Sygepleje som styrende fag og PBL. Arbejdspapir vedr. implementering af Studieordning 2008supj/lebn

Transkript

1 Sygepleje som styrende fag og PBL 1

2 PBL som: Koncept Opfattelser og antagelser P3 Grundlæg gende antagelser Politiske og samfundsmæssige argumenter Værdigrundlag og dannelsesideal Syn på læring syn på undervisning Syn på teori og praksis Syn på praktisk professionsudøvelse Fra fagcentreret til professionscentreret curriculum Model Planlægning Metode Handling P2 Principper, teorier, modeller og begreber P1 Praktiske og pædagogiske metoder, anvisninger, retningslinjer og overvejelser Studieordning (temaer) Modulplaner (centrale elementer) Mål: læringsudbytte, mål for fag PBL Altid problemet først Principper: Problembasering Studentercentreret læring Gruppebaseret læring Def./forståelser: Videndeling, seminar, portefolio, læringsstil, studiemetodik m.fl. De 7 trin Indhold Metode Proces Vejleder / facilitator Studieplaner - modullitteratur

3 P3 Grundlæggende antagelser Politiske og samfundsmæssige argumenter - Generalist og styrkelse af det kliniske område Værdigrundlag og dannelsesideal - Udgangspunkt i den enkelte patient Syn på læring syn på undervisning - Integreret proces: Samspil mellem person/ omgivelser personlig tilegnelse og fordring - Social og målrettet aktivitet i form af støtte/ udfordring Syn på teori og praksis -Teori i praksis Syn på praktisk professionsudøvelse: Handling = knowing in - practice Teori = knowledge in - practice 3

4 Elementær praktisk kundskab Kvalificeret praktisk kundskab færdighed viden kompetence (forudsætter teori) 4

5 Faglig kompetence -Observationer -Analyse -Systematisering -Refleksion -Vurdering Metode -Udføre planlagte, målrettede, systematiske handlinger og tiltag Handlingskompetence Social og personorienteret kompetence (baseret på etik og omsorg) -Relation -Kommunikation -Situationsforståelse -Selvindsigt Læringskompetence/metakognitiv kompetence - Evne til at lære at lære 5

6 P2 Principper, teorier, modeller og begreber Studieordning (temaer) Modulplaner (centrale elementer) Mål: læringsudbytte og mål for fag udgør rammen for de studerendes individuelle læringsbehov og læringsmål PBL Altid problemet først derefter kundskabstilegnelse og kundskabsudvikling Principper: Problembasering Studentercentreret læring Gruppebaseret læring Def./forståelser: Videndeling, seminar, portefolio, læringsstil, studiemetodik m.fl. Fra fagcentreret til professionsbaseret curriculum på udvalgte områder indenfor faget sygepleje med inddragelse af støttefag Variation i undervisningsformer Redskaber : Læringsstil Informationskompetence Refleksion Portefolio Evaluering Studiemetodik Model for læring i praksis

7 P1 Praktiske og pædagogiske metoder, anvisninger, retningslinjer og overvejelser De 7 trin Proces Metode Indhold - Åbning af problemsituation - Indhold, metode, proces tilgodeses - Videndeling, seminar m.m. Studieplan - Modullitteratur Vejleder / facilitator( ikke formidling) 1. Procesniveau Kendskab til hinanden Pædagogiske myter/hvordan lære bedst Afklare relationer og roller 2. Metode Holde fast på både indholds- og metodeperspektivet; især det sidste 2. Indhold Afklaring af gruppens grundlæggende kundskaber. Læringsmål på baggrund af det reelle behov. Proces- og produktmål 7

8 Kendetegnende for PBL Den studerende i centrum Udgangspunktet er den som skal lære Læringens sammenhæng Udgangspunkt for læring er autentiske situationer hentet fra den virkelighed man uddannes til. Giver mulighed for at se kundskaben i relevant sammenhæng mening / sammenhæng Den som lærer styrer lærerprocessen Den som lærer formulerer sine kundskaber Identificere det som skal læres, vide hvor informationer hentes, bearbejde informationer, vurdere egen læring Den studerende får mulighed for at formulere sin forståelse og viden om forskellige fænomener sammen med andre i en social sammenhæng (frit efter Segerstad m.fl. 1999) Pointe i PBL: Teorikundskab tilegnes ved at den tages i brug ift. bestemte fænomener og kundskaber PBL og de 7 trin afspejler såvel professionelt arbejde som videnskabelig tænkning og metode PBL er ikke et farvel til andre velafprøvede undervisningsformer 8

9 Problembaseret læring E Udgangspunkt i praksisrelaterede, praksisnære og åbne opgaver, som henter tema, indhold fra konkrete og praktiske situationer. (Pettersen 2001 s. 40) Tidstypiske problemstillinger fra sygeplejens praksis eller den studerendes egen praksis med udøvelse af sygepleje. Problemet i form af case, opgave, film, situation m.m. skal lede de studerende gennem deres egen problemafgrænsning ind på problemfeltet, fagområdet og kundskabsfeltet Forforståelse: Gennem kumulativ læring opbygges den faglige kundskabsmasse lag for lag både i bredde og dybde Det er muligt via spørgsmål at øge den studerendes begrænsede viden til øget viden og en dybere forståelse Problembasering og problemløsning er ikke et enten eller! 9

10 Studentercentreret læring / self-directed learning vidensmængde, der hurtig forældes fordrer livslang læring. Det er derfor nødvendigt: - at kunne identificere, hvad der er vigtigt at lære - at vide hvor informationerne findes - at udvikle evnen til at bearbejde informationer - at evaluere egen læring Med andre ord: Den studerende tager initiativet Den studerende formulerer egne individuelle læringsbehov Den studerende formulerer læringsmål Den studerende identificerer og bruger læringsredskaber Den studerende evaluerer læringsudbyttet (indhold og proces) Den studerende skal selv kunne se mening med det som skal læres og gives mulighed for både at mestre og høre til (Segerstad m.fl. 1999) Den studerende må blive klar over egen lærinsstil / læringsstrategi for at kunne udvikle egen læringskompetence og metakognitive kompetence 10

11 Gruppebaseret læring både et mål og et middel Grupper som redskab til læring Læring foregår inde i individet, men også i relationer og mellem personer Vi lærer problembearbejdning og problemmestring, og vi lærer via problemarbejde og problemmestring (Pettersen 2001 s. 52) Læring er aktiv og individualiseret Læring blandt ligemænd Læring er gradvis stigende Evaluerings og vækst orienteret Færdigheder i gruppeprocesser og teambuilding Professionel udvikling i rum uden handletvang Lære at lære Social kompetence Relationelle færdigheder Empati Sagsplan og relationsplan 11

12 De seks første trin Åbning af problemsituation / case / film / opgave etc. Trin 1-5 Se problemet Afgræns og definer problemet Analyser problemet (brainstorming alle skal fremkomme med deres hypoteser) Systematisk vurdering, strukturering og redigering Planlægning og valg af strategi/tiltag: Formulere læringsbehov Formulere læringsmål og arbejdsmål i overensstemmelse med modulplanernes intentioner (tema, læringsudbytte, mål for fagene) gruppen og de individuelle studerende - fremgangsmåden er individuel, 2 og 2 eller flere Kundskab og informationsindsamling individuelt eller flere sammen. Det afgør gruppen og er ikke fastlagt af underviseren på forhånd 12

13 Videndeling 1. Ressource-og kildekritik. Kritisk evaluering af de anvendte kundskabskilder Er de holdbare? Overfladiske? Mangelfulde? Udtømmende? Komplekse og vanskeligt tilgængelig? Opdaterede og relevante? Nye? Gamle? Repræsentative? 2. Sammenhæng mellem udgangspunkt og problemsituation og den nyindhentede information/viden; Hvordan og i hvilken grad giver den nye information og viden en forståelse for problemsituationen? 3. Videns, færdigheds og holdnings generaliserbarhed Sammenhænge til tidligere viden og kundskaber og andre og lignende problemer; lader den viden, man nu har fået, overføre til andre problemer og kontekster? 4. Debriefing; bevidst integrering af ny viden Hvilke områder og læringsmål er dækket fra forskellige, bestemte fagområder? 5. Evaluering af lærings-, gruppe-og vejledningsprocessen ved at være saglig, konstruktiv, åben, kritisk og direkte 6. Evt. planlægning/forberedelse til seminar/praktiske øvelser m.m. 13

14 Seminar Målet er at kompletterer basisgruppearbejdet Efter cases eller opgaver eller tema samles 3 basisgrupper evt. flere Resultaterne fra arbejdet i basisgrupperne fremlægges Mundtlig fremstilling og præsentation af den opnåede viden bliver central; fakta viden! Der gives feedback, vurdering og kritik fra de øvrige basisgrupper og vejleder Alternative former for seminar kan anvendes 14

15 Definitioner/forståelser Informationskompetence - forefindes Videndeling - forefindes Seminar - forefindes Portefolio - under udvikling - (evaluering,dokumentation, læringsredskab) Læringsstil - forefindes - Studiemetodikudvalget Studiemetodik - forefindes delvist - Studiemetodikudvalget Model for læring i praksis - forefindes 15

16 Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Problemudvikling Cases, situationsbeskrivelse m.m. mhp. øget kompleksitet og sammenhæng gennem modulerne Vejlederrollen i PBL: Færdighed i at facilitere processen, hvor studerende kritisk evaluerer, hvad de ved og værdisætter = nøglen til succesfuld undervisning Samarbejde med studerende om uddannelsen Støtte og facilitere studentercentreret læring Støtte og facilitere gruppebaseret læring Refleksion og refleksiv praksis Evaluering af de studerende Rollemodel: Færdigheder i at lytte, udvikle selverkendelse og værdisætte andres perspektiv Sikre rammer og retningslinjer for gruppens proces vha. cases/ situationsbeskrivelser m.m., modulets tema, nøglebegreber (centrale elementer), læringsudbytte og mål formuleret i modulplanerne 16

17 Opgave i grupper og plenum Hvordan tilgodeses (vil kunne blive tilgodeset) principperne i PBL: Problembaseret læring, studentercentreret læring/self-directed learning, gruppebaseret læring? I grupper: Opgaven består i at være åben, lyttende, spørgende, udforskende giv tid til hinanden! Opgaven består ikke i at erklære sig enig eller uenig Alle principper skal berøres I plenum: Fælles udveksling og refleksion på baggrund af samtalerne i grupperne 17

18 Referenceliste Rideout, Elisabeth (2001) Transforming nursing education through problem-based learning Jones and Bartlett Publishers Canada ISBN Pettersen, Roar C. (1999) Problembaseret læring Dafolo Forlag ISBN Pettersen, Roar C. (2001) Problembaseret læring for elever, studerende og lærere Dafolo forlag ISBN Segerstad, Helena Hård af m.fl. (1999) Problembaseret læring: ideen, vejlederen og gruppen Ad notam Gyldendal ISBN

19 Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Undersøge og fokusere på processen og udbyttet af problembaseret, studentercentret læring og gruppebaseret læring Hvordan facilitere vi det enkelte princip gennem uddannelsen? Hvad skal til? Nødvendige hjælpemidler? 19