K K R S J Æ L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R S J Æ L L A N D Dato: :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, gruppemøder fra kl Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat fra den 27. august Regionalpolitiske sager Tema: Erhverv Regional aftale mellem KKR og Væksthus Sjælland om specialiseret erhvervsservice Tema: Erhverv - Fokuseret Vækstdagsorden status og den videre proces Tema: Sundhed - Praksisplanudvalg Tema: Sundhed - Organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet Opfølgning på Økonomiaftale Sundhed Modtagelse af tilsagn fra Energistyrelsen Status for Børnehus Sjælland Orientering om trængselskommissionens betænkning Kompetenceparat 2020 status samt opfølgning på KL s uddannelsesudspil Orientering: Uddannelse og beskæftigelse Skriftlig orientering: Movia Udpegninger KKR Proces og tidsplan for valg og konstituering af det nye KKR Forretningsorden for KKR Ejerstrategi og udvalg som KKR Sjælland i valgperioden skal udpege til Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Dagsordenspunkter til næste møde Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat fra den 27. august 2013 MDR adr Baggrund./. Referat af mødet i KKR Sjælland den 27. august 2013 blev udsendt til medlemmerne den 9. september Nyhedsbrev blev udsendt samme dag. Referatet er vedlagt som særskilt bilag. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 27. august SIDE 3

4 2. Regionalpolitiske sager 2.1. Tema: Erhverv Regional aftale mellem KKR og Væksthus Sjælland om specialiseret erhvervsservice 2014 MDR hfh Baggrund Der skal indgås aftale mellem KKR og Væksthus Sjælland om specialiseret erhvervsservice for Aftalen bygger ligesom sidste år på samarbejdsaftalen mellem KKR Sjælland og Vækstforum Sjælland om fremtidens erhvervsservice. Der er i forslaget til aftale særligt fokus på at få bedre fat i vækstlagt, den enstrengede erhvervsservice og internationalisering. Indstilling Det indstilles: At KKR Sjælland godkender forslag til aftale mellem KKR Sjælland og Væksthus Sjælland At aftalen sendes til orientering og opfølgning i kommunerne i forhold til de nødvendige lokale initiativer. Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for den kommunale og lokale erhvervsservice, mens Væksthuset har ansvaret for den regionale. Fra den 1. januar 2011 har det været kommunerne, som både ejer og finansierer Væksthus Sjælland. Udover de regionale krav til væksthuset er der indgået aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om nationale krav til væksthusene i Kommunerne er kompenseret for betalingen til Væksthus Sjælland i lovog cirkulærerprogrammet for (DUT en). Det bemærkes, at det i aftalen lige som sidste år forudsættes, at kommunerne betaler væksthuset i januar Den tidlige betaling sker af hensyn til væksthusets likviditet../. Aftalen mellem KKR og Væksthus Sjælland omhandler udelukkende den regionale erhvervsservice, mens det er op til kommunerne selv at prioritere den kommunale og lokale erhvervsservice. SIDE 4

5 Indholdet i aftalen bygger fortsat primært på elementerne i samarbejdsaftalen om fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland, som blev indgået mellem KKR Sjælland og Vækstforum Sjælland i maj måned Samarbejdsaftalen forventes revideret i Der er i aftalen, blandt andet med afsæt i evalueringen af væksthusene i 2013, særligt fokus på: at få bedre fat i vækstlagt, den enstrengede erhvervsservice og internationalisering. Målene i forslaget til den regionale aftale er skærpet i forhold til tidligere år, dog er målene primært fortsat fastholdt som procesmål, der sigter på at understøtte opfyldelsen af effektmålene i den nationale aftale. K17 har den 20. september 2013 drøftet forslaget, med bemærkning om, at der savnes et klarere effektfokus i målene og at erfaringer fra arbejdet med vækst i Tyskland og Polen bør inddrages i aftalen. Væksthus Sjællands bestyrelse har den 26. september 2013 drøftet udkast til aftale, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger Tema: Erhverv - Fokuseret Vækstdagsorden status og den videre proces MDR hfh Baggrund KKR Sjælland har i samarbejde med KKR Hovedstaden, Region Hovedstaden og Region Sjælland igangsat et arbejde under overskriften Fokuseret Vækstdagsorden. Formålet med arbejdet er at skabe grundlag for fælles fokus på vækstinitiativer og sikre, at de ressourcer der i dag samlet set anvendes på at skabe vækst og beskæftigelse, anvendes fokuseret, målrettet og med størst mulig effekt. På mødet gives en status for arbejdet, herunder præsenteres resultaterne af kortlægningen og forslag til den videre proces. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender, at der arbejdes videre med Fokuseret Vækstdagsorden frem mod en forelæggelse igen, når det nye KKR er konstitueret. SIDE 5

6 Sagsfremstilling På møde den 5. februar 2013 godkendte KKR, at indgå i det videre arbejde med en fokuseret vækstdagsorden for den funktionelle hovedstadsregion. Endvidere godkendte KKR processen for det videre arbejde samt anmodede K17 om at tage stilling til, hvilke aktører der fra KKR Sjællands kommuner skulle indgå i arbejdet. Som led i arbejdet blev der i marts 2013 nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Sjælland, KKR Hovedstaden Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune. Arbejdsgruppen har bl.a. haft til opgave at kortlægge og analysere indsatserne på erhvervsfremmeområdet, og på det grundlag udarbejde oplæg til en fælles vision for jobskabende vækst i regionen. Formålet med arbejdet er at skabe grundlag for fælles fokus på vækstinitiativer og sikre, at de ressourcer der i dag samlet set anvendes på at skabe vækst og beskæftigelse anvendes fokuseret, målrettet og med størst mulig effekt. Arbejdsgruppen har indtil nu afrapporteret for formandskaberne for de involverede parter på to møder henholdsvis den 20. juni 2013 og den 30. august Partnerne har aftalt at arbejde videre med: At formulere en fælles vision for jobskabende vækst At bruge et fælles brand for hele regionen At gennemføre flere fælles initiativer At bruge de samlede midler klogere i fællesskab At arbejde for en klarere arbejdsdeling mellem aktørerne At sikre at indsatserne har effekt i virksomhederne Der er desuden enighed om at igangsætte en række konkrete projekter i 2014, der skal afprøve samarbejdet og den potentielle synergi i den funktionelle region inden for følgende områder: Fælles brand Fælles charter på infrastrukturområdet Fælles international besøgstjeneste og modtagerapparat Fælles digital investorportal Fælles indsats om markant kompetenceløft i turisme- og serviceerhverv Fælles fødevareindsats SIDE 6

7 Det er afgørende, at alle parter med interesser i erhvervsområdet bakker op om initiativet. I den første fase af arbejdet er kræfterne primært blevet brugt på at opnå enighed mellem kommunerne og regionerne på den danske side. Men der har fra start været et klart ønske om at inddrage alle relevante parter i arbejdet, ligesom både drøftelserne og konkrete initiativer forventes at komme til at omfatte de skånske aktører. Derfor er der i efteråret tilrettelagt en proces for involvering af relevante parter i arbejdet, herunder parterne på den svenske side. Der har som led heri været møde med kommunaldirektører fra den svenske side den 19. september 2013, og der vil blive holdt tilsvarende møde med Region Skåne i oktober. Næste møde i kredsen af formandskaberne forventes holdt i efteråret På dette møde præsenteres parterne for et udkast til en præambel for samarbejdet, som bl.a. indeholder forslag til en fælles vision. Arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden fortsætter i det format, som det har haft hidtil frem til Det vil sige et interessefællesskab samlet om de målsætninger parterne er enige om og udmøntning af konkrete tiltag/projekter. Arbejdet løftes dermed via møder mellem de politiske parter, koordineret med input fra arbejdsgruppen om Fokuseret Vækstdagsorden, dens sekretariat og med inddragelse af eksterne parter. Fokuseret Vækstdagsorden forventes drøftet igen på KKR Sjælland s møde primo Tema: Sundhed - Praksisplanudvalg SAG hfh Baggrund Inden sommerferien blev loven om ændrede rammer for almen praksis vedtaget. Ifølge loven etableres nye praksisplanudvalg, der får til opgave at udarbejde en praksisplan. Praksisplanudvalget vil bestå af repræsentanter fra kommunerne, regionen og de praktiserende læger. Kommunerne får fem pladser i udvalget. Udpegelse af de kommunale medlemmer vil ske på KKR s konstituerende møde den 28. januar Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland anmoder K17 om at igangsætte en proces med henblik på, at det nye KKR til januar kan drøfte fælles kommunale krav til praksisplanen til brug for de kommunale medlemmers arbejde i praksisplanudvalget. SIDE 7

8 Sagsfremstilling Praksisplanen er det centrale samarbejds- og planlægningsværktøj mellem kommunerne, regionen og almen praksis. Planen vil som noget nyt beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage samt indeholde overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Af lovens bemærkninger fremgår det, at kommunerne særligt har behov og mulighed for at styrke samarbejdet med almen praksis på tre områder, hvilket omfatter: Tilgængelighed Medicinhåndtering Sygebesøg. Praksisplanen ses som det væsentligste instrument for kommunerne i forhold til at sikre indflydelse på almen praksis. Udkastet til praksisplan skal drøftes i Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) med henblik på at sikre sammenhæng til den øvrige sundhedsplanlægning. Loven ændrer ikke på SKU s rolle eller sammensætning i øvrigt. Regionsrådet har den endelige beslutningskompetence i forhold til godkendelse af praksisplanen. Samarbejdsudvalget for almen praksis får mindre beslutningskompetence som følge af loven for så vidt angår de områder, der overgår til praksisplanudvalget, dvs. vedrørende placering af ydrenumre og lokale aftaler om udførelse af sundhedsopgaver. KKR s opgaver i forhold til forberedelse af Praksisplanudvalgene KKR vil få en række nye opgaver i forhold til at udmønte den nye sundhedslov. Opgaverne vil omfatte: Udpegelse af medlemmer til praksisplanudvalgene. Etablering af fælles kommunale krav til praksisplanen. Tilrettelæggelse af sekretariatsmæssig bistand til de kommunale medlemmer af praksisplanudvalgene. Udpegelse af de kommunale medlemmer vil ske på KKR s konstituerende møde den 28. januar Det betyder, at praksisplanerne udarbejdes med et relativt kort aftræk i månederne februar, marts og april Regionerne har ansvaret for sekretariatsbetjeningen. SIDE 8

9 I løbet af efteråret vil det være hensigtsmæssigt, at KKR igangsætter en proces med henblik på at udarbejde fælleskommunale krav som de valgte medlemmers arbejde i praksisplanudvalget skal arbejde for i praksisplanen. Det foreslås, at KKR igangsætter en dialog mellem alle kommunerne om, hvilke fælles emner der skal indgå i udarbejdelsen af praksisplanen samt kommunale initiativer om fx sundhedshuse og tiltag med henblik på at integrere kommunale sundhedsydelser med tilbud i almen praksis. KL foreslår endvidere, at følgende temaer indgår i KKR s overvejelser om fælles kommunale krav til praksisplanerne: Lægedækning sikring af læger i de kommunerne, der er hårdest ramt af lægemangel. Understøttelse af shared care løsninger omkring ældre medicinske patienter, fx i forhold til lægebetjening af akutpladser. Fokus på medicinhåndtering. Samarbejde om og lægernes henvisning af kronisk syge borgere til kommunale tilbud. Samlokalisering af kommunale sundhedstilbud og almen praksis i kommende sundhedshuse/centre. Forslag til fælles krav skal tidsmæssigt udarbejdes mellem september 2013 og primo januar 2014, så de kan drøftes og besluttes på de konstituerende møder i de nye KKR er ultimo januar Tema: Sundhed - Organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet MDR hfh Baggrund KKR opfordrede, på mødet den 11. juni 2013, K17 til at komme med et oplæg til, hvordan behovet for større ensartethed, samarbejde og opfølgning på tværs af kommunerne kan understøttes organisatorisk. KKR har igennem lang tid spillet en vigtig rolle på det regionale sundhedspolitiske område. Med midlerne afsat til sundhedsområdet som følge af økonomiaftalerne for 2013 og 2014 og KLss udspil om Det nære sundhedsvæsen, har KKR fået en ny og central rolle i forhold til opfølgning på og implementering af udspillet i samarbejde med kommunerne. En rolle som skal udfyldes sideløbende med det arbejde, der i forvejen udføres regionalt på sundhedsområdet bl.a. udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler. SIDE 9

10 Administrationen har drøftet, hvordan opgaverne inden for sundhedsområdet bedst løftes og har konkluderet, at den nuværende struktur er den rigtige løsning, og at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for et sundhedssekretariat. Det evalueres om et halvt år, om der er behov for ændringer af den nuværende struktur, herunder bl.a. om der er behov for et egentligt sundhedssekretariat. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling KKR og kommunerne får i disse år en mere central rolle og et større ansvar på sundhedsområdet. KKR løfter en række opgaver bl.a. implementering og opfølgning på KL s sundhedsudspil samt udarbejdelse og implementering af sundhedsaftalerne. Samtidig anvender kommunerne betydelige ressourcer på sundhedsområdet og udgifterne må forventes at stige de kommende år, bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Kommunernes styrkede rolle på sundhedsområdet sammenholdt med de mange ressourcer der bruges på området, peger på et behov for at skabe bedre styringsmuligheder og -grundlag for kommunerne. Seneste tiltag i den retning er den godkendte samarbejds- og opfølgningsmodel, som skal understøtte kommunernes og KKR s arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. På KKR mødet den 11. juni 2013 blev det, i forbindelse med drøftelse af ejerstratgi for sundhedsområdet, konkluderet, at det er nødvendigt at se på hvordan behovet, for større ensartethed, samarbejde og opfølgning på tværs af kommunerne, kan understøttes organisatorisk. Yderligere blev det på mødet fremhævet at betjeningen af de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, hvor de er blevet betjent af kommunaldirektørerne med ansvar for sundhedsområdet, har fungeret godt. Med kommunernes ændrede rolle er det endnu vigtigere at kvalificere og understøtte betjeningen af de kommunalt udpegede medlemmer, herunder medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget og samarbejdsudvalgene, således at kommunerne også fremadrettet kan indgå i et kvalificeret samspil med regionen. Relationen mellem de kommunaldirektører, der er ansvarlige for sundhedsområdet og medlemmerne af ovenævnte udvalg, er fortsat vigtig i denne sammenhæng. SIDE 10

11 Yderligere blev det, på juni mødet i KKR, påpeget, at der ikke alene er behov for at styrke samspillet i forhold de forskellige udvalg og regionen, men at der også er behov for at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. Spørgsmålet om organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet har været drøftet i administrationen af Den Administrative Styregruppe (AST), Kommunalt Sundhedsforum (KS) og K17. Det blev konkluderet, at løsningen på nuværende tidspunkt ikke vil være at etablere et sundhedssekretariat. Derimod var der enighed om, at arbejde med en tydeligere arbejdsdeling. Det blev endvidere besluttet, at arbejde med 3-5 strategiske sigtepunkter. Der skal fortsat være fokus på de driftsmæssige opgaver, der dog i videst muligt omfang skal søges decentraliseret. Endelig blev det besluttet, at det om et halvt år evalueres om der er behov for ændringer, herunder bl.a. om der er behov for et egentligt sundhedssekretariat../. Den administrative drøftelse er uddybet i vedlagte notat. Notatet indeholder endvidere en oversigt over sekretariatsbetjeningen i de øvrige KKR ere samt de hensyn, der ligger bag etableringen af de seneste sundhedssekretariater Opfølgning på Økonomiaftale Sundhed MDR hfh Baggrund Med økonomiaftalen for 2014 fik kommunerne endnu et løft til sundhedsområdet på 300 mio. kr. Midler der har til formål at understøtte samarbejdende løsninger på tværs og indsatsområderne i de kommende sundhedsaftaler. Anvendelsen af midlerne drøftes mellem KL og regeringen i Kommunerne har i fællesskab vedtaget målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen og disse målsætninger bør være grundlaget for udmøntning af midlerne i kommunerne. Ligeledes bør udmøntningen ske med øje for de målsætninger der arbejdes med hhv. for den kommende sundhedsaftale og for de kommende praksisplaner. Samtidig opfordres kommunerne til at aktivt at dokumentere anvendelsen af midlerne til brug for KL s interessevaretagelse over for regeringen frem mod næste års økonomiforhandlinger. SIDE 11

12 Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: anbefaler kommunerne at inddragede fælles kommunale målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i udmøntningen af de i økonomisaftalen afsatte midler på sundhedsområdet opfordre kommunerne til aktivt at dokumentere anvendelse af midlerne og planlagte initiativer i Sagsfremstilling Kommunerne fik med økonomiaftalen for 2013 et permanent løft på 300 mio. kr. til sundhedsområdet. Med økonomiaftalen for 2014 har kommunerne fået endnu et permanent løft på 300 mio. kr. til at udvikle den patientrettede forebyggelse og understøtte borgere med forløb, der går på tværs af sektorer. Midlerne skal bl.a. understøtte de fælles mål for den patientrettede forebyggelsesindsats, der fremgår af både kommunernes og regionernes økonomiaftaler: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Færre forebyggelige indlæggelser. Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Kommunerne har i foråret 2013 godkendt fælles kommunale målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Målsætningerne understøtter en fokusering af den kommunale indsats på sundhedsområdet. Målsætningerne omhandler bl.a. de ovennævnte temaer fra økonomiaftalen og danner samtidig udgangspunkt for det kommunale indspil til den kommende sundhedsaftale og krav til de komme praksisplaner. KKR opfordres til, at anbefale kommunerne at inddrage de fælles kommunale målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i forbindelse med den konkrete udmøntning af midlerne fra økonomiaftalen. Til brug for KL s interessevaretagelse over for regeringen frem mod næste års økonomiforhandlinger er der behov for at sikre dokumentation af den kommunale udmøntning af økonomiaftalens midler til sundhedsområdet og vise, at kommunerne udvikler sammenhængende løsninger på tværs. Der vil derfor blive indsamlet eksempler på anvendelse af midlerne og planlagte initiativer i 2014 fra alle kommuner. SIDE 12

13 2.6. Modtagelse af tilsagn fra Energistyrelsen MDR adr Baggrund KKR vedtog i foråret 2013 at indsende én tværkommunal ansøgning til energistyrelsens pulje for strategisk energiplanlægning juni 2013 med Energiklyngecenter Sjælland som projektleder. Projektet har den 4. september 2013 fået tilsagn om statslig støtte på 2,5 mio. kr. KKR besluttede i foråret, at såfremt projektet modtog tilsagn skulle der fremlægges en ny sag for KKR om accept af projektet, herunder forlængelse af finansieringen af energiklyngecentret fra medio 2014 til afslutning af projektet medio 2015 på de nuværende vilkår. De tre kommuner, der i dag ikke er medlem af centret, er indtrådt i projektet på samme økonomiske vilkår som centrets medlemmer. Projektet vil herved omfatte alle 17 kommuner. Indstilling Det indstilles: at KKR Sjælland godkender projektet og tilskuddet fra Energistyrelsen på 2,5 mio. kr. at KKR-Sjælland overfor kommunerne anbefaler en forlængelse af finansieringen af Energiklyngecentret fra medio 2014 til afslutning af projektet medio 2015 på de nuværende vilkår, hvilket vil sige 1, 75 kr. per indbygger for medlemskommunerne. Denne finansiering indgår som forudsat medfinansiering i det forestående projekt. Sagsfremstilling Energiklyngecenter Sjælland fik som projektleder tilsagn fra Energistyrelsen den 4. september Projektet har et stort og stærkt partnerskab i region Sjælland. Samtlige 17 kommuner i regionen, Region Sjælland, DTU og RUC samt 19 energiselskaber har valgt at indgå i partnerskabet STEPS (Strategisk tværkommunal energiplanlægning Sjælland). Strategisk energiplanlægning handler om at skabe rammerne for fremtidens grønne energisystem. Kommunerne har en vigtig, men også vanskelig opgave. Politikerne skal de kommende år træffe mange økonomiske og miljømæssige vidtrækkende beslutninger i kommunalbestyrelserne samt i bestyrelserne for de sjællandske varme- og affaldsselskaber. Strategisk energiplanlægning handler om at undgå fejlinvesteringer i milliardklassen og samtidig opnå miljømæssige og økonomiske fordele for borgere, virksomheder og kommuner. De anlæg og den infrastruktur, vi SIDE 13

14 bygger i Region Sjælland de næste 10 år, danner grundlaget for det energisystem, vi får i Derfor er der et betydeligt potentiale for kommuner, energiselskaber og universiteter i at samarbejde på tværs og ikke mindst gøre det samtidig. Projektets konkrete resultater bliver 17 kommunale strategiske energiplaner samt en regional sammenfatning på baggrund af kortlægning og analyse af ressourcer og indsatsmuligheder på tværs af kommunerne. Projektets ambition er, at de konkrete planer igangsætter minimum 2-3 konkrete initiativer og samarbejder indenfor eksempelvis fælles udnyttelse af affaldsressourcer og/eller tværkommunale fjernvarmesamarbejder. Allerede godt fra start Projektet støttet af Energistyrelsen begynder først den 1. januar Men allerede den 4. september 2013 samlede Energiklyngecenter Sjælland de 17 kommuners topchefer og nøglemedarbejdere indenfor strategisk energiplanlægning til et fælles seminar i Roskilde. Vi har på den måde allerede nu taget hul på opgaven for at sikre en fælles forståelse af konkrete opgaver og udfordringer, og for at kommunerne kan sætte det rette hold, da projektet skal køres som et stramt 18 måneders forløb iht. Energistyrelsens tildelingskriterier. Seminaret satte fokus på den ledelsesmæssige opgave i strategisk energiplanlægning og viste hvad Energiklyngecenter Sjællands rolle vil være i det kommende STEPS projekt. Næste opgave er at skabe politisk ejerskab til den tværkommunale indsats. I foråret 2013 besluttede K17/KKR at der afholdes en politikerkonference om strategisk energiplanlægning for kommunale beslutningstagere og topchefer primo Målet er at skabe et fælles billede af udfordringer og sætte den politiske ramme for det videre arbejde. Konferencen afholdes marts Økonomi Projektbudgettet er på 5,3 mio. kr., hvor 2,5 mio. kr. medfinansieres fra Energistyrelsen. Projektet igangsættes januar 2014 og løber i 18 måneder til juli Bevillingen tilfører knap 1,4 mio. kr. til energiklyngecentret. Energiklyngecenter Sjællands deltagelse finansieres derudover af centrets nuværende kontingent på 1, 75 kr. per indbygger per år fra de 14 deltagende kommuner frem til medio På baggrund af tilsagnet søges KKR om forlængelse af finansieringen af energiklyngecentret fra medio 2014 til afslutning af projektet medio 2015 på de nuværende vilkår. De SIDE 14

15 tre kommuner, der i dag ikke er medlem af centret, er indtrådt i projektet på samme økonomiske vilkår som centrets medlemmer. Energiselskaberne indgår i projektet via kontante bidrag. Hver af disse deltagere har indgået aftale med Energiklyngecentret, der står for projektledelsen. Region Sjælland medfinansierer projektet frem til april 2014 via sin nuværende resultatkontrakt med Energiklyngecenter Sjælland. Energiklyngecenteret vil i starten af det kommende år indlede drøftelser med Region Sjælland om regionens mulige støtte til Energiklyngecenteret og strategisk energiplanlægning fra medio 2014 og frem Status for Børnehus Sjælland MDR adr Baggrund Der orienteres om status for Børnehus Sjælland, herunder at aktiviteter og drift skal drøftes i forbindelse med styringsaftalen jf. den nye bekendtgørelse om rammeaftaler (bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. 22/8-2013). Bekendtgørelsen om børnehusene foreligger imidlertid endnu ikke, hvilket ikke gør det muligt at leve op til intentionerne i bekendtgørelsen om rammeaftalen for Med bilagsmaterialet forelægges udkast til budget for børnehusenes drift og etablering i 2013 og Endeligt budgetforslag kan endnu ikke forelægges, men endeligt budget tilsendes kommunerne i oktober/november. Endvidere lægges op til afgørelse i KKR om aftale med Midt- og Vestsjællands politikreds. K17 anbefaler KKR at se tiden an i forhold til beslutning om evt. satellit. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: tager orienteringen om udkast til budget til efterretningen tager stilling til indgåelse af aftale med Midt- og Vestsjællands politi. SIDE 15

16 Sagsfremstilling Social- og integrationsministeren gav landets fem kommunekontaktråd (KKR) en opgave, da forslaget om at etablere fem særlige børnehuse i hver region blev præsenteret i Kommunekontaktrådet i region Sjælland pegede på Næstved Kommune til at løse denne opgave. Børnehusene baserer sig på ændringer i lov om social service. Børnehus Sjælland har informeret kommunerne, og i august 2013 udsendt tre nyhedsbreve, og har den 5. september 2013 afholdt informationsmøde om børnehusenes opgaver i samarbejde med Socialstyrelsen. På informationsmødet deltog repræsentanter fra alle 17 kommuner, de to politikredse, Næstved Sygehus samt Retsmedicinsk Institut. Børnehuset blev indviet den 30. september 2013 og er nu i gang her pr. 1. oktober Børnehus Sjælland afholder i september måned møde med alle 17 kommuner om samarbejdet. Der skal i henhold til loven indgås en samarbejdsaftale mellem de enkelte kommuner og Børnehus Sjælland. Da bekendtgørelsen om drift af børnehusene endnu ikke foreligger, kan drøftelsen ikke nås for 2014 som beskrevet i bekendtgørelsen om ram-./. meaftaler. Vedhæftede udkast til budget er lavet med udgangspunkt i den bekendtgørelse og vejledning som aktuelt er i høring med svarfrist den 26. september Det forventes af ministeriet, at bekendtgørelsen foreligger i sin endelige form den 1. oktober Bliver det tilfældet, og ændrer bekendtgørelsen ikke de økonomiske forhold væsentligt, vil der foreligge endelige budgetter med takstfastsættelse til KKR s møde den 9. oktober I modsat fald vil de blive tilsendt senere. Der er få indretnings- og undersøgelsesmæssige specifikationer vedrørende de sundhedsfaglige ydelser. Som vilkårene tegner sig nu, vil de sundhedsfaglige undersøgelser oftest skulle foretages på Næstved Sygehus eller på Rigshospitalet i de tilfælde, hvor undersøgelsen har en retsmedicinsk begrundelse. Næstved Kommune har oplevet velvilje fra såvel Næstved Sygehus som Retsmedicinsk Institut, der gør, at vi forventer at sådanne undersøgelser./.. vil kunne foregå i børnehuset, såfremt de nødvendige sundhedsfaglige faciliteter stilles til rådighed. Retsmedicinsk institut har beskrevet de nødvendige faciliteter. Indkøbet vil højst udgøre kr. SIDE 16

17 Næstved Kommune har besluttet at investere i dette udstyr, såfremt der opnås en samarbejdsaftale med såvel region Sjælland/Næstved Sygehus som Retsmedicinsk institut om at anvende udstyret. Næstved Kommune har ikke fundet grundlag for at etablere en satellit med udgangspunkt i KKR s beslutning fra december Køretiden fra den nordligste og sydligste by i regionen til Næstved er tæt på identiske. En satellit vil kræve en udvidelse af såvel etablerings- som driftsudgifter../. Næstved Kommune er senere gjort opmærksom på, at det er kommunerne i regionen, der afgør, om der skal være en satellit, efter aftale med politiet. Der foreligger ikke en sådan aftale med Midt- og Vestsjællands politi. Derfor er Næstved Kommune i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi om en afklaring af deres tidligere fremsatte ønske om en satellit i Roskilde. Der foreligger en indstilling til satellitbørnehus i Roskilde fra Midt- og Vestsjællands Politi. Næstved Kommune har hele tiden bestræbt sig på, at udgifterne ikke kommer til at overstige de midler, der er tildelt opgaven i DUT-forhandlingerne. Det vedhæftede budgetudkast lever op til denne bestræbelse. De endelige budgetter vil imidlertid afhænge af beslutning om satellit Orientering om trængselskommissionens betænkning MDR hfh Baggrund Trængselskommissionen har den 26. september 2013 fremlagt betænkning med kommissionens anbefalinger. Generelt synes betænkningen at være rimeligt afbalanceret med en vis bias mod centralkommunerne og Nordsjælland, hvor der blandt andet peges på en del investeringer. Dette følger dog af kommissionens kommissorium. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Trængselskommissionen er nedsat ud fra den politiske rammeaftale fra marts 2012 om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik. Trængselskommissionen startede sit arbejde i juni SIDE 17

18 Der er 28 medlemmer af kommissionen. KKR Sjælland er repræsenteret ved formand Henrik Holmer. Regionsrådet har udpeget Flemming Stenild, mens ministeren/forligspartierne har udpeget Peter Jacobsen, formand for Miljø-, Energi- og Udviklingsudvalget. Trængselskommissionen fremlagde betænkning den 26. september Der er afgivet dissens fra enkelte medlemmer af kommissionen omkring forskellige dele af betænkningen. Den samlede betænkning er tilgængelig på Trængselskommissionens egen hjemmeside: Generelt synes betænkningen at være rimeligt afbalanceret med en vis bias mod centralkommunerne (København og Frederiksberg) og nordsjælland, hvor der blandt andet peges på en del investeringer. Dette er dog naturligt i forhold til, at fokus for kommissionens kommissorium er på hovedstaden og hovedstadsområdet. Betænkningen har mest fokus på trængsel og miljø, hvilket også følger kommissoriet. For de sjællandske pendlere med lange rejser betyder den grundlæggende rejsehastighed meget. Det betyder noget om toget kører med 120 km/h eller 160 km/h og om bilen kører på landevej eller motorvej. Dette mobilitetshensyn afspejles ikke rigtigt i betænkningen. Omvendt er det meget tydeligt, at et sjællandsk helhedsperspektiv helt overordnet er slået igennem. Det helt afgørende skridt, at se Sjælland med øer som et hele mangler, men det skyldes naturligt kommissoriets fokus. Af mere specifikke forhold, af særlig relevans for kommunerne i Region Sjælland, som er indeholdt i betænkningen kan følgende fremhæves : Bedre parker og rejs-anlæg på Sjælland, hvor der anbefales afsat en anlægspulje på 100 mio. kr. Ny organisering af den kollektive trafik. Kommissionen støtter generelt op bag etableringen af en paraplyorganisering, som bedømmes til at have potentiale til at skabe et bedre kunde fokus og et mere sammenhængende kollektivt trafiksystem. Kommissionen forholder sig kun indirekte til paraplyorganisationens geografiske dækning. Det angives dog, at den skal understøtte integration og sammenhæng i den regionale og nationale trafikafvikling, herunder hvordan man kommer til og fra hovedstaden. SIDE 18

19 Forenklede takster og takststrukturer i den kollektive trafik. Herunder anbefaler kommissionen, at takststrukturen i Hovedstadsområdet i videst muligt omgang samordnes med det øvrige Sjælland og de regionale forbindelser. Det angives, at dette kunne være i form af en fælles takststruktur på Sjælland. Kommissionen anbefaler, at der etableres S-tog til Roskilde med anlægsudgifter på 600 til 800 mio. kr.. Herudover indeholdes blandt andet positive anbefalinger omkring mobility management, samkørsel, opgradering af stationer og stoppesteder. Af mere specifikke forhold, af særlig relevans for kommunerne i Region Sjælland, som ikke er indeholdt i betænkningen kan følgende fremhæves Der kunne være mere fokus på, at få udnyttet de sjællandske baner (statslige og regionale) for at få overflyttet pendlere fra vej til tog og derved lettet trængselsproblemerne i hovedstadsområdet. Vejene i Region Sjælland nævnes kun sporadisk. Nogle relevante veje på Sjælland nævnes kun meget kortfattet f.eks. motorvej til Kalundborg og Næstved, og andre fx rute 14 mellem Ringsted Roskilde slet ikke. Det angives dog, at der fortsat skal være fokus på motorvejsnettet og de veje der forbinder de centrale transportkorridorer og byer på Sjælland. Udflytning af statslige arbejdspladser, som et middel til at mindske eller vende arbejdspendlingen, nævnes ikke. Prioriterede vejbaner til kollektiv trafik eller biler med flere passagerer nævnes ikke. Brugen af nødspor nævnes dog. Direkte busser nævnes ikke. Der peges dog på en bus 650S Tune København som egentlig bygger på samme ide. Trængselskommissionen har haft til opgave at se på landsdækkende roadpricing. Kommissionen finder, at det er det redskab, der har det største potentiale til at kunne regulere efterspørgslen efter biltrafik. Den finder dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt solidt grundlag for at træffe en politisk beslutning. Den anbefaler derfor, at der etableres et storskalaforsøg. SIDE 19

20 2.9. Kompetenceparat 2020 status samt opfølgning på KL s uddannelsesudspil MDR adr Baggrund KKR Sjælland har bedt den tværkommunale gruppe, der arbejder med uddannelsesområdet/kompetenceparat 2020 om et oplæg til det videre arbejde med uddannelsesområdet på baggrund af KL s uddannelsesudspil Udvikling gennem bedre uddannelser. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling./. KKR Sjælland har sammen med region Sjælland taget initiativ til uddannelsessatsningen Kompetenceparat 2020 (KP2020), som alle 17 kommuner har tilsluttet sig. (Målsætningerne fremgår af vedlagt notat)../. Der er blandt andet sat fokus på ide og erfaringsudveksling, og aktuelt er indsamlet knap 170 eksempler på aktiviteter i den fælles ide database fra de 17 kommuner. (Oversigt over initiativer er vedlagt). Tanken i kommunernes fælles arbejde med Kompetenceparat 2020 er at ejerskabet og initiativet til at løfte udfordringerne på uddannelsesområdet i høj grad ligger i den enkelte kommune. Tværkommunalt har KKR sat strategisk fokus på området også i sammenhæng til beskæftigelses- og erhvervsområdet. Fokus har også været på erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og synliggørelse af kommunernes mange initiativer. Herudover er der en fælles opgave i forhold til de regionale uddannelsesinstitutioner, dels med interessevaretagelse og fremskaffelse af praktikpladser m.v.. Endelig har blandt andet KKR tidligere peget på, at der kan være et behov for et samarbejde om de unge og uddannelsesbehov i klynger af kommuner fx. i regier med UU ere, jobcentre, ungdomsuddannelsesinstitutioner og andre. Kommunegruppen i KP2020 foreslår, at KKR Sjælland i forhold til KL s uddannelsesudspil prioriterer sin indsats under følgende tre overskrifter: (Hovedindsatsområder i KL s udspil fremgår af vedlagte notat). 1) Fokus på uddannelse som vækstdriver i erhvervspolitikken herunderfokus på et løft af de svageste også som middel til vækst, 2) Veluddannet arbejdskraft til kommunale velfærdsområder (bl.a. kompetente lærere og pædagoger), SIDE 20

21 3) Fokus på overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse. 1) Uddannelse som vækstdriver i erhvervspolitikken Indsatsområdet er en del af Kompetenceparat Baggrunden er bl.a. at uddannelse og menneskelige ressourcer (jf. bl.a. OECD) er en vigtigt del af de 4 vækstdrivere (Menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation, informations- og kommunikationsteknologi) som kan medvirke til vækst og derved velstand. De kommende større anlægsprojekter og behovet for arbejdskraft i den forbindelse er også en del af baggrunden. Fokus er også på et løft af de svageste som middel til vækst. KL foreslår bl.a. integration af uddannelse og kompetenceudvikling som element i forbindelse med udarbejdelse af erhvervspolitiske og beskæftigelsespolitiske strategier. (KKR Sjælland har tidligere anbefalet Kommunerne, at inddrage KP2020 målsætninger i øvrige planer og strategier). Herudover foreslås, at kommunerne kan tage initiativ til lokale firepartsaftaler mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og uddannelsesinstitutioner om uddannelsessatsninger, opkvalificering af ledige, opbygning af innovations- og vidensmiljøer, iværksætteri i uddannelserne. Mulige initiativer/handlinger Yderligere fokus på kommunerne som formidlere af samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, og erhvervsliv (praktikpladser, vidensopsamling om uddannelsesbehov, og rotationsprojekter). Konkretisering af scenarier for hvilke medarbejdergrupper/kompetencer, der vil blive efterspurgt i forbindelse med anlægsprojekterne. Beskæftigelsesministeriet har nedsat et ekspertudvalg herom. Udvalget har netop færdiggjort sit arbejde ultimo september Afsæt tages i evt. anbefalinger herfra. Igangsætning af et fælles arbejde med at skaffe overblik over potentialer Og styrkepositioner i forhold til uddannelsesområdet (de erhvervskompetencegivende uddannelser) for de 17 kommuner på Sjælland. Fokus skulle være potentiale for etablering af nye uddannelser og fælles intere s- sevaretagelse over for det nationale niveau. I arbejdet inddrages det statistiske materiale fra Region Sjælland om status for uddannelsesniveau, transporttider m.v. (jf. evt. resume i vedlagte notat). Et afsæt er også det tidligere i 2011 udarbejdede aktørkort. SIDE 21

22 Et afsæt vil herudover være de enkelte kommuners drøftelser af uddannelsespolitisk fokus, styrkepositioner og behov for indsats. 2) Veluddannet arbejdskraft til kommunale velfærdsområder I dette fokusområde indgår intensiveret samarbejde med University College Sjælland om aftagervinklen og en tættere kobling til praksis. Tværkommunalt fokus er nødvendigt alene af den grund, at de 17 kommuner skal samarbejde med samme uddannelsesinstitution. Mulige initiativer/handlinger: Der stilles skarpt på personale med kvalifikationer, der kan løse netop de udfordringer region Sjælland står over for. Det er de kommunalt ansatte på velfærdsområderne, der er en del af grundlaget for, at uddannelsessatsningen kan lykkes. Der er igangsat et tværkommunalt samarbejde om læreruddannelsen, tilsvarende kunne overvejes i forhold til pædagoguddannelsen. Øget fokus på tværgående drøftelser med de kommunale repræsentanter i uddannelsesudvalg kunne være et element heri. 3) Overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse Kommunerne har i arbejdet med Kompetenceparat 2020 peget på, at det er nødvendig med fokus på overgange internt i kommunerne og fra endt folkeskole til ungdomsuddannelse, hvis man skal leve op til de nationale målsætninger (95% på ungdomsuddannelse og 60% på videregående uddannelse). Hensigten er at sikre uddannelsesparate unge, der tager kvalificerede valg om ungdomsuddannelse. I KL s uddannelsesoplæg anbefales blandt andet, at udskoling planlægges i et tættere samspil med ungdomsuddannelserne (toningsprofiler). Mulige initiativer/handlinger Fokus på vejledning af unge og tiltrækning og fastholdelse af unge til uddannelser også rettet mod den private sektor. Herunder evt. inddragelse af kommunale medlemmer af erhvervsskolers bestyrelse? Fokus på holdningspåvirkning fra børnehave igennem folkeskolen om vigtigheden af uddannelse er også et element. Fokus på innovativ tænkning og udveksling af gode ideer ved problemer som f.eks. lange transporttider/afstande/praktikpladsproblemer, og store SIDE 22

23 forskelle mellem land og by. Muligheder for fjernundervisning er også et element. Den afholdte uddannelsescamp maj 2013 viste, at det bobler med gode og spændende ideer til at løfte uddannelsesniveauet i regionen Orientering: Uddannelse og beskæftigelse MDR adr Baggrund De regionalt dækkende uddannelser, hvor KKR Sjælland udpeger til bestyrelsen, orienterer nedenfor om nyt, ligesom der orienteres om det seneste møde i Det regionale Beskæftigelsesråd. Der har endvidere været afholdt møder i hhv. sosu-dimesioneringsudvalget og praktikpladsudvalget for pædagoguddannelse (PPF) den 1. oktober Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Nyt fra Sosu-Sjælland Danske SOSU skoler sætter for tiden ekstra fokus på den pædagogiske assistentuddannelse. Der er udarbejdet en folder om uddannelsen, der kan findes på sosu-skolernes hjemmeside: Nyt fra University College Sjælland (UCSJ) Læreruddannelsen i Holbæk og Roskilde har været igennem en supplerende akkreditering, således at hele UCSJ s læreruddannelse dermed er positivt akkrediteret. UCSJ skal ligesom de øvrige professionshøjskoler, erhvervsakademierne og universiteterne institutionsakkrediteres. I øjeblikket er der lagt op til, at UCSJ kommer med i den første runde af institutioner, som søger institutionsakkreditering, og at vi skal aflevere selvevalueringsrapporten den 1. maj UCSJ s Center for Videreuddannelse er ved at indgå endnu en aftale om et større kompetenceløft på skoleområdet nu i Slagelse Kommune. I foråret indgik vi en tilsvarende aftale med Roskilde Kommune. I begge kommuner skal UCSJ bidrage til, at alle skoleleder-teams bliver bedre til at lede de forandringer skolerne står overfor. UCSJ har i samarbejde med RUC samt virksomheder og organisationer i regionen startet et nyt stort EU-projekt Læring uden grænser. UCSJ er projektleder og samarbejder med RUC om de i alt fire delprojekter, som omhandler: SIDE 23

24 Eksperimenter med udvikling af omfattende gratis efteruddannelse on-line til regionale formål. Noget helt nyt som vinder frem ved større amerikanske universiteter, og hvor UCSJ i projektet tager det første regionale initiativ i Danmark. Nye muligheder for synkrone, digitale læringsmiljøer. Fx hvor kurser og undervisning foregår online og live med billede og dialog mellem undervisere og studerende. Eller den såkaldte stedfortræderteknologi, hvor fx en syg elev via robotteknologi får mulighed for at deltage. Udvikling af nye metoder til at inddrage borgerne og skabe innovation i beskæftigelsesindsatsen på baggrund af et samarbejde mellem de velfærdsprofessionelle, frivillige på beskæftigelsesprojekter, arbejdsgivere og borgere. Metoder til at skabe bedre sammenhæng i kroniske syge patienters behandlingsforløb og på at mobilisere patientens ressourcer til at virke selvforvaltende. Patientskoler og kompetencecentre er mulige fokusområder. Budgettet for Læring uden grænser er på 12 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. finansieres af Den Europæiske Regionalfond Nyt fra Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Erhvervsakademi Sjælland kunne den 13. september 2013 indvie sit nye lejemål, Aquahuset på Femøvej i Næstved. Mere end 300 bygningskonstruktører, autoteknologer og datamatikere har haft studiestart i bygningen, og alt tyder på, at rammerne for uddannelserne på adressen er helt i top. Ud over en række af Erhvervsakademi Sjællands uddannelser, har også RUC og DTU lejemål på adressen med henholdsvis RUC Innovation og DTU Adgangskurser. På dagen var der taler, mad fra husets sky-view restaurant og organiseret dækafbrænding arrangeret af autoteknologer. Møde i det regionale beskæftigelsesråd Det regionale beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland har holdt møde den 23. september På mødet drøftede RBR blandt andet følgende: Kontrakt 2014, og resultater af beskæftigelsesindsatsen i andet kvartal 2013 m.v. Rådet holdt efterfølgende strategiseminar om fremadrettede prioriterede indsatser samt mulige tværgående initiativer. Rådet har efter mødet i udsendt pressemeddelelse peget på, at stadig flere virksomheder i Østdanmark bruger jobrotation i forbindelse med opkvalificering af medarbejderne og dermed åbner døre for ledige, der ansættes som vikarer. Jobcentrene i Østdanmark har nu godkendt jobrotationsprojekter, som indebærer, at ledige ansættes som vikarer i 2013 og i SIDE 24

25 årene fremover. Private virksomheder tegner sig for ca. 55 procent af ansættelserne af ledige. Møde i Sosu-dimensioneringsudvalget Der har været holdt møde i udvalget den 1. oktober På dagsorden var blandt andet gennemførelse og frafald på sosu-uddannelserne m.v. Møde i Praktikpladsforum for pædagoguddannelsen Der har været holdt møde i PPF den 1. oktober På dagsorden var blandt andet kortlægning af behovet for pædagoger fremadrettet, uddannelse af praktikvejledere m.v Skriftlig orientering: Movia MDR hfh Baggrund Movia har orienteret skrifteligt om budget 2014, takster 2014, taksharmonisering, billetundersøgelse, paraplyorganisation og kompensation for ungdomskort. Indstilling Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Budget 2014 Movias bestyrelse har vedtaget budgettet for I forhold til førstebehandlingen i juni er indtægterne i Movia Syd opjusteret med 4,8 mio. kr. som følge af, at der indføres en overgangsordning for nedsættelsen af statens tilskud til ungdomskort. Det samlede driftsomfang er uændret i forhold til 2013, men det samlede tilskudsbehov er reduceret med 130 mio. kr., heraf 109 mio. kr. vedrørende busdriften. Det skyldes både forventet indtægtsfremgang og lavere udgifter som følge af en gunstig udvikling i de prisindeks, der regulerer betalingerne til operatørerne. I budgettet er også indregnet, at bestyrelsen har besluttet at tilpasse likviditeten til at matche en gennemsnitlig likvid beholdning på 150 mio. kr. Det giver rum for, at Movia kan indfri det driftslån, som blev overtaget efter HUR samt kan klare sin del af eden sidste kapitaltilførsel til Rejsekort A/S over kassebeholdningen. SIDE 25

26 Takster 2014 Movias bestyrelse har vedtaget de konkrete takster i Der bliver i takstområderne V og H tale om en gennemsnitlig forhøjelse på 1,3 pct. svarende til takststigningsloftet, mens Syd nøjes med 0,4 pct. som følge af modregning på 0,9 pct. fra I Vest udmøntes takststigningen på periodekort, mens kontantbilletter og rejsekorttakster er uændrede. I Syd pålægges de 0,4 pct. normalpriskurven. Takstharmonisering i Movias område Transportministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at harmonisere taksterne i den kollektive trafik i Movias område. De deltagende parter er Movia, DSB, Metroselskabet og Trafikstyrelsen. Arbejdet skal være færdigt ved udgangen af året. Movias bestyrelse har accepteret at Movia deltager i arbejdet, men lægger vægt på, at Movia også fremover har en reel takstkompetence, og at der findes acceptable løsninger på eventuelle negative provenu- og omfordelingskonsekvenser. Billetundersøgelse i Movia Syd og Vest Bestyrelsen har tiltrådt, at Movia gennemfører en såkaldt rejsehjemmelundersøgelse i Syd og Vest i løbet af Rejsehjemmelundersøgelsen danner sammen med passagertællinger grundlag for fordelingen af indtægter på busser og baner samt på kommuner og regioner. Undersøgelsen kan tages i anvendelse som budgetgrundlag for Fælles oplæg om en paraplyorganisation for den kollektive trafik i Movias område Movia har sammen med DSB og Metro udarbejdet og afleveret et fælles oplæg om den fremtidige organisering af den kollektive trafik i Østdanmark til transportministeren. De tre parter er enige om hvilke fælles opgaver, der skal løses i en kommende paraplyorganisation, herunder markedsføring, den kundevendte information, sørge for én indgang til den kollektive trafik for kunderne, sikre en sammenhængende kollektiv trafik, kundeundersøgelser og udvikling af billetprodukter. Parterne er derimod endnu ikke enige om finansieringen, den konkrete organisering og geografien. Movia har i følgebrevet lagt vægt på, at geografien omfatter hele Movias område. Transportministeren har efterfølgende udtalt, at på baggrund af blandt andet ønsker fra KKR Sjælland og KKR Hovedstaden samt Region Sjælland går hun ind for, at paraplyens geografi omfatter hele Movias område. Økonomisk kompensation for ungdomskortet ikke faldet på plads endnu Statens kompensation til trafikvirksomhederne vedrørende Ungdomskortet er endnu ikke faldet på plads. Region Sjælland har på såvel poli- SIDE 26

27 tisk som administrativt niveau taget del i dialogen med Transportministeriet om den kompensationsnedsættelse, som Trafikstyrelsen har annonceret herunder om en overgangsordning. Disse drøftelser pågår stadig. SIDE 27

28 3. Udpegninger SIDE 28

29 4. KKR 4.1. Proces og tidsplan for valg og konstituering af det nye KKR MDR abk, adr Baggrund Der orienteres om den overordnede proces og tidsplanen for valg af medlemmer og konstituering af det nye KKR. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen om valg om konstituering af KKR for valgperioden til efterretning. Sagsfremstilling Grundlaget for valg af medlemmer og politisk konstituering i KKR er fastlagt i KL s love og i forretningsordenen for KKR. Hovedpunkterne i den kommende valg- og konstitueringsproces for de nye KKR for valgperioden er følgende: Ultimo oktober 2013: Brev fra KL til alle kommunalbestyrelser med orientering om proceduren for valg af medlemmer til KKR og datoerne for de konstituerende møder i januar Den 19. november 2013: Kommunalvalg. Den 20. november 2013 foreligger de samlede stemmetal på partier og godkendte listesamarbejder på lands- og regionsniveau. Det samlede stemmetal for hvert parti/listesamarbejde i kommunerne i regionen ligger til grund for valget af KKR s formand og næstformand. Det numeriske antal pladser (antal KKR-medlemmer) til hvert enkelt parti/listesamarbejde kendes først, når alle kommunalbestyrelser har konstitueret sig senest den 15. december Se nærmere nedenfor. Den 15. december 2013: Sidste frist for konstituering af kommunalbestyrelser og valg af borgmestre. Alle borgmestre er fødte medlemmer af KKR (med viceborgmesteren som stedfortræder). Når valget af borgmestre er sket på de konstituerende møder i de nye kommunalbestyrelser, beregner KL antallet af supplerende medlemmer, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de enkelte partier/listesamarbejder skal vælge for at give en SIDE 29