Statens Arkivers brugerundersøgelse Statens Arkiver Mai-Brit Lauritsen

Transkript

1 Statens Arkivers brugerundersøgelse 2012 Statens Arkiver Mai-Brit Lauritsen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og metode Brugerprofil Brugernes erfaring og tilfredshed med læsesalens service og øvrige ydelser Brugernes erfaring og tilfredshed med Statens Arkiver på internettet Konklusion Tabeloversigt Figuroversigt Bilag 1: Spørgeskema

3 1. Indledning og metode Der er i perioden fra den 17. september til den 28. september 2012 blevet lavet en brugerundersøgelse blandt Statens Arkivers brugere. Formålet med brugerundersøgelsen er, dels at få lavet en brugerprofil af Statens Arkivers brugere, dels at få belyst brugernes benyttelse af og tilfredshed med Statens Arkivers ydelser på læsesalene og på nettet. Rapporten skal være med til at danne baggrund for den fremadrettede tilrettelæggelse af Statens Arkivers vejledning og formidling samt tilgængeliggørelse af Statens Arkivers samlinger gennem udarbejdelsen af en konkret handlingsplan. Brugerundersøgelsen blev ligesom i foretaget som en elektronisk undersøgelse ved hjælp af SurveyXact, som er et internetbaseret program til at gennemføre spørgeskemaundersøgelser. Brugerundersøgelsen blev udarbejdet som en pop-in-undersøgelse, hvor brugeren den første gang vedkommende gik ind på og samt relevante undersider, blev bedt om at deltage i brugerundersøgelsen. Brugerundersøgelsen blev implementeret på alle tre hjemmesider for at sikre, at uanset hvilken af Statens Arkivers nettjenester en bruger benyttede sig af, ville vedkommende få muligheden for at besvare spørgeskemaet. Brugerundersøgelsen blev gennemført som en anonym undersøgelse, idet det blev vurderet, at man herved ville få de mest oprigtige svar. Det betyder, at samme person i princippet kan have udfyldt brugerundersøgelsen flere gange, enten via de forskellige hjemmesider, hvor undersøgelsen er poppet frem, eller på forskellige pc er. Risikoen for redundans vil dog altid være til stede ved anonyme elektroniske undersøgelser, men vurderes ikke at have betydning for undersøgelsens udsagnskraft. Udarbejdelsen af brugerundersøgelsen og den endelige rapport er foretaget af Landsarkivet for Sønderjylland ved Mai-Brit Lauritsen. Ved brugerundersøgelsen i indkom der i løbet af de 14 dage brugerundersøgelsen forløb svar. I 2012 svarede i alt personer på spørgeskemaet. 1 Det lave tal i skyldes en fejl hos SurveyXacts kodning af pop-in funktionaliteten. Denne fejl bevirkede, at de af Statens Arkivers hjemmesider, der indeholder en drop-down funktion, ikke fungerede sammen med Internet Explorer. Hvis brugeren forsøgte at scrolle på de sider, hvor brugerundersøgelsen var implementeret, blev den pågældende side uendelig lang, og hvis brugeren forsøgte at printe ud, fik vedkommende flere hundrede sider. SurveyXact forsøgte flere gange at rette op på fejlen, men fik i den periode, hvor brugerundersøgelsen var sat til at forløbe, ikke løst problemet. Derfor kom brugerundersøgelsen kun til at ligge på Statens Arkivers forside, Arkivalieronlines forside samt Dansk Demografisk Databases sider. I lå brugerundersøgelsen også på Statens Arkivers undersider. På trods af at stikprøvens størrelse denne gang er mindre end i vurderes undersøgelsen dog at have validitet, idet det blot er stikprøvens størrelse, der er ændret og ikke den gruppe, hvorfra stikprøven er hentet. Flere og flere af Statens Arkivers samlinger er i dag tilgængelige online, og der er derfor lagt vægt på at belyse brugerprofilen for både de brugere, der benytter læsesalen og Statens Arkiver på nettet, og de brugere, der udelukkende benytter Statens Arkivers digitale ydelser. Derudover er der fokuseret på at få 1 Spørgeskemaet poppede frem for personer. Heraf besvarede 986 ikke spørgeskemaet, 340 besvarede på dele af spørgeskemaet, mens svarede på hele spørgeskemaet. Ved hvert enkelt spørgsmål vil antallet af besvarelser variere, idet gruppen af delvis besvarede spørgeskemaer er inddraget i analysen. 2

4 belyst brugernes brug af og tilfredshed med læsesalen og de digitale ydelser. Således vil rapporten omhandle tre hovedområder: 1) Brugerprofil 2) Brugernes erfaring og tilfredshed med læsesalenes service og øvrige ydelser 3) Brugernes erfaring og tilfredshed med Statens Arkivers digitale ydelser Resultaterne vil blive sammenlignet med brugerundersøgelsen fra, som også blev foretaget elektronisk, mens der ikke vil blive sammenlignet med de tidligere undersøgelser, idet der heri udelukkende blev spurgt til brugere, der kom på læsesalen. Flere steder i brugerundersøgelsen har brugerne fået mulighed for at tilføje kommentarer og herved nærmere uddybe deres mening om Statens Arkivers vejledning, formidling og tilgængeliggørelse. Der er i alt indkommet forskellige kommentarer til de 10 spørgsmål, hvor det var muligt at tilknytte kommentarer. 2 Der er lavet en grov kategorisering af kommentarerne, og de vil blive inddraget i rapporten, hvor det er skønnet, at de har betydning. De enkelte udsagn er selvfølgelig ikke repræsentative, men de kan i flere tilfælde bruges som udtryk for en generel holdning blandt de respondenterne, der har fremsat kommentarer. 2. Brugerprofil Statens Arkivers brugere har i dag mulighed for at benytte Statens Arkivers services på læsesalene og på nettet. Der er læsesale tilknyttet Landsarkiverne i Viborg, Aabenraa og Odense, Erhvervsarkivet i Aarhus og Rigsarkivet i København. Statens Arkivers nettjenester består af hovedsiden, Arkivalieronline, Statens Arkivers arkivdatabase, Daisy og Dansk Demografisk Database (DDD), som alle kan tilgås fra For at få det fulde billede af Statens Arkivers brugere, må brugerundersøgelsen naturligvis belyse både de brugere, der kommer på læsesalene og benytter de digitale ydelser, og de brugere, der kun bruger Statens Arkivers nettjenester. Hertil kommer i princippet en tredje gruppe af brugere, nemlig de brugere, som kun benytter sig af læsesalene. Det skønnes dog, at gruppen af brugere, der kun kommer på læsesalen i dag er meget lille, og at denne gruppes oplevelse af læsesalen ikke adskiller sig markant fra den gruppe, der også benytter de digitale ydelser. Respondenterne er i det følgende blevet delt i to grupper: Brugere, som både benytter Statens Arkivers digitale ydelser og læsesalene og brugere, som kun benytter Statens Arkivers digitale ydelser. 2 Der er indkommet 267 kommentarer til spørgsmålet Hvorfor benytter du Statens Arkivers hjemmeside (Andet), 199 kommentarer til spørgsmålet: Hvorfor benyttes læsesalen ikke, 374 kommentarer til spørgsmålet Øvrige bemærkninger til læsesalens service, 90 kommentarer til spørgsmålet Øvrige forslag til nye initiativer, 390 kommentarer til spørgsmålet: Øvrige bemærkninger til kommentarer til spørgsmålet: Øvrige bemærkninger til arkivdatabasen, Daisy?, 362 kommentarer til spørgsmålet: Øvrige bemærkninger til Arkivalieronline?, 238 kommentarer til spørgsmålet: Øvrige bemærkninger til Dansk Demografisk Database (DDD)? og endelig 544 kommentarer til spørgsmålet: Har du i øvrigt bemærkninger til Statens Arkivers service og ydelser på internettet?. 3

5 Tabel 2.1: Besvarelser fordelt efter om en af Statens Arkivers læsesale er benyttet. Pct Ændring i Ja Nej Total Ifølge tabel 2.1. svarer 54 % af de adspurgte brugere, at de både benytter læsesalene og Statens Arkivers digitale ydelser, mens 46 % udelukkende benytter de digitale ydelser. Ved brugerundersøgelsen i var de to grupper af brugere omtrent lige store. Selvom Statens Arkiver siden har lagt flere og flere arkivalier på nettet, besøger ganske mange af brugerne stadig læsesalene. Dette bekræftes af et svagt stigende besøgstal på læsesalene fra i til i Figur 2.1: Besvarelser fordelt efter årsag til, at en af Statens Arkivers læsesale ikke er benyttet. Pct. af besvarelserne Pga. afstanden til læsesalen Pga. læsesalens åbningstider Jeg vidste ikke, at man kunne komme på læsesalen Jeg har ikke brug for at komme på læsesalen Andet På spørgsmålet om, hvorfor læsesalen ikke bliver benyttet, anføres afstanden til læsesalen som den hyppigste årsag (jf. figur 2.1). Disse brugeres behov bliver tilgodeset ved digitaliseringen af arkivalier. Derudover er det interessant at se, at mange af respondenterne er tilfredse med udelukkende at lave slægtsforskning på nettet og ikke mener, at de har behov for at komme på Statens Arkivers læsesale. På trods af denne opfattelse, er der her en potentiel målgruppe, der kunne have en interesse i at kigge i endnu flere af Statens Arkivers samlinger på læsesalene. Omkring hver tredje af de personer, der har anført en 4

6 anden årsag til, at de ikke er kommet på læsesalene har anført, at de forventer at komme på et senere tidspunkt, når der er opstået et behov for at benytte Statens Arkivers øvrige materialer. 3 Figur 2.2: Besvarelser fordelt på formål med besøg på læsesal. Pct. af besvarelserne Slægtsforskning Lokalhistorie Anden forskning For at søge en enkelt oplysning Informationssøgning til projektopgave Erhvervsmæssigt Arrangement/udstilling Andet 2012 Figur 2.2 viser, at langt de fleste besøger Statens Arkivers læsesale med slægtsforskning og i mindre grad lokalhistorie som formål. Da de arkivalier, som ligger på nettet, også primært henvender sig til slægtsforskere, kan det konstateres, at Statens Arkivers kernebrugere er slægtsforskerne. I var kernegruppen også slægtsforskerne, men figur 2.2 viser dog, at lidt flere benytter læsesalene i forbindelse med lokalhistorie, anden forskning og for at se udstillinger. 3 Ud af 199 kommentarer om anden årsag til at læsesalene ikke er benyttet har omkring 68 af respondenterne svaret at de forventer at komme på et senere tidspunkt. 5

7 Tabel 2.2: Besvarelser fordelt efter køn for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Mand 56,1 54,5 +1,6 Kvinde 43,9 45,5-1,6 I alt Tabel 2.3: Besvarelser fordelt efter køn for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Mand 52,6 53,9-1,3 Kvinde 47,4 46,1 +1,3 I alt Ifølge tabel 2.2 og 2.3 ses det, at der er henholdsvis 56 % mænd og 44 % kvinder blandt de brugere, der både benytter læsesalene og Statens Arkivers nettjenester, og 53% mænd og 47 % kvinder blandt de brugere, der kun benytter Statens Arkiver på nettet. Der er således en lille overvægt af mænd blandt begge grupper af brugere. Tabel 2.4: Besvarelser fordelt efter alder for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Under 18 år 0,1 0, år 0,8 0,4 +0, år 3,5 2 +1, år 6,7 5 +1, år 15,9 13,1 +2, år 29,9 29,5 +0,4 Over 65 år 43,2 50-6,8 I alt Ifølge tabel 2.4 over aldersfordelingen for de brugere, der både benytter en læsesal og Statens Arkivers nettjenester ses det, at 89 % af respondenterne er i aldersgrupperne fra 46 år og opefter. I 6

8 er der sket en lille forskydning i aldersfordelingen, således at der er blevet lidt flere yngre brugere, der både benytter læsesalen og Statens Arkivers nettjenester. Tabel 2.5: Besvarelser fordelt efter alder for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Under 18 år 0,6 0,9-0, år 2,1 1,3 +0, år 4,6 3,9 +0, år 9,9 9, år 20,1 19, år 29,7 31,4-1,7 Over 65 år 33 33,6-0,6 I alt Aldersfordelingen for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester, viser ifølge tabel 2.5, at 83 % af brugerne er at finde i aldersgrupperne fra 46 år op fremefter. Det svarer stort set til forholdene i. Figur 2.3: Besvarelser fordelt efter alder for brugere, der både kommer på læsesalen og bruger nettjenester og for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester i Pct Brugere, der både kommer på læsesal og bruger nettjenester Brugere, der kun benytter nettjenester 5 0 Under 18 år år år år år år Over 65 år Hvis man sammenligner aldersfordelingen for brugere, der både benytter en læsesal og Statens Arkivers nettjenester og gruppen af brugere, der kun bruger nettjenesterne, ses det, at sidstnævnte gruppe generelt 7

9 er yngre (jf. figur 2.3). Det skyldes, at folk i de yngre aldersgrupper i højere grad er erhvervsaktive, og ikke har samme mulighed for at benytte læsesalene som dem, der ikke er erhvervsaktive. Tabel 2.6: Besvarelser fordelt på beskæftigelse for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Studerende* 1,5 0,9 +0,7 Erhvervsaktive** 34,4 30,3 +4,1 Ikke erhvervsaktive*** 64,1 68,7-4,6 * Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Studerende og Skoleelev. ** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Lønmodtager offentlig ansat, Lønmodtager privat ansat, Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle og Forsker. *** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Arbejdsløs, Efterlønsmodtager, Pensionist og Ude af erhverv i øvrigt. Ifølge tabel 2.6 fremgår det, at der er 64 % og altså en klar overvægt af personer, der ikke længere er på arbejdsmarkedet blandt de respondenter, der både benytter en læsesal og Statens Arkivers nettjenester. I er der dog lidt flere erhvervsaktive, der både kommer på læsesalene og bruger Statens Arkivers nettjenester. Tabel 2.7: Besvarelser fordelt på beskæftigelse for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Ændring i Studerende* 3,3 2,5 +0,8 Erhvervsaktive** 40,8 41,2-1,4 Ikke erhvervsaktive*** 55,9 56,2-0,3 * Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Studerende og Skoleelev. ** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Lønmodtager offentlig ansat, Lønmodtager privat ansat, Selvstændig eller medhjælpende ægtefælle og Forsker. *** Tallet er fremkommet som en summering af følgende grupper: Arbejdsløs, Efterlønsmodtager, Pensionist og Ude af erhverv i øvrigt. Blandt de brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester, er 41 % erhvervsaktive, mens 56 % tilhører gruppen af ikke erhvervsaktive (jf. tabel 2.7). Det er muligheden for at benytte Statens Arkiver på nettet uafhængig af læsesalens åbningstider og egne arbejdstider, der gør, at gruppen af erhvervsaktive, er så forholdsmæssig stor. 8

10 Figur 2.4: Besvarelser fordelt efter senest afsluttede uddannelse. Pct. 40% 21% 18% 21% Folkeskole / Gymnasium Erhvervsfaglig grunduddannelse Kort / mellemlang videregående uddanelse Lang videregående uddannelse Ifølge figur 2.4 har 40 % af respondenter senest afsluttet en kort/mellemlang uddannelse. Derudover er der omtrent tre lige store grupper af respondenterne, der har afsluttet folkeskole/gymnasium, en erhvervsfaglig grunduddannelse eller en lang videregående uddannelse. Tabel 2.8: Besvarelser fordelt på besøgsfrekvens på læsesalen. Pct Ændring i En eller flere gange om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 5,2 4,1 +1,1 12,6 14,0-1,4 82,2 81,9 +0,3 Ifølge tabel 2.8 viser besøgsfrekvensen for de brugere, der både kommer på læsesalen og benytter Statens Arkivers digitale ydelser, at 82 % kommer sjældnere end en gang om måneden, 13 % kommer en eller to gange om måneden og 5 % en eller flere gange om ugen. Årsagen til, at de fleste brugere kun sjældent kommer på læsesalen, skyldes, at de mest hyppigt benyttede arkivalier er scannede, og at folk derfor benytter dem på nettet. De fleste brugere kommer i stedet på læsesalen for at finde enkelte sager, som affotograferes med henblik på nærmere studier hjemme. Besøgsfrekvensen var i stort set den samme. 9

11 Tabel 2.9:Besvarelser fordelt efter brugerens tilfredshed med læsesalenes åbningstid. Pct Ændring i Ja 80,0 89,8-9,8 Nej 20,0 10,2 +9,8 I alt I tabellen er fraregnet den store gruppe på henholdsvis 20 og 15 % der har anført Ved ikke på spørgsmålet om tilfredshed med åbningstiderne. Blandt de respondenter, som både benytter en læsesal og Statens Arkivers digitale ydelser, er 80 % tilfredse med læsesalenes åbningstider, mens 20 % ikke er tilfredse. I fandt 90 % åbningstiderne tilfredsstillende, mens 10 % var utilfredse med åbningstiderne. Der er således sket et fald i antallet af personer, der er tilfredse med åbningstiderne, hvilket må tilskrives de ændringer i åbningstiderne for læsesalene i Aarhus, Viborg, Odense og Aabenraa, der blev indført i september Fra og med 1. september 2011 blev åbningstiderne ændret således, at der lukkes kl. 13 om fredagen i stedet for kl. 16 og at der holdes lørdagsåbent første og sidste lørdag i måneden fra oktober til marts mod, at der tidligere havde været lørdagsåbent hver lørdag fra september til april. Figur 2.5: Besvarelser fordelt efter om brugeren ville komme oftere på læsesalen ved aftenåbent. Pct. 33% 67% Ja Nej På spørgsmålet om, hvorvidt respondenten ville komme oftere på læsesalen, hvis der var aftenåbent en gang om ugen, viser figur 2.5, at hver tredje af respondenterne ville benytte sig af denne mulighed. En af respondenterne foreslår, at: Åbningstiderne gør det svært for folk i arbejde at benytte læsesalen. Kunne man ikke have en dag med forskudt åbningstid, fx fra kl. 12 eller 13? 10

12 3. Brugernes erfaring og tilfredshed med læsesalens service og øvrige ydelser I det følgende vil brugernes tilfredshed med læsesalens service blive behandlet. Der er i undersøgelsen ikke skelnet mellem de forskellige læsesale, men spurgt til respondenternes oplevelse af læsesalenes service som helhed. I kommentarerne har brugerne dog ofte anført bemærkninger, der vedrører de enkelte læsesale, og enkelte af kommentarer vil blive inddraget i brugerundersøgelsen. Tabel 3.1: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med den mundtlige vejledning. Pct Ændring i Meget tilfreds 38,6 40,8-2,2 Tilfreds 48,0 49,5-1,5 Hverken/eller 8,7 7,1 +1,6 Utilfreds 3,3 1,6 +1,7 Meget utilfreds 1,3 0,9 +0,4 I alt Ifølge tabel 3.1 ses det, at 87 % af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med den mundtlige vejledning på læsesalene og blot 5 % er utilfredse eller meget utilfredse. Omkring hver tredje af kommentarerne i brugerundersøgelsen vedrørende læsesalens service handler om den gode service, der ydes af medarbejderne rundt omkring på læsesalene: 4 Det er værd at bemærke at arkivpersonalet er meget lydhøre overfor brugernes arkiverfaringer Fantastisk hjælpsomme. De har en bred viden, som gør det nemmere at forstå og finde de oplysninger, man gerne vil have Der er dog enkelte af respondenterne, der kritiserer medarbejderne og finder, at servicen varierer alt afhængig af, hvem der giver vejledningen. I er der sket et mindre fald i antallet af brugere, der er meget tilfredse eller tilfredse med den mundtlige vejledning. En del af respondenterne har i flere af kommentarerne peget på, at de har oplevet en forringelse af servicen på læsesalen efter sammenlægningen af Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland. Således handler omkring 15 % af kommentarerne vedrørende læsesalene decideret 4 Ud af 374 kommentarer vedrørende læsesalens service, har 86 af respondenterne svaret Ingen kommentarer eller lignende og der er således 288 reelle kommentarer vedr. læsesalens service. Heraf er der ca. 64 kommentarer, der roser medarbejderne og 20 kommentarer, der giver kritik af medarbejderne. 11

13 sammenlægningen mellem Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland og konkrete forhold på Rigsarkivet, som følge deraf. 5 Det er især lang kø ved vejledningen, der bliver fremhævet: Det er ret håbløst at vente på vejledning på RA - her burde være 2 vejledere - en fra hvert af arkivets 2 områder. Vejlederne gør et stort arbejde, men kender bedst deres eget område. Desuden er køen oftest lang og tidskrævende. I Odense er der en helt anderledes ro og god tid til vejledning - super Tabel 3.2: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med læsehjælp. Pct Ændring i Meget tilfreds 29,5 29,9-0,4 Tilfreds 44,3 49,8-5,5 Hverken/eller 22,6 17,2 +5,4 Utilfreds 2,2 2,3-0,1 Meget utilfreds 1,2 0,9 +0,3 I alt På spørgsmålet om, hvor tilfredse brugerne er med læsehjælpen, har omkring 75 % ifølge tabel 3.2 svaret, at de er meget tilfredse eller tilfredse med denne service. I er der sket et fald i gruppen af personer, der er tilfredse med læsehjælpen. 5 Ud af 374 kommentarer vedrørende læsesalens service, har 86 af respondenterne svaret Ingen kommentarer eller lignende og der er således 288 reelle kommentarer vedr. læsesalens service. Heraf vedr. 27 af kommentarerne sammenlægningen mellem Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet, mens ca. 18 kommentarer konkret vedr. forhold på Rigsarkivet. 12

14 Tabel 3.3: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med bestilling af arkivalier. Pct Ændring i Meget tilfreds 33,5 36,8-3,3 Tilfreds 49,4 51,7-2,3 Hverken / eller 11,6 8,1 +3,5 Utilfreds 3,9 2,4 +1,5 Meget utilfreds 1,4 1 +0,4 I alt 99, Ifølge tabel 3.3 ses det, at 83 % af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med bestilling af arkivalier. Der er dog sket et fald i i gruppen af respondenter, der er meget tilfredse eller tilfredse med bestilling af arkivalier. Tabel 3.4: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med ekspeditionstid. Pct Ændring i Meget tilfreds 25,1 27,5-2,4 Tilfreds 49,3 53,8-4,5 Hverken/eller 17,4 13,4 +4 Utilfreds 5,3 4,2 +1,1 Meget utilfreds 2,6 1,1 +1,5 I alt 99, Omkring 75 % af respondenterne er ifølge tabel 3.4 meget tilfredse eller tilfredse med ekspeditionstiden. Der er dog sket et mindre fald i. Kommentarerne i brugerundersøgelsen viser, at flere af respondenterne har oplevet at måtte vente lang tid på bestilte arkivalier. 6 Der er desuden flere af respondenterne, som ønsker mulighed for at bestille arkivalier om lørdagen på Rigsarkivet: Det er for ringe, at der ikke er ekspedition om lørdagen på Rigsarkivet. Det burde der være mulighed for, efter sammenlægningen med LAS. Specielt da mange af de tidligere selvbetjenings arkivalier ikke længere er tilgængelige. Ej heller på AO!!! 6 Ud af 374 kommentarer vedrørende læsesalens service, har 86 af respondenterne svaret Ingen kommentarer eller lignende og der er således 288 reelle kommentarer vedrørende læsesalens service. Heraf vedrører 6 af kommentarerne ekspedition generelt, 14 kommentarer vedrører lange ekspeditionstider og i 4 kommentarer fremsættes ønske om ekspedition om lørdagen på Rigsarkivet. 13

15 Tabel 3.5: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med computerfaciliteter. Pct Ændring i Meget tilfreds 22,3 21,3 +1 Tilfreds 48,3 49,3-1 Hverken/eller 24, ,7 Utilfreds 3,6 4,3-0,6 Meget utilfreds 1,1 1-0,1 I alt Ifølge tabel 3.5 er omkring 70 % meget tilfredse eller tilfredse med computerfaciliteterne på læsesalene. Der er en forholdsvis stor gruppe af respondenter, 25 % som ikke har en mening om computerfaciliteterne. Det skyldes formentlig, at langt de fleste brugere medbringer deres egne pc er og tilgår nettet via det trådløse netværk. Tabel 3.6: Besvarelser fordelt på brugernes deltagelse i kurser eller arrangementer. Pct Ændring i Ja 24,2 24,9-0,7 Nej 75,8 75,1 +0,7 På spørgsmålet om, hvorvidt respondenten har deltaget i et kursus eller arrangement afholdt af Statens Arkiver, har omkring 25 % svaret bekræftende, mens 75 % ikke har deltaget. Det svarer til forholdende ved brugerundersøgelserne i. 14

16 Figur 3.1: Hvorfor har du ikke deltaget i kurser eller fyraftensarrangementer afholdt af Statens Arkiver? Pct. af antal besvarelser Pga. afstanden Pga. tidspunktet Vidste ikke, at Statens Arkiver afholdt kurser/arrangementer Andet Ifølge figur 3.1 fremgår det, at langt de fleste ikke har deltaget i et kursus eller et arrangement afholdt af Statens Arkiver på grund af afstanden. Ved at gøre kurserne og arrangementerne tilgængelige online på f.eks. YouTube ville de brugere, der ikke kommer på grund af afstanden eller tidspunktet kunne tilgodeses. Det er dog interessant, at der også er en stor del, der svarer, at de ikke vidste, at Statens Arkiver afholdt kurser og arrangementer. At folk ikke har kendskab til Statens Arkivers kursusvirksomhed kan kun afhjælpes ved, at Statens Arkivers synlighed over for relevante målgrupper øges f.eks. ved annoncering på Arkivalieronlines hjemmeside eller Slægt og Datas hjemmeside. En anden mulighed er, at udarbejde et fælles arrangementskatalog for hele Statens Arkiver, der kan distribueres på offentlige steder, hvor relevante målgrupper kommer som f.eks. på biblioteker, gymnasier og universiteter. 15

17 Tabel 3.7: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med kurser og arrangementer. Pct Ændring i Meget tilfreds 43,8 42,4 +1,4 Tilfreds 50,1 52,6-1,5 Hverken/eller 5,3 3,9 +1,4 Utilfreds 0,5 0,8-0,3 Meget utilfreds 0,3 0,2 +0,1 I alt Ifølge tabel 3.7 fremgår det, at tilfredsheden med de kurser, der afholdes er meget høj, idet 94 % af respondenterne, er meget tilfredse eller tilfredse med de kurser og arrangementer, der bliver afholdt af Statens Arkiver. Figur 3.2: Besvarelser fordelt på arrangementer, der kunne få folk til at deltage i arrangementer afholdt af Statens Arkivers. Pct. af antal besvarelser Historiske foredrag Undervisning i arkivbenyttelse Undervisningsforløb i særlige historiske temaer Kurser i slægtshistorie Gruppearbejdsdage om særlige historiske temaer Foredrag om særlige arkivalier Øvrige I brugerundersøgelsen blev de respondenter, der havde svaret nej til at have deltaget i et arrangement spurgt, hvorvidt en række forskellige typer af arrangementer kunne få dem til at deltage i et arrangement. Ifølge figur 3.2 er det tydeligt, at det især er kurser om slægtshistorie, undervisning i arkivbenyttelse, foredrag om særlige arkivalier og historiske foredrag, der ville tiltrække folk. Ser man på, hvilke typer foredrag, der afholdes af Statens Arkiver, rammer vi allerede det, der efterspørges, idet Statens Arkiver tilbyder en bred vifte af kurser og foredrag. 16

18 Figur 3.3: Besvarelser fordelt efter om respondenten har set én af Statens Arkivers udstillinger. Pct. 22% 78% Ja Nej På og i tilknytning til læsesalene i Statens Arkiver arrangeres der i mere eller mindre grad udstillinger, hvor arkivernes historiske materiale vises frem. På spørgsmålet om, hvorvidt respondenterne har set en af Statens Arkivers udstillinger, svarer 22 % bekræftende, mens 78 % ikke har set en udstilling (jf. figur 3.3). Tabel 3.8: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med Statens Arkivers udstillinger. Pct Meget tilfreds 27,2 Tilfreds 60,2 Hverken/eller 12,1 Utilfreds 0,6 Meget utilfreds 0,3 Total 100 Ifølge tabel 3.8 fremgår det, at 87 % af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med Statens Arkivers udstillinger. 17

19 4. Brugernes erfaring og tilfredshed med Statens Arkiver på internettet Statens Arkivers hjemmeside består dels af en række konkrete informationer til brugeren om bl.a. slægtsforskning, afleveringer og adgangsansøgning, dels af en række nettjenester nemlig Daisy, Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database(DDD). Alle de personer, der har besvaret brugerundersøgelsen, har været inde på enten eller og har således i et eller andet omfang gjort brug af Statens Arkivers nettjenester. Det er respondenternes svar herom, den følgende del af brugerundersøgelsen skal handle om. Figur 4.1: Besvarelser fordelt efter årsag til at Statens Arkivers hjemmesider benyttes. Pct. af antal besvarelser Som forberedelse til besøg på en læsesal 2 I forbindelse med mit arbejde hos en offentlig myndighed 16 For at læse nyheder fra Statens Arkiver For at læse om arrangementer, der afholdes af Statens Arkiver For at læse om udstillinger, der arrangeres af Statens Arkiver For at finde informationer om at aflevere materiale til Statens Arkiver Som indgang til at benytte Arkivalieronline eller Dansk Demografisk Database (DDD) 32 Som indgang til at benytte arkivdatabasen Daisy 12 Andet I brugerundersøgelsen blev der spurgt, hvorfor brugeren benytter Ifølge figur 4.1 fremgår det tydeligt, at langt de fleste benytter som indgang til at benytte Arkivalieronline eller Dansk Demografisk Database (DDD). En mindre, men dog også betydelig del har svaret, at det er for at benytte Daisy og for at forberede sig til et besøg på læsesalen. Det bekræftes altså ikke overraskende, at Statens Arkivers nettjenester har rigtig stor betydning for Statens Arkivers brugere. 18

20 Tabel 4.1: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Pct Ændring i Hver dag 15,9 9,5 +6,4 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 52,7 45,9 +6,8 20,1 23,1-3,0 8,4 14,8-6,4 Slet ikke 2,9 6,6-3,7 Total På spørgsmålet om, hvor ofte brugeren benytter har 16 % ifølge tabel 4.1 svaret, at de benytter hver dag og 53 % en eller flere dage om ugen. Hvis man sammenligner med ses det, at der er tale om en forholdsvis pæn stigning i hvor ofte brugeren benytter Tabel 4.2: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Pct Ændring i Meget tilfreds 34,0 25,9 +8,1 Tilfreds 56,6 62,3-5,7 Hverken/eller 7,7 10,1-2,4 Utilfreds 1,1 1,3-0,2 Meget utilfreds 0,6 0,4 +0,2 I alt På spørgsmålet om, hvorvidt brugerne er tilfredse med har 34 % ifølge tabel 4.2 svaret, at de er meget tilfredse, og 57 % at de er tilfredse. Der er således en ret høj tilfredshed med Statens Arkivers hjemmeside. I brugerundersøgelsen er der samlet set sket en lille stigning i andelen af meget tilfredse og tilfredse brugere. 19

21 Tabel 4.3: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter arkivdatabasen, Daisy. Pct Ændring i Hver dag 0,9 0,7 +0,2 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 9,2 7,6 +1,6 17,8 15,8 +2,0 35,4 30,4 +5,0 Slet ikke 36,7 45,6-8,9 Total Ifølge tabel 4.3 er der næsten ingen, der benytter arkivdatabasen Daisy hver dag. Omkring 9 % benytter Daisy en eller flere dage om ugen, omkring 18 % benytter databasen en eller to gange om måneden mens 35 % bruger Daisy sjældnere end en gang om måneden. Det skal her tages med i betragtningen at Daisy er en database over Statens Arkivers samlinger, som man kun har brug for at benytte for at finde særligt materiale. I er det imidlertid interessant at se, at der faktisk er sket en stigning i antallet af folk, der benytter Daisy og et fald i antallet af brugere, der slet ikke benytter databasen. Det skyldes, at langt flere af Statens Arkivers samlinger i dag er registreret i Daisy og skal bestilles herigennem. Tabel 4.4: Besvarelser fordelt på tilfredshed med arkivdatabasen, Daisy. Pct Ændring i Meget tilfreds 10,6 7,1 +3,5 Tilfreds 45,2 49,1-3,9 Hverken / eller 35,3 38,5-3,2 Utilfreds 7,5 4 +3,5 Meget utilfreds 1,4 1,2 +0,2 I alt Ifølge tabel 4.4 er 11 % meget tilfredse og 45 % tilfredse med Daisy, hvilket samlet set omtrent svarer til forholdene i. Der er dog kun i alt 9 %, som er utilfredse eller meget utilfredse med arkivdatabasen. Endelig er der en forholdsmæssig stor gruppe af respondenter på 35 %, som ikke har nogen mening om Daisy. I de andre af Statens Arkivers nettjenester, er Daisy den online service, der har den laveste grad af tilfredshed. Omkring to tredjedele af de brugere, der har anført kommentarer til Daisy, handler om, at 20

22 databasen ikke er særlig brugervenlig. 7 Mange af brugerne synes, at databasen er svær at benytte blandt andet på grund af manglende kendskab til arkivskabere: jeg synes det er svært at finde de rigtige arkivalier, det med arkivskaber etc. er vanskeligt Omkring en femtedel af kommentarerne vedrører derudover specifikt søgemulighederne i Daisy, som respondenterne finder vanskellige at anvende. Flere af respondenterne foreslår fritekstsøgning og emneordssøgninger. Der er dog brugere, som er glade for Beta-versionen af Daisy, hvor der er tilføjet emneord til en række arkivskaber fra centraladministrationen og som ser frem til dennes viderebygning. Flere søgeindgange, tak. Fx også med emneindgang, som fx Stadsarkivets Starbas har det. Det er jo nok et ressourcespørgsmål, men den ville blive super med lidt mere beskrivelse ved hver post, trænger til mange flere indexord Tabel 4.5: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Arkivalieronline. Pct Ændring i Hver dag 21,1 12,6 +8,5 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 54,6 49,6 +5,0 14,8 20,3-5,5 6,2 10,7-4,5 Slet ikke 3,3 6,5-3,2 Total Brugerne blev spurgt om, hvor ofte de benytter Arkivalieronline, og af tabel 4.5 fremgår det, at 21 % benytter Arkivalieronline hver dag, mens 55 % bruger siden en eller flere dage om ugen. I er der sket en markant stigning i benyttelsesfrekvensen. Dette skyldes formentlig, at der er lagt langt flere sider og forskellige kildetyper på Arkivalieronline siden. Det drejer sig om yderligere kirkebøger og folketællinger, tingbøger fra hele landet, skifteprotokoller fra Sjælland, borgerlige ægteskabsprotokoller fra Sjælland, protokoller fra Overpræsidiet samt brandforsikringsprotokoller. 7 Ud af 268 kommentarer vedrørende arkivdatabasen Daisy, har 57 af respondenterne svaret Ingen kommentarer eller kommentarer af generel karakter, og der er således 211 reelle kommentarer vedrørende Daisy. Heraf vedrører 134 af kommentarerne brugervenlighed generelt og 40 kommentarer søgemulighederne. 21

23 Tabel 4.6: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Arkivalieronline. Pct Ændring i Meget tilfreds 41,7 35,7 +6 Tilfreds 51,4 56,4-5 Hverken / eller 5,1 6,4-1,3 Utilfreds 1,1 1,2-0,1 Meget utilfreds 0,6 0,3 +0,3 Total På spørgsmålet om, hvor tilfredse brugerne er med Arkivalieronline, har 42 % ifølge tabel 4.6 svaret, at de er meget tilfredse og 51 % at de er tilfredse. I er der sket en forskydning, således at der er blevet flere meget tilfredse brugere. Det skyldes formentlig som nævnt ovenfor, at der er blevet lagt flere kilder på Arkivalieronline. Der er rigtig mange af respondenterne, der har fremsat kommentarer til Arkivalieronline. Mange af kommentarerne underbygger med ros den store tilfredshed med Arkivalieronline, som respondenter har givet udtryk for. En af respondenterne skriver: Simpelthen glimrende. Har gjort min alderdom lidt mere interessant 8 En anden bruger skriver: Mere online arkivalier ud til folket, tak :-) De arkivalier, der efterspørges er, at få scannet alle kirkebøgerne op til 1960, scannet skifter og borgerlige ægteskabsbøger uden for Sjælland samt at få nye kildetyper som f.eks. lægdsruller på Arkivalieronline. Omkring hver sjette af kommentarerne handler om, at billedkvaliteten af de ældre scanninger er for dårlig, og at folk ønsker at få dem omscannet. 9 Der er en stor del af kommentarerne, som vedrører tekniske forhold så som at, at Arkivalieronline er langsom, at der er problemer med Java og ønsker om at Arkivalieronline bliver platformsuafhængig. 10 Alle disse ting er der taget højde for, idet en ny udgave af Arkivalieronline bliver lanceret i løbet af 2012 og begyndelsen af Derudover er der et par konkrete forslag og ønsker om at få lavet vejledninger til de forskellige arkivalietyper og lagt stednavnefortegnelser på nettet, så det bliver lettere at finde det rigtige sogn eller den rigtige retsbetjent. 8 Ud af 362 kommentarer vedrørende Arkivalieronline, er 47 af kommentarerne enten generelle kommentarer eller Ingen kommentarer og der er således 315 reelle kommentarer vedrørende Arkivalieronline. Heraf handler 35 af kommentarerne om ros til Arkivalieronline. Ud af 544 kommentarer fremsat under spørgsmålet: Øvrige generelle bemærkninger er 179 kommentarer enten ingen kommentarer eller generelle kommentarer, og der er således 365 reelle kommentarer. Ud af disse er ca. 165 af kommentarerne ros til Statens Arkiver og Arkivalieronline. 9 Ud af 362 kommentarer vedrørende Arkivalieronline, er 47 af kommentarerne enten generelle kommentarer eller Ingen kommentarer og der er således 315 reelle kommentarer vedrørende Arkivalieronline. Heraf vedrører 38 kommentarer manglende kirkebøger på Arkivalieronline, 57 af kommentarerne er forslag til øvrige kilder til Arkivalieronline og 51 af kommentarerne handler om billedkvaliteten. 10 Ud af 362 kommentarer vedrørende Arkivalieronline, er 47 af kommentarerne enten generelle kommentarer eller Ingen kommentarer og der er således 315 reelle kommentarer vedrørende Arkivalieronline. Heraf vedrører 45 af kommentarerne tekniske forhold. 22

24 Figur 4.2: Besvarelser fordelt efter hvilket materiale der benyttes på Arkivalieronline. Pct. af antal besvarelser Kirkebøger Folketællinger Andet materiale Det materiale, der bliver hyppigst benyttet på Arkivalieronline er ifølge figur 4.2 ubetinget er kirkebøger og folketællinger, men der er dog også en del, der benytter det øvrige materiale på Arkivalieronline. Af kommentarerne fremgår det dog, at flere af brugerne ønsker brugervejledninger til arkivalierne. Tabel 4.7: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Dansk Demografisk Database (DDD). Pct Ændring i Hver dag 8 4,4 +3,6 En eller flere dage om ugen En eller to gange om måneden Sjældnere end en gang om måneden 40, ,3 21,9 22,2-0,3 18,1 19,7-1,6 Slet ikke 11,7 24,7-13 Total Dansk Demografisk Database er en samling af databaser, hvor man kan søge i historisk materiale. Den primære database er databasen over folketællinger, som bliver udbygget ved hjælp af frivillige, som taster folketællingerne ind for alle sogne i Danmark. 23

25 Ifølge tabel 4.7 benytter 8 % af respondenterne Dansk Demografisk Database hver dag, mens 40 % benytter denne nettjeneste en eller flere gange om ugen. Der er 22 %, der benytter Dansk Demografisk Database en eller to gange om måneden og 18 %, der bruger den sjældnere end én gang om måneden. I Arkivalieronline benyttes Dansk Demografisk altså sjældnere, hvilket ikke er overraskende, idet kirkebøger, som kan ses på Arkivalieronline, er den primære kilde til slægtsforskning. Brugerne benytter Dansk Demografisk Database som supplement til deres studier af kirkebøgerne og folketællingerne. Det er dog interessant at se, at der i er langt flere brugere, der benytter Dansk Demografisk Database hver dag eller en eller flere gange om ugen. På Dansk Demografisk Database er der siden blevet adgang til endnu flere databaser, blandt andet Nygårds sedler og Kay Larsens Dansk Ostindiske Personalia og Data. Tabel 4.8: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Dansk Demografisk Database (DDD). Pct Ændring i Meget tilfreds 21,4 16,8 +4,6 Tilfreds 56,3 57,2-0,9 Hverken/ eller 18,3 22,2-3,9 Utilfreds 3,8 3,3 +0,5 Meget utilfreds 0,2 0,5-0,3 Total Ifølge tabel 4.8 ses det, at 21 % er meget tilfredse og 56 % er tilfredse med Dansk Demografisk Database. I er der sket en stigning i gruppen af meget tilfredse respondenter. Det skyldes formentlig, at mere og mere materiale bliver tilgængelig i databasen. Der er flere af kommentarerne vedrørende Dansk Demografisk Database, som anerkender og roser det store arbejde, som indtasterne har lavet og som ønsker, at endnu flere af folketællingerne og kirkebøgerne bliver indtastet: Jeg er dybt imponeret over indtasternes arbejde og ser frem til at "alt" kommer med. Knap hver anden af kommentarerne vedrørende Dansk Demografisk Database omhandler brugerfladen og især søgemulighederne. En af brugerne skriver som kommentar: Jeg synes, jeg har svært ved at bruge databasen, da jeg ikke helt forstår opbygningen af denne så har kun været inde på den meget få gange. Mange af respondenterne efterspørger bedre og mere logisk opbyggede søgemuligheder, der f.eks. tager højde for stavefejl og forskellig stavemåde. Flere af kommentarerne går på, at respondenterne ikke har 24

26 fundet det, som de søgte. 11 Det skyldes dog formentlig ofte, at kilderne ikke er indtastet endnu. Indtil videre er alle folketællingerne for kongeriget tastet ind, mens det for de øvrige år er forskelligt, hvad der er indtastet. Figur 4.3: Besvarelser fordelt efter, hvilke databaser, der er benyttet på Dansk Demografisk database. Pct. af antal besvarelser Kirkebøger Folketællinger Udvandrede Nygårds sedler Andre databaser På Dansk Demografisk Databases hjemmeside er det ifølge figur 4.3 folketællingerne, der er den hyppigst benyttede database. Databaserne over kirkebøger og udvandrere bliver dog også ofte brugt. Det fremgår af kommentarerne, at der er et stort ønske om at få endnu flere folketællinger og kirkebøger indtastet. Et konkret forslag går på, at: Forsøg at styrke samarbejdet med de frivillige indtastere, gerne gennem direkte henvendelse til slægtsforeninger med mindre, konkrete opgaver, der kan løses over en kortere periode. 11 Ud af 238 kommentarer vedrørende Dansk Demografisk Database (DDD), er 41 af kommentarerne enten generelle kommentarer eller Ingen kommentarer og der er således 197 reelle kommentarer vedrørende Dansk Demografisk Database. Heraf vedrører 58 af kommentarerne søgemuligheder, 44 af kommentarerne vedrører databasens ufuldstændighed og 23 kommentarer vedrører sidens brugervenlighed generelt. 25

27 Tabel 4.9: Besvarelser fordelt efter om respondenten har læst om Statens Arkiver i dagspressen inden for de seneste tre måneder. Pct Ja 6,2 Nej 79,7 Ved ikke/ikke relevant 14,2 Total 100 Tabel 4.9 viser, at 6 % har læst om Statens Arkiver i dagspressen inden for de seneste tre måneder, 80 % har ikke læst om Statens Arkiver, mens 14 % enten ikke ved om, de har læst om Statens Arkiver eller ikke finder det relevant. Figur 4.4: Besvarelser fordelt efter, hvilket udsagn, der dækker respondentens holdning bedst. Pct. af antal besvarelser Serie1 Mulighed for at snakke og arbejde flere sammen på læsesalen Mulighed for at hjælpe andre arkivbrugere på læsesalen Mulighed for at få hjælp, hvis man har læse/bestillingsproblemer hjemme ved pc'en Mulighed for at scanne arkivalier til Arkivalieronline Mulighed for at indtaste oplysninger fra folketællinger og kirkebøger til Dansk Demografisk Database (DDD) Flere udstillinger på arkiverne Arkiverne fortæller flere spændende historier om mennesker og begivenheder i fortiden Ved brugerundersøgelsen 2012 blev respondenterne spurgt om, hvilke udsagn, der dækkede deres mening bedst. Ifølge figur 4.3 fremgår det, at der dels er et stort ønske om at få hjælp, hvis man har læse/bestillingsproblemer hjemme ved pc en, dels et stort ønske om at arkiverne fortæller flere spændende historier om mennesker og begivenheder i fortiden. 26

28 5. Konklusion Statens Arkivers brugere kan opdeles i to grupper; de brugere, der både kommer på læsesalen og bruger Statens Arkivers digitale ydelser, og de brugere, der udelukkende benytter Statens Arkivers nettjenester. Brugerundersøgelsen har vist, at 54 % både bruger læsesalene og nettet og 46 % udelukkende bruger nettet. For begge grupper af brugere gælder, at deres primære formål er slægtsforskning. Brugerundersøgelsen viser, at omkring fire femtedele af de brugere, der både benytter læsesalene og de digitale ydelser, kommer sjældnere end en gang om måneden på læsesalene. De bruger således læsesalsbesøgene som supplement til Statens Arkivers ydelser på nettet. For begge grupper af brugere er der en lille overvægt af mænd. De fleste af Statens Arkivers brugere er over 46 år; således er omkring 89 % af de brugere, der både benytter læsesalen og Statens Arkivers nettjenester over 46 år og omkring 83 % af de brugere, der udelukkende benytter Statens Arkivers digitale ydelser over 46 år. Sammenligner man de to brugergrupper, viser det sig, at de brugere, der kun benytter Statens Arkivers digitale ydelser, generelt er lidt yngre. Aldersfordelingen afspejler sig også i brugernes erhvervsfordeling, hvor de personer, der ikke længere er på arbejdsmarkedet, er i overtal for begge brugergrupper. Tendensen er dog knap så udtalt for de brugere, der både benytter læsesalene og Statens Arkivers nettjenester. Langt de fleste af brugerne besøger læsesalene sjældnere end en gang om måneden, hvilket naturligvis hænger sammen med muligheden for at se de hyppigst benyttede arkivalier på Statens Arkivers hjemmeside. Tabel 5.1: Besvarelser fordelt på tilfredshed med læsesalenes service og andre ydelser. Pct Tilfredshed med den mundtlige vejledning Tilfredshed med læsehjælpen Tilfredshed med bestilling af arkivalier Tilfredshed med ekspeditionstiden Tilfredshed med computerfaciliteter Tilfredshed med kurser og arrangementer Tilfredshed med udstillinger 87-1) Tallene er fremkommet som en summering af Meget tilfreds og Tilfreds. Betragter man læsesalenes service og øvrige ydelser, er det signifikant, at der altid er ganske få, som er decideret utilfredse med ydelserne. Der er størst tilfredshed med kurser og arrangementer, med den mundtlige vejledning og med udstillinger, idet henholdsvis 94 %, 87 % og 87 % er meget tilfredse eller tilfredse med disse ydelser. Hvis man sammenligner med, er der imidlertid sket et fald i tilfredsheden på næsten alle områder. Her viser kommentarerne, at sammenlægningen mellem Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland har givet anledning til en del uro blandt brugerne. 27

29 Statens Arkivers nettjenester består af Statens Arkivers hjemmeside hvor brugeren kan finde en række konkrete informationer om bl.a. slægtsforskning, og af en række nettjenester, nemlig Statens Arkivers Arkivdatabase, Daisy, Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database (DDD). Omkring 53 % af brugerne bruger og 55 % af brugerne benytter Arkivalieronline en eller flere gange om ugen. Omkring 40 % af de adspurgte benytter Dansk Demografisk Database én eller flere gange om ugen. Eftersom Statens Arkivers arkivdatabase, Daisy er en database over arkivalier til bestilling på læsesalene, er benyttelsesfrekvensen noget lavere end for de digitale ydelser. Således benytter kun henholdsvis 9 % Daisy én eller flere gange om ugen og ca. 18 % én eller to gange om måneden, 35 % sjældnere end en gang om måneden og hele 37 % af de adspurgte benytter slet ikke Daisy. Tabel 5.2: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Statens Arkivers digitale ydelser. Pct Tilfredshed med Tilfredshed med Arkivdatabasen, Daisy Tilfredshed med Arkivalieronline Tilfredshed med Dansk Demografisk Database (DDD) ) Tallene er fremkommet som en summering af Meget tilfreds og Tilfreds. Der er generelt set en stor tilfredshed med de fleste digitale ydelser, som Statens Arkiver stiller til rådighed (jf. tabel 5.2). Således er henholdsvis 91 %, 93 % og 77 % er meget tilfredse eller tilfredse med Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database. Især og Arkivalieronline er der en stor tilfredshed med. Kommentarerne peger på, at det især er brugerfladen og søgefunktionaliteten på Dansk Demografisk Database, der giver anledning til utilfredshed. Blandt de digitale services som Statens Arkiver stiller til rådighed, er Statens Arkivers Arkivdatabase, Daisy den service, som brugerne er mindst tilfredse med, idet kun 56 % er meget tilfredse eller tilfredse hermed. Kommentarerne viser, at det især er brugervenligheden og søgefunktionaliteten, folk er utilfredse med. Der er en forholdsvis stor gruppe af respondenter, der har tilkendegivet, at være indifferent over for Daisy, måske fordi de ikke har benyttet databasen. 28

30 6. Tabeloversigt Tabel 2.1: Besvarelser fordelt efter om en af Statens Arkivers læsesale er benyttet. Pct Tabel 2.2: Besvarelser fordelt efter køn for brugere,... 6 der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Tabel 2.3: Besvarelser fordelt efter køn for brugere,... 6 der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Tabel 2.4: Besvarelser fordelt efter alder for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Tabel 2.5: Besvarelser fordelt efter alder for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct.. 7 Tabel 2.6: Besvarelser fordelt på beskæftigelse for brugere, der både benytter læsesal og Statens Arkivers nettjenester. Pct Tabel 2.7: Besvarelser fordelt på beskæftigelse for brugere, der kun benytter Statens Arkivers nettjenester. Pct Tabel 2.8: Besvarelser fordelt på besøgsfrekvens på læsesalen. Pct Tabel 2.9:Besvarelser fordelt efter brugerens tilfredshed med læsesalenes åbningstid. Pct Tabel 3.1: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med den mundtlige vejledning. Pct Tabel 3.2: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med læsehjælp. Pct Tabel 3.3: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med bestilling af arkivalier. Pct Tabel 3.4: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med ekspeditionstid. Pct Tabel 3.5: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med computerfaciliteter. Pct Tabel 3.6: Besvarelser fordelt på brugernes deltagelse i kurser eller arrangementer. Pct Tabel 3.7: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med kurser og arrangementer. Pct Tabel 3.8: Besvarelser fordelt efter tilfredshed med Statens Arkivers udstillinger. Pct Tabel 4.1: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Pct Tabel 4.2: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Pct Tabel 4.3: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter arkivdatabasen, Daisy. Pct Tabel 4.4: Besvarelser fordelt på tilfredshed med arkivdatabasen, Daisy. Pct Tabel 4.5: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Arkivalieronline. Pct Tabel 4.6: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Arkivalieronline. Pct Tabel 4.7: Besvarelser fordelt efter hvor ofte brugerne benytter Dansk Demografisk Database (DDD). Pct. 23 Tabel 4.8: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Dansk Demografisk Database (DDD). Pct Tabel 4.9: Besvarelser fordelt efter om respondenten har læst om Statens Arkiver i dagspressen inden for de seneste tre måneder. Pct Tabel 5.1: Besvarelser fordelt på tilfredshed med læsesalenes service og andre ydelser. Pct Tabel 5.2: Besvarelser fordelt på tilfredshed med Statens Arkivers digitale ydelser. Pct