3. semester. Patientforløb i radiologi, nuklearmedicin og stråleterapi. RAO-E17, Efteråret 2018, redigeret RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL

Transkript

1 RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL 3. semester Patientfrløb i radilgi, nuklearmedicin g stråleterapi RAO-E17, Efteråret 2018, redigeret UCL Erhvervsakademi g Prfessinshøjskle Niels Bhrs Allé Odense M Tlf ucl.dk

2 Indhld 1. Temabeskrivelse Læringsudbytter Struktur g fagligt indhld Særligt frsøg efteråret Semestrets fag Studieaktiviteter Teretisk undervisning del A IPT Innvatin På Tværs (tværprfessinelt frløb) Evidensbaseret radigrafi Psyklgi Intrduktin til klinisk undervisning Klinisk undervisning del B Intrduktin til klinikken Tilrettelæggelse af den kliniske del Radilgisk afdeling Læringsudbytter i radilgisk afdeling Adgangsgivende studieaktiviteter i radilgisk afdeling Læringsudbytter i stråleterapi Adgangsgivende studieaktivitet Læringsudbytter i nuklearmedicin Adgangsgivende studieaktiviteter Deltagelsespligt i klinisk undervisning Teretisk undervisning del C Patlgi g radilgi CT MR Farmaklgi g medicinhåndtering Prøve Prøve i medicinhåndtering Frmål Rammer Bedømmelse Frudsætninger fr at gå til prøve på 3. semester Bedømmelsesgrundlag Omprøve g sygeeksamen Teretisk prøve i MR g patlgi Frmål... 20

3 8.2.2 Rammer fr prøven Bedømmelseskriterier Bedømmelse Betingelser fr deltagelse i prøven Omprøve g sygeprøve Litteratur Referencer Side 3/23 TS

4 1. Temabeskrivelse 1. Temabeskrivelse Semestret indehlder elementer fra følgende temaer: Grundlæggende færdigheder g kmpetencer i radigrafi med fkus på patientfrløb ved alment frekmmende røntgen- g CT undersøgelser g nuklearmedicinske undersøgelser g stråleterapi Viden m radigrafi i patientfrløb med fkus på MR undersøgelser Fkus i semestret er på grundlæggende MR teri, farmaklgi g medicinhåndtering samt grundlæggende færdigheder i nuklearmedicin g stråleterapi. De studerende arbejder såvel teretisk g simulatinsbaseret i radigrafisk prfessinslabratrier sm klinisk videre med tidligere semestres fagindhld sm danner basis fr etablering af et nuanceret samfunds- g humanvidenskabeligt blik på relatinen mellem patient g radigraf inden fr radigrafens virksmhedsmråder. Der er i semestret ligeledes fkus på evidensbaseret radigrafi g tværprfessinelt samarbejde m sammenhængende patientfrløb. 2. Læringsudbytter Ved semestrets afslutning har den studerende pnået nedenstående læringsudbytter Viden Den studerende har viden m, kan frstå g kan reflektere ver sammenhængen mellem menneskets anatmi g fysilgi samt patfysilgi i relatin til sundhedsudfrdringer g udvalgte sygdmssammenhænge med betydning fr pleje g behandling, herunder relevant farmaklgi g medicinhåndtering viden m, kan frstå g kan reflektere ver anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i mgangen med billeddannende udstyr, udvalgte kntraststffer g anden udvalgt medicin i frhld til patient-, pårørende g persnalesikkerhed viden m, kan frstå g kan reflektere ver prfessinens anvendelse af infrmatins- g kmmunikatinsteknlgi samt teknlgiens betydning fr msrg ved udvalgte billeddiagnstiske undersøgelser g behandlinger, herunder stråleterapi viden m g kan reflektere ver etiske prblemstillinger i prfessinspraksis viden m g kan frstå innvatin sm middel til frandring af praksis, g har kendskab til simple implementeringsmetder i relatin til radigrafens praksis viden m udvalgte metder g standarder fr kvalitetssikring g patientsikkerhed g kan reflektere ver anvendelse heraf viden m g kan reflektere ver egen prfessinsudøvelse samt egen prfessins pgaver g ansvarsmråder i frhld til grundlæggende nuklearmedicinsk, radilgisk g stråleterapeutisk praksis 4/23

5 2. Læringsudbytter viden m g kan reflektere ver videnskabsteri g kvalitetssikring i frhld til radigrafi Færdigheder Den studerende kan anvende g begrunde radigraffaglige standarder g mestre fremstilling af billedmateriale til grundlæggende g kmplekse røntgenundersøgelser g grundlæggende CT-undersøgelser på baggrund af en vurdering af det enkelte menneskes situatin g den nødvendige teknlgi anvende, begrunde g vurdere udvalgte radigraffaglige teknikker g metder ved valg af mdalitet i frbindelse med planlægning, gennemførelse g evaluering af grundlæggende CT- g grundlæggende g kmplekse røntgenundersøgelser anvende g begrunde grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i mgangen med billeddannende- g behandlende udstyr, radiaktive sprstffer g udvalgte kntraststffer i frhld til patient-, pårørende- g persnalesikkerhed vurdere viden m sundhedsvæsenet, kvalitetssikring g sundhedsøknmi g på baggrund heraf mestre g frmidle klinisk lederskab af patient-, pleje- g behandlingsfrløb såvel mn, tværprfessinelt g tværsektrielt anvende situatinsbestemt g prfessinsrelevant kmmunikatin, vejledning g rådgivning i udvalgte brger- g patientfrløb i frhld til frberedelse, udførelse g efterbehandling Kmpetencer Den studerende kan identificere egne læringsbehv g kntinuerligt udvikle egen viden g færdigheder i tilknytning til prfessinsudøvelse træffe kvalificerede valg m anvendelse af iniserende stråling begrundet i faglige, etiske g juridiske betragtninger i relatin til udvalgte røntgen- g CT-undersøgelser påtage sig ansvar fr msrg, pleje g infrmatin med udgangspunkt i det enkelte menneskes behv i frbindelse udvalgte røntgen g CT undersøgelser indgå i en ligeværdig, dialgbaseret g værdiskabende relatin med brgere, patienter, pårørende ved grundlæggende røntgen- g CT undersøgelser håndtere g påtage sig ansvar fr anvendelse af prfessinsrelevant teknlgi, herunder infrmatins- g kmmunikatinsteknlgi ved udvalgte billeddiagnstiske undersøgelser g behandlinger udvise ansvarlighed g hlde sig fagligt ajur ud fra en frståelse g identifikatin af egne læreprcesser g udviklingsbehv 5/23

6 3. Struktur g fagligt indhld 3. Struktur g fagligt indhld Semestret er tilrettelagt med følgende tre delelementer A B C Teretisk undervisning Uge 6-9/35-38 Klinik undervisning Uge 10-19/39-48 Teretisk undervisning Uge 20-26/49-04 Tværprfessinelt IPT Psyklgi Evidensbaseret radigrafi Intrduktin til klinik 6 ugers klinisk undervisning i radilgisk afdeling 2 ugers klinisk undervisning i nuklearmedicinsk afdeling 2 ugers klinisk undervisning i stråleterapeutisk afdeling Farmaklgi MR Patlgi 3.semesters prøve Prøve i medicinhåndtering 3.1 Særligt frsøg efteråret 2018 Obs: Fr studerende med klinik ved Sydvestjysk Sygehus g Sygehus Lillebælt gælder særlig frsøgsrdning sm fr den kliniske peride er tilrettelagt på følgende måde: 8 ugers klinisk undervisning i radilgisk afdeling 1 uges klinisk/teretisk undervisning i nuklearmedicinsk afdeling (uge 47/48) Mandag: Teri (på uddannelsesinstitutinen) Tirsdag- trsdag: Klinikdag(e) g K2 dag Fredag: Frmidling fr medstuderende g klinisk vejleder 1 uges klinisk/teretisk undervisning i stråleterapeutisk afdeling (uge 47/48 Mandag: Teri (på uddannelsesinstitutinen) Tirsdag- trsdag: Klinikdag(e) g K2 dag Fredag: Frmidling fr medstuderende g klinisk vejleder Den studerende skal i løbet af ugen arbejde med et eller flere af studieretningens patientfrløb. Dette skal frmidles til medstuderende g klinisk vejleder den sidste dag i ugen. 3.2 Semestrets fag Teri Klinik Sundhedsvidenskab 7,5 15 Radigrafi 15 Evidensbaseret radigrafi 1,5 6/23

7 4. Studieaktiviteter Farmaklgi 4 Sundhedsinfrmatik 2 Naturvidenskab 4,5 0 Radigrafisk billeddannelse 3 Patlgi g radilgi 1,5 Humanvidenskab 2 0 Psyklgi 1 Pædaggik 1 Samfundsvidenskab 1 0 Praksisinnvatin g entreprenørskab 1 ECTS-pint i alt Studieaktiviteter Undervisning på semestret tilrettelægges med K1, K2 g K4 studieaktiviteter. Af skemaet i Time Edit fremgår studieaktivitetskategri g fag, nærmere specificering af studieaktivitetens indhld, frmål g frm fremgår af lektinsplan på Frnter. I den kliniske del af mdulet findes beskrivelse af studieaktiviteter i praktikprtalen. Radigrafuddannelsen frventer studieaktivitet svarende til 40 timer pr. uge, eller 1½ ECTS. I studieaktivitetsmdellen nedenfr fremgår de studieaktiviteter sm benyttes på dette semester. 7/23

8 4. Studieaktiviteter Hldundervisning Frelæsning Simulatinstræning g øvelser i læringslabratrium Klinisk undervisning Temadag Trivselsdag Semesterprøve Studiepgaver, individuelt g i grupper Rapprtskrivning Prtfliarbejde Praksisbeskrivelse Netbaseret intrduktin til studieaktiviteter Evaluering Kategri 1 Deltagelse af undervisere g studerende Initieret af underviser Kategri 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategri 4 Deltagelse af undervisere g studerende Initieret af studerende Kategri 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Videndeling Feedback på gruppearbejde Uddannelsesfaglig vejledning Hldmøde Refleksin i klinisk undervisning Selvstændige studieaktiviteter Egen frberedelse i frhld til læringsbehv Studiegrupper Litteratursøgning Den studerendes rlle Deltager i undervisning i teri/klinik, er frberedt g har vilje til at lære. Indgår i ligeværdigt samarbejde g åben dialg med underviser/klinisk vejleder/uddannelsesansvarlige. Udviser respekt i alle relatiner g er psøgende, samt undersøgende i frhld til ny viden g prfessinens praksis. Undervisers g klinisk vejleders/uddannelsesansvarliges rlle Har en relevant faglig g pædaggisk baggrund. Er engagereret i prfessinen, faget g dets udvikling, samt hlder sine faglige kmpetencer ajur. Tilrettelægger g tager medansvar fr, at den studerende når mål fr læringsudbyttet. Med anerkendelse g respekt støtter g udfrdrer underviseren/den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige den studerende i læreprcessen. Der henvises i øvrigt til beskrivelse af studieaktivitetsmdellen fr Radigrafuddannelsen på ucl.dk. 8/23

9 5. Teretisk undervisning del A 5. Teretisk undervisning del A 5.1 IPT Innvatin På Tværs (tværprfessinelt frløb) Det tværprfessinelle element på 3./4. semester er et 3 ugers tværprfessinelt frløb á 4,5 ECTS. Der er fkus på udvikling af kmpetencer indenfr innvatin g tværprfessinelt samarbejde. Studieaktiviteterne fregår på tværs af uddannelserne g tager udgangspunkt i autentiske velfærdsudfrdringer. Løsninger på udfrdringerne præsenteres til slut i frløbet. Frløbet fungerer sm internatinalt vindue med mulighed fr internatinale tilbud. 5.2 Evidensbaseret radigrafi Fkus i semestret er på viden g færdigheder mkring prblemrienterede pgaver g akademisk skrivning. De studeredende arbejder med udgangspunkt i egne kliniske erfaringer med radigrafiske prblemstillinger. 5.3 Psyklgi Der arbejdes med en TBL pgave ud fra et nærmere defineret spørgsmål. 5.4 Intrduktin til klinisk undervisning Der afhldes intrduktin til den kliniske undervisning på uddannelsesinstitutinen i slutningen af den første teretiske peride. 6. Klinisk undervisning del B 6.1 Intrduktin til klinikken Det enkelte kliniksted afhlder intrduktin ved klinikperidens begyndelse. Der skal i de radilgiske afdelinger udarbejdes individuel studieplan g afhldes frventningssamtale. 6.2 Tilrettelæggelse af den kliniske del Den kliniske undervisning på 3.semester er tilrettelagt med udgangspunkt i det kliniske undervisningssted hvr den studerende var på 1.semester. Her arbejder den studerende videre med tidligere semestres fagindhld sm danner basis fr etablering af et nuanceret samfunds- g humanvidenskabeligt blik på relatinen mellem patient g radigraf inden fr radigrafens virksmhedsmråder. Derudver deltager den studerende i klinisk undervisning i nuklearmedicinsk g stråleterapeutisk afdeling. Tilrettelæggelse af disse klinikfrløb følger frdelingsnøgle. Det er de klinisk uddannelsesansvarlige i de radilgiske afdelinger der har det krdinerende ansvar. 9/23

10 6. Klinisk undervisning del B 6.3 Radilgisk afdeling Der tilbydes klinisk undervisning svarende til 9 ECTS. Den kliniske undervisning tilrettelægges inden fr følgende mdaliteter: DR < 3 uger CT < 3 uger Derudver planlægges krt intrduktin til MR sm frberedelse til den teretiske del af semestret Læringsudbytter i radilgisk afdeling De detaljerede læringsudbytter er beskrevet sm viden, færdigheder g kmpetencer knyttet til det radilgiske patientfrløb. Læringsudbytterne er verrdnet beskrevet i frhld til Radigrafimdellens struktur inddelt efter præ-, per-, g pstradigrafi. I det følgende præsenteres dette fr hver enkelt mdalitet. Præradigrafisk deltaljerede læringsudbytter Den studerende kan: udføre relevant dataindsamling identificere mulige udfrdringer i undersøgelsessituatinen Identificere mål fr den gde handling i et etisk perspektiv demnstrere klargøring af stuen Særligt ved CT, f.eks.: frklare eventuelle bldprøvers betydning (egfr g andre relevante) demnstrere klargøring af eventuel kntrast Perradigrafiske detaljerede læringsudbytter Den studerende kan: anvende afdelingens prcedure fr patientidentifikatin g infrmeret samtykke anvende afdelingens prcedure fr hygiejniske principper udføre situatinsbestemt kmmunikatin g patientinfrmatin udføre situatinsbestemt msrg g pleje udføre en undersøgelse, herunder lejring/centrering/psitinering udføre situatinsbestemt strålebeskyttelse anvende krrekt Hø/Ve markering 10/23

11 6. Klinisk undervisning del B Særligt fr DR, f.eks.: anvende røntgenanlæggets frskellige kmpnenter ved et knventinel DR anlæg demnstrere valg af rgan prgrammer g parametre Vurdere tekniske muligheder sm f.eks.: Ekstern filtrering, autmatik (AEC), Primær g sekundærstrålingens betydning fr røntgenbilledet, raster g airgab Særligt fr CT, f.eks.: demnstrere valg af scantype anvende is-centrering frklare SFOV g DFOV frklare AEC Følge simpel prcedure til gennemførelse af alment frekmmende CT undersøgelse anvende autmatsprøjte under vejledning Pstradigrafiske detaljerede læringsudbytter Den studerende kan: Frklare relevant strålebeskyttelse Beskrive relevante billedkriterier navngivning af anatmiske strukturer på billedet beskrive mulige radilgiske fund beskrive refleksiner ver kmmunikatin beskrive kmmunikatinens grundlæggende elementer beskrive frskellige etiske prblemstillinger i mødet med patient beskrive g begrunde passende handlinger i msrg, pleje g støtte i mødet med patienten Særligt fr DR, f.eks.: frklare digital radigrafi ved hjælp af følgende begreber: frklare pbygningen af det digitale billede, frklare dynamisk mrådet/lut, beskrive pbygning af en DR detektr, skærmdata (DICOM plysninger) Vurdere billedkvalitet ved hjælp af følgende: Tmmelfingerregelen, ekspneringsindex, ROI, støj (SNR), kntrast, Særligt fr CT, f.eks.: Frklare scannerens pbygning frklare betydning af is-centrering Frklare CT tal, CTDI g DLP Vurdere m scanningen lever p til billedkriterierne (gennemse scanningen g vurdere skærmdata (DICOM)) Identificere kntrastfyldning i karrene 11/23

12 6. Klinisk undervisning del B skarphed, frvrængning/verlejring g artefakter MR detaljerede læringsudbytter Den studerende kan: beskrive hvad MR er beskrive MR sikkerhed, herunder metalskema identificere MR kmpnenter (scanneren, betjeningspanel g spler) nævne mulige udfrdringer i undersøgelsessituatinen nævne væsentlige sikkerhedsaspekter ved MR Adgangsgivende studieaktiviteter i radilgisk afdeling I radilgisk afdeling er der følgende adgangsgivende studieaktiviteter. Den studerende kan dermed ikke deltage i prøven på 3.semester før disse elementer er gdkendt. 1. Individuel studieplan 2. Gdkendt deltagelsespligt. 3. Frløbscase/Refleksinsøvelse i DR + refleksin 4. Prtfli i Farmaklgi g medicinhåndtering 6.4 Læringsudbytter i stråleterapi Læringsudbytterne pnås gennem klinisk undervisning mkring CT simulering, dsisplanlægning, strålebehandling, ambulatriesamtaler g andet. Principper fr dsisplanlægning, herunder CT simulering Principper fr strålebehandling ved kurativ -, adjuverende g palliativ kræftbehandling Virkning g bivirkning af strålebehandling 12/23

13 6. Klinisk undervisning del B Relatinen mellem sundhedsprfessinel g kræftsyge patienter Centrale aspekter i relatinen mellem den kræftsyge g centrale aspekter i pleje g msrg fr den kræftsyge patient Adgangsgivende studieaktivitet Følgende adgangsgivende studieaktiviteter skal være gdkendt inden den studerende kan deltage i prøven i slutningen af semestret. Deltagelsespligt gdkendt 6.5 Læringsudbytter i nuklearmedicin Den kliniske undervisning tilrettelægges med minimum 2 dage i knventinel nuklearmedicin g minimum 2 dage i PET/CT. Klinisk undervisning kan fregå sammen med daglige vejledere, kliniske vejledere eller en studerende der er længere fremme i uddannelse. Dertil kmmer K2 arbejde med fkus på undersøgelser g patientfrløb i nuklearmedicin. Læringsudbytte Den studerende kan: redegøre fr principper fr nuklearmedicinske undersøgelser g tilrettelæggelse af undersøgelsesfrløb under hensyntagen til det enkelte menneskes aktuelle situatin beskrive frskellige nuklearmedicinske undersøgelsesfrløb, eksempelvis Rengrafi Lungescintigrafi Knglescintigrafi Mykardiescinfigrafi PET scanninger SPECT scanninger Frklare strålebilgi g strålebeskyttelse i nuklearmedicin Adgangsgivende studieaktiviteter Følgende adgangsgivende studieaktiviteter skal være gdkendt inden den studerende kan deltage i prøven i slutningen af semestret. Deltagelsespligt gdkendt 13/23

14 7. Teretisk undervisning del C 6.6 Deltagelsespligt i klinisk undervisning Det frventes at den studerende er studieaktiv svarende til 40 timer ugentligt. Den studerende har mødepligt i den kliniske del svarende til et mfang på gennemsnitligt 30 timer m ugen. Det kliniske uddannelsessted kan planlægge en studieuge fra mandag søndag i tidsrummet kl. 7:00 23:00. Den individuelle studieplan tilrettelægges, så der tages hensyn til den studerendes pfyldelse af semestrets læringsudbytte. Det er den studerendes eget ansvar at få registreret sin studiedeltagelse. Den kliniske uddannelsesansvarlige slutattesterer studiedeltagelsen. Attestatinen er en frudsætning fr at den studerende kan indstilles til prøve. Uddannelsesinstitutinen kan dispensere herfra, såfremt der er særlige grunde til fraværet. Dispensatinen fretages ud fra en individuel vurdering. Sm grundlag fr vurdering anvendes begrundelse g dkumentatin fr fravær samt den individuelle studieplan udarbejdet af den studerende g den kliniske uddannelsesansvarlige radigraf. I tilfælde hvr den studerende ikke har levet p til krav m deltagelsespligt i den kliniske peride skal disse timer hentes i den efterfølgende peride inden prøven. Dette aftales mellem uddannelsesinstitutinen, den uddannelsesansvarlige radigraf g den studerende. Det vil sige at hvis den studerende f.eks mangler at pfylde tilstedeværelse i nuklearmedicinsk afdeling skal netp dette indhentes inden prøven. 7. Teretisk undervisning del C Den sidste del af 3.semester fregår på uddannelsesinstitutinen g vil i CT undervisningen inkludere arbejde med prblembaseret studieaktivitet med udgangspunkt i CT refleksinsprtfli fra den kliniske peride. 7.1 Patlgi g radilgi Fkus Læringsudbytter Viden Den studerende kan Identificere g nævne nrmalanatmi på MR-billedmateriale indenfr bevægeapparatet g nervesystemet Identificere g beskrive radilgisk billedmateriale på MR indenfr bevægeapparatet g nervesystemet Vurdere g bedømme mdaliteternes (DR, CT, UL g MR) anvendelighed, sensitivitet g specificitet i frhld til radilgisk prblemstilling Beskriv radilgisk billedmateriale på MR g anvende radilgiske fagtermer inden fr følgende tilstande Ligamentskader i knæ (ACL, PCL g MCL) Menisklæsin 14/23

15 7. Teretisk undervisning del C tumr i hjernen dissemineret sklerse diskusprlaps Færdigheder Den studerende kan Beskrive g udpege nrmalanatmi på radilgisk billedmateriale g kunne redegøre fr patlgiske tilstandes betydning fr krppens nrmalfunktin herunder anatmi g fysilgi Kmpetencer Den studerende kan Udvikle egen viden g færdighed i at kunne identificere g vurdere nrmalanatmi g patlgiske frhld på radilgisk billedmateriale (MR) samt indvirkning på krppens anatmi g fysilgi. 7.2 CT Fkus i undervisningen er på avancerede sftwareteknikker i grundlæggende CT Detaljerede læringsudbytter Den studerende kan: Begrunde frskellige Optimerings muligheder i frhld til CT undersøgelser med særlig fkus på dsis, herunder: OEM Ny sftware 7.3 MR Fkus er på grundlæggende viden g færdigheder indenfr MR. Læringsudbytter Viden Den studerende kan Frklare magnetisk fysik, frskellige magnettyper,frdele/ulemper ved de frskellige scannertyper. Frklare resnans, T1 g T2 vægtning. Frklare billedpbygning, Gradienter, Furier transfrmatin, scantid g K-space. Frklare vxel, SNR, NEX, pløsning, FOV Frklare frskellige sekvenser, TSE, IR, SPIR, STIR, FLAIR,fatsat/SPAIR g enkelte gradient sekvenser. Frklare kntraststffets fysilgiske g billedtekniske indvirkning Frklare artefakter g deres indvirkning på billedkvaliteten. Færdigheder Den studerende kan Vurdere MR sikkerhed 15/23

16 7. Teretisk undervisning del C Kmbinerer billedkvaliteten ift. Vxel, SNR, NEX, pløsning, FOV g scantid Vurdere anvendelsen af de frskellige sekvenser ift. specifikke patlgier. Anvende evidensbaseret viden ift. valg af sekvenser ved specifikke patlgier 7.4 Farmaklgi g medicinhåndtering Fkus i undervisningen er på viden, færdighed g kmpetence indenfr farmaklgi g medicinhåndtering. Der er elementer med bligatrisk deltagelse g faget afsluttes med en prøve i medicinhåndtering, Detaljerede læringsudbytter Frklare generel farmakinetik g dynamik sm grundlag fr at udføre medicinhåndtering, herunder: Absrptin, lægemiddelfrm g administratin Lægemidler fysiske g kemiske egenskaber Distributin Eliminatin, metablisme g ekskretin g faktrer der har betydning herfr Transprtmekanismer ver cellemembranen Virkning via receptrer, enzymer g andre virkningsmekanismer Placebeffekt Frklare bivirkninger g interaktin i frhld til at udføre medicinhåndtering, herunder: Inddeling af bivirkning Bivirkningstyper Allergiske reaktiner Organtksiske g teratgene bivirkning CYP450 systemet Farmakkinetiske interaktiner Interaktiner g indtagelsen af mad Frklare farmakinetik g dynamik i frhld til kntraststffer, herunder: MR kntraststffer UL kntraststffer Jd- g bariumhldige kntraststffer 16/23

17 7. Teretisk undervisning del C Frklare farmakinetik g dynamik i frhld til anvendelse af medicin ved allergiske reaktiner g chk samt fysilgien i relatin til den fysilgiske reaktin, herunder: Adrenalin Atrpin bruges reelt ikke mere. Er uddateret, g fgurerer slet ikke på lægehåndbgen til anafylaksi Glukkrtikider med Slu-crtef, Slu-medrl g Triamcinlnacetnid (Kenalg) sm eksempler Antihistamin; med Clemastin sm eksempel Brnkdilaterende midler: med terbutalin g Salbutaml sm eksempel (nte: terbutalin gives ved anafylaksi, da det kan gives IV, g ikke skal indhaleres sm de andre typer skal Frklare farmakinetik g dynamik g funktin af lægemidler, præsenteret i undervisningen Begrunde g reflektere ver sammenhængen mellem menneskets anatmi g fysilgi samt patfysilgi i relatin til anvendelse af MR, UL samt jd- g bariumhldige kntraststffer, herunder: Beskrive principperne ved anlæggelse af intravenøs adgang Beskrive principperne intramuskulære g subkutane injektiner samt indikatin herfr Begrund valg eller fravalg fr anvendelse af kntraststffer ift. den enkelte patient under hensyntagen til sikkerhedsmæssige aspekter i mgangen med billeddannende udstyr, herunder vurdering/betydningen af: egfr Metfrminbehandling Organpåvirkning Indikatinen fr undersøgelsen/behandlingen Allergiske reaktiner g chktyper Beskrive principperne fr avanceret livreddende behandling Patientens evne g vilje til at samarbejde mkring medicinadministratin Andre faktrer der har betydning Begrund valg eller fravalg fr anvendelse af anden udvalgt medicin i frhld til patient-, pårørende g persnalesikkerhed under hensyntagen til sikkerhedsmæssige aspekter i mgangen med billeddannende udstyr, herunder: egfr 17/23

18 7. Teretisk undervisning del C Indikatinen fr anvendelsen af udvalgt medicin Patientens evne g vilje til at samarbejde Andre faktrer der har betydning fr anvendelsen af medicinen Viden m g kan reflektere ver egen prfessinsudøvelse samt egen prfessins pgaver g ansvarsmråder i frhld til grundlæggende nuklearmedicinsk, radilgisk g stråleterapeutisk praksis, herunder: Beskrive eget ansvars- g kmpetencemråder med udgangspunkt i den kliniske undervisning på 3. semester Opsøge viden på: g Færdigheder Anvende, begrunde g vurdere udvalgte radigraffaglige teknikker g metder ved valg af mdalitet i frbindelse med planlægning, gennemførelse g evaluering af grundlæggende CT- g grundlæggende g kmplekse røntgenundersøgelser, herunder: Anvendelse af lægemidler fr at pnå bedre billedkvalitet Kritisk refleksin ver indikatin g kntraindikatiner i frbindelse med medicinering Anlægge intravenøs adgang Frtage intramuskulære g subkutane injektiner Diskutere principperne fr avanceret livreddende behandling Anvende g begrunde grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i mgangen med billeddannende- g behandlende udstyr, radiaktive sprstffer g udvalgte kntraststffer i frhld til patient-, pårørende- g persnalesikkerhed, herunder: Anvende g Anvendelse af istper g sprstffer ved nuklearmedicinske undersøgelser i frhld til patienthåndtering samt persnalesikkerhed Anvende situatinsbestemt g prfessinsrelevant kmmunikatin, vejledning g rådgivning i udvalgte brger- g patientfrløb i frhld til frberedelse, udførelse g efterbehandling, herunder: Infrmere m eventuelle frhldsregler efter kntrast eller medicinadministratin 18/23

19 8. Prøve 8. Prøve 8.1 Prøve i medicinhåndtering Frmål Frmål med prøven er at bedømme i hvilken grad den studerende har pnået læringsudbytte indenfr fagmrådet medicinhåndtering g farmaklgi gennem uddannelsens semester Rammer Prøven er en individuel skriftlig besvarelse indenfr medicinhåndtering g farmaklgi. Prøven afvikles ver 2 timer på uddannelsesinstitutinen. Knkret dat, tidsrum g lkalitet meddeles studerende af uddannelsesinstitutinen. Prøven består af ét pgavesæt bestående af: Multiple chise spørgsmål Casebesvarelse Medicinregning Bedømmelse Bedømmelsen fretages af en eksaminatr på uddannelsesinstitutinen g en bieksaminatr fra en anden uddannelsesinstitutin. Den skriftlige pgave vurderes i frhld til frmål med prøven g krav til pgavebesvarelsen, hvr niveauet fr den studerendes præstatin vurderes ud fra gældende Bekendtgørelse m karakterskala g anden bedømmelse. Fr at bestå skal den studerende mindst pnå karakteren 02. Den studerende får senest tre uger efter aflevering besked m bedømmelsen Frudsætninger fr at gå til prøve på 3. semester Opfyldelse af møde- g deltagelsespligt i den teretiske del af medicinhåndtering g farmaklgi (iv øvelser, steril arbejdsprcedure, im. injektin). Er frudsætningerne ikke pfyldt, kan den studerende ikke gå til prøven, g den studerende har brugt et prøvefrsøg Bedømmelsesgrundlag Frmål med prøven er at bedømme i hvilken grad den studerende har nået mål fr læringsudbytte m medicinhåndtering gennem uddannelsens første til tredje semester: 19/23

20 0. Viden Den studerende har viden m, kan frstå g kan reflektere ver sammenhængen mellem menneskets anatmi g fysilgi samt patfysilgi i relatin til sundhedsudfrdringer g sygdmssammenhænge af betydning fr pleje g behandling, herunder farmaklgi g medicinhåndtering, viden m, kan frstå g kan reflektere ver anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i mgangen med billeddannende udstyr, stråleterapeutisk udstyr, radiaktive sprstffer, kntraststffer g anden udvalgt medicin i frhld til patient-, pårørende- g persnalesikkerhed. Kmpetencer Den studerende kan udvise ansvarlighed g hlde sig fagligt ajur ud fra en frståelse fr g identifikatin af egne læreprcesser g udviklingsbehv i frhld til farmaklgi g medicinhåndtering. Fr at få karakteren 02 skal den studerende pnå mindst 50 pint. De øvrige karakterer sker i frhld til nedenstående pintfrdeling: Pint Karakter Omprøve g sygeeksamen 1. mprøve Studerende, der går til mprøve tilbydes en lektins feedback i frbindelse med bearbejdningen af den prindelige pgave. Tidspunkt fr mprøve fremgår af institutinens prøveversigt. 2. mprøve Bestås 1. mprøve ikke tilrettelægges 2. Omprøve samtidig med rdinær prøve fr efterfølgende hld. 8.2 Teretisk prøve i MR g patlgi Intern teretisk prøve bedømmelse efter 7 trins skalaen Frmål Frmål med prøven er at bedømme i hvilken grad den studerende har nået mål fr læringsudbytte på 3.semester Patlgi g radilgi, herunder radigrafisk anatmi g fysilgi 20/23

21 0. Radigrafisk billeddannelse, MR Rammer fr prøven Prøven er en individuel skriftlig prøve. Fagene patlgi/radilgi, radigrafisk anatmi g fysilgi samt MR afvikles sm en skriftlig prøve ver 24 timer. Udarbejdelsen af prøven tager afsæt i udvalgt billedmateriale fra uddannelsens pacs system med tilhørende case der ffentligøres i WISEflw trsdag i uge 04/26 kl Prøven afvikles på den studerendes egen PC g afleveres elektrnisk i WISEflw fredag i uge 04/26 kl De studerende har i prøveperiden adgang til at arbejde i uddannelsens PACS lkale. Opgaven må maksimalt have et mfang på anslag inkl. mellemrum - angives på frsiden Anvende referencer sm beskrevet ved Frmelle krav til skriftlige pgaver ved UCL. Den studerende må anvende hjælpemidler Bedømmelseskriterier Den studerendes præstatin vurderes i frhld til evnen til at: redegøre fr udvalgte patlgiske tilstande, der kan ses ved MR kmbinere teretisk g erfaringsbaseret viden i frhld til patlgiske prcesser i den menneskelige rganisme, herunder ætilgi, patgenese, differentialdiagnse g behandlingsmuligheder Radilgiske manifestatiner ved almindeligt frekmmende MR undersøgelser anvende radilgisk viden g færdigheder ved planlægning g vurdering af almindeligt frekmmende MR undersøgelser, så den radilgiske prblemstilling visualiseres bedst muligt, herunder lejring, teknik g planer. anvende viden m nrmalanatmiske varianter ved planlægning, udførelse g vurdering af MR demnstrere viden m relevante anatmiske strukturer, samt m anatmiske strukturers indbyrdes relatiner frklare fysik g teknik bag MR, samt muligheder g begrænsninger frklare billedkvalitet ved MR, herunder billedptimering frklare sikkerhedsaspekter ved MR 21/23

22 9. Litteratur Bedømmelse Bedømmelsen fretages af eksaminatr g bieksaminatr. Niveau fr den studerendes præstatin vurderes ud fra Bekendtgørelse m karakterskala g anden bedømmelse. Fr at bestå skal den studerende mindst pnå karakteren 02. Karakteren fastsættes ud fra følgende pint skala: Karakter Pint Betingelser fr deltagelse i prøven Der er gennem 3.semester flere frskellige adgangsgivende studieaktiviteter. Alle tidligere nævnte studieaktiviteter skal være gdkendt fr at den studerende kan deltage i prøven Omprøve g sygeprøve Regler fr mprøve g sygeprøve fremgår af regler fr eksamen g prøver ved radigrafuddannelsen UCL. 1.mprøve tilrettelægges umiddelbart efter prøven. Den studerende er autmatisk indstillet til mprøve. 9. Litteratur Du kan finde uddannelsens samlede litteraturliste her 22/23

23 10. Referencer 10. Referencer Bekendtgørelse m prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse. BEK nr 1046 af 30/06/2016 Bekendtgørelse m uddannelsen til prfessinsbachelr i radigrafi. BEK nr 507 af 30/05/2016 Bekendtgørelse m karakterskala g anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- g Frskningsministeriets mråde (karakterbekendtgørelsen). BEK nr 114 af 03/02/ /23