2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL PROJEKTDESIGN VIDENSKABSTEORI OG METODE MOTIVATION VIDENSKABSTEORETISKE RAMME VIDENSKABSTEORETISKE BEGREBER Ontologi Epistemologi Metodologi HERMENEUTIK FILOSOFISK HERMENEUTIK Første metodiske princip Andet metodiske princip Tredje metodiske princip Fjerde metodiske princip DEN HERMENEUTISKE CIRKEL HORISONTSAMMENSMELTNING VIDENSKABSTEORETISK PROCES INDSAMLING AF EMPIRI Kvalitativ empiri Kvantitativ empiri INTERVIEW Det kvalitative interview Udarbejdelse af interview BEHANDLING AF EMPIRI Etik Reliabilitet Validitet BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING KILDEKRITIK Empiri Teori CSR I EN DANSK KONTEKST HISTORISK PERSPEKTIV CSR KULTUR OG TRADITION VIRKSOMHEDEN DE FIRE ANSVARSDIMENSIONER STAKEHOLDERS Rapportering i forhold til stakeholders MICHAEL E. PORTER The four elements of competitive context STRATEGISK CSR LEGITIMITET TEORI REGULERING Hvad er regulering?

3 5.1.2 Hvorfor regulering? Reguleringsstrategi Hård lov Informationsstrategi Incitamenter og konkurrencefordele Selvregulering Refleksiv ret Fastsættelse af reguleringsstandarder FOUCAULT Governmentality Praksisregimer Styringsregimer Panoptikon INSTITUTIONALISERINGSTEORI VERNER C. PETERSEN ANALYSE HANDLINGSPLAN FOR VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR A REGULERING Hvordan 99a? GOVERNMENTALITY Analyse af 99a, som en panoptisk effekt INSTITUTIONALISERING VERNER C. PETERSEN Frivillighed vs. regulering DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BØGER PUBLICERINGER HJEMMESIDER BILAG INTERVIEWGUIDE TRANSSKRIBERET INTERVIEW MED KARIN BUHMANN RESULTATER Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Fremgangsmåde CBS og Deloitte Efterlevelse af 99a 1.år og 2.år Kvalitative resultater 1.år Kvalitative resultater 2.år Kvantitative resultater 1.år Kvantitative resultater 2.år Forankring af CSR CSR MILTON FRIEDMAN WAS RIGHT

4 1.0 Indledning Corporate Social Responsibility (CSR) er et begreb der, gennem de sidste årtier, i stigende grad har vundet indpas blandt virksomheder verden over. Det er i korte træk, et begreb der dækker over virksomhedernes arbejde med socialt ansvar. Begrebet CSR og diskussioner i forbindelse hermed, mener vi, er særlig interessant i en dansk velfærdsstatslig kontekst. Det sociale ansvar har i mange år har været defineret som en statslig opgave, og derfor er diskussionen om samfundets forventninger til virksomhedernes varetagelse af de sociale opgaver, opstået på baggrund af en relativ ny problematik. Begrebet er blevet mere og mere aktuelt i takt med den øgede globalisering og den konstante informationsstrøm. Politiske forbrugere og kritiske medier, får i stadig stigende grad indsigt i- og mulighed for at tjekke virksomhedernes etiske fodspor. De problemstillinger som virksomheder står overfor, bliver i højere grad kompliceret af outsourcing til lande hvor standarderne for miljø, og arbejdsforhold er anderledes end i den vestlige verden. Samtidig skaber den øgede handel på tværs af landegrænser og kontinenter, en øget udveksling af kultur. Den kulturelle forforståelse hos lokale befolkninger, regeringer og samfund i øvrigt, spiller derfor i højere grad ind når virksomhederne skal søge at imødekomme offentlighedens krav. I 2008 fremsatte den daværende VK regering Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, der havde til formål, at skærpe danske virksomheders CSR profil, og det generelle arbejde med samfundsansvar i danske virksomheder. I handlingsplanen fremhæves de økonomiske fordele regeringen mener, at virksomhederne kan drage ved at arbejde strategisk og konsekvent med CSR. Derudover fremhæver regeringen også de fordele, som det danske samfund kan opnå, ved at virksomhederne deltager som aktive og ansvarlige samfundsborgere. 1.1 Problemfelt I forbindelse med Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar blev 99a tilføjet i årsregnskabsloven. 99a gør det obligatorisk for de 1100 største danske virksomheder at rapportere hvilke politikker de har for samfundsansvar, hvorledes de forsøger at opfylde disse politikker og hvilke resultater de har opnået. Lovgivningen dikterer dog ikke, at alle virksomheder skal have en CSR profil, da virksomheder der ikke har en 4

5 sådan, blot skal rapportere dette. På den måde har regeringen altså forsøgt at fremskynde danske virksomheders arbejde med CSR ved hjælp af lovgivning (Regeringen, 2008). "Formålet med oplysningspligten er at tilskynde virksomheder og investorer til at forholde sig aktivt og konstruktivt til, hvordan deres kernekompetencer matcher de globale udfordringer, de står over for" (Regeringen, 2008) Regeringen ønsker altså tydeligt at fremme virksomhedernes strategiske arbejde med CSR, men vælger at udforme en lov, der ikke retter sig mod implementering, men tværtimod retter sig mod rapportering. Hvorfor vælger regeringen at lovgive med et rapporteringskrav, hvis de ønsker en øget implementering? Dette paradoks har medført, at vi undrer os over hvorvidt det er muligt at fremme implementering, ved hjælp af rammelovgivning. Er det muligt, blot ved hjælp af øget rapportering, at fremme danske virksomheders internationale omdømme? Ifølge vores forforståelse er det klart, at først når virksomhedernes sociale ansvar er implementeret strategisk og knyttet til kerneforretningen, vil deres internationale omdømme og konkurrenceevne forbedres. Derfor stiller vi os i gruppen undrende overfor, hvorvidt det er muligt ved hjælp af lovgivning om rapportering, at fremme virksomhederne strategiske implementering af CSR. 1.2 Problemformulering Hvilken påvirkning har tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven, haft på virksomhedernes implementering af strategisk CSR? 1.3 Arbejdsspørgsmål Hvad har regeringens hensigter været med indførslen af 99a? Hvordan kan 99a medvirke til, at virksomhederne øger deres fokus på samfundsansvar? Hvilke forventninger har offentligheden til de danske virksomheders arbejde med CSR? Er 99a en hensigtsmæssig metode til at fremme virksomhedernes arbejde med strategisk CSR? 5

6 1.4 Projektdesign 6

7 2.0 Videnskabsteori og metode 2.1 Motivation Gruppen blev skabt på baggrund af RUCs obligatoriske gruppedannelsesproces, ud fra en fælles interesse for emnet CSR. Fire ud af gruppens fem medlemmer har på 3. Semester gennemført specialkurset i virksomhedsstudier, hvilket har vakt et ønske om at skrive et projekt der beskæftiger sig med, afprøver og udfordrer dele af den nyerhvervet viden. I den indledende researchfase, blev vi i gruppen hurtigt enige om, at arbejdet med emnet ikke skulle foregå ved at fokusere på en given virksomheds interne implementering af CSR, og heller ikke hvordan CSR kan anvendes som brandingstrategi. Ikke sagt, at disse CSR områder ikke kan være spændende og relevante, men vi havde et klart ønske om, at angribe projektarbejdet fra et sted, hvor vi mente, at emnet manglede opmærksomhed. Efter at vi havde læst artiklen: CSR: Frivillighed, lovlydighed eller midtimellem? fra 2006 af Karin Buhmann (Kommunikationogsprog.dk), blev vi interesserede i at undersøge i hvor høj grad virksomhedernes frivillige CSR-aktiviteter er påvirket og påtvunget udefra. Med den efterfølgende research blev vi bekendte med Handlingsplan for Virksomheders Samfundsansvar fra 2008, der ud over at opfordre danske virksomheder til at arbejdet med CSR, også indfører lovgivning på dette område. Spørgsmålet som har rejst gruppens totale undren, samt dannet baggrund for problemformuleringen, har således været at undersøge hvorfor regeringen vælger at vedtage en lovgivning der retter sig mod CSR-rapportering, når det ønskede mål er CSRimplementering (Regeringen, 2008). 2.2 Videnskabsteoretiske ramme I det følgende afsnit, vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske overvejelser og processer. Vi vil ligeledes uddybe den hermeneutiske metode, herunder den filosofiske hermeneutik, da det er denne videnskabsteoretiske tilgang vi har anvendt for at opnå indsigt i, og skabe forståelse for projektets problemstilling og problemformulering. 7

8 2.2.1 Videnskabsteori i praksis Videnskabsteori er en samlet betegnelse for en række discipliner, der har videnskabernes opfattelse af sand viden som deres genstand. Videnskabsteori handler om de grundantagelser om verden, samfundet, individet, erkendelsen, sproget, forholdet mellem teori og empiri m.v., der bestemmer væsentlige dimensioner i måden vi formulerer og angriber en problemstilling, og hvordan vi besvarer denne (Pahuus, 2010). På baggrund af Thomas Kuhns 1 paradigmebegreb, udlægger Egon G. Guba fire generelle paradigmer: Det positivistiske paradigme, Det neo-positivistiske paradigme, Det kritiske paradigme og Det konstruktivistiske paradigme. Paradigmernes syn på virkeligheden spænder fra en opfattelse af virkeligheden som noget reelt eksisterende og håndgribeligt, til illusioner eller fortolkninger, som mennesker kreerer, vedligeholder og forandrer (Darmer og Nygaard, 2005). Det er igennem de videnskabelige paradigmers ontologi, epistemologi og metodologi at distinktionen kan identificeres, da de tre begreber udgør paradigmets basale værdisæt, se figur 1 (Darmer og Nygaard, 2005). Vi er i denne rapport gået hermeneutisk til værks, da vi har ønsket at undersøge et fænomen, ved at forstå og fortolke et genstandsfelt. Vi har derudover været bevidste om det faktum, at vi har haft en forforståelse af problematikken, og vi mener ikke, at denne forforståelse kan ignoreres eller udelukkes fra arbejdet med problemstillingen, så derfor har vi valgt at arbejde filosofisk hermeneutisk. 1 The structure of scientific revolutions fra 1962 (Pederesen 2009) 8

9 Umiddelbart vil det være mest naturligt at placere den filosofiske hermeneutik inden for det konstruktivistiske paradigme, da virkeligheden ifølge dens stifter, Hans-George Gadamer ( ), ikke eksisterer som noget, der kan indsamles og forstås udelukkende på baggrund af data, men som noget vi fortolker. Gadamer mener, at fortolkninger baseres på individuelle forforståelser og derfor altid vil være subjektive. Endvidere er det umuligt at adskille forståelsen fra vores undersøgte fænomen, og vores empiri vil derfor blive et produkt af os som undersøgere og det underøgte. Gadamer introducerer senere begrebet situation, der indenfor samfundsvidenskaben udgør et paradigmeskift for den filosofiske hermeneutik. Med situationsbegrebet gør Gadamer op med det konstruktivistiske perspektiv og nærmer sig i stedet den kritiske teori, da han anser situationen som afgørende for vores forforståelse og vores forståelseshorisont. Situationsbegrebet bliver derfor et udtryk for, at vi ikke kan forstå et fænomen uafhængigt af dets kontekst. Claus Nygaard sidestiller Gadamers situationsbegreb med den kultur og tradition vi fødes ind i. Kulturen og traditionen er en del af os, og den henvender sig konstant til os og betyder, at forståelsen altid vil være påvirket deraf. Nygaard præciserer Gadamers situationsbegreb med yderligere sociale forhold såsom uddannelse, arbejdssituation og familie. Samtlige af disse elementer af vores situation præger den måde, vi forstår fænomener på (Nygaard, 2005). Arbejdet med videnskabsteori i en projektrapport, kan være af vidt forskellig karakter. Der eksisterer ikke én rigtig tilgang til arbejdet med en given problemstilling, men den videnskabsteoretiske tilgang vi vælger er relevant, fordi den har konsekvenser for vores undersøgelsesmetode og konklusioner (Fuglsang og Olsen 2004). Forskeren, Kaare Pedersen (2009), fremlægger tre overordnede tilgange til arbejdet med videnskabsteori i en projektrapport: Videnskabsteori ad hoc, Videnskabsteori som udgangspunkt og Videnskabsteori som refleksion. Pedersen karakteriserer videnskabsteori som refleksion, som en konstant jagt efter de blinde pletter. Jagten kan i denne henseende ses som selve undersøgelsen, hvor de blinde pletter repræsenterer de resultater som endnu ikke foreligger. Så snart det vi anser for resultater viser sig, har vi opnået en ny forståelse, hvilket vil føre til en ny forforståelse og dermed skabes der nye blinde pletter som skal jages. Pedersen mener, at jagten på de blinde pletter i de anvendte teorivalg og analysestrategier, via videnskabsteorien, fintuner fornemmelsen for, hvad det er vi gør; hvad vi indirekte 9

10 siger, forudsætter og konkluderer. Det er afgørende at vi ikke bestræber os på at lokalisere alle de blinde pletter, men derimod blot gøre os bevidst om, at de eksisterer, og at vi i analysen reflekterer over tilvalg, fravalg, hvad der diskuteres og ikke diskuteres (Pedersen, 2009). I denne rapport har vi valgt at arbejde med videnskabsteori som refleksion, da vi har forsøgt at være bevidste om de valg, og ikke mindst fravalg, vi har taget i arbejdet med besvarelsen af problemformuleringen. Dette kan være alt fra de anvendte teorier, til måden hvorpå vi har valgt at formulere vores problemformulering. Vi har derudover også været bevidste omkring, at det ikke er alle begreber vi benytter, som vi har valgt at tage en videnskabsteoretisk diskussion af, og at vi har ladet visse forudantagelser ligge til grund for analysen. Vi har også forsøgt at være bevidste om, hvad der diskuteres, og hvad der ikke diskuteres i rapporten, og har forsøgt at reflektere over disse valg og fravalg. Vi har eksempelvis ikke diskuteret hvorvidt CSR er en fordelagtig virksomhedsstrategi, da vi mener, at der findes nok materiale der diskuterer dette, og at den diskussion derfor ikke er relevant at tage i forhold til vores problemstilling. Ved en samfundsvidenskabelig undersøgelse er der to aspekter, som har fundamental indflydelse på hvilken metode der benyttes. Det er henholdsvis den ontologi og den epistemologi man bekender sig til, hvilke også fremgår af figur 1. Disse udgør en lære der er essentiel at forholde sig til i arbejdet med videnskabsteori (Nygaard, 2005). 2.3 Videnskabsteoretiske begreber Under projektskrivningen har vi haft en række antagelser, som kan forekomme bevidst eller ubevidst, og vi arbejder således indenfor en forholdsvis konkret ontologi og epistemologi. Udfordringen er at blive bevidst om antagelserne, og reflektere over deres konsekvenser for undersøgelsesprocessen og -resultatet. Dette understreger ligeledes vores valg af videnskabsteori som refleksion. Viden akkumuleres ud fra den valgte ontologi og epistemologi, og disse skal derfor ekspliciteres i projektet, for at være i stand til at skabe åbenhed omkring vores undersøgelsesmetode samt -resultater (Nygaard, 2005) Ontologi Ontologi er genstandens beskaffenhed og med dette forstås hvorledes noget forholder sig, eller som nævnt i figur 1 - den virkelighed vi ser verden fra. 10

11 For at kunne være i stand til at indgå en gyldig diskussion af den videnskabsteoretiske genstandsforståelse, må man tage udgangspunkt i den valgte videnskabsteoris ontologi (Pedersen, 2009). Da vi i dette projekt har valgt at beskæftige os med den filosofiske hermeneutik, har vores ontologiske udgangspunkt derfor været at undersøge den sociale verden, ud fra en forståelse af mennesket som forstående, fortolkende og aktivt handlende, hvorfor det må betragtes ud fra en specifik historisk kontekst (Fuglsang og Olsen, 2009). I vores projekt arbejder vi ud fra den antagelse, at virksomheder ledes af mennesker, og vi går derfor ud fra at det vi undersøger er aktivt handlende, forstående og fortolkende. Derudover redegør vi i projekt for, hvad vi mener en virksomhed er, med henblik på at få vores ontologiske udgangspunkt defineret, inden vi påbegynder undersøgelsen af problemstillingen. Ifølge Gadamer er fortolkning ikke en metode; fortolkning er en måde at være til på. Det betyder at anvendelse af metoder ikke nødvendigvis er ensbetydende med opnåelsen af sand viden eller sand erkendelse. Derfor er den hermeneutiske cirkel i den filosofiske hermeneutik et ontologisk princip. Fortolkning er derfor ikke blot en metode, men en uundgåelig handling (Fuglsang og Olsen, 2004) Epistemologi Epistemologien handler om, hvorledes genstandsfeltet kan studeres (Fuglsang og Olsen, 2009). Den beskæftiger sig med, hvorvidt der eksisterer sand-, videnskabelig- og objektiv viden og hvordan vi kan vide os sikre på, at denne sandhed også er universel (Pedersen, 2009). I hermeneutikken skal genstandsfeltet studeres ud fra dets ontologi samtidig med, at der reflekteres over den menneskelige handling, der knytter sig til dennes kultur og kontekst. I vores undersøgelse vil vi forholde os forståelsesorienteret og fortolkende til det undersøgte, i håb om at få indsigt i bevæggrunden for de undersøgte handlinger. På baggrund af vores filosofisk hermeneutiske tilgang, ser vi det meningsfuldt at karakterisere vores epistemologi som værende perspektivistisk, da netop denne epistemologi understreger, at den eneste virkelighed, vi kan se, er en fortolket virkelighed, der er et produkt af det paradigme vi som undersøgere har bekendt os til (Pedersen, 2009). 11

12 Denne erkendelse betyder, at vi undlader at tale om et alment sandhedsbegreb, for i stedet at nå frem til en gyldig analyse gennem fortolkning Metodologi Begrebet metodologi bruges til at sammenfatte de øvrige videnskabsteoretiske begreber, og forstås som de videnskabsteoretiske elementer i en videnskabelig tilgang bestående af dens ontologi, epistemologi, sandhed, slutningsformer, metoder og forskningsteknikker (Fuglsang og Olsen, 2009). Indenfor metodologien skelnes der mellem metodologier/analysestrategier, metodikker og metode. Metodologier/analysestrategier handler om, hvilken fremgangsmåde man bør benytte i sin analyse, hvordan man genererer og afprøver teorier og efter hvilke kriterier. Metodikker er derimod de forskningsteknikker, der bruges i indsamling og analyse af data. Begrebet metode dækker over både metodikker og metodologi (Pedersen, 2009). Med udgangspunkt i empirien vil vi i denne rapport undersøge de foreliggende resultater og holde disse op mod vores problemstilling. For at være i stand til at udarbejde en valid analyse og senere foretage en gyldig diskussion, har vi derfor valgt, at holde empirien op mod en teoretisk referenceramme. I forhold til vores hermeneutisk filosofiske tilgang vil vi derfor i undersøgelsen sætte vores forforståelse i spil med empiri og teori, der i en vekselvirkning vil udfordre hinanden og resultere i en ny forståelse (Nygaard, 2005). Vi har derfor valgt at benytte os af den abduktive analysestrategi, da vores problemstilling og videnskabsteori i høj grad lægger op til, at vi ikke konkluderer ud fra hvad empirien åbenlyst fortæller os, men i et sammenspil med vores forforståelse og teorier, forsøger at identificere bevæggrundene bag tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven (Pedersen, 2009). Vores undersøgelse praktiseres i et tværfagligt felt bestående af virksomhedsstudier 2 og politologi. 2.4 Hermeneutik Hermeneutik kan oversættes til fortolkning og bygger på en opfattelse om, at forståelse og fortolkning er grundlaget for forklaring. Forskningen udøves på baggrund af forskerens forståelseshorisont, hvilket vil sige, at forskningen er afhængig af hvilke forståelser og forforståelse forskeren besidder. I ønsket om at forså 2 Her henvises til Roskilde Universitets studiebeskrivelse af specialkurset Virksomhedsstudier 12

13 meningssammenhænge, må man derfor udfordre iboende fordomme, med det for øje at åbne horisonterne (Højbjerg, 2009). I vores rapport foretages undersøgelsen i spændingsfeltet mellem tvungen rapportering og frivillig implementering af CSR aktiviteter, hvilket fra starten skabte en række antagelser og fordomme. Som motivationsafsnittet også udtrykker, har disse antagelser og fordomme været afgørende for vores valgte problemstilling og er en omstændighed som vi hverken kan, eller ønsker at se bort fra. Derfor vil vores undersøgelse være påvirket af en forforståelse som uundgåeligt vil komme til at påvirke resultatet af vores analyse. På baggrund af dette ser vi hermeneutikken som en relevant videnskabsteoretisk retning for vores projekt, da netop denne fordrer at forskerens forforståelsen sættes i spil (Højbjerg, 2009). 2.5 Filosofisk Hermeneutik Indenfor hermeneutikken skelnes der imellem en traditionel, en metodisk og en filosofiske retning. Ifølge Gadamer bygger al viden på en forståelse, der udbygges og artikuleres i en udlægning af det vi som undersøgere allerede ved noget om en fordom. Derfor vil vi, i forståelsesprocessen, medbringe en række fordomme, og hermed bliver hermeneutikken til en cirkularitet mellem forforståelse og forståelse (Nygaard, 2005). Det er ved at overskride den tidligere forståelse, at horisonten flytter sig, og selve overskridelsen sker når fordommene sættes på spil. Dette kaldes at gøre en hermeneutisk erfaring (Fuglsang og Olsen, 2009). Den filosofiske hermeneutik ser grundlæggende hermeneutik som: Forståelse, udlægning og applikation (Fuglsang og Olsen, 2009). Forståelsen opnås på baggrund af den empiri og teori der anvendes. Udlægningen vil komme til udtryk i undersøgelsens analyse og diskussionsafsnit, hvor empiri og teori vil blive sat i spil af vores forforståelse og omvendt. Applikationen vil manifestere sig i undersøgelsens konklusion, og vil igennem en horisontsammensmeltning af vores forforståelse, empiri og teori resultere i en intersubjektivitet, der har til formål at nuancere besvarelsen af vores problemformulering (Fuglsang og Olsen 2009). Vi har i projektet behandlet vores empiri og teori ud fra vores egen kontekst og situation, og vi har derfor valgt at benytte den filosofiske hermeneutik, da dette udgangspunkt er i overensstemmelse med den filosofiske hermeneutiks præmisser. 13

14 Claus Nygaard (2005) opstiller fire metodiske principper for en filosofisk hermeneutisk undersøgelse, som vi vælger at inddrage for at fremlægge hvordan vi metodisk har grebet vores problemstilling an Første metodiske princip Da vores forforståelse påvirker undersøgelsesprocessen, og dermed er med til at skabe vores forståelseshorisont, er det vigtigt, at vi forsøger at gøre os bevidste om vores forforståelse i relation til det undersøgende projekt. Det er derfor arbejdet med forforståelsen der er afgørende i dette metodiske princip. Det er vigtigt at være bevidste om den underliggende forforståelse, da den i høj grad præger arbejdet med problemstillingen. Derudover må man også være parat til at ændre opfattelsen når nye blinde pletter melder sig. Vores forforståelse er i høj grad et produkt af den situation vi befinder os i. I denne rapport kommer vores forforståelse blandt andet til udtryk, i vores opfattelse af begrebet CSR og social ansvarlighed. Vi ser social ansvarlighed som et retfærdige og naturlige krav at stille til virksomhederne. Dette skal ses på baggrund af vores fordomme der er opstået i kraft af vores opvækst i et velfærdssamfund, og derfor ser vi det som en naturlig del af virksomhedernes virke, at de tager hensyn til samfundet. Her henviser vi til afsnittet: Virksomheden. Ifølge Gadamer er fortolkning og forståelse et grundvilkår for den menneskelige eksistens, og ikke blot en metode til opnåelse af viden. Forståelsen består af forforståelsen og fordomme. Forforståelsen betyder, at der altid går en forståelse forud for vores nuværende forståelse, mens fordomme udgør den bagage, man har med sig i forståelsesprocessen af verden. Forståelsen er således en forståelsesbetingelse, mens fordomme er meningsgivende for forståelsen (Højbjerg, 2009). Gadamer forstår ikke fordomme som noget negativt der skal overvindes før fornuften kan sejre, men som noget der altid bør være til stede da den udgør en nødvendig betingelse for at kunne forstå (Nygaard, 2005). Som undersøgere er vi præget af vores kulturarv, samfund, familie, arbejde etc. som alt sammen påvirker måden hvorpå vi møder verden (Højbjerg, 2009) Andet metodiske princip Det andet metodiske princip forskriver, at vi må sætte vores forforståelse på prøve ved at bringe vores forståelseshorisont i spil med andre horisonter. For at dette skal kunne lykkes, må vi være åbne for påvirkning, og dermed påvirker vi aktivt betingelserne og 14

15 mulighederne for forståelse. Her melder endnu en vanskelighed sig, for det gælder imidlertid for vores forforståelse som for vores situation og horisont, at vi ikke kan opnå fuld bevidsthed herom. En total fremstilling af vores forforståelse vil derfor ikke kunne lade sig gøre (Nygaard, 2005) Tredje metodiske princip Hvor de to foregående principper fokuserede på vores forforståelse, har det tredje princip til formål at studere det andet subjekt, som udgøres af det fænomen vi undersøger. Med andre ord må vi betragte vores undersøgelsesobjekt som et subjekt (Nygaard 2005). For at kunne forstå hvad det andet subjekt skriver, siger eller gør, må vi forsøge at sætte os i den andens sted. Det kan være at horisontsammensmeltningen ikke forekommer hvis nu den anden hævder et forhold om virkeligheden, som vi ikke kan se. Den handling det er at sætte sig i den andens sted, bygger på den forforståelse, vi har af den anden. Med denne handling menes der ikke, at vi som undersøgere træder ud af vores egen situation, for derefter at indtræde i den andens, uden forbindelse til vores egen. Men tværtimod det faktum, at det er med vores egen forståelse, at vi sætter os i den andens sted (Nygaard, 2005). I dette projekt har vi på baggrund af såvel forforståelse, forståelse og teoretikere, forsøgt at undersøge hvilke incitamenter samt konsekvenser der f.eks. kan være i forbindelse med indførelsen af 99a. Vi har altså forsøgt at sætte os i den andens sted, vel vidende at vi er tolkende Fjerde metodiske princip Gadamer ser åbenhed som fundamental for hermeneutisk erfaring. Åbenheden viser sig ved, at vi stiller spørgsmål. Ifølge Gadamer kan vi ikke erfare uden at stille spørgsmål og indgå i dialog med det undersøgte. I forlængelse heraf skriver Claus Nygaard: Til et spørgsmål hører også svar, og relationen mellem spørgsmål og svar er kernen i hermeneutisk fortolkning. (Nygaard, 2005) Igennem vores undersøgelse i dette projekt, har vi kontinuerligt stillet spørgsmål. F.eks. i udarbejdelsen af vores problemformulering og processen med at klarlægge vores forforståelse. Vi har spurgt til vores teorianvendelse og vores brug af kvalitative og kvantitative empiri, og ikke mindst spurgt til forholdet imellem dem. I forhold til vores interviewguide er vi bevidste om, at spørgsmål har en bestemt struktur og en bestemt grad af åbenhed og lukkethed, men samtidigt at spørgsmålene ligger indenfor et bestemt 15

16 genstandsfelt, hvor nogle svar er mulige og andre ikke. Ved at stille spørgsmål og være åbne, gør vi det muligt at udvide vores forståelseshorisont (Nygaard, 2005). Vores overvejelser med hensyn til udarbejdelsen af vores interview der fremgår i afsnittet Udarbejdelse af interview. 2.6 Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er et grundprincip indenfor hermeneutikken. Cirklen er et udtryk for den vekselvirkning der finder sted mellem del og helhed: Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delen (Højbjerg, 2009) Den filosofiske hermeneutik arbejder med vekselvirkningen mellem os som fortolkere og det vi undersøger. Det er dermed ikke muligt at fortolke det undersøgte fænomen på et objektivt plan. Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar udgør i vores undersøgelse den primære tekst og helhed, som består af dele, hvoraf tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven ses som en del af helheden. 2.7 Horisontsammensmeltning Begrebet horisontsammensmeltning dækker over hændelsen der opstår i mødet mellem fortolkeren og genstanden. Det er i selve mødet, meningen opstår og fortolkeren og genstanden kan derfor ikke betragtes uafhængigt af hinanden. Her adskiller den filosofiske hermeneutik sig fra den traditionelle hermeneutik der foreskriver at teksten læses på dens egne præmisser, hvorimod den filosofiske hermeneutik ikke mener, at dette er muligt, da vi som undersøger altid tager forforståelse med i fortolkningen (Fuglsang, 2009). Vi kan i projektet derfor kun udlægge mening af teksten, som et gensidigt samspil mellem det handlingsplanen meddeler, og den fortolkning vi tillægger den: Således har teksten en mening i sig selv, der giver og gives ny mening til enhver tid. (Højbjerg, 2009) 2.8 Videnskabsteoretisk proces Vi besluttede på et tidligt stadie i opgaveskrivningen at benytte kritisk realisme som vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Ud fra en kritisk tilgang og undren, stillede vi spørgsmålstegn ved forholdet mellem CSR og lovgivning. Vi ønskede derfor at belyse de dybere strukturer og mekanismer, der kunne ligge til grund for dette forhold. 16

17 Vi arbejdede med kritisk realisme, fordi vi i begyndelsen stillede os kritiske overfor hvorfor man valgte at lovgive på et område, som vi mente burde omhandle virksomhedernes frivillige aktiviteter. Vi ville gerne undersøge hvilke samfundsstrukturer og policyprocesser der lå bag incitamenterne til 99a. Dette ville vi gøre ved at indsamle og behandle empiri og holde dette op mod de valgte teorier, for gennem analyse at finde frem til de strukturer og mekanismer, der på det dybe niveau, kunne bidrage til at forklare forholdet. Det viste sig i løbet af projektprocessen og indsamling af empiri og teori, at regeringens incitamenter til 99a tydeligt fremgik i både artikler og Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Vi ønskede derfor i højere grad at undersøge, om 99a havde en positiv effekt på virksomheders implementering af samfundsansvar, og vi følte derfor det var mere relevant at lave et undersøgende projekt, der på baggrund af egen indsamlet empiri og regeringens handlingsplan, forsøgte at undersøge og skabe vores fortolkning af virkeligheden. På trods af at vi overvejende arbejder hermeneutisk er vi bevidste om at vi inddrager elementer af forskellige videnskabsteoretiske retninger. Vi benytter os blandt andet af kvantitativ empiri i analysen, på trods af at denne metode ofte bliver forbundet med den positivistiske tilgang. Derudover benytter vi os af teoretikeren Foucault, som af mange bliver betegnet som socialkonstruktivist. På trods af, at rapporten indeholder disse elementer, benytter vi dem dog fortolkende, og mener derfor stadig, at den hermeneutiske tilgang, er den optimale for vores projekt. 2.9 Indsamling af empiri I vores opgave har vi valgt at supplere vores undersøgelse med kvalitativ og kvantitativ data. Vi benytter empirien til at supplere teorien. I opgaven triangulerer vi vores kvalitative og kvantitative dataindsamling for at opnå et mere retvisende og nuanceret billede af det undersøgte fænomen (Neuman, 2011) Kvalitativ empiri Kvalitative metoder vægter at beskrive og forstå socio-kulturelle fortolkningsskemaer, relationer og identitetsdannelse dette sker oftest uden at tilsigte generelle teorier. Typisk søger man til gengæld efter konstruktionen af idealtyper, dvs. modeller der kan forklare de fænomener, man iagttager og fortolker (Olsen og Pedersen, 2009). Overordnet kan man sige, at den kvalitative empiri er de særlige kvaliteter og egenskaber ved det 17

18 studerede (Rienecker og Jørgensen, 2008). Disse data kan være f.eks. være observationer, interviews osv. (Neuman, 2011). I forhold til vores projekt udgør Kvalitativt studie af førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a 3, foretaget af CBS og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, en relevant del af den kvalitative empiri. Dette synes aktuelt, da der heri foreligger en komplet interviewguide, fremgangsmåde, samt en beskrivelse af undersøgelsesmetoden. I løbet af projektarbejdet har der rejst sig nogle spørgsmål, som vi mente vores daværende empiri svarede mangelfuldt på. Derfor kontaktede vi en uvildig ekspert, der kunne være med til at belyse området. Vi foretog et interview med Karin Buhmann, lektor på Københavns Universitet. Hun er uddannet Master of International Public Law samt har en Ph.d. (Law) fra Århus Universitet. Hendes primære arbejdsområder er blandt andet: CSR, virksomhedernes ansvar rettet mod menneskerettigheder, international menneskerettighedslove, governance og lovreformer, især i Kina og Vietnam (KU.dk). Herudover kontaktede vi Saxo Bank med henblik på endnu et interview. Saxo Bank har bevidst valg ikke at arbejde med CSR, og i den forbindelse udtaler de; ( ) at det var ægte social ansvarlighed at give folk et arbejde, så de er i stand til at betale skat til staten i det land, de er ansat i ( ) (Socialansvarlighed.dk). Derfor fandt vi det interessant at få afklaret hvilke bevæggrunde der ligger til grund herfor, og hvilke konsekvenser det har for en virksomhed at der ikke rapporteres om samfundsansvar. Grundet manglende konsultationstid fra Saxo Banks side, kunne det ønskede interview desværre ikke gennemføres Kvantitativ empiri Kvantitativ empiri er det, der kan erfares i form af hårde data f.eks. tal, mængde- og størrelsesforhold. Disse data kan behandles statistisk, og har til formål at sige noget generelt om det undersøgte fænomen (Rienecker og Jørgensen, 2008). Vores kvantitative empiri udgøres af tre udvalgte rapporter. Den første rapport er foretaget af revisionsfirmaet Deloitte: CSR forankring i danske virksomheder (2011). Undersøgelsen analyserer arbejdet med CSR blandt virksomhederne i Danmark, og 3 Rapporten er en del an større undersøgelse, som inddrages i den kvantitative metodebeskrivelse. 18

19 undersøger i hvilket omfang CSR er en integreret del af virksomhedernes overordnede forretningsstrategi. Herudover anvender vi to undersøgelser foretaget af CBS og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven og Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven. Undersøgelsesmetoden beskrives ligeledes i alle tre undersøgelser, hvilket legitimerer deres bidrag som vores kvantitativ empiri. I behandlingen af vores kvantitative data, har vi foretaget egne udregninger, for bedre at kunne sammenligne de to rapporter udarbejdet af CBS og Erhvervs- og Selvskabsstyrelsen. Disse udregninger fremgår i rapportens resultatafsnit Interview Vi har i forbindelse med interviewet med Karin Buhmann læst to af hendes artikler: Corporate social responsibility: what role for law? Some aspects of law and CSR og CSR-rapportering som refleksiv ret, med henblik på at kunne udarbejde en interviewguide, der ikke indeholdte spørgsmål som hendes publicerede materiale allerede kunne besvare. Vi anvendte det delvist strukturerede interview som ramme for interviewet. Det delvist strukturerede interview er kendetegnet ved at vi som interviewer besidder en vis teoretisk og praktisk viden om de fænomener vi studerer. Samtidigt er vi også åbne for nye synsvinkler og informationer, den interviewede må komme med (Andersen, 2009). Da der var en række områder vi gerne ville have belyst, udarbejdede vi en interviewguide, som skulle agere som rettesnor igennem interviewet. Fordelen ved det delvist strukturerede interview er, at fleksibiliteten tillader intervieweren at bevæge sig ud af en anden tangent, hvis en sådan skulle opstå under interviewet. Samtidigt bidrager interviewguiden til, at vi som interviewere får besvaret vores oprindelige spørgsmål Det kvalitative interview I kvalitativ dataindsamling udgør interviewet en central rolle, da der igennem samtalen opstår mulighed for at belyse forståelse, meningssystemer, kontekst, proceselementer, intentioner og billeder eller skiftende billeder af situationen. Det kvalitative interview skal hjælpe med både at påpege relevante faktorer og hvorledes et problem beskrives i virkeligheden (Olsen og Pedersen, 2009). 19

20 Kvale og Brinkmann (2009) karakteriserer interviewet med personer der er ledere eller eksperter, som eliteinterviews, hvilket interviewet med Karin Buhmann bar præg af. Elitepersoner er vant til at blive spurgt om deres meninger og tanker. Derfor bliver intervieweren nødt til at have et godt kendskab til emnet, mestre fagsproget og være fortrolig med interviewpersonens sociale situation og livshistorie (Kvale og Brinkmann, 2009). Formår en interviewer at demonstrere dette, vil vedkommende få respekt og være i stand til at opnå en vis symmetri i interviewsituationen. Fordi eksperter oftest er vant til at blive interviewet, kan de mere eller mindre have standardsvar eller indlæg der kan fremme de synspunkter de ønsker at kommunikere ud vha. interviewet. Disse standardsvar kræver betydelige evner fra interviewerens side at komme ud over. Lykkes dette, kan det føre til nye indsigter og opfattelser (Kvale og Brinkmann, 2009). Dette kom også til udtryk i vores interview med Karin Buhmann. I starten var det tydeligt at hun indtog eliterollen. Men som interviewet skred frem, genvandt vi respekten, forstået på den måde, at de stillede spørgsmål tog afsæt i hendes egne udgivelser samt anden relevant faglitteratur. Dette resulterede i et mere balanceret interview, der belyste nogle intentioner og kontekstsammenhænge der kunne være med til at præge vores forståelseshorisont Udarbejdelse af interview Formålet med interviewet var at få indblik i Karin Buhmanns syn på tilføjelsen af 99a i årsregnskabsloven, incitamenterne bag lovforslaget samt hvordan hun mener dette påvirker virksomhedernes arbejde med CSR. Vi er opmærksomme på at der kan forelægge et teoretiske bias i forhold til udvælgelsen af interviewperson. Med et sådan bias risikerer vi, at vores undersøgelse får en slagside, at enkelte elementer bliver tillagt større betydning end andre, og at vi tenderer mod at drage bestemte konklusioner. Vi er bevidste om det, men anstrenger os ikke for at komme dette bias til livs. Til det understreger Gadamer nemlig, at fordomme ikke er noget, der bør overvindes, for at fornuften kan sejre (Nygaard, 2005). For at belyse de forskellige udfordringer der er forbundet med at foretage et interview, udgør Kvale og Brinkmanns beskrivelse af de syv faser i en interviewundersøgelse et godt udgangspunk. 1) Tematisering, hvor formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema der skal undersøges formuleres. Vi opstillede en interviewguide med adskillige spørgsmål, inddelt 20

21 i tre emner: frivillighed, lovgivning og fremtidsperspektiver. 2) Design, hvor alle syv undersøgelsesfaser tages i betragtning. Denne fase designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden samtidigt med at der tages hensyn til undersøgelsens moralske implikationer (Kvale og Brinkmann, 2009). Dette gjorde vi ved at præcisere at det var paradokset mellem, frivilligheden i CSR begrebet og lovgivning på området vi ønskede at opnå viden omkring, for derved at være i stand til at sætte vores egen forforståelse i spil. 3) Interview, hvor interviewet foretages med en refleksiv tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation. Her var det særligt vigtigt at forholde os til Karin Buhmann, med henblik på at opnå et symmetrisk og balanceret interview. Det gjorde vi ved blandt andet at læse hendes artikler og sætte os ind i begreberne. 4) Transskription, hvor interviewet klargøres til analysen. Her omskrives materialet fra talesprog til skreven tekst. Da vi optog interviewet, var det her vigtigt at få præciseret samtalen til anvendelig skreven tekst, med henblik på benyttelse i analysen. 5) Analyse. Her afgøres interviewmaterialets karakter, på baggrund af undersøgelsens formål og emne, og det fastslås, hvilke analysemetoder der er anvendelige. Da vi fortolker ud fra en filosofisk hermeneutisk tilgang, var det her vigtigt at fastslå betydningen af den hermeneutiske cirkel, da den udgør vores ontologiske udgangspunkt som tidligere fastslået. 6) Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser således til hvor konsistente resultaterne er og validiteten til hvorvidt interviewundersøgelsen undersøger det, man ønsker undersøgt. 7) Rapportering, hvor undersøgelsen resultater og anvendte metoder kommunikeres i en form, der tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter (Kvale og Brinkmann, 1999) Behandling af empiri I bearbejdelsen af vores interview, har vi primært fokuseret på at verificeringen af vores resultater. Her fokuseres på reliabiliteten og validiteten af resultaterne. Da vi interviewet var af en ekspert, der udtalte sig generelt om et konkret lovforslag, formodes de opnåede resultater at være generaliserbare ift. anvendelsen i vores opgave. Herefter fokuseres der på hvordan vi som hermeneutisk fortolkere, kan bearbejde og meningsfortolke vores resultater Etik I forhold til anvendelsen af udtalelserne i forbindelse med offentliggørelse af vores rapport, er der indgået en aftale med Karin Buhmann. I tilfælde af at rapporten udgives i 21

22 andre forbindelser end som studierapport, skal rapporten verificeres personligt at Karin Buhmann Reliabilitet Reliabilitet omhandler konsistensen og troværdigheden af forskningsresultatet. Her behandles spørgsmålet om, hvorvidt et resultat kan reproduceres på andre tidspunkter og af andre forskere. Uddybet, kan der stilles spørgsmålstegn ved om interviewpersonerne vil ændre deres svar i et andet interview, eller om de vil give andre forskere andre svar (Kvale og Brinkmann, 2009). Selv om det er ønskeligt at forøge reliabiliteten af interviewresultater med henblik på at modvirke en vilkårlig subjektivitet, kan for meget fokus på reliabilitet være med til at modvirke kreative fornyelser og variabilitet. Disse har bedre betingelser, når interviewere får lov til at følge deres egen interviewstil og improvisere undervejs for at følge op på lovende nye fornemmelser (Kvale og Brinkmann, 2009). Da vi interviewede en ekspert, må det antages at der er en høj grad af konsistens og troværdighed af forskningsresultatet. Derfor har vi i interviewet tilladt os at tillægge reliabilitet en mindre betydning, da vi anvender det delvist strukturerede interview, netop med fokus på at tillade os at følge op på lovende ny fornemmelser og antagelser, som vi på forhånd ikke var opmærksomme på Validitet Validiteten henviser til sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Hermed skal det forstås at et gyldigt argument er fornuftigt, velbegrundet, forsvarligt, stærkt og overbevisende (Kvale og Brinkmann, 2009). Validitet skal retfærdiggøre hvorvidt en metode undersøger det, den foregiver at undersøge. (Kvale og Brinkmann, 1999). I vurdering af validiteten af udsagnene i interviewet med Karin Buhmann, har vi sammenholdt dem med vores øvrige empiri og teori. Dette for at klarlægge, om slutningerne er korrekte i forhold til de præmisser vi undersøger temaet ud fra, og om der findes klare afvigelser. Vurdering af sandheden og rigtigheden i udsagnene synes i overensstemmelse med vores resterede empiri og teori på området. Samtidig har udsagnene bidraget til at bekræfte og supplere vores eksisterende viden. 22

23 2.12 Begrebsafklaring Begrebsafklaringen anvendes til at præcisere de begreber og fraser der ikke klart defineres i metode, redegørelse og teoriafsnit. Creative Compliance: Creative compliance er processen, hvor de regulerede subjekter f.eks. virksomheder eller borgere, undgår at bryde reglerne, ved at tilpasse deres handlinger præcis til det påkrævede, men heller ikke mere (Baldwin og Cave, 1999). CSR, social ansvarlighed og samfundsansvar: Disse begreber dækker over det samme fænomen, og grunden til at der anvendes flere betegnelser, retfærdiggøres af variation i sprogbrug, samt at forskellige instanser bruger forskellige udtryk til beskrivelse af et fælles fænomen. Implementering af CSR: Når vi bruger implementering af CSR, mener vi den korrekte form for Strategisk CSR i Michael E. Porters optik. Regeringen: Når vi bruger begrebet regeringen i opgaven mener vi den daværende VK regering ( ), som har været initiativtager til tilføjelsen 99a og har fået dette vedtaget i folketinget. Velfærdsbyrden: At udgifterne til det omfattende velfærdssamfund overstiger indtægterne fra skatteydelser mm. Rapporteringsinitiativer: Følgende begreber nævnes, men anvendes ikke yderligere. Global Compact: Global Compact er et initiativ udarbejdet af FN. Det er overordnet ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. De ti principper fokuserer på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption. De ti principper Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde; Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og 23

24 Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse (Samfundsansvar.dk) Global Reporting Initiative (GRI): fokuserer på hvad selve rapporteringen skal indeholde. AA1000: er fokuseret på selve processen og anbefaler bl.a. oprettelse af et stakeholderråd. EMAS: fokuserer på miljøledelse og miljøsystemerne og disses ageren. Der skal her både rapporteres om den kommende indsats samt det opnåede resultat. ISO 14001: fokuserer på miljøledelse og miljøsystemerne og disses ageren dog undlades der oplysning omkring resultat. SAS 18001: fokuserer på arbejdsmiljø og risikoen for arbejdsulykker mv Afgrænsning Vi er bevidste om, at CSR begrebet har udviklet sig og kan opfattes flertydigt. Vi afgrænser os fra at definere og redegøre for flere betydninger af CSR begreber end Michael E. Porters udlægning af strategisk CSR. Vi har fokus på Porters første udgivelse. Da denne udgøre grundlæggende holdninger til implementering af CSR. Derfor afgrænser vi os fra hans senere udgivelser. Vi afgrænser os til at arbejde med CSR i en dansk kontekst. Dog er vi opmærksomme på, at arbejdet med CSR udspringer af forskellige traditioner, som vi redegør for i afsnittet CSR, kultur og tradition. Vi behandler ikke parametre for hvad konkurrenceevne er, og derfor behandler vi konkurrenceevne som et overordnet begreb der fremmer virksomheders vækst. Vi afgrænser os fra at diskutere om CSR er nødvendigt eller hensigtsmæssig i forhold til korrekt virksomhedsstrategi, da problemet og paradokset i opgaven 24

25 omhandler selve 99a, og hvordan denne tilføjelse til årsregnskabsloven påvirker danske virksomheders implementering af CSR. Der afgrænses endvidere fra at lave en komparativ analyse af vekselvirkningen af andre regulative strukturer, fx miljøstandarder, klimastandarder og arbejdstagerrettigheder. Vi har afgrænset os fra at foretage en case analyse af en virksomhed, da der i CBS-rapporterne fremgår ti kvalitative casestudier, der anses for at være retvisende og repræsentative for virksomhedernes erfaringer med lovforslaget. Vi begrænser os udelukkende til at arbejde med andre dele af årsregnskabsloven, end 99a. Refleksiv ret. Dette begreb er vi stødt på i forbindelse med vores interview af Karin Buhmann og i vores søgen efter agendaer til 99a. Derfor er det ikke vores hensigt at redegøre for dette begreb. Vi er bevidste om at det er et komplekst juridisk begreb, vi ikke har forudsætning for at redegøre for. Det bruges derfor udelukkende ud fra Karin Buhmanns forståelse og udlægning Kildekritik Empiri CBS-rapporterne er foretaget som en stikprøveundersøgelse af 10% af de virksomheder der er omfattet af 99a. Udvælgelsesmetoden har fulgt et lodtrækningsprincip, og har derfor været tilfældig. Styregruppen som foretog undersøgelserne består af repræsentanter fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, CBS samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styregruppen gennemgik hver af de udvalgte årsrapporter med et spørgeskema, indeholdende 19 dimensioner/spørgsmål der forholder sig til lovkravet samt almindelig praksis for rapportering. I rapporterne fremlægger rapporten en fyldestgørende interviewguide, og det har derfor været muligt for os, at undersøge hvorledes undersøgelsen er foretaget. Der er uoverensstemmelse de to CBS-rapporter imellem, da antallet af adspurgte virksomheder har ændret sig fra 1. til 2. år. Kritikken bunder i at disse to rapporter sammenlignes direkte, uden at påpege denne forskel. Derudover kan der foreligge en vis usikkerhed i datamaterialet, da det ikke er en uafhængig instans der har fortaget 25

26 undersøgelserne af virksomhedernes rapporteringskrav. Det er regeringen, der i samarbejde med CBS CSR institut, undersøger efterlevelsen af lovkravet. Et lovkrav som regeringen selv har været med til at indføre, og derfor kan der være incitamenter til, at de vil have det til at fremstå som om, at rapporteringskravet ikke kun fremmer rapportering Teori Regulering Det er væsentligt at påpege at Baldwin og Cave (1999) behandler regulering på et meget overordnet plan. Ligeledes er det relevant at hæfte sig ved, at bogen er udgivet i 1999, hvorfor visse forhold kan have ændret sig siden. Dermed menes at, der f.eks. som Buhmann påpeger, ikke indgår en form regulering der kan sammenlignes med idéerne og principperne i refleksiv ret, hvilket må siges at være en mere præcis beskrivelse af den anvendte reguleringen i 99a. Dog synes den stadig relevant ift. at danne et overblik over regulering som begreb. Governmentality Der er visse usikkerheder man skal tage hensyn til i forhold til benyttelsen af governmentalityteorien. For det første er det ikke en primær kilde der benyttes, til at redegøre for teorierne. Det er en oversættelse af Mitchel Deans fortolkning af begrebet governmentality. Tager man udgangspunkt i hermeneutikken vil denne tekst derfor både være blevet fortolket, af Dean, da han skrev sin bog, men derudover vil oversætterens fortolkning måske også have spillet ind, i redegørelsen af teorien. For det andet, blev teorien oprindeligt benyttet til at forklare, hvorledes moderne velfærdsstater forsøger at styre befolkningen. Dette kan skabe en vis usikkerhed, da vi benytter teorien til at forklare hvorledes staten forsøger at styre virksomheder og ikke individer. Institutionaliseringsteori Ved institutionaliseringsteorien er der en usikkerhed forbundet med, at dette ikke er en primær kilde. Vi er dog bevidste om denne usikkerhed, og har i redegørelsen af teorien taget højde for, kun at udlede generelle dele af teorien, og ikke dele hvorpå der i forvejen er blevet fortolket. 26

27 Verner C. Petersen Verner C. Petersen, cand.scient. et dr.phil., er professor ved Institut for Ledelse (MAN) på Handelshøjskolen i Århus, Aarhus Universitet. Han er grundlægger og leder af CREDO - Research in Ethics and Decision-making in Organisations. CREDOs hovedformål er at udføre og fremme tværvidenskabelig forskning på tre områder: Værdibaseret ledelse og selvorganisering, læring, problemløsning og beslutningstagning i organisationer, offentlig regulering vs. selvregulering. Da Petersen har brugt mange år på at forske indenfor få specifikke emner, kan der være en usikkerhed forbundet med, om hvorvidt hans forforståelse af regulering, og CSR er så fasttømret, at han sjældent udfordrer disse. Petersen tager udgangspunkt i etikken og moralværdien hvorimod Porter tager udgangspunkt i virksomheden ud fra virksomhedsledelse og organisationsteori. 27

28 3.0 CSR i en dansk kontekst I dette afsnit, ønsker vi at beskrive hvordan de danske virksomheders tilgang til social ansvarlighed har ændret sig gennem tiden, og dermed forsøge at forklare den kontekst hvori den danske diskussion angående CSR foregår. 3.1 Historisk perspektiv I 1930 erne, da samfundsordenen var præget af krise og 50% arbejdsløshed, indgik Socialdemokratiet og det Radikale Venstre Kanslergade-forliget, og dermed Steinckes socialreformer der tilstræber universalisme i de sociale goder. Dette etablerer den danske stat som en central aktør i forhold til varetagelsen af de sociale problematikker (Roepstorff, 2010). I erne blev grundlaget for det velfærdssamfund skabt som vi kender i dag, med A-kasser og navnligt bistandsloven som vigtige elementer. Med overgangen til velfærdssystemet, indskrænkedes virksomhedernes plads som initiativbærere af de sociale praksisser. Frem til velfærdssystemet blev truet af nedbrydning som konsekvens af velfærdsbyrden, opfattes diskussionen stat-civil-marked som uvedkommende. Det var en kendsgerning, at virksomhedernes opgave ene og alene bestod i at skabe en så sund økonomi som muligt, for derigennem at skabe arbejdspladser og betale skat til statskassen. Fordelingen af pligter og ansvar blev slået fast. Dette stiller sig i modsætning til f.eks. USA hvor det sociale ansvar er defineret som en ikke-statslig opgave, og diskussionen har medvirket til, at det sociale ansvar i virksomhederne er opbygget på et moral-etisk grundlag i stedet for lovgivning (Roepstorff, 2010). I 1990 erne var den danske velfærdsmodel under pres, og den socialdemokratiske socialminister Karen Jespersen forsøgte at finde en metode til at forny velfærdsmodellen, for hermed at være i stand til at kunne bevare den. Karen Jespersen fandt b.la. inspiration i Grundsfoss sociale arrangement, der havde fokus på særlige arbejdsenheder, der bestod af ansatte med forskellige former for nedsat arbejdsevne. Casen tilskyndede Karen Jespersen til at genskabe diskussionen om ansvarsfordelingen i det danske samfund, og at forene det arbejdsmarkedspolitiske med det socialpolitiske (Roepstorff, 2010). I samme tidsperiode skete en markant udvikling af de danske virksomheder. Grunde hertil er den omskiftelige verden der stiller krav og udfordringer til virksomheden, således at det ikke er muligt at opstille langsigtede mål, og at det dermed ikke er optimalt at ansætte medarbejdere til at udfylde en specifik funktion, men i højere grad 28

29 medarbejdere der passer ind i virksomheden og som herefter kan bruges i forskellige og omskiftelige funktioner. Produktionen går fra standardiserede konsumvarer, til mere komplekse, individuelle og specialiserede produkter eller tjenesteydelser. Dette stiller nye krav til virksomhederne, medarbejderne og organisationsformen. Den hierarkiske virksomhed erstattes derfor af den horisontale netværksbaserede virksomhed med de selvstyrende teams som bærende element. Den nye ledelsesmodel havde til formål at fordre udnyttelsen af den enkeltes kompetencer og udvikling, og bidrage til frigørelse af kreativitet og arbejdsglæde, med øget produktivitet som endeligt resultat. Virksomhedens syn på medarbejderen ændres, og går fra at være en udgift til at være en central ressource. Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere bliver et centralt emne for virksomhedsledelsen. Værdibaseret ledelse vinder indpas, den hele medarbejder og ikke kun de faglige kvalifikationer er i fokus. Derfor skal virksomhedens CSR-profil i høj grad bidrage til at tiltrække de rette medarbejdere (Roepstorff, 2010). Globaliseringen og udbredelsen af internettet øger muligheden for, at forbrugere og kritiske medier har mulighed for at undersøge den enkelte virksomheds supply-chain og andre forretningsrelaterede handlinger. Kravene til virksomhedernes etiske linje stiger i takt hermed, og vi ser oftere dårlige sager om virksomheders uetiske adfærd, specielt omkring outsourcede selskaber, der får stor dækning i medierne. Denne praksis har medført, at virksomheder over hele verden har set sig nødsaget til, at være mere bevidste omkring deres CSR strategi, og have viden om og kontrol med, ikke bare egen supplychain, men også leverandørs CSR-aktiviteter (Porter og Kramer, 2002). Forskellige internationale organisationer har forsøgt at imødekomme problemerne med virksomhedernes uetiske adfærd, særligt i udviklingslande. Forskellige organer, har oprettet ordninger som virksomheden kan tilslutte sig, og dermed opnå en form for CSRcertificering. Disses retningslinjer, som f.eks. FN s Global Compact, følger ofte de officielle menneskerettigheder (CBS, 2010). 3.2 CSR Kultur og tradition Ud fra den filosofisk hermeneutiks ontologiske syn på kulturforskelle og fortolkningens kontekstafhængighed, har vi valgt at inddrage Mette Morsing og Suzanne. C. Beckmanns udlægning af hvordan den danske CSR tradition optræder i 29

30 lyset af angelsaksiske og kontinentale 4 CSR traditioner (Morsing og Beckmann, 2006). Vi finder en redegørelse af ovenstående relevant, da denne vil danne en ramme for vores kulturelle kontekst og hvad vi mener, når vi skriver CSR i Danmark. Vi lægger os derfor op af Morsing og Beckmanns opfattelse, med særligt fokus på tre eksempler på hvordan arbejdet med CSR kan ses i en dansk kontekst, og dermed er lettere at implementere. Disse vil fremgå til sidst i afsnittet. Begrebet CSR har rødder i nordamerikanske liberale traditioner, hvor en lang række ydelser forventes varetaget af den enkelte borger og af lokalsamfundet. CSR er her båret af en ideologi om frivillighed, selvhjælp og virksomhedsfilantropi, og er således en form for indirekte selvregulering, der minder om Adam Smiths usynlige hånd (Morsing og Beckmann, 2006). Virksomhedens filantropi består i at give store beløb til velgørenhed, som de bruger i deres branding og positioneringsstrategier. I Europa er arbejdet med CSR imidlertid ikke afledt af en årelang tradition, men snarere affødt af øgede forventninger fra stakeholders om en fokusering på etik samt offentlig transparens. Kendetegnet for den europæiske tradition er at virksomhederne er langt mere modtagelige overfor samfundets pres om at opføre sig ansvarligt, og at europæiske virksomheder har været meget mere involveret med staten i at skabe samfundsmæssige forbedringer i forhold til de nordamerikanske virksomheder: Virksomheder er konstrueret af samfundet, men konstruerer ligeledes det samfund de er en del af. (Morsing og Beckmann 2006) I Danmark har det i denne forbindelse medført nye og øgede krav til danske virksomheders arbejde med CSR. Morsing og Beckmann skelner mellem eksplicit CSR (Nordamerikanske tradition) og implicit CSR (Europæisk/Dansk tradition). Den eksplicitte CSR bør opfattes som et frivilligt egennyttigt arbejde med CSR, drevet af virksomhedens ansvar på udvalgte områder. Den implicitte CSR taler derimod om en allerede indlejret ageren og opfattelse af socialt ansvar, hvorved virksomhedernes reguleringer ofte bunder i de gældende normer i samfundet (Morsing og Beckmann, 2006). En umiddelbar vurdering af hvorfor Danmark hovedsageligt tilhører en implicit 4 Mere præcist menes der Nordamerikanske og Europæisk CSR tradition 30

31 tilgang til arbejdet med CSR kan bunde i:... de skandinaviske landes velfærdssamfund og nationale sociale og kulturelle træk (Morsing og Beckmann, 2006) I forlængelse heraf redegør Morsing & Beckmann for tre eksempler hvorpå arbejdet med CSR i en skandinavisk kontekst kan tilgodese implementeringen. 1. Statens rolle Skandinavien betaler nogle af verdens højeste skatter, men nyder til gengæld også godt af velfærdsstatens høje sociale ydelser, hvorved der skabes en gensidig afhængighed mellem stat og samfund. 2. Virksomhedernes ledelsesstil Inddragelse af stakeholders, er en naturlig del af mange skandinaviske virksomheders ledelsesstil. I og med at Nordeuropa hovedsageligt består af små lande, er der ofte en tæt forbindelse mellem lokalsamfund og virksomhed, og et dobbeltrettet engagement i at tjene til hinandens bedste. 3. Udbredt tillid i samfundet De skandinaviske lande er blandt de mindst korrupte i verden, hvorfor deres bekymringer for bedrag o. lign. ikke er ligeså store som i USA. En undersøgelse understreger denne tendens, ved at skildre skandinaverne som værende yderst tillidsfulde mennesker, idet 70 % af de adspurgte mente man kunne have tillid til andre mennesker, mod kun 30 % amerikanere og englændere (Morsing og Beckmann, 2006). I dette afsnit, har vi forsøgt at kortlægge de vigtigste begivenheder og perioder der, i en dansk kontekst, har haft indflydelse på forståelsen for, og holdningen til virksomhedernes sociale ansvar. 31

32 4.0 Virksomheden For at behandle spørgsmålet om hvorvidt der skal lovgives på CSR-området, eller i hvilket omfang der skal lovgives, er det nødvendigt at undersøge virksomheders rolle i samfundet. Dette kapitel vil indeholde en diskussion af virksomhedens ansvar, og i forlængelse heraf, om virksomheden er en moralsk person. Dette vil udgøre en form for begrebsafklaring af hvordan vi anskuer og definerer virksomhedens rolle, samt hvilken betydning dette har for arbejdet med CSR. Diskussionen starter allerede i definitionen af begrebet virksomhedens ansvar. Tales der generelt om virksomhedens ansvar (corporate responsibility), er der udelukkende fokus på virksomhedens grundlæggende eksistens som en ansvarlig organisation. Dette ansvar begrundes i virksomhedens magt og evne til at handle, og retter sig dermed mod alle virksomhedens interessenter (Rendtorff, 2007). Termen corporate responsibility kan påpeges at være for vag, da det er svært at udpege specifikke ansvarsområder for virksomheden, der går ud over allerede givne ansvarsområder. Derfor argumenteres der for at anvende begrebet Corporate Social Responsibility, for nemmere at kunne specificere ydereligere ansvarsområder virksomheden kan fokusere på. Det er her vigtigt at fokusere på at det sociale ansvar skal forstås mere generelt, så det ikke kun indbefatter sociale anliggender, men i bredere forstand fokuserer på ansvarsrelationer i hele samfundet (Rendtorff, 2007). Pointen med at skildre de to ovenstående begreber, er at påpege forskellen mellem virksomheders grundlæggende ansvar og deres sociale ansvar. CSR skildres i Green Paper on Corporate Social Responsibility (2002), udarbejdet af EU, som en frivillig indsats der ligger udover virksomhedens juridiske og økonomiske forpligtelser. Dette gøres med henblik på at understrege, at det sociale ansvar er etisk begrundet, og dermed adskiller sig fra virksomhedens andre ansvarsområder. Yderligere fokuserer argumentet for frivillighed på indre motivation, der kendetegner den værdibaserede tilgang til organisation og ledelse (Ibid., 2007). 4.1 De fire ansvarsdimensioner Ifølge Carroll (1993) kan virksomhedens ansvar opdeles i fire hovedområder; 1) økonomisk ansvar hvor virksomheden skal agere ud fra et økonomisk perspektiv ift. bundlinje og ressourcer, 2) juridisk ansvar hvor virksomheden skal følge samfundets retsregler både nationalt og internationalt, 3) Etisk ansvar skal sikre at de økonomiske og juridiske handlinger er etisk forsvarlige. Yderligere at virksomheden overholder 32

33 respekten for almindelige etiske værdier og adfærdskodekser, f.eks. fair ligebehandling, integritet og værdighed, 4) filantropisk ansvar i form af gaver og donationer både internt og eksternt, for at fremme motivation og det fælles bedste for samfundet (Rendtorff, 2007). Carrolls fire ansvarsdimensioner rejser spørgsmålet om hvad virksomhedens ansvar er, og hvor meget virksomheder er forpligtet til at tage del i det sociale ansvar. Problematikken om hvorvidt en virksomhed skal implementere CSR deler vandene. På den ene side står økonomen Milton Friedmans (1970) argumentation, der overordnet siger at virksomheders eneste formål er at være profitmaksimerende. Friedman argumenterer i artiklen The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits (1970), for at det sociale ansvar ligger ved landets regering, og han mener ikke man kan kræve at virksomheder skal tage del i samfundets problemer yderligere mener han heller ikke at direktørerne har den tilstrækkelige viden til at allokere kapitalindstrømninger ansvarligt. Kun individer kan, ifølge Friedman have et ansvar, ikke virksomheder som helhed. Han ser CSR som en underminerende faktor af det demokratiske system, fordi virksomheder og ikke folkevalgte direktører går ind og varetager den folkevalgte regeringens allokering af kapital og goder. Yderligere mener han at CSR underminerer de frie markedskræfter, da investeringerne ikke kan bevises at have en profitmaksimerende effekt dermed bruges pengene ikke rationelt, ergo ødelægges konkurrenceevnen bland virksomheder (Friedman, 1970). Modsat argumenterer Lynn Sharp Paine i bogen Valueshift. Why Companies Must Merge Social and Financial Imperative to Achieve Superior Performance (2002), for at etikken udtrykker et værdiskifte i økonomien. I dag er vi nødt til at opfatte virksomheder som en moralsk ansvarlig aktør med egne værdier, principper og holdninger. Modsat opfattelsen af virksomheden som amoralsk økonomisk aktør eller en fiktiv juridisk person. Dermed er virksomheden ikke længere kun en økonomisk orienteret aktør, men en etisk ansvarlig aktør, der kan tilskrives motiver, handlinger og hensigter (Paine, 2003; Rendtorff, 2007). Forandringen af virksomhedens rolle i samfundet der går mod en god statsborger der er forpligtet til at fremme det fælles bedste, medfører en moralisering af virksomheden. Dette betyder at virksomheden skal forstås som en moralsk person, med et reelt etisk ansvar (Goodpaster, 2003; Rendtorff, 2007). Denne opfattelse underbygges af virksomhedsetikeren Peter French, der i bogen Collective and Moral Responsibility 33

34 (1984) forsvarer en kollektivistisk tese om virksomhedens moralske og juridiske ansvar. I forlængelse af Paine og Goodpasters opfattelse, mener French at virksomhedens etiske og juridiske ansvar, forudsætter at virksomheden opfattes som en moralsk person, der kan tildeles ansvar og skyld. French påpeger at forudsætningen for at tildele virksomheden ansvar eller skyld er, at man kan observere handlingsmønstrer og intentioner hos virksomheden. Dog er det vanskeligt at tale om kollektiv intentionalitet, fordi det almindeligvis kun er individer der kan tilskrives intentioner og motiver. French argumenterer dog for, at der stadig kan forekomme et niveau af kollektiv handling og intentionalitet i virksomheden, hvor individers fælles handlinger er mere, end den samlede sum af individuelle handlinger. Dette fordi, at individer som medlem af en virksomhed gør ting, som er led i en fælles handlingsstruktur hvor de i fællesskab følger bestemte motiver og værdier. Denne komplekse struktur betegnes af French, som virksomhedens interne beslutningsstruktur. Derfor giver det mening, at tilskrive virksomheden et ansvar for sine handlinger (French, 1984; Rendtorff, 2007). Fokus på virksomhedernes interne beslutningsstruktur, er i denne forstand altså det redskab, der kan hjælpe til at øge forståelsen for virksomheden som en god statsborger, samtidigt med at det hjælper virksomheden med, i højere grad, at være opmærksom på sit etiske og sociale ansvar (Rendtorff, 2007). Ud fra ovenstående synes det relevant at tilskrive virksomheden et socialt ansvar. Simon Cooper (Associate, Bath Consultancy Group) sætter i artiklen CSR Milton Friedman was right, Friedmans hovedkonklusion i et historisk perspektiv. There is one and only one social responsibility of business to use it resources and engage in activities designed to increase its profits so long as it stays within the rules of the game, which is to say, engages in open and free competition without deception or fraud. (Friedman, 1970) Cooper påpeger at the rules of the game, har ændret sig siden 1970, hvor Friedman skrev sin berømte artikel The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits. Dengang var the rule of the game de frie markedskræfter. I dag ser samfundsbilledet helt anderledes ud. Virksomheder bliver nødt til at tage højde for samfundets forventninger for at kunne være profitmaksimerende. Dermed har CSR fået en helt ny betydning. I dag øger virksomheder deres profit igennem ansvarlighed, ikke i stedet for den (jf. Bilag 11.4). 34

35 Ovenstående hjælper til at belyse og definere vores opfattelse af hvordan virksomheden rolle og ansvar i samfundet er. Taget i betragtning af, at virksomhederne i dag er nødt til at fokusere på samfundsansvar, belyser samtidig, at fokus på interessenter er flyttet fra primært at fokusere på shareholders, til i højere grad at inddrage stakeholders. 4.2 Stakeholders Alle virksomheder indgår i netværk. I forbindelse med en virksomheds opstart eller daglige drift er virksomhedens muligheder for overlevelse i høj grad bestemt af ledelsens evne til at sikre, at virksomheden i det lange løb er i stand til at tilgodese ønskerne fra dens interessegrupper i nyere litteratur kaldet stakeholders (Andersen et al. 2007). En stakeholder adskiller sig fra en shareholder ved ikke at være ejer af virksomheden, men alene at være en interessepart. Ved stakeholder-rapportering ville en naturlig definition være: interessenter, som både direkte og indirekte er påvirket af virksomhedens gøren og laden. De direkte stakeholders er f.eks. medarbejdere, kunder, leverandører, samarbejdsparter mv.. Mens de indirekte stakeholders er politikere, kommende mulige medarbejdere mv.. Stakeholders bidrager på hver sin måde til virksomhedens overlevelse, men stiller til gengæld også krav til virksomheden (Malmkjær, 2006). Edward Freeman udtrykker det således. A stakeholder in an organization (by definition) is any group or individual who can affect or is affected by the achievements of the oranization s objectives (Rendtorff, 2007) Stakeholdernes indflydelse på virksomheden er typisk bestemt ud fra virksomhedens størrelse, samt hvilken karakter stakeholderen har. Ifølge Jeffrey L. Cummings & Jonathan P. Doh kan stakeholders inddeles i tre kategorier: økonomiske, socio/politiske og teknologiske (Johnson et al. 2008). I 1960 tages stakeholderbegrebet i brug for første gang, og fra 1980 erne oplever begrebet for alvor et øget fokus, da stakeholderteorien skriver et nyt kapitel i organisationslitteraturen. Der gøres op med det neoklassiske paradigme, som hidtil har præget shareholderteorien, hvor virksomhedens sociale ansvar er begrænset til at fungere som middel til profitmaksimering og økonomisk effektivitet (Rendtorff, 2007). 35

36 Mange stakeholders lægger i dag afgørende vægt på etisk adfærd, når de træffer beslutning om f.eks. at investere i en virksomheden, købe dens produkter eller søge ansættelse. Etik er i denne sammenhæng ofte at sidestille med socialt ansvarlig opførsel. Det er ikke nok, at virksomheden vælger nogle etiske spilleregler og efterlever dem de skal også være socialt ansvarlige. Principper for virksomhedens sociale ansvar og god ledelse, er udtryk for vigtige manifestationer af virksomhedens bestræbelser på retfærdig behandling af sine stakeholders (Malmkjær, 2006) Rapportering i forhold til stakeholders Virksomhedens stakeholders er helt afgørende i forbindelse med virksomhedens CSRrapportering. Dette skyldes at stakeholders i høj grad inden indførelsen af 99a var årsagen til at virksomheder valgte at rapportere. Rapporteringen udgør en dokumentation af, hvorledes virksomheden har efterlevet de regelsæt og værdiset (Code of conduct) som de i dialog med deres stakeholders har udformet, samt hvad de vil gøre fremover (Rendtorff, 2005). CSR-rapportering er i sig selv en indikator for, at virksomheden er eller ønsker at være ansvarlig, og har derfor en positiv signalværdi til stakeholders (Malmkjær, 2006). Problemet ved CSR-rapportering er, at hvor det finansielle regnskab fremsætter et retvisende billede, som er fastlagt ved hjælp af omfattende standarder, og gør at regnskabsproducent og regnskabsbruger forstår hinanden, så hersker der i CSRsammenhæng ikke samme detaljerings og forståelsesgrad. Selvom der ikke hersker en egentlig standard for CSR-rapportering, foreligger der både CSR-rapporteringsinitiativer og egentlige akkrediteringsordninger. Disse er blandt andet, Global Compact, Global Reporting Initiative og AA1000. Fælles for GRI og AA1000 er at de begge er fokuseret på stakeholderdialog. Ydermere kan rapporteringshenvisninger som nedenstående nævnes, EMAS, ISO og SAS (Malmkjær, 2006). 4.3 Michael E. Porter Med det ændrede fokus fra shareholders til stakeholders, er det derfor yderst relevant at se på CSR som strategi. Erhvervsledere verden over ser større og større problemer forbundet med at udøve social ansvarlighed og velgørenhed. 5 For yderligere uddybning, se begrebsafklaring 36

37 Forbrugergennemsigtigheden og den kritiske presse, kritiserer virksomhederne for manglende ansvar og moral, og virksomhederne oplever ikke at dette kan imødekommes ved at bidrage med filantropi. Samtidig lægger shareholders et stadigt større pres for kortsigtet afkast. Løsningen på dette dilemma er, for mange virksomheder, at tillægge en mere strategiske tilgang til CSR. Porter og Kramer mener og forsvarer i deres artikel i Harvard Business Review, The competitive advantage of corporate philanthophy (2002), at CSR-aktiviteter kun giver mening, hvis det understøtter et af elementerne indenfor de konkurrenceevne-parametre som er beskrevet i figur 2: Figur 2 (Porter og Kramer, 2002) The four elements of competitive context Context for strategy and rivalry: regler, love og normer der regulerer markedet i et land eller en region. Demand conditions: lokal-markedets størrelse og krævende lokale forbrugere Related and supporting industries: at have underleverandører og konkurrerende virksomheder i lokalområdet, såsom klynger. 37

38 Factor conditions: tilstedeværelse af passende arbejdsstyrke, teknologisk udvikling, naturressourcer, infrastruktur, fungerende offentlig bureaukrati. 4.4 Strategisk CSR Porter og Kramer arbejder med tre hovedgrupper inden for CSR: Communal obligation: Virksomheden arbejder ud fra ideen om at være er en god medborger og drevet af ønsket om at gøre godt, og agere ansvarligt. Fordele ved arbejde med communal obligation er at der kommer begrænset - velgørenhed til samfundet. Dette er dog samtidigt forbundet med en række problemer, som at interessenter tvivler på oprigtigheden bag velgørenheden, og offentligheden synes altid at føle at virksomheden kunne have givet mere. Der er begrænsede midler bag velgørenheden fordi det ikke er selvforstærkende for virksomheden, og virksomhederne har begrænset indsigt i hvilke sager der skal doneres til (Porter og Kramer, 2002). Goodwill Building: Velgørenhed der er tæt knyttet til virksomhedens kerneaktiviteter, og som bliver kommunikeret ud til offentligheden for at skabe goodwill. Dette gøres for at øge virksomhedens synlighed ved en allerede udpeget markedsandel, og for at styrke medarbejdernes moral. Ved goodwill building kan opnås en strategisk fordel, hvis virksomheden igennem sponsorater opnår at forbinde sit eget brand, med et af værdierne der repræsenterer et specielt populært non-profit-foretagende eller en populær sag. F.eks. hvis en virksomhed sponsorerer OL, kan virksomheden opnå at skabe et brand som værende Excellent. Samtidig kommer der også begrænset - velgørenhed til samfundet. Problemet ved goodwill building er at der fokuseres på reklameværdien i stedet for den sociale ansvarlighed. Interessenter tvivler på oprigtigheden bag velgørenheden, fordi offentligheden mener, at fradragsfordele fjerner velgørenhedselementet og tilbage bliver kun PR. Porter og Kramer mener at der kunne komme et meget større output (Porter og Kramer, 2002). Strategic Giving: I den korrekte strategic giving, der forbinder sociale forbedringer med virksomhedernes profitoptimering, ligger fokus på at forbedre virksomhederne konkurrenceevne. Derfor skal den gode strategiske CSR være langsigtet og have 38

39 fordele for flere parter. Hvis dette gøres rigtigt opnår både samfundet og virksomhederne en fordel af disse aktiviteter, der er langsigtede og selvforstærkende. Målet er at placere størstedelen af en virksomheds CSR-aktiviteter i denne sidste kategori - der er dog også behov for de to første til en hvis grad. Porter og Kramers pointe er altså, at så længe virksomheder begrænser deres CSR-tilgang til en PR-indgangsapproach, så vinder hverken virksomheden eller samfundet. Herudover at virksomhederne kan opnå goodwill, men goodwill alene vil ikke være udslagsgivne for virksomheden når forbrugere i stigende grad er kritiske overfor virksomhedernes etiske ageren. Slutteligt er det vigtigt, at virksomheder der rent faktisk gør en håndgribelig forskel i deres CSRaktiviteter i langt højere grad vinder forbrugernes tillid, end de der bare giver filantropiske bidrag uden velovervejet belæg for dette (Porter og Kramer, 2002). I ovenstående afsnit har vi redegjort for virksomhedens rolle i samfundet. Virksomheden ses som et moralsk og etisk individ og har ansvarsområder i samfundet. Cooper fremhæver i et historisk perspektiv at Milton Friedman havde ret i hans tanker om virksomhedernes ansvar mht. the rule of the game og derfor er samfundsansvarlighed i høj grad et ansvarsområde virksomheder i dag må påtage sig. Virksomhedernes arbejde med CSR skal styrke deres forretningsstrategi og ifølge Porter og Kramer skal CSRaktiviteter understøtte en af de fire konkurrenceparametre via strategiv giving, for at opnå forretningsmæssig succes. 4.5 Legitimitet Legitimitetsteorien er en af de mest anvendte teorier, når man skal forstå hvorfor virksomhederne, i stigende grad, arbejder med CSR og rapportering af dette, og hvorfor legitimitet er vigtigt for virksomhederne. I forbindelse med virksomhedens rolle i samfundet vil vi i dette afsnit redegøre for teorien om legitimitet og den sociale kontrakt. En grundbetingelse for, at en virksomhed kan udvikle og ekspandere er, at omverden opfatter denne og dens aktiviteter som legitime. Dette udspringer i teorierne om den sociale kontrakt, hvor individer mødes og danner et samfund via fælles normer og spilleregler. Disse normer og regler fastlægges og fører til forpligtelser og ansvar, der skal medføre tryghed for alle parter. Det er disse spilleregler for adfærd, der kaldes den sociale kontrakt, der altså indeholder love og moralbegreber, der er kollektivt vedtaget af 39

40 rationelle individer. Hvert individ må opgive en lille del af sin frihed, for igennem de fælles regler og love, at opnå beskyttede egeninteresser. Dvs. at enhver virksomhed må tilpasse sig til samfundets forventninger og muligvis ændre forretningsgange og egne mål, for ikke at bryde den sociale kontrakt (Frederiksen, 2011). Legitimitet kan ud fra en virksomheds synspunkt defineres således: En situation, hvor en virksomheds værdier er sammenfaldende med værdierne i det omkringliggende samfund. Når der er en forskel i værdierne mellem virksomheden og det omgivende samfund, vil det være en trussel mod virksomhedens legitimitet (Frederiksen, 2011). Enhver virksomhed har altså interesse i, at værdier og normer internt i virksomheden stemmer overens med værdier og normer i det omkring liggende samfund. Hvis ikke dette opfyldes, kan virksomheden pga. legitimitets-hullet, ende i vanskeligheder med at drive sin forretning hensigtsmæssigt. Altså handler legitimitetsteorien om, hvordan virksomheder kan og skal kontrollere sit omdømme. Legitimiteten og accepten fra det omkringliggende samfund er en påvirkelig vekselvirkning og arbejdet med virksomheders legitimitet kan ligge inden for tre områder: 1) For at komme kritik i forkøbet kan virksomheder påtage sig en proaktiv proces, hvorved de vinder samfundets accept og legitimitet. Det gør virksomhederne f.eks. hvis de kan se at normændringer, såsom øget forventning til arbejde med samfundsansvar, tager til, og derfor prøver at møde samfundets krav inden virksomheden stilles til ansvar for uhensigtsmæssig moralsk og etisk forretningsgang. 2) Virksomheder med en høj legitimitet vil forsøge at fastholde legitimiteten, og dette kan foregå på forskellige måder. Enten ved at ændre forretningsgange eller foretage radikale ændringer for at imødekomme ny normer. 3) Er en virksomhed udsat for en krise, eksempelvis, via dårlig medieomtale af deres forretningsgang, vil virksomhederne forsøge at genopbygge deres legitimitet. Dette ses ofte med store mediekampagner, hvor virksomheder fremhæver deres værdier og ændrer samfundets opfattelse af netop disse. 40

41 I forbindelse med ovenstående tre måder at arbejde med legitimitet på, er stakeholderdialog et hensigtsmæssig redskab uanset om en virksomhed skal vinde, fastholde eller genopbygge legitimitet. Virksomheder kan, i samarbejde med deres interessenter, øge deres og samfundets forståelse af deres arbejde med etik, moral og ansvar (Frederiksen, 2011). Legitimitet handler derfor ikke om virksomhedens reelle aktiviteter, men om omverdens opfattelse heraf. Et eventuelt gab mellem virksomhedens faktiske forhold, dvs. værdigrundlag og handlinger, og omverdens opfattelse heraf, kan skyldes to årsager. Virksomheden, der har implementeret arbejdet med strategisk CSR, men ikke har formået at kommunikeret fyldestgørende om dette, vil af omverdenen ikke blive opfattet som legitim. Omvendt kan en virksomhed komme i legitimitets vanskeligheder, hvis de har redegjort for og kommunikeret falske oplysninger om deres aktiviteter, fx hvis deres CSR -politik, -handlinger og -resultater ikke stemmer overens med det virksomhederne reelt har foretaget sig. Legitimitet er ikke statisk og kan ændres over tid. En virksomhed kan fastholde samme aktiviteter over en længere periode, og opfattes fuldstændig legitim i sin omverden, for herefter at opleve at tiderne medfører ændrede normer og dermed krav til virksomheden, og de selvsamme aktiviteter opfattes nu af omverden som illegitime. Dette kaldes et brud på den sociale kontrakt. Derfor er stakeholder-dialog en essentiel mulighed, for virksomhederne til at opfange og analysere ændringer i omverdens normer, fokus og krav (Frederiksen, 2011). Vi har i dette afsnit redegjort for hvorfor legitimitet spiller en stor rolle i virksomhederne. En virksomhed vil som grundregel, for at bevare den sociale kontrakt til samfundet, søge at vinde, fastholde eller genopbygge legitimitet. Dette kan effektivt foretages gennem stakeholder-dialog, hvor virksomheder forøger deres viden om omverdens forventninger og derfor kan tilpasse sig de normændringer der løbende sker i samfundet. 41

42 5.0 Teori 5.1 Regulering Med udgangspunkt i Baldwin og Caves (1999) hovedværk om reguleringteori Understanding Regulation Theory, Strategy, and Practice vil dette kapitel bidrage til at forstå hvad regulering er, hvorfor der reguleres og hvordan der kan reguleres. Dette skal bidrage til at karakterisere reguleringen bag 99a Hvad er regulering? Regulering skildres oftest som en identificerbar og diskret form for statslige aktiviteter. Baldwin og Cave anvender derimod tre forskellige definitioner til at klarlægge begrebet regulering: 1) A specific set of commands, hvor regulering involverer bekendtgørelser med bindende regler og love. 2) Deliberate state influence, hvor regulering i en bredere forstand dækker alle statslige tiltag, der skal påvirke industriel eller social adfærd. 3) All forms of social control of influence where all mechanisms affecting behaviour [ ] are deemed regulatory, hvilket betyder at det ikke kun er staten, men f.eks. markedet, virksomheder, brancher, samfundsgrupper eller lign. der kan regulere. Disse regulerende mekanismer kan enten være bevidste eller opstå tilfældigt i forlængelse af andre tiltag eller handlinger (Baldwin og Cave, 1999). Denne bredt favnende definition af hvad regulering er, belyser at regulering er mere kompliceret end som så. Det åbner op for. at regulering ikke kun er noget regeringen kan foretage, men også kan komme fra virksomheder og brancher der selv vælger at opstille regler og retningslinjer for deres egen adfærd. En helt tredje regulator kan være grupperinger i samfundet, der presser virksomheder eller i sjældne tilfælde regeringer til at indordne og acceptere de kollektivt anerkendte krav som bindende selvom disse ikke er politisk vedtaget. Baldwin og Caves definitioner forbinder dog primært regulering med målrettede regeringsindgreb, der har til formål, at ændre de regulerede subjekters adfærd (Ibid., 1999) Hvorfor regulering? De fleste argumenter for regulering bygger på tilfælde hvor markedet har svigtet. Regulering kan i disse tilfælde retfærdiggøres, fordi det ukontrollerede marked ikke har formået at producere retningslinjer, adfærdsmønstre eller resultater i overensstemmelse med befolkningens eller det offentliges interesse (Baldwin og Cave, 1999). 42

43 Når regeringen vælger at regulere, er det samtidigt yderst vigtigt at overveje resultatet af reguleringen. Når en regulering overvejes, er det en absolut nødvendighed at lave en sammenligning af de forskellige markedssvigt i forhold til fejlslagen regulering. Enhver analyse af behovet for regulering vil blive skævvredet, hvis regeringen antager at reguleringsstrategien vil virke fejlfrit. Alle reguleringsstrategier har hver deres svagheder og styrker ift. implementering og deres design. Derfor skal regulerings- og markedsløsninger til et specifikt problem altid overvejes i alle aspekter. Dvs. at der foretages en reel sammenligning mellem alle sandsynlige defekter og sideeffekter og de forventede resultater af en specifik regulering (Baldwin og Cave, 1999) Reguleringsstrategi For at klarlægge de forskellige reguleringsstrategier, er det nødvendigt at forstå, hvilke redskaber og ressourcer regeringer besidder ift. at influere industriel, økonomisk eller social aktivitet. To command hvor juridisk myndighed og håndhævelsen af loven, anvendes til at forfølge politiske mål. To deploy wealth hvor kontrakter, tilskud, lån, støtte eller andre incitamenter anvendes til at påvirke en ønsket adfærd. To harness markets hvor regeringer kanaliserer konkurrencekræfterne til bestemte formål. To inform hvor information anvendes strategisk, f.eks. at forbedre forbrugernes vilkår og viden. To act directly hvor regeringen selv foretager fysisk handling, f.eks. at dæmme op for en risiko eller ulempe. To confer protected rights hvor rettigheder og ansvarlige regler struktureres og fordeles således at der skabes ønskede incitamenter og begrænsninger (Baldwin og Cave, 1999). Disse forskellige redskaber kommer til udtryk i mere specifikke reguleringsstrategier. Nedenstående afsnit vil fokusere på de strategier vi finder mest relevante i forhold til analysen af 99a. 43

44 5.1.4 Hård lov Baldwin og Cave omtaler hård lov som command and control -strategien. Essensen af command and control regulering er anvendelse af statslig indflydelse/magt til at indføre standarder, som underbygges af juridiske sanktioner. Anvendelsen af hård lov bruges til at forhindre bestemte former for adfærd, til at fremtvinge positive handlinger eller fastlægge rammebestemmelser inden for en bestemt sektor (Baldwin og Cave, 1999). Ved hård lov er der risiko for, at der opstår former for creative compliance. Creative compliance er processen, hvor de regulerede subjekter f.eks. virksomheder eller borgere, undgår at bryde reglerne, ved at tilpasse deres handlinger præcis til det påkrævede, men heller ikke mere. Creative compliance bevirker, at de regulerede subjekter kun opfylder lovens ord, men ikke hensigten med loven (Baldwin og Cave, 1999) Informationsstrategi Offentliggørelse af information udgør en form for regulering, der ikke direkte intervenerer med subjekternes adfærd. Formålet er at forhindre usand eller misvejledende information. Det kan enten være i forhold til forbruger eller i andre tilfælde som f.eks. 99a, hvor informationen bliver gransket af offentlige instanser eller direkte af regeringen (Baldwin og Cave, 1999). Informationskravet fungerer altså ikke som en direkte regulator, men indeholder et indirekte element af forventning til, at virksomhederne føler sig pressede til at ændre adfærd eller opførsel. Dette fordi de åbent skal fortælle, om de arbejder med social ansvar eller ej, og i så fald beskrive, hvordan arbejdet med social ansvar udføres. Overordnet bidrager informationskravet til at øge gennemsigtigheden af virksomhedens måde at drive forretning. Derved kan omgivelserne, f.eks. stakeholders, medier eller andre interessenter, nemmere påpege processer og forhold, de finder kritisable (Baldwin og Cave, 1999) Incitamenter og konkurrencefordele Incitamenter bruges til at fremme eller begrænse en ønsket handling. Dette gøres enten igennem staf eller belønning. Incitamenterne fremstår oftest af økonomisk karakter, som f.eks. skatterabatter, kontrakter, lån eller støtte, men kan også antage immateriel karakter, som blåstemplinger, udmærkelser eller anden form for anerkendelse, der har indflydelse på virksomhedens status (Baldwin og Cave, 1999). Regulering vha. incitamenter indeholder en lille grad af skønsmæssig vurdering fra regeringens side, fordi finansiel og 44

45 immateriel straf eller belønning opererer automatisk, når først reguleringsregimet er etableret (Ibid, 1999) Selvregulering Simpel selvregulering involverer oftest organisationer eller foreninger, f.eks. brancheforeninger, der udvikler et system af regler, som de overvåger og håndhæver ift. sine egne medlemmer. Denne form for selvregulering foretages ofte for at holde statslige og lovgivende instanser i skak. Den simple selvregulering kan klassificeres, som påtvunget og ufrivillig i tilfælde hvor den bliver genstand for statslig strukturering og opsyn. Et selvregulerende system kan i nogle tilfælde blive inddraget af lovændringer, hvor vedtægter fører til eftersyn af systemet fra regeringen eller et bureau. Påtvungen selvregulering er især et vigtigt element i reguleringsteknikker, hvor flere forskellige reguleringsstrategier kombineres (Baldwin og Cave, 1999). Ayes og Braithwaite (1992) ser den selvregulerende tilgang til regulering, som en pyramidestrategi. I denne fremstilling favoriseres selvregulering i den indledende fase til at forhindre en uønsket adfærd. Hvis dette ikke stopper denne adfærd, anvendes den påtvungne selvregulering, der indbefatter større statslig overvågning og indblanding. Kun hvis ovenstående fejler i at ændre en adfærd, argumenterer Ayes og Braithwaite for at indføre regulering, med skønsmæssig vurdering og lovpligtige sanktioner og straffe (Ayes og Braithwaite, 1992; Baldwin og Cave, 1999) Refleksiv ret Karin Buhmann omtaler at 99a og motiverne bag, er udtryk for refleksiv ret. Derfor vil vi kort redegøre for refleksiv ret på baggrund af artiklen: CSR-rapportering som refleksiv ret. Reguleringsstrategien refleksiv ret fremsættes som en løsningsmodel på problemerne forbundet med effektiv reguleringen inden for miljø, beskæftigelse og samfundsmæssige uligheder, ergo mange af de samme problemer der karakteriserer CSR-området (Buhmann, 2010). Refleksiv ret er et supplement og bruges når den typiske top down eller command and control regulering ikke fungerer til at løse ovenstående samfundsproblemer. Refleksiv ret bygger på tre niveauer af refleksion. Myndighederne reflekterer over deres reguleringskapacitet, for derved at se på mulige reguleringsforslag i form af faktiske og formelle metoder. De faktiske er refleksioner af de konkrete reguleringsmuligheder 45

46 myndighederne kan benytte. De formelle er refleksioner af andre alternativer metoder hvis de faktiske reguleringsstrategier ikke ses som gavnlige. Gennem myndighedernes refleksioner af faktiske og formelle reguleringsmetoder, vurderer de om samfundsproblemer kan løses. Ser myndighederne deres egne reguleringskapaciteter og løsningsforslag som begrænset, oprettes fora hvor specifikke aktører inddrages i formuleringen af løsningsforslag. Dette resulterer i, at alle indblandede aktører og parter får ejerskab af løsningsforslaget, og implementeringen af denne ses effektueret i højere grad. Myndighedens rolle er at skabe rammerne for selvregulering (Buhmann, 2010). Princippet i refleksiv ret bygger på at det politiske, retslige og økonomiske system udveksler informationer der irriterer systemerne internt. Igennem denne proces øges interne refleksioner, der i sidste ende fører til selvregulering. Kommunikation mellem delsystemer, fx det politiske og markedssystemet virksomheder fungerer som middel til at internalisere eksterne forventninger, behov og krav (Buhmann, 2010) Fastsættelse af reguleringsstandarder Regulative regler sammenkæder oftest tilbagemeldinger på regulering med en form for standard. Fastsættelsen af standarder retter sig ikke kun mod command and control regulering, men i ligeså høj grad når incitamenter underbygger regulering. Det betyder f.eks. at regeringen må fastlægge hvilken form for standarder, der passer til den foretagne regulering, samtidig med hvilke krav der er til udførslen af reguleringen (Baldwin og Cave, 1999). Der er overordnet tre former for fastsættelse af standarder inden for regulering: Specification (or Design) Standards, hvor standarder fokuserer på at forebygge og kontrollere de processer og handlinger der fordrer farlige situationer. Performance (or Output) Standards, hvor standarder kræver et givent niveau af opfyldelse, men ikke specificerer hvordan dette niveau opnås. Target Standards, hvor man prøver at overkomme problemerne forbundet med at sætte standarder for en regulering, ved klart at fastslå målene med den planlagte regulering (Baldwin og Cave, 1999). 46

47 Reguleringsteori anvendes i analysen til at klarlægge hvilke reguleringselementer 99a indeholder, hvordan disse anvendes og hvilke problemer en regering står over, når der skal reguleres. 5.2 Foucault Vi vil i det følgende afsnit redegøre for Foucaults teori omkring styring via governmentality. Denne viden vil vi i analysen benytte til at belyse hvorledes regeringen med 99a, forsøger at styre virksomhederne ved hjælp af styring frem for direkte hård magt, og hvilke metoder og midler de har taget i brug for at opnå målet med styringen Governmentality Begrebet governmentality stammer fra en forelæsning, som den franske filosof Michael Foucault afholdte på Collége de France i februar 1978, hvor han introducerede begrebet. Foucault var meget opmærksom på, at han ikke ville sættes i bås som værende udelukkende, politolog, sociolog, filosof eller andet og derfor strækker hans arbejde sig også over mange fagområder og emner, der rækker fra seksualitetens historie, til forbrydelse og straf. Grundet Foucault filosofiske baggrund er det svært at definere hans arbejde som direkte teorier, men mere som filosofiske tanker. Foucaults begreb om Governmentality er blevet fortolket af mange forskellige teoretikere siden 1978, og i dette teoriafsnit vil vi overvejende tage udgangspunkt i Mitchel Deans fortolkning af begrebet, i bogen Governmentality magt og styring i det moderne samfund. Governmentality udsprang som en ny måde at tænke styring på. Foucault mente, at man i de moderne velfærdsstater var gået fra at benytte sig af hård magt, som vold og tvang, til i højere grad at benytte sig af styring, når man ville have en befolkning til at handle på en ønsket måde. Han kaldte denne måde at styre på for the art of govern. Han mente altså at det var en kunstform at styre på denne måde. Styringen bygger på en antagelse om, at det er lettere at forme en befolkning ved at fremelske visse kvaliteter ved den, i stedet for at tvinge tiltag igennem med hård magt. I Foucaults optik er magt ikke noget negativt, som en central aktør kan besidde, men noget der finder sted i alle relationer i samfundet og som ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Han mener at magt er produktivt, og er noget der udøves på frie individer, med det formål at forme eller sikre deres handlinger. Da Foucault mener at magt udøves på frie individer, vurderer han også at styring gennem governmentality aldrig kan blive fuldstændig, da man altid må tage højde for individets frihed (Dean, 2006). 47

48 Governmentality-styring vil altid rette sig efter at nå et bestemt mål. I velfærdsstaternes begyndelse havde regeringerne et ønske om skabe økonomisk fremgang. Dette kunne blandt andet lade sig gøre ved at have en veluddannet befolkning, og derfor igangsatte de forskellige tiltag, som gratis uddannelse, for at skabe en sandhed i samfundet om, at det at tage en uddannelse, var det rigtige at gøre. Foucault mener at governmentality er med til at skabe og vedholde forskellige sandheder i et samfund, og det er disse sandheder og normaliteter som befolkningen retter sig efter. Man skal derfor i en governmentalityanalyse altid prøve at identificere hvilke mål styringen prøver at opnå Praksisregimer I governmentalityanalysens fokuseres der på ændringer i måden hvorpå en befolkning tænker. Formålet er at styre de former for viden, tro og overbevisninger som mennesker er indlejret i. For at kunne styre, er det nødvendigt at have institutioner hvorigennem befolkningen formes. Disse institutioner kaldes for praksisregimer. Praksisregimer er organiserede måder at tænke og reformere aktiviteter så som omsorg, uddannelse, økonomi mm.. Det er altså måder hvorpå man kan føre disse tiltag ud i samfundet. Hvis man tager uddannelse som eksempel, kan praksisregimet der knytter sig dertil være folkeskolen, universiteterne, uddannelsesministeriet og selve læreruddannelsen. Det er altså institutioner der forsøger at føre en aktivitet ud til en befolkning (Dean, 2006) Styringsregimer Til ethvert praksisregime knytter sig et styringsregime. Et styringsregime forsøger at sætte spørgsmålstegn ved, og ændre den måde, hvorpå praksisregimerne fungerer. Det er altså mere eller mindre organiserede instanser der forsøger at ændrer den vedtagne normalitet. Hvis man ser på uddannelse, er nogle af de styringsregimer der knytter sig dertil være elevråd, lærerforeninger og ekspertgrupper. Tilsammen udgør praksisregimer og styringsregimer det som Dean kalder for et styringsprogram. Det er altså en samling af alle de tiltag der knytter sig til et bestemt mål. Governmentalityanalysen er dermed ikke en empirisk beskrivelse af hvordan forskellige autoritære aktører udøver styring. Det er en undersøgelse af de organiserede praksisser som der styres igennem (Dean, 2006). Foucault arbejder overvejende genealogisk, og mener derfor at man, for at finde frem til hvordan der styres i nutiden, skal se på hvilke historiske begivenheder der har ført til, at det netop er ét styringsprogram frem for ét andet, der har vundet indpas. Det er derfor 48

49 afgørende, i en governmentalityanalyse, at undersøge hvilke styrings og praksisregimer der knytter sig til den institution man gerne vil undersøge. I en analyse af en institutions styringspraksisser, er det essentielt at se på styrings techne, episteme og telos, hvilket alle er begreber der beskriver forskellige dele af måden hvorpå styring kan opnås og fastholdes. Techne er en betegnelse for de tekniske midler, mekanismer, instrumenter, taktikker, teknologier og teknikker som styringen benytter sig af, for at blive gennemført. Det er nødvendigt for enhver styringspraksis at benytte sig af forskellige midler til at opnå målet med styringen. Derfor er det nødvendigt at analysere hvilke tekniske midler der er blevet brugt, for bedre at kunne forstå styringen. Episteme er den viden som styringen genererer, og det er her man undersøger hvilken viden, ekspertiser og strategier der anvendes i styringspraksisser. Afsluttende skal man i en governmentalityanalyse undersøge styringens telos. Telos er de utopiske mål og hensigter med styringsregimet. Det skal desuden tilføjes til teorien, at governmentalityanalysen ikke er en normativ teori der beskriver hvordan der bedst styres, eller hvordan der bør styres. Det er udelukkende en deskriptiv teori, der beskæftiger sig med hvorledes foregår styring Panoptikon Det arkitektoniske panoptikon blev udviklet af den engelske filosof Jeremy Bentham i 1791, da han forsøgte at skabe et design, der ville muliggøre at færrest muligt mennesker kunne overvåge flest muligt mennesker. Dette kom til udtryk i designet af et fængsel, hvor cellerne var placeret i en cirkel rundt om at højt tårn. Tårnet havde vinduer hele vejen rundt, hvilket betød, at der ikke var nogle blinde vinkler. Dette gjorde det muligt for vagterne i tårnet at kunne se ind i alle cellerne, men fangerne i cellerne kunne ikke se ind i tårnet. På den måde kunne selv et tomt vagttårn skabe ro og orden, da fangerne ikke vidste hvorvidt der var vagter i tårnet eller ej. Risikoen for at bliver overvåget var derfor et konstant vilkår for de indsatte i fængslet. Foucault reaktualiserede begrebet i bogen Forbrydelse og straf hvori han tog konceptet omkring panoptikon og overførte det til andre samfundsmæssige forhold. Altså en måde hvorpå man kunne tænke overvågning indenfor de samfundsmæssige rammer, og hvorledes de få kunne kontrollere de mange. 49

50 Foucault mente også at man kunne benytte panoptikon som en måde hvorpå man kunne forske og få ny viden. Ved at have mulighed for at kunne overvåge forskellige instanser kunne man generere ny viden om forskellige fænomener. Foucault mente derfor at man med panoptisk overvågning kunne effektivisere mange af samfundets arbejdsopgaver, da man ved at skaffe mere viden om fænomenerne bedre ville kunne ændre dem. Foucault mener derfor, at man skal tænke panoptikon som noget andet end blot en konstruktion, men som en yderst effektiv magtmekanisme Det afgørende er, at det i ligeså høj grad er risikoen for at bliver overvåget, som selve overvågningen der medvirker til, at få subjekter til at opføre sig på en måde, som er godkendt af dem der sidder i panoptikontårnet. Opsummerende kan man sige, at governmentality analysen er en metode, hvor man forsøger at forstå hvorledes der styres. Det er ikke en normativ teori, der opstiller idealer for hvordan noget bør være, men er i højere grad en teori, der forsøger at belyse hvordan noget er. Analysen ligger vægt på, at man skal forsøge at undersøge og fortolke hvordan der styres, og hvilke mål der findes med styringen. Dette mål er ikke noget, vi mener man kan finde frem til, uden at tolke på den empiri man har. Derfor mener vi, at governmentalityanalysen spiller godt sammen med vores hermeneutiske tilgang, på trods af det faktum, at Foucault nok i højere grad er konstruktivist. 5.3 Institutionaliseringsteori I dette afsnit vil vi redegøre for institutionaliseringsteorien. Dette vil vi gøre for at skabe en platform hvorfra vi har mulighed for at forstå og forklare, hvorfor virksomheder agerer og handler som de gør. Teorien skal forsøge at vise os i hvilken fase institutionaliseringsprocessen befinder sig i. Altså i hvor høj grad offentligheden forventer at virksomhederne tager et socialt ansvar. Teorien skal også forklare hvordan en aktør eller en gruppe af aktører kan skubbe processen videre til næste institutionaliseringsfase. Set fra et institutionelt perspektiv, er legitimitet, som beskrevet tidligere, et grundvilkår for virksomhederne, der pga. den sociale kontrakt skal sikre afbalancering med omverden, og derfor er virksomhederne tvungne til at imødekomme omverdens krav. 50

51 En institution skal her opfattes, som en social struktur, der påvirker adfærd og den ligger til grund for den måde hvorpå aktiviteter udføres. Institutionalisering er en proces og et resultat af en proces, hvorefter en social adfærd bliver gjort normal, ønskelig eller givet. Der er forskellige institutioner, der kan fremskynde normer i institutionaliseringsprocessen og påvirke virksomhedernes handlingsmuligheder: Staten og andre politiske aktører, kan være med til at sætte dagsorden på forskellige politiske områder, såsom CSR tiltag, hvilket er med til at intensivere opmærksomheden og derved institutionaliseringsprocessen af normer i samfundet. Profession og fag, spiller også en rolle i institutionaliseringsfasen, da de ved deres kendskab og viden til specifikke problemstillinger på markedet og i deres branche, kan påvirke normkravene, og således påtale alternative fremgangsmåder og løsninger til samfundets sociale og industrielle udfordringer. Andre organisationer, såsom NGO er, kan inddrages i diskussioner af specifikke og udvalgte samfundsproblemer. For at søge at påvirke organisationernes interesser i institutionaliseringsprocessen gennem sammenarbejde med f.eks. offentlige organisationer. Globaliseringen er med til at forkorte afstandene til forskellige kulturer, og derfor kan kulturer påvirke hinandens normopfattelser og sætte en institutionaliseringsproces i gang i det danske samfund (Frederiksen, 2011). Dette er sket i forbindelse med optagelsen af CSR begrebet fra USA til Nordeuropa. Nordeuropa har andre kulturelle vilkår, såsom udviklede velfærdsstater og har dermed en egen definition af CSR-begrebet (Vallentin, 2010). Der er tre måder hvorpå institutionaliseringsteorien forklarer de mekanismer, hvorigennem de sociale aktørers adfærd påvirkes og derfor også institutionaliseringsprocessen: De regulative strukturer, der regulerer formelt via love, kontrakter og regler. Straf, bøde eller boykot bruges som sanktioner i forbindelse med virksomheders brud med denne struktur. De normative strukturer påvirker via normer og værdier i samfundet, der sætter sociale standarder for adfærd. Er der tilfælde af brud på de normative strukturer, resulterer disse i udelukkelse af fællesskabet fra samfundet. 51

52 Den kognitive strukturs mekanismer foregår på baggrund af et fælles verdensbillede, der medfører at en bestemt adfærd anses som fornuftig. Det kræves at virksomheder overholder disse regler for bestemt adfærd, ellers stemples disse virksomheder som uansvarlige. Når et samfundsmæssigt problem eller udfordring erkendes, f.eks. af en af de 4 institutioner beskrevet tidligere, skal disse igennem en række faser, før institutionernes modvilje mod ændringerne er overvundet og en ny institutionalisering har fundet sted. Et organisatorisk område dannes mellem flere deltagere for at gennemløbe de forskellige faser i en institutionalisering. Essensen er, at en gruppe af aktører i samspil, på baggrund af en ny problematik, udvikler og gennemfører en proces der skal føre til en stabil situation (Frederiksen, 2011). I den latente fase er der kun et begrænset antal aktivister der er bekendte med problemstillingerne eller udfordringerne, og forskningen på området er ikke særlig omfattende, hvilket medfører at problemstillingerne negligeres eller afvises af virksomhederne. Modning er fasen, hvor problemstillingerne får politisk opmærksomhed og mediefokusering, og samtidig stiger forskningsaktiviteten på området, men resultaterne er endnu ikke er fyldestgørende. Førende virksomheder er i denne fase opmærksomme på de nye problemstillinger, og eksperimenterer med løsningsforlag for at imødekomme de nye normkrav fra samfundet. Der foregår en konsolidering af problemstillingerne, når der opstår en forretningspraksis på området og frivillige initiativer udvikles blandt andet i virksomhederne. I forbindelse med normændringer stilles de nye problemstillinger overfor tvister og efterprøves derfor i retssager, og af samme årsag, stiger efterspørgslen på love og regler på området. Der udvikles også frivillige standarder i nogle situationer, for at imødekomme regler og love. Når problemstillingerne, f.eks. arbejdet med CSR, er behandlet tilstrækkeligt, der er lovgivet og der findes normer på området, kan man sige at problemstillingen/normkravet er institutionaliseret i samfundet (Frederiksen, 2011). Vi har nu forstået og forklaret hvorfor virksomheder agerer som de gør, set ud fra institutionaliseringsteorien. Institutionerne; stat og andre politiske aktører, profession og fag, andre organisationer og kultur er på hver deres måde med til at fremskynde en 52

53 institutionaliseringsproces i samfundet. Institutionaliseringsprocessen forandres gennem mekanismerne i de regulative, normative og kognitive strukturer, der gennem disse strukturer forandrer normer. 5.4 Verner C. Petersen Petersen forholder sig kritisk til styring og tager afstand fra enhver antydning af regler og retningslinjer for ledelse. Der findes kun en måde at bedrive god ledelse på: ved at styre mindst muligt. (Petersen, 2004) Verner C. Petersen er af den overbevisning, at bureaukratisk regulering og kodificering af den rette adfærd, kan føre til en forværring af den type problemer de formodes at løse. Den bureaukratiske regulering repræsenterer med andre ord, forkerte svar på nogle meget grundlæggende spørgsmål i relation til uheldige sociale og organisatoriske forhold (Petersen, 2004). Petersen argumenterer for, at jo mere vi forsøger at forankre ansvar i konkrete skriftlige erklæringer og specielle institutioner, desto større er risikoen for, at den enkelte ikke føler sig bundet af alle de mindre specifikke former for ansvar (Petersen, 2004). Ved nøje at specificere ansvaret, institutionaliseres det og ansvaret bliver derved lokaliseret og forankret uden for den enkelte (Petersen, 2004). Resultatet er, at selv om ansvar bliver stringent og klart defineret i skriftlige regler, så vil det bidrage til en formaliseret og ufleksibel opfattelse af den enkeltes ansvar. rigide repræsentanter for rigide bureaukratier udviser en rigid adfærd (Petersen, 2004) Formalisme er psykologisk billigt, da det erstatter det ydre for det indre som værende mere håndgribeligt. Dermed lettere at forholde sig til, uden at anstrenge tanker og følelser, lettere at udvide og derfor lettere at pålægge og implementere f.eks. i en organisation (Petersen, 2004). Petersens kritik fortsætter i vurderingen af dagens virksomheder. Virksomhederne giver sig i kast med akkreditering, ISO certificering, LEAN, balanced scorecard, etiske regnskaber, moralske kodekser, personalepolitikker, personlighedstests og CSR. Dette ser Petersen som et udtryk for en vanvittig dokumentationstvang, der i har historiske rødder i scientific management. Petersen mener det medfører en rammedokumentation, som 53

54 består af: policy-manualer, proceduremanualer, arbejdsinstruktioner, formularer, interne og eksterne dokumenter og -formularer. Der etableres herved et system, hvor arbejderne blot skal følge en bestemt procedure, som er detaljeret beskrevet, hvilket muliggøre risikoen for at det enkelte individ fralægger sig ansvaret (Petersen, 2004). Petersen advarer mod den trosholdning, at øget socialt ansvar kan opnås ved at formulere sig omkring det. Han mener grundlæggende ikke at etik og moral kan tillæres ved hjælp af talen om det, og at det etiske og moralske kan findes i det nedskrevne eller det udtalte. Etik og moral er i stedet indarbejdede principper etableret i det sociale, gennem historien. Det etiske og moralske udgør handlingsstyrede principper som vi reagerer intuitivt efter, hvis vi kommer i en situation der sætter disse i spil. Moral er på denne måde mere etableret som et instinkt eller en tavs viden (tacit knowledge) i os, i modsætning til begrebsliggjorte principper (Petersen, 2010). Petersen argumenterer for, at så snart vi indfører en regel, fastlægges der samtidig en norm. Det vil sige, at det er normen vi forholder os til, og ikke det underliggende princip der ligger til grund for normen. I relation til CSR argumenterer Petersen først og fremmest imod idéen om regulering gennem lov og holdningsbearbejdelse, her kan der på sin vis drages paralleller til Porter. Dog fremgår der en klar distinktion mellem de to. Porter taler for strategi og dermed eksplicitering og offensiv forholden-sig-til CSR, mens Petersen taler imod eksplicitering og konkretisering af ansvar og hvad det rette ansvar er, fordi dette bør være op til den enkeltes instinktive værdiunivers. Det ligger ham i høj grad på sinde at opmuntre til større individuel ansvarsfølelse, i stedet for ansvar knyttet først og fremmest til organisatoriske sammenhænge eller i relationen til en bestemt samfundsrolle. Petersen mener at strategi eller værdi om socialt ansvar, i højere grad, bør opbygges som tavs viden gennem socialisering frem for formulerede hensigter. Hvorved ansvarselementet forsvinder i det øjeblik det får karakter af et formuleret princip. Det er ud fra ønsket om defineringen af virksomhedens sociale ansvar, at selve essensen af ansvarlighed forsvinder. Ansvarlighed udløses i denne forståelse netop med udgangspunkt i de individuelle moralske værdier, der som sagt i sin mest sande form eksisterer som tidligere nævnt tacit knowledge, og ikke fordi andre har formuleret et princip eller en regel for ens ansvarlige handling. Med det vurderer Petersen, at ansvar aldrig kan sættes på formel, da rapportering samt italesættelse vil eliminere dette. I denne 54

55 forståelse af socialt ansvar, er det umuligt at tænke sig til, at det sociale ansvar kan udvides eller forbedres igennem forskellige politiske tiltag (Petersen, 2004). I dette afsnit har vi undersøgt Verner C. Petersen syn på ansvar. Petersen mener ikke at der skal styres vha. regulering. Han mener at det øgede ansvar skal opnås igennem tacit knowledge og underliggende principper af etik og moral. 6.0 Analyse 6.1 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar I dette kapitel ønsker vi at foretage en fortolkning, ved hjælp af Cand.mag. Leif Becker Jensens Indføring i tekstanalyse (2004), af hvad regeringen ønsker at opnå med Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. For at forstå dette må vi først, så vidt muligt, forsøge at vurdere teksten ud fra sine egne præmisser, for derefter at kunne sammensmelte denne forståelse med vores egen forforståelse til brug for vores videre analyse. Teksten efterlader et umiddelbart indtryk af, at Regeringen (VK) forsøger at overbevise de danske virksomheder om, at globaliseringen har medført flere problematikker. Konkurrencen er steget, og stiller dermed krav til at virksomhederne differentierer sig. Niveauet af outsourcing og antallet af underleverandører med beliggenhed i u-lande er stigende, og der opstår øgede problematikker indenfor menneskerettigheder, arbejdsforhold, kulturer og etik. Alt dette kan imødekommes, hvis danske virksomheder påtager sig et større socialt ansvar. Budskabet er, at hvis virksomheder implementerer CSR korrekt, kan de både optimere egen forretning, samfundet og markedsføringen af Danmark. Dette indtryk følger os stadig efter mange gennemlæsninger. Vi oplever derfor ikke, at der er skjulte budskaber bag handlingsplanen. Vi oplever til gengæld, at det er vigtigt at undersøge hvad regeringen vil opnå med handlingsplanen, og hvorledes de forsøger at nå disse mål. Vi vil i vores videre undersøgelse forsøge at tage afsæt i tekstens signalfunktion. Altså hvordan afsender forsøger at påvirke modtager. Regeringen er som afsender, bevidst om kommunikationssituationen, der både fordrer at de påtager sig rollen som ansvarlig global aktør, men samtidig stiller sig, som borgerlig-liberal regering, i ledtog med 55

56 virksomhederne. De forsøger med titlen Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar at fastslå både at regeringen, da det er deres handlingsplan, er handlekraftig, men også tydeliggøre at det er målgruppen, virksomhederne, der er ansvarlige og dermed også selvstændige. Det fremgår ved gennemlæsning af handlingsplanen, at den tager udgangspunkt i de positive sider der kan forbindes med at virksomheder udøver CSR. Virksomheder kan med deres markedskendskab, fleksibilitet og innovationskraft hurtigt og målrettet medvirke til at finde løsninger på nationale og globale udfordringer (Regeringen, 2008). Teksten anvender i overvejende grad ord med positive medbetydninger; størst udbytte af arbejde med samfundsansvar, til gavn for virksomhedens konkurrenceevne osv. Store dele af teksten handler om, i hvor høj grad virksomheder kan tjene penge på at tage ansvar, men ingen steder nævnes ordet pligt, formentlig fordi dette er ladet, og for nogle kan føre til en debat om hvorvidt virksomheder har et grundlæggende ansvar eller ej. Til gengæld er den fyldt med ord som; forretningsdrevet, konkurrenceevne osv. De positive udtryk er et sprogligt virkemiddel der anvendes i tekstens argumentation for budskabet, og kan ses som et forsøg fra regeringens side, på at vise at de står sammen med virksomhederne og forstår at understøtte de behov virksomhederne generelt har. Dette gøres i et forsøg på at sælge idéen om CSR-implementering til virksomhederne. Regeringen peger i handlingsplanen, overvejende på behovet for virksomhedernes ansvar i internationale sammenhæng. For at forstå dette, er det vigtigt at indsætte teksten i sin historiske kontekst. Der er overordnet set to vigtige historiske forhold, der skal fremhæves, for så vidt muligt, at forstå denne tekst på sine egne præmisser. Det første forhold er, at selvom 2008 er året hvor finanskrisen raser i USA og også rammer Danmark, er dansk arbejdsløshed stadig på et historisk lavt niveau, og økonomien er stadig god (De økonomiske råd, 2008). Danske medarbejdere har bedre løn og forhandlingssituationer end nogensinde før, og virksomhedernes HR-afdelinger konkurrerer hårdt for at finde på tiltag, der skal tiltrække og fastholde medarbejdere. Det kan derfor anses som et logisk skridt, ikke at påpege virksomhedernes yderligere ansvar i et land hvor der ingen sociale problemer er, og hvor medarbejderne har bedre forhold end noget andet sted i verden. 56

57 Det andet historiske forhold skal forsøge at forklare hvorfor regeringen kommer med sin handlingsplan på netop dette tidspunkt. Regeringen vil med denne handlingsplan styrke og støtte, at danske virksomheder fortsat arbejder aktivt med samfundsansvar. (Regeringen, 2008) Regeringen fastslår flere gange at de danske virksomheder arbejder rigtig godt med samfundsansvar, uden at der har været lovgivet på dette område før. Centralt herfor, er at Danmark skal være vært for FNs Klimakonference i 2009, COP15, og regeringen kunne i den forbindelse tænkes at være interesseret i, at skabe et fokus på Danmark som forgangsland indenfor miljø og klima. Heri (forretningsdrevet samfundsansvar red.) ligger, at virksomheden skal søge at kombinere ansvarlighed med dens kerneforretning. (..).. fordi det både kan være til gavn for virksomhedens konkurrenceevne og for samfundet i øvrigt. (Regeringen, 2008) Regeringen gør meget ud af at forklare, at det er strategisk implementeret CSR-arbejde der er målet. Regeringen vil derfor skabe gode rammevilkår for virksomheders arbejde med samfundsansvar. (Regeringen, 2008) Det står altså klart, at regeringen skal levere rammerne, inden for hvilke virksomhederne har selvbestemmelse. Den borgerligt-liberale regering er sit tvetydige magtforhold bevidst. På den ene side, har regeringen den direkte magt, og på den anden side, har en borgerlig-liberal regering ideologisk set, en højere grad af respekt for markedets frie kræfter og de respektive kernevælgere. Med Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, vælger regeringen at fremlægge en tekst der via meget positive vendinger, forsøger at sælge ideen om implementering af strategisk CSR til danske virksomheder. Dette gøres med et klart fokus på at virksomhederne skal selvregulere. Yderligere er der tegn på, at regeringens bevæggrunde for fremlæggelsen af handlingsplanen er, at fremstå ansvarlige i forbindelsen med det forestående værtskab for COP15. På baggrund af ovenstående gennemgang af Handlingsplanens forståelsesramme vil vi bruge dette som afsæt for vores videre analyse. 57

58 6.2 99a Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar. Fra 2009 blev det dog et lovkrav, at de virksomheder i Danmark der er omfattet lovkravet, skal forholde sig til samfundsansvar i deres årsrapport. 99 a er en tilføjelse til ledelsesberetningen i bekendtgørelsen af årsregnskabsloven. Dette er en udmøntning af et initiativ i regeringens Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar, der skal tilskynde store virksomheder i regnskabsklasse C samt børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D at forholde sig aktivt til, hvordan de kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer. Datterselskaber er fritaget fra at oplyse om samfundsansvar, hvis moderselskabet oplyser om samfundsansvar for hele koncernen (Samfundsansvar.dk). Virksomheder skal nu oplyse om deres politikker for samfundsansvar, hvordan virksomheden omsætter disse politikker til praksis, og virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar i regnskabsåret, samt eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal virksomheden oplyse dette (Samfundsansvar.dk). Der blev fra start vedtaget sanktionsmuligheder, i form af bøde eller påtale, som først skulle træde i kraft efter en længere og udefineret indkøringsperiode. Det er revisorer der skal gennemse, kontrollere og godkende virksomhedens rapportering i henhold til 99a. En revisorpåtegning relaterer sig udelukkende registreringsgrundlaget og indsamlingsmetoden, og forholder dermed ikke til validiteten af implementeringen (Malmkjær, 2006). 6.3 Regulering I vores projekt og til besvarelsen af vores problemformulering, er det relevant at undersøge og analysere, hvordan og hvorfor regeringen vælger at lovgive på CSRområdet. Dette vil vi gøre ved hjælp af reguleringsteori. Denne skal hjælpe os til, at forstå selve udformningen af loven, og forklare os hvorfor regeringen har valgt netop denne form for lovgivning. Vi vil undersøge hvilke incitamenter der ligger bag 99a, og om 99a medfører creative compliance. Vi ønsker ligeledes at undersøge hvorvidt virksomhederne oplever at 99a bidrager positivt til deres økonomiske gevinst. 58

59 6.3.1 Hvordan 99a? I denne del af analysen, vil vi forsøge at belyse hvilken form for regulering regeringen, har sigtet efter at benytte, ud fra de forskellige former for reguleringsstrategier Baldwin og Cave opstiller. A specific set of commands, er som sagt en regulering der involverer bekendtgørelser med bindende regler og love. Man kan argumentere for, at 99a, indebærer elementer af denne form for regulering. Først og fremmest kan dette ses i kraft af det faktum, at reguleringen er blevet udført i form af et lovkrav med tilhørende sanktionsmuligheder. Men loven er stadig så fleksibel, at den ikke påtvinger virksomhederne at arbejde med CSR blot at rapportere, hvis de gør. Man kan også se 99a ud fra reguleringsmodellen der indebærer Deliberate state influence. Dette er som tidligere påvist, en definition der i bredere forstand dækker alle de statslige tiltag, der skal påvirke industriel eller social adfærd. ( ) stadig flere virksomheder kan drage fordel af at arbejde aktivt med forretningsdrevet samfundsansvar. Det kan rumme gevinster for den enkelte virksomhed, for andre danske virksomheder og for samfundet som helhed. (Regeringen, 2008) Ud fra ovenstående citat ses det, at med 99a, forsøger regeringen at regulere på en måde, der skal påvirke industriel adfærd, og der kan argumenteres for, at regeringen benytter sig af deliberate state influence, som en reguleringsmetode. Den sidste definition af regulering som Baldwin og Cave opstiller, er den form for regulering hvor; All forms of social control of influence where all mechanisms affecting behaviour ( ) are deemed regulatory. Denne form for regulering er derfor kendetegnet ved at andre aktører påvirker og ændrer en adfærd i samfundet. Oplysningspligten vil skabe større åbenhed og dermed styrke aktionærers, kunders og medlemmers muligheder for at forholde sig til virksomhedernes og investorernes arbejde med samfundsansvar. Et yderligere formål med oplysningspligten er, at jo flere virksomheder og investorer, der aktivt forholder sig til samfundsansvar og kommunikerer dette til offentligheden, desto stærkere står Danmark internationalt som værende kendt for ansvarlig vækst. (Regeringen, 2008) 59

60 Her fremhæves det faktum at stakeholders og shareholders, med indførslen af 99a, har mulighed for at undersøge og forholde sig til virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Denne nye indsigt kan skabe en større bevågenhed for, hvilke politikker virksomhederne har på CSR-området, og gennem den øgede bevågenhed, kan medier, forbrugere og aktionærer være med til at forsøge at regulere og ændre virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Stakeholders kan stille højere krav til virksomhederne og medierne kan belyse de virksomheder der bryder, deres egne politikker for samfundsansvar. På den måde skabes der et pres på virksomhederne til at arbejde samfundsansvarligt. Dette pres kommer ikke udelukkende fra statens side, og derfor kan 99a virke, som en måde hvorpå man kan regulere gennem all forms of social control of influence ( ). Ved 99a, mener vi at regeringen har benyttet sig af en kombination af flere af de forskellige regulative redskaber og reguleringsstrategier. Det fremgår ved at regeringen benytter sig af command and control, I Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., fastslås det i 19 at: Overtrædelse af 2-6, 7, stk. 2, 10-14, 15, stk. 2, og 18 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. (Retsinformation.dk) Ovenfor ses det tydeligt at regeringen benytter sig af de juridiske sanktioner til at opnå deres mål. Hos regeringen er dette mål, at danske virksomheder skal arbejde mere med rapportering af samfundsansvar, og de har benyttet et lovkrav som en af måderne til at opnå dette mål (Regeringen 2008). Baldwin og Cave betegner, som tidligere beskrevet, hård lov som command and control -strategien. Ved indførslen af 99a, mener vi, at regeringen ved hjælp af den indflydelse og magt en regering besidder, forsøger at fremme positive tiltag indenfor arbejdet med CSR i virksomhederne. Ifølge reguleringsteorien har regeringen, med 99a, indført en atypisk lovgivning. Den er udformet som en hård lovgivning, men har vigtige elementer af strategisk regulering via selvregulering, der skal føre til den ønskede adfærd hos erhvervslivet. Den atypiske konstruktion er skabt i et forsøg på at uddrage fordele af begge former for regulering, og samtidig minimere ulemperne. Regeringen forsøger at opnå at 60

61 selvreguleringsfordelene som; høj forpligtelse til egne regler; lave kontroludgifter for staten, kombineret med fordelene ved at regulere med command og control; sikring af et minimum af standard; sanktionsmuligheder ved manglende forpligtelse. Risikoen for at drage ulemper fra både selvregulering og command and control er nærliggende. Når en gruppe virksomheder selvregulerer, kan det være at standarderne bliver alt for lave til at opfylde regeringens og befolkningens forventninger, og det kan blive svært at gennemskue hvori de selvvedtagne regler består. Ved command and control er risikoen for creative compliance stor, og der kan være store udgifter forbundet med at kontrollere hvorvidt virksomhederne lever op til de givne krav. Yderligere er der ikke fastlagt specifikke kriterier eller standarder til opfyldelsen af rapporteringskravet, men overordnet fremlægges der kun nogle retningslinjer som virksomhederne kan vælge at gå ud fra. Disse uklare formuleringer kan ifølge reguleringsteorien virke enten underinkluderende eller overinkluderende. Skemaet fremstiller fire scenarier, hvor 99a virker enten over- eller underinkluderende. Det kan virke overinkluderende i tilfælde hvor en virksomhed, der ikke arbejder strategisk med CSR, forsøger at leve op til lovens krav ved at rapportere, at de opfylder lovtekstens tre niveauer. Dette ser vi som creative compliance. Det kan på den anden side virke underinkluderende, hvis virksomheder der rent faktisk har en CSR-profil, oplever at rapporteringskravene er så administrativt omfattende, at de vælger at rapportere at de ikke arbejder med CSR. 61

62 Figur 3: (CBS, 2011) Konsistensen i resultaterne refererer til sammenhængen i rapportering af de tre kriterier. Ud fra figur 3, fremgår det at en stor andel af virksomhederne ikke overholder lovkravene som er formuleret i 99a. Figuren viser os, at kun 38% af alle rapporterende virksomheder, formår at leve op til lovgivningens tre krav og at 62% af virksomhederne ikke opfylder lovens krav til fulde. Dette kan betyde, at virksomhederne ikke har dokumenteret deres politikker, handlinger og resultater, eller ikke har mulighed for at sammenligne og vurdere dem endnu, da de først lige er startet med at rapportere. Herudfra kan vi aflede, at virksomhederne ikke har formået at integrere CSR i deres strategiske forretningsgang, hvilket Deloitte s undersøgelse også viser: Det tyder altså på, at virksomhedernes fokus er på employer branding frem for en egentlig integrering af CSR i kulturen (Deloitte, 2011) De tre kriterier i rapporteringskravet udgør også reguleringsstrategien der bygger på et informationskrav. Informationsstrategien retter sig, både mod instanser i regeringen der kontrollerer og dokumenterer virksomhedernes opfyldelse af 99a, og mod relevante interessenter. Samtidig kan dette rapporteringskrav ses som en form for fastsættelse af standarder. Disse standarder omtaler Baldwin og Cave som perfomance standards, hvor de tre kriterier i 99a udgør måleparametrene, og opfyldelsen af lovkravet kan derfor sammenlignes og vurderes herudfra. Da virksomheder, i forhold til 99a, forventes at redegøre for alle tre kriterier i ledelsesberetningen, viser dette os, at der i nogle tilfælde forekommer creative compliance, som konsekvens af command and control regulering. 62

63 Samlet set kan det altså konkluderes, at hovedparten af de danske virksomheder ikke har nået målet omkring en forankring af CSR i deres forretning. (Deloitte, 2011) Dette må antages at være en meget uhensigtsmæssig sideeffekt af lovgivningen. Endnu vigtigere er det, at denne creative compliance betyder, at virksomhederne ikke formår at implementere deres CSR-politikker. Regeringen benytter sig også af incitamenter som reguleringsstrategi, hvor de fremhæver de økonomiske og immaterielle fordele som virksomhederne kan opnå ved at arbejde målrettet med CSR. Dette har regeringen gjort ved at påpege muligheden for øget succes ved at arbejde med samfundsansvar og afgrænser sig dermed fra selv at give en belønning. ( )virksomheders evne til at tage samfundsansvar nationalt og internationalt har fået stigende betydning for deres forretningsmæssige succes uanset om der er tale om større eller mindre virksomheder. (Regeringen, 2008) I forhold til 99a antager incitamenterne ikke økonomisk karakter, med der imod en immateriel fremstilling i form af øgede konkurrencefordele og et øget grundlag for indtjening. Figur 4: (Deloitte, 2011) 63

64 Der kan dog diskuteres hvorvidt regeringen har været klare nok i deres formuleringer af fordelene, som virksomhederne kan drage af arbejdet med CSR. I undersøgelsen af hvor stor en andel af virksomhedens overskud skyldes CSR, viser resultatet os, at virksomheder på nuværende tidspunkt ikke er fuldt ud enige om CSR s effekt på deres overskud. 3% mener endda at det giver et negativt bidrag til virksomhedens årsresultat. 39% af virksomhederne svarer, at de ikke ved om CSR bidrager positivt til virksomhedens overskud og 58% svarer, at de vurderer, at det giver positive økonomiske gevinster at arbejde med CSR. Om dette betyder at virksomhederne ikke har tiltro til CSR s positive effekter på bundlinjen, eller om de mangler tilstrækkelig kvantitative og kvalitative informationer baseret på analyser af mulighederne ved CSR, er ikke til at fastslå. Men det kan tyde på, at virksomhederne ikke umiddelbart kan se regeringens incitamenter om forbedret indtjening via højere konkurrenceevne. Derfor stemmer dette ikke overens, med regeringens målsætning og vurdering af arbejdet med CSR, og viser os, at en stor del virksomhederne sandsynligvis ikke har analyseret fordelene ved at arbejde strategisk med CSR, som ellers ifølge Porter vil skabe økonomisk overskud for virksomhederne (Deloitte, 2011). I dette afsnit har vi påvist at regeringen har indført 99a, fordi de mener, at den bidrager positivt til det danske samfund og virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Dette har de gjort ved hjælp af en atypisk hård lovgivning, der stiller krav om rapportering på tre specifikke områder; 1) politikker for samfundsansvar, 2) handlinger, 3) vurdering af opnåede resultater. Yderligere anvendes der elementer af regulative strategier der bygger på incitamenter, selvregulering og informationskrav. Vi har endvidere analyseret os frem til, at der med lovgivning på dette område er en risiko for, at der skabes en vis grad af creative compliance. Vi har ligeledes fundet frem til, at en stor del af de adspurgte virksomheder, ikke oplever at arbejdet med CSR bidrager positivt i den forstand, som regeringens handlingsplan på nuværende tidspunkt lægger op til. 6.4 Governmentality Vi vil i dette afsnit belyse, om regeringen med 99a, forsøger at styre virksomhederne gennem governmentality, frem for en mere hård magtstyring. Vi vil analysere om regeringen egentlig ønsker at fremme virksomhedernes rapportering af CSR-aktiviteter, eller om målet er at opnå at virksomhederne i højere grad, arbejder med CSR-aktiviteter, 64

65 og dermed kan bidrage positivt til varetagelsen af de sociale opgaver i det danske samfund. Indledningsvis vil vi redegøre for, hvorledes vi mener at Foucaults begreb om governmentality, kan benyttes til at belyse måden hvorpå regeringen forsøger at styre virksomhederne gennem 99a. Endvidere mener vi, at Foucault kan benyttes i en hermeneutisk undersøgelse. Foucault fremhæver i governmentalityanalysen, at man skal undersøge hvilke utopiske mål der ligger til baggrund for styringen. Dette vil vi gøre, ved at fortolke på tekster og formål. Styring med Governmentality retter sig, mod at udvikle specifikke normer i en befolkning. I regeringens handlingsplan redegøres der for, hvilke resultater de ønsker at indførelsen af 99a skaber - altså hvilket mål de håber at opnå med styringen. Regeringen ønsker med denne handlingsplan at fremme samfundsansvar og understøtte, at danske virksomheder i højere grad drager fordel af at være i en global førerposition, når det gælder erhvervslivets samfundsansvar. Det skal bidrage til målet om, at Danmark og danske virksomheder bliver internationalt kendt for ansvarlig vækst. (Regeringen, 2008) Ved at læse regeringens handlingsplan, kan man udlede, at regeringen og dennes indførelse af 99a, lægger sig op ad governmentalitystyring. Dette gøres ved at fremføre 99a som et tiltag, der først og fremmest vil medvirke til at fremme virksomhedernes konkurrenceevne og dermed deres bundlinje, men også som et initiativ der er til samfundets bedste. Karin Buhmann udtaler endvidere, at regeringens og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hensigt med 99a var at støtte virksomhedernes arbejde med CSR. De (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens) sagde, nu gør vi det her, fordi vi gerne igennem det tiltag rapportering, vil vi gerne støtte virksomhedernes processer med at arbejde med CSR. Og vi har en fornemmelse af, hvis vi får dem til at rapportere, så vil det gøre dem mere bevidste om hvad (det) er egentlig dét samfundet forventer af dem. Herunder selvfølgelig myndigheder, fordi CSR praktisk går ind og dækker en lang række offentlige behov. Hvis det ellers gøres ordentligt. Og det var sådan set idéen. (Buhmann, 2011) Buhmanns udtagelser peger i retningen af, at regeringens indførelse af 99a, kan ses som normstyring i relation til governmentalitybegrebet. 65

66 Da 99a fra regeringens side, ses som et initiativ for bedre konkurrenceevne og vækst, vil dette hvis det lykkedes, være en stigning i efterspørgslen på danske virksomheders produkter og services. Der vil ske en stigning i efterspørgslen på arbejdskraft, hvilket vil sænke udgifterne til det danske velfærdssamfund, og der vil ske en øget indbetaling af skatter og afgifter til staten. Derudover vil en stigning i arbejdet med CSR muligvis føre til, at virksomhederne også tager et større ansvar i forhold til generelle samfundsopgaver f.eks. på miljø og klima området. Hvis virksomhederne forurener mindre, vil det løfte en økonomisk byrde fra samfundet, der skal bruge færre ressourcer på at rydde op efter forurenende virksomheder. På den måde forsøger staten at styre virksomhederne til at handle på en måde, som er fordelagtig for virksomhederne selv, men også er fordelagtig for staten. Foucault mener aldrig, at styringen kan blive fuldstændig, da man altid må indregne individerne/virksomhedernes individuelle handlingsfrihed. Dette kommer til udtryk gennem det faktum, at regeringen ikke har påkrævet at virksomhederne har et CSR program, men har taget højde for deres frihed ved at indføre lovgivning, der udelukkende stiller krav om rapportering, om hvorvidt der foreligger et CSR-program eller ej. Derudover er sanktionerne ikke så omfattende, at det vil opløse en virksomhed, hvis rapporteringskravet ikke overholdes. Ifølge governmentalityteorien er det nødvendigt for en regering at indføre et praksisregime der skal benyttes til at implementere styringen i samfundet. Med 99a mener vi derfor, at regeringen har benyttet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet som praksisregimer. Erhvervs- og Vækstministeriet håndterer en del af evalueringen omkring rapporteringskravet og derudover er det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen der sender oplysningsmateriale ud til virksomhederne vedrørende rapporteringskravet, og som undersøger hvorvidt virksomhederne overholder rapporteringskravet (CBS, 2011). Til ethvert praksisregimer knytter der sig, som sagt et styringsregime. Styringsregimerne er de institutioner der forsøger at ændre og stille spørgsmålstegn ved praksisregimet, og kan i denne sammenhæng være de forskere og eksperter der i CBS rapporten, forsøger at undersøge hvad virksomhederne mener om rapporteringskravet, og i hvilket omfang det har haft en effekt på arbejdet med samfundsansvar. Man kan også argumentere for, at Deloitte, med deres rapport CSR-forankring i danske virksomheder (Deloitte, 2011), 66

67 forsøger at ændre den måde danske virksomheder forholder sig til CSR på. De to rapporter forsøger også at forbedre lovkravet via evaluering. Man kan fristes til at mene, at visse af de virksomheder som rapporterer at de intet CSR program har, forsøger at reformere den måde rapporteringskravet virker på, ved bevidst ikke at leve op til reglen. Disse mener vi er styringsregimer, fordi de forsøger at ændre, nytænke eller reformere den måde hvorpå der styres. Derudover vil vi undersøge styringens techne, episteme og telos. Indledningsvis ser vi på hvilke tekniske midler regeringen har benyttet sig af. Her kan man først og fremmest fremhæve indførslen af 99a, som det mest åbenlyse techne. Gennem det øgede fokus, som rapporteringen muligvis skaber, kan regeringen håbe på at skabe en norm i samfundet, der vil fordre en øget indsats for samfundsansvar blandt virksomhederne. Regeringen benytter sig også af indførslen af en online indtastningsmulighed for at lette arbejdsgangen for virksomhederne, når de skal rapportere om CSR-tiltag. Episteme er den viden, som styringsprogrammet afføder, og den viden der bliver benyttet i styringsprogrammet. CBS-rapporten har til formål at evaluere hvilken effekt 99a har haft på virksomhedernes rapportering, og forsøger dermed at optimere lovkravet ved at benytte sig af den viden, som styringsprogrammet afføder. Derudover benytter de sig af eksterne eksperter til at undersøge hvorledes 99a fungerer i praksis, og også til at belyse fordelene som virksomhederne kan drage af arbejdet med strategisk CSR (Deloitte, 2011) Regeringens telos har i forbindelse med 99a været, ikke blot at fremme rapporteringen, men i højere grad at fremme implementeringen af CSR aktiviteter i danske virksomheder. Dette fremgår blandt andet i regeringens handlingsplan for Vi har i dette afsnit påvist, at 99a i nogen grad kan ses som et governmentalitystyringsredskab, idet regeringen forsøger at påvirke offentlighedens holdning og fokus på CSR og virksomhedernes arbejde hermed, gennem styring. Vi har også teoretisk påvist, at regeringen med 99a, forsøger at fremme en bestemt adfærd i samfundet, ved at forsøge at gøre arbejdet med samfundsansvar til en norm for virksomhederne i Danmark. Denne norm skal muliggøre, at virksomhederne vil være tilbøjelige, til at løfte sociale opgaver i velfærdssamfundet samtidig med, at de har mulighed for at øge deres økonomiske gevinst. 67

68 Dokumenteringskravet skal altså i denne sammenhæng ses som en måde til at forsøge at styre virksomhedernes handlen Analyse af 99a, som en panoptisk effekt. Ved at gøre det obligatorisk for de største danske virksomheder at rapportere hvilke politikker de har omkring social ansvarlighed øger man gennemsigtigheden i virksomhedernes arbejde med socialt arbejde. Denne gennemsigtighed gør det muligt for virksomhedernes omgivelser at følge med i, hvorledes virksomhederne arbejder med socialt ansvar. Ud fra et panoptisk synspunkt kan man derfor argumentere for, at virksomhederne hele tiden føler en risiko for at blive overvåget af offentligheden. Denne konstante risiko, vil ifølge panoptikon, føre til, at virksomhederne i højere grad handler på en måde som er accepteret af overvågerne i tårnet. De aktører der i denne sammenhæng fungerer som overvågerne i tårnet, er virksomhedernes omgivelser i form af medier og stakeholders. Væksten i offentlig regulering, der på forskellig måde søger, at tilskynde virksomheder til at tage CSR-paradigmet til sig og selvregulere, tyder netop på, at myndighederne i stigende grad, ser CSR som et middel til at gennemføre offentlige interesser eller politiske målsætninger. (Buhmann, 2010) Man kan derfor argumentere for, at regeringen ser 99a, som en effektiv måde at styre flest muligt virksomheder for færrest muligt ressourcer. Risikoen for altid at kunne blive set efter i kortene, giver virksomhederne incitament til, i højere grad at efterleve deres egne politikker. 6.5 Institutionalisering Vi vil i nedenstående afsnit benytte institutionaliseringsteorien til at analysere, hvordan en norm bliver institutionaliseret i samfundet. Dertil vil vi undersøge hvordan 99a medfører en øget institutionalisering af CSR, og hvad dette betyder for virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Der kan konstateres, at samfundets forventning til virksomhedernes bidrag til samfundsansvar har været tiltagende siden Karen Jespersen fremførte tiltaget Det angår os alle. I forbindelse med vedtagelsen af 99a har regeringen forsøgt at bidrage til institutionaliseringsprocessen ved at lovgive om rapportering af samfundsansvar. Målet for regeringen, beskrevet i handlingsplanen for 2008, er ifølge institutionaliseringsteorien 68

69 at gå fra konsolideringsfasen til fasen institutionalisering. Opnås dette vil samfundet og virksomheder stille højere krav til hinanden, og set i lyset af, at virksomheder forsøger at opretholde legitimitet, kunne det tænkes at arbejdet med implementering af CSR forøges i virksomhederne. Der er sket signifikante forbedringer i virksomhedernes evne til at omsætte en politik til handling og beskrive opnåede resultater. Således er der i 2010-regnskaberne flere virksomheder, der rapporterer ift. politikker 71 pct. (69 pct.) 6, ift. handlinger 66 pct. (60 pct.), og ift. opnåede resultater 49 pct. (37 pct.) (CBS, 2010) Institutionalisering og lovgivning CSR kan derfor bidrage til, at befolkningen stiller krav til virksomhedens implementering, fordi det bliver en norm i samfundet. Selvom 99a ses tydeligst som en regulativ struktur i institutionaliseringsteorien, kan 99a opfattes som, et forsøg på at indføre en normativ struktur, der ubevidst fremmer arbejdet med CSR i virksomhederne, og forsøger at øge gennemsigtigheden, således at befolkningen kan få mulighed for at undersøge virksomheders etiske opførsel, for derefter at kræve yderligere CSR-initiativer. ( ) ideen med det her ( 99a) er, ( ) at få virksomhederne til ( ) gennem rapporteringen at blive mere bevidste om, hvad det er for nogle samfundsmæssige forventninger man har til dem. (Buhmann, 2010) Vi har i dette afsnit forsøgt at tydeliggøre, hvorledes 99a kan ses som et middel for regeringen til at forsøge at opnå et mål om at skabe større fokus fra offentligheden på CSR. Dette skal skabe en vekselvirkning mellem interessenter og virksomheder, således at den sociale kontrakt vil bevirke at offentligheden vil kræve at virksomhederne varetager fortsat flere sociale opgaver, og at virksomhederne vil se en fordel i at efterkomme offentlighedens krav. 6.6 Verner C. Petersen I dette afsnit, ønsker vi at analysere udvalgte følgevirkninger af indførelsen af 99a. Vi ønsker at analysere nogle af de centrale figurer i rapporterne, udarbejdet af CBS og Deloitte. Viser de kvantitative og kvalitative undersøgelser, at 99a og regeringens handlingsplan fordrer mere strategisk CSR-arbejde i de danske virksomheder, og altså opfylder den påviste institutionaliseringsproces? Eller viser rapporterne os, at 6 Tallene i parentesen udtrykker procentsatserne for det første årsrapportering. 69

70 virksomhederne blot lever op til lovens krav, og dermed ikke arbejder strategisk med at forankre deres CSR-aktiviteter i kerneforretningen? Ved at læne os op ad Verner C. Petersens teori, forsøger vi, at se med kritiske øjne på de positive analyse-punkter som institutionaliserings og governmentalityteorien understreger har fundet, eller med tiden vil finde sted Frivillighed vs. regulering. Ifølge Verner C. Petersen, vil styring og indførelse af regler og love, skabe individer og mennesker der udelukkende lever op til kravene (creative compliance). Med den tankegang for øje, vil der ikke opstå de positive effekter på sigt, som analysen af de institutionelle forhold har vist tegn på. Social ansvarlighed er knyttet til et princip om frivillighed, og derfor forsvinder det socialt ansvarlige element, hvis det bliver formuleret som lov. CSR handler først og fremmest om det, der går ud over det lovbundne. Begrebet ansvar synes at miste sin betydning, hvis det bliver sat i forbindelse med tvang. Tidsforbruget på rapporteringen er faldet. Sammenlignet med sidste år, er den tid, som virksomhederne har brugt på at udarbejde rapporteringen mindre. Flere virksomheder nævner, Det er blevet mere rutinepræget i år og Det har mest været copy and paste. (CBS, 2011). Det kan altså spores en tendens til, at virksomhederne bruger den tid der skal til for at de mener at have opfyldt kravene, for herefter at nedprioritere området. Det er bl.a. dette Verner C. Petersen beskriver, når han hævder at virksomheder der bliver tvunget til at rapportere, udelukkende rapporter det de skal for at opfylde lovkravene, og i lavere grad vil tage et ansvar der går længere end forskrifterne kræver. 70

71 Figur 5 (Deloitte, 2011) Målet for alle virksomheder burde være at forankre deres CSR-strategi i deres overordnede forretningsstrategi, hvilket 26% af de adspurgte virksomheder mener de har gjort i høj grad. 36% svarer i nogen grad, hele 34% svarer i lav grad, og 4% ved ikke om deres CSR-strategi er forankret i den overordnede forretningsstrategi. Dette viser at lovkrav om rapportering og dokumentation af samfundsansvar ikke nødvendigvis fører til andet end rapportering og dokumentation. Figur 6: (Deloitte, 2011) 71

72 Ovenstående figur viser i hvor høj grad, virksomhederne mener at have udarbejdet handlingsplaner, for at sikre at deres egne opstillede CSR-mål bliver nået. Dette er centralt at analysere, da det kan tydeliggøre at opstillede CSR-mål, ikke nødvendigvis medfører at virksomhederne forsøger at efterleve eller opfylde disse mål. Figuren kan påvise, at der endnu ikke er implementeret ordentlige CSR-strategier, som bunder i gennemarbejdede analyser blandt en stor del af de adspurgte virksomheder. 7% af de adspurgte virksomheder svarer, at de ikke ved i hvilken grad deres virksomhed har udviklet en handlingsplan for at sikre at de opstillede CSR-mål bliver nået. 44% svarer i lav grad, 30% i nogen grad og kun 19% svarer at deres virksomhed i høj grad har udarbejdet en handlingsplan der skal sikre, at de opstillede CSR-mål bliver nået. 99a har på trods af øget rapportering og systematisering af samfundsansvar, ikke medført fokus på selve implementering af CSR-handlingsplaner. Petersen vil sige, at fordi man har lagt fokus på rapportering og ikke de bagvedliggende principper om etik, moral og ansvar, nedprioriteres implementering af CSR-politikker og dette medfører samtidig creative compliance. Figur 7: (Deloitte, 2011) Figuren viser at 46% af virksomhederne anser offentligheden som vigtige interessenter for virksomhedens CSR-arbejde. 30% svarer at det kun er i nogen grad at offentligheden har en afgørende effekt på virksomhedens CSR-arbejde, mens 24% enten mener at offentligheden har en lav grad af betydning eller ikke har taget stilling herom. Disse tal viser os, at halvdelen af de adspurgte virksomheder opfatter verden i overensstemmelse med det mål, vi mener at regeringen har sat. De vil, i hvert fald med tiden, blive påvirket af det pres fra offentligheden, som virksomhederne selv har været med til at skabe, ved at leve op til lovkravet om rapportering og dermed har øget gennemsigtigheden. I den situation hvor regeringens handlingsplan formår at skabe et normkrav fra offentligheden, vil disse 46% af virksomhederne indordne sig under dette 72

73 krav, og påtage sig et endnu større samfundsansvar. De 30% der svarer at offentligheden kun i nogen grad har indflydelse på virksomhedens arbejde med CSR kan tænkes, på sigt, at følge en af to veje. Enten vil et øget normpres få dem til at prioritere offentligheden højere. Eller også vil denne gruppe af virksomheder fortsat mene, at offentlighedens krav ikke er en del af virksomhedens legitimitetsforudsætning. De 24% af virksomhederne der svarer at offentligheden kun spiller ind på virksomhedernes arbejde med CSR i lav grad, vil kunne tænkes frivilligt eller ufrivilligt, at modarbejde institutionaliseringsprocessen, og ikke indgå i vekselvirkningen mellem offentligheden og virksomhederne. I lys af governmentality og institutionaliseringsteorien kan denne form for styring, 99a, muligvis indlejre normer og øge samfundets forventning til virksomhedernes arbejde med CSR og rapportering. Verner C. Petersen mener derimod, at det er selve reguleringen og 99a, der står i vejen for egentlige CSR-bidrag og tiltag, da virksomheder retter sig efter lovgivningen. I forlængelse af ovenstående analyser, medgiver Karin Buhmann at hun er enig i vores forforståelse af, at lovgivning på CSR-området kan medføre creative compliance, og dermed rapportering for rapporteringens skyld. der er jo adskillige retsvidenskabelige teorier og blandt andet Teubners teori om refleksiv ret der bygger på, at myndigheder sagtens kan skabe nogle rammer som fremmer selvregulering Ovenstående citat, er udmærket til at forstå hvorfor regeringen vælger denne form for regulering, men Buhmann mener ikke nødvendigvis, at regeringen har været bevidste omkring teorien om refleksiv ret, men stadig har haft en klar hensigt om, at virksomhederne i det danske samfund skulle reflektere over arbejdet med CSR og dermed tage større ansvar i samfundet. Hvorfor har 99a ikke haft den ønskede effekt på arbejdet med CSR? Ifølge Karin Buhmann er dette fordi, pressen blandt andet har påpeget at virksomhederne ikke rapporterer i henhold til lovens forskrifter og presser regeringen, hvilket har resulteret i, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har været hurtigere ude med sanktioner og bøder til virksomheder og revisorer, som ikke har overholdt loven til fulde. 73

74 Karin Buhmann mener at 99a med tiden vil vise, om virksomhederne reflekterer over de egentlig CSR-politikker og derved forankrer disse i deres overordnede forretningsstrategi (Buhmann, 2011). 7.0 Diskussion I dette afsnit vil vi forsøge at diskutere vores problemformulering på baggrund af den viden, som vi har anskaffet os i analysen. Derudover vil vi senere i afsnittet diskutere, hvorledes vores forforståelse har påvirket vores arbejdsmetoder og konklusioner. På baggrund af Michael E. Porters syn på strategisk CSR, har vi fastslået, at virksomhederne skal forankre og implementere deres CSR-arbejde i deres overordnede forretningsstrategi, for at drage optimal nytte af strategien. Dette stemmer fint overens med de hensigter, som den daværende regering har haft, om at få danske virksomheder til at selvregulere og reflektere over deres CSR-bidrag. Men hvorledes kan dette mål opnås ved indførslen af 99a? Ifølge reguleringsteorien har regeringen, med 99a, indført en atypisk lov, der er udformet som hård lovgivning, men som besidder store elementer af strategisk regulering, der via selvregulering, skal medføre en ønsket adfærd hos erhvervslivet både gennem regulering og opfordring til selvregulering. Den atypiske konstruktion er skabt i et forsøg på at uddrage fordele af begge former for regulering, og samtidig minimere ulemper der kan opstå ved regulering, men man kan diskutere om den gør den det. Ved at benytte regulering gennem hård lov, er der både fordele og ulemper. På den ene side hjælper den juridiske forankring til, at der sættes klare krav om, hvad fyldestgørende rapportering skal indebære, og de klare regler kan være med til at lette virksomhedernes arbejdsgang i rapporteringskravet. Men på den anden side, fremhæver teorien også, at der er en risiko for, at virksomhederne benytter sig af creative compliance og kun lever op til rapporteringskravet, uden at tage stilling til, hvordan man kan gøre mere, end der forlanges. Man kan derfor diskutere, hvorfor regeringen har valgt at udforme loven, så den kun stiller krav til rapportering og ikke til implementering. Ifølge Karen Buhmann er målet med 99a ikke at opnå rapportering, men i højere grad at opnå en øget implementering. Hun ser kun 99a som et middel til at opnå et mål. Ifølge Buhmann 74

75 er målet at få virksomhederne til at blive mere bevidste om hvad det er for nogle samfundsmæssige krav der bliver stillet til dem. Ser man på lovgivningen som en måde at styre via governmentality, vil man kunne argumentere for, at en øget rapportering af CSR-tiltag vil medfører en øget implementering. Ved at forsøge at skabe en norm i samfundet om, at CSR er en fordelagtig måde at drive forretning på, fremmer regeringen både virksomhedernes og statens vilkår. Derudover vil den øgede åbenhed, som den offentlige rapportering skaber, kunne have en panoptisk effekt. Man kan derfor mene, at ved at øge gennemsigtigheden, vil virksomhederne automatisk arbejde mere samfundsansvarligt, da risikoen for at blive set efter i kortene vil blive øget markant. Men har lovkravet virket efter hensigten, og har styringen haft den optimale effekt? CBS- og Deloitterapporterne viser overordnet set, at rapportering er gået godt. Der er plads til forbedring, men der er allerede sket en betydelig fremgang fra 1. til 2. år med rapportering. Men hvad med implementering? Empirien viser os, at halvdelen af de omfattede virksomheder ikke rapporterer korrekt. De formår altså ikke at rapportere på alle tre niveauer, hvilket vi fortolker som et udtryk for, at de ikke forankrer og implementerer ordentligt. Man kan diskutere hvilke årsager der er skyld i, at der ikke implementeres fyldestgørende. Analysen påpeger, at forudsætningen for et indarbejdet og lønsomt CSR-program, er forudgående analyser af muligheder og risici, og en høj grad af ledelsesinvolvering og -fokus. Hvorfor prioriterer virksomhederne ikke en stærk implementering af CSR, når det er bevist, at der er store økonomiske fordele ved det? En stor del af virksomhederne mener ikke, at der er en betydelig gevinst ved at arbejde med CSR. Lige under halvdelen af de adspurgte virksomheder i Deloittes analyse, mener ikke, at det på nuværende tidspunkt, giver en afgørende økonomisk gevinst. Dette er naturligvis en hindring for at arbejde yderligere med CSR i fremtiden. Man kan derfor argumentere for, at der er et skel mellem, det som teoretikerne mener virksomhederne kan få ud af CSR, og det som de danske virksomheder oplever de kan få ud af CSR. En del af grunden kan muligvis findes i institutionaliseringsteorien. Ud fra denne teori mener vi, at CSR-tiltaget befinder sig i konsolideringsfasen, og 99a kan ses som regeringens måde at fremskynde tiltagets proces mod den endelige 75

76 institutionaliseringsfase. Dette vil medføre, at regeringen ikke skal bruge ressourcer på at styre virksomhederne til at påtage sig en del af ansvaret, men at det i højere grad, er offentligheden der stiller disse normkrav til virksomhederne. Virksomhederne vil, som en konsekvens af den sociale kontrakt, forsøge at imødekomme offentlighedens forventninger. Noget kunne dog tyde på, at denne norm ikke er, og måske heller ikke er på vej til at blive institutionaliseret, og fokus er i nogen grad ved at konsolidere sig omkring, hvorvidt virksomhederne ikke magter at rapportere korrekt. Karin Buhmann fremhæver, at grunden til, at samfundsansvar ikke er blevet institutionaliseret, kan skyldes mediernes dækning. Det fokus og den kritik der opstod i pressen pga. virksomhedernes mangelfulde rapportering første år, medførte at mange CSR-afdelinger blev til rene rapporteringsafdelinger. Der er altså en risiko for, at yderlige regler og sanktioner vil medføre mere creative compliance. Der er derfor et skel mellem det, som regeringen havde til hensigt med indførslen af 99a, og den indvirkningen indførelsen af loven har haft på virksomhederne. Karin Buhmann mener at der kan skabes mere sammenhængen mellem middel og mål, hvis det refleksive element i lovgivningen fremhæves, så der efterlades mulighed for individuel handlen. Verner C. Petersen mener ikke at regeringer kan, eller skal, udvikle normer i en befolkning, men at disse skal opstå som kognitive strukturer, der fremmer individuel ansvarsfølelse. På trods af, at mange af vores teorier, fremlægger fordelene ved at forsøge at styre, må man erkende, at tallene i vores empiri vidner om, at styringen må have fejlet et eller andet sted. At under halvdelen af de adspurgte virksomheder mener at offentligheden i høj grad har en afgørende indflydelse på hvordan og i hvilken grad virksomhederne arbejder med CSR, betyder enten at den anden halvdel overser offentlighedens forventninger, eller at der ikke er en forventning i offentligheden omkring virksomhedernes varetagelse af det sociale ansvar. Ligegyldig om det er det ene eller det andet, betyder det at rapportering for denne gruppe af virksomheder, ikke automatisk vil føre implementering med sig. Verner C. Petersens teorier antyder, at der ikke opnås en større grad af implementering af CSR gennem lovgivning, da al regulering vil medføre ansvarsfralæggelse og creative compliance. Virksomhederne vil i højere grad, fokusere på de eksplicitte krav der stilles til dem, altså rapporteringskravet. Derudover mener han, at CSR-begrebet skal være frivilligt, og 76

77 skal styres af individuelt ansvar. Men der er elementer der tyder på, at virksomhederne heller ikke før rapporteringskravet, har kunne finde ud af at arbejde strategisk og målrettet med CSR. Hvis de havde arbejdet korrekt med det, ville det ikke være nødvendigt for staten at forsøge at fremme CSR-tiltag. Verner C. Petersen er enig med institutionaliseringsteorien på det punkt, at det er de kognitive strukturer der skal guide den enkelte. Karin Buhmann, derimod, er uenig i frivillighedsaspektet. Hun ser ikke problemer med at lovgive på dette område, så længe lovgivningen udformes som såkaldt refleksiv ret. Den øgede globalisering, der medfører øget udveksling af varer, viden og kultur på tværs af kontinenterne, mener vi har været medvirkende til at påbegynde en national debat, om hvorvidt det sociale ansvar fortsat skal være en statslig opgave. Samtidig udvikles en tradition blandt stakeholders og store virksomheder, hvor der sorteres kraftigt i investerings- og samarbejdsmuligheder ud fra virksomheders CSR-profil og strategi. Disse nye tendenser der også viser sig i Danmark, kunne på sigt have medført en kognitiv strukturændring, og i langt højere grad have påvirket virksomhedernes opfattelse af, hvilke forventninger offentligheden stillede til dem, og i hvor høj grad virksomhederne var tvunget til at reagere herpå. Man kan diskutere hvilke tiltag der skal tages, for at fremme CSR-arbejdet i Danmark. Tallene i de udvalgte rapporter, taler deres eget tydelige sprog om, at de danske virksomheder ikke formår at arbejde gennemgående med CSR, og derved opfylde rapporteringskravets tre faser. Er det fordi der i for høj grad kun bliver fokuseret på rapportering, og i lavere grad findes sanktioner og klare rammer for hvorledes politikkerne skal implementeres, eller er det netop fordi virksomhederne bliver pålagt for store krav, at rapporteringskravet ikke fungerer optimalt. Man kan argumentere for, at regeringen ved at forsøge at benytte sig af regulering, styring og institutionalisering har forsøgt at ændre virksomhedernes måde at arbejde med CSR på. Det er dog svært at vurdere, hvorvidt dette er en taktik, der med tiden vil kunne skabe gunstige CSRtiltag i Danmark. På nuværende tidspunkt peger tendensen i retning af, at virksomhederne reagerer på rapporteringskravet ved at benytte creative compliance i stedet for at nytænke og højne deres CSR-strategier. 77

78 8.0 Konklusion Vores forforståelse bundede i en antagelse om at 99a ikke fremmede implementering af strategisk CSR i virksomhederne. Vi så begreberne frivillighed og lovgivning som uforenelige. Det er vigtigt at understrege, at 99a ikke har eksisteret længe nok til at undersøge dennes fulde effekt. På baggrund af de sidste to år, kan vi dog konkludere, at der forekommer creative compliance, og at virksomhederne, i hvert fald i nogen grad, har flyttet deres fokus mod rapportering i stedet for implementering. Dette er i direkte modstrid med den udvikling som regeringen ønskede at fremme med Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Vi mener at den sociale kontrakt mellem virksomhed og samfund, er grundlæggende for udviklingen af strategisk CSR, da det er offentlighedens forventninger og normer, der har den største effekt på implementering. Vi mener ikke at 99a, som udgangspunkt, problematiserede eller forsinkede udviklingen af dette stigende forventningskrav fra omverdenen. Evalueringen af 99a, belyste virksomhedernes mangelfulde rapportering. Derfor fremskyndede regeringen sanktionsmulighederne og strammede retorikken, i et forsøg på at dæmme op for offentlighedens og interessenters kritik. Sanktionsmulighederne gjorde, at regeringen begyndte at benytte lovkravet som en hård lov, frem for en blød, refleksiv retslig lov. Ved at tage sanktionsmulighederne i brug, blev målet for virksomhederne, at leve op til lovteksten, således at de ikke blev udsat for sanktioner, frem for at overveje, hvorledes de kunne føre en unik og gennemarbejdet CSRstrategi. Dette har medførte et større fokus på rapporteringsdelen af CSR, og dermed mindre fokus på implementeringsdelen. Derfor ser vi, at institutionaliseringsprocessen på nuværende tidspunkt foregår gennem regulative strukturer, i stedet for kognitive strukturer, hvilket vi mener har kompliceret den naturlige proces. Vi mener derfor at indførelsen af 99a kunne have haft den ønskede effekt på virksomhedernes arbejde med implementering af CSR, hvis sanktionsmulighederne ikke havde været taget i brug. Vi mener dog, at institutionaliseringsprocessen ville have medført en mere naturlig og selvforstærkende udvikling gennem de kognitive strukturer. 78

79 9.0 Perspektivering Vi mener at 99a skulle have en længere indkøringsperiode uden sanktioner, hvor virksomhederne i god tid kunne reflektere over hvordan en CSR strategi kunne indarbejdes i deres forretningsstrategi, og dermed fremme implementering. En indkøringsperiode ville lette presset på virksomhederne og myndighederne, samtidig ville lovteksten være i overensstemmelse CSR-begrebet. Vi mener at det ville skabe bedre kvalitative og kvantitative undersøgelser til vurdering af resultaterne af 99a. Hvad er fremtidsperspektiverne inden for lovgivning på CSR-området? Vi ser at spørgsmålet ligger i om der overhovedet skal reguleres på virksomheders frivillige aktiviteter eller om det ud fra et liberalistisk synspunkt, baseret på Amerikansk CSR litteratur, skal være de frie markedskræfter der styrer virksomheders etisk og moralsk ageren. Vi har haft en forforståelse baseret på CSR som et frivilligt initiativ og derfor kunne det være interessant at forsøge at beskæftige sig med paradokset om, hvorvidt det er relevant at snakke om virksomhedernes frivillige sociale ansvar, når der allerede foreligger så faste love og regler om menneskerettigheder, miljøhensyn, arbejdstagerettigheder mm., som virksomhederne skal overholde. Er frivilligheden så ikke, allerede taget ud af begrebet? 9.1 Videnskabsteoretisk perspektivering Vores lidt atypiske perspektivering består i, at beskrive tre forskellige måder hvorpå vi kunne have grebet projektet videnskabsteoretisk an, og dermed frembringe en anderledes viden. Vi vil i vores perspektivering forsøge at fremlægge hvordan vores projekt kunne have set ud, hvis vi benyttede os af en anden videnskabsteoretisk retning. Hvis man skulle forsøge at skrive om CSR igen, og havde valgt at tage udgangspunkt i socialkonstruktivismen, ville projektet naturligvis have haft et andet fokus. Her ville man kunne gå ind og forsøge at undersøge, hvorvidt begrebet CSR blot er et begreb 79

80 som vi konstruerer ud fra den sociale kontekst vi befinder os i. Ved hjælp af denne videnskabsteoretiske tilgang ville man muligvis nå frem til, at begrebet bliver tillagt en meget forskellig betydning, alt afhængigt af, hvor i verden man befinder sig. Det ville derfor være oplagt at forsøge at lave en diskursanalyse af måden hvorpå den danske regering forsøger at italesætte begrebet, og undersøge om det er muligt at lave globale standarder for CSR, når nu begrebet er så konstrueret. Hvis vi havde valgt at undersøge CSR og 99a, ud fra et aktionsforskningsperspektiv, ville projekt have frembragt en helt anderledes viden. Som aktionsforskere ønsker vi at samle viden og forståelse omkring en specifikt felt, for derefter at forsøge at give noget tilbage til det felt. Gå ud i verden, udvælge et område, forstå dette område på egne præmisser, og forsøge at bidrage til at gøre netop dette sted lidt bedre for feltets aktører. Vi ville som aktionsforskere have draget stor fordel af, at have udvalgt en specifik virksomhed, der var indbefattet af 99a. Vi kunne have indsamlet og analyseret hvordan denne virksomheds arbejde med CSR foregik og hvordan vi som forskere kunne bidrage til at optimere mulighederne for implementering i denne virksomhed. Havde vi derimod valgt at undersøge 99a, ud fra et kritisk realistisk synspunkt, ville projektet have søgt at undersøge hvilke strukturer der havde ført til indførslen af 99a? Det kunne helt konkret have blevet praktiseret ved en Policy Proces analyse som kunne have tydeliggjort de underliggende strukturere af statens lovgivningsprocesser Litteraturliste 10.1 Bøger (Andersen et al. 2007) Andersen, F.R., Jensen, B.W., Jepsen, K., Schmalz, P., Sørensen, J.K. (2007) International markedsføring, Nykøbing F, Trojka. (Andersen, 2009) Andersen, I. (2009) Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne, Frederiksberg C, Forlag Samfundslitteratur. 80

81 (Baldwin and Cave, 1999) Baldwin, R. Cave, M. (1999), Understanding Regulation Theory, Strategi, and Practice, Oxford University, Press Inc. (Darmer og Nygaard, 2005) Nygaard, C. (2005), Samfundsvidenskabelige analysemetoder. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. (Dean, 2006) Dean, M. (2006), Governmentality Magt & styring i det moderne samfund, Frederiksberg C, Forlaget Sociologi, (Frederiksen, 2011) Frederiksen, J. (2011) Virksomhedens CSR: Implementering og rapportering hvorfor og hvorfor ikke? København K, Gjellerup/Gads forlag. (Højbjerg, 2004) Eds:Fuglsang, L. og Olsen, P.B. (2004), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. (Jensen, 2004) Jensen, L.B. (2004), Indføring i tekstanalyse, Frederiksberg C, Roskilde Universitetsforlag. (Johnson et al. 2008) Johnson, G., Scholes, K., Whittington, R. (2008) Exploring Corporate Strategy. Essex England, Financial Times Prentice Hall,. (Kvale og Brinkmann, 2008) Kvale, S. Og Brinkmann, S. (2008) Interview, introduktion til et håndværk. København K. Hans Reitzels forlag. (Malmkjær, 2006) Eds; Djursø, H, T, og Neergaard, P. (2006) Social ansvarlighed fra idealisme til forretningsprincip, Århus C, Academica. 81

82 (Neuman, 2011) Neuman, L.V. (2011) Social Research Methods, QUALITATIVE AND QUANTITATIVE APPROACHES. Boston. Pearson Education. (Nygaard, 2005) Nygaard, C. (2005), Samfundsvidenskabelige analysemetoder. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. (Olsen og Pedersen, 2009) Olsen, P. B, & Pedersen, K. (2009), Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. (Pahuus, 2010) Eds:Collin, F. & Køppe, S. (2010). Humanistisk videnskabsteori, København, DR Multimedie. (Pedersen, 2009) Eds:Olsen, P. B, & Pedersen, K. (2009), Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. (Petersen, 2004) Petersen, V. (2004), Hinsides regler selvorganisering og ledelse med ansvar, København K, Børsens Forlag. (Rendtorff, 2005) Eds:Buhmann, K., Rendtorff, J.D. (2005) Virksomheders ledelse og sociale ansvar. Perspektiver på Corporate Governance og Corporate Social Responsibility, København Ø, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. (Rendtorff, 2007). Rendtorff, J. D. (2007) Virksomhedsetik en grundbog i organisation og ansvar, Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. 82

83 (Rienecker og Jørgensen, 2008) Rienecker, L og Jørgensen, P. (2008) Den gode opgave, Frederiksberg C, Forlaget Samfundslitteratur. (Roepstorff, 2010) Roepstorff, A.K (2010)CSR- Virksomheder sociale ansvar som begreb og praksis. København, Hans Reitzels forlag. (Vallentin, 2011) Vallentin, S. (2011), Afkastet og Anstændigheden, Frederiksberg, Samfundslitteratur Publiceringer (Buhmann, 2010) Buhmann, K. (2010), CSR-rapportering som refleksiv ret. København K. Djøf Forlag: Danmarks Jurist- og Økonomiforbund. (CBS, 2010a) Neergaard, P., Pedersen, J.T., (2010), Case-historier der beskriver førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a., Frederiksberg, CBS, Center for Corporate Social Responsibility. (CBS, 2010b) Neergaard, P., Pedersen, J.T., (2010), Kvalitativ studie af førstegangsrapporterende virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99a, Frederiksberg, CBS,Center for Corporate Social Responsibility. (CBS, 2010c) Neergaard, P; Pedersen, J.T, (2010), Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a - og deres generelle regnskabspraksis, Frederiksberg, CBS Center for Corporate Social Responsibilit,. 83

84 (CBS, 2011) CBS (2011) Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven (2010) Frederiksberg, CBS Center for Corporate Social Responsibilit,. (Deloitte, 2011) Deloitte (2011) CSR forankring i danske virksomheder. København S. Deloitte. (Friedman, 1970) Friedman, M. (1970) The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits. The New York Times Magazine, September 13, by The New York Times Company. (Porter og Kramer, 2002) Porter, M.E., Kramer (2002) The competitive advantage of corporate philanthophy. Harvard business review Hjemmesider (dors.dk) Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_2008/Rapport/Hele%20pub.pdf, sidst besøgt d (Kommunikationssprog.dk) 7&type=10&MagasinId=193&articleId=2470. Sidst besøgt d (Ku.dk) (Regeringen 2008), ( Handlingsplan_DK.pdf) besøgt d. 1-6 december

85 (Retsinformation.dk) ( Besøgt d. 1-6 december 2011 (Samfundsansvar.dk) Handlingsplan_DK.pdf) besøgt d. 1-6 december 2011 (Samfundsansvar.dk) ( Besøgt d. 1-6 december 2011 CBS (2010), Samfundsansvar og Rapportering i Danmark (første år) 11.0 Bilag 11.1 Interviewguide Mener du at paragraf 99a strider imod begrebet CSR, pga frivillighed? Hvordan forholder du dig til at man lovgiver på et områder der handler om frivillige aktiviteter? Du skriver at den danske rapporteringsforpligtelse ses som en refleksiv ret og målet er selvregulering. Ser du lovgivning som middel frem for at løfte virksomheders bidrag til samfundsansvar? Mener du rapporteringskravet fremmer virksomheders arbejde med CSR tiltag? Er der med lovkravet risiko for at man fremmer creative compliance og derved hæmmer implementering af CSR og nøjes med rapportering? Sanktionsmuligheder? Hvordan ser du fremtidsudsigterne for CSR i forhold til lovgivning på nationalt plan, hårdere lovgivning eller opblødning? 85

86 Er der andre eksempler på refleksiv lovgivning der har resulteret i den ønskede effekt? Kunne der være en mening med at mellemstore virksomheder inddrages i lovkravet? CBS rapporter for de første 2 år viser at virksomhederne er bedre til at rapportere, men umiddelbart er deres CSR politik den samme. Skal lovkrav 99a have længere levetid før CSR tiltagene øges? 11.2 Transskriberet interview med Karin Buhmann IP: Karin Buhmann IW: Peter Hvidkjær IP: Det er Karin IW: Det er Peter Hvidkjær, jeg ringer ude fra RUC IP: Ja hej IW: Vi havde skrevet et par mails frem og tilbage om et telefon interview, jeg ved ikke om du har tid nu? IP: Jo, det er okay IW: Jeg ved ikke helt om jeg fik skrevet særligt meget omkring vores projekt, og hvad det omhandlede? IP: Nej det havde du ikke IW: Jamen helt kort skriver vi et projekt omkring CSR og den her lovgivning 99a IP: Ja IW: Og så har som sådan bare nogle spørgsmål indtil det, og vi havde læst nogle artikler som du skrevet omkring, hvordan man kunne se lovgivning, øhh ja, ift. samfundsansvar. Og så tænkte jeg bare, jeg har nogle forskellige spørgsmål. Og du havde ca. 20 minutter ikk? IP: Ja, altså jeg vil sige at jeg selvfølgelig er lidt presset for tiden, så hvis vi kan gøre det hurtigere, er det også okay. 86

87 IW: Okay, jeg kan jo bare tage dem dernedad og så kan du jo bare svare som du nu synes. IP: Ja IW: Og du ved jo sikkert mere om det selv, så jeg tror egentlig bare jeg vil lade dig svare som du har lyst til. IP: Ja, men jeg skal lige høre, er det noget i bruger til et citat eller det transskriberer i det, eller bruger i det ligesom bare teste nogle af jeres antagelser? IW: Jamen tanken var at vi ville bruge de citater i vores analyser. Vi har nogle forskellige teorier omkring om hvordan man kan opfatte det her frivillighedsbegreb osv. IP: Og hvilken uddannelse er det nu i tager? For jeg har fået henvendelser fra flere grupper studerende. IW: Det er sambas på 3. Semester IP: Ja IW: Og ja, vi går som sagt på virksomhedsstudier og der en enkelt der går på udvidet sociologi IP: Så jaah, hvem har i af undervisere, for jeg er jo selv gammel underviser på RUC, det ved jeg ikke om du er klar over. Så det er mere sådan, at det kan give mig mere en retning af hvilken vej i går ift. hvem i har som underviser på jeres sådan CSR relaterede fag. IW: Jamen, det må jeg indrømme, det kan ikke engang huske. Jeg kan ikke huske hans efternavn, han hedder Henrik. Vi har bare ikke haft så meget kontakt med ham nemlig IP: Nej. Har i Jacob Rendtorff, Susanne Holmstrøm, nogen af de der folk? IW: Nej IP: Okay, godt nok. Hvad er det jeres problemformulering er? 87

88 IW: Vores problemformulering går ud på at vi vil vi ser et paradoks i at man lovgiver på et område som basalt er frivilligt, altså CSR. Og så vil vi sådan set undersøge hvordan og hvorledes det kan hænge sammen, og om man overhovedet kan lovgive. Fordi vi tager udgangspunkt i Michael Porters idéer omkring, hvordan man bruger CSR. Altså at det skal være gennemimplementeret i selve, hele virksomheden forretningsstrategi. Og så er der som sådan et lidt mere undersøgende opgave, hvor vi prøver sådan at stille nogle kritiske spørgsmål til om det overhovedet gavner virksomhederne selv. IP: Ja okay, godt IW: Så jeg ville egentligt bare stille dig nogle spørgsmål og så kan du jo bare svare, som de kommer IP: Ja IW: Jamen øhh nummer et er sådan: Hvordan forholder du dig til at man helt basalt lovgiver på et område der handler om frivillige aktiviteter? IP: Jamen altså, det er rigtigt svært for mig at svare på fordi i har læst noget af det som jeg har skrevet, så vi i også se at jeg i virkeligehden forholder mig meget skeptisk til den der definition af CSR som frivillig. Fordi at, uden at skal gøre det alt for teknisk, kan man sige at meget af CSR litteraturen og organisationsstudierne har en meget, meget positivistisk opfattelse af hvad retten er. Og det er i virkeligheden noget som slet ikke stemmer ret meget med det som det er, set fra en juridisk opfattelse. Fra en juridisk opfattelser er retten også meget mere, end det som er tvunget regler som stater trækker ned over hovedet på folk, og som de så skal overholde. Altså så jeg synes, og det vil i også kunne se, hvis i læser noget af det jeg har skrevet at jeg synes det er en sjov konstruktion, lad mig sige det på den måde. Jeg synes det er en lidt påtvunget konstuktion, og derfor synes jeg i virkeligheden ikke at der er noget problem med at man lovgiver. Fordi, som i også kan se, hvis i læser den artikel jeg har skrevet i Juristen, om hvordan 99a er blevet udviklet, at der jo er adskillige retselskabelige teorier om, og bl.a. Teubners teori om refleksiv ret, som bygger på at myndigheder sagtens kan skabe nogle rammer, som fremmer selvregulering. Så for mig at se, er der ikke nogen konflikt der. Konflikten bliver skabt ved at uden for, eller i visse kredse, er der en tendens til at insistere på at CSR absolut ikke kan have eller 88

89 må have noget med rettens forpligtelser at gøre. Og så kan man jo overveje, måske i virkeligheden. Hvem er det, og hvorfor er det og er det overhovedet hensigtsmæssigt hvis interesser fremmer det? IW: Okay, jamen det var faktisk det mere det næste spørgsmål. Det der med om, ift. det du skriver om refleksiv ret. Hvor du skriver at målet egentligt mere er virksomhedernes egen selvregulering, og ikke så meget selve rapporteringsforpligtelsen. IP: Ja, men jeg vil så sige at det er rigeligt teknisk det her, og refleksiv ret er altså ikke bare noget man sådan lige går til. Så jeg vil faktisk synes at, hvis i vil lave noget ud fra den vinkel og jeg skal udtale mig om det, vil jeg faktisk rigtigt gerne have, at i sætter jer noget ind i hvad er refleksiv ret. Og at i som minimum ligesom går ind og læser i detaljer, og prøver at forstå det som jeg har skrevet der, i den der artikel i Juristen og jeg har også skrevet noget om det andre steder. Fordi det er altså rimeligt teknisk, og det er ikke bare sådan. Refleksiv ret er nemlig ikke bare, at man bare siger, nå men nu skaber vi nogle rammer og så fremmer det nok selvregulering. Det bygger på en mere strategisk gennemtænkt måde at fremme selvregulering på, og selvfølgelig også ud fra hvilke interesser, er det egentlig man søger at fremme her. IW: Okay, så det kan ikke bare umiddelbart tage og føle på uden at man ved mere med selve begrebet refleksiv ret. IP: Ja det synes jeg, i hvert tilfælde hvis i anvender det i sådan et projekt her, så kræver det altså at man enten sige at man lige sætter sig lidt ind grunddigt ind idet. Og altså jeg har brugt ret langt tid på det, så det ikke bare noget man lige gør. Eller også kan man selvfølgelig sige, jamen der er nogen der mener at rapportering og krav der indføres af myndigheder det kan opfattes som udtryk for refleksiv ret. Og der er det så at jeg mener, at når man går ind og nærlæser hvad motiverne har været til 99a, så er der meget der tyder på at det har været meget refleksivt retligt i sin idé, uden at den relevante myndighed i øvrigt har kendt til teorien, men til gengæld behøver man jo ikke tage til teorien for at anvende den og gøre det i praksis IW: Okay, jamen så er det forstået. IP: Du ved, det er bare sådan at det skal også være ret, ift. jeres projektmæssige udgangspunkt. 89

90 IW: Vi bevæger ud i en idé omkring at den her lovgivning, altså 99a, den mere fremmer creative compliance, med at man bare rapporterer for rapporteringens skyld og ikke gennemarbejder implementeringen af CSR. Hvordan ser du det? IP: Jamen det tror jeg desværre i har ret i. Og jeg tror ikke det var det der idéen fra starten af. Men jeg tror at det er blevet sådan, fordi bl.a. pressen har jo kørt meget på og hænge, eller skrive at nu virker denne her lov ikke, fordi virksomhederne ikke rapporterede. Uden så at pressen så har gjort sig den umage at sætte sig ind i og sige, hvad er formålet med rapportering. Og det har jo så ført til, hvad er formålet med at indføre den her rapporteringsordning, fordi man skal altså ikke, hvis du bare læser, det er derfor jeg mener, det der med, at hvis du læser loven som fanden læser biblen, så kan du få hvad som helst ud af den, fordi dansk ret er som det er. Så er det sådan at forarbejder er rigtig vigtige, hvis man skal forstå hvad hensigten er med en lov. Ikke nødvendigvis når man skal anvende den, men når man skal forstå hvad hensigten er med den. Og hvis man læser forarbejdet, så er det helt tydeligt at idéen med det her er, er simpelthen at få virksomheder til at blive, gennem rapportering, at blive bevidste om hvad det er for nogle samfundsmæssige forventninger man har til dem. Og hvis formålet i stedet for, eller hvis virkningen i stedet for nu, bl.a. fordi at Enhvers- og Selskabsstyrelsen nu er begyndt at håndhæve loven meget hurtigere end de oprindeligt havde tænkt sig. Oprindeligt havde de tænkt sig, at virksomhederne lige skulle have et par år til at vænne sig til at forstå og indarbejde det. Sådan at det ville blive indarbejdet. Men fordi der politiske interesser og pressen skrev, Politikken skrev og andre skrev at det her virkede jo ikke, og så indførte de, begyndte de hurtigere at håndhæve loven. Iform af bøder til virksomheder og revisorer som ikke rapporterer ordenligt. Og så ser man det, som du også peger på, at det bliver ren og skær rapportering for rapporteringens skyld. Og så kan jo så overveje om det er hensigtsmæssigt, og det er meget muligt at det ikke er hensigtsmæssigt, men en af grundene til at det ikke er hensigtsmæssigt er jo så også, at så bliver det ikke anvendt ift. hvad formået var. IW: Okay, men mener du så også f.eks. det her lovkrav at det skal have lidt længere levetid, før at man kan se en egentlig virkning, ift. CSR tiltagene? IP: Ja, det synes jeg ville være meget rimeligt. Altså det gør man jo i alle andre sammenhænge. Altså for virksomheder der beslutter sig for selv indføre en CSR 90

91 politik og implementere den, der siger man jo også, det her tager jo tid. Hvis det skal gøres ordentligt, tager det tid. Det tager tid at indarbejde. Det var jo også det der var idéen, det var også det der var Erhvervs- og Selskabsstyrelsens idé. De sagde, nu gør vi det her, fordi vi gerne igennem det tiltag rapportering, vil vi gerne støtte virksomhedernes processer med at arbejde med CSR. Og vi har en fornemmelse af, hvis vi får dem til at rapportere, så vil det gøre dem mere bevidste om hvad er egentlig dét samfundet forventer af dem. Herunder selvfølgelig myndigheder, fordi CSR praktisk går ind og dækker en lang række offentlige behov. Hvis det ellers gøres ordentligt. Og det var sådan set idéen. Men når det så ender med, virksomhederne er jo ikke dumme, så det jo godt opmærksomme på, hvad er det der bliver kigget på. Og hvis de ser, at i dag bliver der ikke længere kigget på hvad de gør, men kun hvad de skriver om. Så skriver de selvfølgelig, hvorfor skulle de gøre noget andet? Og så skriver det om det, hvor de ved der ikke er noget problem. IW: Okay IP: Og det er jo også den tendens som jeg mener at have set nogle steder og har fået bekræftet fra anden side, andre der har iagttaget det, men jeg tror ikke der er lavet nogen undersøgelser om det endnu. Men at CSR afdelingerne i meget højere grad er blevet rapporteringsafdelinger, end de er blevet afdelinger der arbejder med CSR i dybden. Det ved jeg ikke, er det noget i har set lidt på? IW: Vi har taget nogle CBS rapporter som er lavet i samarbejde med regeringen omkring efterlevelsen af det der rapporteringskrav IP: Ja, ja IW: Og der kvalitative undersøgelser der måske peger på at virksomhederne egentligt rapporterer det som de i forvejen gjorde, men ikke ligesom biddrager yderligere til deres CSR politik. Og det er egengtlig også lidt derfor vi går ind og prøver at se og undersøge hvad er det, hvad for en virkning har den lov haft for virksomhederne. Hvor vi så kommer frem til at det muligvis er en form for creative compliance, hvor vi ligesom prøver at se, hvad skal der til for at det bliver implementeringen der kommer i fokus. Og der har vi snakket om, kunne det være muligt f.eks. at der ville 91

92 være en instans der tjekkede virksomhedernes forankring af CSR politikker i stedet for kun rapporteringen? Det ved jeg ikke om du ved noget om? IP: Ja, så kan man jo sige, at man bare får mere compliance. Altså så får de en eller anden fint opbygget CSR afdeling, men hvem siger at de forstår ret meget om hvad CSR går ud på? Altså jeg tror mere på i stedet for alt det kontrol, så tror jeg virkelig på at idéen i refleksiv ret, med at fremme nogle processer, sådan at de her eksterne behov bliver internaliseret. Det tror jeg på. For så kunne man jo se på at er det i virkeligheden noget med at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal gå ud og sige: Hør venner, det er rigtigt nok at der ikke er nogen, at det ikke er alle der rapporterer fuldstændigt som de skulle fra starten, det er vi helt med på, og det er vi helt forberedt på, det er idéen med det her. Vi kan ikke forvente at alle gør det i orden fra starten af, fordi det handler ikke kun om rapportering. Det handler om at virksomhederne giver sig så god tid, til at lave rapporter og samtidig forstå hvad det går ud på, at om 5 år ser vi at de faktisk har internaliseret det. Og så får vi nogle rapporter som vi måske kan bruge til noget. Men rent bortset fra det så kan man jo ikke læse ret meget af, ud fra en virksomheds biddrag til samfundet ved nogle kvantitative rapporter. Man skal jo i virkeligheden have noget kvalitativt og kvantitativt (?: 14.02). IW: Ja IP: Og det burde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måske have haft mod til at gå ud og sige. IW: Okay. Hvordan ser du så, altså ift. lovgivningen af de her CSR initiativer, ser du at der kommer nogle ændringer i lovgivningen, eller tror du bare at man giver den lidt længere levetid? IP: Det kan jeg ikke sige noget som helst om. Det er jo et meget politisk spørgsmål, det kommer jo også an på.. øhh, det er svært at sige. IW: Okay, det kan man ikke sige. Der kan man ikke gå hen. IP: Det vil jeg ikke sige man ikke kan. Men jeg kan ikke. IW: Nej okay, men det er jo også mere bare nogle af det spørgsmål vi tænkte. Vi ved det i hvert tilfælde ikke, så vi har prøvet undersøge det, så kunne det jo godt være at du, ja, sådan set bare vidste lidt mere om det her emne end os. Vi har jo prøvet at 92

93 undersøge nogle forskellige områder, for at se om der egentlig lå, en eller anden form for skjult agenda, bag den her 99a, netop fordi man ikke kan gå ind og sige: i skal have en CSR politik, eller i skal have inddrage CSR. Fordi det strider imod selve begrebet. så det er sådan set mest det. Nu skal jeg lige se, vi har egentligt et spørgsmål, jeg ved ikke rigtigt om vi har været inde på det, men vi tænkte lidt omkring de her sanktioner mod virksomhederne. Nu nævnte du selv at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har været inde og gå hurtigere ud og give nogle bøder, til nogle virksomheder som ikke havde rapporteret ordentligt. Men det mener du ikke er midlet. IP: Man kan ikke sige tingene for firkantede. Jeg ved bare, jeg kan bare konstatere at man meget hurtigt gik ud og anvendte bødestraf som sanktionsmulighed. I stedet for at man holdt fast på at hvis tingene skulle virke, så skulle det have lidt tid. Fordi det er så komplekst. IW: Okay. IP: Så det kan jeg ikke sige noget om, men det er sådan en sjov blanding af at man på den ene side bruger loven til at fremme nogle interne processer som man i Erhvervsog Selskabsstyrelsen ikke var opmærksom på, at der fandtes den lidt bløde måde at regulere på, gennem at skabe nogle rammer. Men det er jo ikke noget som er unikt for CSR området. Det findes på mange andre områder, hvor det også bruges i praksis. Men så går man hen og kobler det, meget hurtigt med det her tvungne. Man siger: Hvis i så ikke rapporterer, nu har vi godt nok sagt da vi fremlagde lovforslaget og CSR handlingsplanen at CSR er stadigvæk frivilligt, i skal bare fortælle om i har en CSR politik eller ej. Nå så laver vi en lov der siger, at i skal fortælle jeres CSR politikker og hvad i gør, hvis i så ikke fortæller det, så får i altså en bødestraf. Og hvis jeres revisor ikke har forstået hvad det gik ud på, og sørget for at der blev rapporteret for alle tre parametre, selvom der i virkeligheden ikke skal stå noget. Det siger jo ikke noget indholdsmæssigt om hvad virksomhederne gør, så får revisoren også en bøde. Så det er sådan en sjov blanding af det der med at bruge loven instrumentelt til at fremme noget bestemt, og så samtidigt den der gammeldags positivistiske, med at loven skal overholdes og ellers bliver der straf. IW: Okay. Nu har vi været rundt om alle de spørgsmål vi havde. 93

94 11.3 Resultater Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Dette afsnit vil redegøre for regeringens formål med Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar fra I forbindelse med den tættere internationale handel fastslår regeringen, at det er et fælles internationalt ansvar, at sørge for at fattige lande også får forbedret velstand og forbedret sociale forhold. Ved at virksomheder tager et større socialt ansvar fastslår regeringen, at de sociale forhold og mulighed for øget velstand i de fattige lande kan løses. Regeringen vil med handlingsplanen styrke og støtte danske virksomheders arbejde med samfundsansvar (CSR). Arbejdet med samfundsansvar i virksomhederne skal i regeringens optik foregå ved ideen om forretningsdrevet samfundsansvar, hvor samfundsansvar kombineres med virksomhedens i forvejen kerneforretning. Regeringen vil blandt andet ved indførelsen af 99a, støtte og opfordre virksomheder til at arbejde aktivt med forretningsdrevet samfundsansvar. Derudover vil regeringen sørge for redskaber til arbejdet med forretningsdrevet samfundsansvar i Danmark og i internationale sammenhænge. Gennem statslige aktiviteter vil handlingsplanen for 2008 rette fokus på arbejdet med samfundsansvar og sætte det gode eksempel for virksomheder. Dette vil regeringen gennemføre ved blandt andet, at gøre det lovpligtigt for statslige aktieselskaber, at rapportere om deres samfundsansvar i deres ledelsespåtegning, og sikre at statslige aktieselskaber tilslutter sig FN s Global Compact. I forbindelse med COP15 vil regeringen sætte fokus på virksomheders bidrag til klimaansvar. Det pointeres at virksomheder kan forbedre deres konkurrenceevne ved nedsættelse af virksomhedens energiforbrug og nedsætte udledningen af drivhusgasser. Regeringen vil, blandt andre initiativer, iværksætte et klimakompas således at virksomheder har redskaber til udarbejdelsen af klimastrategi og klimaregnskaber. Handlingsplanen vil markedsføre Danmark i forbindelse med ansvarlig vækst for, at støtte danske virksomheder, og dette skal bidrag til, at virksomheder kan gavne af deres arbejde med samfundsansvar. Regering vil udarbejde målrettet markedsføring på internationalt plan, og derfor tage proaktiv initiativer i brug for at skabe et billede af 94

95 Danmark som et afbalanceret og ansvarligt land, hvor ansvarlighed og samvittighed præger det enkelte, virksomheder og den offentlige sektor. Handlingsplanens initiativer skal i 2012 evalueres og der skal gøre status over det samlede resultat. (Regeringen, 2008) I den forbindelse er der lavet rapporter i samarbejde med CBS, der kvantitativt og kvalitativt undersøger og vurderer, på det tidspunkt, opnået efterlevelse af 99a hos virksomhederne Fremgangsmåde CBS og Deloitte Stikprøve, udvælgelsesmetoden har fulgt et lodtrækningsprincip så alt var tilfældigt (10 % af virksomhederne omfattet lovkravet 142 årsrapporter). CBS styregruppen som foretog undersøgelserne består af repræsentanter fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, CBS samt Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Styregruppen gennemgik hver udvalgt årsrapport med et spørgeskema med 19 dimensioner/spørgsmål der forholder sig til lovkravet samt almindelig praksis for rapportering. Der kunne svares ja/nej/ved ikke. Interview af 10 førstegangsrapporterende virksomheder gennemført over telefonen i minutter, spørgeskemaer til 10 virksomhedsledere. Citaterne der er hevet frem skal tænkes at være betegnende for de 10 lederes erfaringer med lovkravet. Der følger interviewguide med i CBS rapporten Efterlevelse af 99a 1.år og 2.år I dette afsnit vil vi gøre rede for de vigtigste resultater foretaget af CBS og fremlagt af Erhvervs og Selskabsstyrelsen samt Erhvervs og Vækstministeriet. Vi redegør for de væsentligste pointer og resultater i undersøgelserne, mens vi i analyse afsnittet tager specifikke tal og grafer i vores videre undersøgelse. Formålet er at inddrage de, på tidspunktet, mest relevante resultater og effekter af 99a Kvalitative resultater 1.år De adspurgte virksomhedsledere mener ikke at der skabes nogen goodwill hos kunderne så længe der kun rapporteres om samfundsansvar, da det er selve CSR arbejdet og resultaterne der betyder noget, ellers kan det betegnes som greenwashing. NB! Greenwashing skal evt med i en begrebsafklaring!?) I forbindelse med lovkrav om rapportering af samfundsansvar mener de adspurgte, at 99a har været en god anledning eller løftestang for virksomhedernes arbejde med dokumentationen af deres samfundsansvar, hvilke har medført en højere grad af 95

96 systematisering i virksomhederne rapporteringsprocedure. Virksomhederne prioriterer dog, at følge retningslinjer fra samarbejdspartnere højere og mener, at dette kan skabe bedre resultater i forbindelse med CSR politikker. Virksomhedslederne mener at rapporteringen af samfundsansvar i ledelsesberetningen er med til at vise offentligheden hvordan virksomheden agere, dog mener de ikke at virksomhederne agerer mere samfundsansvarligt fordi der rapporteres om dette i årsrapporten. (CBS, 2010)Neergaard og Pedersen 2010 ff. Citater side 5) Overordnet mener de 10 adspurgte ledere at rapporteringen i årsregnskabet er positiv som ekstra kommunikationsplatform, men tilføjer også: At man ikke ser den store merværdi i at benytte årsrapporten som platform for denne kommunikation, idet den eksisterende kommunikation i relevante sammenhænge opfattes som den optimale kommunikationsform. (CBS, 2010) Kvalitative resultater 2.år Den kvalitative undersøgelse er foretaget hos ni virksomheder, som rapporterer for anden gang og derfor en gentagelse af ovenstående undersøgelse, blot med nye erfaringer af 99a. Fokus i denne undersøgelse retter sig mod ændringer og forbedringer i rapporteringspraksis. Denne kvalitative rapport er ikke nær så præcis som på 1.år, og det er uvist om samme spørgerskema undersøgelse er anvendt. Der er heller ikke udvalgte citater med i denne rapport, men derimod kun beskrevet hvad virksomhederne samlet mener. Virksomhederne adspurgt siger at dataindsamlingen er blevet systematiseret og derfor er tidsforbruget i forbindelse med rapporteringen faldet en del i forhold til første års rapportering og er langt mere rutine præget. 8 ud 9 virksomheder siger de har integreret deres CSR politik i den generelle forretningsstrategi i forhold til 4 ud af 10 sidste år. 4 virksomheder vil forbedre og udvikle konkrete tiltag i deres CSR politik og handlinger, mens de resterende 5 virksomheder vil fastholde samme indsats på rapporteringsområdet til næste år. ATP s kvalitative vurdering: hovedparten af virksomhederne viser en markant 96

97 forbedring i rapporteringen, men et mindretal har stadig væsentlige mangler i rapporteringen Kvantitative resultater 1.år 97 % af stikprøvens 142 undersøgte virksomheder rapporterer om de arbejder med samfundsansvar eller ej og derved overholder i første omgang 99a. (CBS, 2010) Ud af de 138 virksomheder (97 %) rapporterer 12 virksomheder, at de ikke arbejder med samfundsansvar. Der er 11 virksomheder/datterselskaber, hvor moderselskabet beskriver det samlede selskabs politikker for samfundsansvar, og derfor er de 11 datterselskaber ikke påkrævet at gøre det i deres regnskaber. 43 % af virksomhederne er førstegangsrapporterende. Der er således 115 virksomheder der konstaterer at de arbejder med CSR på den ene eller anden måde, mens 69 % af disse virksomheder har nedfældet politikker på områderne de arbejder med inden for CSR, 60% af virksomheder nedfælder bestemte handlinger bag CSR politikker, mens kun 37 % redegør for resultaterne af deres handling og tiltag. Der er tre områder hvor virksomhederne retter deres arbejde inden for CSR hyppigst, nemlig miljø og klima samt sociale forhold rettet mod danske arbejdspladser (CBS, 2010) Undersøgelsen har også foretaget en vurdering af virksomhederne beskrivelse af deres samfundsansvar. 86,1 % af stikprøvens virksomheder har ikke været gode til at beskrive deres politikker for samfundsansvar/csr politik. 89,6 procent har ikke været gode til omsætte deres politikker på samfundsansvar til handling og 93% har mangelfuldt beskrevet de opnåede resultater med deres arbejde med samfundsansvar. (CBS, 2010) Kvantitative resultater 2.år I denne undersøgelse har CBS medtaget samme gruppe virksomheder, som også er med i undersøgelsen efter 1.års rapportering. Der dog kun medtaget 136, pga. opkøb faldende omsætning mm., og dermed fører til at kun 136 virksomheder af de 142 virksomheder er påkrævet af følge 99a for 2.år. 94 % af de 136 rapporterer om de arbejder med samfundsansvar eller ej 97

98 Ud af de 127,84 (94%) meddeler 13% at de ikke arbejder med samfundsansvar, der er dog 7%, datterselskaber der ikke er påkrævet 99a, da moderselskabet rapporterer for det samlede selskabs arbejde med samfundsansvar. Der er således 118(,32) virksomheder der arbejder med samfundsansvar på den ene eller anden måde, mens 71 % har nedfældet politikker om deres samfundsansvar, 66% af virksomheders har formuleret konkrete handlinger på baggrund af deres politikker og slutteligt er der 49 % der har dokumenteret resultater for deres handlinger i indeværende regnskabsår. Der er som konsekvens af at det er 2.år efter rapporteringskravet nu 7% af virksomhederne der er førstegangsrapporterende. ATP har i samarbejde med CBS foretaget en vurdering af fremskridtet af virksomheders rapportering fra første år til andet år og den samlede vurdering tyder på at virksomheder viser en markant forbedring i rapporteringen men samtidig viser vurderingen at en del virksomheders rapporteringer er inkonsistente. Samlet set vurderer ATP, at der er sket en forbedring i selskabernes lovpligtige rapportering af samfundsansvar i forhold til sidste år. Det er indtrykket, at flere selskaber grundigt har reflekteret over hvordan den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar kan integreres i selskabernes øvrige kommunikation om samfundsansvar. Hos et fåtal af selskaberne er der dog fortsat et betydeligt potentiale for forbedringer. (CBS, 2011) Forankring af CSR Dette afsnit har til formål at redegøre for Deloittes undersøgelse af virksomhedernes arbejde med CSR politikker og om deres CSR politik er forankret i deres overordnede forretningsstrategi. Redegørelsen af undersøgelsen skal stille skarpt på om danske virksomheder omfattet 99a arbejder korrekt med Strategisk CSR. Der viser sig et klart billede af at danske virksomheder ligger under middel hvad angår forankring af CSR politikker sammenlignet med UN Global Compact management Model (GCM). Der er kun en fjerdedel af de 250 undersøgte virksomheder, der har formået at forankre deres CSR arbejde i deres overordnet forretningsstrategi. De danske C20 virksomheder er markant bedre til at forankre deres CSR politik, og der er tegn på at 98

99 succes med CSR ligger i forbindelse med ledelsens prioritering og engagement med samfundsansvar i det hele taget. Deloitte pointerer at der kun er en tredjedel af virksomhederne, der har en ledelse, der har udvist engagement inden for CSR arbejde. De virksomheder der har foretaget forudgående analyser af de strategiske muligheder og risici af CSR arbejdet, har også oplevet en økonomisk gevinst. Det har derfor generelt været en stor udfordring for virksomhederne, at de har foretaget CSR aktiviteter uden disse analyser, og derfor er de helt store økonomiske gevinster udeblevet. Undersøgelsen viser at der er en stor del af virksomhederne, der selv mener de er gode til at forankre deres CSR politik, men når der stilles skarpt på de underliggende parametre, som skal være tilstede når de skal implementere CSR, har de scoret lavere end regnet. (Deloitte, 2011) CSR Milton Friedman was right CSR Milton Friedman was right By Simon Cooper Associate, Bath Consultancy Group Bath Consultancy Group Of the hundreds of thousands of words written about Corporate Social Responsibility, one of the earliest quotations is one of the most persistent - the statement by the late economist Milton Friedman that the social responsibility of business is to increase its profits. Indeed, those words were the headline of Friedman s article in the New York Times in September This might seem odd from a supporter of CSR, but I am going to argue that Friedman was right - if you read the story behind the headline. Friedman s headline words were expanded upon in the main text of his piece, and it is here that they take on their full meaning. I have said, he writes, that there is one and only one social responsibility of business - to use its resources and engage in activities designed to increase its profits, so long as it stays within the rules of the game, which is to say, engages in open and free competition without deception or fraud. The key words are those I have put in italics - his definition of staying within the rules of the game in 1970 extends only to the basic free market principles, but nowadays the list of rules of the game would cover many pages. Society s expectations of business increase every year, and no firm can hope to be successful without taking account of those expectations - whether it is the environmental campaigner wishing to see a reduction in pollution, the consumer wanting detailed contents labelling, or the workers group seeking additional health benefits. The frameworks that have built up around CSR can help companies to make sense of these expectations, and achieve a balanced approach to their responsibilities. Often, when we work with companies starting to define their position in CSR, we find that one area (but only one) will be really well managed and reported. Perhaps an environmental group really hit the spot, or maybe an appeal for philanthropic giving found a receptive executive, but for whatever reason in isolated pockets some excellent responsible projects and activities will be flourishing. The challenge - for a truly integrated CSR approach - is to build up from these foundations a broad-based approach to CSR which acknowledges the requirements of all the stakeholder groups, not just one - and which makes sure that good CSR practices are embedded in the company and integrated into all aspects of planning, strategy and operations. 99

100 So, the level of concern for the environment that a water company (for example) might display will nowadays have to be matched by an understanding of customers, suppliers, the community the company serves, its shareholders and other financial stakeholders, and the employees who work for it. A well-written CSR report will illuminate the company s issues and approach to those who are interested - and the corporate reputation will grow as a result. In the past year a range of studies has shown that investors are starting to see CSR Bath Consultancy Group as one of the most reliable indicators of company performance - in essence, the conclusion is that, because CSR is so difficult to get right, companies that are performing well in CSR can be assumed to be getting the other parts of business management right as well. CSR performance is now, for some analysts, a surrogate for overall management quality. It is not only investors who are seeing CSR as central to their assessment of a company s likelihood of success. Employees are increasingly important as judges of CSR performance. As economies mature, the war for talent gets more intense, and in most advanced societies it is now employees who pick a company to work for, rather than companies selecting from a passive pool of skills. The modern employee has personal values which she expects to see reflected in the values of the company which wants to employ her. If those values are not on display, she will take her talents elsewhere. For many companies, their present and future employees are the key consumers of the firm s CSR communications - one leading bank analysed the route that new applicants took through its recruitment website, and found that more than 75% visited the CSR page, often as their second click immediately after checking the pay and working conditions page. These Values Driven Professionals look for corporate values which match their own personal values, and CSR is often the best way to articulate this. One big employer has found that it costs 3,000 to replace each member of staff who leaves - and the reduction in staff turnover they attribute to better CSR reporting more than pays for the production of the report, indeed it pays for all of the CSR activities of the organisation. The rules of the game are evolving quickly, and the range of issues that companies are expected to address expands over time. Friedman was right that companies must stay within the rules of the game - but he could not have predicted how pervasive those rules would become. For the companies of the 21st century, a well-researched and properly balanced approach to CSR issues is an essential component of success. Doing CSR well enhances reputation, motivates staff, attracts customers and therefore, as Friedman required, increases profits. Friedman could not have spotted the cause and effect, but his famous quote rings true today - except nowadays companies increase their profits through responsible business practices, not instead of them. Bath Consultancy Group 100