Resumé. Følgende opgave handler om forskelle i sagsbehandlingen af forældreevneundersøgelsen fra socialrådgiverperspektiv.

Transkript

1 Resumé Følgende opgave handler om forskelle i sagsbehandlingen af forældreevneundersøgelsen fra socialrådgiverperspektiv. Vi har undersøgt X og Y Kommunes erfaringer med forældreevneundersøgelsen og hvad disse kan betyde for familierne. For at belyse vores problemformulering, har vi benyttet os af Habermas teori om forståelsesorienteret og målorienteret handlen, samt livsverden og systemer. Vi har derudover benyttet os af Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model, som er en systemteori. Til sidst har vi inddraget Bowlbys tilknytningsteori. For yderligere at belyse vores problemformulering har vi inddraget bogen Å bli undersøkt af Kildedal m.fl. Metodisk har vi udført to semistrukturerede, kvalitative interviews og meningskondenseret dem. Vores videnskabsteoretiske perspektiv er hermeneutisk, med inddragelse af social konstruktivisme og fænomenologi. Vores undersøgelse peger på, hvor forskelligt X og Y Kommune benytter forældreevneundersøgelsen, i form af hvornår de får udarbejdet undersøgelsen, hvad de gør med den færdiglavede undersøgelse, hvilke erfaringer de har med psykologerne, som udarbejder undersøgelserne samt hvilke udfordringer der er med undersøgelsen. Vi analyserer bagefter hvad disse erfaringer kan betyde for familierne. Side 1 af 60

2 Indhold Resumé Indledning Problemstilling Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Begrebsafklaring Feltbeskrivelse Forældreevneundersøgelsen Metode Metodevalg Videnskabsteori Den hermeneutiske spiral Social konstruktivisme Det fænomenologiske perspektiv Induktion/deduktion Transskription Analyse Etiske/juridiske overvejelser Teori Valg af teori Jürgen Habermas Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori John Bowlbys tilknytningsteori Analyse Undersøgelsesspørgsmål X Kommune: Side 2 af 60

3 Y Kommune Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonkusion Diskussion og refleksion Sammenfatning og konklusioner Kritik Bibliografi Bilag Side 3 af 60

4 1. Indledning I takt med Barnets Reform i 2011 har Socialministeriet lavet en vejledning til den psykologiske undersøgelse, kaldet forældreevneundersøgelsen, som kan benyttes når der skal vurderes på forældres kompetencer. Barnets reform er udviklet med henblik på, at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats overfor udsatte børn og deres familier. Derfor kan der udføres en forældreevneundersøgelse af barnets og familiens forhold efter Servicelovens 50, hvis det skulle blive nødvendigt som led i afklaringen. (Barnets Reform, 2011) Begrebet forældrekompetenceundersøgelse findes ikke som selvstændigt begreb i serviceloven, men tager afsæt i Serviceloven 46, om at indsatsen skal skabe de bedst mulige opvækstvilkår for udsatte børn og unge, så de kan udvikle samme muligheder for at trives og udvikle sig, som deres jævnaldrende. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) Socialministeriet regulerer ikke i lovgivningen, hvornår og hvordan forældreevneundersøgelser skal gennemføres, men de har indført nogle retningslinjer - som dog ikke er bindende - hvilket vil sige, at kommunerne ikke er forpligtet til at følge dem. Retningslinjerne kan i stedet medvirke til at inspirere og ensarte kommunernes praksis på området. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) På baggrund af undersøgelser har vi en forforståelse om, at forældreevneundersøgelsen bliver anvendt forskelligt og vi har set tendenser til, at forældreevneundersøgelser også anvendes i sager, hvor der egentlig ikke er tvivl om forældrenes kompetencer, da det fremgår af sagens akter, men der mangler udsagn fra en psykolog som dokumentation i sagen. Ovenstående vækker vores undren og rejser dermed vores problemstilling. Side 4 af 60

5 2. Problemstilling Borgerens retssikkerhed er essentielt i det sociale arbejde. Lovgivningen samt vores socialrådgiveruddannelse bør danne rammerne for, at vi behandler alle borgere ligeværdige, således at der ikke bør være betydelig forskel på, hvilken socialrådgiver man havner hos. Morten Ejrnæs har i en vignetundersøgelse påvist, at dette ikke er tilfældet i praksis. Undersøgelsen viser, at holdningsmæssige uenigheder er et faktum og at uenigheden vedrører meget vigtige spørgsmål for socialarbejderen, forældrene og barnet. (Ejrnæs, Uden for nummer 9, 5. årgang, 2004) På baggrund af Morten Ejrnæs ovennævnte undersøgelse samt Tine Egelunds vignetundersøgelse "Tærskler for anbringelse" (SFI), om socialforvaltningernes vurderinger i børnesager, kan vi udlede, at der er store forskelle på hvordan borgere med identiske problemer bliver behandlet. Resultaterne peger på store variationer i vurderinger såvel som i opfattelse af de relevante løsninger af problemerne. Forældreevneundersøgelsen er skønsbaseret og betyder derfor, at afgørelsen kan give forskellige resultater, som har indflydelse på sagsbehandlingen. Som eksempel herpå er reportagen; Kampen for at blive mor, hvor Bente Adolphsen, som er jurist og underviser på socialrådgiveruddannelsen i Århus, i et interview udtaler, at der er forskel på forældreevneundersøgelser og at der er eksempler på, at én socialrådgiver vurderer en forældreevneundersøgelse som bestået, mens en anden ser den som dumpet. Dét at der kan være så stor forskel på socialrådgivernes sagsbehandling, betyder tab af livskvalitet for nogle børn og familier. Ovenstående eksempel førte til, at barnet i første omgang blev fjernet fire dage efter fødslen og efter revurdering af ankestyrelsen kom tilbage til sin mor og far. Dette er et overgreb mod barnet og familien og vidner om, at forskellige sagsbehandlinger kan munde ud i professionelt omsorgssvigt for udsatte børn og familier. Side 5 af 60

6 3. Problemformulering Forældreevneundersøgelsen er til for at afhjælpe omsorgssvigt i udredelse af en børnefaglig undersøgelse, men forældreevneundersøgelsen er skønsbaseret, og der er derfor ingen fast definition af hvad der er god eller dårlig forældreevne. Derfor ønsker vi at undersøge, hvilke erfaringer X- og Y Kommune har med at anvende forældreevneundersøgelsen i en sag og hvilken betydning det kan have for familierne Undersøgelsesspørgsmål På baggrund af ovenstående problemformulering, ønsker vi at undersøge: 1. Hvornår og hvordan anvender X og Y Kommune forældreevneundersøgelsen og hvilken erfaring har De med den? 2. Hvad kan deres praksis betyde for familierne? 4. Begrebsafklaring Retssikkerhed Retssikkerhed er et princip, som skal sikre en ensartet sagsbehandling for alle borgere. Vignetundersøgelse En undersøgelse, hvor man giver x antal mennesker samme stimuli og sammenligner udfaldet af de forskellige reaktioner. I dette tilfælde er der givet samme case til flere fagpersoner, som har vurderet den. Forældreevneundersøgelse Forældreevneundersøgelsen, som også kaldes forældrekompetenceundersøgelse, gennemføres som en del af den børnefaglige undersøgelse. Den udarbejdes af en psykolog/psykiater i tilfælde Side 6 af 60

7 af, at kommunen har behov for yderligere indsigt i hvad der skal til, for at bringe barnet ind i en god udvikling. Den fokuserer på styrker og svagheder ved forældrenes relation til og samspil med barnet. Undersøgelsen bør udmunde i konklusioner om barnets støtte- og udviklingsbehov sammenholdt med en vurdering af forældrenes muligheder for at varetage disse behov ( Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) Skønsbaseret Dette er et princip som betyder, at facit ikke er angivet på forhånd. Forvaltningsmyndigheden må foretage en selvstændig afvejning af de forhold, der bestemmer tildeling og udmåling af ydelserne/foranstaltningerne. Det modsatte er skønsbaseret er retsbaseret, som betyder at lovgivningen dikterer en fast formel på sagsbehandlingen. Det skønsbaserede kan ikke fungere uden det retsbaserede - der skal være nogle regler. Omsorgssvigt Utilstrækkelig varetagelse af omsorgen for en person, der er afhængig af andre personers omsorg, i dette tilfælde børn. Omsorgssvigt kan omfatte Fysisk omsorgssvigt, for eksempel utilstrækkelig ernæring, beklædning og hygiejne Psykisk omsorgssvigt, for eksempel manglende følelsesmæssig eller intellektuel stimulation. Desuden kan der skelnes mellem; Passivt omsorgssvigt for eksempel manglende imødekommelse af basale behov og Aktivt omsorgssvigt, for eksempel i form af direkte skade. ( Side 7 af 60

8 Professionelt omsorgssvigt Professionelt omsorgssvigt er et udtryk for, at systemet svigter børnene med tiltag som ikke virker, for eksempel hvis en socialrådgiver er pålagt at inkorporere en bestemt foranstaltning, selvom en anden ville være mere hensigtsmæssigt for barnet e.l. Et eksempel herpå er fra dokumentaren Er du mors lille dreng? sendt på TV2, hvor den valgte foranstaltning et Familiehus bliver betegnet som professionel omsorgssvigt af en pædagog på stedet, fordi det er tydeligt at forældrene ikke kan varetage barnet, men de får chancen alligevel. Selvom familien bor i Familiehuset og der er pædagoger til at varetage forældrenes forsømte omsorg, udvikler barnet en udviklingsforstyrrelse. En anden form for professionelt omsorgssvigt, er, som eksemplet i vores problemstilling, angående barnet som blev fjernet fra forældrene, hvorefter det kom tilbage. Årsagen til denne form for professionelt omsorgssvigt er socialrådgivernes forskellige vurderinger. Børnefaglig undersøgelse Hvis en sagsbehandler antager, at et barn har behov for særlig støtte, skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse jævnfør Serviceloven 50. En børnefaglig undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet, forældrene og netværket. Undersøgelsen danner baggrund for en handleplan. Familierådgiver En familierådgiver er betegnelsen for en socialrådgiver, der er ansat i en kommunes familieafdeling. 5. Feltbeskrivelse Vi har i alt gennemført to kvalitative interviews. Et gruppeinterview med henholdsvis en familierådgiver og lederen af familieafdelingen i X Kommune samt et kvalitativt interview med en familierådgiver fra Y Kommune. Side 8 af 60

9 Kontakten til de professionelle er skabt via mail, efter forgæves forsøg på telefonisk kontakt. Det var en udfordring at finde fagfolk, der havde tid til at blive interviewet og der kunne gå lang tid, før vi fik en tilbagemelding. Til sidst lykkedes det os, at få kontakt med X Kommunes leder af familierådgivningen, som var meget hjælpsom og stillede sig selv og en familierådgiver til rådighed. Efter interviewet besluttede vi os for at finde en interviewperson mere, for at få et ekstra perspektiv på og se om vedkommende havde samme opfattelse af forældreevneundersøgelsen som X Kommune. Her fik vi hurtig kontakt med Y Kommune som var meget behjælpelig. Interviewet anvendes i vores analyse. Da vi har tavshedspligt jævnfør Forvaltningsloven 47, betegnes de professionelle som henholdsvis A, B og C. A: Leder af familierådgivningen i X Kommune. Uddannet socialrådgiver i 1980 og har efterfølgende suppleret med psykoterapeutiske efteruddannelser, samt en master i udsatte børn og unge. Har været leder på stedet i 6 år. B: Socialrådgiver i X Kommunes familieafdeling. Har grunduddannelsen som socialrådgiver og har senere hen taget nogle terapeutiske overbygninger samt en diplomuddannelse. B har arbejdet inden for børne-, unge- familieområdet i 16 år. C: Socialrådgiver i Y Kommunes familieafdeling. C har været uddannet socialrådgiver i to år, men har arbejdet på stedet i fire år, da hun blev ansat efter sin praktik. Det første år arbejdede hun med børn og handicap hvorefter hun de sidste tre år har siddet med de sociale sager, hvor målgruppen er gravide samt børn op til 12 år. 6. Forældreevneundersøgelsen Den psykologiske forældreevneundersøgelse er revideret i takt med Barnets Reform i 2011, og har til formål at undersøge forældres omsorgsevne og få en vurdering af, hvorvidt forældrene er i stand til at varetage barnets behov. Som nævnt tidligere findes begrebet ikke som et selvstændigt begreb i lovgivningen, men Socialministeriet har udgivet en vejledning i sommeren 2011 som kan benyttes til forældreevneundersøgelser. Den skal altså ikke benyttes. Side 9 af 60

10 Den tager afsæt i SEL 46 og hvis der er tale om sager, hvor barnet endnu ikke er født, gennemføres forældreevneundersøgelsen med hjemmel i Serviceloven 50, stk. 8, som giver kommunen lov til at undersøge de kommende forældres forhold nærmere, hvis det må antages, at barnet har behov for særlig støtte efter fødslen. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) Socialrådgivere kan bestille en forældreevneundersøgelse, hvis de for eksempel: Skal træffe afgørelse om foranstaltning overfor et udsat barn eller ung efter Serviceloven. Er i tvivl om anbringelsesgrundlaget i en sag. Skal træffe afgørelse om hjemgivelse. Skal træffe afgørelse om samvær. Det er altså ikke socialrådgiveren der skal udføre undersøgelsen, men de kan benytte det som et redskab til den børnefaglige undersøgelse som et led i det tværfaglige samarbejde. Undersøgelsen skal udføres af en psykolog der er autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at give psykologen mulighed for sparring, eller at den gennemføres af et team på to fagpersoner, da der er tale om så følsomme sager, at de ikke bør overlades til en enkelt undersøger. Selvom undersøgelsen udføres af en psykolog, bør det dog stadig være socialrådgiveren der bestemmer hvilke forhold der konkret ønskes undersøgt hos forældrene, ligesom det bør være dem der vurderer på undersøgelsen til sidst - og ikke psykologen. Undersøgelsen bygger på systemiske og narrative teorier ud fra det bio-psyko-sociale udviklingssyn. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) Under vores interview med X Kommune fortalte A, at hun før har arbejdet i et familiehus, hvor de selv lavede disse undersøgelser. Dengang var det dog pædagogiske forældreevneundersøgelser. I en årrække var det anerkendt for at være nok med en sådan undersøgelse. Familierne i Familiehuset var døgnindskrevet, og undersøgelsen foregik på den måde, at personalet observerede dem over tre seks måneder, og havde - på baggrund af det - Side 10 af 60

11 mulighed for at lave en grundig forældreevneundersøgelse. Ifølge A, var denne metode mere grundig end en psykologisk test, som forældreevneundersøgelsen er i dag. (Transskription X Kommune) Forældreevneundersøgelsen bør kun gennemføres, hvis det er nødvendigt med en psykologisk undersøgelse der kan give kommunen yderligere indsigt i, hvad der skal til for at bringe barnet i god udvikling. Den bør gennemføres så skånsomt som muligt og må derfor ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Den skal kunne give nye informationer, som ikke findes i forvejen. Derfor bør kommunen søge om forældrenes accept til at udføre undersøgelsen og bør samarbejde med dem hele vejen igennem undersøgelsen. Under gennemførelsen af undersøgelsen bør der gøres brug af flere metoder, herunder samtale med barnet, samtale med forældre, observationer af samspillet og relationen (styrker såvel som svagheder) mellem barnet og forældrene samt relevante psykologiske tests. Inden forældreevneundersøgelsen afsluttes, bør den gennemgås med forældrene. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) Når forældreevneundersøgelsen er afsluttet, kan den belyse forældrenes personlighedsmæssige ressourcer og vanskeligheder samt vurdere deres forældrefunktion og tilknytningsmønstre. Herudfra kan man beskrive deres udviklingspotentiale. 7. Metode 7.1. Metodevalg Vi har forberedt og udført to kvalitative interviews, fordi vi er interesserede i forklaringerne bag fremgangsmåden i X og Y Kommune. Vi har haft en fænomenologisk tilgang i vores kvalitative interviews. Dette fordi vi med vores interviews forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes livsverden, ved at spørge ind til deres fremgangsmåde, holdninger og refleksioner. Det kvalitative interview, har ifølge Kvales beskrivelse, følgende hovedtræk: Side 11 af 60

12 Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonens synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer. (Kvale, 2008, s. 17) Et kvalitativt interview kan udformes på flere måder. Kvale skelner mellem strukturerede, semistrukturerede og ustrukturerede interviews. Vi anvender den semistrukturerede interviewform, som er karakteriseret ved at være delvist struktureret i vores tilfælde vil det sige, at vi har en interviewguide at gå ud fra, hvilket betyder, at temaerne er fastlagt på forhånd, men rækkefølgen kan bestemmes undervejs. På den måde kan vi følge interviewpersonens fortælling, men stadig få information om de temaer der er bestemt fra starten. (Kvale, 2008) Vi er opmærksomme på, at der er et asymmetrisk magtforhold mellem os som interviewere og interviewpersonerne. Selvom det fænomenologiske kvalitative interview udelukkende interesserer sig for interviewpersonernes livsverden og interviewet delvist foregår som en dagligdags samtale, består det asymmetriske i, at de forudbestemte tema(er), vores interviewguide og vores rolle som spørgsmåls-stillere og tids-overholdere, gør at vi bestemmer hvad der skal snakkes om og uddybes, vi styrer altså samtalen til vores fordel, så det er mest hensigtsmæssigt for vores opgave. Dermed har vi en højere magt i samtalen end interviewpersonerne. (Kvale, 2008) 7.2. Videnskabsteori Hermeneutik er et videnskabsteoretisk udgangspunkt, som handler om fortolkning og forståelse. Modsat positivismen, vil hermeneutikken undersøge det man ikke kan sanse, hvilket bringer os ud i fortolkningslære. Vi benytter os af hermeneutikken, da vi er interesserede i, at forstå og fortolke vores interviewpersoners erfaringer, holdninger og synspunkter Den hermeneutiske spiral For at tydeliggøre den undersøgelses- og fortolkningsproces, som har fundet sted i vores projekt, især under vores interview, har vi valgt at anvende den hermeneutiske spiral, som er en model inden for hermeneutikken. Som Side 12 af 60

13 illustrationen viser, handler modellen om, at forstå meningen med dele ved at se dem i sammenhæng med deres helhed man kan kun se helheden ud fra sammenhængen af enkeltdelene. (Thurén, 2010) I praksis fungerede det sådan, at vi gik ind til interviewet med en forforståelse og via dialog, og fortolkning af deres udsagn, fik vi dannet os en ny forståelse af deres livsverdener. Dermed opstod nye muligheder for spørgsmål og undren. Til sidst mundede det ud i en fælles forståelse Social konstruktivisme Begreber er ikke uden videre givne, men er socialt konstrueret. De eksisterer i menneskers tale og tanker. For eksempel ville en forældreevne vurderes anderledes i 1960-erne, da det var lovligt, at slå sine børn. Det blev kaldt revselse og var en naturlig del af opdragelsen. I nutidens demokratiske samfund betragtes det derimod som en forbrydelse. I takt med at samfundets vurderinger har ændret sig, har sprogbrugen det også, og derfor kan overgreb mod børn siges at være en social konstruktion. (Thurén, 2010) Forældreevneundersøgelsen kan ligeledes siges at være en social konstruktion, da forældreevnen er defineret forskelligt fra samfund til samfund, kommune til kommune og ikke mindst socialrådgiver til socialrådgiver. I vores projekt ønsker vi at undersøge begrebet forældreevneundersøgelse og pille det fra hinanden for at se hvad der gemmer sig bag Det fænomenologiske perspektiv Jævnfør vores videnskabsteoretiske perspektiv, hermeneutik, finder vi fænomenologien relevant, da hermeneutikken er udviklet ud fra et fænomenologisk grundsynspunkt. Fænomenologien er udviklet af den tjekkisk-tyske filosof Edmund Husserl, som definerede fænomenologien som en filosofisk retning, hvor man starter med at Side 13 af 60

14 se på individet og dets bevidste erfaringer og søger at tilsidesætte tidligere opfattelser og fordomme, således at fænomener bliver undersøgt, som de umiddelbart opfattes. Husserl er samtidig optaget af, hvad der får et menneske til at rette sin opmærksomhed mod noget bestemt samt hvorledes et menneske tilkender noget mening, og at menneskets tanker er rettet mod det de tillægger mening. (Hutchinson og Oltedal, 2006) 7.4. Induktion/deduktion Induktion og deduktion handler om udledninger mellem teori og empiri. Hvis man begynder med en teori, opstiller en hypotese om det forventede resultat og sammenligner med empirien, er det deduktion. Hvis man derimod begynder med empirien og udleder en generel konklusion, er det induktion. Da vi ikke på forhånd havde opstillet en hypotese eller teori, er der i vores tilfælde tale om den induktive metode. Dette fandt vi tiltalende, da man hermed går opdagelsens vej og er åben over for alle svar man får. Vi lavede en eksplorativ undersøgelse og var ikke ude på at løse et konkret problem, som man ofte gør med den deduktive metode. Dette leder os tilbage til den fænomenologiske og hermeneutiske tankegang om at møde interviewpersonen hvor vedkommende er og så vidt muligt tilsidesætte fordomme Transskription Vi har valgt at transskribere vores interviews, for at forenkle anvendelsen af dem i vores analysedel. Vi er bevidste om vores tavshedspligt jævnfør Forvaltningsloven 47 og derfor er transskriptionerne også anonymiseret. Vi valgte ikke at transskribere interviewene ordret, da dette kan få interviewpersonerne til at fremstå på et lavere intellektuelt niveau og det kan virke som usammenhængende og forvirret tale. Derfor har vi udeladt øh, forkortelser (f.eks. ik os (ikke også)), pauser, irrelevante følelsesudtryk og unødvendige gentagelser samt ekstra ord der forvirrer læseren, dog uden at det påvirker konteksten. (Kvale, 2008). Transskriptionerne med X og Y Kommune er at finde som bilag på vedlagte CD. Side 14 af 60

15 7.6. Analyse For at overskueliggøre vores indsamlede empiri, har vi meningskondenseret vores interviews. Meningskondensering betyder, at samle empirien i overskuelige emner. Ifølge Kvale gør meningskondensering, at informanternes formulerede meninger gøres til kortere formuleringer. Dette fandt vi helt naturligt at gøre, da det blev lettere at få overblik over informanternes mening. (Kvale, 2008) Da vi udover vores interviews også har sekundært empiri, har vi også benyttet os af fortolkningsteori. 8. Etiske/juridiske overvejelser Generelt i socialrådgiverfaget er der nogle etiske overvejelser som følger med. Man har mange etiske refleksioner om hvordan man vil gribe problemerne an og hvordan man vil arbejde med borgeren. Som studerende er vi, når vi udfører en empirisk undersøgelse med alle former for dataindsamlingsmetoder, forpligtet til at overholde de gældende etiske retningslinjer samt de juridiske love. Vores etiske overvejelser har især ligget omkring anonymisering af vores interviews, hvorfor vi under hvert interview var meget opmærksomme på at informere interviewpersonerne om at alle oplysninger vil blive anonymiseret. Inden begge interviews bad vi om tilladelse til at optage det, forudsat at vi slettede det igen efter brug. Ligeledes har vi sendt transskriptionerne til interviewpersonerne, samt tilbudt dem at læse det færdige projekt. Da de havde læst transskriptionerne fik vi tilladelse til, at anvende det og citere direkte i vores projekt. I transskriptionen af interviewene, lagde vi mærke til, at interviewpersonerne ikke var helt anonyme, da de både fortalte en del om deres arbejdsområde, kom med eksempler på borgere og nævnte kommunernes navne. Derfor er transskriptionerne også anonymiseret, og der bliver ikke nævnt noget, som ville være til ugunst for dem og deres kommune. Af samme årsag har vi valgt, ikke at vedlægge lydfilerne som bilag, da dette ville kompromittere vores interviewpersoners anonymitet. Side 15 af 60

16 Under interviewene var vi opmærksomme på ikke at stille ledende spørgsmål, således at vi ikke påvirkede dem til at svare noget bestemt. Vi var meget respektfulde overfor deres faglighed og synspunkter og var meget interesseret i deres erfaringer og meninger, uden at påvirke dem med vores egen forforståelse. 9. Teori En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden, som hjælper os med at forstå hvad der sker omkring os. Teorier er således ikke lige så kompleks som den virkelige verden. (Hutchinson og Oltedal, 2006) Da forældreevneundersøgelsen bygger på systemiske og narrative teorier ud fra et bio-psyko-socialt udviklingssyn, fandt vi det relevant at inddrage Habermas, Bronfenbrenner og Bowlby som teorigrundlag Valg af teori Jürgen Habermas Habermas teori er en god måde, at belyse erfaringerne med forældreevneundersøgelsen på og dens betydning for familierne, da den siger noget om vidt forskellige rationaler i et samfund og hvilke grænser disse hører under (og ikke hører under). Habermas kunne finde på at stille spørgsmålet: Skal det bærende princip i socialt arbejde bygge på en teknisk instrumentel rationalitet (mål/middel rankegang) eller skal det bygge på en forståelsesorienteret kommunikativ rationalitet? Vi vil ikke besvare dette spørgsmål, men vi vil reflektere over det, da dette er af afgørende betydning for familierne. (S. 145 i Olesen og Pedersen.) Sfærer: Jürgen Habermas (f. 1929) er en tysk filosof og samfundsteoretiker. Hans teorier handler om det moderne samfund, måden samfundet fungerer og udvikler sig på og om rammerne for menneskelig handlen i en social kontekst. Habermas taler om, at det moderne samfund er uddifferentieret, fordi vi har bevæget os fra det traditionelle landbrugssamfund, til et samfund bestående af delsystemer. Disse delsystemer har hver deres samfundsmæssige funktion og Side 16 af 60

17 vi, som borgere, har forskellige roller alt efter hvilket delsystem, vi bevæger os indenfor. Vi kan i en begrænset grad påvirke delsystemerne, ligesom vi selv bliver påvirket i en begrænset grad. De styringsmekanismer og betingelser vi er underlagt, opdeler Habermas i tre sfærer: 1. Staten: Omfatter den offentlige sektor, som har sin egen styringslogik, nemlig politisk besluttede love og regler, samt en professionel og bureaukratisk faglighed. Styringsmediet i staten kalder Habermas for magt. 2. Markedet: Omfatter det økonomiske pengekredsløb og arbejdsmarkedet. Her er styringslogikken muligheden for profit via udbuds- og efterspørgselssystemet. Styringsmediet i markedet kalder Habermas for penge. 3. Civilsamfundet: Omfatter sociale fællesskaber af forskellige slags, som ikke er styret af regler, faglighed eller markedsmekanismer. Civilsamfundet er styret af normer, værdier og forventninger til hinanden. Disse sfærer er ikke så skarpt opgrænsede i vores samfund, idet de forskellige sfærer i stigende grad varetager de andre sfærers opgaver. For eksempel blander staten sig i civilsamfundet i form af love og regler m.m. Dette vil vi komme nærmere ind på i vores analyse Handling: Habermas ønskede at formulere en teori, som både kunne rumme aktør- og strukturperspektivet. Dette forsøgte han sig på, med sin teori om menneskelig handling. Han inddeler menneskelig handling i to kategorier: 1. Målorienteret handlen: denne er opdelt i instrumentel handlen (handlen ud fra en vurdering af den eventuelle handling sammenholdt med tilstande og begivenheder) og strategisk handlen (handlen ud fra en vurdering af den eventuelle handling sammenholdt med rationelle regler og et andet menneskes handlen). Instrumentelle handlinger kan godt være forbundet med sociale interaktioner strategiske handlinger udgør i sig selv sociale handlinger (Olesen og Pedersen, 2010, s. 150). 2. Forståelsesorienteret handlen: dette er kommunikative handlinger, der ikke bliver til via selvcentrerede beregninger, som er orienteret imod egen succes. Der er tale om kommunikativ handlen, når parternes Side 17 af 60

18 handlingsplaner indeholder indbyrdes forståelse. Kommunikative handlinger er nøglen til reproduktion af livsressourcerne identitet, solidaritet og mening. Målorienterede handlinger er rationelle, når virkningen af en handling lever op til det, der var forventet med handlingen. Det er den type rationalitet, der benævnes instrumentel rationalitet. Men med udvidelsen af handlingsformer med den kommunikative eller forståelsesorienterede handling udvides rationalitetsbegrebet også. (Olesen og Petersen, 2010, s. 150). Man kan altså bruge begreberne til at vurdere, hvilken rationalitet personen benytter sig af i sin handling, hvilket vi finder særdeles anvendeligt, i besvarelsen af vores problemformulering. Livsverden og systemer: Begrebet livsverden er essentielt for Habermas. Livsverdenen er ikke et delsystem som de andre sfærer, det ( ) er ikke et (geografisk) område i samfundet, det skal forstås på et andet abstraktionsniveau (Olesen og Pedersen, 2010, s. 154). Livsverdenen er de sproglige, sociale og kulturelle ressourcer vi benytter os af og den sproglige, sociale og kulturelle horisont, vi bevæger os inden for. Livsverdenen er kontekst for kommunikativ og forståelsesorienteret handlen. Livsverdenen er dynamisk, bl.a. fordi menneskers livsverdener er forskellige fra hinandens og fordi livsverdenen udvikles når vi handler kommunikativt. Livsverdenen er en vigtig del af Habermas samfundssyn, fordi det er her nogle essentielle kulturelle og symbolske livsverdensressourcer reproduceres: mening, solidaritet og identitet. Disse ressourcer er så at sige forudsætninger for livsverdenens og dermed samfundets opretholdelse (Olesen og Pedersen, 2010, s. 155). Livsverdensressourcerne fastholdes og udvikles, hvis den kommunikative rationalitet fungerer. Systemet står for den materielle reproduktion i samfundet og består af sfærerne stat og marked. Systemet har andre handlingstyper end livsverdenen, nemlig instrumentelle og strategiske handlinger. Habermas pointe er, at det er det mest rationelle, at systemerne varetager den materielle reproduktion. Men når vi tror, at systemerne kan varetage den symbolske reproduktion, kan der opstå problemer. Dette kalder Habermas for Side 18 af 60

19 kolonialisering af livsverdenen. Kolonialisering af livsverdenen betyder, at styringsmedierne penge og magt griber ind i den kulturelle reproduktion, den sociale integration og socialisationen (den symbolske reproduktion). Eller mere populært: man løser i dag problemer med økonomiske og administrative midler, selvom de løses bedst gennem forståelsesorienteret handlingskoordination (Olesen og Pedersen, 2010, s. 156). Habermas siger, at det er en trussel for samfundets sammenhængskraft, fordi det giver sociale sygdomstegn. Kolonialiseringen opleves som en tingsliggørelse og ødelæggelse af de kommunikative processer i livsverdenen (Olesen og Pedersen, 2010, s. 156). Nogle gange, prøver systemerne at kamuflere kolonialiseringen/magthandlingen, ved at prøve at skjule det reelle formål i en kommunikativ diskurs. Vi er interesserede i, hvad dette kan betyde for socialrådgiverne og familierne i det sociale arbejde med forældreevneundersøgelsen i X og Y kommune Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori Når man arbejder med børn og unge, er inddragelse, helhedstænkning og ressourceorienteret tilgang vigtigt, for at sikre en systematisk og helhedsorienteret indsats over for barnet. (ICS-håndbog, Servicestyrelsen, 2008) Af denne årsag anvender mange familieafdelinger i kommunerne i dag ICStrekanten 1 - også X og Y kommune - når de skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse og dermed undersøge familien og dennes relationer og netværk, som er relevant for barnet. Dette gør de netop for at undgå det problem vi omtaler i vores problemstilling, om de store variationer i sagsbehandlingen og for hermed at sikre, at denne bliver mere ensartet. ICS-trekanten har tre sider som skal undersøges i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse. Den venstre side tager udgangspunkt i barnets behov, mens den højre er forældrekompetencer. Bunden af trekanten angiver familieforhold. 1 ICS står for Integrated Children s System og er en socialfaglig metode, som er udviklet for at støtte sagsbehandlernes arbejde med udsatte familier. Formålet er at sikre en systematisk og helhedsorienteret indsats overfor børn og unge, der har behov for hjælp. (ICS-håndbog) Side 19 af 60

20 ICS-trekanten tager udgangspunkt i Bronfenbrenners økologiske systemteori, hvor barnets udvikling og trivsel, forældrenes kompetencer og netværket ses som et samlet hele, hvilket gør at udfordringer og løsninger anskues ud fra flere perspektiver. Modellen kan hjælpe til at komme hele vejen rundt og inddrage alle de systemer barnet indgår i. (ICS-håndbog, Servicestyrelsen, 2008) Bronfenbrenner inddeler netværket i mikro-, meso- og ekso- og makrosystemet: Modellen beskriver og analyserer barnets opvækst i et foranderligt miljø/samfund, samtidig med at den lægger vægt på helheden og sammenhængen i udviklingen. Bronfenbrenner beskriver miljøet som koncentriske cirkler, der indbyrdes er forbundet til hinanden og påvirker hinanden. Cirklerne er altid i bevægelse og influerer gensidigt hinanden. (ICShåndbog s. 10) Figur 2 viser netop denne inddeling af Bronfenbrenners systemer, som i praksis bruges som et overordnet analyseredskab. Den skal forstås således, at den enkelte person ligger i cirklens centrum og påvirkes af de følgende systemer: Mikrosystemet: Er det direkte miljø omkring barnet, som skabes via ansigt til ansigt interaktion mellem barnet og et andet menneske. Dette kan for eksempel være relation mellem mor og barn, far og barn, barn og bedste ven i skolen osv. Side 20 af 60

21 Mesosystemet: er relation mellem to eller flere mikkrosystemer, eksempelvis samarbejde mellem skole og hjem. Det er altså her mikrosystemerne samles. Eksosystemet: To eller flere mikrosystemer, der indirekte påvirker barnet, uden at være i direkte kontakt med pågældende. Et eksempel kunne være mors arbejdsplads, mødregruppe eller lignende som påvirker mor, som så får indflydelse på hvorledes hun møder barnet når de er i mikrosystemet. Makrosystemet: Den yderste kreds i cirklen er den politiske situation samt samfundets normer, værdier, kulturer og traditioner. Det repræsenterer politiske systemer og lovgivning, og påvirker derfor ikke barnet direkte, men for eksempel en overordnet beslutning om lukkedage i institution, vil påvirke mesoog eksosystemet, som så vil påvirke barnet. (ICS-håndbog, Socialstyrelsen) Med henblik på den menneskelige socialisering er det især samspillet på mesoniveauet, der er centralt i Bronfenbrenners teori. I praksis handler det om at omdanne mikro- og eksosystemet til mesosystemet, således at der sker en øget inddragelse af netværket og dermed et øget fokus på gruppeniveau frem for individniveau. Så med fokus på mikrosystemet kigger man altså på de andre systemer omkring, som påvirker mikrosystemet. (Hutcinson og Oltedal, 2006) På baggrund af vores interviews, har vi valgt at anvende Bronfenbrenner, da han kan være med til at belyse netværkets betydning for det enkelte individ, hvilket de i Y Kommune fandt utroligt vigtigt. Da vores opgave omhandler forældreevneundersøgelsen, befinder vi os i ICS-trekantens højre side, angående forældrekompetence. Denne side bidrager til at kortlægge forældrenes kompetencer og hvorvidt barnets udviklingsmæssige behov sikres. Dette sker gennem 5 punkter: grundlæggende omsorg, sikkerhedsaspekter, følelsesmæssig varme, vejleding og grænsesætning og stabilitet. Bronfenbrenners cirkler viser tydeligt, at selv før barnet er født indgår det i relationer og påvirkes af det miljø, som det fødes ind i, og derfor er det væsentligt, når der er tale om forældreevneundersøgelser, som oftest udarbejdes mens moren stadig er gravid. Side 21 af 60

22 John Bowlbys tilknytningsteori En sund udvikling er forudsat af følsomme forældre, der er opmærksomme og nærværende og derfor er der fokus på forældres tilknytningsmønstre i forældreevneundersøgelsen. Det vil som før nævnt bero på en konkret vurdering, hvad der vil være relevant at belyse, men iværksættelsen af forældrekompetenceundersøgelsen kan fx være begrundet i tvivl om forældrenes intellektuelle eller personlighedsmæssige ressourcer, herunder deres - tilknytningsmønstre - fleksibilitet og rummelighed - psykiske og sociale stabilitet samt impulskontrol - evne til behovsudskydelse - evne til empati - evne til mentalisering,herunder forståelse for og refleksion over barnet som selvstændigt væsen. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011, s. 15) Tilknytningsmønster er altså et betydningsfuldt begreb i selve undersøgelsen af forældrenes kompetencer, samt i den børnefaglige undersøgelse. Man afdækker tilknytningsmønstret via samtaler med forældrene, hvor man fokuserer på deres baggrund og barndom, herunder med særlig fokus på deres tilknytningshistorie og hvad den betyder for deres nuværende situation. Hvis barnet er født observerer man også samspillet mellem forældre og barn, for at se hvilke tilknytningsmønstre der er tale om. Dette gør det relevant at inddrage Bowlbys tilknytningsteorier. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Socialministeriet, 2011) John Bowlby var børnepsykiater og psykoanalytiker, men primært var han forsker og teoretiker. I 1940 erne og 1950 erne var Bowlby, sammen med nogle andre forskere, optaget af at undersøge de ulykkelige virkninger det kunne have på børn at opvokse på nogle af datidens børnehjem. De oplevede at mange af børnene udviklede svære psykiske og sociale problemer. De forsøgte at finde en forklaring på hvorfor børnene reagerede sådan. De fleste var enige om, at Side 22 af 60

23 årsagerne skulle findes i det forhold, at børnene manglede en central persons pleje. Men hvilken betydning en central person, en moderskikkelse, havde for barnets tidlige opvækst, var forskerne uenige om. Derfor udviklede Bowlby en teori om barnets tilknytningsadfærd. Teorien siger, at barnet aktivt søger at tilknytte sig til en bestemt person og desuden har en fundamentalt behov for denne tilknytning. (Hart m.fl., 2008) De fire tilknytningsmønstre: - 1. Den sikre tilknytning: man regner med, at omsorgspersonen kommer når man har brug for det. Der er grænser for hvor bange barnet bliver selvom omsorgspersonen går, og barnet bliver hurtig trygt og glad igen Den ængstelige, klæbende tilknytning: man bliver meget ked af det når omsorgspersonen går. Man har adskillelsesangst Den ængstelige, undvigende tilknytning: omsorgspersonen afviser ofte barnet. Barnet trækker sig i kontakten evt. ingen øjenkontakt. Barnet forventer at blive afvist af omsorgsperson og vil senere hen forsøge at leve et liv uden andres kærlighed og støtte Den desorienterede og/eller desorganiserede tilknytning: Udviser en desorganiseret udgave af alle tre typiske tilknytningsmønstre. Adfærden er uforudsigelig - ofte klæbende, men ellers forskelligt hvordan barnet reagerer i en given situation. Kan forekomme med forældre med bipolar affektiv lidelse, eller med forældre som har misbrugt og vanrøgtet barnet - hvor barnet bliver behandlet excentrisk og uforudsigeligt. (Hart m.fl., 2008) Tilknytningsadfærd forekommer ikke kun hos børn også voksne. Sådan som forældrene opfostrer deres barn og lever deres liv er ofte et produkt af deres barndom. Tilknytningsmønstre bruger vi hele livet - ikke kun mht. børn, men i alle relationer gennem hele livet. Det er det der skaber vores personlighed og forskellighed og det er aldrig for sent at ændre mønstre. (Hart mfl., 2008) Side 23 af 60

24 10. Analyse I analysen anvender vi vores to interviews med henblik på at undersøge, hvilke erfaringer de har med at anvende forældreevneundersøgelsen i det sociale arbejde og hvad deres erfaringer betyder for familierne. Med henblik på at belyse undersøgelsesspørgsmål 2, har vi forsøgt at læse os frem til forældres erfaringer med undersøgelser i bogen Å bli undersøkt af Karin Kildedal m.fl., som vi har brugt til at belyse vores empiri Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvornår anvender X og Y Kommune forældreevneundersøgelsen og hvilken erfaring har de med det? X Kommune: Habermas sfærer: Vi vil gerne starte med, at placere vores 2 interviewpersoner fra X Kommune i Habermas sfærer. Da vi spurgte ind til X Kommunes arbejdsfunktioner, supplerede A B s besvarelse med: Altså myndighedsområdet. Alt inden for myndighedsområdet (Transskription X Kommune, s. 2). Når man har myndighed, udøver man sit arbejde i henhold til love og regler, der har lovhjemmel ( Socialrådgiverne i X Kommune skal placeres under sfæren staten, fordi staten som nævnt omfatter den offentlige sektor, som kommunerne er en del af. Her er styringslogikken love og regler og styringsmediet er magt, som socialrådgiverne får gennem den lovgivning og faglighed de forvalter. A og B er en del af det makrosystem vi kalder X Kommune. Dette system bliver påvirket af regeringens socialpolitiske tiltag, og bliver derfor en del af sagsarbejdet i forvaltningen, som påvirker borgernes muligheder i mikrosystemet med socialrådgiveren. Omvendt kan borgerne gøre opmærksom på problematikker på forvaltningsniveauet, ved at klage, eller socialrådgivere kan selv se, hvad der ikke fungerer og prøve at påvirke socialpolitiske tiltag, ved aktivt at være en del af den socialpolitiske debat og lignende Myndighed betyder også, at socialrådgiverne i X Kommune har lovhjemmel til at gribe ind i sfæren civilsamfundet. ( ) iværksættelse af 50-undersøgelser og iværksættelse af foranstaltninger og opfølgning af foranstaltninger og Side 24 af 60

25 tvangsanbringelser. (Transskription X Kommune, s. 2). Dette er nogle af de arbejdsfunktioner B har i X Kommune. Alle 4 eksempler er indgribende i civilsamfundet, fordi det er politisk bestemte regler og love som går ind og stopper, skærper eller korrigerer familiernes normer, værdier og forventninger til hinanden. Hvornår og hvorfor bestiller X Kommune en forældreevneundersøgelse? Vi har noget vi kalder projekt tidlig indsats i X- Kommune. X- Kommune er en forebyggelseskommune. ( ) og det betyder at vi i samme øjeblik vi får en underretning ind på det ufødte barn, så har vi en særlig forpligtelse i forhold til 50, ( ) Men vi har en særlig forpligtelse i forhold til at iværksætte støtte til det ufødte barn, det øjeblik det barn kommer til verden. Det tager vi meget alvorligt. Og det gør at vi så tidligt som muligt, når vi får kendskab til graviditeten, laver en risikovurdering i forhold til det ufødte barn ( ). Og i sådan en sag der kan vi godt finde på at lave en foræl drekompetenceundersøgelse inden barnet bliver født. (Transskription X Kommune, s. 3). Her fortæller A, at X Kommune er en forebyggelseskommune, som prioriterer en tidlig indsats og gør derfor ofte brug af forældreveneundersøgelsen, efter modtagelse af en underretning på en gravid. Den tidlige indsats er vigtig, fordi adfærd og personlighed allerede grundlægges ved livets start og omsorgssvigt m.m. kan i løbet af kort tid, stå til hinder for barnets udvikling (Barnets Reform, 2011). Her er der igen tale om den statslige sfære, som griber ind i civilsamfundet, for at varetage barnets tarv. For simpelthen at finde ud af hvad det her forældrepar kan Hvad vi må formode de kan i forhold til det kommende barn.. (Transskription X Kommune, s. 3 og 4). A fortæller i forlængelse heraf, at det de vil undersøge basalt set er, om forældrene er i stand til varetage omsorgen for det barn de skal varetage omsorgen over for (Transskription X Kommune, s. 5). Dette er netop intentionen med forældreevneundersøgelsen ifølge retningslinjerne fra Socialministeriet (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, 2011). Kommunen bestiller en psykologisk undersøgelse, hvis der beror tvivl omkring forældrenes personlighedsmæssige ressourcer, herunder deres tilknytningsmønstre. Da barnet endnu ikke er født, vil man udelukkende have fokus på forældrenes tilknytningshistorie. Man ville gennem samtale med Side 25 af 60

26 forældrene belyse deres egen barndom og tilknytningshistorie, og vurdere på, hvad denne kan betyde for relationen til deres kommende barn. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, 2011). For at underbygge dette med Bronfenbrenners teori, er der tale om hvordan eksosystemet påvirker mikrosystemet. X Kommune bruger også forældreevneundersøgelsen til, at vurdere en sag senere i et sagsforløb: ( ) Hun går med til en frivillig anbringelse, og så har hun jo haft barnet anbragt i et par år.. og så siger hun nu vil jeg gerne have mit barn hjem. Og så siger vi det er da helt okay du gerne vil have dit barn hjem, men vi skal lige have lavet den her undersøgelse så. Og den her undersøgelse, som psykologen skriver, den munder så ud i, at det kan hun ikke magte endnu. ( ) (Transskription X Kommune, s. 5). Her er der andre fokusområder der skal undersøges, fordi her er man rent faktisk i stand til at undersøge, hvorledes moderen er i stand til, at imødekomme barnets behov. Det kan man ikke på samme måde i det forebyggende arbejde med gravide. Her kan man undersøge forældrenes evner, ved at se på eventuelle tidlige børn, spørge ind til forældrenes egen opvækst og syn på børneopdragelse osv. og på den baggrund lave en vurdering. Men børn er forskellige og har forskellige behov, som man ikke kan sige noget om, inden barnet er født. Et af de fokusområder man ville undersøge i en situation som denne hvor barnet er født - er igen tilknytningen. Udover en samtale med moderen, som kan belyse hendes tilknytningsforhold, er det i dette tilfælde muligt at observere samspillet mellem moderen og hendes barn, for at se om tilknytningen er sund. Vi befinder os altså på mikroniveauet i Bronfenbrenners model, i og med at man går ind og undersøger ansigt til ansigt relationen mellem mor og barn. Dette gør man selvfølgelig i samspil med førnævnte tilknytningshistorie, samt andre forhold der belyser moderens forældreevne, for eksempel hendes evne til empati og behovsudskydelse, for herefter at vurdere at hun ikke kan magte forældrerollen. (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, 2011). Hvad X Kommune gør med forældreevneundersøgelsen ( ) alt afhængig af hvad den lægger op til så laver vi en handleplan inden barnet bliver født, således at vi er i stand til at kunne enten gå i børne- Side 26 af 60

27 /ungeudvalget når barnet bliver født og indstille til en tvangsfjernelse, eller lave massiv konsulentstøtte i hjemmet, i samme øjeblik de kommer ud fra sygehuset. ( ) Og det er typisk de sager vi laver forældrekompetenceundersøgelser i, hvis risikofaktorerne indikerer misbrug, dårlig begavelse, sindslidelse.. (Transskription X Kommune, s. 4). Dette citat indikerer to formål den færdige undersøgelse bliver brugt til: 1: Det ene er, at det skal underbygge socialrådgivernes faglige vurdering overfor børn- og ungeudvalget, hvis det er en tvangsanbringelsessag. Dette udfoldes af A, som siger ( ) der går jeg ikke i børne-/ungeudvalget længere, uden jeg har en forældrekompetenceundersøgelse. For jeg ved at har jeg den ikke, så bliver jeg sendt tilbage og bedt om at få den lavet. Så kan jeg lige så godt lave den med det samme. (Transskription X Kommune, s. 4). Noget tyder på, at det er blevet en standard handling, hvilket ikke stemmer overens med Socialministeriets retningslinjer. Disse siger, at, undersøgelsen kun skal iværksættes, hvis den socialfaglige del af den børnefaglige undersøgelse jævnfør Serviceloven 50 ikke er tilstrækkelig (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, 2011). Dette er strategisk handlen, fordi erfaringer har vist X Kommunes Børn- og ungeafdeling, hvad de kan forvente af Børn- og ungeudvalget og har rettet deres handling derefter, som i dette tilfælde betyder, at de lige så godt kan lave en forældreevneundersøgelse med det samme. Dette siger A og B selv er spild af faglige, tidsmæssige og økonomiske ressourcer, fordi de ofte selv kan underbygge argumenterne for en tvangsanbringelse med socialfaglige teorier og empiri. Derudover står der også i retningslinjerne, at formålet med undersøgelsen ikke bør være, at bekræfte kommunens eget oplysningsgrundlag samt have et bestemt formål for øje, for eksempel tvangsanbringelse (Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, 2011). Ud fra vores interview med X Kommune, går socialrådgiverne nogle gange udelukkende i Børn- og Ungeudvalget med en forældreevneundersøgelse, for at få en tvangsanbringelse igennem. Dette er igen strategisk handlen, fordi socialrådgiverne med undersøgelsens beviser, har sprogets magt til at sætte den foranstaltning i gang, som de ønsker. Side 27 af 60

28 2: Det andet de bruger forældreevneundersøgelsens oplysninger til, er at vurdere hvilke foranstaltninger der eventuelt skal iværksættes og hvordan socialrådgiverne skal arbejde med familierne. At vi når vi er og arbejder i familier, at vi mangler nogle oplysninger på nogle specifikke områder,( ) hvorfor bliver han ved med at opføre sig på den måde?, her er noget jeg skal dybere ned omkring. Så får vi en kognitiv test, lad os bare sige det, nå han har sådan en dårlig IQ, så det giver mening hvorfor at hans ( ) funktionsniveau det er nedsat på de og de områder. Og så kan det være vi skal arbejde på en anden måde, det kan være vi skal arbejde på en visuel måde eller på en mere handlingsorienteret..træningsorienteret måde end samtalemåden. (Transskription X Kommune, s. 20 og 21). Her forklarer B, hvad de kan bruge forældreevneundersøgelsen til. Her opererer vi i noget, som kunne ligne forståelsesorienteret handlen, fordi B bruger undersøgelsen konstruktivt og tilpasser sin arbejdsmetode til forældrenes ressourcer. Hun tilgodeser og inddrager familien, ved at forsøge at nå til en forståelse af, hvordan de får mest ud af mødet med systemet. Dette beskriver A nærmere i dette citat: De skal jo ikke arbejde med os ud fra det vi kan, vi skal arbejde ud fra hvad deres mulighed er. (Transskription X Kommune, s 21). Det vil dog aldrig være rent forståelsesorienteret handlen, fordi familierne som regel er en del af systemet på grund af tvang. B gør dog forsøget, ved at benytte forståelsesorienteret handlen inden for de rammer der er i en offentlig forvaltning. Dette underbygges af citatet ( ) borgeren selvfølgelig skal inddrages i det. ( ) psykologen gennemgår jo sin undersøgelse med borgeren og der er jo en dialog omkring, kan du genkende det her hos dig osv. Osv. Og ja.. Det kan de som regel. ( ) (Transskription X Kommune, s. 12). Her forsøger man at opnå en indbyrdes forståelse, som er det essentielle for forståelsesorienteret handlen. Her kan man dog også påstå, at dette citat også kunne være et udtryk for pastoralmagt (Foucault), som betyder, at man i sin bestræbelse på at hjælpe, blidt disciplinerer familierne, så familierne overtager den korrekte motivation og den korrekte moralske indstilling for at nå (nu også familiens) målet. For at opnå dette, kræves der nemlig selvbekendelse af tidligere misopfattelser og overbevisning om fra socialrådgiverens side, at familierne udvikler sig i den rette retning (Mik-Meyer og Villadsen, 2008). Side 28 af 60