Sygeplejerskens oplevelser i mødet med den akutte patient

Transkript

1 Sygeplejerskens oplevelser i mødet med den akutte patient Det at lære patienten at kende, er en lige så gyldig og nødvendig aktivitet som det at afvikle procedurer og udøve fysisk pleje. Hvert eneste samspil kan fremme denne proces. Hvis ikke man bevidst opfatter som et middel til at nå målene, er der stor fare for, at de aktiviteter, som sygeplejersken udfører, bliver vigtigere end det menneske, handlingerne udføres for Joyce Travelbee (Kirkevold 2000) Bachelorprojekt Anne Fogh Stensgaard Jensen og Liza Pedersen Hold S10 Vejleder: Lektor, Birte Glinsvad VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Jens Otto Kraghs Plads 3, 8900 Randers C Antal anslag:

2 Det formelle Vi bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers: Underskrift Dato: Anne Fogh Stensgaard Jensen Dato: Liza Pedersen Tegnopdeling Afsnit Anne Fogh Stensgaard Liza Pedersen Jensen Indledning Problembeskrivelse Afgrænsning Metode Analysefund Analyse og diskussion Konklusion Perspektivering Tegn i alt pr. person Tegn i alt i opgaven

3 Resume Introduktion: Vi har i denne opgave undersøgt sygeplejerskens oplevelser og opfattelse af den gode sygepleje på et akut sengeafsnit, hvilket har ført os til følgende problemformulering; Hvad er sygeplejerskens opfattelse af god sygepleje på et akut afsnit? Metode: Til at undersøge vores problemformulering, har vi foretaget kvalitativt interview med 3 sygeplejersker på akut sengeafsnit. Vi har benyttet os af semistruktureret interview, hvor vi har anvendt interviewguide. Vi har anvendt en hermeneutisk tilgang, da vi allerede har en forforståelse for emnet og ønsker at forstå sygeplejerskernes oplevelser. Resultater: Ud fra vores analyse fremkom to analyseresultater med tilhørende to undertemaer: Tema 1; Kommunikation og omsorg på et akut sengeafsnit: Den gode sygepleje forudsætter, at patienten føler sig set, hørt og hjulpet Sygeplejerskens nærvær og kommunikation i mødet med den akutte patient Tema 2; Erfaring og retningslinjer har betydning for udøvelse af sygepleje: Retningslinjer er bestemmende for sygeplejen Erfaringens betydning i udførelsen af sygepleje på akut sengeafsnit Diskussion/konklusion: Vores undersøgelse peger på, at kommunikation og nærvær er af stor betydning i mødet med den akutte patient. Desuden ses, at travlhed, indlæggelsestid samt stort patient-flow kan være medvirkende til, at det er en stor udfordring for sygeplejersken, at opbygge en tæt relation til patienten på et akutafsnit. Ud fra vores undersøgelse ses desuden, at erfaring spiller en væsentlig rolle ift. at kunne klare det pres der er på en akutafdeling, grundet det store patient-flow, travlhed samt kravene til kvalitetsudvikling- og sikring. Vi har fundet, at der forekommer et spændingsfelt for nyuddannede sygeplejersker ifm. at balancere kravet om effektivitet med de ideologier der foreligger for god sygepleje.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Kvalitetssikring og udvikling i det danske sundhedsvæsen Sygeplejen på et akut afsnit Triagesystem på danske akut afdelinger Patientperspektiv på akut- og korttidssygepleje Sygeplejeideal Indledende litteratursøgning Afgrænsning Problemformulering Metode Metodisk tilgang Humanvidenskab Begrundelse for videnskabsteoretisk tilgang Det kvalitative interview Kvale og Brinkmanns 7 interviewfaser Etiske overvejelser Litteratursøgning Metodekritik Analysefund Analyse og diskussion Tema 1 Kommunikation og omsorg på et akut sengeafsnit Den gode sygepleje forudsætter, at patienten føler sig set, hørt og hjulpet.. 23

5 7.1.2 Sygeplejerskens nærvær og kommunikation i mødet med den akutte patient Diskussion Tema 2 - Retningslinjer og erfaring har betydning for udøvelse af sygepleje Retningslinjer er bestemmende for sygeplejen Diskussion Erfaringens betydning i udøvelsen af sygepleje Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse... 44

6 Anne 1.0 Indledning Vi har valgt at beskæftige os med emnet akut sygepleje. Interessen for dette emne, udspringer fra vores praktik på akut sengeafsnit. Under vores praktik på akut sengeafsnit, har vi begge oplevet samt observeret et øget krav om effektivisering i sygeplejen. Herunder forekom et stigende brug af standardiserede plejeplaner, patientforløb og kliniske retningslinjer. Vi oplevede, at sygeplejen udøves ud fra evidensbaserede skemaer, skalaer og dokumentationer. Disse standardiseringer prægede for os at se sygeplejen, således at den til tider kunne opfattes som kategoriseret og upersonlig. Vi så, at sygeplejersken skal kunne balancere kravet om effektivitet og faglighed med patientens samt egne forventninger omkring omsorgsfuld og nærværende sygepleje. Under vores praktik så vi, at sygeplejersken skal kunne agere indenfor kravet om effektivitet, herunder kvalitetsudvikling- og sikring 1 samt indenfor patientens livsverden 2. Vi har selv følt samt observeret, at det som sygeplejerskestuderende og sygeplejersker kan være svært, at leve op til egen idealforestilling 3 omkring omsorgsfuld og nærværende sygepleje samtidig med, at man skal kunne følge kliniske retningslinjer og leve op til effektiviteten 4 og det store patient-flow, som forekommer på et akut afsnit. Liza Dannet ud fra vores observationer og oplevelser på akut sengeafsnit, består vores forforståelse i, at der forekommer et spændingsfelt for sygeplejersken mellem det at skulle efterleve kravene indenfor kvalitetsudvikling- og sikring, udøve standardiseret sygepleje, følge kliniske retningslinjer samt stadig skulle fastholde sygeplejerskeidealet 1 Kvalitetsudvikling: Her menes de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende rammer af den etablerede viden Kvalitetssikring: Aktivitet, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem fastsatte kvalitetsmål og det allerede opnåede kvalitetsniveau (DSKS 2003) 2 Livsverden: Den subjektive verden, vi lever i. Ordet rummer kulturen, menneskers indbyrdes relationer samt vores personlige identitet, og den bygger på sproglig kommunikation. 3 Idealforestilling: Her mener vi ens egen forestilling om, hvordan man vil udøve sygepleje. 4 Effektivitet: Her menes, hvor meget der opnås og udføres ud fra opstillede standarder/fastlagte mål. 1

7 om at være nærværende og omsorgsfuld i mødet med den akutte patient. Vores forforståelse i denne opgave, er præget af Kari Martinsens omsorgsteori og det sygeplejeideal, som hun fremstiller i sin teori, som vil blive beskrevet senere. Ifølge (ifl.) Marit Kirkevold, professor i sygepleje, forekommer der store udfordringer for nutidens sygeplejersker ift. det, at skulle varetage patientens selvbestemmelse samtidig med at der skal ydes faglig og evidensbaseret sygepleje indenfor stramme tids- og organisatoriske rammer. Hun beskriver desuden, at nutidens sygepleje i dag foregår indenfor krævende rammer og i et meget komplekst sundhedssystem (Holen, Holm- Petersen & Kirkevold 2012). Endvidere siger, sygeplejerske Mari Holen, at sygeplejersker i dag står overfor, at sundhedsvæsenet er præget af store udviklingstendenser. Der er fra politisk og administrativ side et øget krav til, at ydelserne i sundhedsvæsenet skal kvalitetssikres, evidensbaseres og standardiseres. Sygepleje skal derfor dokumenteres, således at den lader sig kategorisere og måle (ibid). Dette har for os skabt en undren ift., om nutidens sygeplejerske samt samfundets krav til denne, gør det muligt stadig at være nærværende samt udvise omsorg i en akut situation, hvor første prioritet er, at sikre patientens overlevelse vha. triagesystemet. Anne 2.0 Problembeskrivelse Vi har på baggrund af ovenstående valgt, i de følgende afsnit at inddrage emnet kvalitetsudvikling- og sikring indenfor det danske sundhedsvæsen, da vi finder det relevant i forhold til vores emne. Vi vil desuden skildre den sygepleje der forekommer på en akutafdeling og herunder inddrage triagesystemet - herunder dets opbygning samt formål, for at redegøre for det kliniske værktøj der i dag arbejdet ud fra på danske akut afdelinger. Efterfølgende vil vi skildre patientperspektivet indenfor akut- og korttidssygepleje. Afslutningsvis, vil vi fremstille emnet "sygeplejeideal", for på den måde at tydeliggøre sammenhængen mellem sygeplejen på en akut afdeling og de sygeplejeidealer vi som danske sygeplejersker læner os op ad. 2

8 2.1 Kvalitetssikring og udvikling i det danske sundhedsvæsen Gennembruddet af det nationale kvalitetssystem for det danske sundhedsvæsen startede i 1990'erne. Det nationale kvalitetssystem blev implementeret, grundet stor opmærksomhed omkring antallet af utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. Disse utilsigtede hændelser omfattede blandt andet fejloperationer, infektionsproblemer samt dårlig intern kommunikation mellem afdelingerne på sygehuse samt mellem sektorerne (IKAS a 2013). Det store fokus omkring utilsigtede hændelser gjorde det klart, at der var brug for at arbejde mere med kvalitetssikring samt udvikling på danske sygehuse (ibid). Gennem Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) blev Den Danske Kvalitets Model (DDKM) udviklet og senere indført på danske sygehuse. Visionerne med DDKM var og er, at sikre høj kvalitet i forhold til sundhedsydelser, samt at sikre ensartet og sammenhængende patientforløb. Implementeringen af DDKM har gjort, at der er lavet mange retningslinjer, hvor en stor del af disse, er udarbejdet efter DDKM's 104 akkrediteringsstandarder/indikatorpunkter, for at sikre at disse vil kunne opfylde kravene til akkreditering (ibid; Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning 2013, Kvalitet og mål i akutmodtagelser) Liza I Region Midtjylland benyttes der i dag af alle hospitaler i regionen det elektroniske dokumentstyringssystem, e-dok. Dokumentstyringssystemet e-dok indeholder regionale og lokale sundhedsfaglige politikker, retningslinjer samt instrukser og understøtter hermed akkrediteringsprocessen i regionen. Da en del regionale og lokale retningslinjer er udarbejdet af afdelingerne selv og dermed ikke er evidensbaseret, blev der i 2008 oprettet Center for Kliniske Retningslinjer. Baggrunden for oprettelse af Center for Kliniske Retningslinjer var, at regionale og lokale retningslinjer tidligere var af varierende kvalitet og ofte med ringe eller begrænset evidens, da de som ovenstående beskrevet er udarbejdet af afdelingerne selv. Desuden forekom der jævnligt retningslinjer indenfor samme problemfelt, men med forskellige handlingsanvisninger fra afdeling til afdeling. De godkendte kliniske retningslinjer har i 3

9 dag været igennem nationalt clearing house for sygepleje (Center for Kliniske Retningslinjer 2012). Clearing house er således en institution, som samler, organiserer og vurderer viden og information, der er blevet produceret af andre. Clearing house har til formål at fastslå, hvilke retningslinjer der regnes for at være sikre og udarbejdet ud fra kvalificeret viden. Når retningslinjerne er blevet godkendt af clearing house, er de kliniske retningslinjer således evidensbaseret (ibid). 2.2 Sygeplejen på et akut afsnit Sygepleje til akut syge patienter er et stort og komplekst område. Sygepleje til akutte patienter, er ofte præget af tidspres, handletvang, tværfagligt arbejde og indebærer Anne medicinske såvel som teknologiske undersøgelser samt behandlinger (Larsen & Wichmann 2013 p. 19). Indenfor den akutte sygepleje, stilles der store krav til sygeplejersken, herunder hendes faglige viden, færdigheder samt kompetencer (ibid). Nyuddannet eller erfaren sygeplejerske på et akut afsnit, så kræves der, at sygeplejersken besidder evnen til hurtigt at forstå en akut situation, vurdere den og ud fra det prioritere, hvad der haster mest i patientens aktuelle tilstand eller ift. øvrige indlagte patienter. Vi husker begge en akut situation, fra vores praktik på akut sengeafsnit, hvor det krævede at vi sammen med sygeplejersker fra afdelingen hurtigt var i stand til at forstå, vurdere samt prioritere. En ældre kvinde bliver indlagt med respirationsbesvær. Da kvinden ankommer til afdelingen, ses hun cyanotisk ved læber og fingerspidser. Hendes respiration er hurtig, overfladisk og boblende. Vi vurderer ud fra kvindes tilstand, at hun skal have ilt da hun har en b-problematik - problemer ift. at trække vejret. Vi tilkalder derefter en sygeplejerske fra afdelingen, som sammen med os kan vurdere kvindens tilstand. Mens kvinden får ilt, foretager vi øvrige målinger, hvor vi ud fra det kan se, at hun triagerer rød, som betyder at hun skal tilses af en læge med det samme. De pårørende til kvinden bliver bange og meget utrygge ved situationen, da de kan se, at deres mors tilstand er alvorlig. Imens to sygeplejersker samt en læge er hos kvinden, taler vi med de pårørende 4

10 og fortæller dem hvad vi gør, for at hjælpe deres mor bedst muligt. Dette gør vi, for at skabe ro omkring dem og dæmpe deres angst. Ovenstående situation kræver meget af sygeplejersken, og som studerende var vi grundet vores manglende erfaring ikke i stand til at varetage hele situationen selv. I en sådan akut situation, kræves der, at sygeplejersken ud fra sin faglige viden og eventuelle erfaring, skal kunne observere patientens symptomer, fortolke situationen og de rammer denne foregår i og handle derudfra (Larsen & Wichmann 2013 p. 20). Desuden forudsætter den gode akutte sygepleje, at sygeplejersken har klinisk og moralsk fantasi, herunder at hun er i stand til at forholde sig åbent og nuanceret ift. patientens behov, observere ændringer i patientens tilstand og kunne forudse, hvordan patientsituationen kan udvikle sig (ibid). Indenfor sygeplejen på et akut afsnit, arbejdes der ud fra ABCDE-principperne. Disse principper er en systematisk tilgang, som kan anvendes til alle kritisk syge og tilskadekomne. Disse principper vil blive omtalt i det næste punkt omkring triage Triagesystem på danske akut afdelinger Ordet triage udspringer fra det franske ord "trier", som betyder at adskille eller vælge. Triage har været anvendt siden Napoleonskrigene, hvor det blev brugt til at sortere og prioritere sårede soldater. I 1960'erne begyndte man at bruge triage på amerikanske hospitaler. Efterfølgende tog eksempelvis Australien, England og Sverige triagesystemet i brug ved modtagelse af akutte patienter (DEBT 2011; Nordberg et al. 2010) Inspireret fra udlandet, blev evidensbaseret triagering af patienter i akut modtagelser for første gang indført på danske hospitaler i 2008 (Schröder, Hansen & Jørsboe 2010) Triage er et redskab samt en systematisk metode, hvis mål er at sikre en hurtig og korrekt vurdering af alle patienter. Principperne i triage bygger på, at patienterne bliver behandlet ud fra deres tilstand og ikke ud fra ankomsttidspunktet. Liza Triage har til formål at sikre, at akutte patienter bliver identificeret ud fra deres symptomer og behov og med udgangspunkt i disse, prioriteres patienterne således, at den mest syge bliver behandlet først (Brabrand et al. 2011; ATLS 2008). 5

11 Triagesystemet tager udgangspunkt i ABCDE-principperne og derved i patientens vitale parametre, såsom blodtryk, puls, respirationsfrekvens, saturation og temperatur. De vitale parametre sammenholdes med vurdering af patientens kontaktårsag, hvorefter patienten placeres indenfor et af de frem triageniveauer, som triagemodellen rummer (Nordberg 2010) (se bilag A). Formålet med indførelsen af triagemodellen er, at hjælpe det sundhedsfaglige personale i mødet med den akutte patient, således at sygeplejersken er i stand til at identificere, prioritere samt vurdere de akutte patienter, for på den måde at sikre, at de dårligste patienter får en hurtig, effektiv behandling (Lauritzen, Dahlin & Skriver 2009) Sygeplejersken skal i mødet med den akutte patient, løbende vurdere patientens tilstand samt dennes symptomer ud fra ABCDE-principperne, for på den måde at skabe grundlag for at sygeplejersken selv samt det øvrige sundhedsfaglige personale er i stand til at prioritere sygeplejen ud fra patientens behov (ibid). 2.3 Patientperspektiv på akut- og korttidssygepleje På den ene side skal sygeplejersken i dag leve op til kravet om ensartethed, evidensbasering og effektivitetskrav i arbejdet på akutafdelinger. På den anden side, skal sygeplejersken sætte patienten i centrum og stadig have fokus på medinddragelse af denne i plejen. På baggrund af ovenstående, finder vi det relevant at inddrage patientens perspektiv ift. sygeplejen på akutafdelinger. Forskning indenfor patienters perspektiv og den sygepleje de modtager på akutafdelinger peger på, at patienter der behandles i en akutmodtagelse, har behov for andet og mere end teknisk-instrumentel sygepleje (Nyström, Dahlberg & Carlsson 2003 pp ). Der foretages jævnligt patienttilfredshedsundersøgelser for at give et indblik i, hvordan patienterne opfatter den behandling og sygepleje de modtager under indlæggelser. Dog stilles der kun få spørgsmål til patientens opfattelse af selve sygeplejen (Bundgaard, Nielsen & Sørensen 2011 p. 24). I en undersøgelse foretaget af Karin Bundgaard fra Aalborg Universitetshospital, har hun 6

12 i forbindelse med sin ph.d. afhandling undersøgt patienters oplevelser af sygeplejen i forskellige korttidsafsnit. Hun fandt bl.a., at ved at sygeplejersken udviste faglig dygtighed, herunder tekniske- og instrumentelle færdigheder i mødet med patienten, fik patienten hurtigere tillid til sygeplejersken (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011 p. 37) Anne Endvidere peger ovenstående undersøgelse på, at ved at sygeplejersken i det korte møde med patienten, anvendte fysisk berøring - herunder holdte patienten i hånden eller lagde en hånd på patientens skulder, var det, i overensstemmelse med god kommunikation, evnen til at lytte, tillidsskabende for patienten. Sygeplejeforsker Leanne Langhorn, har i sit kandidatspeciale også beskæftiget sig med patienters oplevelser ifm. korttidssygepleje. Undersøgelsen er udført som en kvalitativ interviewundersøgelse af to patienter, hvor formålet var, at opnå indsigt i og forståelse for etikkens betydning i sygeplejen til den akut og kritisk syge patient på en neurointensiv afdeling (Langhorn 2003 p. 14). Ud fra hendes undersøgelse fandt hun, at patienterne anså sygeplejerskens instrumentelle kunnen og det tekniske udstyr som en slags garanti for, at tingene ikke kunne gå helt galt (Langhorn 2003 p. 68). Den instrumentelle kunnen og tekniske færdigheder gav patienterne tryghed og sikkerhed under deres indlæggelse. Ovennævnte undersøgelser peger på, at patienternes behov for tryghed er vigtige i forbindelse med undersøgelser og behandling. Desuden peges der på, at ved at sygeplejersken besidder instrumentelle- og tekniske færdigheder i mødet med den akutte patient, fremmes tilliden til sygeplejersken. 2.4 Sygeplejeideal Vi finder det i dette afsnit naturligt, at skitsere emnet "den gode sygepleje", for på den måde at give et nuanceret billede af, hvordan synet på den gode sygeplejerske er. Når der tales om god sygepleje, tales der ofte ud fra en ideal forestilling omkring hvordan den gode sygeplejerske bør være. Der findes ingen endegyldigt svar på, hvad der er den ideelle sygepleje, men der findes flere sygeplejeteoretikere, som fremstiller 7

13 deres bud på, hvad der for dem at se er den ideelle sygepleje. Herunder kan Kari Martinsen nævnes. Det er specielt Kari Martinsens (K.M) skildring af den gode sygepleje, ud fra hendes omsorgsfilosofi, som vi finder relevant at inddrage når der tales idealforestillinger. K.M, er en anerkendt sygeplejeteoretiker, som har forsket i ideal opfattelser og som har udarbejdet en anerkendt teori indenfor netop det område. K.M's opfattelse af den gode sygepleje bygger ikke på en praktisk model, som giver et svar på hvad den gode sygepleje er. Hendes opfattelse af den gode sygepleje, har fokus på omsorg for det syge- eller svage menneske og hendes omsorgstænkning er præget af og med inspiration fra Martin Heidegger og K.E. Løgstrup. K.M anser den gode sygepleje som værende en kombination af hjertelighed og faglighed. For hende at se, er sygepleje en livsgerning, hvorved hjertelighed og faglighed må gå hånd i hånd (Overgaard 1997) Hendes tanker og opfattelse af den gode sygepleje ses alligevel praksisnær. Hendes tanker omkring den gode sygepleje bygger på omsorg, da sygepleje for hende at se, altid foregår i en relation. K.M knytter derved sin opfattelse af, hvad god sygepleje er til den praktiske del af sygeplejen, da det foregår i en relation med patienten. Sygeplejersken må med hjertelig deltagelse forsøge at vinde den syges tillid. K.M anser det som værende vigtigt, at sygeplejersken er engageret i patienten og ønsker at handle til dennes bedste, hvilket hun også beskriver som næstekærlighed (Kirkevold 2000, pp ) Liza Sygeplejeteoretiker Marit Kirkevold, har i en rapport omhandlende sygeplejerskens rolle i nutidens og fremtidens sundhedsvæsen, opstillet nogle kvalifikationer og kompetencer, som hun ser, som værende nødvendige for at nutidens- og fremtidens sygeplejerske kan opfylde rollen som den gode sygeplejerske og de krav der stilles til hende. Hun siger blandt andet, at der stilles krav til at nutidens og fremtidens sygeplejerske skal være i besiddelse af: Avanceret vurderingskompetencer - herunder udvidede opgaver knyttet til sundhed- og sygdomsvurdering. 8

14 Avanceret kliniske kundskaber - herunder udvidede opgaver knyttet til identificering af sygdom, symptomer, behandlingsbehov og sygepleje. Avanceret samarbejdskompetence - herunder udvidede kvalifikationer og evner til at samarbejde med patienter, pårørende, kollegaer og andre sundhedsprofessioner Avanceret klinisk ledelse - herunder kvalifikationer til at varetage selvstændige kliniske ledelsesopgaver ift. sygdomsvurdering, diagnosticering, behandling og opfølgning af patienter samt at lede andre i deres kliniske arbejde Akademisk kompetence - herunder evnen til at drive faglig udvikling (Holen, Holm-Petersen & Kirkevold 2012, pp. 8-9) Sygeplejerskers rolle og ansvar er ifl. Marit Kirkevold (M.K) både tidsløs og historisk. Hun ser, at Virgina Hendersons klassiske definition på sygeplejens ansvar og funktion stadig er aktuel. Ifl. M.K har denne definition kombineret med kundskabudvikling, sygeplejeforskning og samfundets behov for sygepleje, gjort sygeplejerskens rolle og ansvar i samfundet tydeligere (Holen, Holm-Petersen & Kirkevold 2012, pp. 6-11). 2.5 Indledende litteratursøgning Vi har foretaget en bred, indledende litteratursøgning hvor vi søgte litteratur, der omhandler akut sygepleje. Dette gjorde vi for at undersøge hvilken litteratur der allerede er indenfor området. Vi har valgt at bruge Google Scholar til at lave en bred indledende litteratursøgning. Denne søgemaskine har vi valgt at bruge, da det her er muligt at finde videnskabelige artikler og afhandlinger (Det kongelige bibliotek). Her foretog vi fire forskellige søgninger med ordene akut sygepleje, akut sygepleje triage, idealistisk sygepleje og korttidssygepleje. Disse søgninger gav henholdsvis 14, 27, 0 og 7 resultater. De første 3 søgeresultater, havde ingen relevans for vores opgave, men den sidste søgning på korttidssygepleje ledte os til Karin Bundgaards kandidatspeciale. Ud fra dette speciale foretog vi kædesøgninger på de referencer, der var opgivet i forbindelse med dette studie. Ud af denne kædesøgning fandt vi artikler/specialer vi har benyttet os af i problembeskrivelsen. Dette omhandler : "The validity of the triage system ADAPT", 9

15 " Non-caring encounters at an emergency care unit", "Kort og godt?", "The Art of Holding Hand" og "at udøve integritetsfremmende sygepleje hos den akut kritisk syge patient". Anne Desuden har vi søgt i databaserne Chinal Plus og Pub Med. Chinal Plus indeholder artikler, bøger, afhandlinger og tidsskrifter, hvoraf sygepleje er et af områderne (Via University college a Bibliotekerne). Pub Med er en medicinsk database, hvor man kan finde artikler samt tidsskrifter, hvor sygepleje og medicin er to af de områder denne database dækker (Via University college b Bibliotekerne). I Chinal Plus og Pub Med har vi benyttet os af de samme søgeord og kombinationer, men med forskellige filtre, da databaserne er forskellige. I Chinal Plus fremkom der 3 resultater, men ingen af dem omhandlede vores interesseområde. I Pub Med fremkom 18 resultater, men ingen disse var relevante for vores problembeskrivelse. Vi har desuden valgt at lave en indledende søgning i Infomedia, hvor vi søgte i fagbladet Sygeplejersken og i Ugeskrift for Læger, da disse ligeledes indeholder artikler indenfor sygepleje og medicin. Her fremkom 12 artikler hvoraf vi har benyttet to af disse artikler problembeskrivelsen. Hele vores indledende litteratursøgning forekommer i bilag B (se bilag B). For at forsøge at afdække området inden for patientperspektiv, søgte vi endnu en gang på Google Scholar. Her benyttede vi os af søgeordet "korttidsafsnit", der gav 15 resultater, hvoraf vi ligeledes fandt det føromtalte kandidatspeciale, som lægger sig op ad vores problemområde, hvor patientperspektivet bliver skildret ifm. korttidssygepleje. 3.0 Afgrænsning Vi har i vores problembeskrivelse skitseret kvalitetsudviklingen- og sikringen indenfor det danske sundhedsvæsen, beskrevet hvad akut sygepleje omfatter med inddragelse af triagemodellen, som anvendes på danske akutafdelinger. Vi har belyst patientperspektivet indenfor akut- og korttidssygepleje og afslutningsvis skildret to sygeplejeteoretikers syn på, hvad den gode sygepleje består af og de krav der opstilles for nutidens- og fremtidens sygeplejersker. 10

16 Liza Med udgangspunkt i ovenstående, ser vi, at der kan forekomme et spændingsfelt for sygeplejersken mellem det, at skulle balancere kravet omkring kvalitetsudvikling- og sikring med ovenstående idealforestilling, omkring hvad den gode sygepleje bør indeholde, og hvordan den gode sygeplejerske bør agere i praksis, for at opnå en god patientrelation. Ovenstående punkt omkring kvalitetsudvikling- og sikring i det danske sundhedsvæsen, indikerer, at nutidens sundhedsvæsen samt hverdagen i sygeplejepraksis i dag bærer stort præg af kvalitetsudvikling, hvilket også medfører stigende krav til effektivitet og ressourcestyring. Vi finder det, på baggrund af ovenstående interessant, at undersøge samt belyse hvad der for sygeplejersken på et akut sengeafsnit, opfattes som værende den gode sygepleje. For at undersøge dette, har vi udarbejdet undersøgelsesspørgsmål, for på bedst mulig vis, at belyse deres opfattelse af dette. Fælles 4.0 Problemformulering Hvad er sygeplejerskens opfattelse af god sygepleje på et akut sengeafsnit? Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan oplever sygeplejersken det, at skulle balancere kravet om effektivitet herunder kvalitetsudvikling- og sikring med sygeplejeidealet omkring omsorgsfuld og nærværende sygepleje? Hvilke tanker og følelser gør sygeplejersker sig i forhold til egen idealforestilling omkring omsorg og sygeplejen i praksis på et akut sengeafsnit? Hvordan stemmer sygeplejerskens egen idealforestilling om sygepleje overens med sygeplejen i praksis? Hvilken betydning har erfaring for udøvelsen af sygepleje på et akut afsnit? 11

17 Anne 5.0 Metode Vi har i opgaven valgt at gøre brug af en empirisk undersøgelse baseret på det kvalitative forskningsinterview. Vi vil i opgaven gøre brug af Kvale og Brinkmanns 7 faser (Kvale & Brinkmann 2009) i forhold til interviewundersøgelse samt anvende meningskondensering som analysemetode. 5.1 Metodisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang i denne opgave vil blive humanvidenskabelig. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for den humanvidenskabelige tilgang, herunder hermeneutikken og dennes relevans for vores opgave Humanvidenskab Da denne opgave omhandler menneskernes interaktioner, vil denne opgave tage afsæt i et humanvidenskabeligt perspektiv. Ved dette perspektiv anskues hvert individ som et subjektivt væsen. I den humanvidenskabelige tradition, opfattes mennesket som et individ med bevidste hensigter og en fri vilje. Formålet med den humanvidenskabelige tilgang er bl.a., at finde frem til de særlige hensigter og motiver, der ligger bag menneskets handlinger samt opførsel (Thisted 2010). Liza Begrundelse for videnskabsteoretisk tilgang Som beskrevet ovenstående, har vi i denne opgave valgt at arbejde ud fra et humanvidenskabeligt perspektiv og hermed hermeneutisk. Vi ønsker derfor at bruge hermeneutikken som vores videnskabsteoretiske tilgang. Kunsten ved den hermeneutiske tilgang er, at sætte sin forforståelse i spil og forholde sig åbent og ydmygt overfor de oplysninger, som vores interview giver os. Vores forforståelse består i, at der forekommer et spændingsfelt for sygeplejersken mellem det at skulle efterleve kravet om effektivitet, følge kliniske retningslinjer og indgå i en hverdag på et akut sengeafsnit, hvor der forekommer stort patient-flow og ofte travlhed samt stadig at skulle fastholde sygeplejerskeidealet om at være nærværende og omsorgsfuld overfor patienterne. 12

18 Denne forforståelse er dannet ud fra egne oplevelser i vores praktik på akut sengeafsnit. Disse antagelser bygger vi på vores tanker, egne oplevelser og læste empiri, som tilsammen udgør vores forforståelse. I forbindelse med vores problemformulering sætter vi derved vores forforståelse i spil, for på den måde at danne os en ny helhedsforståelse og dermed en ny viden indenfor vores problemområde. I mødet med vores egen og andres forforståelse, opstår der mulighed for horisontsammensmeltning og hermed mulighed for at tage vores egen forforståelse til revision. Horisontsammensmeltning kræver derfor, at vi må sætte vores egen forforståelse på spil og dermed stille os åbne overfor den pågældende situation. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på vores forforståelse, for således at være i stand til at komme frem til en ny og eventuelt bredere forståelse. Dette kan ses som vores forståelseshorisont. Denne forståelseshorisont kan i mødet med ny viden, udvikle en ny delforståelse, som tilsammen danner grundlaget for en ny helhedsforståelse. Det er den proces som kaldes den hermeneutiske cirkel (Birkler 2006). 5.3 Det kvalitative interview Kvale og Brinkmanns 7 interviewfaser Som tidligere nævnt, har vi i vores opgave valgt at skabe vores egen empiri gennem interview. I denne proces har vi valgt at benytte de syv interviewfaser, der er beskrevet af Steiner Kvale og Svend Brinkmann (Kvale & Brinkmann 2009). I det følgende vil disse blive beskrevet og ligeledes hvordan vi har benyttes os af disse. Da det stod klart for os, at vi ville fortage interview, læste vi bogen Interview introduktion til et håndværk, for at forberede os mest muligt til det kommende (Kvale & Brinkmann 2009) Tematisering I denne fase drejer det sig om at få afklaret interviewets hvad, hvorfor og hvordan. Inden metoden bestemmes, som er undersøgelsens hvordan, skal man have kendskab til undersøgelsens emne og formål, for at være i stand til at tage stilling til den bedst egnede metode. 13

19 Undersøgelsens hvad, vil sige at man tilegner sig en viden om emnet man ønsker at undersøge. Denne viden har vi tilegnet os i vores indledende litteratursøgning, hvor vores forforståelse var grundlag for denne samt gennem vores kliniske undervisning på et akut sengeafsnit. Interviewets hvorfor er afklaring af undersøgelsens formål. Vores formål med opgaven er, at få svar på hvad sygeplejersker på akut sengeafsnit anser for god sygepleje (Kvale & Brinkmann 2009 p. 125) Design Denne fase omhandler interviewets hvordan, herunder hvordan man vil komme frem til undersøgelsens formål. Ligeledes handler den om planlægningen af undersøgelsens procedure og teknikker (Kvale & Brinkmann 2009 p. 129). For at finde frem til undersøgelsens formål, valgte vi at interviewe sygeplejersker på et akut sengeafsnit, da vores problemformulering omhandler sygeplejen på et sådant afsnit. Typisk vil antallet af informanter i interviewundersøgelser ligge mellem I vores undersøgelse har vi valgt at interviewe 3 sygeplejersker, da det er en kvalitativ undersøgelse. Dermed drejer det sig ikke om at have mange informanter, men at man forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter samt udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser og livsverden. Baggrunden for vores valg af informanter er, at vi ønsker at undersøge samt belyse to forskellige perspektiver af sygeplejen på et akut sengeafsnit. Vi har derfor valgt at interviewe henholdsvis en sygeplejerske med 40 års erfaring samt to nyuddannede sygeplejersker med et halvt års erfaring inden for akut sygepleje Interview Inden vi foretog interviewene, havde vi indhentet tilladelse til at udføre dataindsamlingen fra afdelingssygeplejersken på akut sengeafsnit og uddannelsesinstitutionen - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers jf. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Se bilag C). Da tilladelsen var givet, anmodede vi afdelingssygeplejersken om at informere sygeplejerskerne omkring vores problemformulering, således, at de havde mulighed for at gøre sig nogle tanker omkring emnet. Til udførelse af vores interview har vi udarbejdet en interviewguide, som vi valgte skulle 14

20 være helt åben, da vi ønskede at sygeplejerskerne skulle tænke over en specifik situation, hvor de havde oplevet, at de skulle balancere kravet om effektivitet med omsorgsfuld og nærværende sygepleje, hvor vi derefter valgte at have 4 hovedspørgsmål: - Hvad skete der? - Hvad gjorde du? - Hvad tænkte du? - Hvad følte du? Forinden de 4 hovedspørgsmål, bad vi desuden informanterne om at beskrive hvad omsorgsfuld og nærværende sygepleje er for dem. Vi spurgte også til hvor meget erfaring sygeplejerskerne havde inden for akut sygepleje, da vi mente det kunne vise sig at være relevant for den senere analyse Briefing I briefingen skal man informere om formålet med undersøgelsen og båndoptagerens funktion. Vi valgte desuden, at fortælle informanterne om vores problemformulering. Vi gjorde desuden opmærksom på, at optagelserne ville blive slettet efter transskribering. Inden selve interviewet fik vi også afklaret eventuelle spørgsmål fra informanten (Kvale & Brinkmann 2009 pp ) Udførelse af interviewet Inden udførelsen af interviewet havde vi læst Kvale og Brinkmanns kapitel Udførelse af et interview (Kvale & Brinkmann 2009 pp ), for at være så godt klædt på til opgaven som muligt. Vi var derfor opmærksomme på, at vores spørgsmål kunne være personlige for sygeplejerskerne, og vi havde dermed en undrende og nysgerrig tilgang til interviewet, således sygeplejerskerne ikke følte sig angrebet på nogen måde. Under selve interviewet var vi særligt opmærksomme på, at være aktivt lyttende, da det skaber en bedre kontakt med informanten. Derved opnår man at informanten føler sig mere afslappet og derved kan man få et bedre samtale, der ikke er så anspændt (Kvale & Brinkmann 2009 pp ). 15

21 Debriefing Ifl. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, skal man informere om metode og dataindsamling. Dette valgte vi at gøre efter interviewet, da man ifl. Kvale og Brinkmann ikke skal give for mange informationer inden selve interviewet (Kvale & Brinkmann 2009 p. 149). Vi gjorde desuden opmærksom på, at informanten naturligvis ville være anonym og efter transskribering af interviewet, ville optagelserne blive slettet og alt materiale vil blive opbevaret fortroligt og makuleret efter bestået eksamen. Afslutningsvis spurgte vi informanterne om der var eventuelle spørgsmål eller andet de gerne ville sige. Her takkede vi desuden informanterne for deres deltagelse. Anne Transskription I denne del af processen valgte vi at transskribere de 3 interviews vi havde fortaget. Dette gjorde vi, for at lette den kommende analyse. Ifølge Kvale og Brinkmann er transskriptionen den første analytiske proces og dette en stor udfordring, da man fikserer en mundtlig samtale i tekst. Desuden er der stor forskel på tale og skriftsprog, man skal derfor være opmærksom på, at man ikke får sine informanter til at virke ubegavet. Når man transskriberer et interview er der meget der går tabt eksempelvis kropssprog, toneleje og tempo. I vores transskription har vi valgt at undlade hyppige gentagelser og ord som øh, for som tidligere nævnt, ikke at få vores informanter til at virke ubegavet. Vi har valgt at transskribere vores interviews ordret, for at være sikre på at vi ikke mister meningen, da vi ikke er erfarne interviewere. For at sikre transskriptionernes reliabiltet, valgte vi at læse hinandens transskriptioner igennem samtidig med at vi lyttede til det optaget interview, for at være sikre på, at vi ikke havde lavet fejl (Kvale & Brinkmann 2009 pp ) Analyse I denne del af processen, skal man bestemme hvilken analysemetode der passer bedst til undersøgelsen og desuden skal man her fortolke sine resultater. Dette skal man allerede have tænkt på forinden interviewet, således at man ikke skal analysere tusindevis af sider, da det vil være alt for uoverskueligt. Dette vil være medvirkende til at 16

22 styre udarbejdelsen af interviewguide, interviewprocessen og transskriptionen og dermed skabe en rød tråd i interviewet fra start af. Man vil dermed løbende fortolke og analysen vil blive mere håndterbar. Ifl. Kvale og Brinkmann er det vigtigt, ikke at betragte interviewene som udskrifter, men huske på, at det er levende samtaler mellem mennesker. Endvidere skal man beskue disse som værktøj, der hjælper med analysen og fortolkningen af hvad der siges. Da vi i vores opgave søger at få svar på hvilke hvad sygeplejersken oplever som værende den gode sygepleje på et akut sengeafsnit, har vi valgt at lave en meningskodning- og kondensering. Dette vil give et bedre overblik og skabe mere struktur. Desuden vil det være med til at præsentere meningsindholdet i en kortere og mere præcis form (Kvale & Brinkmann 2009 pp ) De fem trin i analysen I det følgende vil vi beskrive de fem trin i analysen: Trin 1: Her læses hele interviewet igennem for at forstå helheden af interviewet. Trin 2: Her skal materialet kodes. Dette gøres ved at man knytter et eller flere nøgleord til et afsnit, for at man senere kan identificere disse (Kvale & Brinkmann 2009 p. 224). Dette er vores naturlige meningsenheder, altså sygeplejerskernes udtalelser. Vi havde ikke på forhånd udarbejdet koder, men lod materialet bestemme. Dette kaldes datastyret kodning (Kvale & Brinkmann 2009 p. 224). Trin 3 I denne del omformulerer man sygeplejerskernes udtalelser så de er korte, men stadig med samme mening. Her har vi brugt vores egne ord om det sygeplejerskerne siger - dette kaldes meningskondensering (se bilag D). Trin 4 Her skal man stille spørgsmål til de naturlige meningsenheder ud fra undersøgelsens formål, for derved at udlede de centrale temaer (se bilag D). 17

23 Vi har af denne proces udledt 2 hovedtemaer og to undertemaer til hvert tema, som vi vil arbejde med i analysen: Tema 1. Kommunikation og omsorg på et akut sengeafsnit Den gode sygepleje forudsætter, at patienten føler sig set, hørt og hjulpet Sygeplejerskens nærvær og kommunikation i mødet med den akutte patient Tema 2. Erfaring og retningslinjer har betydning for udøvelse af sygepleje Retningslinjer er bestemmende for sygeplejen Erfaringens betydning i udførelsen af sygepleje på akut sengeafsnit Trin 5 I dette trin skal vi udarbejde en sammenhængende analyse. Denne ses i analyseafsnittet Verifikation: Dette trin har vi valgt at sætte ind i metodekritik, som er at finde senere i opgaven Rapportering: Ifl. Kvale og Brinkmann bliver rapporter nemt kedelige, fordi forskeren frygter at foretage subjektive fortolkninger. Dette kan medføre en rapport med lange ufortolkede citater, hvor forskeren ikke bruger teoretiske fortolkninger. For at udarbejde en rapport der ikke bliver lang og kedelig, er det derfor vigtigt, at forskeren ved hvad der skal fortælles i interviewet. Hermed bliver det lettere at få udvalgt de rigtige citater til fortolkning. For at forsøge at undgå overstående i vores opgave, havde vi bestemt undersøgelsens metode og formål samt tilegnet os viden på området (Kvale & Brinkmann 2009 pp ). I vores opgave har vi valgt at fortælle så nuanceret som muligt om hvordan vi har foretaget interviewet og hvordan interviewsituationen var. Dette har vi gjort, for at læseren skal være i stand til at vurdere opgavens pålidelighed samt for at gøre opgaven så transparent så muligt (Kvale & Brinkmann 2009 pp ). 18

24 Vi har desuden beskyttet vores informanters privatliv ved at undlade navne og hvilket sygehus de arbejder på. Vi har dog stadig valgt at medtage hvilken slags afdeling de arbejder på, da det er relevant ift. vores opgave (Kvale & Brinkmann 2009 pp ). Kvalitativ forskning bør ifl. Kvale og Brinkmann bidrage til at forbedre menneskelige vilkår. Resultaterne af vores opgave skal kommunikeres i en form der er videnskabelig og etisk holdbar, hvilket vi mener vores opgave lever op til (Kvale & Brinkmann 2009 p. 299). Liza 5.4 Etiske overvejelser I forbindelse med denne opgave, har vi gennem hele forløbet gjort os nogle etiske overvejelser. Anne Disse overvejelser er særligt funderet på de Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Via University College 2005).Under disse retningslinjer hører punkter som anonymitet, indhentning af samtykke samt bortskaffelse af disse efter endt opgaveskrivning. Vi har på denne baggrund opbevaret alle materialer med vores data fortroligt, således at ingen andre kommer i kontakt med eller får adgang til disse. Bortskaffelsen af følsomme data vedrørende vore informanter vil ligeledes ske i al fortrolighed og materialet vil blive makuleret efter brug af disse. Ift. samtykkeerklæring til informanterne, har vi valgt at undlade denne, da det er sundhedsfagligt personale vi interviewer. Ifl. de Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, er samtykkeerklæringen kun relevant i forbindelse med indhentning af oplysninger fra patienter eller hvis sundhedspersonalet skal udtale sig om en konkret patient. Samtykkeerklæringens formål er, at sikre at patienten deltager frivilligt i undersøgelsen, samt at det ikke vil få konsekvenser for patientens videre behandling hvis denne trækker samtykkeerklæringen tilbage. Dermed handler det om at beskytte patientens autonomi og integritet (Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden p. 6). Vi fået tilladelse til interview af afdelingssygeplejersken og informanterne er blevet velinformeret omkring interviewet samt dets emne før interviewets start. Vi valgte desuden, at redegøre for vort emne til opgaven og gjorde informanterne 19

25 opmærksomme på, at de var velkomne til stille spørgsmål undervejs, hvis der måtte være tvivl om noget. Vi valgte derudover, at planlægge vores interviews således, at vi forstyrrede undersøgelsesgruppen mindst muligt. Da vi har foretaget vores interview på et akut sengeafsnit, forekommer der stor uforudsigelighed og periodevis stort patient-flow. Vi valgte på baggrund af dette, at foretage vores interviews over en hel uge. Da vi ankom til afdelingen, gjorde vi personalet opmærksomme på, at vi var på afdelingen og var klar til interviews, hvorefter vi gik ned i et mødelokale og ventede på, at personalet havde tid til at blive interviewet. 5.5 Litteratursøgning I ovenstående metodeafsnit, har vi benyttet os af litteratur vi i forvejen kendte og tidligere havde benyttet os af i andre sammenhænge under uddannelsen. Disse er Kvale & Brinkmann, Jacob Birkler samt Jens Thisted. I diskussionen har vi benyttet os af teoretikere, som vi ligeledes havde et kendskab til fra vores studie. 5.6 Metodekritik Opgavens validitet og reliabilitet afhænger af det indsamlede empiri, som i vores opgave er interviewet. Derfor har kvaliteten af vores interview stor betydning for resten af opgaven og for resultaterne. I begyndelsen af dette projekt, udarbejdede vi en problemformulering. Denne lagde op til, at vi skulle bruge en kvalitativ tilgang med en hermeneutisk tilgang, da vi søger at få indblik i hvad sygeplejersker på akut sengeafsnit oplever som værende god sygepleje. Efter vores indledende litteratursøgning stod det os klart, at vi ikke kunne finde empiri der belyste lige netop vores emne. Efterfølgende valgte vi at benytte os af et kvalitativt interview til indsamling af empiri. Under hele processen har vi, som tidligere nævnt, benyttet os af Kvale og Brinkmanns 7 faser, da det netop er kvalitativ interview de beskæftiger sig med. Ifl. Kvale og Brinkmann, er validitet ikke et punkt i en undersøgelse, men bør præge alle 20

26 faser af undersøgelsen (Kvale& Brinkmann 2009 p. 267), hvilket vi har forsøgt at leve op til. Vi ønskede at få lov til at tale med 3 sygeplejersker med forskellige erfaringsbaggrunde. Dette imødekom afdelingen og vi talte med to forholdsvis nyuddannede sygeplejersker og en rutineret sygeplejerske. Hvis vi havde talt med andre sygeplejersker, havde de muligvis svaret anderledes og resultaterne havde været anderledes. Liza Vi har i undersøgelsen valgt at arbejde med sygeplejerskens perspektiv på den valgte problemstilling. Vi er bevidste om, at vi kunne have fået et andet og mere nuanceret resultat af undersøgelsen hvis vi også havde haft patientperspektivet med. Vi har fravalgt andre vinkler, da vi med denne opgaves omfang, ikke mener vi ville kunne belyse begge vinkler tilfredsstillende. I undersøgelsen har vi forsøgt at sætte vores forforståelse i spil, men i selve interviewdelen har vi forsøgt at sætte den i parentes, for ikke at have indflydelse på vores informanters svar. Vi må dog erkende, at vi muligvis har haft tendens til at stille ledende spørgsmål under interviewet, på baggrund af vores forforståelse. Dette kan have medvirket til at vores resultater er gået i den retning de er og have indflydelse på opgavens reliabilitet. Dette kan også være resultatet af, at vi ikke har stor erfaring med at udføre interview. Det kan desuden have en indvirkning på vores spørgeteknikker og uddybning under interviewet. Da vores interviewguide er meget åben, var det afgørende at vi kunne stille opfølgende spørgsmål for således at få uddybet informanternes svar. Dette vil ligeledes kunne have indflydelse på vores resultater og validiteten af interviewet. Vi har begge været i klinik på et akut sengeafsnit og har fungeret som en del af personalegruppen. Vi har derfor en fælles forståelse omkring udøvelsen af sygeplejen på et sådan afsnit. Dette kan ligeledes være medvirkende til at vi ikke har spurgt uddybende nok ind til informanternes svar, da vi allerede har en forståelse for hvordan tingene fungerer på en sådan afdeling. Til trods for vores kritik af opgavens validitet og reliabilitet, ser vi dog, at informanternes svar har været brugbare for vores opgave, da vi har fået svar på det vi søgte. 21

27 Anne 6.0 Analysefund Vi vil i dette afsnit præsentere vores analyseresultater, som vi fremfandt gennem meningskodning- og kondensering af vores interview. Ud fra ovenstående fremfandt vi seks foreløbige temaer. Vi valgte efterfølgende at sammensmelte temaerne således, at vi fik to overordnede temaer med herunder tilhørende to undertemaer. Undertemaer udgør derfor tilsammen overtemaet. Vi valgte at opstille temaerne som beskrevet ovenstående, da det for os gav en bedre mening og forståelse af temaerne. Derudover skabte det for os at se, mere overskuelighed i vores analyse. Liza Tema 1. Kommunikation og omsorg på et akut sengeafsnit Den gode sygepleje forudsætter, at patienten føler sig set, hørt og hjulpet Sygeplejerskens nærvær og kommunikation i mødet med den akutte patient Tema 2. Retningslinjer og erfaring har betydning for udøvelse af sygepleje Retningslinjer er bestemmende for sygeplejen Erfaringens betydning i udførelsen af sygepleje på akut sengeafsnit 7.0 Analyse og diskussion I dette afsnit vil vi analysere samt diskutere de ovenstående analysefund. Diskussionsafsnittet til hvert tema, vil forekomme efter hver analyse Tema 1 Kommunikation og omsorg på et akut sengeafsnit Vi vil i det første tema diskutere vores analysefund med Joyce Travelbees teori omhandlende mellemmenneskelige relationer samt inddrage Eide & Eides kommunikationsteknikker. 22

28 7.1.1 Den gode sygepleje forudsætter, at patienten føler sig set, hørt og hjulpet I nedenstående citat omtaler sygeplejersken, at hun finder det nemt at drage omsorg for patienten i den akutte fase. Der beskrives, at hun i den akutte situation fratager patientens byrde. Her tales om patientens angst i forhold til at beholde livet, og at sygeplejersken oplever, at sygeplejen går op i en højere enhed, når patienten oplever sygeplejerskens tilstedeværelse og patienten føler sig set, hørt og hjulpet; "Det er egentlig meget nemt med sygeplejen og omsorgen, fordi det man gerne vil når man er bange, det er at det bliver taget fra en, man bliver set og hørt og hjulpet. Nu er det jo et hjerte afsnit jeg er på, så derfor så reddet, ikke bare hjulpet, men reddet - at man får eller beholder livet, det er jo det som folk er rigtig bange for, at de ikke gør, så derfor går sygeplejen op i en højere enhed i det øjeblik man står der og de kan se vi er der med det samme, det er jo det der ligger i den kardiologiske del (Informant 2) Sygeplejerskens nærvær og kommunikation i mødet med den akutte patient I dette citat forklares vigtigheden af sygeplejerskens nærvær i den akutte fase samt vigtigheden af at være tydelig i sin kommunikation gennem hele forløbet for derved at undgå, at patienten kun hører det de er bange for - "Blodprop i hjertet"; "Jeg synes det er vigtigt at man er nærværende og får forklaret patienten de ting man gør i den akutte situation, for tit hører de jo kun; Blodprop i hjertet, og så fokuserer de kun på det. Så at kunne få forklaret hele forløbet, hvad der skal ske, og hvorfor vi tager de blodprøver osv. (Informant 3) Diskussion I det første citat taler sygeplejersken om, at det er vigtigt at hjælpe patienten, så vedkommende føler sig set, hørt og hjulpet og derved fratager patienten byrden. Når dette finder sted, mener sygeplejersken at sygeplejen går op i en højere enhed. 23

29 I det andet citat beskriver sygeplejersken at det er vigtigt at være nærværende i kommunikationen med patienten i den akutte situation, så patienten derved ikke kun fokuserer på diagnosen. Samlet set ser vi, at begge sygeplejersker her omtaler nærheden i kommunikationen og i mødet med patienten, så derfor finder vi det er relevant at inddrage Joyce Travelbees (JT) teori, som omhandler kommunikation som en kompliceret og gensidig proces, hvor det er vigtigt at få etableret et ligeværdigt forhold. Denne proces finder sted hver gang sygeplejersken og patienten er sammen, hvilket giver dem mulighed for at lære hinanden at kende. Kommunikationen er forudgående for og en del af etableringen af menneske-til-menneske forholdet, hvilket ifl. JT er en forudsætning for at opnå en god relation (Travelbee 2008 pp ). For at opnå den gode relation er det vigtigt, at sygeplejersken ser det unikke i patienten og ikke som en stereotyp som fx. den bange hjertepatient. Som følge af den gode relation kan man derved opfylde sygeplejens vigtigste mål som ifl. JT er, at hjælpe denne med at håndtere og finde mening i erfaringer med sygdom og lidelse. Dette mål opnås gennem menneske-til-menneske-forholdet (Travelbee 2008 pp ). For at etablere menneske-til-menneske-forholdet skal man ifl. JT gennem fem faser. Det første møde mellem sygeplejersken og patienten vil foregå i en modtagersituation, der kan være præget af travlhed, tidspres samt handletvang, hvor det for sygeplejersken omhandler triage af patienten. Dette møde vil ifl. JT være præget af, at sygeplejersken og patienten opfatter hinanden som generaliseret stereotyper. Her skal de involverede parter have et indtryk af hinanden og her er det ligeledes vigtigt, at sygeplejersken ikke kun ser en patient som skal triageres, men som et unikt menneske (Travelbee 2008 pp ). I den næste fase vil selve personen i både sygeplejersken og patienten fremstå tydeligere og der vil forekomme en vis tilknytning mellem personerne. I denne fase begynder sygeplejersken desuden at lægge mærke til, hvordan patienten opfatter sin situation. I andet citat forklarer sygeplejersken vigtigheden af, at informere patienten i den akutte situation om hvad der skal ske, herunder at få forklaret hele forløbet og begrunde hvorfor der skal tages diverse blodprøver. Således observerer sygeplejersken i situationen, som fremgår i andet citat, at patienten har brug for at få forklaret forløbet, 24

30 for på den måde at undgå, at patienten ikke kun fokuserer på diagnosen "blodprop i hjertet". Således vil sygeplejersken i denne situation komme til at fremstå tydeligere for patienten og der vil forekomme en hvis tilknytning mellem sygeplejerske og patient. Denne fase vil foregå indtil de to personer har knyttet en tæt forbindelse, da denne forbindelse er grundlaget for empatien, men også det redskab der gør parterne i stand til at nå videre end empati (Travelbee 2008 pp ). Empati, som er næste fase, er en erfaring mellem mennesker, hvor man kan sætte sig ind i et andet menneskes situation og følelser uden at blive opslugt af det. Formålet med empati er, at opnå en forståelse for patienten, for dermed at kunne forudsige patientens adfærd. Denne viden kan bruges konstruktivt til at hjælpe patienten, men den kan ifl. JT også bruges udelukkende til at forudsige adfærden hos patienten. Empati er ikke en sammenhængende proces - den kan opstå glimtvis eller få gange. Det første citat ser vi kan relateres til fase 3 - empati, da vi ser, at sygeplejersken får en forståelse for patienten, sætter sig i dennes sted og hermed opfatter patientens behov for at blive hjulpet, hvilket gør, at patienten i den akutte situation føler sig set, hørt og hjulpet. Når empatien er opnået, vil kommunikationen mellem parterne definitivt blive ændret, da det man har opnået ikke uden videre kan slettes. JT klassificerer empati som en neutral ting, der hverken er god eller dårlig, men som fremmes af en rig erfaringsbaggrund (Travelbee 2008 pp ). Sympati er den 4 fase og er resultatet af empati, hvor sygeplejersken har et ønske om eller en trang til at lindre den syges lidelse. Dette ønske eller trang om at lindre, er et kendetegn ved sympatien, der ikke findes i empatien. JT beskriver bl.a. sympatien som en måde at tænke og føle på, en måde hvorpå man udtrykker ægte omsorg og bekymring, som vil udtrykkes gennem kropssproget og vil blive opfanget af den syge. Desuden har sygeplejersken her en dyb og personlig deltagelse og interesse i at afhjælpe den syges lidelse, så denne ikke skal bærer den alene. Resultatet af sympatien, er ifl. JT, at relationen mellem den syge og sygeplejersken er blevet styrket, hvorved der kan opstå tillid, hvis sygeplejersken gennem sin adfærd viser at hun er pålidelig (Travelbee 2008 pp ). 25

31 Gensidig forståelse er den 5 og sidste fase, og kontakt er resultatet af det begge parter har oplevet og erfaret genne de fire foregående faser. Ifl. JT er dette det overordnede mål med menneske-til-menneske-forholdet - det at afhjælpe eller lindre den andens lidelse (Travelbee 2008 pp ). I det første citat taler sygeplejersken om, at det handler om at tage det fra patienten. Med "det" mener vi, at hun taler om at fratage patienten at han er bange, hvilket i denne situation er hans lidelse eller byrde, hvilket stemmer overens med JT overordnede mål med menneske-til-menneske-forholdet. Desuden taler sygeplejersken om at det er vigtigt at patienten føler sig set, hørt og hjulpet. Her kan sygeplejersken vælge at benytte sig af at følge verbalt. Dette vil sige at man bruger anerkende ord som ja eller jeg forstår og når dette understøttes af nonverbale signaler, kan det være medvirkende til at patienten føler sig set og hørt, hvilket virker anerkendende og kan stimulere patienten til at fortælle videre (Eide og Eide 2007 pp ). Desuden kan sygeplejersken i kommunikationen med den akutte patient vælge, at benytte sig af aktiv lytning. Aktiv lytning indebærer at man lytter til det verbale, herunder det patienten fortæller. Aktiv lytning indebærer også det nonverbale. Det nonverbale omfatter alt det man gør med sin krop. For at benytte sig af sit nonverbale sprog og aflæse andres, kræver det, at man er bevidst om hvad det indebærer. Man kan med det nonverbale sprog skabe tryghed og vække tillid ved at møde den anden på en bekræftende og anerkende måde, så personen kan vælge at åbne sig. Dette kræver blandt andet at der er kongruens mellem det verbale og nonverbale, så det man siger verbalt passer sammen med hvad man udtrykker nonverbalt (Eide og Eide 2007 pp ). I det andet citat fortæller sygeplejersken for os at se, at det for hende vigtigt at være nærværende i den akutte situation, for at være i stand til at berolige patienten og dermed udøve sygepleje der er tilfredsstillende for hende. Denne nærhed tolker vi som en ægte interesse for det enkelte menneske, hvilket skaber en rigtig god forudsætning for at etablere en relation. De to omtalte citater er fra to forskellige sygeplejersker, hvor den ene finder det nemt at se hvad patienterne har behov for i den akutte situation, nemlig det at fratage patientens byrde, her det at være bange. Den anden omtaler at det er vigtigt at være 26

32 nærværende og få fortalt patienten hvad der skal ske og derigennem berolige ham. Sygeplejerskernes erfaringsgrundlag er vidt forskellige, den første har ca. 40 år og den anden ½ år. Det vi mener at kan se ud fra disse udtalelser er, at erfaringen også spiller en stor rolle i hvordan man opfatter hvad der er vigtigt for sygeplejen. Dette vil vi komme ind på senere i opgaven. På et akut sengeafsnit kan menneske-til-menneske-forholdet være en stor udfordring at opnå. De sidste faser af processen kan være vanskelig at gennemgå, da det efter vores erfaringer er et afsnit, som ofte er præget af travlhed og stort patient-flow. Indlæggelsestiden kan desuden også have en indvirkning på, i hvor høj grad man opnår en relation. Indlæggelsestiden tilstræbes til at være på ca. 24 timer (Akut sengeafsnit Regionshospitalet Randers 2013), hvorefter patienten overflyttes til stamafsnit eller bliver udskrevet. Vi mener, at ovenstående kan være medvirkende til, at sygeplejerskerne og patienten ikke får opbygget en tæt relation og derved kan det være særdeles udfordrende at fratage patienten deres byrde. Desuden kan måden hvorpå man kommunikerer med patienten, når man ikke opnår menneske-til-menneske-forholdet, være præget af manglende tillid og tryghed, hvilket kan føre til at patienten har svært ved at håndtere situationen og lidelsen på en hensigtsmæssig måde. Derved kan man ikke med sikkerhed få afhjulpet eller lindret patientens lidelse. Vi siger hermed ikke, at det er umuligt at opbygge en god relation på et akut sengeafsnit eller at man skal gennemgå de fem faser for at være i stand til at kommunikere eller udøve god sygepleje, men vi mener, at det er en ting man skal være opmærksom på og have god erfaring med for at være i stand til at opbygge i det korte møde med patienten. Anne 7.2. Tema 2 - Retningslinjer og erfaring har betydning for udøvelse af sygepleje I dette undertema "Retningslinjer er bestemmende for sygeplejen", vil vi diskutere vores analysefund med Kari Martinsens teori omhandlende det faglige skøn samt Virgina Henderssons sygeplejeteori omkring menneskets grundlæggende behov 27

33 7.2.1 Retningslinjer er bestemmende for sygeplejen Nedenfor beskriver sygeplejersken, at hun ønsker at være nærværende overfor patienten, herunder at få patienten talt til ro og hjælpe patienten med at spise, således at hun kan gå derfra med god samvittighed. Kliniske retningslinjer er bestemmende for sygeplejen i denne situation, og sygeplejersken retter dermed sygeplejen derefter; "Det er man jo nødt til for man skal jo følge retningslinjerne og selvom man måske havde mere lyst til lige at sige kan du lige vente fem minutter til den patient der var kommet og så lige sætte sig ind og få ordnet det ved den dame, lige få snakket hende til ro og få hende sat i gang med at spise så man med god samvittighed kunne gå ind og tage i mod den patient (Informant 1) I nedenstående citat, beskriver sygeplejersken, at hun tit oplever, at stå i situationer, hvor der forekommer et spændingsfelt mellem det, at gerne vil kunne være nærværende overfor de patienter der har brug for det, men travlhed og det store patient-flow, gør det ikke muligt for sygeplejersken, da hun prioriterer sygeplejen ud fra triage; "Altså jeg synes jo generelt tit vi gør det fordi hvis du står i en situation hvor der ligger en masse patienter som er indlagte. Du vil rigtig gerne eksempelvis gå ind til fru Hansen og hjælpe hende med at blive vasket og hun kan få noget ordentligt og spise og være nærværende for hende og snakke med hende, men samtidig ved du også at der kommer 3 AMI patienter lige om lidt og dem er du nød til at have tele på og have triageret fordi det skal jo gøres (Informant 1) Diskussion I det første citat beskriver sygeplejersken, at hun i den pågældende patientsituation er nødt til at følge de retningslinjer der foreligger for triagen. Hun beskriver, at hun gerne vil være nærværende overfor patienten, som ikke selv er i stand til at spise, for på den måde at gå derfra med god samvittighed over at have udført den ønskværdige sygepleje hos patienten. 28

34 I det andet citat, beskriver sygeplejersken igen det spændingsfelt der for hende forekommer ift. at være nærværende overfor patienten samtidig med, at hun skal sikre de øvrige patienters overlevelse ved hjælp af triagesystemet. Da de to pågældende situationer i citaterne tilkendegiver, at der er tale om en balance mellem det, at kunne være nærværende overfor patienten på et akut sengeafsnit og samtidig følge de givne retningslinjer, som i denne situation er triage, finder vi det naturligt og relevant at inddrage Kari Martinsens omsorgsteori omkring det faglige skøn, det sandsende og registrerende øje samt Virgina Henderssons sygeplejeteori omkring menneskets grundlæggende behov. I ovenstående citater prioriterer sygeplejersken sin sygepleje. Patienten, hvis behov er at få hjælp til at spise samt patienten, som har brug for hjælp til at blive vasket er ikke truet i forhold til overlevelse, men det kan de patienter være, som sygeplejersken skal til at tage imod. Da akut sygepleje og herunder triage, har til formål at sikre patientens overlevelse, prioriterer sygeplejersken her i henhold til, hvem der har mest brug for hjælp. Erfaringer ift. triage peger på, at triageprincippet reducerer mortaliteten og forbedrer patientsikkerheden, idet den akutte patient vurderes ud fra objektive, ensartede parametre - hvilket er et kvalitetsløft (Danish Emergency Process Triage DEPT 2011) Sygeplejen på akut sengeafsnit er ofte præget af stort patient-flow, uforudsigelighed og travlhed. Dette medfører, at sygeplejersken i mange situationer skal prioritere sin tid til patienterne. Når det for sygeplejersken er svært, at skabe en balance mellem brugen af retningslinjer og standarder med omsorg og nærvær overfor patienten, er det fordi den standardiserede sygepleje for os at se, skal kombineres med det faglige skøn indenfor den akutte sygepleje. Det faglige skøn er ifl. Kari Martinsen (K.M) et fortolkningsarbejde og er af stor nødvendighed, for at kunne yde god sygepleje og foretage sygeplejefaglige vurderinger (Martinsen & Eriksson 2013 p. 104). Ved at bringe det faglige skøn i spil med retningslinjer - herunder triage, vil sygeplejen blive nuanceret frem for blot standardiseret og ensartet. For at opnå en balance for sygeplejersken, i situationen, hvor hun ønsker at være 29

35 nærværende overfor patienten, som har brug for hjælp til at spise eller til at blive vasket, bør hun for os at se, bringe sig selv i spil ift. de givne retningslinjer omkring triage, således at de ikke bliver styrende for hendes sygepleje, men derimod retningsgivende. Ved at anvende sit faglige skøn indenfor akut sygepleje, vil sygeplejen således blive præget af sansning og refleksion, hvilket K.M betragter som en del af den gode sygepleje. Ifl. K.M, er det faglige skøn den praktisk-moralske handlingsklogskab, som siger noget om den opmærksomme sygeplejerske og den reflekterende praktiker, hvorved den praktiske del af sygeplejen og den sansende del er i sammenspil (Martinsen 1998 p ). K.M siger desuden, at sansning er grundlæggende for al forståelse, og den gode sygepleje består blandt andet for hende at se i, at kunne bruge sine sanser i mødet med patienten og herved opnå en forståelse for den situation patienten befinder sig i. Det faglige skøn er derved en kombination af den sygeplejefaglige viden, de praktiske færdigheder samt evnen til at bruge sine sanser. K.M beskriver, at sygeplejersken bør veksle mellem at sanse og registrere, således at helheden i situationen opfattes. Det betyder hermed, at hverken sansning eller registrering kan stå alene, hvorfor der er tale om en vekselvirkning, hvilket kaldes "Det dobbelte øje" (Martinsen 2001 p ). Ved at sygeplejersken anvender det registrerende øje i patientsituationen som fremgår af citaterne, fokuseres der på hvordan situationen vurderes på baggrund af systemer og klassificering og herved på baggrund af triagering, hvorved sygeplejen prioriteres ud fra deres tilstand, således at de mest syge patienter bliver behandlet først. For os at se, registrer sygeplejersken således, at der er patienter på vej til afdelingen, som skal triageres, for at sikre disses overlevelse, da hun endnu ikke ved, hvilken sygeplejefaglig problemstilling der er tale om hos de kommende patienter. Ved at bruge det sansende øje, fokuseres der på det sygeplejersken sanser hos patienten og de indtryk denne samt situationen giver hende. Herved opleves patienten som et unikt og værdifuldt individ. 30

36 Ved at sygeplejersken bruger sit sansende øje, sanser hun patientens behov, og er herved opmærksom på de sansende indtryk der gives hende inde hos patienten. Når disse to øjne mødes, forekommer en sammensmeltning "det dobbelte øje", og her skabes det faglige skøn for sygeplejersken (Martinsen 2001pp ). For os at se, sanser sygeplejersken i begge situationer i citaterne, at patienterne har brug for henholdsvis hjælp til at spise samt til at blive vasket. Dette tilkendegiver, at patienterne har problemer ift. at opfylde deres grundlæggende behov. Her ser vi, at sygeplejersken bruger "det dobbelte øje", da hun sanser patienternes problemer ift. at opfylde dennes grundlæggende behov. Desuden registrer hun, at der er flere patienter på vej til afdelingen, hvilket i citatet benævnes som "AMIpatienter". Ud fra hendes sanseindtryk og de registreringer hun gør sig, prioriterer hun sin sygepleje herefter, hvilket akut sygepleje i høj grad er bygget op omkring. Dét, at det kan være svært for sygeplejersken at finde en balance mellem effektivitet og omsorg i arbejdet på akutsengeafsnit, lægger op til vores næste undertema, som omhandler erfaringens betydning i udførelsen af sygepleje Erfaringens betydning i udøvelsen af sygepleje Her finder vi at det er relevant, at inddrage Marit Kirkevolds (M.K) teori omkring personlig kompetence, da erfaring er en stor del af denne proces (Kirkevold 2003 pp ). I citatet nedenfor, beskriver sygeplejersken at hun ikke føler, at hun yder den ønskede sygepleje over for patienterne. Det medfører at hun føler sig som en dårlig sygeplejerske og lever dermed ikke op til egen idealforestilling; "Altså jeg fik det i hvert fald sådan lidt, at jeg følte mig som en lidt dårlig sygeplejerske, fordi jeg føler jo ikke jeg yder den omsorg over for patienterne som jeg skal, når jeg egentlig bare lader dem ligge, og jo det gør jeg for en enkelt person men hvad så med alle de andre. Jeg følte faktisk, at jeg er en dårlig sygeplejerske og det her er virkelig også dårlig sygepleje jeg har fået udført her. (Informant 1) 31

37 I nedenstående citat, fortæller sygeplejersken, at hun oplever, at erfaring er af stor betydning for sygeplejen, både på det faglige og personlige plan; "Erfaringen gør uhyggeligt meget. Jeg kan da sagtens huske år tilbage hvor jeg gik på arbejde og var bange for om der nu kommer en patient jeg ikke kan klare eller en patient der får et hjertestop - hvad skal jeg så gøre, og hvor man ubevidst tror man skal kunne det hele, men det kan man jo i sagens natur ikke (Informant 2) Diskussion Da dette tema omhandler den sygeplejefaglige erfaring på et akut sengeafsnit, har vi valgt at inddrage Marit Kirkevold (M.K) teori omhandlende personlig kompetence. M.K teori omhandler sammenhængen mellem den videnskabelige viden og anvendelse af denne i praksis. Dette er en proces som har fokus på at integrere teoretisk, praktisk og etisk viden i sine kompetencer. Disse former for viden integreres i en proces, hvori erfaring, refleksion og intuition indgår. For at kompetencen bliver personlig, kræver det, at den bliver integreret i selve udøvelsen af sygeplejen (Kirkevold 2003 p.29). I det første citat tilkendegiver sygeplejersken, at hun ikke har mulighed for at udføre den ønskværdige sygepleje, hvilket giver hende følelsen af at være en dårlig sygeplejerske. Udtalelsen i citatet er fra en sygeplejerske, som har et halvt års erfaring som sygeplejerske. Da sygeplejersken i citatet ikke har særlig stor erfaring indenfor akut sygepleje, kan dette medvirke til, at sygeplejersken ikke føler sig tilstrækkelig indenfor udførelsen af sygepleje, hvilket gør, at hun ikke lever op til egen idealforestilling, som for os synes at være en nærværende og omsorgsfuld sygeplejerske. Når sygeplejersken ikke har mulighed for at leve op til egen idealforestilling, kan det ifl. M.K, skyldes at sygeplejersken ikke har nok erfaring samt praktisk viden, og hermed er det muligt at de komponenter der baner vejen for personlig kompetence, ikke er fuldt integreret i udførelsen af hendes sygepleje (Kirkevold 2003). Herved kan det ifl. M.K være en stor udfordring at udøve sygepleje på kyndig vis, når man er ny indenfor sygeplejefaget. 32

38 I det efterfølgende citat fortæller en anden sygeplejerske, med 40 års erfaring indenfor sygeplejefaget, at hun mener det er uhyggelig vigtigt at have erfaring i udøvelse af sygepleje. Hun giver desuden udtryk for, at man ubevidst tror, at man skal kunne det hele, selvom man ikke har så meget erfaring. Ud fra sygeplejerskens udsagn tolker vi, at hun er klar over at ens egen idealforestilling omkring den gode sygepleje, kan være svær at leve op til når man er ny indenfor sygeplejefaget. Vi ser endvidere ud fra citatet, at erfaring gør, at man er i stand til at tænke, at man ikke skal kunne det hele. M.K beskriver, at kompetence ikke er en uforanderlig egenskab men en evne som udvikles. For at udvikle kompetence i at benytte videnskabelig viden i praksis, må man være i besiddelse af to færdigheder; vurderingskompetence og anvendelseskompetence. Vurderingskompetence handler om at være i stand til at mestre sproget og formen i videnskabelige rapporter, da man derigennem får en del af sin videnskabelige viden. Ligeledes skal man være i stand til at give en kritisk vurdering af rapporten og om den har reel klinisk betydning. Anvendelseskompetence omhandler det, at afpasse sin sygepleje til en konkret situation, med brug af passende teori på en fleksibel måde. Liza Teoretisk viden beskrives af M.K som en viden, som man kan enes om, ud fra bestemte vurderingskriterier - altså en gyldig viden. Denne findes ofte i et skriftligt udsagn, der som udgangspunkt kan tilegnes og bruges af alle, herunder eksempelvis triage, hvor de akutte patienter vurderes ud fra en klinisk manual (Kirkevold 2003 pp ). Den praktiske viden omtaler M.K som en viden, den enkelte person gør sig i eksempelvis udøvelsen af sygepleje. Har man haft mange praktiske erfaringer omkring hvordan sygepleje skal udøves i forskellige sammenhænge, ses der tendens til at generalisere ud fra denne viden - denne viden tilegner vi os derfor gennem erfaring. Denne del af processen er desuden delvist knyttet til refleksion, da man tænker over de erfaringer man har gjort sig, for at forsøge at lære af dem. Refleksion handler om, at stoppe op og se handlingen og situationen på afstand, hvilket kan være et værktøj til at undgå vanetænkning samt generalisering. Denne handling kan være noget man bevidst gør for at reflektere over den udførte/kommende handling, men det kan også være refleksion der bliver fremkaldt af situationen. Refleksionen er blevet gjort personlig når man ikke længere benytter den bevidst (Kirkevold 2003 pp

39 35). Etisk viden består for M.K af både teoretisk og praktisk viden og omfatter generelle normer og værdier. Her drejer det sig om at gøre den etiske viden til en moralsk kompetence, således at det er viden der kommer til udtryk i praksissituationer (Kirkevold 2003 pp ). I denne teori beskriver M.K intuition som en proces, som ikke er bevidst, men hvor man anvender praktisk og teoretisk viden, og det er her denne viden bliver personlig og helt integreret i personen og udøvelsen, hvilket er et stort skridt på vejen mod personlig kompetence. Ovenstående teori omkring personlig kompetence peger for os at se på, at den sygeplejerske som har 40 års erfaring indenfor sygepleje oplever, at hun har integreret personlig kompetence i sin udøvelse af sygepleje. Dette tolker vi ud fra det andet citat, hvor sygeplejersken udtaler, at erfaring gør uhyggelig meget, og når man er uerfaren tror man, at man skal kunne det hele. Sygeplejerskens udtalelse peger for os at se på, at grundet hendes store erfaring indenfor sygepleje, er hun i stand til at anvende praktisk, teoretisk og etisk viden. Vi ser, at sygeplejersken ubevidst bruger de komponenter som udgør personlig kompetence og herved er de integreret i hendes udøvelse af sygepleje. Således ser vi, at grundet hendes erfaring, er hun bevidst om egne kompetencer og kan herved ifl. M.K teori udøve sygepleje kyndig vis. 8.0 Konklusion I denne opgave, har vi undersøgt hvad sygeplejersken anser som værende god sygepleje på et akut sengeafsnit. Vi vil i denne del af opgaven sammenfatte vores resultater, som vi gennem analysen og diskussionen er kommet frem til. For at besvare vores problemformulering har vi benyttet os af disse forskningsspørgsmål: Hvordan oplever sygeplejersken det, at skulle balancere kravet om effektivitet herunder kvalitetssikring/udvikling med sygeplejeidealet omkring omsorgsfuld og nærværende sygepleje? 34

40 Hvilke tanker og følelser gør sygeplejersker sig i forhold til egen idealforestilling omkring omsorg og sygeplejen i praksis på et akut sengeafsnit? Hvordan stemmer sygeplejerskens egen idealforestilling overens med sygeplejen i praksis på en akutafdeling? Hvilken betydning har erfaring for udøvelsen af sygepleje på et akut afsnit? Vi kan ud fra tema 1 "Kommunikation og omsorg på et akut sengeafsnit" konkludere, at vores analyseresultat peger på, at den gode sygepleje forudsætter at patienten føler sig set, hørt og hjulpet. Ud fra vores resultater ses der hos akutte patienter en tendens til, at de er meget fokuseret på den stillede diagnose i det akutte forløb. Vi kan i denne sammenhæng konkludere, at sygeplejerskens kommunikation er af stor betydning i mødet med den akutte patient. Sygeplejerskernes udsagn peger på, at nærvær og kommunikation er en vigtig del af den gode sygepleje, for på den måde at være i stand til at berolige patienten, og lette de bekymringer der er ift. den stillede diagnose. Anne Desuden er vi kommet frem til, at travlhed, indlæggelsestid samt stort patient-flow kan være medvirkende til, at det er en stor udfordring for sygeplejersken, at opbygge en tæt relation til patienten på et akut sengeafsnit. Her peger vores resultater igen på, at kommunikationen er af stor betydning, for at kunne opbygge en relation til patienten. Ud fra tema 2 "Retningslinjer og erfaring har betydning for udøvelse af sygepleje", kan vi konkludere, at der ses en tendens til, at sygeplejen på et akut sengeafsnit bliver styret af retningslinjer. For at sygeplejen på akut sengeafsnit ikke bliver upersonlig og standardiseret, som følge af de effektivitetskrav der foreligger, må sygeplejersken være i stand til at være sandsende og registrerende og hermed give noget af sig selv. Dette ses som værende nødvendigt, for at sygeplejersken kan benytte sig af sit faglige skøn og på den måde vurdere hvilken pleje og omsorg, patienten har brug for, når han ikke selv har viden, kraft eller mulighed for at bestemme, hvad der i situationen er bedst. Vi kan desuden konkludere, ud fra vores analysefund, at erfaring spiller en væsentlig rolle ift. at kunne klare det pres der ofte forekommer på et akut sengeafsnit, grundet det 35

41 store patient-flow, travlhed samt kravene til kvalitetsudvikling- og sikring. På akut sengeafsnit, skal sygeplejersker prioritere ift. hvem der er truet på overlevelse og her oplever særligt uerfarne sygeplejersker, at balancen mellem effektivitet og omsorg er udfordrende, da der på en akut afdeling er stort patient-flow, travlhed og uforudsigelighed. Vi ser ud fra vores analysefund og diskussion, at manglende erfaring kan medføre, at sygeplejersken får følelsen af, at ikke kunne leve op til egen idealforestilling. Anne 9.0 Perspektivering Ifl. Lindahl og Juhl handler perspektiveringen om at løfte blikket og se ud over egen opgaven, da de mener et projekt sjældent er interessant i sig selv (Lindahl og Juhl 2007). Derfor finder vi det i vores perspektivering relevant at inddrage indførelsen af Den nye Fælles Akutmodtagelse (FAM). Ud fra vores resultat ses, at erfaring er af stor betydning ifm. udøvelse af sygepleje, og at manglende erfaring kan være medvirkende til, at nyuddannede sygeplejersker ikke kan leve op til egen idealforestilling. På baggrund af det, finder vi det relevant at inddrage implementeringen af FAM. Akutberedskabet er inde i en rivende udvikling, da der de nye fælles akutmodtagelser er under udarbejdelse og nogle er allerede i gang. Dette omfatter det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på sygehusene (Sundhedsstyrelsen 2007 p. 4). I 2007 udkom Sundhedsstyrelsen med rapporten, Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen, der omhandler implementering af FAM. Formålet med implementeringen af FAM er, at opnå høj ensartet faglige kvalitet, sammenhængende patientforløb og optimal udnyttelse af ressourcer (Sundhedsstyrelsen 2007p. 3). Ved betegnelsen fælles akutmodtagelse forstås en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig 36

42 bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver indlæggelse (Sundhedsstyrelsen 2007 p. 30). Ved implementering af FAM, ser vi at det kunne være med til at nedsætte travlheden og følelsen af, ikke have tid til patienterne i mødet med disse. Dette mener vi desuden kunne være med til at nedbringe travlheden. Travlhed er i vores opgave en medvirkende faktor til, at sygeplejerskerne har svært ved at udføre den sygepleje de ønsker, hvilket er medvirkende til, at specielt de uerfarne sygeplejersker, ikke lever op til egne idealforestillinger. Dette må i sagens natur må være utilfredsstillende for sygeplejersken og i yderste konsekvens kan man forestille sig, at det kan medfører at nyuddannede/uerfarne sygeplejersker bliver skræmt væk fra det akutte felt eller vælger at forlade faget. FAM har bl.a. til formål, at etablere bedre mulighed for samarbejde om den akutte uafklarede patient på tværs af specialer og der er dermed et bedre grundlag for at skabe et sammenhængende patientforløb. Formålet med FAM er også, at give bedre kvalitet i undersøgelse og mulighed for hurtigere diagnostik og behandling fra alle relevante specialer og funktioner (Sundhedsstyrelsen 2007 p. 30). Som vi kan se, ud fra vores diskussion og konklusion, spiller erfaring en væsentlig rolle for udøvelsen af sygepleje på en akut afdeling. Desuden synes der, at være en tendens til at nyuddannede sygeplejersker har en følelse af, at ikke kunne leve op til egen idealforestilling i arbejdet på akut sengeafsnit, da vi mener at nyuddannede sygeplejersker har en forholdsvis høj forventning til egen udøvelse af sygepleje. Vi Liza mener at en af grundende til dette er, at vi fra sygeplejerskeuddannelsens side, bliver undervist ud fra idealistiske og filosofiske tanker om hvordan sygeplejen gerne skal opfattes og udføres. Vi finder det på baggrund af dette værende vigtigt at have med i vores perspektivering, at det fra Sygeplejerskeuddannelsens side, kunne være relevant, at "ruste" os samt gøre vores undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen mere praksisnær, da der ses en tendens til som sygeplejerskestuderende eller nyuddannede, at læne sig meget op af den ideologi og de idealforestillinger der fremstilles under uddannelsen. Under disse ideologier kan Kari Martinsen eksempelvis nævnes. Ud fra ovenstående, ser vi vores opgave som værende brugbar ift. at skildre de udfordringer det kan give for nyuddannede sygeplejersker at arbejde på en akutafdeling. 37

43 På Sygeplejerskeuddannelsen er der et modul, svarende til 10 uger, som henvender sig til akut sygepleje. Velvidende, at akut sygepleje er et speciale, arbejder nyuddannede sygeplejersker på akut sengeafsnit. Vores opgaves resultater peger på, at den manglende erfaring kan være medvirkende til at der forekommer spændingsfelter for nyuddannede/uerfarne sygeplejersker, da de på den ene side skal leve op til de givne krav til nutidens sygeplejerske på en akutafdeling,inden for henholdsvis det store patient flow, travlhed, kvalitetsudvikling- og sikring samt ønsket om at stadig leve op til egen idealforestilling omkring det, at være den nærværende, rummelige og omsorgsfulde sygeplejerske. For at få et bredere perspektiv på den fremstillede problemstilling, kunne man vælge at foretage en spørgeskemaundersøgelse af nyuddannede/nyansatte sygeplejersker der arbejder på akut afdelinger. Dette kunne man gøre, for at finde ud af om det er en general problemstilling på akutafdelingerne. Dette ville afdelingerne ligeledes være i stand til at benytte sig af når de udarbejder og løbende forbedrer oplæringsforløb til nyansatte sygeplejersker. 38

44 10.0 Referenceliste Onlinepublikationer: Akut sengeafsnit Regionshospitalet Randers, 2013, E-dok [Online]. Available: 9C4VNV/$FILE/Introduktion%20Akut%20sengeafsnit%20% pdf [ ] 1 side Brabrand, M., Folkstad, L., Hallas, P., 2010, Visitation og triage af akutindlagte medicinske patienter, in Ugeskrift for læger[online]. Available: 59e [ ] 5 sider Center for kliniske retningslinjer, Baggrund [Online]. Available: [ ] 1 side Danish Emergency Process Triage DEPT, 2011, [Online]. Available: [ ] 8 sider Dansk Selskab For Kvalitet I Sundhedssektoren (DSKS), 2003, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner [Online]. [ ] 25 sider Den store danske, 2011, Jürgen Habermas, [Online]. Available: r_-_1900-t./filosoffer_1900-t._-_tyskland_-_%c3%98strig_-_schweiz_- _biografier/j%c3%bcrgen_habermas [ ] 39

45 Det kongelige bibliotek, google scholar, [Online]. Available: [ ] 1 side Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning, 2013, Kvalitet og mål i akutmodtagelser, [Online]. Available: [ ] 87 sider Gaardboe, O., Kristensen, S., J., 2011, Akuthospital og akutafdeling På vej, Horsens, [Online]. Available: k%20kontor/kvalitet%20i%20det%20akutte%20patientforl%c3%b8b%20- %20konference%20om%20f%C3%A6lles%20akutmodtagelser/Ove%20Gaardboe- Poulsen.ashx [ ] 1 side Holen, M., Holm-Petersen, C., Kirkevold, M. 2012, Sygepleje og sygeplejerskens rolle i dagens og fremtidens sundhedsvæsen, [Online]. Available: [ ] 29 sider IKAS a, 2009,DDKM for sygehuse, 1. version[online]. Available: [ ] 252 sider IKAS b, 2009, Historien bag, in DDKM for sygehuse, 1. version,[online]. Available: [ ] 2 sider Lauritzen, M., Dahlin, J., Skriver, C., 2009, Triage manual, Hillerød hospital, [Online]. Available: 40

46 C C372/0/Triagemaster.pdf [ ] 84 sider Nordberg, M., et al, 2010, The validity of the triage system ADAPT [Online]. Available: [ ] 2 sider Overgaard, A., E. 1997, Sanselig sygepleje in Sygeplejersken [Online] Available: [ ] 5 sider Region midtjylland, 2007, Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende akutmodtagelser, [Online]. Available: odtagelser.pdf] [ ] 44 sider Schröder, M., Hansen, T.J., Jørsboe, H., 2010, Udfordringer i triagefunktionen in Sygeplejersken [Online]. Available: [ ] 14 sider Sundhedsstyrelsen, 2007, Styrket akutberedskab - Planlægning for det regionale sundhedsvæsen, [Online]. Available: pdf [ ] 43 sider Sykepleiernes samarbeid i norden, 2003, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i norden, Oslo [Online]. [Available] 41

47 [ ] 20 sider Thim, T., Krarup, N. H., Grove, E.L., Lofgren, B.2010,"ABCDE systematisk tilgang til patienter med kritisk sygdom", in Ugeskrift for læger, [Online]. Available: E%20artikel%20-%20UfL.pdf [ ] 3 sider Via University college a, Bibliotekerne, Chinal plus. [Online]. Available: [ ] 1 side Via University college b, Bibliotekerne, Pubmed,[Online]. Available: [ ] 1 side Via University College, 2005, Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter [Online]. Available: [ ] 5 sider Bøger og tidsskrifter: Birkler, J. 2005, Videnskabsteori: En grundbog, Munksgaard Danmark, København, pp sider Bundgaard, K, Nielsen, KB, Sørensen, EE 2011,Kort & godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje in Klinisk Sygepleje,Årgang 25 (nr. 3) s sider Bundgaard, K, Sørensen, EE, Nielsen KB (2011) The Art of Holding Hand: A Fieldwork Study Outlining the Significance of Physical Touch in Facilities for Short-Term Stay, in International Journal for Human Caring. Volume 15 (no. 3) pp sider 42

48 Eide, H. & Eide, T. 2007, Kommunikasjon i relasjoner: Samhandling, konfliktløsning, etikk, 2. udgave, Gylendal Akademisk, Oslo, pp , sider Kirkevold, M Videnskab for praksis, Gads Forlag, København, pp sider Kirkevold, M Sygeplejeteorier Analyse og evaluering, 2. udgave, Munksgaard, København, pp , sider Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009, InterViev introduktion til et håndværk, 2. udgave, Hans Reizels forlag, København. 364 sider Langhorn, L., 2003, At udøve integritetsfremmende sygepleje hos den akut kritisk syge patient. Kandidatspeciale, Aarhus Universitet. pp sider Larsen, M., Wichmann, L., 2013, Sygepleje til den akut syge patient, Gads Forlag, København, pp sider Lindahl, M., Juhl, C., 2007, Den sundhedsvidenskabelige opgave Vejledning og værktøjskasse, FADL s Forlag, København, pp sider Martinsen, K. 1998, Fra Marx til Løgstrup, Munksgaard, København. 197 sider Nyström, M., Dahlberg, K., Carlsson, G., 2003, Non-caringencounters at an emergency care unit a life-world hermeneuticanalysis of an efficiency-driven organization, International Journal of Nursing Studies, Volume 40(no. 7) pp sider Thisted, J. 2010, Forskningsmetode i praksis Projekt orienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, København, pp , sider Travelbee J Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen, Munksgaard, København. pp , , sider I alt: 1593 sider 43

49 11.0 Bilagsfortegnelse Bilag A: Brugervejledning Triage Bilag B: Indledende litteratur søgning Bilag C: Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter. Bilag D: Udsnit af meningskondenseringen 44

50 Bilag A - Brugervejledning DEPT Danish Emergency ProcessTriage DEPT Introduktion: Ved triage sorteres og prioriteres patienter med akut opstået sygdom efter den alvorlighedsgrad tilstanden præsenterer sig med i forhold til livs og førlighedstrussel. Sortering i hastegrad har mange fordele. Først og fremmest systematisk, ensartet og hurtig identificering af kritisk syge, hvorefter relevante ressourcer kan tildeles og den rette behandling kan iværksættes. Triagen fungerer som et kommunikations og overbliksværktøj. Dette giver mulighed for at systematisere et stort patientflow med effektivisering af arbejdsgange. Ved inddeling i triagekategori samt kontaktårsag giver DEPT mulighed for, at patienten tildeles tidlig relevant monitorering, behandling og diagnostisk proces i akutmodtagelsen, allerede inden lægen tilser patienten. DEPT anvendes til triage samt reevaluering, frem til lægelig behandlingsplan foreligger, hvorefter triage afsluttes. DEPT er et nationalt tilgængeligt triageværktøj, der henvender sig til alle afdelinger med akut modtagefunktion. DEPT giver mulighed for lokale tilpasninger af proces i forhold til egen intern logistik. Triagegrader: DEPT er et 5 trins triagesystem med 5 hastegrader: 1: Rød: Livstruende tilstand. Kræver omgående behandling. Behov for kontinuerlig monitorering. 2: Orange: Kritisk tilstand. Kræver hurtig behandling.revurdering minimum hvert 15. min.* 3: Gul: Stabil tilstand, dog potentielt ustabil. Haster mindre.revurdering minimum hver time.* 45

51 4: Grøn: Stabil og stationær tilstand. Haster ikke.revurdering minimum hver 3. time.* 5: Blå: Upåvirket. Patienter med mindre skader og god sammenhæng mellem årsag og virkning. Ingen relation mellem skade og forudgående sygdom. Revurdering minimum hver 4. time.* * Såfremt der ikke er lægelige ressourcer til at vurdere patienten indenfor den skitserede tidsramme, skal patienten regelmæssigt revurderes efter triagens Vitalparametre. Patienten må dog ikke nedtriageres, før en lægefaglig vurdering er foretaget. Figur 1. Niveauer for triagering, ressourcetildeling og umiddelbar intervention i modtagelsen af den akutte patient. Systemets opbygning: DEPT er opbygget af flere delementer. a) Varslingskort, som beskriver præhospital triage og forskellige akutkalds kriterier. b) Overordnede kort, som alle patienter vurderes efter. c) 50 specifikke kontaktårsagskort, der dækker størstedelen af de kontaktårsager, som patienter måtte henvende sig med i en dansk akutafdeling. d) Referencekort, som beskriver anvendte skalaer og scoringssystemer. Varslingskort: Præhospital triage: Dette kort indeholder kontaktårsager i danske regioners 46