Fremtidens sundhedspleje til nutidens familier

Transkript

1 Fremtidens sundhedspleje til nutidens familier En beskrivelse af Sundhedsplejens tilbud til familier med børn i alderen 0 6 år. 1

2 Kataloget revideres løbende og mindst hvert 2. år. og findes elektronisk på Zoom-in. Tilegnet medarbejdere og samarbejdspartnere. August 2012 Ulla Lenler-Petersen Lone Dam Pedersen Birgitte Yde 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune 3. Baggrund for Sundhedsplejens tilbud. 4. Grundtilbud 4.1 Besøgsoversigt 4.2 Etableringsbesøg besøg i 1. levemåned mdr s besøg mdr s besøg mdr s besøg 5. Udvidet tilbud 5.1 Sårbare familier sårbare børn 5.2 De 5 niveauer 5.3 Sårbare gravide 5.4 Familier med præmature børn 5.5 Familier med handicappede børn 5.6 Familier med anden etnisk baggrund end dansk 6. Ekstra tilbud 6.1 Ung mødregruppe 6.2 Nylandsgruppen 6.3 Nylandshusets tilbud til mødre og børn med anden etnisk baggrund 6.4 Marte Meo 6.5 Børnefysioterapeut 6.6 Kernesund 7. Tværfagligt samarbejde Barselsafdeling regionens hospitaler Daginstitutioner Konsulentfunktion K - møder Praktiserende læger/ speciallæger - internt og eksternt. Dagtilbud 8. Administration 9. Skriftlighed/dokumentation 10. Afslutning 11. Bilag 12. Litteraturliste 3

4 INDLEDNING Med dette katalog vil vi gerne beskrive sundhedsplejens tilbud til 0-6 årige i Silkeborg kommune. Kataloget skal ses som en standard for området, og kan læses af såvel medarbejdere som samarbejdspartnere. Vi har ønsket at revurdere tilbuddet ud fra flere motivationsfaktorer: Overordnet er der i 2011 kommet nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen 1. Sundhedsvæsenet effektiviserer og mor og barn bliver udskrevet hurtigere fra sygehuset end tidligere. Der er fra politisk side større fokus på ulighed i sundhed, som søges mindsket. Det betyder at, Sundhedsydelserne må differentieres, så de sårbare familier får en større indsats end tidligere samtidig med, at man ønsker at anvende evidensbaserede metoder. Sundhedsplejen i Silkeborg kommune ønsker at være innovative og nytænkende, og på baggrund af og med afsæt i et internt seminar har sundhedsplejerskerne udarbejdet et nyt tilbud til børn og familier 0 6 år. I samarbejde med en ekstern konsulent er der skabt et opdateret værdigrundlag i tråd med Silkeborg Kommunes overordnede politikker. Sundhedsplejens værdigrundlag. Vision: Dynamisk sundhedspleje til fremtidens børn og familier. Mission: Fremme et sundt børneliv ved at styrke barnet og familien i at træffe sunde valg. Værdier: Dialog Vi vægter kvalitet i dialogen Vi har fokus på kollegial læring og udvikling Dynamik Vi værdsætter energi og engagement Vi udfordrer os selv og hinanden for hele tiden at skabe forbedringer Innovation Vi er nysgerrige og tør gå nye veje Vi er opmærksomme på udviklingen i samfundet Vi omsætter den nyeste viden til handling. 4

5 SUNDHEDSPLEJEN I SILKEBORG. Organisering Sundhedsplejen er en sektion i Børne- og Familieafdelingen i Silkeborg kommune. Personalemæssigt er der en ledende sundhedsplejerske, 24,8 fuldtids sundhedsplejerske stillinger, samt en administrativ medarbejder. Herudover findes en afdeling på Nylandsvej for sårbare mødre samt mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Fra januar 2012 vil der løbende være sundhedsplejerskestuderende ansat i praktik. Desuden er der årligt ca. 60 sygeplejestuderende i praktik. Sundhedsplejen er teambaseret og opdelt i 4 teams ud fra geografiske områder: nord, syd, øst og vest. Der er en teamkoordinator se bilag 3 i hvert team. Sundhedsplejerskerne fungerer i kombineret ordning og varetager såvel skolesundhedspleje som småbørnssundhedspleje i lokalområderne. Vedrørende tilbuddet til skolebørn, henvises til et særskilt katalog for skoleområdet 9. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPLEJENS TILBUD. Som udgangspunkt blev 3 projekter beskrevet, og efterfølgende igangsat som pilotprojekter. 1. Hjemmebesøg. 1. Hjemmebesøg 2. Opsporing af efterfødselsreaktioner 3. Sundhedsklinik Differentiering af sundhedsplejens tilbud. Projekt-idé: at familierne tilbydes en mere differentieret indsats, således at tilbuddene endnu mere end i dag målrettes den enkelte. Mål: At udvikle og afprøve nye arbejdsformer og metoder, for at kvalificere sundhedsplejens tilbud til nutidens forældre og børn. At designe en besøgspakke, som er tilpasset den enkelte families behov - ud fra evidens omkring hjemmebesøg. At tilstræbe at følge sundhedslovens hensigt. At tilpasse ydelserne til brugerne efter faglige skøn og økonomi. Analysearbejdet omkring hjemmebesøg bekræftede vores antagelse af, at der er evidens for metoden. Det beskrives godt i rapporten: Hjemmet som Arena 8 hvor de konkluderer: 5

6 Afslutningsvis kan vi konkludere, at der i den videnskabelige litteratur om effekten af hjemmebesøg til småbørnsfamilier er fundet dokumentation for, at metoden er associeret med: Positiv forbedring af forælderevne samt positiv ændring af kvaliteten af børnenes omgivelser. Ligeledes har hjemmebesøg positiv effekt på uhensigtsmæssige adfærdsmønstre hos barnet som fx dårligt sovemønster samt barnets intellektuelle udvikling hos børn med lav fødselsvægt og dårlig trivsel. Der er endvidere dokumentation for, at hjemmebesøg kan medføre reduktion i antallet af uheld for børnene og egentlige ulykker i hjemmet. For mødrene har forebyggende hjemmebesøg en positiv effekt på tidlig diagnosticering og behandling af fødselsdepressioner. Sidst, men ikke mindst, viser litteraturen at hjemmebesøg er associeret med, at flere mødre vælger at amme. Gennemgangen af litteraturen viser endvidere at socialt udsatte familier og børn, der vurderes at have højere risiko for dårlig trivsel og helbredsproblemer kan profitere mere af hjemmebesøg end familier uden de nævnte belastninger. Hjemmebesøg af en sundhedsplejerske kan gå i stedet for andre og dyrere tilbud. Fx kan et hjemmebesøg, kort efter at familien er kommet hjem med det nyfødte barn, forkorte indlæggelsen på hospitalet med en eller flere dage. Set over en 20-årig periode er indlæggelsestiden efter fødslen faldet fra 5 til 2 døgn hos mødre med nyfødte, efter ukompliceret fødsel. Derudover kan et besøg eller en telefonkontakt med sundhedsplejersken gå i stedet for kontakt med eller besøg af vagtlæge. Hjemmebesøg af høj kvalitet og som fungerer godt, ser ud til at styrke forældrenes selvtillid og gøre dem bedre i stand til at håndtere livet som småbørnsforældre. På baggrund af ovennævnte rapport er vores nye tilbud designet til og baseret på hjemmebesøg. I Danmark tager omkring 99 % af alle nybagte mødre imod hjemmebesøg af sundhedsplejersken Opsporing af efterfødselsreaktioner Anvendelse af EPDS skema bilag 4, samt iværksætte relevante tilbud. Mål: At få fokus på fødselsdepressioner og tidlig indsats. At forebygge tilknytningsforstyrrelser mellem mor og barn. Forsøgsperioden med anvendelse af EPDS skema ved barnets 2 måneders alder viste et stort behov for tiltaget. I perioden var der ca. 10 %, som udviste symptomer, hvilket svarer til det, vi forventede. Tiltaget blev positivt modtaget af forældrene. Især kan fremhæves, at der opstår en konstruktiv dialog mellem forældrene om forældreskabet. 6

7 Det blev besluttet at fortsætte med tiltaget. I marts 2012 er alle sundhedsplejersker undervist og vejledt i anvendelse af EPDS skemaet, opfølgning på slutresultatet samt henvisnings- og behandlingsmuligheder. Forekomsten af fødselsdepression ved brug af EPDS er fundet at være mellem 10 og 14 % hos mødre og op til 7 % hos fædrene Sundhedsklinik Ud fra model Hørsholm 14 at afprøve modellen i 4 af sundhedsplejens distrikter. Efter 1. hjemmebesøg tilbydes familierne om de ønsker at komme i en børneklinik i lokalområdet eller fortsætte med hjemmebesøg. Mål: At udvikle og afprøve nye arbejdsformer og metoder for at kvalificere sundhedsplejens tilbud til nutidens forældre og børn. At tilpasse ydelserne til den økonomiske ramme. Forsøgsperioden med tilvalg af klinik viste, at kun en meget lille procentdel af målgruppen valgte at gå i klinikken i stedet for at modtage hjemmebesøg. Sundhedsplejerskerne oplevede også, at det var vanskeligt at vurdere et barn i et kliniklokale. Der var ikke basis for at lade dette være et tilbud i Sundhedsplejen. GRUNDTILBUD Hjemmebesøg Alle familier med børn i alderen 0 1 år tilbydes hjemmebesøg af sundhedsplejersken. Normalt tilbydes hver familie 5 besøg med mulighed for ekstra besøg i form af behovsbesøg. Disse behovsbesøg sker i samråd med familierne og ud fra sundhedsplejerskens faglige vurdering. 7

8 Besøgsoversigt Graviditetsbesøg Etablering Behovsbesøg 2. besøg (i barnets første levemåned) Behovsbesøg 2-3 mdr. besøg Behovsbesøg 4-6 mdr. besøg Behovsbesøg 8-10 mdr. besøg Behovsbesøg Afsluttes Afsluttes Overlevering Videre tilsyn 8

9 Etableringsbesøg. Titel Etableringsbesøg Tidspunkt Familien ringes op senest 5. dag efter fødslen og her anvendes spørgeguide til 1. telefonkontakt. Besøget finder sted indenfor den første uge efter hjemkomst fra sygehuset. Formål Etablering af kontakt til familien samt vurdere familiens trivsel og ressourcer Oplysning om sundhedsplejens tilbud Fysisk undersøgelse af barnet Vejledning om pleje af og omsorg for barnet, herunder barnets behov for D-vitamin Forebyggelse af vuggedød og skævt kranie 11 Allergiforebyggelse Støtte op om amning Sikre hvorvidt forældrene har fået tilbudt de ordinære screeninger af barnet ved fødslen Samtale med forældrene om graviditet, fødsel og familiedannelse Opmærksomhedspunkter Barnets fysiske tilstand, herunder vægtøgning og gulsot Observation af det diende eller det flaskeernærende barn Tilknytning mellem forældre og barn Forældrenes mentale tilstand, herunder særlig opmærksomhed på risiko for recidiv af psykiske lidelser efter fødslen Forældres og eventuelle søskendes oplevelse af den nye / større familie At identificere forældre, som kan have alvorlige problemer med relationen til omsorgen for deres barn, som f.eks. depression, vold, misbrug, dårlig begavelse eller psykiske problemer Faglig vurdering for familiens videre kontakt til sundhedsplejen (i dialog med familien) Observationer af barnet Vurdere barnets udvikling: Det nyfødte barn ligger med alle led flekterede, hænderne er knyttede. I bugleje er bækkenet højest med knæene under maven. Der kan etableres kortvarig øjenkontakt, barnet lytter og gensvarer med bevægelse af arme og ben. Kontakt, proportioner, tonus, reaktioner og bevægemønstre i henholdsvis ryg- og bugleje Respiration frekvens på pr. minut, er uregelmæssig Hudens udseende og farve. (hvis barnet stadig er gul efter 14. dag, informeres forældrene om, at kontakte egen læge) Kraniets facon, fontanellens form og størrelse, kraniefurer, eventuelle hæmatomer, herunder vurdering af spor efter cup-extraction, ansigtssymmetri og dimensionering Hovedet kan dreje frit til begge sider Øjne, evt. flåd fra øjnene Ørernes udseende og placering Mundhule undersøges for ganespalte og stramt tungebånd, hvis der er spise- eller trivselsproblemer 9

10 Navlens opheling Genitalier Vandladning, 6-8 våde bleer i døgnet efter mælken er faldet til. Der kan forekomme urater i bleen de første par dage efter fødslen Afføring Vægt, længde og hovedomfang Reflekser søge-, sutte- og griberefleks Informationsformidling Kortet Sundhedsplejens Info med sundhedsplejerskens navn og træffetid samt kode til sundhedsvejen udleveres bilag4 Information om sundhedsplejens tilbud Henvisning til sundhedsvejen.dk, sundhedsplejens hjemmeside Information om screening for fødselsdepression ved 2-3 måneders besøg (se 2-3 mdr. s besøg) Litteraturhenvisning til o Sunde børn 10 o Forebyggelse af vuggedød og forebyggelse af skæve kranier 11 o Tjek bleen 12 Opfølgning på det materiale, familien har fået med hjem fra fødeafdelingen/ fødestedets hjemmeside Varighed Ca. 1½ time 10

11 2. besøg i 1. levemåned Titel 2. besøg i barnets første levemåned. Tidspunkt Besøget lægges inden barnet er 1 måned gammel. Formål Opfølgning på etableringsbesøget Barnets trivsel Fysisk undersøgelse af barnet, samt evt. opfølgning på gulsot Vejledning om pleje af og omsorg for barnet Støtte op om amning Samtale med forældrene om familiedannelse og evt. søskendereaktioner Vurdere forældrenes evne til at mestre den nye situation samt deres mestringsstrategier Orientere forældrene om de forebyggende helbredsundersøgelser hos praktiserende læge samt vaccinationerne Opmærksomhedspunkter Trivselstegn Tilknytning og forældrenes psykiske trivsel Barnets søvn- og spisemønstre Kraniefacon Observationer af barnet Vurdere barnets udvikling: Barnets bevægelser er ukoordinerede, hænderne knyttede med tommelfingrene drejet indad. Armene er efterhånden mere udstrakte, mens benene fortsat er bøjede og trukket op under barnet. Barnet forsøger at lytte, når der bliver talt til det og genkender stemmer og musik. Barnet kan fokusere på ca. 20 cm s afstand og reagerer diffust på stærkt lys. Kontakt, tonus, reaktion, bevægemønstre Hud, farve Navle Vurdering af kraniefacon (begyndende flad nakke, asymmetri) Trøske Arp Vægt, længde, hovedomfang Informationsformidling Opfølgning omkring sundhedsplejens og lokalområdets tilbud Forebyggende helbredsundersøgelser af barnet og mor hos praktiserende læge Opskrivning til dagtilbud. Varighed Ca. 1 time 11

12 2 3 måneders besøg Titel 2 3 måneders besøg. Tidspunkt Når barnet er ca. 2-3 måneder gammelt. Formål Barnets trivsel Fysisk undersøgelse af barnet Vejledning om pleje af og omsorg for barnet Støtte op om amning Vurdere begge forældrenes mentale sundhed med henblik på at opspore og evt. henvise til diagnosticering og behandling af efterfødselsreaktion Vurdere og understøtte tilknytningen mellem barn og forældre Vejlede om lejring af barnet under søvn og i vågen tilstand Opmærksomhedspunkter Trivselstegn Forebyggelse af uønsket ammeophør Tilknytning mellem barn og forældre samt forældrenes (mentale sundhed) psykiske velbefindende Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre Kraniefacon Screening for efterfødselsreaktion Begge forældre tilbydes at udfylde EPDS skema se bilag 5. Skemaet vurderes efterfølgende af sundhedsplejersken og danner baggrund for den efterfølgende samtale. Hvis familien ikke forstår dansk fravælges EPDS eller engelsk udgave kan anvendes. Scoren vurderes m.h.p. evt. yderligere tilbud: Ekstra besøg i form af lytte-besøg Henvisning til egen læge Gruppetilbud Distriktspsykiatri Observationer af barnet Vurdere barnets udvikling: Det 2 måneder gamle barn har fået øje på sine hænder og er optaget af dem. Barnet prøver at koordinere, det øjnene ser med armenes bevægelser. Det begynder at føre de knyttede hænder op til munden og sutte. Barnet smiler bevidst og tager initiativ til kontakt, har enkelte pludrende lyd, og gråden er med større variation. Det kan følge bevægelser med blikket og kan fastholde øjenkontakt. Barnets psykomotoriske udvikling vurderes Kranieform Arp Trøske Vægt, længde og hovedomfang Informationsformidling Information om vaccinationsprogrammet. 12

13 Opfølgning på evt. Dagtilbud. Varighed Ca. 1½ time 13

14 4-6 måneders besøg Titel 4 6 måneders besøg. Tidspunkt Besøget aflægges, når barnet er ved at være klar til skemad. Formål Barnets trivsel At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde barnet anden mad end mælk når barnet er klar til det Drøfte fortsat amning ift. morens ønsker og behov Informere om jerntilskud hvis behovet ikke dækkes gennem modermælkserstatning Vurdere barnets sproglige og psykomotoriske udvikling, herunder drøfte forebyggelse af ulykker samt vejlede forældrene om relevant stimulation Opmærksomhedspunkter Trivselstegn Overgang til anden mad end mælk Barnets psykomotoriske udvikling Søvn- og spisemønstre Observationer af barnet Vurdere barnets udvikling: Omkring 5 måneders-alderen har barnet god hovedkontrol, når det sidder op. Det drejer hovedet efter lyd. I bugleje løfter barnet hovedet og støtter på underarmene. Barnet begynder at vende sig fra mave til ryg og trækker selv med fra liggende til siddende, hvor hovedet følger med. Barnet har øje-håndkoordination og griber sikkert ud efter ting med tværgreb, hvor tommelen begynder at komme med. Barnet flytter ting fra hånd til hånd og putter ting i munden. Det kan øjnene uden at bevæge hovedet. Det kan begynde at drikke af kop og spise af ske. Barnet pludrer varieret og med forskellig styrke, griner og hviner. Barnet er interesseret i og følger genstande. Det følger legetøj, der falder indenfor synsfeltet. Barnet søger far, mor eller anden kendt person. Kan begynde at skelne fremmede. Er interesseret i omgivelserne og sikker i kontakten. Barnets fysiske tilstand Barnets sproglige og psyko-motoriske udvikling Vægt, længde og hovedomfang. Hvis barnet lige er blevet målt og vejet ved egen læge, kan dette skrives i Novax Informationsformidling Information om o Barnemad 15 udgivet af Landbrug & Fødevarer o Mad til spæd- og småbørn Information om kostvejledning på Sundhedsplejens hjemmeside Info om tandbørstning/ tandplejen Tandplejens hjemmeside: Varighed Ca. 1 time 14

15 8-10 måneders besøg Titel 8 10 måneders besøg / BOEL besøg Formål At vurdere barnets trivsel At vurdere og drøfte barnets mad At vurdere barnets psykomotoriske og sproglige udvikling og adfærd i samspil med forældrene At vejlede om forebyggelse af ulykker i relation til barnets stigende mobilitet At drøfte barnets pasning uden for hjemmet, herunder øget sygelighed og forebyggelse af infektioner Vurdere om familien kan afsluttes eller om barnets trivsel og udvikling giver anledning til fortsat kontakt Opmærksomhedspunkter Trivselstegn Barnets psykomotoriske udvikling Barnets overgang til familiens mad Barnets søvnmønster Barnets sprogudvikling Forebyggelse af ulykker Observationer af barnet Vurdere barnets udvikling: Det 8-10 måneder gamle barn kan sidde selv og er på vej til at kravle. Barnet har bedre kontrol over hænder og fingre, undersøger legetøjet med begge hænder og er interesseret i at spise selv. Det slipper aktivt legetøj og udvikler pincetgreb. Mod slutningen af perioden kan barnet vinke og klappe. Barnet forstår enkelte ord og lyde. Pludrer med mange lyde i stavelser og i varieret styrke og længde. Gentager forældrenes lyde. Kan tygge mad med grovere konsistens. Kan være angst for separation i perioder. Begynder at udvise interesse for andre børn og tager initiativ til leg ved f.eks. at kaste ting ned. Barnets fysiske tilstand og psykomotoriske udvikling Barnets sensomotoriske regulering Sociale kompetencer interesse for omgivelser, initiativ til socialt samspil, vokalisering og kommunikation, reaktion på fremmede, tilknytningsadfærd Leg og fælles opmærksomhed Grov- og finmotorisk kompetence, aktivitetsniveau Emotionelt Der laves BOEL test Vægt, længde og hovedomfang Informationsformidling Info om sprogudvikling Info om motorisk udvikling - Info om Børn på cyklen. Forebyggelse af ulykker evt. info om 1. hjælpskurser Hvis afslutning, da informere om, at man altid kan kontakte Sundhedsplejen ved behov indtil barnet når skolealderen. Varighed Ca. 1 time 15

16 Mødregrupper Mødregruppedeltagelse tilbydes alle nybagte mødre, og gruppen oprettes i lokalområdet, idet formålet er at skabe netværk i nærmiljøet. Sundhedsplejersken opretter gruppen og deltager i opstartsmødet. Mødrene tilrettelægger herefter selv det videre forløb. 4-6 mødre med børn på samme alder mødes hjemme hos hinanden på skift. UDVIDET TILBUD. Alle hjemmebesøg tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering og efter aftale med forældrene i henhold til deres behov. Hvis en familie skal have flere besøg end sundhedsplejens grundtilbud, kaldes det et behovsbesøg. Midlertidigt behov, fx støtte til amning eller gulsot hos spædbarnet, udløser oftest bare 1 2 behovsbesøg. Hvorimod de problematikker som de sårbare familier har, kan udløse flere behovsbesøg. 3-5 % af en forældreårgang er sårbare forældre, hvis børn udvikler tilknytningsproblemer og/eller tilknytningsforstyrrelser 1. De sårbare familier / sårbare børn er kendetegnet ved: Forældre, som selv har oplevet massivt omsorgssvigt Forældre med alkohol- eller stofproblemer Forældre som er ramt af svær akut krise af forskellige årsager Forældre med begrænset netværk, f.eks. forældre af anden etnisk oprindelse end dansk eller unge forældre. Forældre som lider af psykisk sygdom ved graviditetens start og i barnets første leveår, herunder også efterfødselsreaktion Familier med handicappede eller alvorligt syge børn Familier med præmature børn I arbejdet med de familier, der har brug for ekstra besøg, arbejdes der med den niveaudeling, som er beskrevet dels i Børne- og ungepolitikken 6, dels i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Medarbejderpjecen 7. Familier, der følger grundtilbuddet, vil altid tilhøre niveau 1. Niveau 2 og 3 kendetegner de familier, der har et forbigående behov af kortere eller længere varighed. Niveau 4 og 5 kendetegner familier med vedvarende behov, og der er tæt tværfagligt samarbejde. 16

17 Kilde 6 BEHOVSBESØG Titel Behovsbesøg. Formål Alle besøg tilrettelægges ud fra en konkret faglig vurdering og efter aftale med forældrene i henhold til deres behov. Ud over besøg, som beskrevet i Grundtilbuddet, kan der tilbydes behovsbesøg. Disse besøg tilrettelægges individuelt og differentieret med henblik på at reducere ulighed i sundhed, således at børn og familier med særlige behov tilgodeses. Mål At støtte familien i at træffe sunde valg til gavn for barnet At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats med afsæt i familiens aktuelle situation samt forældrenes forudsætninger At samarbejde med familien og familiens netværk Målgruppen Familier med børn i alderen 0-6 år, som har behov for ekstra besøg ud over sundhedsplejens grundtilbud. Beskrivelse af tilbuddet Efter aftale med familien aflægges et eller flere behovsbesøg. Når besøget aftales med familien, tydeliggøres årsagen til behovsbesøget, som kan være et af flg.: Amning Ernæring Udvikling og trivsel Kontakt og samspil/ relationer Sygdom Efterfødselsreaktion 17

18 Metode Hjemmebesøg planlæggende og koordinerende indsats med jævnlig status og evaluering Empowerment Marte Meo 2 sundhedsplejersker samarbejder i samme familie Faglig supervision Tværfagligt samarbejde Henvisning til andre faggrupper Evt. samarbejdspartner Egen læge, hospital, sagsbehandler, Nylandshuset, dagtilbud, PPR m.fl. Evaluering Efter hvert 3. besøg skal der søges faglig supervision ved leder, teamkoordinator eller i teamet. Sårbare gravide Sundhedsplejen tilbyder besøg til gravide, hvor der måtte være indikation for en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Jf. Anbefalinger for Svangreomsorgen Graviditetsbesøg sker efter henvisning fra egen læge, jordemoder, socialrådgiver, sundhedsplejerske og evt. behandlingsinstitutioner. Titel Sundhedsplejens tilbud til Sårbare gravide Formål At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats til den gravide og det ufødte barn At samarbejde med den gravide, kvindens netværk, jordemor, egen læge og evt. sagsbehandler om forebyggende tiltag under graviditeten At have fokus på den gravides livsstil, netværk og ressourcer og bygge på disse i et tværfagligt samarbejde Mål At støtte den gravide i at træffe sunde valg til gavn for mor og det ufødte barn. At en tidlig indsats tager afsæt i den enkeltes behov og at eventuelle foranstaltninger iværksættes tidligst muligt og om nødvendigt før fødslen eller umiddelbart efter fødsel Målgruppen Gravide, hvor det skønnes, at en tidlig indsats vil være af forebyggende og sundhedsfremmende karakter Gravide, som er socialt udsatte Gravide, som skønnes umodne i forhold til moderskab og forældrekompetence. Gravide, som lider af psykisk sygdom eller relaterede lidelser Gravide, som er socialt belastede, eller er udviklingshæmmede Gravide, som er belastet af misbrug af alkohol eller narkotika, skal henvises til Familieambulatoriet på Regionshospitalet Skejby 18

19 Gravide med tidligere traumatisk fødsel eller dødfødsel Beskrivelse af tilbuddet Efter aftale med den gravide aftales et eller flere hjemmebesøg. Besøget aflægges så tidligt i forløbet, som det skønnes hensigtsmæssigt. Besøget koordineres med kvindens jordemoder og evt. egen læge. Evt. besøg på barselsgang inden udskrivelse. Evt. tilbydes mødregruppe på Nylandsvej i Silkeborg. I øvrigt henvises til Sundhedsaftalerne i Region Midtjylland ( Metode Hjemmebesøg. Evt. inddragelse af kvindens netværk. Den gravide tildeles en fast sundhedsplejerske, som skal være primær kontaktperson. Tovholderfunktion i det tværfaglige samarbejde omkring den gravide afklares. Varighed / tidsforbrug Graviditetsbesøg af ca. 1½ times varighed. Evt. supplerende besøg. Samarbejdspartnere Kvindens netværk, egen læge, jordemoder, socialrådgiver, specialafdeling mm. Evaluering / kvalitetssikring I hjemmebesøget aftales med den gravide en handleplan, som noteres i journalsystemet. Ved første besøg aftales forløbets gang samt hvilke aftaler, der er lavet i forhold til samarbejdspartnere. Handleplanen skal være tydelig for såvel den gravide, sundhedsplejen som samarbejdspartnere. Tæt kontakt med jordemor og fødestedet, e.l. Familier med præmature børn Et tilbud til familier med et barn født før 37. graviditetsuge. I Danmark fødes ca børn hvert år for tidligt, det svarer til ca. 7,3 % af det samlede fødselstal. Af de 4500 er der ca. 250, som fødes ekstremt for tidligt 17. Familier til ekstremt for tidligt fødte børn (født før uge 28) tilbydes besøg på neonatalafdelingen. Familier til meget for tidlig fødte (børn født før uge 32) kan ud fra en sundhedsplejefaglig vurdering også tilbydes besøg i afdelingen. Ellers foregår første besøg når familien er kommet hjem. Der er tæt samarbejde med neonatalafdelingen inden familien udskrives. Når familien er udskrevet fra hospitalet, tilbydes de sundhedsplejens grundtilbud ud fra barnets korrigerede alder samt behovsbesøg efter faglig vurdering. 19

20 Familier med for tidligt fødte børn kan have brug for behovsbesøg ved: Overgang fra indlæggelse til den første tid hjemme Ernæring Søvn Udvikling Overgange til dagtilbud og skole For uddybning af ovenstående se Bilag 5. Se i øvrigt afsnit 4 i:: Familier med handicappede børn Familievejledning - et tilbud til familier med børn og unge, der har et indgribende handicap. Tilbuddet om den særlige familievejledning gælder familier i Silkeborg Kommune, som har et barn mellem 0-18 år, som lige har fået konstateret en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. I Silkeborg kommune varetages familievejledningsopgaven af en sundhedsplejerske. Familierne tilbydes ét besøg, hvor der gives en tidlig og helhedsorienteret vejledning omkring, hvilke muligheder og rettigheder de har i Silkeborg Kommune i forhold til barnets handicap. Familievejlederen kan også tilbyde kontakt til relevante foreninger og evt. til andre familier som har et barn med handicap. Der tilbydes som udgangspunkt besøg hjemme hos familien. Lovgrundlag Lov Om Social Service 11 stk. 4 og stk. 5 Familier med anden etnisk baggrund end dansk. Titel Besøg til familier med anden etnisk baggrund end dansk. Formål At fremme et sundt børneliv ved at styrke barnet og familien i at træffe sunde valg, i en fremmed kultur. Mål At fremme integrationen At forældrene bliver velfungerende forældre i et nyt samfund og en ny kultur At forældrene bliver fortrolige med det danske sundhedssystem At alle børn kommer i børnehave At forældrene støttes og vejledes i at guide førskolebarnet 20

21 Målgruppen Familier med børn i alderen 0 6 år med anden etnisk baggrund end dansk Beskrivelse af tilbuddet Hjemmebesøg: Integrationssundhedsplejersken tilbyder råd og vejledning som har betydning for barnet og hele familiens sundhed og trivsel, samt henviser til relevante samarbejdspartnere. Ressourcestærke og velfungerende familier, kan efter vurdering af integrationssundhedsplejersken overgå til distriktssundhedsplejersken. Besøg ud over grundtilbuddet er: Modtagebesøg for nytilkomne flygtningefamilier evt. samme med trivselskonsulenter Graviditetsbesøg Besøg i vuggestue/dagpleje og børnehave Lægebesøg, evt. sygehusbesøg Introduktion til dansk mødregruppe og/ eller introduktion til mødregruppe i Nylandshuset 1½ års besøg Status besøg, når barnet er 2½ år (se bilag 7), velintegrerede familier afsluttes. Hvis behov følges barnet og familien til skolealderen hvorefter der overleveres til Sundhedsplejersken på skolen. I alle besøg er der fokus på og vejledning omkring barnets sproglige udvikling som to sproget døgnrytme og struktur. Udover grundtilbuddet har vi i de enkelte besøg fokus på. Etableringsbesøget: Familiens socioøkonomiske forhold Sprogkundskaber Familiens struktur og netværk Familiens kendskab til sundhedsvæsenet Familiens historie baggrund evt. traumatisering 2. besøg i barnets første levemåned: Udesøvn Opskrivning til dagtilbud /økonomisk friplads. Sprog Prævention 2-3 mdr. besøg: Sundhedsplejersken vurderer i den enkelte familie om EPDS skemaet skal udfyldes. Ekstra opmærksomhed på amning /flaske frem til 4 mdr. 4-6 mdr. besøg: Oftest vil der være både et 4 og et 6 mdr. besøg med baggrund i ekstra vejledning omkring kost mdr. besøg: Indeliv og udeliv Focus på udvikling og stimulation. Metode Hjemmebesøg, Sundhedsplejersken vurderer behovet for tolk. Børn skal ikke fungere som tolk for forældre. Med udgangspunkt i og respekt for familiens kulturelle/etniske baggrund 21

22 rådgives og vejledes omkring sundhed og trivsel i en fremmed (dansk) kultur. Sundhedsplejerske Integrationssundhedsplejerskerne. Evt. samarbejdspartner Trivselskonsulenter, sagsbehandlere, egen læge, Nylandshuset, dagtilbud, (dagplejen, institutionerne), sprogpædagoger, asylcentre, evt. krisecentre. Evaluering / kvalitetssikring Integrationssundhedsplejerskerne afholder jævnlige møder for samarbejde og sparring. HENVISNING TIL EKSTRA TILBUD Sundhedsplejen har flg. tilbud til børn og familier med særlige behov: Ung mødregruppe Nylandsgruppen Nylandshusets tilbud til mødre og børn med anden etnisk baggrund end dansk Marte Meo Fysioterapeut Kernesund - Familier med overvægtige børn Ung mødregruppe Titel Ung mødregruppe. Formål At give et tilbud, der tager udgangspunkt i, at man som ung mor kan have et specielt behov. Mål At skabe netværk At styrke de unge kvinder i deres nye rolle som mor At pigerne positivt kan spejle sig i hinanden At guide i forhold til samvær med børn Målgruppen Unge mødre op til 23 år, primært førstegangsfødende. Evt. gravide som skal føde indenfor et par måneder efter gruppens opstart. Beskrivelse af tilbuddet. Gruppesamtaler om emner, som de unge mødre og sundhedsplejerskerne i fællesskab finder relevante Inddrage relevante undervisere, som f.eks. motorik pædagog, 22

23 fysioterapeut Individuelle samtaler ved behov Oplevelser ud af huset, fx svømmehal, biblioteksbesøg, udflugt i skoven Fællesspisning og drøftelse af børnenes kost Gruppen mødes en gang om ugen i ½ år. Herefter hver 14. dag i næste halvår Metode Sundhedsformidling. Anerkendende pædagogik. Sundhedsplejersken viser overfor mødrene, hvordan man kan være rollemodel i samværet med børn. Personale 2 sundhedsplejersker deltager ved hvert møde Evt. samarbejdspartnere Distriktssundhedsplejersken, og relevante samarbejdspartnere inddrages Nylandsgruppen Titel Nylandsgruppen Formål At skabe et tilbud, der målrettes til sårbare gravide og sårbare mødre. Mål At skabe netværk At arbejde med indbyrdes læring At bryde den sociale arv At yde en sundhedsfremmende og forebyggende indsats At udvikle forældrekompetence At skabe personlig udvikling, glæde og omsorg Målgruppen Gravide eller mødre med en livssituation der adskiller sig fra det almindelige. Det kan f. eks. dreje sig om en opvækst med svigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom. Teenagemødre, alenemødre og/eller mødre, der har oplevet svigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom i forholdet til barnefaderen. Mødre, der selv har velbehandlet psykisk sygdom, eller er behandlet for, og er kommet ud af, misbrug. Ensomme mødre og mødre med social fobi, der har brug for professionel støtte for at være sammen med andre. Beskrivelse af tilbuddet En kendt gruppe og kendte voksne. Trygge rammer. Omsorg og stabilitet. Tydeliggør succeser, styrke mødrenes positive sider. Bevidstgøre om negative handle- og reaktionsmønstre. Konflikthåndtering. Lære at være forpligtede og at passe en aftale. Undervisning både praktisk og teoretisk. 23

24 Praktisk hjælp til kommunikation med offentlige myndigheder. Forskellige relevante fagpersoner inviteres, f.eks. politi, jobkonsulent, fysioterapeut, kostvejleder, motoriklærer, psykolog, musikpædagog. Sundhedsplejerske og pædagog er altid til stede, når gruppen mødes. Det er den samme fagperson, der følger gruppen. Der er 2 grupper. Grupperne mødes 1 x ugentlig om formiddagen. Mødestedet er Nylandshuset, Nylandsvej 14, Silkeborg. Der er løbende optag til gruppen. Metoder Aktiv lytning og guidning Arbejder anerkendende Rollemodel både mødrene indbyrdes og fra de voksne Gruppecoaching Kende og fortælle sin livshistorie Skabe drømme Supervisere gruppedannelse Egnede lokaler med tilgængelighed. Økonomi til afholdelse Personale Sundhedsplejerske, pædagog. Samarbejdspartnere Der er samarbejde med familierådgivere, når tilbuddet indgår i en handleplan. Nylandshusets tilbud til mødre og børn med anden etnisk baggrund end dansk Titel Nylandshusets tilbud til mødre med anden etnisk baggrund end dansk, samt til deres børn. Formål At skabe netværk for kvinderne At kvinderne kommer udenfor hjemmet At guide dem ind i den danske kultur At lære dem om det danske sundhedsvæsen, og om sundhed og sundhedsfremme At være medvirkende til at holde deres danskkundskaber ved lige Mål At støtte mødrene i at være velfungerende mødre for deres børn At de føler sig bedre integreret, når de har deltaget i et forløb i Nylandshuset Målgruppen Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der er udenfor arbejdsmarkedet, er på barselsorlov eller af anden grund ikke er i arbejde. 24

25 Beskrivelse af tilbuddet Tilbuddet er åbent for målgruppen 2 formiddage om ugen. Gruppen samles omkring et fælles kaffebord, nogle gange har kvinderne selv bagt brød hertil. Der samtales og dette foregår fortrinsvis på dansk. Hvis vejret er godt kan der arrangeres en gåtur. Der er stillet symaskiner til rådighed, som benyttes flittigt. Der har eks. været arrangeret undervisning og blive diskuteret børneopdragelse, kost, syge børn m.m. Glæder og sorger i ægteskabet. Der kan komme besøg af f.eks. en pædagog fra en institution, en tandplejer, en medarbejder fra jobcentret, en gynækolog m.fl. Kvinderne kan komme på besøg f.eks. på et plejehjem. Metode Aktiv lytning og guidning Arbejder anerkendende Rollemodel Gruppe coaching Kende og fortælle sin livshistorie Skabe drømme Personale Sundhedsplejerske, pædagog Sted Nylandshuset er et parcelhus, beliggende på Nylandsvej i område Alderslyst. Evt. samarbejdspartner Der samarbejdes med de forskellige børneinstitutioner i Silkeborg, Børne- og Familieafdelingen, Jobcentret m.fl. 25

26 Marte Meo Marte Meo er latin og betyder ved egen kraft. 1 Marte Meo handler om at styrke samværet mellem børn og voksne. Metoden bygger på små videoklip, der bruges til at samtale om børns udvikling. Metoden kan bl.a. anvendes: til urolige børn børn med spiseproblemer børn med søvnproblemer håndtering af konflikter støtte til udvikling Titel Marte Meo Målgruppen Familier, hvor sundhedsplejersken bliver opmærksom på svag, manglende eller usikker tilknytning, der kan medfører urolige børn, soveproblemer, spiseproblemer, senere opdragelsesproblemer og konflikter med forældre og andre, og forældrene ønsker en forandring. Jo tidligere der er fokus på tilknytningsvanskelighederne jo bedre effekt af indsatsen. Forældrene skal være motiverede for indsatsen. Mål At fremme forældreevnen ved at styrke relationen mellem forældre og barn At forældrene/omsorgspersonen lærer at forstå deres børn bedre, så de bedre kan støtte deres barns udvikling Beskrivelse af tilbuddet Marte Meo (videooptagelse af forældre og børn i daglige aktiviteter, analyse, tilbagemelding til forældre) Analysen afslører, hvilke initiativer og sociale kompetencer forældre og børn er i besiddelse af. I analysearbejdet fokuseres der på barnets evner og behov, de voksnes støttende adfærd, og hvilke informationer den voksne har brug for, for at hjælpe barnet videre i sin udvikling. Ovenstående foregår oftest som hjemmebesøg, men kan også finde sted i institution eller skole. Metode Marte Meo metoden kan anvendes på 3 niveauer som udviklingssyn som kommunikationsmetode som behandlingsmetode Samarbejdspartnere Marte Meo er et samarbejde mellem familie og Marte Meo terapeut (en sundhedsplejerske som er efteruddannet), hvor familiens egen sundhedsplejerske har henvist. I nogle tilfælde henviser pædagoger, lærere, sygehus eller sagsbehandlere sammen med familien. 26

27 Børnefysioterapeut Titel Børnefysioterapeut - fysioterapeut, ansat med tilknytning til Sundhedsplejen. Formål Forebyggelse og sundhedsfremme ift. børn og unge i alderen 0-18 år. Rådgivning, undersøgelse og træning af børn og unge med motoriske eller sansemotoriske vanskeligheder. Mål At færre børn har motoriske og/eller sansemotoriske vanskeligheder, når de starter i skole. At skolebarnet får bedre forudsætninger for læring, ved at have en god motorik og velfungerende sansebearbejdning. Målgruppen Børn i alderen 0-18 år, med motoriske og/eller sansemotoriske vanskeligheder. Beskrivelse af tilbuddet Undersøgelse og vurdering af børn som henvises, dog ikke børn med varige behandlingsbehov. Henvisning kan ske fra sundhedsplejen, dagtilbud, PPR og læge. De voksne omkring barnet både forældre og pædagogisk personale vejledes. Løbende opfølgning. Vurdere om barnet skal henvises til andre faggrupper. Undersøgelse/ vurdering sker i barnets miljø, dvs. hjemme eller i daginstitution. Metode Standardiserede test Observationer Samtale med barnets nærmeste Evt. samarbejdspartnere Sundhedsplejen, PPR, pædagogisk personale. 27

28 Kernesund tilbud til familier med overvægtigt barn. Uddrag af afsnit om generelle forebyggelsestemaer beskrevet i SST s vejledningside 59 ff. 1 Silkeborg Kommunes tilbud: Allerede i småbarnsalderen er der risiko for at udvikle overvægt. Sundhedspersonalet i almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste skal være særlig opmærksomme på at opspore børn med begyndende overvægt. Er barnet ved at udvikle overvægt, kan sundhedstjenesten tilbyde behovsundersøgelser eller -samtaler ved hjemmebesøg samt i skolesundhedstjenestens regi. Såfremt barnet allerede er overvægtigt ved undersøgelsen, skal der efter aftale med forældrene henvises til den kommunalt ansatte læge eller praktiserende læge med henblik på eventuel somatisk udredning. Såfremt der ikke findes en somatisk årsag til barnets overvægt vurderer sundhedspersonalet i samarbejde med forældrene og eventuelt almen praksis hvilken indsats, der skal iværksættes. Desuden sikrer sundhedspersonalet, at der sker opfølgning og eventuelt henvisning til kommunale tilbud for overvægtige børn og unge. Sundhedsstyrelsen har udgivet Vejledning om opsporing af overvægt samt tidlig indsats hos skolebørn til brug for den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis. Vejledningerne findes på Titel Kernesund livsstilsændringer i familier med overvægtige 2 5 årige. Formål At etablere sunde og varige livsstilsændringer i familien. Mål At familien bliver i stand til at træffe sunde valg i forhold til kost og motion til gavn for barnet og familien. Målgruppen Familier med et barn i alderen 2 5 år, der er overvægtigt - overvægtigt svarende til BMI > 97% percentilen på BMI kurven. Beskrivelse af tilbuddet Familien tilbydes 6 hjemmebesøg over 15 mdr. 6 samtaler á 1½ time samt forberedelse og opfølgningssamtale. Besøg i barnets institution á 1 times varighed. Forældrene skal være indstillet på og motiveret for aktivt at ville arbejde med at ændre familiens vaner i forhold til mad og bevægelse. Barn og familie kan selv ønske at tage imod tilbuddet. Henvises fra praktiserende læge eller sundhedsplejerske. Metode Samtaler om livsstilsændringer. Afsæt i Sundhedsstyrelsens metode Små Skridt vejen til varigt vægttab

29 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Konsulentfunktionen i daginstitutionerne. Titel Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutionerne. Formål Den kommunale sundhedstjeneste skal medvirke til at sikre børn et sundt miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning i relation til smitsomme sygdomme, forebyggelse af ulykker, herunder vejledning om hygiejnemæssige forhold og sundhedsforholdene i institutionen. Efter samtykke fra forældre at yde individuel, konkret vejledning vedrørende børn som personalet finder, har særlige behov. Mål At udveksle erfaring om børns sundhed, trivsel og udvikling At samarbejde om kommunens kost og ernæringspolitik At drøfte aktuelle sygdomme, symptomer, smittevej, forebyggelse At drøfte indeklimaet, og evt. iværksætte tiltag At drøfte og iværksætte generelle sundhedsfremmende tiltag Målgruppen Børn og personale i daginstitutionerne. Beskrivelse af tilbuddet Der tilbydes at sundhedsplejersken besøger institutionen 2 gange årligt. Kan deltage i pædagogiske aktiviteter i institutionen, eks. vaske hænder. Kan være formidler af nye informationer på sundhedsområdet. Kan evt. deltage i personalemøde eller forældremøde. Tilgængelig på tlf. og på mail for henvendelser. Metode Konsulentfunktionen kan være af ekspertkarakter eller proceskarakter. Kontaktperson. Konsulentfunktionen varetages af den sundhedsplejerske, som er småbørns sundhedsplejerske i distriktet. c3%b8g+i+daginstitutioner/institutionens+sundhedsplejerske Varighed / tidsforbrug 2 x 1 timer årligt. Sted I daginstitutionen. 29

30 Koordineringsmøder (K-møder). Koordineringsmøde for specialpædagogisk bistand til dagtilbud (småbørn). Samarbejds- og koordineringsmøde for dagtilbud og PPR i forhold til dagtilbuddenes arbejde med specifikke pædagogiske indsatser og specialpædagogisk bistand. K-mødet er faglig sparring målrettet de professionelle. Der afholdes ca. 3 møder om måneden. Koordineringsmødets formål/opgave er: at yde rådgivning og vejledning til professionelle omkring særlige indsatser og handleplaner at rådgive i forhold til relationsarbejde med enkelte børn eller grupper af børn (navngivne efter aftale med forældre - ellers anonymt) at opsamle og drøfte særlige problemstillinger og fremsætte løsningsforslag at sikre fortsat udvikling og udmøntning af den inkluderende praksis at anbefale indstilling til PPR Koordineringsmødet deltagere er: områdeledelsen psykolog fra PPR leder af ressourceteamet i Børne- og Familieafdelingen sundhedsplejerske/ teamkoordinator ad hoc andre relevante personer (pædagoger og ledere i dagtilbud, dagplejere, tale/hørelærere eller andre medarbejdere fra PPR, forældre ) 30

31 ADMINISTRATION Modtagelse af fødselsanmeldelser i kommunen, foregår via fax fra fødestederne i Region Midtjylland, som er Viborg, Skejby, Horsens og Herning. Vi venter på, at det kan ske elektronisk. Når fødselsanmeldelsen er modtaget, opretter den administrative medarbejder elektronisk journal og kontakter sundhedsplejersken, som skal besøge familien. Når familien besøges informeres om sundhedsplejens besøgspakke, tilgængelighed via mobil i dagtiden. Familien kan desuden kontakte sundhedsplejersken på mail, som læses og besvares indenfor få dage. Sundhedsplejen har på alle hverdage telefonisk rådgivning mellem kl. 8 9 på tlf Region Midtjylland har telefonvagt fredag, lørdag og søndag samt helligdage mellem kl , på tlf QR-kode, som henviser til sundhedsplejens hjemmeside, findes på kortet Sundhedsplejens Info. På sundhedsplejens hjemmeside findes informationer om sundhedsplejens tilbud til familierne, samt vejledninger og diverse informationer. Familierne kan via læse sundhedsplejens notater, og følge med i barnets vækstkurver. Når familierne afsluttes opfordres familien til selv at printe Barnets bog eller opbevare den på deres egen PC. DOKUMENTATION Det påhviler autoriserede sundhedspersoner at føre journaler over deres virksomhed og at sikre, at kommunikation mellem sundhedspersonalet og barnets/den unges forældre og det øvrige sundhedsvæsen sker i henhold til gældende lovgivning. Journalerne kan føres manuelt (papirjournal) eller elektronisk. 1 Den kommunalt ansatte læge og sundhedsplejersken fører journal på hvert barn. Journalen er et arbejdsredskab og kommunikationsmiddel til brug for undersøgelser, vejledning og anden sundhedsfaglig bistand fra barnets fødsel til tilsynets ophør. 1 I Silkeborg Kommune anvendes journalsystemet Novax Sundhed. Systemet er målrettet til den kommunale sundhedstjeneste. Det giver mulighed for at følge med i udviklingen indenfor relevante områder samt at føre statistik over sundhedsplejens virksomhed. 31

32 AFSLUTNING I processen, beskrivelse af sundhedsplejens tilbud til familier med børn fra 0 6 år, har vi fået øje på blinde pletter, og områder vi ikke har beskrevet tidligere. Når tiltag beskrives, bliver det nødvendigt at justere og matche i forhold til praksis. Set i forhold til kvalitetssikring og sikring af et ensartet tilbud til familierne, har beskrivelserne bidraget positivt. Der er opstået gode faglige diskussioner og temaer er blevet taget op til debat. Der er desuden undervejs sket omorganiseringer, som har fordret ændringer i tilrettelæggelse og udførelse af tiltag. I løbet af de næste måneder iværksættes en brugertilfredshedsundersøgelse, som skal danne grundlag for yderligere justeringer og forbedringer, indenfor de eksisterende ressourcer og rammer. BILAG Oversigt: Bilag 1 Begrebsafklaring Bilag 2 Lovgrundlag Bilag 3 Teamkoordinatorfunktionen Bilag 4 Sundhedsplejens info (postkortet) kommer senere. Bilag 5 EPDS skema Bilag 6 Præmature børn Bilag 7 2½ års besøg til børn med anden etnisk baggrund end dansk 32

33 Bilag 1: Begrebsafklaring BOEL test: Boel testen er en screeningstest, der foretages når barnet er 8 10 mdr. Det er en test, hvor man danner sig et indtryk af barnets samspil, opmærksomhed, kontaktevne og reaktion overfor bestemte syns- og lydindtryk. Testen bruges som en del i den samlede vurdering af barnets udvikling. Empowerment: Et begreb der sætter fokus på processer, hvor igennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske. Forebyggelse Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Lytte besøg: Et besøg, der tilbydes familien, når scoren fra EDPS skemaet viser vanskeligheder (eller det i øvrigt skønnes). Her gives muligheden for at få genfortalt sine livshistorier. Lytte-besøg er baseret på non-directive counseling, (Carl Rogers, 1980), hvor det, at en person lytter og ikke korrigerer fortællingen medfører fornyet indsigt og erkendelse. 5 Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individer kan udfolde deres evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er dermed mere end fravær af psykisk sygdom. Det er både en tilstand og en række psykosociale funktioner Sundhed Sundhed defineres som en tilstand hos et individ eller en gruppe af individer karakteriseret ved fysisk, psykisk og social trivsel. Sundhedsfremme Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Tidlig indsats Tidlig indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse kan være målrettet såvel individer som grupper samt omfatte mere generelle tiltag i kommunen. Det omfatter aktiviteter, som på baggrund af konkret viden eller observationer om et barn/en ung eller en familie udgør grundlaget for handling med forventning om forandring i forhold til barnets/familiens eller gruppens sundhed. Tidlig indsats er desuden en del af den sekundære forebyggelse, der har til formål at finde risikofaktorer og diagnosticere sygdom så tidligt som muligt. Vejledning og rådgivning Begreberne er synonymer. Vejledning og rådgivning betyder at orientere nogen om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i en given situation. Rådgiveren er specialist på sit felt. 33

34 Bilag 2: Lovgrundlag Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge p. 10 Uddrag Sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 angiver, at formålet med de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det opfyldes ved, at kommunen: Yder en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats overfor målgruppen. Yder en individorienteret indsats over for alle børn og unge gennem vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand og funktionsundersøgelser indtil undervisningspligtens ophør. Tilbyder alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør. Tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske. Opretter en tværfaglig gruppe, der sikrer, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og i tilstrækkelig omfang formidler kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab i forhold til børn og unge med særlige behov. Bistår skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge p. 11 SUNDHEDSLOVEN Ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne har kommunalbestyrelsen ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis. Dette fremgår af sundhedsloven 119. Af stk. 2 fremgår, at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Af fremgår bestemmelserne for de forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Kommunerne har siden 1. januar 2007 haft ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis for alle kommunens borgere. Denne vejledning anlægger et familieorienteret perspektiv på de forebyggende sundhedsydelser, idet indsatser og tilbud for såvel børn som unge skal ses i et familieperspektiv og i sammenhæng med kommunens samlede tilbud for så vidt angår forebyggelse og sundhedsfremme for alle borgere. I henhold til bekendtgørelsens 28 omfatter den kommunale sundhedstjeneste læger, sundhedsplejersker, sygeplejersker og andet personale ansat i kommunen, der varetager opgaver i henhold til sundhedsloven. 34