Workshop juni 2014 Pædagogisk Nærvær - Hvad, Hvorfor og Hvordan. Lone Svinth, ph.d., Aarhus Universitet Janet Spiegal, Coach, Human Development
|
|
- Hanna Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Workshop juni 2014 Pædagogisk Nærvær - Hvad, Hvorfor og Hvordan Lone Svinth, ph.d., Aarhus Universitet Janet Spiegal, Coach, Human Development
2 Program for workshoppen Projekt Barnet i Centrum Voksen barn samspillets betydning for børns læring og tilblivelse Pædagogisk nærvær hvad er det og hvorfor er det interessant? Nærværsøvelse ved Janet Spiegal Eksempler på hvordan vi undersøger og udvikler pædagogisk nærvær i Barnet i Centrum
3 Barnet i Centrum - et aktionsforskningsprojekt 15 deltagere fra hver af de 18 kommuner (vuggestuepædagoger, dagplejer, ledere og konsulenter) 16 møder fordelt over en 2 årig periode (slutter ultimo 2014) Tre laboratorier: (1) Samspil og læring (2) Emotionel relatering og modtagelse (Ole Henrik Hansen), (3) Dokumentation, planlægning og praksis (Ander Skriver Jensen) med Stig Broström som projektleder I alt 105 deltagere i samspil og læring som jeg er tovholder på
4 Voksen-barn samspillets betydning for børns læring og tilblivelse Voksen-barn samspillet har stor betydning for kvaliteten i en daginstitution (Mahoney & Hayes, 2006; Muton et al., 2002) Optimalt pædagogisk samspil => optimal udvikling for børnene (Dalli et al, 2011, p. 154) Sat på spidsen: Pædagogen er læreplanen (ibid.) Viden om samspillets betydning kræver at vi forskyder fokus fra det individuelle barn til det pædagogiske bidrag hvad gør pædagoger og dagplejer muligt for børnene at deltage i og derved opleve og erfare? (Svinth, 2013) Barnets oplevelser og erfaring fra samspillet former ikke kun, hvad barnet kan og ved, de former også barnets oplevelse af at betyde noget for fællesskabet og dannelsen af dets sociale identitet (Bruner, 1998)
5 Der hvor børnene gør sig erfaringer med hvem de er Der hvor barnet bliver til som menneske Hvorfor er samspillet så vigtigt? Udgør byggesten for relationer Der hvor børn møder omsorg, socialiseres og opdrages Der hvor barnet gør sig erfaringer med at være en del af et fællesskab Der hvor nye kompetencer, færdigheder og viden gøres mulig Der hvor børn gør sig erfaringer med regler og omgangsformer
6 Pædagogisk nærvær hvad er det og hvorfor er det interessant?
7 Forskellige definitioner på nærvær Etymologisk er nærvær sammensat af neko som betyder seende på og wes som betyder dvæle. Kan omskrives til at have sine sanser åbne og hvile i den situation man står i (Graf, 2010) en tilstedeværelse i nuet Når man i nuet retter opmærksomheden mod ydre og indre stimuli på en ikke-dømmende måde (fx Kabat- Zinn, 1994) Nærvær (mindfulness) er en fleksibel sindstilstand hvor man aktivt engagerer sig i nuet, noterer sig nye ting og er sensitiv over for konteksten (Langer, 2000, p. 220)
8 Centrale pointer om pædagogisk nærvær Ikke blot et spørgsmål om at skabe en god stemning. Rammen er pædagogisk vi bidrager til børnenes menneskeliggørelse I stedet for i samspillet at falde tilbage på vante forestillinger og kategoriseringer udvikler pædagogen sensitivitet og åbenhed for variationer i kontekst og perspektiver, og muliggør nye forestillinger om situationen og barnet (Langer et al., 2012) Denne tilstedeværelse i nuet og åbenhed i situationen benyttes til at justere egen forholdemåde og handlinger Med nærværet tilstræbes at undgå autopilotreaktioner og fastlåste forestillinger om barnet/situationen (Weick & Putnam, 2006) Nærværet kan godt være vildt og voldsomt
9 Hvorfor er pædagogisk nærvær interessant set fra den voksnes perspektiv? Øget bevidsthed om egen opmærksomhed, tanker, handlemåder, følelser og stemninger giver lærer en bedre og mere varieret håndtering af skolehverdagens udfordringer, herunder stress- og konfliktsituationer (Herskind & Nielsen, 2011; Hart, 2004 ) Lærers subjektive oplevelse af nærvær øger deres involvering samt evnen til at handle reflekteret i det levede samspil (Roeser et al., 2013; Langer & Moldoveanu, 2000) Pædagogers nærværstræning resulterede i mindre problemadfærd hos børnene og øget lydhørhed overfor den voksnes instrukser (Singh et al., 2013)
10 Hvorfor er pædagogisk nærvær interessant set fra barnets perspektiv? Børn er meget sensitive overfor og påvirket af voksnes sindstilstand (Langer et al., 2012) Børn opfanger det, når voksne foregiver at være interesseret i børnene uden reelt at være det (ibid.) Undersøgelse blandt 9-12 årige drenge viste, at drengene bliver positivt påvirket af den voksnes nærvær (mere positivt selvbillede, flere positive følelser, oplever i højere grad at den voksne tænker positivt om barnet). Undersøgelsen viste også, at drengenes oplevelse af den voksnes manglende nærvær/oprigtighed under en samtale førte til selvbebrejdelser hos drengene og at den manglende oprigtighed får en negativ indvirkning på børns selvopfattelse (Langer et al. 2012) Mangler viden om nærværets betydning på småbørnsområdet!!!
11 Refleksionsøvelse: Shelterhygge i skoven 1. Beskriv så detaljeret som muligt hvordan pædagogisk nærvær kommer til udtryk i denne episode 2. Beskriv hvordan dagplejerens nærvær får betydning for børnenes oplevelser og erfaringer i Bruners tre domæner: (a) kompetencer og færdigheder (b) sociale omgangsformer og det at være en del af et fællesskab (c) børnenes identitetsdannelse
12 Nærværsøvelse ved Janet Spiegal
13 Eksempler på hvordan vi arbejder med pædagogisk nærvær i BIC
14 Rytmer der fremmer pædagogisk nærvær Massage, berøring og vejrtrækning Betingelser og strukturer der fremmer nærvær Hvordan arbejder vi med pædagogisk nærvær i BIC Langsomhed og dvælen øjeblikkets betydning Hvad er nærvær og hvilken betydning har det for barnet? At se og møde barnet på nye måder Målrettet åbenhed overfor barnets perspektiv
15 Eksempel 1: Åbenhed og fleksibilitet gør det muligt at se og møde barnet på nye måder Undersøger hvordan pædagogen/dagplejeren stiller sig åben for nye forståelser af barnet FX: Sofie (1,11 år) er i en periode, hvor hun ikke har lyst, til at gøre, hvad jeg synes hun skal. Eller Asta (1,6 år) er ikke særlig tålmodig, når hun er sulten,hun er en pige, der ofte sætter i et skrig, hvis hun bliver irettesat, eller ikke lige får sin vilje.
16 Vi forsøger at undersøge disse situationer Hvornår opstår der konflikter? Hvad forsøger barnet at kommunikere i disse konflikter? Hvad sker der hvis jeg prøver at forstå situationen fra barnets perspektiv? Hvordan får min forholdemåde betydning i situationen? Hvad sker der, hvis jeg stiller mig åben for barnet bidrag og justerer samspillet? Disse refleksioner og bestræbelser leder ofte frem til (1) øget kendskab til det enkelte barn og dets intentioner (2) styrker relationen (3) færre konflikter
17 Gennem praksisfortællinger og refleksion følges udviklingen i samspillet Frokost i dagplejen fire piger i alderen 2,10; 2,10; 2,11 og Asta på 1,6 år Vi sidder alle sammen ved bordet, jeg er ved at smøre mad og børnene fortæller hvad de vil have på deres mad. Jeg rækker fadet rundt så de selv kan tage den mad de vil have, jeg rækker også fadet til Asta, som kigger op på mig og smiler over hele hovedet, da jeg plejer at tage til hende, hun tager glad en makrel mad. De store siger, at de vil have børnehavemadder, så jeg skærer deres i kvarte. Jeg tager så Astas tallerken og vil til at skære maden i bidder, men Asta protesterer vild og ser surt på mig. Jeg spørger om det er fordi hun også vil have børnehavemadder, Asta griner og siger ja. Jeg skærer også hendes mad i kvarte. Asta har lidt svært ved det og bliver godt smurt ind i makrel. Hun er så glad, fordi hun kan det samme som de store. Uddrag af dagplejerens refleksioner over situationen: Jeg tænkte lige i starten, at jeg ville skære maden ud da jeg ikke lige gider det griseri, men blev enig med mig selv om, at selvfølgelig skal Asta have lov at prøve at spise børnehavemadder som de andre. Asta blev meget glad og stolt over at kunne det samme som de store piger. Dagplejeren stiller sig åben for Astas perspektiv og justerer sit samspil hvorved nye deltagelsesmuligheder og erfaringer gøres mulige for Asta
18 Øvelse fra Barnet i Centrum Udvælg et barn som du er interesseret i at lære bedre at kende Vælg en uge hvor du i tre selvvalgte dage er særlig opmærksom og åben overfor dette barn (dets intentioner, dets bidrag til praksis, hvad det forsøger at kommunikere med sine handlinger/kropssprog/verbalt ect.) Beskriv for hver dag mindst tre nye opdagelser ved barnet Beskriv hvordan din særlige opmærksomhed får betydning for (1) dit samspil med barnet (2) dets oplevelser og erfaringer med udgangspunkt i Bruners tre domæner.
19 Manglende pædagogisk opmærksomhed bl.a. øjeblikkets betydning Sociokulturelle forestilling om voksnes roller i dagtilbud Snævert definerede pædagogiske mål Bekymring for at miste kontrol Barrierer for pædagogisk nærvær Fokus på resultat fremfor proces Børnegruppens størrelse og sammesætning Uhensigtsmæssige rammer og struktur Højt tempo og andre vanskelige betingelser
20 Afsluttende pointer Med pædagogisk nærvær ønsker vi at: 1. Revitalisere det pædagogisk møde mellem voksne og børn og synliggøre den store betydning pædagoger har for børns menneskeliggørelse 2. Forstyrre politiske tendenser til et individualiseret fokus på det enkelte barn 3. Understrege betingelsernes betydning herunder den pædagogiske faglighed for børns læring og tilblivelse Tak for nu
21 Referencer: Bruner, J. (1996/1998) Uddannelseskulturen. Socialpædagogisk bibliotek. København: Munksgaard. Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I. with Buchanan, E., Davidson, S., Ganly, S., Kus, L. & Wang, B. (2011). Quality early childhood education for under-two-year-olds: What should it look like? A literature review. New Zealand: Ministry of Education. Graf, O. (2010) Nærvær i praksis eksempler fra en Waldorf-skole. I Svinth, L. (Red.) Nærvær i pædagogisk praksis Mindfulness i skole og daginstitution. København: Akademisk Forlag. Hart, T. (2004) Opening the contemplative mind in the classroom. Journal of transformative education, 2(1), Herskind, M. & Nielsen, A.M. (2011) Læring af nærvær I kultursensitivt perspektiv. Psyke & Logos, 32(1) Kabat-Zinn, J. (1994). Wherever you go, there you are: Mindfulness meditation in everyday life. New York: Hyperion. Langer, E. (2000) Mindful learning. Current directions in psychological science, 9(6), Langer, E.; Cohen, M. & Djikic, M. Mindfulness as a Psychological Attractor: The Effect on Children (2012) Journal of Applied Social Psychology, 42(5), Langer, E. J., & Moldoveanu, M. (2000). The construct of mindfulness. Journal of Social Issues, 56(1), 1 9 Mahony, K., & Hayes, N. (2006). In search of quality: Multiple perspectives. Final report submitted to the Centre for Early Childhood Development and Education. Dublin. Munton, T., Mooney, A., Moss, P., Clark, A., & Woolner, J. (2002). Research on ratios, group size and staff qualifications and training in early years and childcare settings. London: Department for Education and Skills, Research report RR320. Mindfulness training and reductions in teacher stress and burnout: Results from two randomized, waitlist-control field trials. Roeser, R.W.; Schonert-Reichl, K.A.; Jha, A.; Cullen, M.; Wallace, L.; Wilensky, R.; Oberle, E.; Thomson, K.; Taylor, C. & Harrison, J. (2013) Mindfulness training and reductions in teacher stress and burnout: Results from two randomized, waitlist-control field trials. Journal of Educational Psychology, 105(3), Singh, N.N.; Lancioni, G.E.; Winton, A.S.W; Karazsia, B.T. & Singh, J. (2013) Mindfulness Training for teachers changes the behavior of their preschool students. Research in Human Development. 10(3), p Svinth, L. (2013) Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns deltagelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Psyke & Logos. 34(1), pp Weick, K.E. & Putnam, T. (2006) Organizing for mindfulness eastern wisdom and western knowledge. Journal of management inquiry. 15(3), p
Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU
Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?
Læs mereLandskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel
Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel hvordan udvikler vi frugtbare læringsmiljøer i dagplejen? Adjunkt og ph.d. Lone Svinth, DPU Temaer Kvalitet på 0-2årsområdet hvad siger
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Oplæggets tre temaer Introduktion til et sociokulturelt perspektiv på voksen-barn samspillet
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereAfslutningskonference Barnet i Centrum II Samspil og Læring - Erkendelser og nye praksisformer
Afslutningskonference Barnet i Centrum II Samspil og Læring - Erkendelser og nye praksisformer Lone Svinth, ph.d. og adjunkt i pædagogisk psykologi, DPU/AU Udgangspunkt: Pædagogiske processer er afgørende
Læs mereSmåbørnskonference 2016 Udvikling af åbenhed for børns perspektiver i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, Adjunkt og ph.d., DPU
Småbørnskonference 2016 Udvikling af åbenhed for børns perspektiver i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, Adjunkt og ph.d., DPU Hvorfor er det (stadig) nødvendigt at have fokus for voksen-barn samspil i
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereLÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Barnets selvværd Læringsområde Barnets kendskab til
Læs mereTransfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013
Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN
MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN LÆRINGSMILJØER DER ER GODE FOR ALLE BØRN FREMMER INKLUSIONEN. VI VED, at børns adgang til højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens,
Læs mereBørnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Læs mereSÅDAN SCORER DU EMIL. - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig.
SÅDAN SCORER DU EMIL - Et startskud til at ansætte mig. En hurtig e-bog til dig fra mig. VELKOMMEN Hvordan lander man det første rigtige voksenjob? Ultimo marts forsvarede jeg mit speciale om brand-aktivering
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereOvergangsfortællinger
Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...
Læs merePauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent
Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere
Læs mereNår børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen
Når børn vælger litteratur Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Afhandlingens forskningsdesign: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kognitive analyser af populære seriebøger Meget enig i følgende udsagn: Drenge
Læs mereIntensivt Mindfulness Kursus
Intensivt Mindfulness Kursus Redskaber og viden til en hverdag i balance Powerful Mind & Mindsatwork 1 Velkommen 2 Agenda de 4 trin Trin 1: At komme til stede Viden og forskning Mindfulness forståelse
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereUnder 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%
Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe
Læs mereLEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016
LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereSKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013
SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014
F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereMindfulness & singleture
016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Event 2016 Eve Nyd en uge i balance sammen med andre der rejser alene Mindfulness & singleture Mindfulness
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereDANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute
DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereVidenskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland
Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?
ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereMentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud
Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs merePædagogisk egenomsorg som forudsætning for et nærværende møde med barnet Workshop Småbørnskonferencen 2018
Pædagogisk egenomsorg som forudsætning for et nærværende møde med barnet Workshop Småbørnskonferencen 2018 Freja Filine Petersen, ph.d.stipendiat Lone Svinth, ph.d. og lektor Indhold Hvorfor er emnet relevant?
Læs mereFase 1: Kortlægning af børnemiljøet
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereDANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereDet udvidede og differentierede forældresamarbejde
Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereDAGINSTITUTIONER UNDER PRES
DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereOm sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout
Læs mereIT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013
IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereOrd på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.
Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn
Læs merewww.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE
Hvilken merværdi skal det nye dokumentationsværktøj give, og hvilke dilemmaer står vi i, når et nyt værktøj skal spille sammen med eksisterende værktøjer? www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE KØBEHAVNS Forvaltning
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs mereFra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.
Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro. Projektets baggrund og problemstilling Der er stor fokus på sundhed som forebyggende indsats. Sundhed er et indsatsområde, hvor det står klart
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSmåbørnskonferencen 2019
Småbørnskonferencen 2019 Voksnes rolle i børns leg hvad siger forskningen? Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Pædagogisk indsigt - Leg Tre temaer Social inklusion og trivsel Legemiljøer
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mere