Norges kommunale Finantser

Transkript

1

2 C. N. 1. STATISTIK OVER Nrges kmmunale Finantser Aarene 1878, 1879 g 188. Udgiv et af Det statistiske Centralbureau. KRISTIANIA. I Kmmissin hs H. A schehug & C

3 TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

4 C. N. 1. Indledning. Idet man herved fremlægger Tab eller vedkmmende de kmmunale F in ant ser fr Aaret 1 8 8, udgjørende tredie g sidste Hefte af Kmmunalstatistiken fr Treaaret , skal man dels efter nærvwrende Tabelværk, dels efter de i Fattig- g Sklestatistiken indehldte Oplysninger, meddele en krt Oversigt ver Resultatet af de vigtigste Opgaver, der tjener til at belyse den kmmunale øknmi. 1. De kmmunale Indtægter. Summen af de frskjellige kmmunale Kassers rene Indtægt (Laan g Frskud, Refusiner g Decisinsansvar, Afdrag paa udestaaende Frdringer samt Bidrag fra en kmmunal Kasse til en anden altsaa ikke medregnet) udgjrde i 188 flgende - Belb : A. Bygderne. 1. Herredskasserne Kirkekasserne De almindelige Sklekasser Sklekredsenes Udgifter Fattigkasserne Amtskasserne , Bykasserne 2. Kirkekasserne. 3. Fattigkasserne 4. Havnekasserne B. Byerne. Sum Sum C. Riget.. ialt Til Sammenligning hermed hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Hvedsummer fr hvert af de nærmest fregaaende 5 Aar : Bygderne. Byerne. Riget

5 C. N. 1. Stigningen i Indtægterne fra 1875 til 188 udgjrde saaledes, henhldsvis i abslute Tal g i Prcenter, følgende : Bygderne eller 15.9 pct. Byerne Riget Tilvæxten i det mhandlede Femaar var altsaa baade abslut g relativt mtrent dbbelt saa str i Byerne sm-i Landdistrikterne. 2. Kmmunale Skatter Fr den vigtigste Pst i Kmmunernes Indtægtsbudget, de udlignede direkte Skatter, meddeles fr Aarene nedenstaaende Opgave, i hvilken man verensstemmende med den i Kmmunalstatistiken tidligere brugte Grupperingsmaade har betragtet ikke blt Bidragene til Fattig- g Sklevæsenet ved Værker g Brug men gsaa de paa de engere Sklekredse faldende Udredsler til Sklevæsenet sm udlignet Skat. A. Bygderne Herredsskat Kirkeskat Skleskat Kredsenes Udredsler *) Bidrag t. Sklev. v. Værker g Brug Fattigskat Bidragt. Fattigv. v. Værker g Brug Amtsskat Sum B. Byerne. 1. Byskat Kirkeskat Fattigskat Sum C. Riget Prcentvis beregnet udgjrde Skatternes Tilvæxt fra 1878 til 1879 i Bygderne 1.58 pct., i Byerne 2.69 pct. g pct., 3.54 pct. *) I Tabel 5 fr 1879, Side 25, Rubrik 9, staar 99,826, men heri er ikke medregnet Værdien af Kredsenes Naturalydelser. D et venfr benyttede Tal er derfr hentet fra Sklestatistiken.

6 C. N. 1. Sammenlignet med den nærmest fregaaende Peride maa denne Stigning betegnes sm meget mderat. I Aarene mellem 1873 g 1877 øgedes Landdistrikternes Skattebyrde med 4 à 5 pct. aarlig, medens den aa,rlige Tilvæxt i Byerne varierede mellem 8 1/2 g 1 1/2 pct. Endnu stærkere var fr Byernes Vedkmmende Stigningen i 1878, da Belbet af de udskrevne Skatter var ikke mindre end 15 1/2 pct. høiere end i det umiddelbart fregaaende Aar. Sammenhlder man Summen af de udlignede direkte Skatter med Summen af de kmmunale Kassers rene Indtægt, viser det sig, i hvilket Omfang Kmmunerne har været nødsagede til at fyldestgjøre sit Indtægtsbehv ved Udligning af nævnte Slags. Fr de 3 Aar udgjrde det samlede Belb af Kmmunekassernes rene Indtægt i Gjennemsnit 21,299,19 g det hele udlignede Skattebeløb 15,468,284 Af Indtægten maatte saaledes 72.6 Prcent eller henved 3/ 4 Dele dækkes ved Skatter. Der er imidlertid denne Henseende en ikke ringe Frskjel mellem Land g By. Medens nemlig Summen af de kmmunale Indtægter i Landdistrikterne fr de nævnte 3 Aar i Gjennemsnit andrg til 1,897,267 g Skattebelbet til 8,676,259, saaledes at altsaa 79.6 Prcent eller 4/5 Dele af Indtægten maatte tilveiebringes ved Hjælp af Skat, var Indtægtssummen fr Byerne i de samme Aar gjennemsnitlig 1,41,752 g Skatteudligningen 6,792,25, d. v. s. Skatterne udgjrde her ikke mere end 65.3 Prcent eller knapt 2/3 Dele af Kmmunekassernes Indtægt. Af hvad der nedenfr vil blive plyst, fremgaar, at det her mhandlede Frhld væsentlig staar i Sammenhæng med den Omstændighed, at Bykmmunerne i større Udstrækning har indirekte Afgifter til sin Raadighed.. Det fr Tiden bedste, mend i g fr sig temmelig ufuldkmne, Udtryk fr Skatteevnen, naar man vil sammenligne By med Bygd, er ganske vist den ved Fattigskatligningen ansatte Frmue, hvrver Opgave meddeles nedenfr under Pst 8, senest fr Aaret 188. Sammenstiller man hermed Skattebeløbet i samme Aar fr hver af de nævnte Landsdele, kmmer man til det Resultat, at der i Landdistrikterne udlignedes 1.4 i Skat paa hvert 1 Frmue, men i Byerne 1.41, altsaa ikke lidet mere. Beregnet i Frhld til Flketallet ved Udgangen af 1875, andrg de samlede kmmunale Skatter fr 1876 i Landdistrikterne til 5.3 g i Byerne til pr. Individ. Anslaar man den hjemmehørende Flkemængde i hver af disse t Landsdele i 188 til henhldsvis 1,514, g 411, hvilke Tal dg ingenlunde er ganske paalidelige kmmer man til det Resultat, at Kmmuneskatterne fr 188 var stegne til 5.85 pr. Individ paa Landet g til 17.6 pr. Individ i Byerne. 3. Skatternes Frdeling paa de frskjellige Skattefundamenter. Angaa'ende Kmmuneskatternes Frdeling paa Eiendmsskat g persnlig Skat indehlder Tabellerne fr 188 følgende Opgaver, der mfatter samtlige Skatteslags med Undtagelse af de engere Sklekredses Udredsler :

7 VI C. N. 1. A. Bygderne. Udlignet paa Udlignet paa Matrikulen. Frmue g Næring. 1. Den alm. Herredsskat Kirkeskat Skleskat Bidrag til Sklevæsenet ved Værker g Brug *) Fattigskat Bidrag til Fattigvæsenet ved Værker g Brug *) Amtsskat Tilsammen B. Byerne. Udlignet paa Udlignet paa fast Eiendm. Frmue g Næring. 1. Byskat Kirkeskat Fattigskat Tilsammen 2 O Prcentvis udregnet stillede altsaa Frhldet sig saaledes, at der blev udlignet i Landdistrikterne paa fast Eiendm 5.2 pct., paa Frmue g Næring 49.8 pct. g i Byerne pct. Fr de frskjellige Skatteslags var imidlertid Frdelingen meget frskjellig. Landdistrikternes Herreds-, Kirke- g Amtsskat blev saaledes selvfølgelig brtseet fra Finmarkens Amt -- i sin Helhed lignet paa Matrikulen, medens af Skleskatten mtrent 74 pct. g af Fattigskatten endg næsten 85 pct. lagdes paa Frmue g Næring. I Byerne blev sidstnævnte Skattefundament belastet med den hele Kirke- g Fattigskat, hvrimd Byskatten km til Frdeling med nget ver 62 pct. paa Frmue g Næring g henimd 38 pct. paa fast Eiendm. Undersøger man det hermhandlede Frhld fr tidligere Aar, vil man fr B y e ru e s Vedkmmende finde, at det gjennem en længere Peride har stillet sig mtrent ufrandret, dg saaledes at Tendentsen aabenbart har gaaet i Retning af at frøge Beskatningen paa de faste Ejendmme. Fra 1866 af g ud gjennem den første Halvdel af Syttiaarene var det saaledes ikke mere end 25 à 26 pct. af de samlede kmmunale Skatter i Byerne, der udlignedes paa hint Fundament ; i 1877 var derimd Prcenten steget til 27 g i 188, sm allerede bemærket, til henimd 29. Da Fattigskatten i Byerne, saavidt *) Den Del af disse Bidrag, der udlignes paa Matrikulen, er saa liden, at den kan sættes ud af Betragtning.

8 C. N. 1. VII vides, ikke ngensinde har været udlignet sm fast Eiendmsskat, er det alene den egentlige Byskat, sm har været en lidt frandret Frdelingsmaade undergivet. I Landdistrikterne har Frhldet ikke hldt sig saa knstant sm i Byerne, ligesm heller ikke Udviklingen har gaaet i samme Retning. I 1866 var Matrikulen bebyrdet med mtrent 63 pct. (altsaa ikke langt fra 2/3) af samtlige kmmunale Skatter, Frmue g Næring alene med 37 pct. ; siden er Matrikulen lidt efter lidt bleven lettet, saaledes at Frdelingen i 188, sm venfr plyst, faldt med temmelig niagtig en Halvpart paa hvert af de t Skattegrundlag. Da det, brtseet fra Finmarkens Amt, alene er Fattig- g Skleskatterne, der fr ngen Del kan udlignes sm persnlig Skat, vil det indsees, at der med Hensyn til disse Skatters indbyrdes Frdeling alene i hine 15 Aar (1866-8) maa være indtraadt en meget væsentlig Frandring. Til nærmere Belysning heraf tjener n.edenstaaende Tal, der fr Fattig- g Skleskatternes Vedkmmende viser Prcentfrhldet mellem Udligningen paa Matrikulen g Udligningen paa Frmue g Næring: Fattigskat Skleskat _ paa paa Frmue paa paa Frmne Matrikulen. g Næring. Matrikulen. g Næring pct. 62 pct. 52 pct. 48 pct I Lbet af disse 15 Aar er altsaa Matrikulens Andel af Fattigskatten reduceret fra 38 til 15 pct. g af Skleskatten fra 52 til 26 pct., medens Prcenten af de persnlige Skatter selvfølgelig er bleven tilsvarende frøget. Af Indledningen til Kmmunalstatistiken fr 1866 vil man erfare, at der før dette Aar udlignedes en endnu større Anpart af Fattigskatten paa Matrikulen. I 1851 faldt ikke mindre end 67 Prcent eller 2/3 af Skatten paa dette Fundament, fr Tidsrummet var Prcenten gjennsmsnitlig 63, fr Aarene g 56 fr Femaaret Endnu fr Aaret 1865 var Prcenten 5. Hvad derimd Skleskatterne angaar, var der i Henseende til det hermhandlede Frhld en næsten fuldkmmen Stilstand lige fra 1851 til Fr Aarene giver Statistiken endvidere Oplysning m det Frhld, hvri den persnlige Skat frdeltes særskilt paa Frmue g paa Næring, mend de herhenhørende Opgaver, frsaavidt angaar Skle- g Fattigskatterne paa Landet, alene kan ansees sm tilnærmelsesvis rigtige. Fr 188 meddeles herm følgende Oversigt, i hvilken Bidrag til Fattig- g Sklevæsenet ved Værker g Brug dg ikke er medtaget :

9 VIII C. N. W. A. Bygderne. Udlignet paa : Frmue. Næring. 1. Herredsskat Kirkeskat Skleskat Fattigskat Amtsskat Tilsammen B. Byerne. 1. Byskat Kirkeskat *) Fattigskat **) Tilsammen Beregner man her Prcentfrhldet, vil man finde, at af hvert 1 persnlig Skat udlignedes i Landdistrikterne 39 paa Frmue g 61 paa Næring, i Byerne derimd kun 15 paa Frmue g til Gjengjæld 85 paa Næring. Næringen er altsaa i Byerne et meget stærkere benyttet Beskatningsfundament end i Landdistrikterne. 4. De kmmunale Afgifter. Fruden gjennem de paa fast Eiendm, Frmue eller Næring udlignede direkte Skatter, tilveiebringer Kmmunerne en Del af sine Indtægter ved frskjellige Slags Afgifter. Sm saadanne er nedenfr i Lighed med den i tidligere Aargange af Kmmunalstatistiken anvendte Gruppering regnet : a) i L an ddis tr ikt er n e : Handelsafgift g Pengeerstatning fr Naturalveiarbeide (til Herredskassen), Tiende, Brd-, g Vinpenge samt Landskyld (til Kirkekassen), Afgift af Breendevinsudskjænkfling paa Markeder (til Amtskassen), Bidrag af ikke rdelagte Veie efter Veilven (til Amtsveikassen) samt endelig Brændevins-, 1- g Vinafgift (til Fattigkassen). b) i Bye rn e : Afgift af Hunde samt af frskjellige Næringer ifølge Plitivedtægt (til Bykassen), Tldprcenter samt Skibsafgifter, Brygge- g Ringepenge (til Havnekassen), Tiende, Jrdafgift, Krnrente g Landskyld (til Kirkekassen) samt endelig Afgift af Brændevins Salg g Udskjænkning g af Udskjænkning af 1, Vin m. m., hvilke Afgifter i Regelen deles ngenlunde ligeligt mellem Bykassen g Fattigkassen. Det samlede Belb af de her pregnede Slags Afgifter, sm i 188 km til Indtægt i de frskjellige kmmunale Kasser, udgjrde : Frsaavidt angaar Kirkeskatten i Byerne, haves ingen Opgave ver Frdelingen paa Frmue g Næring. Sm Næringsskat har man derfr pfrt det samme Belb sm i 1877, nemlig 6, **) Disse Tal er hentede fra Fattigstatistiken.

10 C. N. 1. A. Bygderne. 1. Herredskasserne Kirkekasserne Fattigkasserne Amts- g Amtsveikasserne Tilsammen B. Byerne. 1. Bykasserne Kirkekasserne Fattigkasserne Havnekasserne Tilsammen I de nærmest fregaaende 5 Aar var Land- g Bykmmunernes Indtægt af Afgifter følgende : Bygderne. Byerne Man ser af disse Tal, at de kmmunale Afgifter spiller en betydeligt stre Rlle i Byernes øknmi end i Landdistrikternes. Af de samlede Indtægter i 188 udgjrde Afgifterne i Bygderne 2.9 men i Byerne 13.2 Prcent. Tallene viser imidlertid gsaa,, at AfgiftsbelObene ikke har den samme Tendents til frtsat Stigning sm de direkte Skatter, men at de, paa samme Maade sm andre Knsumtins- eller Prduktinsafgifter, kaster mindre af sig, naar de øknmiske Frhld ikke er gunstige. Navnlig fr Byernes Vedkmmende har de sidste Aars indskrænkede Brændevinssalg øvet en mærkbar Indflydelse, idet deres Indtægter af denne Nærings Beskatning er gaaet ned fra ca. 684, i 1877 til ca. 571, i De kmmunale Udgifter. Summen af de frskjellige kmmunale Kassers rene Udgift (Afbetalinger paa Laan g Frskud, Afdrag paa skyldige Jernbanebidrag, Udlaan, uerhldelige g eftergivne Skatter eller Afgifter, Refusiner g Decisinsansvar samt Tilskud fra den ene kmmunale Kasse til den anden altsaa ikke medregnet) udgjrde i 188 følgende Beløb: A. Bygderne. 1. Herredskasserne Kirkekasserne Sklekasserne Sklekredsenes Udgifter Fattigkasserne Amtskasserne Tilsammen

11 C. N. 1. B. Byerne. 1. Bykasserne Kirkekasserne Fattigkasserne Havnekasserne Tilsammen C. Riget... ialt Til Sammenligning hermed hidsættes flgende Tabel, der viser de tilsvarende Hvedsummer fr hvert af de nærmest fregaaende 5 Aar: Bygderne. Byerne. Riget Sammenstiller man nu disse Opgaver med de venfr meddelte Opgaver ver Kmmunernes Indtægter, fremkmmer følgende Tabel, hvr de med betegnede Tal angiver de Belb, hvrmed Udgifterne har versteget Indtwgterne, medens + antyder, at der har været Overskud af Indtægt. Bygderne. Byerne. Riget ; , Sum Det endelige Resultat af Kmmunernes Finantsfrvaltning i de her nævnte sex Aar skulde altsaa være et Underskud paa tilsammen 7,668,421, hvraf 7,22,144 falder paa Byerne g kun 466,277 paa Landdistrikterne. Man kan dg ikke undlade at gjøre pmærksm paa, at den Maade, hvrpaa det kmmunale Regnskabsvæsen fr Tiden er rdnet, navnlig i Landdistrikterne, hvr der findes ligeindtil 6 frskjellige Kasser, der fte staar i et ganske indviklet indbyrdes Regnskabsfrhld, gjør det meget vanskeligt, fr ikke at sige umuligt, at tilveiebringe et nøiagtigt Opgjør ver Kmmunernes virkelige Indtægter g Udgifter. Dernæst maa det gjenkaldes i Erindringen, hvad der allerede venfr er bemærket, nemlig at Refusiner fra den ene Kmmune til den anden i franstaaende Opgjør er udeladt saavel paa Indtægts- sm paa Udgiftssiden. Da nu imidlertid Byerne særlig deres Fattigkasser -- har langt større Refusins-

12 C. N. 1. XI belb at frdre end at betale, medens det mvendte er Tilfældet i Landdistrikterne, vil det let indsees, at Sammenligningen mellem de t Landsdele herved bliver frrykket til Byernes Disfavr. Skjønt man altsaa maa advare md at tillægge den sidst meddelte Tabel en ubetinget Gyldighed, navnlig frsaavidt angaar Frhldet mellem By g Bygd, er dg Opgjøret tydeligt nk til at vise, at man i den Peride, sm her mhandles, var stærkt inde paa en Overvurderen af Kmmunernes Øknmiske Magt, sm kunde have havt betænkelige Følger, dersm ikke Trykket af det stadigt vxende Deficit endelig (i 1879) havde fremkaldt mere nøgterne Betragtninger g aabnet Blikket fr, at det ligesaavel fr Kmmunen sm fr den Private er nødvendigt at sætte Tæring efter Næring. Man ser frøvrigt gsaa, at Landdistrikternes Øknmi i det Stre g Hele er bleven ledet med langt større Frsigtighed end Byernes. En fuldt niagtig Oversigt ver de samlede Kmmuneudgifters Frd eli n g paa de frskjellige Knti kan paa Grund af den nys mtalte, frviklede Ordfling af det kmmunale Regnskabsvæsen fr Tiden ikke meddeles. Følgende Sammendrag, der gjælder Aaret 188, plyser imidlertid, særskilt fr Land g By, Frhldet saavidt niagtigt, sm Opgaverne tilsteder : Landdistrikterne. Byerne. Justits-, Pliti- g Fængselsvæsen ell. 1.7 pct ell. 6.8 pct. Kirkelige Anliggender ,, /5 6.1 Sklevæsen ,, ,, 16.5 Fattigvæsen ,) ,, 22.7 Sundheds- g Medicinalvæsen ,, ,, 1.5 Landbrugsvæsen. lign , Kmmunikatinsvcesen , 8. Diverse ffentl. Arbeider i Byerne*)..._..,, ,) 16. Renter af Laan _,7 i ,, 13.5 Administratin ,,,9 Andre Udgifter , ,, Sum ell. 1. pct ell. 1. pct. Saavel paa Land sm i By er det altsaa først g fremst Fattigudgifterne g dernæst Udgifterne til Sklevæsenet, sm tyngder stærkest paa Budgettet ; navnlig er det dg i Landdistrikterne, at begge disse Slags Udgifter er af *) Herunder er indbefattet Vandværk, Brand-, Klak- g Havnevæsen, Gadebelysning g ffentlig Renlighed.

13 XII C. N. 1. fremtrædende Betydning, idet de her ptager tilsammen ikke mindre end 65 pct. eller mtrent 2/3 af samtlige Kmmuneudgifter, medens de i Byerne ikke andrager til mere end ca. 39 pct. af Ttaludgifterne. 6. Kmmunernes Frmue i faste Ejendmme. Over Kmmunernes Frmue i faste Ejendmme med tilhørende Inventarium, derunder gsaa indbefattet de Nrdre Bergenhus g Trmsø Amtskmmuner tilhørende Dampskibe, indehlder Tabelværket fr Udgangen af 188 Opgaver, svarende til dem, der er meddelte i Kmmunalstatistiken fr Følgende Tabel er et Sammendrag af disse Opgaver. I. Eiendmme, sm efter sin Art findes saavel paa Landet sm i Byerne : Bygderne. Byerne Præstebliger (paa Landet Andel i Præstegaardsbygninger) Kirker g Kirkegaarde Kmmunelkaler, Raadhuse, Retslkaler, Plitibygninger, Fængsler Sygehuse Sklehuse Arbeidsanstalter. desl Jrdeiendmme Tilsammen Ejendmme, særlige fr : A. Landdistrikterne. 1. Jrdegds, tilhørende Kirkerne Klkkergaarde Landbrugsskler Lærerjrd Andre fasre Ejendmme Dampskibe 456 B. Byerne. 1. Sindssygeanstalter Fattighuse g Asyler Vandværk Brandstatiner Sprøitehuse Gasværk Slagterbder, Bazarer, Veierbder etc Ubebyggede Tmter g Grunde Andre faste Eiendmme Tilsammen

14 C. N. 1. Sm samlet Sum udkmmer altsaa fr Landdistrikterne Byerne Riget Paa de frskjellige kmmunale Afdelinger frdeler disse Summer sig saaledes : A. Bygderne. B. Byerne. Herredskasserne Bykasserne Kirkekasserne Kirkekasserne Sklevæsenet Fattigvæsenet Fattigvæsenet265 Amtskasserne 3 43 Tilsammen 3 74 Tilsammen Sammenfatter man de frskjellige Eiendmme i Grupper efter deres Oiemed g Art uden Sndring mellem Land g By, stiller Frhldet sig saaledes : Krner. pct. 1. Til Geistlighedens Brug Til gudstjenstlig Brug g Begravelser Vedkmmende den kmmunale Administratin, Rets-, Pliti- g Fængselsvæsen Vedkmmende Sundheds- g Medicinalvæsenet Vand- g Brandvæsen det almindelige Sklevæsen Fattigvæsenet Frskjellige kmmunale Indretninger Jrdeiendmme Ubebyggede Tmter g Grunde Andre faste Eiendmme Tilsammen Hvad Kirkerne angaar, maa det frvrigt erindres, at der endnu er endel, sm befinder sig enten i Privates eller i ffentlige Institutiners Eie, g sm da selvfølgelig ikke her er medregnede. Ved Udgangen af 1874 udgjrde Kmmunernes Frmue af hermhandlede Slags ialt 51,11,, hvraf 24,591, faldt paa Landdistrikterne g 26,519, paa Byerne. Frøgelsen i Lbet af de 6 Aar fra 1874 til 188 udgjr altsaa : i Bygderne pet. - Byerne = Den kmmunale Gjæld. Betræffende Kmmunernes Laanegjald har Kmmunalstatistiken ikke siden 1874 indehldt ngen fuldstændig Opgave. De Oplysninger, sm desangaaende er bleven meddelte i Indledningerne fr 1875 til 1877, har delvis været byggede paa Beregning, idet man, frsaavidt Her-

15 XIV C. N. 1. redskasserne g Landdistrikternes Kirkekasser angaar, til den ved Udgangen af 1874 pgivne Gjæld har tillagt Summen af de i hvert senere Aar ppebaarne Laan g fradraget Belbet af de i samme Aar gjrte Afbetalinger. Da der imidlertid har været Grund til at anse det herved fremkmne Resultat mindre paalideligt, har man fr Aaret 188 atter indhentet g bearbeidet Opgaver i Lighed med de i sin Tid fr 1874 meddelte. Et Sammendrag af disse Opgaver hidsættes i nedenstaaende Tabel, hvr man fr Sammenligningens Skyld gsaa har medtaget de mdsvarende Tal fr Laanegjæld ved Udg. af A. Landdistrikterne Herredskasserne Kirkekasserne Sklekasserne Fattigkasserne Amtskasserne Sum B. Byerne. 1. Bykasserne Kirkekasserne Fattigkasserne Havnekasserne Sum C. Riget Af Tabellen sees, at Bygdernes kmmunale Gjeld i Løbet af de 6 Aar fra 1874 til 188 er frøget med 2,617,675, hvilket svarer til 46.5 pct. af GjEeldsbelbet ved Udgangen af 1874, medens Tilvgexten i Byerne udgjrde 14,338,324 eller 97.2 Prcent. Sammenhlder man disse Tal med de venfr Side X meddelte Opgaver angaaemle Frhldet mellem Kmmunernes Indtægt g Udgift, vil det sees, at saavel Byernes sm Landdistrikternes Gjæld er vxet med et langt stre Belb end det, hvrmed Udgifterne i Lbet af det hermhandlede Tidsrum har versteget Indtægterne. Dette hidrører navnlig derfra, at de betydelige Udtællinger, sm Kmmunerne, specielt Byerne, har havt sm Afdrag paa tegnede Jernbanebidrag, ikke venfr ere medregnede under Udgifter. Anslaaes den tilstedeværende Flkemængde ved Udgangen af 188 til 1,59, i Bygderne g 44, i Byerne, kmmer man til det Resultat, at Landkmmunernes Gjældsbyrde ved samme Tidspunkt andrg til 5.46, men Bykmmunernes til ikke mindre end 72. pr. Individ. Sammenlignes derimd Gjælden med den ved Fattigskatudligningen fr 188 antagne Frmue (se nedenfr), vil man finde, at der paa hvert 1 Frmue falder en Km-

16 C. N. 1. XV munegjæld af i Landdistrikterne.97 g i Byerne af I Frhld til Flketallet var altsaa Byernes Gjæld i 188 mere end 13 Gange, i Frhld til Frmuen derimd kun 6 Gange saa str sm Bygdernes. S. Ailtagen Frmue g Næring. Man afslutter denne Oversigt med at hidsætte flgende Tabel, der særskilt fr Land g By viser den ved Fattigskatudligningerne fr Aarene ansatte Frmue g Næring, sidstnævnte dg kun fr Byernes Vedkmmende. A a r. Bygd erne. Byerne. Riget. Antagen Frmue. Antagen Frmue. Antagen Indtægt. Antagen Frmue Kristiania den 31te December Bye Strm, kst. Direktr.

17 Indhldsfrtegnelse findes fran Tabellerne i hver Aargang. Trykfeil i Tabellerne fr 188. Side 12, Rubrik 4. I Overskriften staar Brd g Vin" istedetfr : Brdg 'Vinpenge". Side 13. Slutn." i Tabelverskriften udgaar.

18 C. N. 1. STATISTIK OVER N r g es t m M11111 Fil11118f Aaret 188. Udgivet af Det statistiske Centralbureau. KRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI

19 Indhld. Indledning til Tabellerne fr A. Bygderne. Tabel 1 a. De egentlige Herredskassers Indtægter g Udgifter b. De egentlige Herredskmmuners Frmue g Laanegjæld samt Sklevæsenets g Fattigvæsenets Frmue i faste Ejendmme ved Aarets Udgang a. De særskilte Kirkekassers Indtægter g Udgifter b. Kirkernes Frmue g Laanegjeld ved Aarets Udgang g 17 2 c. Herredskassernes g Kirkekassernes Gjæld ved Aarets Udgang, herredsvis a. Amtskassernes Indtægter g Udgifter, Veikassernes undtagne b. Amtsveikassernes Indtægter g Udgifter, tilligemed Sammendrag fr den hele Amtskmmunekasse c. Amtskassernes (inkl. Veikassernes) Frmue i udestaaende Kapitaler g faste Ejendmme med tilhørende Inventarium ved Aarets Udgang samt ver deres Laanegjæld ved samme Tidspunkt Opgaver ver de særskilt paa Matrikulskylden, Frmue g N ring udlignede kmmunale Skatter æ g Oversigt ver de udlignede kmmunale Skatter, sammenhldte med Flkemængde, Matrikulskyld g beskattet Frmue B. Byerne. 6 a. Bykassernes Indtægter g Udgifter b. Opgave ver Bykassernes Frmue i udestaaende Kapitaler g faste Eiendmme samt ver Fattigkassernes Frmue i faste Eiendmme ved Aarets Udgang c. Opgaver ver Bykassernes Laanegjæld ved Aarets Begyndelse g Udgang 7 g 71 7 a. Opgaver ver de særskilte Bykirkekassers Indtægter g Udgifter 72 g 73 7 b. Opgaver ver de særskilte Bykirkekassers Frmue i udestaaende Kapitaler g faste Eiendmme ved Aarets Udgang samt ver deres Laanegjæld ved Aarets Begyndelse g Udgang g Opgaver ver Havnekasserns Indtægter g Udgifter samt ver deres Gjæld ved Aarets Udgang 76 g Oversigt ver Bykmmunernes Skattebyrde, sammenhldt med Flkemængde g antagen Næring, ver Skatternes Frdeling efter Skattegrundlagene samt ver Bykmmunernes Laanegjceld ved Aarets Udgang m. V Side. Dette Blad bliver ikke at indbinde, da der med nærværende Hefte følger en samlet Indhldsangivelse.

20 Tabeller fr Aaret 188. A. Bygderne.

21 2 C. N. 1. Tabel I a. De egentlige Herredskassers A. Indtægt N. Lan dsdele. Behldning fra Udlignet Skat fr 188. a. b. Hand els- Pr. daler. Ialt. Skyldafgift. Pengeerstatning fr Naturalveiarbeide. Ialt Skatter g Afgifter. I. Rigets Bygder.I I ) II. Bygderne stiftsvis Kristiania Stift Hamars Stift Kristianssands Stift Bergens Stift Trndhjems Stift Trms Stift ) Summa In. Bygderne anitsvis Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg glaurvik Bratsberg Nedenæs Lister g Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nrdre Bergen Rmsdal Sndre Trndhjem Nrdre Trndhjem , Nrdland Trmsø Finmarken Summa 188 I I Summa ')4.2 ')4.1 ')3.83 1) n in. ') Med Undtagelse af Finmarkens Amt. 2) Nrdlands g Trms Amter.

22 Indtægter g Udgifter i Aaret 188. C. N MINIM. A. Indtægt. (Frts.) Indtægt af Eiendmme g Aktiva. a. Ved Salg deraf. b. Renter g Udbytte af Kapitaler; lobende Indtægter. Al Kirker g Kirkegaarde. a. Al Amtet. b. Al Staten. Bidrag. Al Sparebanker g Private. d. Ialt. Andre Indtægter. Tilsammen ren Indtægt. N M )44438 )33942 ) ) Deraf til Veivæsenet 3 187, Skydsvæsenet 8 497, 2) 1 828, , 3) _ 2 296, Kirker 2 141, andre Øiemed *

23 4 C. N. 1. Tabel I a. De egentlige Herredskassers A. Indtægt. (Slutn.) N. Landsdele. Afdrag paa g Betaling af udestaaende Frdringer. Laanesummer ppebaarne i Aarets Lab. Frskud af Regn.- skabsføreren eller Andre, gjrte i Aaret. Summa Indtægt med Behldning. Refusiner g De 4 sidste Pster Deci- til - sins- ansvar. sammen. Summa Indtægt. I I. Rigets Bygder.I I Bygderne stiftsvis Kristiania Stift Hamars Stift Kristianssands Stift Bergens Stift Trndhjems Stift Trms Stift Summa I Bygderne amtsvis. 1 Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg glaurvik Bratsberg Nedenms Lister g Mandal Stavanger Sndre Bergenhus Nrdre Bergenhus Rmsdal Sndre Trndhjem Nrdre Trndhjem Nrdland Trms Finmarken Summa 188 i Summa

24 C. N. 1. Indtægter g Udgifter i Aaret 188. (Frts.) B. Udgift. i Veiveesenet. Det g Sundhedsgitter N. Herreds- Udgifter Rets- a. b. c. almin- Færge- Skiacitst- e- hld til g sty- Anlæg g Meth- delige Præster ved Præreisenning af Iøvrigt. væsenet. Omlæg- Vedligehldelse. væsen. væsenet. Brer. Skycle.. væsenet. g Kirkesangere. stegaarde. enal i- Veie g I t O IMINNIMMINIIIMINIM. IMIIIIRM * = MINI 1 11MNIINIMMINNIMMIN MUM=

25 G C. N. 1. Tabel I a. De egentlige Herredskassers B. Udgift. (Frts.) Ved Kirker g VedKmmunens Kirkegaarde. fasteeiendmme Bidrag N. L ands del e. a. b. C. a. b. Renter til Andre Tilsam- Ind- andre kjøb, Ombyg- Indkjøb af Udgif- men ren km- Nybyg- fling g g Nyning Udvi- Iøvrigt. byg- Iøvrigt. Laan. munale ter. Udgift. g Nyanlæg. delse. ning. Kasser. Kr. J. Rigets Bygder II. Bygderne stiftsvis. - I. Kristiania Stift Hamars Stift Kristianssands St,ift ' s Bergens Stift Trndbjems Stift Trms Stift Summa IH. Bygderne amtsvis. 1 Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsb. g Laurvik Bratsberg Nedenws Lister g Manda l Stavanger 'Sndre Bergenhus Nrdre Bergenhus Rmsdal Sndre Trndhjem Nrdre Trndhjem k Nrdland Trms Finmarken Summa , Summa

26 C. N. 1. Indtægter g Udgifter i Aaret 188. (Slutn.) _ B. Udgift. (Slutn.) Udlaan Afdrag Til- Afdrag Udeerili Refu- De 6 Behld- Summa bage- gge siner sidste Summa ning ved N af km- paa g beta- Paa efter- g Udgift Pst Udganmunale Betaling ling af Jernbane- Deci- er. Skatter med Be- Fr- Af. sins- tilsam- Udgift. gen af Midler. af Laan. skud. Isildrag. gifter. ansvar. men hldning. I. 5122g am.. -,

27 8 C. N. 1. Tabel lb. De egentlige Herredskmmuners P rmu e g L a an egjeald ved Udgangen , A. Herredskmmunernes N. Landsdele. Ude- Indbetalte Dampstaaende Jernbane- skibs- Kmmune- Kapitaler. bidrag. aktier. lkaler. Kirker g Kirkegaarde 1). Værdi Kirkerne tilhørende Jrdegds 1) I. Rigets Bygder II. Bygderne stiftsvis Kristiania Stift.. Hamars Stift.. Kristianssands Stift. Bergens Stift... Trndhjems Stift.. Trms Stift Summa III. Bygderne am(svis Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg g Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister g Mandal Stavanger Sndre Bergenhus Nrdre Bergenhus Rmsdal Sndre Trndhjem Nrdre Trndhjem Nrdland Trms Finmarken Summa I ) Frsaavidt der fr Kirkerne føres særskilt Regnskab, er Værdien af de faste Eiendmme pført

28 C. N. 1, 9 samt Sklevæsenets g Fattigvæsenets Frmue i faste Ejendmme af 188. Frmue. B. Herredskmmunernes Laanegjæld. af faste Eiendmme. Til Til Til N. Andel i Sum Op- Andre faste PrEeste- Jrdeiendmmegaardebankerbanker. Klkker- lysningsvæsenets Spare- Privat- Bien- Tilsammen. gaards- af Frmue. bygninger. dmme. Fnd , i i i4371 3i , G8722 G i G G G G G G G G 5673G i Tabel 2 b.

29 1 C. Ne. 1. Tabel lb. De egentlige Herredskmmuners F rmue g Laan egj mad ved Udgangen B. Herredskmmunernes Laanegjezild. (Frts.) N. Landsdele. Til Til Stats- Amtskassen. kassen. Til andre kmmunale Kuser' kr. Til frskjellige Indretninger. Til Private. Sum af Gjteld I. Rigets Bygder H. Bygderne stiftsvis. 1 Kristiania Stift Ham ars Stift Kristianssands Stift Bergens Stift Trndhjems Stift Trms Stift tiinma III. Bygderne amtsvis. 1 Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg g Laurvik Bratsberg Nedentes Lister g Mandal * St vanger a Sndre Bergenhus Nrdre Bergenhus Rmsdal Sndre Trndhjem Nrdre Trndhjem Nrdland Trms Finmarken Summa

30 C. N samt Sklevæsenets g Fattigvæsenets Frmue i faste Eiendmme af 188. (Slutn.) C. Værdi af de Sklevæsenet tilhørende faste Eiendmme. Sklehuse. 23 Lærerjrd. 24 Andre Eien- Tilsammen. dmme. 25 D. Værdi af de Fattigvtesenet tilhørende faste Eiendmme. Tvangsarbeidsanstalter, Lægdsiler Fattiggaarde Andre Til- Eiendmme. brikerne sammen. Sum af Ru- 12, 26, g 13, 26, g Sum af Ru-. brikerne N I

31 12 C. N. 1. Tabel 2 a. De særskilte Kirkekassers A. Indtægt. N. fra Ialt. 2 Pr. Udlignet Skat fr 188. Landsdele. Behld- a. b. ning Skylddaler BrOd Tiende. g Vin. Landskyld. 6 Ialt Skatter g Afgifter. 7 Indtægter af Eiendmme g Aktiva. a. Ved Salg deraf. b. Renter af Kapitaler samt 1b ende Indtægter af faste Eiendmme. Rigets Bygder ) II. Bygderne stiftsvis. Kristiania Stift. 2 Hamars Stift.. 3 KristianssandsStift 4 Bergens Stift.. 5 Trndhjems Stift 6 Trms Stift ) Summa ) Ili. Bygderne amtsvis. 1 Smaalenene 2 Akershus. 3 Hedemarken 4 Kristians. 5 Buskerud... 6 Jarlsb. g Laurvik 7 Bratsberg... 8 Nedences... 9 Lister g Mandal 1 Stavanger Sndre Bergenhus 12 Nrdre Bergenhus 13 Rmsdal SndreTrndhjem 15 NrdreTrndhjem 16 Nrdland 17 Trms.. 18 Finmarken ' Summa ) Summa )1.7 1)1.1 1).99 1) Anm. i) Med Undtagelse af Finmarkens Amt. 2) : Nrdlands g Trmsø Amter.

32 ren Indtægter g Udgifter i Aaret 188. (Slutn.) C. N A. Indtægt. (Frts.) I a. Af Oplysningsvæsenets Fnd. Bidrag. b. Af Private. C. Tilsammen. Tilsammen Indtægt. Afdrag paa g Betaling af ude- staa- ende Frdringer. Laanesummer ppe. ' baarne i Aarets LOb. Andre Indtægter. Sr. Frskud af Regnskabsføreren eller Andre, gjrte i Aaret. Refusiner g Decisins ansvar. De 4 sidste Pster tilsammen. Summa Summa Indtægt med Indtægt.Behldning. Sr. I N ' '