Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje januar 2014
|
|
- Karina Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Generelle informationer Projektnavn Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje januar 2014 Ansøgt beløb Flipped Learning en it-pædagogisk metode til at styrke gymnasie/hf og SOSU-elevers færdigheder i matematik og dansk? Projektperiode start/slut August 2014-juni Ansøger Ansøgers navn Svendborg Gymnasium Adresse A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Pengeinstitut Danske Bank CVR-nummer Kontaktperson(er) Telefonnummer Regnskabsansvarlig Jesper Vildbrad, rektor, jv@svendborg-gym.dk Anne Mette Lundstrøm, it-pædagogisk konsulent, IT-Center Fyn Anlu@itcfyn.dk tlf: Søren Frandsen, Svendborg Gymnasium Projektbeskrivelse af: Flipped Learning en it-pædagogisk metode til at styrke gymnasie/hf og SOSU-elevers færdigheder i matematik og dansk? 3.a. Kort resumé af projektet (max. 12 linjer) Flipped Learning kan defineres som en form for blended learning, hvor elever lærer nyt fagligt indhold online ved at se videolektioner, som oftest derhjemme. Hvad der plejer at være hjemmearbejde bliver så til gengæld gennemarbejdet i klassen. Udformning af undervisningsforløb med fokus på nye differentierede, interaktionsbaserede læringsaktiviteter i klassen samt produktion af læringsvideoer til hjemmearbejdet er således hovedaktiviteter i projektet. Et omdrejningspunkt for projektet er eleverne og spørgsmålet om hvordan de i videst mulig omfang kan inddrages, eksempelvis ved også at deltage i produktionen af læringsvideoer og andre aktiviteter, som sætter dem i stand til at nå målet om bedre faglig læring og kan gøre det muligt at nå alle elever i alle timer. 1 1 Læs evt. mere om Flipped Learning på Jon Bergmans website: Jon Bergman er en amerikansk naturfagslærer, der har været en af hovedkræfterne bag udviklingen af Flipped Learning. Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf
2 3.b. Formål Projektets overordnede formål: Projektets overordnede formål er at undersøge og om muligt dokumentere effekten af følgende tiltag: Giver Flipped Learning mulighed for at flytte lærerens ressourcer fra traditionel oplægsbaseret klasseundervisning på skolen, som typisk rammer den brede mellemgruppe af elever, til at kunne fokusere mere på og dermed forbedre den enkelte elevs læring via undervisningsdifferentiering? Projektets fokus er især på de mest udfordrede elever Hvilke muligheder for ændrede læringsaktiviteter i klasserummet åbner Flipped Learning op for som I højere grad kan engagere elever, forbedre deres læring og fastholde dem i uddannelsen? I hvilket omfang forbedrer læringsvideoer elevernes læring og er det vigtigt, at det specifikt er klassens tilknyttede undervisere, der laver læringsvideoerne? Eller kan man bruge videoer fra FriViden og Restudy?(online videosamlinger) Hvorfor gennemføres projektet? Projektet gennemføres fordi der er behov for at omtænke den traditionelle uddannelsestænkning set i lyset af det alvorlige problem at 15% af de årige drenge i Syddanmark havde utilstrækkelige formelle læse- og/eller matematikkundskaber i Det er planlægningsgruppens vurdering at Flipped Learning er en konstruktiv og effektiv metode at undersøge af følgende årsager: Årsag 1: Mere præcis viden om elevernes faglige udgangspunkt med deraf følgende mere effektiv undervisningsdifferentiering I Flipped Learning vender man den traditionelle undervisningsstruktur på hovedet, således at gennemgangen af de faglige emner i overvejende grad foregår som hjemmearbejde/lektie med videoer, opfølgende tests/spørgeformularer m.m. Dette betyder at den enkelte elev, og her fokuseres i særlig grad på de fagligt svagere elever, har mulighed for eksempelvis at gense en video det antal gange, der er nødvendige for at tilegne sig de basale kundskaber. Via enkle opfølgende online formularer med spørgsmål til eleven, efter at denne har gennemset læringsvideoen, er det muligt for læreren at vurdere, i hvilken grad de basale kundskaber faktisk er nået inden undervisningen på skolen. Timerne på klassen kan så anvendes til at vejlede, uddybe, perspektivere og fejlrette alt efter behovet ligesom læsning og genfortælling kan sættes i fokus som i nedenstående citat fra en kemilærer. Først og fremmest ser jeg på i hvor høj grad videoen er forstået, når jeg skal planlægge den efterfølgende lektion. Dér besvarer jeg spørgsmål og opsamling på elevernes referater via wordle.net o.l. Dernæst bruges tiden i klassen mere aktivt og differentieret end tavle-undervisning. Og til at opbygge relationer.. 2
3 Rasmus Kragh Wendelbo: Erfaringer med Flipped Learning på Svendborg Gymnasium Videoerne m.v. kan på baggrund af feedback fra tests laves på forskellige niveauer hvorved den differentierede undervisning styrkes til glæde for specielt de svage elever. Årsag 2: Nye motiverende og engagerende læringsaktiviteter i klasserummet med positive konsekvenser for fastholdelse i undervisningen Populært sagt giver Flipped Learning mulighed for at få overstået the Googleable stuff før undervisningen med henblik på at komme mere i dybden med the ungoogleable stuff i lektionerne. Der gives mulighed for at dyrke vejledning og der vil være større tid til enkeltvis feedback, når der ikke skal bruges tid på traditionel lærergennemgang af stof. Elev-til-elev undervisning er også et oplagt eksempel på Flipped Learning læringsaktiviteter idet eleverne, som en del af undervisningen, meget relevant kan stå for selv at lave noget af undervisningsmaterialet. Elevernes bevidsthed omkring materialernes kvalitet er skærpet når de faktisk skal bruges til noget og der er definerede modtagere. Projektets gode ide: Den gode idé i projektet er således at anvende pædagogisk it til at omtænke og omstrukturere undervisningens grundelementer så den i højere grad skaber rum og tid til den enkelte elev og dermed forbedrer den enkelte elevs læring. Projektet gennemføres for at understøtte undervisere i at kunne udføre Flipped Learning med blik på en mere differentieret undervisning i dansk og matematik for eleverne med mere effektiv læring og bedre gennemførselsrate til følge. Forskning fra udlandet understøtter denne formodning; Flipped Learning Model Dramatically Improves Course Pass Rate for At-Risk Students 2013 Pearson Education. 3.c. Kort beskrivelse af projektets leverancer Projektets leverance består overordnet set af følgende 2 dele: 1.En online videndelingsportal: Flipped STX.HF.SOSU, der præsenterer og eksemplificerer Flipped Learning projektet og løbende fungerer som projektets informationskanal udadtil. Portalen fungerer i de første 3 faser også som intern kommunikationsforum for deltagerne i projektet. Portalen vedligeholdes af it-pædagogisk konsulent ved IT-Center Fyn, Anne Mette Lundstrøm og indeholder følgende: Undervisningsplaner i både matematik og dansk efter Flipped Learning principper Eksempler på elevprodukter/opgavebesvarelser i Flipped Learning forsøg. Konkrete manualer/guides til det tekniske aspekt af Flipped Learning (Sådan optager man videoer, vodcasts eller podcasts, redigerer og deler med elever og kolleger. NB: det tekniske aspekt fylder meget lidt i dette projekt, men det er en forudsætning at underviserne har de fornødne kompetencer i forhold til at bruge video som et læringsmateriale) 3
4 Artikler med opsamlede erfaringer om potentialer og begrænsninger i Flipped Learning. 2.Konference: Flipped Learning i ungdoms- og erhvervsuddannelser. En åben konference for alle parter i Syddansk Uddannelsesaftale med oplæg fra deltagere, workshops og markedsplads. 3.d. Projektets omfang og målgruppe Projektets omfang kan i personer opgøres således: Antal involverede personer: 100 undervisere: (7 gymnasie-hf skoler og 3 SOSUskoler, der hver deltager med en lærergruppe på 10 lærere) Omfanget i forhold til elever falder i to grupper: Den primære elevmålgruppe er ca. 600 elever. Dette antal fremkommer ved at hver skole deltager med to klasser som hver har en Flipped Learning udviklingsgruppe på 5 lærere der i al deres undervisning udnytter Flipped Learning til at støtte eleven i forståelsen af matematisk indhold i teksten samt i forståelsen af det faglige indhold ved at udnytte de værktøjer der gives i dansk til at afkode en svær faglig tekst Gennemsnitligt er der 30 elever i en klasse (lidt færre i gymnasiet og lidt flere på SOSU-uddannelsen. Udviklingsgruppen på en enkelt skole vil således ca dække 2 klasser med hver ca 30 elever = 60 elever. Når hver af de deltagende skoler således dækker 60 elever er det ensbetydende med at de 10 deltagende skoler i alt involverer ca 600 elever i projektet. Den sekundære elevmålgruppe opstår ved at der vil der være en afledt effekt i de øvrige klasser som de involverede lærere underviser i og hvor de også anvender det materiale de allerede har produceret til deres Flipped Learning klasse. Hvis den enkelte lærer på skolen er alene om projektet i de øvrige klasser der undervises i vil der i bedste fald være 10 lærere a. 30 elever der i begrænset omfang udsættes for Flipped Learning på den enkelte skole og altså op mod 3000 elever i alt i denne gruppe på de 10 skoler. Holdes de to grupper op mod hinanden vil følgegruppen fra SDU kunne vurdere om der er en ekstra effekt ved en massiv indsats omkring den enkelte klasse. Planlægningsgruppen er naturligvis villig til at diskutere med Region Syddanmark om projektet skal skaleres i antal af deltagere i forhold til den ønskede effekt. Omvendt mener vi at denne størrelse projekt vil give bedre og mere sikre data at måle på og ikke mindst generere flere undervisningseksempler at fremvise på projektets hjemmeside. Hovedansøgerne har tidligere i afviklet et web 2.0 projekt i denne størrelsesorden, hvilket man kan få et indtryk af ved at besøge wikien fra projektet, der bl.a. rummer den eksterne evaluering fra Læremiddel.dk Herudover involverer projektet 1 it-pædagogisk koordinator, der fungerer som projektets tovholder samt Svendborg Gymnasiums økonomichef, der administrerer projektets midler Projektets omfang i forhold til Flipped Learning er ovennævnte undervisere og elever, som projektet er rettet imod. Målet er at underviserne tilegner sig en ny it-pædagogisk metode, der vil sætte sig varige konkrete spor i 4
5 deres undervisning, og at eleverne direkte vil få gavn af det i form af mere engagerende og differentieret undervisning med bedre læring som konsekvens. Omfanget af Flipped Learning baseret undervisning som eleverne vil blive udsat for i forbindelse med projektet? Overordnet set tilstræbes det at de involverede elever i projektet bliver udsat for Flipped Learning elementer, når det giver mening i en faglig sammenhæng og når den tilknyttede underviser føler sig fortrolig og kompetent til at gøre det og når det opfylder målene med projektet som fx at frigøre mere klassetid til at koncentrere sig om at løfte den enkelte elev til et højere niveau i læringstaxonomierne. Dette betyder at de involverede elever ikke vil blive udsat for Flipped Learning 100% i de 2 år projektet forløber. Mere specifikt er målet at fx videosekvenser i de 5 involverede fag i klassen erstatter store dele af lærernes tavleundervisning relateret til introduktion af nyt fagligt stof hvis det indeholder matematisk indhold der skal afkodes (selvfølgelig matematikundervisning men også grafer, tabeller, formler, beregninger, logiske ræsonnementer m.m. i f.eks. samfundsfag og naturvidenskab) eller når faglæreren vurderer at den faglige tekst er svær at læse for eleverne. I begge tilfælde skal selve læsningen af teksterne integreres i undervisningen hvor eleverne kan få hjælp til afkodningen med baggrund i de dansk- og matematikfaglige værktøjer de har med i rygsækken. Det bliver let meget hypotetisk at angive procentvis hvor stor en del af den enkelte lærers undervisning, der omlægges til Flipped Learning idet det afhænger af hvilke fag der deltager, men vi vil opstille følgende krav/retningslinjer til underviserne i projektet: I løbet af fase 1 skal hver enkelt faglærer have produceret min. 5 undervisningsvideoer samt udviklet min. 2 Flipped Learning baserede undervisningssekvenser samt 2 undervisningsforløb I løbet af fase 2 skal hver enkelt faglærer have afprøvet min. 3 kortere undervisningssekvenser baseret på Flipped Learning, min. 3 sammenhængende Flipped Learning undervisningsforløb samt produceret yderligere 5 undervisningsvideoer I løbet af fase 3 skal hver enkelt faglærer have udviklet og gennemført min. 2 Flipped Learning undervisningsforløb, der fokuserer på ændrede elevaktiviteter i klasserummet og facilitere at der fremstilles min. 10 elevproducerede læringsvideoer Konsekvensen af ovenstående er at eleverne vil blive udsat for Flipped Learning i et stadigt stigende omfang som planlægningsgruppen aftaler med den enkelte lærergruppe ud fra de opstillede krav, men at der også vil være undervisningssituationer, der afvikles traditionelt. En central pointe er at eleverne ikke kun skal udsættes for Flipped Learning, men også deltage aktivt i form af fx nævnte elevproducerede læringsvideoer. Intentionen med at opstille minimumskrav for antallet af afviklede og producerede Flipped Learning elementer sker for at sikre at eleverne bliver udsat for og deltager i så tilstrækkelig en mængde af Flipped Learning at de har tid til at vænne sig til den nye metode og for at sikre at vi får nok data til at evaluere projektets virkninger på. I forbindelse med omfanget af elevernes deltagelse i projektet skal det fremfø- 5
6 res at der på de deltagende skoler ikke findes store mængder af data om elevernes anvendelse af metoden som forberedelse til timerne. På Svendborg Gymnasium har Rasmus Kragh Wendelbo gennemført en spørgeskemaundersøgelse i en enkelt klasse og på spørgsmålet om hvordan de vurderer film som lektie fordeler svarene sig således: Meget godt 38% Godt 44% Mindre godt 0% Dårligt 6% Ved ikke 12% På SOSU-Esbjerg, der ligeledes har erfaringer fra indeværende skoleår med Flipped Learning, foreligger der ikke skriftlige evalueringer endnu, men uddannelseschef Karen Munk Rasmussen rapporterer om positive tilkendegivelser fra eleverne på de ændrede forberedelsesformer til timerne. Indirekte gavn af projektet sigter vi mod at følgende grupper vil få: De øvrige gymnasie-hf og erhvervsskoler i partnerfællesskabet IT- Center Fyn (i alt 34), der løbende vil blive opdateret om projektet via centerets nyhedsbreve og generelle løbende informationer Følgende parter fra Syddansk Uddannelsesaftale: Handelsskolerne, De tekniske skoler, Erhvervsakademierne, Professionshøjskolerne, SDU Det toårige projekt består overordnet af fire faser med hver deres delmål og hovedaktiviteter. Der afvikles to intromøder i første fase og statusmøde for deltagerne i hver af de øvrige faser. Fase 1. Efterårssemester 2014: Delmål: Pædagogisk it-kompetenceudvikling af lærerne. NB: der er her ikke tale om en generel efteruddannelse af underviserne, men om specifikke aktiviteter, der danner grundlag for gennemførsel af projektet. August: 1. intromøde for underviserne med it-pædagogisk kompetenceudvikling. Indhold: Flipped Learning workshops med både den didaktiske del og den mere tekniske del (fx brugen af skærmoptagelsesværktøjet Screencast-o-Matic, vod- og podcasts) Etablering af faglige netværk af undervisere på tværs af skolerne. Design af videndelingsportalen: Flipped STX.HF.SOSU Ultimo September: 2. intromøde. Indhold: Fortsættelse og uddybning af 1. intromøde med centrale begreber og færdigheder i forhold til Flipped Learning metoden Dannelse af faglige netværk imellem skolerne og fastlæggelse af aftaler om samarbejdet i disse netværk. Introduktion af følgeforskningsgruppen fra SDU 6
7 Oktober- december: Lærerne udvikler de første undervisningsforløb og producerer de tilhørende læringsvideoer, samt introducerer deres klasse for mål og principper for Flipped Learning Fase 2: Forårssemester 2015 Delmål: Begyndende afprøvning af Flipped Learning forløb i undervisningen Januar- maj 2015: Lærerne afvikler de første Flipped Learning undervisningsforløb i udvalgte klasser. Primo marts: 1. statusmøde: Indhold: Erfaringsdeling og faglig sparring på de opstartede undervisningsforløb og evalueringen af dem i forhold til projektets mål Begyndende planlægning af år 2. Medio maj: 2. statusmøde: Indhold: Erfaringsdeling og faglig sparring på igangværende undervisningsforløb og evalueringen af dem i forhold til projektets mål Tilbagemeldinger fra følgeforskningsgruppen fra SDU Planlægning af år 2. Udvælgelse af hvilke eksemplariske undervisningsforløb, der skal lægges ind på videndelingsportalen Fase 3: Efterårssemester 2015: Delmål: Fokus på elevernes ændrede roller, aktiviteter og opgavebesvarelser August- december: Afvikling og gennemførelse af mere komplekse undervisningsforløb med særligt fokus på elevernes kognitive aktiviteter i klasserummet samt deres ændrede opgavebesvarelser. Oktober:3. statusmøde: Indhold: Erfaringsdeling og faglig sparring på igangværende undervisningsforløb og evalueringen af dem i forhold til projektets mål. Udvælgelse af undervisningsforløb, der skal lægges ind på videndelingsportalen. Faglige drøftelser af elevperspektivet i Flipped Learning og analyse af de indsamlede data om effekten af tiltagene på elevernes læring Fase 4: Forårssemester 2016 Delmål: Formidling af projektets erfaringer og konkrete produkter via Videndelingsportalen: Flip STX/HF/SOSU og konferencen: Flipped Learning i ungdoms- og erhvervsuddannelserne Januar: 4. statusmøde. Indhold: Erfaringsdeling af og faglig sparring på efterårets undervisningsforløb. Opsamling og analyse af indhentede data fra undervisningen om effekten af tiltagene. Udføres i samarbejde med SDU. Planlægning af den afsluttende konference: Flipped Learning i ung- 7
8 doms- og erhvervsuddannelserne. Opbygning og planlægning af den online videndelingsplatform: Flipped STX.HF.SOSU April: Færdiggørelse af den online videndelingsportal og direkte kontakt til partnerne i Syddansk Uddannelsesaftale for at gøre opmærksom på den. Maj: Afvikling af den åbne konference: Flipped Learning i ungdoms- og erhvervsuddannelserne. 3.f. Milepælsplan Projektets vigtigste milepæle er som følger: 1. Det første intromøde, hvor mål for projektet og principper for Flipped Learning drøftes, og hvor der som et bærende element for projektet dannes faglige netværksgrupper. 2. Maj 2015: Det 4. statusmøde, hvor følgeforskningsgruppen fra SDU kommer med de første tilbagmeldinger på effekten af tiltagene i undervisningen, og hvor de første eksemplariske undervisningsforløb lægges ind på videndelingsportalen: Flipped STX.HF.SOSU 3. Oktober 2015: Det 5. statusmøde, hvor elevperspektivet drøftes og analyseres eksplict og hvor der fremlægges forskellige eksempler på nye aktiviteter i klasserummet, der i højere grad differentierer undervisningen. 4. Uddannelsespuljens kriterier for støtte 4.a. Udviklingsprojekt Projektet har visse ligheder med projekter som fx Parallelundervisning - etablering af et virtuelt læringsmiljø - (VUC FYN og FYNs HF-kursus) fra 2010 samt Bliv i uddannelse - digital coaching (Hansenberg), der alle anvender it til at løse konkrete problemer. Disse og andre it-forsøg er inspirerende men Flipped Learning projektet adskiller sig og er nyt og unikt i forhold til disse og de øvrige projekter på vejetilviden.dk, der også omhandler it og nye læringsmetoder, på følgende punkter: Ingen af de tidligere projektet har haft det samme fokus som Flipped Learning projektet på opkvalificering af elevernes hjemmearbejde via læringsvideoer og tilhørende spørgeskema med henblik på at indhente viden om elevernes faglige forudsætninger forud for undervisningen. Video som det nye læringsmateriale er for os at se en endnu uudforsket pædagogiske mulighed, der især kan komme de svageste elever til gode. Flipped Learning har et eksplicit elevfokus, der kulminerer i år 2 fase 3, hvor der udvikles konkrete forløb, der decideret fokuserer på elevernes ændrede og mere elaborerede kognitive læringsaktiviteter i klasserummet. Dette projekt introducerer video som det nye læringsmateriale, 8
9 som både lærere og elever kan fremstille relevant undervisningsmateriale i. Ikke for at afskaffe den faglige læsning, men tværtimod for at give tid og rum til fordybelse i og reel forståelse af faglig læsning i klasserummet. Projektet tilvejebringer således som noget nyt både konkrete forløb samt vejledninger i produktion af video og tilhørende online spørgeskemaer. Videoerne tænkes ikke kun optaget som traditionelle videooptagelser med mennesker på men i lige så høj grad som screencasts hvor man optager en video med det der vises på computerskærmen. F.eks. kan man fortælle om en figur fra lærebogen mens man med musen peger på de relevante steder eller man taler ind over en Prezi eller en PowerPoint hvor det faglige indhold præsenteres. Projektet skal således bl.a. udvikle nye og effektive måder at lave undervisningsvideoer på ved at udnytte de mange brugervenlige gratis web-2.0 programmer der allerede nu er til rådighed for underviserne og eleverne. Opfølgningen af videoerne med et obligatorisk elektronisk spørgeskema, der tjekker den grundlæggende forståelse, gør at eleverne faktisk får set filmene og samtidig reflekterer over dem. Kan de ikke svare på spørgsmålene har de mulighed for at gense filmen. Det elektroniske spørgeskema er dermed en central del af konceptet. Den anerkendte australske forsker John Hattie understreger at den mest effektfulde ændring af undervisningen overhovedet er at læreren tager udgangspunkt i elevernes forventninger til undervisningen og hjælper dem til at bevæge sig ud over egne forventninger. En anden meget effektfuld metode i hans top 10 effekter er formativ evaluering ( Ved at se en veludført video om emnet vil eleven blive bevidst om egne forventninger til undervisningen og i kraft af spørgeskemaet bliver læreren i stand til at lave en fremadrettet undervisning der netop tager udgangspunkt i elevens udgangspunkt som er essensen af den formative evaluering til at bringe elevens forståelse ud over egne forventninger. Flipped Learning i dette lys kombinerer dermed to meget effektfulde tiltag. Det er desuden en kendt effekt at enkeltpersoner kan skabe resultater ved at indføre nye undervisningsmetoder, blot i kraft af deres engagement i opgaven eller i kraft af at være den eneste lærer der gør noget anderledes. Dette sker enkelte steder men om effekten holder når metoden bredes ud til en større gruppe af lærere er ikke dokumenteret. I dette lys bygger forsøget oven på de eksisterende enkeltpersoners gode erfaringer som vi søger at udnytte til at studere effekten når en gruppe af lærere i en klasse inddrager Flipped Learning i deres undervisning hver gang svære stofområder skal introduceres med henblik på at der bliver tid til faglig læsning med støtte i den daglige undervisning. Således vil faglig læsning i matematik og i fag der indeholder matematisk tekst som naturvidenskabelige fag og samfundsfag udvikle elevernes evne til at afkode en decideret matematiktekst, men også en tekst der indeholder matematik i anvendelse hvilket er nok så vigtigt mens faglig læsning i dansk, samfundsfag, 9
10 naturvidenskab og andre boglige fag, med hver deres særlige genre, vil udvikle elevernes læsefærdigheder i dansk generelt, igen til glæde for bl.a. de naturvidenskabelige fag. Kan vi få dette realiseret ved at udnytte den desværre store mængde af dokumenteret spildtid til lektier og afleveringsopgaver ved en omlægning af undervisningen på en større skala vil det have en stor effekt for specielt den svage og frafaldstruede elev. Omlægning af undervisningen til Flipped Learning er ikke noget man bare gør efter at have været på et enkelt kursus, idet en så indgribende ændring af den enkelte lærers praksis nødvendigvis skal følges op og støttes under processen for ikke at gå i stå. Denne effekt kan ses med de mange kurser der har været holdt i brug af f.eks. elektroniske tavler. Kun på skoler hvor man har troet på projektet, og har fulgt det op med de nødvendige ressourcer til støtte og opfølgning er tavlerne blevet en succes. Og skal skolerne afsætte ressourcerne til et projekt som Flipped Learning har de brug for at vide at der er en reel effekt og at projektet på sigt kan finansiere sig selv i kraft af omlægningen. Konkluderende om projektets nyhedsværdi vil planlægningsgruppen gerne anføre at der allerede findes klasser, der arbejder med Flipped Learning, som fx Roskilde Gymnasium, IT-Fællesskabet for Borupgaard, Gladsaxe, Høje Taastrup m.fl. samt SOSUskolen Esbjerg, der i 2013 har kørt forsøgt med Flipped Learning i naturfag. Vi har orienteret os og lært af disse skolers udfordringer og erfaringer og det er bl.a. på denne baggrund at vi ønsker at sprede tanken til et endnu større antal gymnasier og SOSU-skoler. Yderligere centrale opsummeringer er: Intentionen med dette projekt er ikke at udbyde et kursus, som fx VIFIN eller GENERATOR men mere et decideret udviklingsarbejde. Vi har ikke pt kunnet finde andre kursustilbud om Flipped Learning, der strækker sig over længere tid, hvilket vi ser som en forudsætning for reel forandring af praksis. Denne antagelse understøttes af erfaringer fra VUC&HF Nordjylland, der i starten af 2013 begyndte et udviklingsarbejde med Flipped Classroom og som efter et år med en spændende proces, der endnu ikke er i mål, gør status i denne artikel Dette projekt sigter også på udviklingen når længere ud end en enkelt lærer. Der findes inspirerende eksempler på hvordan enkelte lærere opnår stor anerkendelse med Flipped Learning, som fx Anders Schunk på Elev skole og Rasmus Wendelbo Kragh på Svendborg Gymnasium, men for at opnå den tilsigtede effekt for en større gruppe af elever vurderer vi at det er afgørende at få metoden centreret ikke kun omkring en enkelt lærer, men omkring et lærersamarbejde og en klasse. 4.b. Syddansk Uddannelsesaftale Projektet retter sig imod tema 1: Styrke de unges færdigheder i dansk og matematik. Dette tema er valgt, da projektet har klare faglige 10
11 4.c. Samarbejdet mellem aktørerne i Syddansk Uddannelsesaftale mål med introduktionen af Flipped Learning i matematik, der kan ses som naturfagenes sprog og derfor er en meget væsentlig faktor i Uddannelsesaftalens intentioner om at fremme interessen for Science. Også i forhold til dansk er Flipped Learning relevant idet omstruktureringen af undervisningen kan give elever og lærer tid og rum til at fordybe sig netop i den faglige læsning i klasseundervisningens fællesskab. Flipped Learning metoden er stadig relativ ny og derfor findes der ikke så meget forskning endnu, men der er flere indikatorer på at Flipped Learning forhøjer elevernes udbytte af undervisningen 2. Under alle omstændigheder er der en stor motiverende faktor ved Flipped Learning, idet den aktiverer eleverne, hvilket også må ses som relevant i forhold til styrket læring. Det vil både være oplagt og kvalificerende for projektet at vi anvender projekt Flipped Learning som en håndsrækning og en mulighed for at etablere et konkret netværksbaseret samarbejde med en række af Uddannelsesaftalens partere, der kunne tænkes at have interesse i metoden: I første omgang vil det gælde følgende parter fra Syddansk Uddannelsesaftale: Handelsskolerne, De tekniske skoler, Erhvervsakademierne, Professionshøjskolerne, SDU 4.d. Projektets implementering og videreførelse 4.e. Projektets formidling Projekt Flipped Learning implementeres i projektperioden hos parterne ved hjælp af den koordinator der vælges på den enkelte deltagende skole. Denne koordinator er ansvarlig for at sørge for at hovedaktiviterne i de enkelte faser bliver gennemført og at de bliver videreformidlet til projektlederen og det øvrige pædagogiske personale på skolen. En yderligere ressource i implementeringen, der også er tilgængelig efter projektets ophør er de lokale faglige it-vejledere, som hovedparten af IT- Center Fyns skoler har fået uddannet, og som vil kunne bistå deltagerne i projektet med it-pædagogiske spørgsmål generelt. Driftsfællesskabet IT-Center Fyn, som de deltagende skoler er organiseret i, tilbyder endvidere it-pædagogiske netværk for henholdsvis it-vejledere og ledere, hvor det vil være muligt at få inspiration og sparre om den videre udvikling af Flipped Learning Projektets resultater formidles lige fra dets første fase på den online videndelingsportal Flip STX.HF.SOSU. Portalens adresse formidles til parterne i uddannelsesaftalen via e-post ligesom invitation til den afsluttende konference om Flipped learning i ungdoms- og erhvervsuddannelser også rundsendes. 5. Effekter 5.a. Effekt på en af Det er allerede dokumenteret af Flemming B. Olsen i hans Ph.D. af- 2 Flipped Learning Network. (2012). Improve student learning and teacher satisfaction with one flip of the classroom. Retrieved from author at 11
12 de tre overordnede mål i Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan handling: lektielæsningens betydning for gymnasieelevers læreprocesser at elevernes motivation og aktivitetsniveau over de tre år i gymnasiet aftager, specielt med hensyn til lektielæsningen. 3 Derfor forventer vi faktisk at projektet har en stor effekt på alle de tre overordnede mål idet hele ideen bag Flipped Learning er at eleverne får mere ud af undervisningen og får bedre værktøjer til at blive selvhjulpne i deres arbejde med fagene. Vi vil dog særligt fremhæve målet at 20% flere af en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse med projektet her. Med særlig fokus på at lektierne bliver gjort forståelige for eleverne via indledende videoforklaringer, overlades eleven ikke til sig selv og sin egen frustration over ikke at kunne forstå den matematiske tekst eller den tekniske forklaring, men hjælpes på vej så han/hun efterfølgende får det fulde udbytte af undervisningen. Projektet vil i arbejdet med faglig læsning i dansk og matematik, støtte eleverne i at blive bedre til at afkode naturvidenskabelige og samfundsfaglige tekster som ofte er meget informationsmættede. Disse tekster er ofte meget svære for eleverne at læse og forstå og med de ekstra værktøjer de får har de bedre forudsætninger for at gennemføre uddannelsen i første omgang men det vil også give dem en større tro på at de kan gå videre i den retning i deres fortsatte uddannelsesvalg. At undervisningen med Flipped Learning får et lidt mere teknisk præg som appellerer til drengene og at de svageste elever får mulighed for mere kvalitetstid med læreren på skolen vil desuden understøtte de to øvrige overordnede mål! 5.b. Effektmodellens værktøjer og indikatorer til at måle projektets effekt Med udgangspunkt i værktøjerne er det vores følgeforskningspartner, SDU, der skal anvende indikatorerne, i deres løbende evaluering af projektet. Af de 10 værktøjer fra regionens effektmodel sættes der fokus på to. For det første værktøj 5: Sikre inspirerende og motiverende undervisning på ungdomsuddannelserne, hvor projektet i særlig grad knytter an til indikator 5.1 der skal belyse om eleverne selv oplever at der er en inspirerende og motiverende undervisning samt om de oplever lektielæsningen som mere meningsfuld og med større udbytte. Essensen med Flipped Learning er netop at gøre undervisningen mere inspirerende og motiverende ved at sørge for at eleverne møder op til timen med en forståelse af det grundlæggende fagligt stof så der i selve lektionen lægges vægt på mere elevaktiverende undervisning. Herudover er værktøj 5 et meget anvendeligt værktøj til at fokusere og fastholde de involverede læreres forståelse af hvad målet med projektet er. For det andet er projektet rettet mod værktøj 10: Optimere de unges forudsætninger og interesse for natur, teknik og sundhed 3 side
13 og dernæst at optimere de unges forudsætninger og interesse for natur, teknik og sundhed. Dette knytter an til indikator 10.1 som specielt på de gymnasiale uddannelser kan måles på andelen af elever der vælger en naturvidenskabelig studieretning efter grundforløbet. Også indikator 10.2 er vigtig her idet andelen af elever, der ønsker at blive optaget på en videregående science-uddannelse, gerne skal øges i de klasser der gennemfører projektet. Som forudsætning for dette studievalg skal andelen af elever der består matematik forøges. Det er et tilbagevendende problem at alt for mange elever i STX og HF dumper, specielt i matematik B og dermed mister muligheden for at vælge en teknisk, naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig retning i deres fortsatte studievalg. 5.c. Forventet effekt Det er hensigten at SDU skal stå for at måle effekterne af indsatsen og intentionen er at dette skal gøres ved at holde resultaterne op mod en undersøgelse af elevernes holdninger, faglige niveau i matematik og dansk og læseforståelse før projektet startes. Forventet effekt af indikator 5.1: I forhold til indikator 5.1, der har fokus på andelen af elever, der oplever at undervisningen er inspirerende og motiverende, forventer vi følgende effekt gældende for både STX og SOSUskolerne i projektet: Det er vores forventning, på baggrund af erfaringerne fra Svendborg Gymnasium, at op mod 75 % af eleverne vil opleve lektierne som mere meningsfulde og at undervisningen dermed bliver mere inspirerende. Ifølge Flemming B. Olsens undersøgelse 4 er det, af de elever der faktisk laver lektier, kun ca. 1/3 der gør det fordi faget er interessant og for at kunne deltage i undervisningen. Over halvdelen af de elever der faktisk laver lektier gør det på grund af pligt og samvittighed. Han konkluderer at stort set alle eleverne vil føle det som en hjælp til at lave lektier hvis de blev mere interessante, 63% af eleverne endda en meget stor hjælp, og han tolker resultaterne af undersøgelsen sådan at det er vigtigere at ændre lektiearbejdets form end at ændre lektiens indhold idet lektielæsning stort set er synonym med læsning i en lærebog og i mindre omfang er en faglig tekst fra internettet. Skulle undersøgelsen fra SDU i den enkelte klasse dokumentere at eleverne i høj grad finder lektierne meningsfulde forventer vi stadig at op mod 75% vil mene at lektierne bliver endnu mere meningsfulde med det nye tiltag. Forventet effekt af indikator 10.1: For STX:I forhold til indikator 10.1, der fokuserer på måling af antallet af elever der har valgt en sciencestudieretning, forventer vi følgende effekt: På nuværende tidspunkt er der i Region Syddanmark 19% der vælger en sciencestudieretning jf bilagene i Effektmodellen. På baggrund af Flipped Learning projektet, der opkvalificerer elevernes faglige læsning og naturvidenskabelige kundskaber og begrebsapparat, er det målet at andelen der vælger en sciencestudieretning i gymnasiet skal 13
14 stige fra 19% til 23%. For SOSU: På SOSU-skoler er der ikke deciderede sciencestudieretninger. Naturfag er dog et meget fremtrædende fagområde på disse skoler og en forventet effekt af Flipped Learning projektet er at karaktergennemsnittet i de involverede klasser stiger med et karakterpoint i dansk og naturfag (der udbydes ikke matematik på SOSU-skolerne) Forventet effekt af indikator 10.2: NB: denne indikator er kun relevant i forhold til STX idet SOSUeleverne allerede har valgt uddannelse. For STX: I forhold til indikator 10.2, hvor der er fokus på måling af andelen af optagne unge på en videregående ungdomsuddannelse, der har valgt en videregående scienceuddannelse forventer vi følgende effekt: På nuværende tidspunkt er der i Region Syddanmark 34% der vælger en videregående scienceuddannelse jf bilagene i Effektmodellen. Flipped Learning projektet involverer kun 600 elever og deres fremtidige uddannelsesvalg vil ikke alene kunne ændre procentsatsen markant. Men det er projektets ambition og mål at de deltagende lærere får varig indsigt i og færdigheder med undervisnings-og læringsformer, der vil styrke også deres fremtidige elevers færdigheder i matematik og dansk. Som argumenteret for i ansøgningen er disse fag grundlæggende forudsætninger for at kunne vælge en videregående scienceuddannelse. På den baggrund forventer vi at Flipped Learning projektet har den effekt at andelen der vælger en videregående scienceuddannelse stiger fra 34% til 36%. En yderligere forventet effekt er at karaktergennemsnittet for matematik og dansk i de deltagende STXklasser stiger med et karakterpoint så eleverne er bedre rustet til deres videregående uddannelse. Som nævnt i 5b. er en forudsætning for valg af en videregående scienceuddannelse at andelen af elever der består matematik forøges. Vi har følgelig en forventning om at dumpeprocenten i STXklasserne vil halveres i matematik i forhold til før Flipped Learning blev introduceret. I klasser hvor der gives standpunktskarakterer skal dette gerne afspejles heri mens klasser, der ikke arbejder med standpunktskarakterer, skal dokumentere dette med løbende tests af niveauet. 6. Evaluering 6. Evaluering For at sikre den løbende interne evaluering af projektet har projektets planlægningsgruppe valgt at tilknytte følgeforskning fra SDU, Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS). Vores forventninger til CFS er at de i forhold til den løbende interne evaluering vil kunne tilrettelægge og gennemføre målinger på effekterne af projektets specifikke indsatsområder, som fx elevernes oplevelse af lektierne som mere meningsfulde og undervisningen som mere inspirerende. 7. Projektets organisering 14
15 7.a. Samarbejdsparter i projektet og deres rolle Skoler, der deltager med undervisere og elever: SOSU Fyn, SOSU Syd, SOSU Esbjerg, Svendborg Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Sct. Knuds Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Kolding Gymnasium, Munkensdam Gymnasium, Ribe Katedralskole 7.b. Andre netværks-deltagere Driftsfællesskabet IT-Center Fyn deltager som partner i projektet og bidrager med IT-pædagogisk konsulentbistand og projektstyring. Planlægningsgruppen vil anvende projekt Flipped Learning som en konkret anledning til at etablere kontakt med en række af Uddannelsesaftalens partere, der kunne tænkes at have interesse i metoden: I første omgang vil det gælde følgende parter fra Syddansk Uddannelsesaftale: Handelsskolerne, De tekniske skoler, Erhvervsakademierne, Professionshøjskolerne, SDU De øvrige partnerskoler i IT-Center Fyn, der er beliggende i Region Syddanmark, vil løbende blive informeret om projektets progression 8. Budget Midlerne ønskes udbetalt i slutningen af hvert kalenderår i projektet 8.a. Udgiftsposter i kr. 1. år 2. år koordinatorer Kurser til deltagerne Samlede møder Software Projektstyring Øget forberedelsesfaktor på skolerne i alt Forplejning Materialer (litteratur m.v.) 25 Følgeforskning SDU Oplægsholdere b. Finansieringsbudget i kr. Hele projektperioden Uddannelsespulje I 1000 kr.: 1973 I procent: 40,1% 15
16 Egenfinansiering I 1000 kr.: 2943 I procent: 59,9% Øvrig medfinansiering I alt I 1000 kr.: 4916 I procent: 100% 16
Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje januar 2014
1. Generelle informationer Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje januar 2014 Projektnavn Ansøgt beløb Modtaget beløb Projektperiode start/slut Flipped Learning en it-pædagogisk metode til at
Læs mereAnsøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012
Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 Dette ansøgningsskema skal bruges ved ansøgning om midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Under ansøgningsskemaets forskellige punkter findes
Læs merePeter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mereProjektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse
Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereUDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?
Læs mereUnderviser: Helle Dahl Rasmussen (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereFLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK. Januar 2017
FLIPPED LEARNING EVALUERING AF ET PROJEKT UNDER UDDANNELSESPULJEN I REGION SYDDANMARK Januar 2017 INDHOLD Indledning 3 Sammenfatning 4 Forandringsteori 5 Aktiviteter undervisning i flipped learning 6 Trin
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereAnsøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2011
Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2011 Dette ansøgningsskema skal bruges ved ansøgning om midler fra Region Syddanmarks Uddannelsespulje. Ansøgning og budget er sendt til: Uddannelse.regionaludvikling@regionsyddanmark.dk.
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereEvaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen
Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem
Læs mereLedernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13
Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mereOplæg om lektier. Data og overvejelser
Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs merelyst til læring på erhvervsskoler
lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
01. Tryg17 Social & Sundhedsskolen i Herning Samlet budget 244.000 kr. Ansøgt beløb 183.000 kr. Egenfinansiering 61.000 kr. Egenfinansierings 25 % -grad Afslag Indstillet beløb 0 Projektperiode Januar
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereResultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015
Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
af projekter Uddannelsespulje 01. At mestre valget Karrierelæring i ungdomsuddannelserne Århus Statsgymnasium Samlet budget 2.500.000 kr. Ansøgt beløb 1.878.000 kr. Egenfinansiering 623.000 kr. Egenfinansieringsgrad
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereUnderviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereOverordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017
Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017 Regionsrådet godkendte på sit møde den 29. november 2016 Udkast til Uddannelsesplanens fokusområder 2017-2018. Herunder blev det bl.a. vedtaget
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereIT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereEvalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM
TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret
Resultatlønskontrakt for skoleåret 2013 2014 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal
Læs mereKvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger
Læs mereNetværk om ny praksis
7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde
Læs mereVejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler
Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereElevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereeskolermidt Afslutningskonference
eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereK U R S U S K A T A L O G
KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereAnsøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010
Dato: 02-DEC-10 Side 1 af 6 sider Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail 575012 Vejen Gymnasium og HF Petersmindevej
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereTil godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011
UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017
Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereStrategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mere