldes i to dele: Grundtilskuddet svarer til kommunens samlede tilskud to år tidligere. Som følge af denne mekanisme videreføres resultatet (tab/gevinst) to år tidligere som i budgetåret. Merudgiftsbehovet udgøres herefter af forskellen mellem grundtilskuddet og de forventede udgifter i budgetåret - heri skønnes bl.a. over ledighedsudviklingen over de seneste to år. Merudgiftsbehovet af beskæftigelsestilskuddet er underlagt en midtvejsregulering i budgetåret samt en efterregulering på baggrund af det endelige regnskab på landsplan. I efterreguleringen indgår bl.a. den relative udvikling i ledigheden i kommunen sammenlignet med landsdelen ved fordelingen af mer-/mindreudgifter i forhold til det udmeldte tilskud. Aarhus Kommune har siden beskæftigelsestilskuddets indførsel i 2010 oplevet et stigende tab på området, som i regnskabet for 2017 var vokset til 225 mio. kr. Analyser har vist, at der er tale om en række forskellige systemfejl, der bl.a. bevirker, at kommuner med massiv befolkningstilvækst systematisk underkompenseres. Desuden belønnes kommunerne for at mindske arbejdsstyrken i stedet for at skabe beskæftigelse. Sammen med andre kommuner har Aarhus Kommune løbende påpeget problemerne overfor relevante ministre. Det var forventningen, at en udligningsreform fra 2019 også ville løse problemerne med beskæftigelsestilskuddet, men da de politiske forhandlingerne ikke førte til en aftale, må det nu forventes, at beskæftigelsestilskuddet fortsætter som hidtil i de kommende år - med et stigende tab for Aarhus Kommune til følge. Selskabsskat Kommunerne modtager et provenu fra selskabers skattebetalinger. Der er dog en mellemkommunal udligningsordning forbundet hermed, hvilket betyder, at 50% af forskellen mellem en kommunes provenu fra selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Hvis en kommune har et lavere provenu fra selskabsskat pr. indbygger end landsgennemsnittet, vil kommunen modtage et udligningstilskud fra ordningen svarende til 50% af forskellen - og omvendt vil en kommune med et højere provenu fra selskabsskat pr. indbygger end landsgennemsnittet betale et bidrag på 50% af forskellen til landsgennemsnittet. Der er ingen statslige midler eller bloktilskudsfinansiering i denne udligningsordning, Flygtninge, indvandrere og efterkommere Der er en særlig udligningsordning vedrørende generelle merudgifter til flygtninge, indvandrere og efterkommere såsom udgifter til integration og sprogundervisning, folkeskole samt sociale og sundhedsmæssige udgifter. Kommuner med få flygtninge og indvandrere i deres befolkning yder et samlet bidrag til ordningen, mens kommuner med mange flygtninge og indvandrere får et samlet tilskud fra ordningen. en højere andel af befolkningen. Aarhus Kommune modtager et betydeligt tilskud fra ordningen. 3.2 Budgetteringsmetode i Aarhus Kommune Indtægterne fra generelle tilskud og udligning budgetteres med udgangspunkt i KL s skatte- og tilskudsmodel, som udmønter de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL. Som input til modellen anvendes Aarhus Kommunes egne forventninger til de kommunale skatteindtægter samt befolkningsprognose, som dermed indgår i beregningen af de konkrete tilskuds- og udligningsbeløb. Generelle antagelser Det er i forbindelse med budgettet for 2019 antaget, at finansieringstilskuddet ikke videreføres i overslagsårene. Det er en ændring af forudsætningerne siden budget 2018 og afspejler, at risikoen for en yderligere skævvridning af tilskuddet er større nu, hvor der ikke blev lavet en udligningsreform. Endvidere er det forudsat, at Aarhus Kommune i 2019 får et tab på beskæftigelsestilskuddet på 281 mio. kr., hvilket svarer til det forventede tab på ordningen i Et tilsvarende tab forventes i overslagsårene. Denne forudsætning afviger også fra sidste års budget, men afspejler den manglende udligningsreform, og at der ikke kan forventes ændringer i tilskuddets systemfejl foreløbigt.
9 Endeligt forudsættes der ikke længere er tab på 20 mio. kr. om året på forventede justeringer af udligningssystemet. Budgettet tager endeligt udgangspunkt i, at byrådet har valgt selvbudgettering i 2019 til budgettering af skatter og generelle tilskud. Korrektioner til skatte- og tilskudsmodellens forudsætninger Til KL s skatte- og tilskudsmodel er der foretaget en række korrektioner, som bevirker, at der i forhold til modellen budgetteres med flere indtægter fra statstilskuddet. Størstedelen af korrektionerne kan henføres til, at der på udgiftssiden er forudsat en anden udgiftsudvikling end den, som KL forudsætter i overslagsårene. Korrektion af overførsler - inkl. investeringsmodeller På baggrund af magistratsafdelingernes udgiftsbudgetter laves en korrektion for udviklingen i overførselsudgifterne fra R2017 til BO2022. Korrektionen er for det første et udtryk for, at magistratsafdelingerne har skønnet udviklingen i overførslerne fra 2017 til 2022 anderledes end det, der er skønnet i økonomiaftalen for 2019, og som KL skønner for de efterfølgende år. Grundlæggende afspejler korrektionen, at der budgetteres med en højere vækst i udgifterne til overførsler i Aarhus, end hvad der følger af økonomiaftalen og KL s forventninger til de efterfølgende år. Forskellen mellem udgiftsvæksten i budgettet og KL s forventninger skyldes grundlæggende, at der i Beskæftigelsesforvaltningens udgiftsbudget bl.a. er indlagt konsekvenser af befolkningstilvæksten. For det andet er der derudover indarbejdet en korrektion som følge af nye investeringsmodeller (og justeringer af hidtidige) på beskæftigelsesområdet, som er blevet vedtaget i B i alt ca. 35 mio. kr. årligt. Disse elementer indgår ikke i det seneste aflagte regnskab. Formålet med investeringsmodeller er at iværksætte en opprioriteret beskæftigelsesindsats, som forventes at give øget selvforsørgelse og dermed at nedbringe udgifterne til overførsler. Det indebærer en forventning om, at investeringsmodellerne slår igennem i økonomien og bidrager til en mere positiv udvikling i overførslerne i Aarhus end på landsplan. Den samlede korrektion er 75 mio. kr. i 2020, 82 mio. kr. i 2021 og 126 mio. kr. i 2022 (løbende priser). Korrektionen i 2019 er ikke indregnet i de generelle tilskud, men er indarbejdet under den generelle overførselsreserve på driftsreserven (i alt en mindreudgift på 94 mio. kr.) til imødegåelse af enten mindreudgifter til overførslerne eller til en midtvejsregulering af overførselsudgifterne i sommeren Korrektionen er beregnet i løbende priser, og der er i overslagsårene anvendt en forventet korrigeret satsreguleringsprocent på 1,25%. Bedre bemanding af ældreplejen I budgettet for 2019 er der lagt udgifter til bedre bemanding af ældreplejen ind i budgettet i alle år. Det afspejler, at der i Finansloven for 2018 blev aftalt at indføre en pulje til kommunerne vedrørende bemanding i ældreplejen. I perioden udbetales tilskuddet til kommunerne fra en pulje, men fra 2022 lægges det ind i bloktilskuddet. På nuværende tidspunkt indgår denne forudsætning dog ikke i forudsætningerne om 2022 i KL s skatte- og tilskudsmodel, så derfor lægges de ind som en korrektion i i budgettet for 2019, således at der er overensstemmelse mellem budgettets udgifts- og indtægtsside. Udviklingen i det socioøkonomiske indeks I de senere år er det socioøkonomiske indeks faldet markant for Aarhus. I 2012 var det 108,4, og i 2019 er det faldet til 98,6 og er for første gang under landsgennemsnittet. Med et faldende socioøkonomisk indeks mister Aarhus indtægter fra udligningen, og selvom KL s skatte- og tilskudsmodel i et vist omfang også har forudsagt et fald i det socioøkonomiske indeks i de tidligere års overslagsår, har den faktiske udvikling været et noget større fald. På den baggrund er der i budgettet indarbejdet et yderligere fald i indtægterne fra
10 udligningen i overslagsårene, så det årligt stiger med 10 mio. kr. Der er altså indarbejdet mindreindtægter på 10 mio. kr. i 2020, 20 mio. kr. i 2021 og 30 mio. kr. i Tilskud vedr. skattenedsættelse Som følge af byrådets beslutning om at ændre profilen på aftrapningen af dækningsafgiften, således at det allerede igangsættes i 2019, har byrådet forudsat, at Aarhus Kommune får del i den statslige pulje til skattenedsættelse. Der er derfor budgetteret med et tilskud herfra på 18 mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i 2020 og 2021 og 6 mio. kr. i Budget Indtægterne fra generelle tilskud og udligning ser på den baggrund således ud i budgettet for : kr., løbende priser Udligning og generelle tilskud: Landsudligning Korrektion for overudligning Statstilskud heraf betinget vedr. service heraf betinget vedr. anlæg heraf egne korrektioner Efterreguleringer - tidligere år Udligning af selskabsskat Flygtninge og indvandrere (netto) Særtilskud: Finansieringstilskud Beskæftigelsestilskud Bedre kvalitet i dagtilbud Generelt løft i ældreplejen Styrket kvalitet i ældreplejen Overgangsordning vedr. uddannelsesstatistikken Tilskud vedr. skattenedsættelse Kommunale bidrag til regionerne Refusion af købsmoms I alt Ændring i forhold til Budget Note: - = indtægter/merindtægter 4. Finansforskydninger Med finansforskydninger (Balanceforskydninger) menes årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, herunder forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån. Der er en snæver sammenhæng mellem hovedkonto 8 balanceforskydninger og hovedkonto 9 finansiel status. Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.
11 Kommunernes balanceforskydninger er reguleret af en lang række love, cirkulærer og bekendtgørelser. Af de væsentligste love m.v., som har betydning for likvide aktiver og lån kan nævnes Lov om kommunernes styrelse, 44 vedrørende placeringen af kommunernes likvide aktiver. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Den årlige aftale mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi. Den overordnede målsætning for kommunens aktiver og passiver under et er, at disse sammensættes på den mest hensigtsmæssige måde set i forhold til kommunens generelle økonomiske situation og budgetter, jf. Aarhus Kommunes Økonomiske politik og Finansielle strategi. For kommunens aktiver er den overordnede målsætning, at aktiverne placeres på en sådan måde, at der opnås den størst mulige forventede forrentning under hensyntagen til risici, samtidig med, at der herunder opnås den størst mulige sikkerhed mod tab. Ligeledes skal aktiverne placeres under hensyntagen til retningslinjerne for ansvarlig investering. For kommunens passiver er den overordnede målsætning at minimere finansieringsomkostningerne ved lånoptagelse under hensyntagen til risici, ønsket om budget- og projektsikkerhed og kommunens økonomiske situation generelt. Lånoptagelse medvirker til at sikre tilstrækkelig likviditet. Aarhus Kommune har som overordnet målsætning for likviditeten, at der til enhver tid skal være en samlet likviditet opgjort efter kassekreditreglen på minimum kroner pr. indbygger, jf. den økonomiske politik. Målsætningen skal sikre fleksibilitet og handlemuligheder i kommunens samlede økonomi, samt sikre en robusthed i likviditeten overfor uforudsete begivenheder. Der er forskellige niveauer, der kræver forskellige tiltag. Et gennemsnitligt niveau på under kr. pr. indbygger vil kræve væsentlige økonomiske tiltag med henblik på at styrke og sikre en tilstrækkelig likviditet, jf. den finansielle strategi. Udviklingen i de likvide aktiver er dels bestemt af budgetterede kassehenlæggelser og kassetræk, dels af en række uforudsete eller ikke planlagte hændelser. Kasseændringerne skal derfor ses i sammenhæng med udviklingen i kommunens økonomi generelt (finansiering af overskud/underskud), men også i sammenhæng med, at forskydninger i udgifter fra et år til et andet år har stor betydning for størrelsen af kasseændringerne. Der skal gøres opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem de seneste års udvikling i likviditeten og optagelsen af langfristede lån, idet man styrker eller svækker likviditeten alt efter, hvor meget lånemulighederne udnyttes. Likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser, og vil i øvrigt være stærkt påvirket af afvigelser mellem budget og regnskab i de enkelte år. 4.1 Forskydninger i likvide aktiver Der er betydelige usikkerheder forbundet med at skønne over gennemsnitslikviditeten gennem hele budgetperioden, da den påvirkes af en række pt. ukendte faktorer, herunder tidsmæssige forskydninger i opsparing, anlægsudgifter og indtægter, fremtidige låneadgange mm.
12 Gennemsnitslikviditeten opgjort efter kassekreditregelen er aktuelt på ca. 2,3 mia. kroner og dermed i det grønne område, som i kommunens økonomiske politik er fastlagt til mere end kroner pr. indbygger. Likviditeten forventes at være faldende i løbet af budgetperioden, og at komme i det gule område på kroner pr. indbygger. De vigtigste forklaringer på, at der forventes fald i gennemsnits likviditeten, er køb af amtssygehuset samt betalingsforskydninger på de bynære havnearealer. Der er samlet budgetteret med et kasseforbrug i budgetperioden 2018 til 2022 på i alt 2,2 mia. kr. Med en kassebeholdning ultimo 2017 på 1,2 mia. kr. vil kassebeholdningen ultimo 2022 være på cirka -0,9 mia. kr. Forbruget af likvide aktiver er budgetteret med udgangspunkt i kendte beslutninger og forudsætninger om fx forbrug af opsparing på de decentraliserede områder, samt disponering af budgetlagte beløb til større infrastrukturprojekter. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at der er en overvurdering af forbruget i det korrigerede budget (aktuelt vedrørende 2017) på grund af tidsforskydninger af udgifter m.v. Hertil kommer, at den gennemsnitlige kassebeholdning, målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage erfaringsmæssigt er større end ultimo kassebeholdningen. Disse forhold bevirker tilsammen, at kassebeholdningen forventes at have et højere niveau i hele budgetperioden, end det umiddelbart fremgår ovenfor. De rentemæssige konsekvenser af denne mere gunstige forventning til kassebeholdningen er indarbejdet i budgettet. Likviditetsudviklingen vil dog blive fuldt nøje i hele budgetperioden, og vil blive afrapporteret til byrådet via løbende kvartalsoversigter. Korrigeres der for ovenstående vil kasseforbruget i hele perioden være cirka 2,0 mio. kr. og således en forventet kassebeholdning ultimo 2022 på cirka -0,8 mia. kr. og en forventet gennemsnitlig likviditet på cirka 1,4 mia. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriets krav til kommunernes gennemsnitlige kassebeholdning vil være overholdt i budgetperioden. Likviditetsudviklingen er dog fortsat faldende i hele budgetperioden. Givet den faldende tendens i likviditeten, er der fortsat et behov for at have fokus på området, men presset på likviditeten er aftaget. 4.2 Lån Nettolånoptagelsen (omfattende ældreboliger, hvile-i-sig-selv -området, samt det skattefinansieret område) udgør ca. 1 mia. kr. i perioden Set i relation til kommunens skattefinansierede gæld og den finansielle egenkapital er det dog udviklingen i nettolåntagningen på det skattefinansierede område, der er relevant. På det skattefinansierede område budgetteres der med en nettolånoptagelse på 344 mio. kr. i budgetperioden under ét. Der er indarbejdet en fuld udnyttelse af lånemulighederne. 4.3 Forskydninger i langfristede tilgodehavender og øvrige finansforskydninger Nettoudgiften vedr. forskydninger i langfristede tilgodehavender kan primært henføres til følgende forhold: Indskud i Landsbyggefonden, der består af udlån til fonden til finansiering af almennyttigt boligbyggeri og til særstøtte til boligforeningsafdelinger med særlige vanskeligheder. Indskuddet i Landsbyggefonden har varieret fra år til år. I økonomiaftalen for 2019 bliver det kommunale grundtilskud differentieret efter den gennemsnitlige boligstørrelse for familieboliger, og vil således være
13 mellem 8 og 12 % afhængig af boligstørrelsen. Det kommunale grundtilskud for ældre- og ungdomsboliger er fastsat til 10 %. Der er budgetteret med en mindre nettoindtægt, der er et resultat af forskydninger i aktiver vedr. fonds og legater, indtægter vedr. beboerindskud i ældreboliger og øvrige forskydninger i kortfristet gæld. Herudover er der budgetteret med optagelse og indfrielse af byggekreditter til ældreboliger i budgetperioden.
Balanceforskydninger
Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,
Læs mereBaggrundsnotat om finansiering - budget
Baggrundsnotat om finansiering - budget 2018-2021 Dette notat indeholder forudsætninger og beskrivelser af de indtægter, der indtægtsføres på henholdsvis hovedkonto 7 (renter, skatter og generelle tilskud)
Læs mereBalanceforskydninger
Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,
Læs mereDer er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.
- 219 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereBalanceforskydninger
- 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereBalanceforskydninger
- 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereØkonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereSammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereFinansposter budgetbidrag 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter m.v.
- 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,
Læs mereNotat. Budget Indtægter. Indledning
Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen
Læs mereBemærkninger til. renter og finansiering
Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF2018 BO2019 BO2020 BO2021 07.22 Renter af likvide aktiver -3.470-2.892-2.423-2.042 05 Indskud i pengeinstitutter -3.470-2.892-2.423-2.042
Læs mereTabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereINDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009
Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret
Læs mereNotat. Indtægter Indledning
Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er
Læs mereSkatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014
Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6
Læs mereBemærkninger til. renter og finansiering
Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter
Læs mere07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF
Læs mereHovedkonto 8. Balanceforskydninger
Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereSkatteprocenter. Indkomstskat
Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel
Læs mereBilag 5. Tilskud og udligning
Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)
Læs mereSkatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :
NOTAT 21. august 2015 LRASM Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for 2016-2019: Der er den 3. juli indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL, som indebærer betydelige ændringer
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereGenerelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet
1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013
Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,
Læs mereÆndringer i økonomien siden B2014-2017
Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet
Læs mereBilag 6 Skøn for tilskud og udligning
Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter
Læs mereBemærkninger til. renter og finansiering
Bemærkninger til renter og finansiering 145 146 i hele 1.000 kr. B2019 BO2020 BO2021 BO2022 07.22 Renter af likvide aktiver -3.056-2.269-1.778-1.599 05 Indskud i pengeinstitutter -3.056-2.269-1.778-1.599
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af
Læs mereRenterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.
- 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mereNOTAT. Indtægtsskøn budget
NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereBilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Læs mereBilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune
Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter m.v.
- 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter m.v.
- 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereØkonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter
Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud
Læs mereTil Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte
Læs mere7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning
7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen
Læs mereBilag 6 Tilskud og udligning
Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette
Læs mereHovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto
Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000
Læs mereIndtægtsprognose 2015-18
Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereGenerelle bemærkninger
Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.
Læs mereFinansiering. (side 26-33)
(side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger
Læs mereFinansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE
(side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2019-2021 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger
Læs mereIndtægtsprognose budget
Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige
Læs mereBilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.
Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering
Læs mereGenerelle bemærkninger til budgetforslag 2019
Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget
Læs mereForudsætninger i budgetforslaget for
Bilag 2 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 23-08-2018 Forudsætninger i budgetforslaget for 2019-2022 I dette bilag gennemgås forudsætningerne for budgettet. De præsenterede tal er fortrinsvis opgjort på baggrund
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,
Læs mereBrøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen
Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen
Læs mereFinansiering. (side 28-35)
Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter m.v.
- 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mereFinansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE
(side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2020-2022 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider
Læs mereSagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 31-03-2014 Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2015 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2015 svarer til vedtaget budget 2014
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4
Læs mereBilag 4. Økonomiudvalgets finansposter i budgetbidraget for 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Bilag 4. Økonomiudvalgets finansposter i budgetbidraget for 2019 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2019 svarer til Indkaldelsescirkulæret for
Læs mereSagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer
Læs mereBilag 6 Tilskud og udligning
Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende
Læs mereValg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017
Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune
Læs mere