Paper til Aalborg Trafikdage 2010
|
|
- Kjeld Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Paper til Aalborg Trafikdage 2010 Titel: Med tog, bus og færge beskrivelser af opgaver og roller i den kollektive trafiksektor i dag Forfattere: Fuldmægtig Helen Sværke og fuldmægtig Signe Arhenius, Trafikstyrelsen Baggrund og formål Trafikstyrelsen har udgivet en bog med beskrivelser af den kollektive trafiksektor og af de forskellige aktører, som arbejder inden for sektoren. Bogens beskrivelser dækker perioden Formålet med bogen har været at skabe øget klarhed over opgaver og rollefordeling i den kollektive trafik samt at give et tværsnit af trafikken, som den forløber i dag. Bogen beskriver efterspørgslen efter og adfærden i den kollektive trafik samt de miljømæssige, organisatoriske og økonomiske rammer, på tværs af de enkelte transportmidler. Desuden redegør bogen for de aktuelle markedsforhold for tog-, bus- og færgetrafikken. Vægten i beskrivelserne er lagt på de lovgivningsmæssige rammer, ejerforhold, finansiering, kontraktformer, samarbejder og konkret trafikafvikling. Målgruppen for bogen er politikere, embedsmænd, operatører, trafikselskaber, rederier, forskere, studerende, journalister og andre med interesse for den kollektive trafik i dag. Bogen blev offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside i april 2010 samtidig med Transportministerens redegørelse om kollektiv trafik, og udgjorde dermed en faktuel baggrund for de politiske udmeldinger. Redaktionen af bogen blev afsluttet i februar 2010, og det nyeste talmateriale f.eks. vedr. passager- og takstudvikling er dermed fra Det har været muligt at opdatere bogens indhold i mindre grad, f.eks. hvad angår fusionen mellem Trafikstyrelsen og Færdselsstyrelsen, frem til offentliggørelsen i april Dette paper vil kort opsummere de enkelte kapitler i bogen, og dermed agere som en appetitvækker til videre læsning. Bogen kan bl.a. downloades fra Trafikstyrelsens hjemmeside, og er i øvrigt sendt til biblioteker, uddannelsesinstitutioner samt aktørerne i sektoren. Metoder, analyser, fremgangsmåder Bogen er skrevet af medarbejdere ved Trafikstyrelsen og er baseret på eksisterende viden samt indsamlet data fra trafikselskaber og operatører. Fokus har været lagt på beskrivelser af den eksisterende organisering af den kollektive trafik, for dermed at danne udgangspunkt for evt. fremtidige justeringer, set i lyset af trafikaftalen En grøn transportpolitik fra januar 2009, debatoplægget En Jernbane i vækst fra september 2009 samt evalueringen af lov om Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
2 trafikselskaber, der ventes igangsat i Bogens beskrivelser skal dermed ses i forhold til den politiske målsætning om, at fremtidens trafikvækst skal ske inden for den kollektive trafik. Bogen er inspireret af tidligere trafikredegørelser fra Transportministeriet og af Færdselsstyrelsens bog Lokal og regional kollektiv trafik en oversigt fra Desuden indgår bogen i en kontekst af øvrig undervisnings- og forskningsmateriale, som f.eks. Kollektiv trafik, forudsætninger, planlægning og eksempler (2008) af Niels Melchior Jensen. Definitioner og afgrænsninger Indledningsvist gives i bogen en definition af begrebet kollektiv trafik, idet der her ikke alene tænkes på buskørsel. Kollektiv trafik kan i bred forstand defineres som trafik, hvor mange transporterer sig med samme transportmiddel af en allerede fastlagt og tilgængelig rute til en allerede fastlagt og tilgængelig pris. Kollektiv trafik er dermed det modsatte af privattrafik, hvor den enkelte transporterer sig i sit eget transportmiddel, efter eget rejsemønster og til en variabel pris. Der findes dermed mange forskellige former for kollektiv transport idet såvel fly- som taxitrafik i denne brede fortolkning også er kollektiv. I bogen har vi imidlertid koncentreret os om den del af den kollektive trafik, der drives med offentligt tilskud, og som i lovgivningsmæssig sammenhæng ofte betegnes som offentlig servicetrafik. Bogens beskrivelser er dermed koncentreret om tog-, bus- og færgetrafik, som udføres på forhandlede eller udbudte kontrakter. For at skabe et helhedsindtryk af markedsforholdene omtales også den kommercielle del af tog-, bus- og færgetrafikken, om end i mindre grad. Selvom de enkelte trafikformer er beskrevet hver for sig, har det samtidig været et formål at vise sammenhængen imellem de enkelte transportmidler f.eks. i form af de eksisterende billet- og takstsamarbejder, der gør det muligt for passagererne at rejse på tværs af landet på én og samme billet. Og ved at fremhæve øvrige fælles tiltag og initiativer mellem de forskellige aktører, såsom fælles ansøgninger til puljeordninger for fremkommeligheds- og terminalprojekter samt forsøg med SMS-billetter mv. Efterspørgsel og adfærd Kapitlet om efterspørgslen efter den kollektive trafik, og om passagerernes adfærd i brugen af den kollektive trafik, er baseret på talmateriale fra Danmarks Statistik for , og fra Transportvaneundersøgelsen (TU) Kildematerialet er dermed almindeligt tilgængelige data, som også anvendes i andre sammenhænge, sådan at bogens fremstillinger er sammenlignelige med øvrige opgørelser af den kollektive trafik. Det samlede transportarbejde dvs. det samlede antal kilometer, som alle personer transporterer sig om året - udgjorde i alt 75,3 mia. km i Heraf foregik 83% af det samlede transportarbejde med bil, mens 4% foregik med bus og 9% med tog. 1 Resten foregik med andre transportmidler. I perioden er det sam- 1 Opgørelsen omfatter alene national transport. Transportarbejdet for turistbusser er desuden ikke medtaget. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
3 lede transportarbejde steget med 7,8%, hvilket dog primært skyldes fremgang i biltrafikken. Beregnet som indekstal med 2000 som udgangspunkt viser tallene dog en stagnerende tendens i biltrafikken fra 2007, hvilket formentlig skyldes finanskrise og nedgang i den enkeltes privatøkonomiske situation. Udvikling i persontransportarbejde på transportmidler, Hver dag foretages der omkring 1 mio. rejser i den kollektive trafik, og heraf indgår der på ca. 30% af togrejserne én eller flere busture, i form af til- eller frabringertrafik. Generelt set anvendes den kollektive trafik mest til uddannelse og arbejde. Toget anvendes mest på de lange afstande - dvs. over 20 km mens bussen typisk bruges til korte ture på op til 10 km. Næsten 60% af de samlede ture med kollektiv trafik er under 5 km og her kommer bussen til sin ret, i øvrigt i skarp konkurrence med gang og cykel. Regionale forskelle Der er store regionale forskelle i brugen af kollektiv trafik og i omfanget af kombination af flere kollektive transportmidler. Dette kan forklares med lokalisering af uddannelse og arbejdspladser, betjeningsomfanget og sammenhængen i det kollektive trafiknet i øvrigt. Brugen af den kollektive trafik opgjort på kommune viser, at flere (vest-) jyske kommuner har under 5% kollektiv andel af det samlede transportarbejde, mens det for større byers vedkommende som Århus, Slagelse, Roskilde, Køge, Hillerød er tale om 16-20% og for udvalgte kommuner i Storkøbenhavn om helt op til 30%s kollektiv andel af det samlede transportarbejde. Hvis man alene ser på de 20 større byer, hvor 40% af den danske befolkning bor, så udgør pendlingen omkring en tredjedel af den samlede transport. Samtidig varierer den kollektive andel af pendlingen imellem landsdelene; hvor der i Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
4 de sjællandske byer finder en høj grad af pendling sted med tog og bus over 30% - findes de laveste andele i de jyske byer Kolding, Vejle, Silkeborg og Viborg, hvor procentdelen ligger omring 10. Det er vigtigt, at der er en god sammenhæng i den kollektive trafik både internt imellem tog og bus og i forhold til omverdenen i form af den lokale infrastruktur for gående, cyklister og bilister, der skal til stationen eller stoppestedet. Hver fjerde rejse med kollektiv trafik indeholder minimum 1 skift mellem transportmidler flest i hovedstadsområdet, hvor der er en række korte rejser med metro, S-tog, regionaltog og busser og færrest vest for Storebælt. De store regionale forskelle skyldes i vid udstrækning en væsentlig højere frekvens i den kollektive trafik i hovedstadsområdet, og at pendlere ind mod København ofte skifter til bus, S-tog eller metro for at komme videre til den endelige destination. Skift opfattes dog fortsat som en barriere for den samlede kollektive rejse. Ser man f.eks. på adfærden hos pendlere bosat i de sjællandske stationsbyer, der ligger længere væk end 30 km fra København, er togandelen blandt pendlere generelt dobbelt så høj til arbejdspladser lokaliseret inden for 600 meter fra en station i forhold til arbejdspladser lokaliseret længere fra stationen. Desuden er togandelen størst for pendlere bosat i byer med en direkte forbindelse til København dvs. en rejse, der ikke indeholder skift undervejs. Pendling til Storkøbenhavn fra en række sjællandske stationsbyer; togbetjening og arbejdspladsernes stationsnærhed Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
5 Miljø- og klimaeffekter fra den kollektive trafik Den kollektive trafik påvirker omgivelserne, både lokalt i form af støj og partikeludledning, og globalt i form af CO 2, emissioner. Tal fra Energistyrelsen og Transportministeriets TEMA2010 opgørelse viser, at den kollektive trafik med tog og bus udgør en lille del af transportsektorens samlede CO 2 udledning med hhv. 6% og 2%. Indenrigsfly samt skibe og færger står for hhv. 1% og 3%. Imidlertid er de enkelte transportformer svært sammenlignelige grundet forskelle i brændstofforbrug, transportlængder mv. I bogen har vi derfor foretaget en sammenligning af CO 2 -emissioner pr. transportmiddel i forhold til personkilometer dvs. hvor meget den enkelte passager udleder per kilometer med de forskellige transportformer. Ikke overraskende har de elektrificerede S-tog den laveste udledning af CO 2 pr. personkilomenter mens jetfly har den højeste. Færgetrafikken er i denne sammenhæng ikke direkte sammenlignelig med de øvrige transportformer, da der i høj grad transporteres gods, biler, lastbiler mv. med færgerne. Selvom man fjerner godstransporten fra færgetrafikken viser opgørelsen tydeligt, at hurtigfærger som f.eks. dem der sejler Sjællands Odde Ebeltoft og Rønne - Ystad udleder mere CO 2 end de konventionelle og lidt langsommere færger. Udledningen af CO 2 for det enkelte transportmiddel kan desuden variere afhængig af forskellige faktorer, som f.eks. om transporten foregår i eller uden for myldretiden, og om den foregår i byen eller på landet. I myldretiden er der en større belægning i bus og tog, hvilket gør den kollektive transport mere klimavenlig i denne periode. For eksempel er der gennemsnitligt færre passagerer pr. bil i myldretiden end udenfor, hvilket giver et højere CO 2 - udslip per person. I den kollektive trafik er det lige omvendt. Her er der væsentligt flere passagerer i myldretiden end resten af dagen, hvilket resulterer i en væsentligt lavere CO 2 emission pr. person i dette tidsrum. Der er ligeledes variationer i mængden af CO 2 -emissioner, når transporten foregår på landet eller i byen. I byen er der ofte gode kollektive alternativer som f.eks. S-tog og Metro i København, der udleder meget lidt CO 2. Busser har ligeledes generelt en højere belægningsgrad i byerne end på landet. Bilen er derimod ofte et mere miljøvenligt valg på landet end i byen, når det kommer til CO 2 - emissioner. På landet kører bilen længere på literen, og der er flere passagerer per bil, hvilket resulterer i en lavere udledning pr. passager. Derudover er der færre alternative kollektive transportformer på landet. I nedenstående figur vises, hvor meget CO 2, der bliver udledt i forhold til antallet af passagerer (belægningsgraden) i det enkelte transportmiddel. Grafen illustrerer dermed, hvad parametre som myldretid og transport i land eller by betyder for størrelsen af CO 2 -emissionerne. Cirklerne viser den gennemsnitlige belægning og udledning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
6 Det ses af figuren, at belægningsgraden af transportmidlet har stor betydning for, hvor stor en emission, der er per person. Eksempelvis betyder det gennemsnitligt relativt lave antal passagerer i busserne, at busserne i en gennemsnitsbetragtning udleder mere CO 2 end f.eks. metroen, men hvis der var en højere belægningsgrad i bussen, ville emissionen pr. passager være en af de laveste og bussen dermed en af de mindst udledende transportformer. Ligeledes vil en bil med fuld belægning på fem passagerer have en CO 2 -emission på 38 gram per personkilometer, og vil dermed være konkurrencedygtig med de mere klimavenlige transportformer, der har en belægningsgrad under 100%. Co 2 udledning i forhold til belægningsgrad Generelt kan det siges, at en øget satsning på elektrificering af jernbanen, implementering af klimavenlige drivmidler til busserne, intelligente transportsystemer i byerne, og en mere energieffektiv færgetonnage er midler til at reducere miljø- og klimapåvirkninger fra den kollektive trafik. Organisering og overordnede rammer Formålet med kapitlet har været at beskrive organiseringen af den kollektive trafiksektor siden 2000, hvor konkurrenceudsættelse, international og europæisk lovgivning, øget samarbejde og senest en kommunalreform har skabt nye rammer for og introduceret nye aktører til sektoren. Rammebetingelserne for den kollektive trafik og transportområdet i øvrigt fastlægges i vid udstrækning på internationalt eller mellemstatsligt/europæisk plan. En række reguleringer fastlagt i EU-regi omfatter f.eks. statsstøtteregler, Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
7 harmonisering, konkurrenceudsættelse, miljøkrav og passagerforordninger, der i forskellige omfang påvirker tog-, bus- og færgetrafikken. Som konsekvens af de lovgivningsmæssige rammer, er der f.eks. truffet hjemlige forlig om udbud af tog- og færgetrafik samt aftalt en række investeringer i f.eks. signalprogrammet på jernbanen, hvor det fælles europæiske trafikstyringssytem ERTMS skal etableres frem mod år Derudover betyder politiske aftaler om kapacitetsudvidelse på jernbanen og etablering af to puljer til fremme af bustrafikken, at der frem mod år 2030 er aftalt investeringer for i alt 57 mia. kr. i den kollektive trafik. Infrastrukturen i form af skinner, signaler, stationer, busstoppesteder, broer, havne mv. er fordelt på en række statslige og regionale/lokale aktører. Der ligger klare aftaler til grund for ansvarsfordelingen imellem de enkelte aktører, men derfor kan der alligevel godt opstå usikkerhed og uklarhed hos brugerne, der ikke altid kan gennemskue, hvem der gør hvad. Op til kommunalreformen i 2007 var administrationen af den kollektive bustrafik fordelt på en række frivillige trafikselskaber samt egne driftsselskaber i de enkelte kommuner. Med lov om trafikselskaber blev det fastlagt, at regionerne havde pligt til at etablere regionale trafikselskaber, og at kommunernes opgaver vedr. bestilling og planlægning af den lokale buskørsel skulle udføres af disse 6 trafikselskaber. Trafikselskaberne har dermed til ansvar at udføre kollektiv bustrafik, koordinere og planlægge trafikken også i forhold til den øvrige kollektive trafik; forestår handicapkørsel og andre særlige kørselsordninger for kommuner, og sidst at have ansvaret for den lokale togkørsel, herunder etablere særskilte selskaber til varetagelse af drift og vedligehold af privatbanerne. Som leddet tættest på passageren finder man togoperatører, færgerederier og busentreprenører, der udfører den konkrete drift af trafikken. Inden for de senere år er der i stadig stigende grad blevet anvendt incitamentskontrakter, både i de statslige udbud af tog- og færgetrafik og i de regionale/lokale udbud af færgeog bustrafik for at opretholde en fokus på passagerernes behov for trafikinformation, pålidelighed og komfort. Sammenhængen mellem de enkelte transportformer sikres ved en række samarbejder på tværs; Bus & Tog samarbejdet, Samarbejdet i hovedstadsområde og Samarbejdet i Øresundsregionen. Derudover er der god tradition for direkte samarbejder mellem de enkelte kommuner og operatøren af trafikken. Tilskud og økonomi Driften af den kollektive trafik betales til dels af offentlige tilskud, og til dels direkte af passagererne i form af billetindtægter. De offentlige tilskud består af statens kontraktbetaling til tog- og færgetrafikken og regioner samt kommuners tilskud til trafikselskaber og udgjorde i 2008 ca. 7 mia. kr. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
8 Subsidieringen af den kollektive trafik er nødvendig for at opretholde det eksisterende trafikomfang, idet en betjening af tyndt befolkede områder samt ydertimer gør, at ikke alle ruter kan hvile i sig selv økonomisk. Denne offentlige subsidiering modsvares af krav fra trafikkøberens side, f.eks. om effektivisering af driften, bedre trafikbetjening, miljøvenligt materiel, høj passagertilfredshed, tiltrækning af nye passagerer mv. Det er ikke umiddelbart til at sammenligne udviklingen i tilskuddet til hele den kollektive trafik for perioden , da sektoren har været præget af en stigende konkurrenceudsættelse, bl.a. inden for tog- og færgetrafikken. Hvad der tidligere har været en del af et statsligt eller kommunal budget, er derfor nu løftet ud i et selvstændigt regnskab, som f.eks. færgebetjeningen af Bornholm. Hvad angår udviklingen i tilskuddet til trafikselskaberne fra regioner og kommuner har dette været stigende fra 2000 og frem, bl.a. som følge af trafikselskabernes nye organisering og deraf følgende nye ansvarsområder. Der er en række forskellige takstsystemer i Danmark for hhv. togrejser, rejser i Øresundsområdet, rejser inden for trafikselskabernes grænser samt rejser i hovedstadsområdet. I kraft af Bus & Tog samarbejdet og Samarbejdet i hovedstadsområdet er alle aktører i den kollektive trafik forpligtet til at lade passageren foretage omstigning mellem bus og tog på én og samme billet. Indtægtsdelingen mellem trafikselskaber og operatører for rejser, der krydser de enkelte systemers takstgrænser, sker på basis af fælles regler om passagertællinger mv. Hvad angår de statslige færgeudbud indgår rederierne i et billetsamarbejde omkring omstigning til bus og tog, således at rejsende kan anvende færgebilletten, til en tilsluttende rejse med tog og bus i begge ender af rejsen. Med virkning fra 2008 er der politisk blevet indført et loft for stigningen i trafikselskabernes takster, det såkaldte takstloft, der administreres af Trafikstyrelsen. Det statslige takstloft indebærer, at der årligt fastsættes en grænse, som den gennemsnitlige takststigning ikke må overskride i de enkelte trafikselskaber og i den statslige togtrafik. Takstloftet udelukker således ikke, at nogle billettyper stiger mere end det fastsatte taksloft, når bare taksterne i gennemsnit ikke stiger mere end fastlagt. Vedtagelsen af et statsligt takstloft betyder dermed, at taksterne over en årrække ikke udvikler sig udover den almindelige prisudvikling. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
9 Gennemsnitlig takststigning angivet som et vægtet landsgennemsnit og nettoprisindekset, Flere aktører i sektoren er gået sammen om udviklingen af nye fælles billettyper, som f.eks. sms-billetter til tog og bus på Fyn og Sjælland og det kommende elektroniske Rejsekort. Rejsekortet ventes indført i store dele af landet i løbet af , og formålet er at gøre rejsen mere tilgængelig ved at anvende et moderne og fleksibelt betalingssystem i stedet for de hidtidige klippekort i pap. Passageren betaler dermed for den konkrete rejse modregnet rabat for hyppig brug i stedet for, som nu, at betale på forhånd for en fast defineret rejse (i form af et bestemt antal zoner eller en bestemt geografisk strækning). Tog, bus og færge markedsforhold og opgaver I de enkelte kapitler om tog-, bus- og færgetrafikken beskrives de konkrete markedsforhold i nærmere detaljer, bl.a. hvad angår udvikling i passagertal, tilskud og takster, de organisatoriske rammer i form af bestillere og udøvere af trafikken, infrastrukturforvaltere, samarbejder - og desuden gives et overblik over de mangeartede opgaver, som den enkelte trafikaktør har. Det kommer for vidt at summere den omfattende fremstilling her men enkelte områder kan fremhæves. Investeringer og udbud på togområdet Størstedelen af den trafik, der udføres på banenettet er persontrafik, der udføres med offentligt driftstilskud, mens den kommercielle trafik med både personer og gods udgør en meget lille del. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
10 Siden 2000 har der været gennemført to udbudsrunder af statslig togtrafik, hvilket har introduceret nye aktører til sektoren. Desuden er der en række statslige og regionale/lokale infrastrukturforvaltere, der varetager drift og vedligehold af skinner, signaler, stationer mv. Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat midler til investeringer i såvel udvidelsen af de eksisterende baner, anlæg af nye spor som udskiftning af det eksisterende signalsystem. Kapaciteten på jernbanen ventes at blive udvidet betragteligt som følge af disse investeringer. Der er fortsat stor fokus på regularitet og pålidelighed i trafikken og aktørerne samarbejder om såvel afviklingen af trafikken som forbedringer af vente- og omstigningsforhold på stationer og andre knudepunkter. Incitamentskontrakter og puljeordninger i bustrafikken De 6 fælleskommunale trafikselskaber håndterer en række forskellige opgaver for kommuner og regioner mht. bustrafikken, herunder planlægningen af trafikken samt kontraktstyring af de busentreprenører, der udfører den konkrete buskørsel. De fleste trafikselskaber udbyder deres kørsel i 6-årige kontrakter, som kan justeres max. 20% fra år til år. I stigende grad anvendes incitamentskontrakter som middel til at give passagererne en bedre rejse, f.eks. i ved fokus på stemningen i bussen, overholdelse af tidsplanen, gratis internet mv. I 2009 udgav trafikselskaberne deres trafikplaner, som indeholder beskrivelser af nøgletal og de udfordringer, som trafikselskaberne står overfor i fremtiden. Med trafikaftalen fra januar 2009 blev der etableret to puljer til fremme af bustrafikken, hvorfra trafikselskaber og kommuner kan søge midler til bedre fremkommelighed, bedre samspil i den kollektive trafik og til innovative forsøg, der kan fremme andelen af buspassagerer. Trafikstyrelsen administrerer de to puljer, hvorfra der allerede er uddelt ca. 306 mio. kr. til projekter over hele landet. Ejerforhold og fremtidig konkurrence om færgetrafikken I Danmark er der i alt ca. 50 færgeruter, der medvirker til at skabe forbindelser på tværs af landet. De fleste færgeruter er mindre ofte kommunalt drevne ruter mens der findes en håndfuld større ruter, drevet enten på statslige kontrakter eller kommercielle vilkår. Ejerforholdene for de rederier, der udfører færgetrafik på statslige kontrakter og på kommercielle ruter er samlet på få enheder, som følge af opkøb inden for sektoren. Konkurrencen om at byde ind på færgetrafik i Danmark har desuden været vigende i de senere år, men med øget fokus på en standardiseret tonnage og kompensation for olieprisstigninger forsøger Trafikstyrelsen at skabe øget interesse blandt internationale rederier for de fremtidige færgeudbud. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereTrafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk
Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012
Rapportering om udviklingen i - Marts 2012 19. marts 2012 1 Rapportering om udviklingen i Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørende udviklingen i den kollektive
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereTILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE
Læs mereøkonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af
Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner - Trafikdage 2010, Aalborg Universitet g, g Ole Schleemann, Nordjyllands Trafikselskab Christian
Læs mereTrafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereKombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen. Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø
Kombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø Hvorfor er toget et smart valg? Samfundet Individet 1. Tog er godt Energi
Læs mereDin rolle som ejer af et trafikselskab. Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne
1 Din rolle som ejer af et trafikselskab Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne 2 Indholdsfortegnelse Indhold 02 01 Indledning 03 02 Udfordringer 04 03 Visioner
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereIndstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereArbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region.
Konference om kollektiv trafik efter kommunalreformen 1.marts 2006 på Munkebjerg, Vejle. HCB indlæg Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region. Mit indlæg i formiddag skal være et bud på
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereHandicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014
Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske
Læs mereUdviklingen i den kollektive trafiks takster og rejser - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor
Udviklingen i den kollektive - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor September 2008 3 Udviklingen i den kollektive Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010
Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereReferat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg
Referat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg Pkt. 1: Velkomst og siden sidst samt økonomi Velkomst ved Jens Erik Sørensen Den nedsatte tekniske referencegruppe er blevet bedt
Læs mereBilag 3: Letbanen i Østjylland
Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereMiljø, Teknik og Plan
Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs merebaggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen
Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve
Læs mereFor Transportministeriet. Potentiale for vækst i togtrafikken
For Transportministeriet Potentiale for vækst i togtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Togets markedsandel og konkurrenceposition 4 2.1 Generelle tendenser 4 2.2 Turformål 7 2.3 Geografi 10
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs merefor syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi
Læs mereEksisterende busruter
BILAG TIL DAGSORDEN TIL ØKONOMI, TEKNIK OG MILJØUDVALGET 19. APRIL 2010 SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Ændringer af buskørslen fra 2011 Eksisterende busruter Buslinjer i 2010: 97N 121 126 210 212
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereVejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder mv. (takststigningsloftet)
Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet) Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med takststigningsloftet, som sikrer, at
Læs mereBredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Læs mereEn pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse
Læs mereBEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30
BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 SKAL VI IKKE TAGE TIL SVERIGE? Svenskerne er kendt for at de er gode til at organisere og samarbejde, og
Læs mereFlextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014
Flextur, fordi Danmark er mere end København Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014 Flextur, fordi Danmark er mere end København Movia er Danmarks største trafikselskab og har hovedstaden
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs mereStrukturbillede 2030
Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mere25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik
25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR Syddansk Mobilitetsråd Principper for bustrafik INFRASTRUKTUR I SYDANMARK De væsentligste udfordringer: Stigende trængsel Stigende udledning af CO2 fra trafikken
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePolitisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereUdbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereFordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune
NOTAT Oprettet: 01/09/14 Senest revideret: 27/10/14 Ref.: AF/GC Modtager: Frederikshavn Kommune Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune Indledning: Der er som kommune mulighed
Læs mereUdbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen
Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen Udbygning af den regionale og lokale kollektive trafik til at understøtte Timemodellen Danske Regioner i samarbejde
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereDen behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.
Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereNyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne. Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne
SIDEN SIDST Nyt uniformsregulativ på vej; drøftes og forhandles med selskaberne Videoovervågning i alle busser, drøftes og forhandles med selskaberne Fly High obligatorisk fra nu, drøftes og forhandles
Læs mereFremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger
Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs merePræsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse
Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereStorebæltsforbindelsens trafikale effekter
Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mere